2014
Nyhedsbrev Nr.114
  fruit-basket.jpg
  

NatureWise nyhedsbrev

 

 

K�re l�ser

 

Overv�gt, forh�jet blodtryk- og kolesterol - efterh�nden et allemandsproblem, selv blandt en vis gruppe der reelt er underern�rede. Og nej, det handler ikke "bare" om for meget fedt - ikke at fedt i uhensigtsm�ssige m�ngder er sundt, men det handler prim�rt om sukker.

Fedtfattig kost og statiner l�ser ikke det stigende antal af hjertelidelser vi oplever, s� l�nge vi fylder p� med uhensigtsm�ssige m�ngder af sukker og kunstige s�demidler.

Her USA hvor jeg bor, fodres problemet af, at forarbejdet mad, der n�rmest uanset om det er morgenmadsprodukter, br�d eller suppe, indeholder en eller anden form for s�destof - produkter der sammen med sukkerholdige drikke, kager og snacks er langt billigere end ren uforarbejdet mad som frugt og gr�nt og endda ganske almindeligt vand, som her ofte m� k�bes p� flaske. American Heart Association mener at omkring 75 millioner amerikanerne lige nu lider af hjertelidelser, 20 millioner af diabetes og 57 millioner er godt p� vej til en diabetes diagnose. Gammelmandssukkersyge ses hos 7-8 �rige b�rn - b�rn som risikere at d� f�r deres for�ldre. 25% af den amerikanske befolkning behandles med statiner og r�d om at f�lge en fedtfattig kost - alligevel vil flere end nogensinde f�r d� af hjertelidelser. Kost uden fedt er opskriften p� sygdom, men fedtfattig kost suppleret med tilskud af statiner kan betyde d�den, viser flere unders�gelser.

Heldigvis ser det ud til at ogs� l�gerne er ved at forst� at behandling med statiner og fedtfattig kost g�r mere skade en gavn. Vi st�r med en epidemi af b�de fedme og diabetes, ikke kun i USA men ogs� i flere europ�iske lande, der har uh�rlige �konomiske og menneskelige konsekvenser.

Et sundt hjerte- og kredsl�b og en sund kropsv�gt skabes af en sund og varieret kost med fedt af rette kvalitet...den virkelige synder her er sukker.

Og s� er julen er over os igen...julefrokoster, gaveindk�b, og diverse festivitas er i fuld gang. Stress og jag burde ikke v�re en del af forberedelserne til "hjerternes fest", men fakta er at det er det for rigtig mange. F�lg et par hurtige r�d til god energi, ern�ring og mindre stress.

 

God Jul og Godt Nyt�r!

 

I denne udgave
Fedt gør dig ikke fed
Spis fedt
Forhøjet kolesterol
Hvordan sænker jeg forhøjet kolesterol
Kost og levevis ved forhøjet kolesterol
Sund vægt med L-Caritin
Forebyg tør vinterhud
De virkelige årsager til diabetes
8 råd til at slippe af med type 2 diabetes
Alfa-liponsyre til behandling af diabetes
Mangel på K-Vitamin
Nul julesul -og stress
Links

Like me on Facebook 

 

Follow me on Twitter 

 

 Visit my blog 




Fedt g�r dig ikke fed, men sukker g�r!
Hvis du f�ler dig helt forvirret over, om du b�r sk�re fedt fra din kost, er du ikke alene. Fakta er at fedt g�r dig ikke syg, tv�rtimod s� skal vi have de rigtige fedtstoffer for at holde sygdom v�k.
S� hvad er skyld i at mange mennesker tror, at fedt er d�rligt og for�rsager hjerteanfald?
Det hele startede tilbage i 1940'erne da forskerenAncel Keys (Seven Countries Study), unders�gte risikoen for hjerte-karsygdom baseret p� kost- og livsstil.Han fandt, at i de lande, hvor kosten indeholdt mest fedt, is�r m�ttet fedt var der flere tilf�lde af hjertesygdomme, og konkluderede herefter at det var fedt der for�rsagede hjertesygdom. Men her er problemet med denne unders�gelse: korrelation er ikke n�dvendigvis �rsagssammenh�ngende.
B
Krillare fordi b�de fedtindtag og antal af hjertesygdomme var h�jere hos samme  befolkningsgruppe, er ikke ensbetydende med at hjertesygdom er for�rsaget af indtaget af fedt. Det kan sammenlignes med at du g�r i seng hver aften og det bliver m�rkt, men selvom dette skulle ske p� samme tid, s� er det at du g�r i seng om aftenen ikke det der f�r solen til at g� ned og skabe m�rke. En s�dan unders�gelse, vil ganske vist vise en 100% korrelation mellem de to begivenheder, men det ville v�re forkert at konkludere, at det er dig der for�rsager m�rkets komme.
P� grund af unders�gelser og konklusioner som Ancel Keys i Seven Countries Study, bliver vi ledt ud p� et sidespor, der f�r os til at tro at m�ttet fedt for�rsager hjertesygdomme. Men i virkeligheden har vi de seneste �r, med stigende enighed blandt topforskere indenfor ern�ring, erkendt at sukker er den sande synder, ikke fedt. En gennemgang af al forskning p� m�ttet fedt, offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition, har vist
at der ingen sammenh�ng er mellem indtag af m�ttet fedt og hjertesygdomme. En nylig artikel i British Journal of Medicine maner ogs� fuldst�ndig myten om fedt som �rsag til fedme og hjertesygdomme, til jorden. Forskere har fundet og konkluderet, at selv om det er sandt, at en s�nkning af m�ttet fedt i kosten kan s�nke Total Kolesterol, s� er det faktisk det gode kolesterol, HDL man s�nker.
N�r folk spiser mindre fedt, har de tendens til at kompensere ved at spise mere stivelse eller sukker, hvilket �ger niveauet af det farlige kolesterol, LDL, der for�rsager hjerteanfald. Faktisk viser unders�gelser, at 75% af de der ender p� skadestuen med et hjerteanfald har et normalt samlet kolesteroltal. Hvad de til geng�ld har, er pr�-diabetes eller type 2-diabetes, ofte uden at vide det.
S� hvad er konklusionen her? Dette er en ganske forenklet beskrivelse af fedt kontra sukker/stivelses indflydelse p� fedme, diabetes og hjerteproblemer, men vi ved i dag at indtag af en sund kost indeholdende fedt og protein af god kvalitet, forebygger fedme og (pr�)-diabetes hvorimod indtag af sukker og raffinerede kulhydrater for�rsager diabetes, fedme med �get risiko for hjertesygdomme.  
Beskyttelse med Flax Omega-3
Spis fedt - det skal hverken skylles eller sk�res af!

