2014
Nyhedsbrev Nr.113
  fruit-basket.jpg
  

NatureWise nyhedsbrev

 

 

K�re l�ser

 

N�r temperaturen falder og vinterens m�rke og kulde tager over, er det fristende at kr�lle sig sammen p� sofaen med et lunt t�ppe og en sk�l

favorit hygge-mad.    

 

Den kolde s�son er ofte ensbetydende med at vi slipper de gode sundere vaner og overgiver os til "komfort" mad og dovenskab.   

Dette kan is�r v�re sv�rt omkring helligdagene,  men det er nu du skal holde fast i hvor vigtigt det er at sikre, at alle i familien forts�tter med at spise sundt, f�r frisk luft og tilpas med fysisk aktivitet.

 

Ved at f�lge nogle enkelte  ern�rings-r�d, kan hele familien nyde vinteren, med et st�rkt immunforsvar.  

 

Det er en god investering og du vil elske dig selv for ikke at skulle starte forfra med sunde kostvaner og intens motion, n�r de lyse og varme dage sl�r til igen og bikini-s�sonen n�rmer sig.

 

 

 

 

 

 

 

 

I denne udgave
Spis efter Årstiden
Vinterens Vitaminer
De Vigtige Mineraler
Sunde Vinterbørn
Immunboostere til børn
Problemer med bihulerne?
Manglende Sollys påvirker humøret
Forebyg tør vinterhud
Links

Like me on Facebook 

 

Follow me on Twitter 

 

 Visit my blog 




Spis efter �rstiden - Naturen ved bedst!

I de kolde vinterm�neder, der ligger lige foran os, har vi tendens til at kr�ve flere kulhydrater end normalt. Dette er der en god grund til: med f�rre timer af sollys, kan niveauet af  serotonin - et af vores "feel-good" signalstoffer, der er lagret i din hjerne blive udt�mt. For at kompensere for et faldende serotonin niveau, fort�ller din hjerne din krop at den har brug for mere, hvilket resulterer i en �get trang til kulhydrat-fyldt, s�kaldt "hygge" mad, der �ger produktionen af serotonin. B�rn vil sandsynligvis f�le den samme trang, s� det er vigtigt at hj�lpe dem med at undg� simple kulhydrater s�som sukkerholdige snacks, men pr�sentere dem for f�devarer med komplekse kulhydrater, der vil tage l�ngere tid at nedbryde og giver et l�ngere, mere vedvarende energiniveau og bedre m�thedsfornemmelse. 

N�r vi planl�gger m�ltider skal vi t�nke p� s�sonbetonede f�devarer; gode kulhydrater som efter�r og vinter kan levere er gr�nk�l, r�dk�l, hvidk�l, spidsk�l, blomk�l, selleri, pastinak og jordskokker, k�l, selleri, porrer, l�g, kartofler og guler�dder. Ogs� gr�skar, squash og s�de kartofler, kan nydes om vinteren.

Find opskrifter med indhold af disse gr�ntsager - gerne suppe og gryderetter, hvor du kan lave til flere dage ad gangen. Du kan krydre med frisk ingef�r, hvidl�g og diverse t�rrede eller friske krydderurter.

 

Pr�v for eksempel denne l�kre Gr�skarsuppe: (4 personer)

1 stort butternutgr�skar
2 store kartofler (gerne s�de)
2 store guler�dder
2 fed hvidl�g (pillet og hakket)
1 liter god h�nse- eller gr�ntsagsbullion (fortyndet)
1 r�d chili, uden kerner og hakket
Et bundt hakket koriander
1 d�se kokosm�lk
Saft fra en appelsin
Evt. cayennepeber

Sk�r gr�skarret i fjerdedele. Fjern kernerne og skrallen. Sk�r k�det i lunser. Skr�l kartofler og guler�dder og sk�r dem i grove stykker. L�g kartofler, guler�dder og gr�skar p� et stort stykke stanniol sammen med hvidl�g og chili og fordel en smule olie over det hele. Luk pakken og bag den i ovnen ved 200 grader i cirka. 30 minutter.

Kom herefter gr�ntsagerne i en blender og miks med krydderier og h�nsefond (fortyndet). Blend det sammen til en pur�. H�ld pur�en i en gryde, tils�t kokosm�lken og lad det sm�koge, til det er gennemvarmet. Er suppen for tyk, tils�ttes lidt vand. Smag suppen til med salt, peber og appelsinsaft. Kan eventuelr tils�ttes cayennepeber, hvis du vil have lidt mere "bid" i.

Serv�r med et par skiver ristet br�d.

(opskrift fitliving.dk)

Vinterens Vitaminer - og andre boostere

Der er ingen garanti for at du ikke render ind i en fork�lelse eller influenza, men ved at styrke dit immunforsvar, kan du g�re dit til at forhindre bakterie-og virusbetinget sygdom i den kolde s�son. Unders�gelser p� indtag af naturlige tilskud, har vist at vi kan neds�tte risiko for sygdom, relateret til den Maximum1 vinters�sonen, med helt op til 70%. Du kender dig selv og din krop bedst og er du god til at m�rke efter ved du ogs� om du har brug for at s�tte ind med ekstra hj�lp s� du kan g�re dit til at forebygge ubehag som f.eks. fork�lelse, bihule-og halsbet�ndelse, influenza og belastende luftvejsinfektioner.