Gode kilder til sunde fedtstoffer er:
* Avocado
* N�dder - valn�dder, mandler, pekann�dder og macadamia n�dder - en nylig unders�gelse har vist at en h�ndfuld n�dder dagligt kan reducere risiko for d�d af alle �rsager med 20%.
* Fr� - gr�skar, sesam, chia, og hamp.
* Fede fisk, herunder sardiner, makrel, sild og vilde laks, der er rige p� omega-3 fedtstoffer - ogs� gerne tilskud af Krill-olie.
* Ekstra jomfru olivenolie (en stor unders�gelse vist at de der indtager mest olivenolie sammenlignet med de der indtager mindst, har en 30 procent nedsat risiko for hjerteanfald).
* Nyd gr�s-fodret eller animalske produkter af b�redygtigt opdr�t.
* Du kan endda spise m�ttet fedt som ekstra jomfru kokos sm�r, hvilket er en stor plante-baseret kilde til m�ttet fedt, der har mange fordele. Det fungere som br�ndstof til dine mitokondrier, virker anti-inflammatorisk, og skaber ikke negative �ndringer i kolesteroltallene; tv�rtimod kan det hj�lpe med at balancere kolesteroltallene. Der er set mange tilf�lde hvor patienter bedres n�r de indtager en kost med et h�jere fedtindtag, vel og m�rket af god kvalitet.

Forskere fra Joslin Diabetes Center, har udtalt at de fedtfattige anbefalinger til diabetikere, der anbefales af den amerikanske diabetesforening faktisk er en skadelig r�dgivning der forv�rre risikoen for diabetes! Deres nye forskning viser, at diabetikere b�r skifte til en kost, fordelt med ca. 30% fedt, 30% protein, og omkring 40% indhold af lav-stivelsesholdige gr�ntsager og frugter (kulhydrater) - forskning der vender op og ned p� den gamle viden og r�dgivning.

Fedt g�r dig ikke fed, men sukker g�r, s� spis gode sunde fedtstoffer sammen med en ren og varieret, overvejende vegetabilsk kost, s� forebygger du megen sygdom.

...og som Uffe Ravnskovs (dr.med., docent) har udtalt "Det er lige s� dumt at tro, at man bliver fed af at spise fedt, som at tro, at man bliver gr�n af at spise gr�ntsager"