Maximum - multivitamin-mineraltilskud  

 

Vitamin D - F�rre lyse timer og koldere temperaturer, f�r os til at holde os indend�rs, hvilket kan resultere i mangel p� D-vitamin. Af denne grund, skal du sikre, at hele familien f�r nok D-vitamin om vinteren. Kilder til D-vitamin, ud over solen, er fisk, k�d, �g og m�lkeprodukter, men da det kan v�re sv�rt at spise sig til det n�dvendige niveau, is�r hvis man i forvejen er i underskud, eller er veganer eller vegetar, b�r man overveje at tage et dagligt tilskud af D3 vitamin.

Anbefalet dagligt indtag er 10mcg. De fleste danskere f�r 2-4 mcg D-vitamin fra kosten, s� resten skal hentes fra solen eller via kosttilskud.

Overordnet bruges D-vitamin til at �ge optagelse af mineraD vitamin grouplet calcium fra tarmsystemet og er n�dvendigt for knoglernes og t�ndernes oms�tning af calcium og fosfat. D-vitamin regulerer n�je calciumkoncentrationen i blodet. Er calciumkoncentrationen i blodet for lav, kan det blandt andet medf�re muskelkramper. 

Om vinteren l�gges der v�gt p� D-vitaminets vigtige rolle for vores immunforsvar, og studier peger ogs� p� vitaminets effekt p� vores hum�r og energiniveau samt forebyggende effekt p� visse former for kr�ft.

D3-vitamin


C-vitamin -
"Ved at indtage mellem 3.200 og 12.000 mg C-vitamin dagligt, ville vi kunne forl�nge vores liv med 12-18 �r", s�dan udtalte  den amerikanskeNobelpristager og kemiker Linus Pauling for mange �r siden. Han indtog selv efter sigende 18.000 mg dagligt og d�de i en alder af 93 �r. Flere unders�gelser har efterf�lgende bakket op om hans udtagelse.

Indtag afC-vitamin som kosttilskud har gentagne gange vist sig b�de at kunne forebygge fork�lelse, men ogs� at kunne lindre og afkorte en fork�lelse. Blandt andet har en amerikansk unders�gelse vist at 1 g vitamin C indtaget hver time i minimum 6 timer, b�de forebygger og lindrer alle symptomer p� fork�lelse og influenza, med op til 85%. 

C-vitamin findes i blandt andet i citrusfrugter, hyben, friske gr�ntsager og kartofler.

Et andet tip er at spise masser af probiotika, de sunde tarmbakterier, der kan beskytte kroppen mod infektion.

Et sundt immunforsvar er afh�ngigt af et sundt tarmsystem, da mere en 80% af vores forsvar befinder sig i tarmsystemet! 

Er tarm og ford�jelse ikke velfungerende med det rette samspil af gode og mindre gode bakterier, skabes der grobund for svamp, virus og bakterier med risiko for sygdom. Probiotika finder vi i visse yoghurt-produkter, hvilket kan v�re en god del af vores morgenmad, hvis man t�ler eller spiser m�lkeprodukter. For at f� nok at disse gavnlige bakterier, kan det v�re n�dvendigt at tage et dagligt tilskud som f.eks. Brottrunk eller  Maxiflor kapsler. 

 

L�s mere om Probiotika  

 

Kost som k�l, broccoli, citrusfrugter, s�de kartofler og spinat, indeholder ogs� C-vitamin og beta-caroten, begge antioxidanter, hvor sidstn�vnte ogs� er et effektiv tilskud til styrkelse af immunforsvaret.

 

A-vitamin - styrker immunforsvaret og lindre irriterede slimhinder.

Terapidosis, n�r sygdom er i udbrud er 25.000-50.000 i.e. (5.000-10.000 mcg). Tilskud af A-vitamin b�r kombineres med ekstra zink og h�je doser b�r overv�ges af en professionel behandler.

 

Essentielle Fedtsyrer - Studier har p�vist, at indtag af de essentielle fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), som begge er n-3 fedtsyrer og findes i fiske- og krillolie, har en positiv effekt p� immunsystemet og giver en mere balanceret immunologisk respons. For at opn� de �nskede anti-inflammatoriske effekter anbefaler flere kliniske studier p� et forhold mellem n-3 og n-6 fedtsyrer p� 1:2-1:4.

De essentielle fedtsyrer EPA og DHA, h�mmer produktion af de inflammationsfremkaldende kemikalier i kroppen (prostaglandin E2 og cytokiner) og kan reducere b�de allergiske og inflammatoriske reaktioner. Desuden er der en direkte sammenh�ng mellem indtag af omega-3 fedtsyrer og lindring af astma. Krill

Dosis: Ved sv�re tilf�lde af inflammation/allergi ses dosis p� 10-20gr EPA/DHA omega-3 fedtsyrer.