Forh�jet kolesterol (Hyperkolesterol�mi)
Kolesterol omtales prim�rt som noget negativt, der g�r os syge hvis vi ikke lever sundt og dropper fedt og �g. Fakta er at kolesterol er livsvigtige fedtstoffer, der findes overalt i kroppen, i vores cellev�gge, hjernen og nervesystem og de er essentielle for dannelse af hormoner.Kolesterol er en samlet betegnelse for flere af kroppens fedtstoffer (lipider), der sammen med et andet fedtstof, triglycerid, er livsvigtige for vores eksistens og optimale sundhed. Hvor meget kolesterol vi har i kroppen, afh�nger af vores kost og hvor meget vi selv producere i leveren.Kolesterol suser rundt i vores blod bundet til proteiner/�ggehvidestoffer af forskellig art, og udg�res af HDL-kolesterol og LDL-kolesterol.LDL-kolesterol (low density lipoprotein) i blodet kaldes ogs� det skadelige -eller det "lede" kolesterol, og et forh�jet niveau af LDL-kolesterol kan f�re til udvikling af �reforkalkning. HDL (high density lipoprotein), som ogs� kaldes det gavnlige eller "hjertevenlige" kolesterol, har en beskyttende effekt p� hjerte- og kredsl�b. Forholdet mellem de to former for kolesterol, har betydning for vores hjertesundhed, herunder udvikling af �reforkalkning og blodpropper. Det h�je kolesterol er ikke i sig selv farligt, men udvikles der �reforkalkning, �ges vores risiko for blodpropper og d�d.N�r kolesterolindholdet m�les i en blodpr�ve, m�les m�ngden af de forskellige kolesterolformer. Officielt defineres kolesterol niveauerne s�ledes:Ideelt: Kolesterolindhold i blodet mindre end 5,0 millimol per literLet forh�jet kolesterolniveau 5,0 - 6,0 millimol per literModerat forh�jet kolesterolniveau 6,1 - 7,0 millimol per literUdtalt forh�jet kolesterolniveau over 7,1 millimol per literM�ngden af kolesterol i blodet er som reglen stigende med alderen. Det menes at omkring 50% af den danske befolkning �ldre en 45 �r har forh�jet kolesteroltal (over 5,5 millimol per liter), og mindre end 10% har et kolesteroltal under 4,5 millimol per liter.Forh�jet kolesterol kan for�rsages af flere faktorer. Omkring 10.000 danskere menes at have den arvelige form for forh�jet kolesterol (famili�r hyperkolesterol�mi (FH)), s� arv og milj� er en af de store �rsager. Sammenlignet med Asien og Sydeuropa, ser vi h�jere niveauer af kolesterol i de nordeurop�iske lande, hvilket menes at have med kost og generel levevis at g�re. Forh�jet kolesterol ses ogs� ved sygdomme som diabetes (det er her indtag af sukker kommer ind), sygdomme i nyrerne, nedsat stofskifte og alkoholisme.
Hvordan s�nker jeg forh�jet kolesterol?
Omkring 500.000 dansker tager dagligt kolesterols�nkende l�gemidler, ogs� kendt under navnet statiner. Men statiner (simvastatin, pravastatin, lovastatin, fluvastatin, atorvastatin og rosuvastatin) er kendt for at kunne have bivirkninger s� kraftige at ulemper overstiger fordele. Almindelige bivirkninger er muskelsvaghed og muskelsmerter, men langt mere alvorlige bivirkninger som udvikling af rhabdomyolyse (opl�sning af musklerne og �del�ggelse af nyrerne). Visse tilskud har vist sig at have en positiv effekt p� b�de forebyggelse of helbredelse af forh�jet kolesterol.

Q1030mg

Q10 - co-enzym Q10, et vitaminlignende stof, der er i familie med kolesterol, og tager blandt andet del i cellernes stofskifte. Q10 hj�lper cellerne med at producere energi og fungerer samtidig som antioxidant, der beskytter kroppens celler mod frie radikaler, der kan skade cellernes arvemateriale (DNA). Q10 er en betingelse for et optimalt immunforsvar.

Statiner "�der" Q10 og et lavt niveau af Q10 menes at v�re en af �rsagerne til de bivirkninger der ses ved indtag af statiner.

V�lger man at tage statiner, b�r man indtage tilskud af Q10, da unders�gelser har vist at muskelsmerter kan mindskes med op til 40% ved et samtidigt indtag af Q10. Q10 findes i k�d og fisk. Desuden findes der Q10 i Mega C n�dder, b�lgfrugter, spiseolier og visse kornprodukter. Det menes at vi f�r cirka 4-6 mg dagligt via kosten.

 

C-vitamin h�ver m�ngden af det gode kolesterol der modvirker at blodkarrene indsn�vres af plak. C-vitamin er en kraftig antioxidant der forhindrer iltning af LDL.

C-vitamin og �reforkalkning

  

E-vitamin - �ger koncentrationen af det gode kolesterol (HDL) der forebygger forkalkning. E-vitamin har antioxidant virkning og beskytter ligesom C-vitamin herved mod den iltning som bevirker at kolesterol beskadiger kredsl�bssystemet)

Cell-E

 

B-vitaminer - B6-vitamin har antioxidant virkning og beskytter mod forh�jet homocystein, aminosyren der �del�gger blodkarrene. Ogs� B12-vitamin og folinsyre har en indvirkning p� homocystein/forh�jet kolesterol. B3-vitamin kan s�nke kolesterol ved indtag af h�je doser. Dette skal ske i samr�d med en professional behandler, hvor dosis gradvist bygges op og holdes i en periode, B complex hvorefter nedtrapning sker igen.

 

Selen - beskytter arterierne ved at forebygge sammenklumpninger af blodplader der kan fremme dannelsen af blodpropper. Selen har antioxidant virkning.

 

Krom - er essentielt for fedt- og kulhydratstofskiftet og er sat i forbindelse med en �get blodsukkerkontrol hos diabetikere og bedre kontrol med hypoglyk�mi (for lavt blodsukker). Fors�g p� patienter fra ni forskellige lande viser, at de fors�gsdeltagere, som havde det h�jeste niveau af krom, havde en 40% reduktion i risikoen for hjerteanfald sammenlignet med dem, der havde det laveste niveau. Har yderligere vist at kunne s�nke total kolesterol med 5-6 %, og LDL niveau med 14 %.

Maxi-chrom

   

Kolesterol Protect Plus - er et nyere sp�ndende produkt p� det danske marked. Indeholder en kombination af kanel, risklidekstrakt og det interessante olivenekstrakt Hytolive�, der har vist sig at beskytte LDL-kolesterol mod oxidering. Hytolive�, er et olivenekstrakt indeholdende naturligt hydroxytyrosol, udvundet uden brug af opl�sningsmidler/tils�tningsstoffer. Det er det st�rste og mest aktive orto-difenolstof (en gruppe af stoffer der h�mmer frie radikaler) fra olivenfrugten, der kan eliminere de frie radikaler. Effekt kr�ver et dagligt indtag p� 5 mg hydroxytyrosol dagligt. Kolesterol Protect Plus indeholder 5 mg hydroxytyrosol og 20 policosanol med 4 mg octacosanoler.

Kolesterol Protect Plus

 

Ingef�r - kapsler eller frisk - Hindrer sammenklumpning af blodpladerne og s�nker kolesterol.

 

Fibre - har en dokumenteret effekt p� forh�jet kolesterol da det s�nker niveauet af det farlige LDL-kolesterol. Der findes forskellige standardiserede produkter. Indtag mellem 15-20 g dagligt. Brugen skal v�re ledsaget af kraftig v�skeindtag og f�rst indtages 1-2 timer efter indtag af andre l�gemidler.

Fibre med pektin kan binde stoffer i ford�jelsesv�skerne fra lever og galdebl�re. Nogle af disse stoffer, galdesaltene, dannes ved hj�lp af kolesterol. Normalt genoptages galdesaltene i kroppen, n�r de har v�ret brugt i ford�jelsen. Men n�r pektin binder sig til galdesaltene, kan disse ikke genoptages, og derfor udskilles de. Det betyder, at kroppen m� bruge af sit kolesterolforr�d for at danne nye galdesalte. Fibre stimulere ford�jelsen og giver en bedre m�thed.

Resultat Plus

 

Et andet fiber produkt der kan anbefales til balancering af en sund v�gt og et sundt kolesterolniveau, er Glucomannan Complex kapsler. Glucomannan indeholder fibre fra konjakroden samt inulin fra cikorierod og hybenpulver.

For �nsket v�gttab anbefales 3 kapsler 3Xdaglig f�r et m�ltid eller 1 m�leske 3 gange daglig f�r et m�ltid. �get effekt opn�s ved indtag ca.30 min f�r m�ltidet.

Produktet skal indtages med rigelig v�ske (1-2 glas), s� det n�r helt ned i maves�kken. Vandopl�selige fibre optager deres egen v�gt flere gange i v�ske. Herved dannes en gele, der fylder maves�kken, s� man hurtigere f�ler sig m�t.

Glucomannan Complex f�s i kaspler og i pulver.

For normalisering af kolesterolniveau anbefales 4 kapsler 3Xdaglig, igen sammen med rigelig vand eller anden v�ske eller 1 m�leske 4 gange daglig.

Pulveret skal opr�res/rystes op i v�ske eller yoghurt og indtages umiddelbart efter. Suver�nt som tilskud inden m�ltiderne for �get m�thed eller kolesterol s�nkende, da den tr�kker galdesalte med ud og dermed hj�lper kroppen til at forbruge sit eget kolesterol.Hertil skal bruge C- vitamin, hvilket findes i produktets indhold af hindb�rekstrakt og hyben.

Kost og levevis ved forh�jet kolesterol

Kost, s�vn og motion - hvordan styrker og beskytter du dit hjerte lige her og nu? Svaret er ganske enkelt - ved at f�re en sund livsstil. Selv sm� �ndringer kan g�re en stor forskel og fakta er at mindst 90% af de hjertefald der registreres, kunne v�re undg�et med enkelte livsstils�ndringer. En kost baseret p� frugt, b�r og gr�ntsager, fuldkorn, fisk og b�lgfrugt i kombination med moderate Gr�n te kapsler m�ngder alkohol (eller indtag af resveratrol), motion, opretholdelse af sund kropsv�gt og nul tobaksrygning, giver en 92% nedsat risiko for hjerteanfald sammenlignet med de der har en mindre sund levevis. En amerikansk unders�gelse har vist at vegetarkost kan s�nke kolesteroltallet dobbelt s� meget som en konventionel fedtfattig kost. Brug gerne krydderier som chili, ingef�r og hvidl�g samt gode olier som olivenolie og palmeolie.

Gr�n te har ogs� vist kolesterols�nkende tendenser og er ogs� en yderst kraftig antioxidant.

Gr�n Complex kapsler 

 

N�dder og plante-steroler
Dit hjerte vil elske dig, hvis du dagligt spiser n�dder. Blot en lille h�ndfuld valn�dder f�r/i forbindelse med frokost og aftensmad, eller drysset p� morgenmaden, kan g�re en stor forskel. Valn�dder er rige p� omega-3 fedtsyrer, som bidrager til at mindske bet�ndelse i arterierne omkring dit hjerte, s� dit hjerte fungerer optimalt. Valn�dder og n�dder i al almindelig, giver ogs� en god m�thed, s� du er mindre tilb�jelig til at overspise. Maxiflor
Andre n�dder, s�som jordn�dder, macadamia n�dder og mandler er en rig kilde til plantesteroler, der blokerer optagelse af kolesterol i tarmene. Unders�gelser har vist, at kost beriget med plantesteroler s�nker LDL kolesterol. Bare 2-3 gram om dagen s�nker LDL kolesterol med 6-15%, uden at det p�virker HDL-kolesterol eller triglycerider. Steroler findes i alle vegetabilske f�devarer, men de h�jeste koncentrationer findes i uraffinerede olier, s�som planteolier og n�dder.  S�rg ogs� for at have en velfungerende tarm - fibre og probiotika som Maxiflor kan v�re n�dvendigt i perioder for at opretholde eller etablere en sund tarm.

 

Mindre salt giver lavere blodtryk 

Forh�jet blodtryk er en stor risikofaktor for hjertesygdom, og reduceret indtag af salt kan medvirke til at s�nke blodtrykket. Kog med urter i stedet for salt, og s�rg for at l�se varedeklarationer for at se, hvor meget salt der er tilsat de tilberedte f�devarer.

M�let b�r v�re at indtage mindre end 2,3 gram salt om dagen.

 

Eliminer Stress - stress p�virker b�de blodtryk og kolesterol og kan bevirke en stigning af begge. Modsat virker omsorg og k�rlighed s�nkende p� blodets kolesterolindhold. Pr�v eventuelt yoga og/eller meditation.

Optimal kapsler Optimal Kaspler - stress og uro  

 

Sov dig hjerteglad

Folk, der sover mindre end syv timer om natten, har �get risiko for forh�jet blodtryk og h�jere niveauer af stresshormonet kortisol, hvilket g�r arterierne mere s�rbare overfor ophobning af plak. Faktisk viser de seneste forskningsresultater at folk, der ikke f�r nok s�vn er mere end dobbelt s� tilb�jelige til at d� af hjertesygdom sammenlignet med de der sover rigeligt.

Pr�v at undg� koffein efter aftensmad og find et stress-fri ritual inden sengetid. For eksempel er det bedre at tage et langt bad end at betale dine regninger lige f�r sengetid.  

Sov godt med Roli*nat 

Dr. Nieca Goldberg, MD, forfatter og medicinsk direkt�r ved New York Universitets "Dame Heart Program".

 

Frisk luft og sol

- solen omdanner fedt i blodet til D-vitamin og den friske luft g�r godt for b�de sind og krop.  

 

Motion - virkerafstressende, frigiver "feel good" hormoner, giver energi og styrker kredsl�bet.

Sund v�gt med L-carnitin 

L-carnitin der i Danmark forhandles under navnet Carnimax (link indsat) er en naturligt forekommende aminosyre i kroppen.

Carnitin virker som et transportmiddel af frie fedtsyrer det sidste stykke ind til mitokondrierne (cellernes forbr�ndingsanl�g), hvor carnitins rolle er at hj�lpe til at omdanne fedt til energi. P� denne m�de optimere carnitin cellernes funktion. Carnitin

Carnitin har ogs� en positiv indvirkning p� kolesterolniveauet og fremmer hjerte- og hjerneaktivitet. �ger kroppens forbr�nding, antioxidant, forbedre kolesterolv�rdier, hj�lper til �get koncentration og energi, herunder ogs� ved fysisk aktivitet og ekstrem sport. Forbedre genopbygningen af muskelv�v og hindrer kroppens produktion af m�lkesyre. Indtaget sammen glutamin og forgrenede aminosyrer BCAA (Leucin, Valin, Isoleucin), som f.eks. findes i Valleprotein, opn�s en effektiv kontrast af kortisons indvirkning lige efter tr�ning. Overproduktion af kortisol kan hindre muskelopbygningen, og v�ske kan opsamles i kroppen og h�mme v�gttab.

Carni-Max

Udvikling af �reforkalkning
Ophobning af fedt og kalk i de inderste lag af arterierne f�rer til �reforkalkning n�r vi er i underskud af antioxidanter og sunde fedtstoffer, der kan modvirke iltning og inflammation. �reforkalkning er en langsom proces, der klinisk kan p�vises fra 30 �rs-alderen. Det udvikles af LDL-molekyler - det "lede kolesterol", der iltes af frie radikaler. Immunsystemet reagerer p� disse skader ved at Curcuma opbygge plak, som begynder at indsn�vre arterierne, dvs. de blodkar, der f�rer iltholdigt blod til hjertet og andre dele af kroppen. Med tiden vil denne plak h�rdes, g� i stykker og for�rsage blodpropper, som hurtigt lukker af for blodstr�mmen, hvilket f�rer til isk�mi eller hjerteanfald.Inflammation �ges ved: rygning, stegning af mad, indtag af d�rlige fedtstoffer (transfedtsyrer), sukker, arachidonsyre (oksek�d, m�lkeprodukter, indmad), insulin, kunstige tils�tningsstoffer, og forh�jet homocystein. Vi kan forebygge og opl�se inflammation ved at supplere med: Vitaminer som folinsyre, B6- og B12, Antioxidanter, herunder selen, C-og E-vitamin, fiskeolier, flax, krill og olivenolie, artiskok, policosanol og krydderier som kanel, chili og curcumin.
 
Curcumin -  ogs� effektiv ved diabetisk neuropati.
De virkelige �rsager til diabetes
Hele spektret afdiabetes,herunder alle dens komplikationer-,forh�jet- blodsukker, -blodtryk og kolesterol, er alle symptomer, der skyldes ubalance i vores kost, livsstil og milj�m�ssige toksiner der interagerer med vores unikke arveanl�g. �rsagen til disse kost-og livsstils faktorer medf�rer diabetes fordi de skaber en tilstand kendt som insulinresistens. I mods�tning til hvad de fleste mennesker tror, er Type 2-diabetes en sygdom med for meget, og ikke for lidt, insulin. Insulin er den reelle drivkraft for problemer ved diabetes
N�r din kost er fuld af tomme kalorier og en overflod af hurtigt-absorberede sukker,flydende kalorier og kulhydrater (som sodavand, br�d, pasta, ris og kartofler), bliver dine celler langsomt resistente over for virkningerne af insulin og har brug for mere og mere til at udf�re det samme arbejde for at holde dit blodsukker stabilt.S�ledes udvikler vi insulinresistens. Et h�jt insulinniveau er det f�rste tegn p� diabetes.Des h�jere insulinniveauet er, jo v�rre en insulinresistens. Kroppen begynder at �ldes og nedbrydes.Faktisk er insulinresistens det vigtigste f�nomen, der f�rer til hurtig og tidlig �ldning sammen med  dens andre tilh�rende sygdomme, herunder hjertesygdomme, slagtilf�lde, demens og cancer. 
Et stigende insulinniveau resultere i en appetit, der er ude af kontrol, hvilket kan give v�gt�gning omkring maven, mere inflammation og oxidativt stress, og myriader af negative effekter, herunder forh�jet blodtryk, h�jt kolesteroltal, lavt HDL, h�je triglycerider, v�gt�gning om maven, fortykkelse af blodet og �get risiko for cancer, Alzheimers og depression. Disse er alle et resultat af insulinresistens og for meget insulin. Forh�jet blodsukker er ikke kilden til problemet. 
Fordi insulinresistens (og Type2 diabetes) er et direkte resultat af kost og livsstil, er betingelsen 100 procent reversibel i langt de fleste tilf�lde. De fleste mennesker b�r simpelthen "bare" eliminere de faktorer, der er skyld i kroppens ubalance, l�re hvad der er n�dvendigt for at hj�lpe kroppen til at afbalancere sig selv. De fleste der laver de n�dvendige �ndringer der kr�ves for at omvende en diabetes, vil opleve at det er ekstremt enkelt og overordentligt effektivt.
8 r�d til at slippe type 2 diabetes

De korrekte tests - De fleste l�ger fokuserer p� fastende blodsukker. Dette er faktisk en d�rlig indikator for diabetes. Den bedste test er en insulin respons test (glukose tolerance test), hvor insulinniveau m�les p� en fastende patient og derefter igen henholdsvis 1 og 2 timer efter indtagelse af glukose (75mg oral dosis af glukose). Denne test b�r kr�ves fra din l�ge.
F� styr p� din ern�ring - Trods forvirring skabt af medier og den tilsyneladende forvirring blandt l�ger, er den grundl�ggende ern�ring ganske enkel. Eliminer sukker og forarbejdede kulhydrater, spis rene f�devarer som magert protein (kylling eller fisk), gr�ntsager, frugt, n�dder, fr�, b�nner, fuldkorn og gode fedtstoffer.
De rigtige kosttilskud - Ind imellem opst� der negative rapporter om kosttilskud. De fleste af dem er ubegrundede og virker mere som skr�mmekampagner. Kosttilskud er en vigtig del af behandlingen af diabetes. En god multivitamin, D-vitamin, fiskeolie og s�rlige blodsukker balancerende n�ringsstoffer som Alfa-liponsyre, krom, biotin, kanel, gr�n te (catechiner) og glucomannan b�r ogs� indg�.
Slip stress - Stress er en stor bidragyder til insulinresistens og ubalance i blodsukkeret. Tryk p� din pauseknap et par gange om dagen og brug et par minutter p� dyb vejrtr�kning, visualisering, yoga og andre afsp�ndingsteknikker.
Motion - Bortset fra kost�ndringer, er motion formentlig den bedste medicin mod diabetes. G� tur 15-30 minutter hver dag. 30-60 minutter energisk aerob motion 4-6 gange om ugen kan v�re n�dvendig indtil man har f�et sin diabetes under kontrol.
Lev gr�nt - Milj�m�ssige toksiner har ogs� vist sig at bidrage til diabetes. S�rg for at drikke rent vand, brug "gr�nne" reng�ringsmidler og undg� un�dvendige stoffer i kosmetik og generelle omgivelser.
G� i dybden af din tilstand - mens st�rstedelen af ovenst�ende punkter kan vende omkring 80 procent af diabetestilf�lde, kan det v�re n�dvendigt at optimere centrale omr�der af din egen individuelle biologi. Har du biologiske ubalancer der kan �ge risikoen for diabetes eller v�re direkte �rsag til den? Se p� mulighederne og l�s dem.
Skab kontakt og brug dit netv�rk  - Forskningsresultater viser, at vi f�r st�rre succes n�r vi involvere vores n�rmeste i vores m�ls�tninger. Invit�r venner, familie og naboer til at �ndre deres kostvaner og livsstil sammen med dig.

Alfa-liponsyre til behandling af diabetes og diabetisk neuropati

Da diabetes ogs� kan v�re �rsagen til hjerteproblemer er det vigtigt b�de at forebygge diabetes og kontrollere en eventuelt diagnosticeret diabetes.

Alfa lipon syre, (Alpha lipoic acid eller ALA ), er en antioxidant der laves af kroppen og findes i alle celler hvor den hj�lper med at omdanne glukose til energi. Som antioxidant er ALA med til at bek�mpe affaldsstoffer og u�nsket materiale (frie radikaler), der kommer til n�r kroppen omdanner mad til energi. Frie radikaler starter skadelige kemiske reaktioner der skader cellerne og sv�kker immunforsvaret, organer og v�v. Modsat andre antioxidanter  som kun fungere sammen med vand eller fedt, er alfa lipon syre opl�seligt i begge (vand-og fedtopl�seligt). Dette betyder at den kan udnyttes og virke overalt i hele kroppen.

 ALA har vist sig at kunne "genoplive" sig selv efter at have k�mpet mod frie radikaler og samtidig stimulere reparation af C-og E vitamin.

ALA tilstedev�relse i hele kroppen, ogs� i de fedtholdige membraner og lipo proteiner og er kendt for sin evne til at s�nke kolesterol og regulere blodsukkeret.

ALA er lever beskyttende og beskytter herved leveren mod skader for�rsaget af de kemikalier kroppen uds�ttes for p� daglig basis; herunder ogs� allergi og candidiasis. I USA er ALA blevet mange professionelle behandleres fortrukne valg i behandling af leverbet�ndelse og virale angreb.

Uden for Danmark har ALA i mere end 30 �r v�ret anvendt som en medicinsk godkendt behandling for diabetes. I 1970 viste unders�gelser udf�rt p� University of Pennsylvania, at ALA �ger den hastighed kroppen tager om at omdanne sukker til energi, og samtidig forsinker skader hos diabetikere s�som gr� st�r (en af hovedfunktionerne ved ALA, er at fremme og beskytte glutathionproduktionen i cellerne, og katarakt v�v har lave niveauer af glutathion) og neuropati. Med hensyn til gr� st�r v�v, s� viser en unders�gelse fra 1995 af Dr. Lester Packer at ALA virker ekstremt beskyttende mod gr� st�r hos diabetikere netop fordi ALA er b�de vand-og fedtopl�selig er det i stand til at tr�nge dybt ind i v�vet af �jets linse og udf�re sin mission at �del�gge frie radikaler.

(Packer, L., et al. Alpha-liponsyre som biologisk antioxidant. Free Rad Biol Med. 19:227-250, 1995.)

 

Alfa-liponsyre

Hvis du tager statiner mod forh�jet kolesterol, skal du klart overveje at tage ALA. ALA er s� banebrydende i dets positive effekt p� b�de kolesterol og blodsukker og sammenlignet med de sidste �rs viden omkring statiners bivirkninger, ikke mindst p� vores nervesystem neuropati, s� b�r et alternativ som ALA overvejes.

Faktisk har flere unders�gelser vist at ALA er s� effektiv p� blodsukkeret at dette b�r overv�ges, s� blodsukkeret ikke bliver for lavt.

Tilbage i 1999 offentliggjordes en unders�gelse i Diabetic Medicine, der viste signifikante bedringer af nerveskader for�rsaget af diabetes ved 600mg ALA dagligt. Nerveskader eller neuropati er en af de mest �del�ggende komplikationer ved diabetes. Et beskadiget nervesystem g�r os modtagelige for hjertesygdomme, d�rlig s�rheling og infektioner. Det menes at diabetikere med neuropati har en fem gange st�rre risiko for at d� for tidligt sammenlignet med de patienter der har et rask nervesystem. Neuropati p�virker mere end 50% af alle diabetikere og der har ikke f�r v�ret nogen effektiv medicinsk behandling mod det.

Diabetic Medicine, (16 (12): 1040-1043) 1999

En nyere unders�gelse (Diabetes Care) har vist ALA kan genoprette diabetisk nervefunktion efter kun fire m�neders h�jdosis (300mg 3X dagligt) oral behandling.

Generelt set anbefales ALA hvor der er hjertesygdom tilstede og is�r ved forh�jet kolesterol.
dette fordi ALA har en s�nkende funktion p� kolesterol i sig selv, men ogs� fordi det stimulere E-vitamin der tidligere i en lang r�kke unders�gelser har vist sig at kunne s�nke kolesterol med 40% i blodet og 45% i aortav�vet.

ALA har evnen til at beskytte det genetiske materiale DNA i cellekernen, og kan derfor v�re en potent betydning for beskyttelse mod nedarvede svagheder. Beskyttelse af gener s� disse kan reproducere og regulere uden skader, har konsekvenser for b�de �ldning og cancer. 

 ALA er absolut et vigtigt supplement til den daglige kost, og mens sm� m�ngder er tilg�ngelige i vores kost, er et supplement n�dvendigt hvis man vil se positive resultater i behandling mod neuropati, diabetes forh�jet kolesterol m.v.

Den generelt anbefalede bel�b er 50 mg dagligt, men om oplyst her er anvendes doser p� 300-600mg som terapeutisk dosis. R�df�r med professionel behandler f�r indtag af h�je doser ALA. Dette g�lder ogs� indtag af ALA under graviditet.

Der er andre sp�ndende fors�g der viser en lovende effekt af ALA mod Alzheimers sygdom. Og nedbrydning af brusk i forbindelse med leddegigt.

Alfa-lipon er i Danmark godkendt til ern�ringsm�ssig behandling af mangel p� alfa-liponsyre ved diabetisk neuropati.

www.vitasearch.com/get-clp-summary/36936 , MS (multiple sclerose)

PMID: 9916881 [PubMed - indekseret for MEDLINE]

Van der Goes A, Brouwer J, Hoekstra K, Roos D, van den Berg TK, Dijkstra CD.
Institut for Cellebiologi og Immunologi, Det Medicinske Fakultet, Vrije Universiteit, BT Amsterdam, Holland.

(Lee EY, Lee CK, et al, Reumatologisk International, 2007; 27 (3): 225-233).

Mangel p� K-vitamin?

K-vitamin er n�dvendigt for normal blodst�rkning og for at opretholde optimal knoglesundhed, men det kan ogs� medvirke til at neds�tte eller fjerne allerede eksisterende �reforkalkning. Et h�jere indhold af K2-vitamin i blodet giver lavere risiko for inflammation.

Dette fedtopl�selige n�ringsstof kr�ves kun i ganske sm� m�ngder for at kunne udf�re sine vigtige funktioner i kroppen, og er normalt ikke anbefalet som et supplement i store doser. K1
En sund kost, rig p� bladgr�ntsager som gr�nk�l, persille, rosenk�l og spinat, samt broccoli (kogt), blomk�l, lever og hvedeklid er alle f�devarer med et naturligt rige p� K-vitamin, der burde opfylde kroppens krav p� K-vitamin for de fleste af os.
K2-vitamin modvirker forkalkning af puls�rerne ved at sikre, at kalken i blodet havner i knoglerne og ikke i de bl�de v�v.

Indtag af K-vitamin(fra kosten og /eller kosttilskud) b�r n�je overv�ges og reguleres, hvis der tages antikoagulantia eller blodfortyndende medicin, da de terapeutiske virkninger af mange af disse stoffer p�virkes af K-vitamin.


L�s mere om K-vitamins fordele her

Nej tak til julesul- og julestress
Hurtige tips til forebyggelse af stress og jag i jule-og nyt�rsm�nederne.  
Spis! Spring ikkem�ltider over fordi du skal ud til julefrokost og er bange for at overspise. Overspisning sker prim�rt n�r vi har g�et for l�nge uden mad og blodsukkeret er i bund. Overhold hovedm�ltiderne og spis eller cirka hver 3. time i de v�gen timer., og s�rg for at der er protein af god kvalitet i alle
m�lt
Maximum1ider. Drik godt med vand mellem m�ltiderne.  
Find balance i din kost - du skal ikke springe kulhydrater over, men s�rg for at f� dem i en god kvalitet - frugt, gr�nt og fuldkorn. 
Spis overvejende basisk n�r du kan - �kologisk bladgr�nt og citrusfrugt, er effektivt til at balancere sukker og syreholdig/dannende mad som konfekt, alkohol og fl�skesteg. Det er ogs� med til at skabe et venligere milj� for de gode bakterier (probiotika). 
Suppl�r din mad med kvalitetstilskud der stimulere din ford�jelse-for eksempel ingef�r, gurkemeje, og kanel.   
N�r vi er tr�tte beder kroppen ofte om sukker - hvis du virkelig er tr�t, s� sov - s�rg generelt for at f� nok s�vn eller l�g dig bare 10 minutter. Et langt varmt bad kan ogs� g�re underv�rker.

Hold dig fra un�dvendige omgange af s�de desserter og sliksk�le, og bev�g dig n�r du kan - hop p� dansegulvet, tag trapperne, g� en tur, eller lav gymnastik/yoga - bare bev�g dig.
Hvis du allerede nu f�ler dig stressset over julen, s� snup en hurtig "kur" for  stress kan p�virke dit helbred, din s�vn, og hele din f�lelse af velv�re: Et multivitamin tilskud sammen med en B (nervesystemet/beroligende),- C (immunforsvar)- og D-vitamin (immunforsvar), Calcium-Magnesium (beroligende) og Omega3-fedtsyrer (stress, hum�r, koncentration). Har du sv�rt ved at sove s� tag for eksempel en Roli*nat/Baldrian en halv time f�r sengetid.

N�r krop og sind f�r lov at slappe af, forebygges sygdom.

Et skud Guarana kan holde dig k�rende hvis du tr�nger til en lille "opstrammer". Det er trods ikke altid man kan l�gge sig til at sove eller s�tte sig og meditere.

Roli*nat 

Marianne

Marianne Honor�,

Grundl�gger af NatureWise og bosiddende p� Long Island, NY, USA.

Jeg er uddannet Naturopath ibm, akupressur mass�r, zoneterapeut og er certificeret Health Counselor fra Institute of Integrative Nutrition i New York. Har efterh�nden mange �rs erfaring med ern�ringsterapi og arbejder til hverdag prim�rt med overv�gt, diabetes, sukkerafh�ngighed, optimal energi, passioner og m�ls�tning.

Samtidig nyder jeg at skrive om sundhed og velv�re og dele erfaringer og forskningsresultater med en trofast skare af b�de danske og amerikanske l�sere.

Jeg er altid p� jagt efter nye studier, emner, sp�ndende opskrifter, b�ger m.v., s� skriv endelig hvis du har lyst at bidrage med dine erfaringer eller sp�rgsm�l. 

Kender du nogen, du mener vil have gl�de af nyhedsbrevene, er du meget velkommen til at videresende dem.  

 

K�rlig Hilsen

 

Marianne


Naturopath ibm, Health Counselor, CHHC, AADP

Naturewise Inc