Ved en dosis s� h�j anbefales det at v�lge flydende olie eller i en kombination af flydende og kapsler, da et indtag p� f.eks.18 gelatine kapsler kan give irritation hos en allergiker.

De flydende olier kan ogs� integreres i madlavningen som f.eks. salatdressing, i yoghurt, gr�d og smoothies.

1-3 spsk. h�rfr� olie dagligt og/eller en h�ndfuld valn�dder er ogs�

en god kilde til omega-3 fedtsyrerne.

 

Krill Omega-3

 

E-vitamin - er en antioxidant og booster immunforsvaret, specielt hos �ldre mennesker. Et fors�g foretaget p� en gruppe �ldre plejehjemsbeboere og effekt af tilskud af E-vitamin viste, at det neds�tter risikoen for fork�lelse. Et dagligt tilskud p� 500 mg er at anbefale - Terapeutdosis der skal gives under opsyn af professionel behandler er500-2.000 mg dagligt.

E-vitamin findes i vegetabilske olier, �g, hvedespirer, sojab�nner, gr�nne bladgr�ntsager og fuldkornsprodukter.

 

E-Vitamin   

 

B-vitaminerne - tag et tilskud i samlet flok, enten som en del af dit multi-vitamin-og mineral tilskud eller som et samlet B-vitamin tilskud. Der er flere anti-oxidanter blandt gruppen af B-vitaminer og gentagne unders�gelser har bevist deres beskyttende effekt p� vores immunforsvar.

F�devarer som lever, nyre, �g, gr�nne bladgr�ntsager, fuldkornsprodukter, n�dder, �rter, b�nner, kylling, fisk, bananer, g�r, og mejeriprodukter er rige p� B-vitaminer.

 

Hvis en fork�lelse eller influenza allerede har f�et taget i dig, er l�sningen at handle s� hurtigt - gerne ved allerf�rste symptom.

En lyn-kur der kraftigt kan anbefales ved akutte symptomer er:

Hvidl�g: 300mg - 4 gange dagligt.

Zink: 15-30 mg dagligt. Candolic

Magnesium: 200-400mg dagligt.

C-vitamin: 1 gram C-vitamin hver time i minimum 8 timer, og derefter 1 gram 4 gange dagligt indtil man har v�ret symptomfri i en uge, efterfulgt af 2 dage med 1 gram dagligt.

Drik suppe eller bouillon i l�bet af dagen og l�g dig under en godt lag af dyner, s� du kan svede sygdommen ud - sauna kan anbefales om muligt.

Candolic Hvidl�gskaspler 500mg

 

Hvis du har en saftpresser/juicer, s� lav dig et glas friskpresset gr�nsagssaft dagligt. Brug de gr�ntsager du har men tils�t meget gerne k�l, af enhver art, r�dbede, guler�dder, broccoli, agurk og spinat sammen med en grapefrugt eller � citron med skr�l (husk �kologisk hvis du juicer sk�llen med). Hertil kan varmt anbefales at tils�tte ingef�r og/eller hvidl�g. Mangler du lidt s�dme, s� tils�t appelsin eller �ble efter smag. Du skal ikke smide pulpen v�k - den er fyldt med gode fibre som du kan bruge til at bage med i boller eller kn�kbr�d. Du kan eventuelt fryse pulpen ned til du har en bagedag.

De vigtige mineraler 

Moderne og intensiv landbrugsdyrkning har blindt fokuseret p� storproduktion og konventionelle landbrug og gartnerier bruger ikke produktionsmetoder, der tager hensyn til bevarelse af n�ringsstoffer. Det har resulteret i at n�ringsindholdet i vores jord og dermed afgr�der, hen over de sidste 50 �r er faldet drastisk.

Vi glemmer ofte vigtigheden af mineraler og is�r de oversete spormineraler, fordi fokus prim�rt er p� de stoffer vi umiddelbart har brug for i st�rre m�ngder.

Det er dog super vigtigt at f� rette m�ngde af alle stoffer, da alle indg�r i kroppens synergi for at opretholde eller opn� optimal sundhed.

Det er fint at der forskes meget i C-, D - og E-vitamin, men hvad nu hvis du er i underskud af molybd�n, vanadium, selen eller zink? Disse stoffer, er blot f� af en lang liste af stoffer, der lider h�rdt under vores overdyrkede og udpinte jord.

Hvis du har den fulde forst�else for hvad en sund og balanceret kost er og s�rger for kun at indtage rene f�devarer som �kologisk- eller biodynamisk dyrkede f�devarer, s� er der en chance for at du f�r n�ringsstoffer nok. Dog er det s�dan at de fleste af os g�r rundt med mangelsymptomer af den ene eller anden karakter. Disse kan afhj�lpes med relevante tilskud.

Mineraler er vitale for alle mentale og fysiske processer. De er essentielle faktorer i opretholdelsen af alle fysiologiske processer og er basis for t�nder, knogler, v�v, blod, muskler og nerveceller. De optr�der som ioniserede ledere af kroppens elektriske str�m - en n�dvendighed for, at kroppen kan fungere overhovedet.

Mineraler virker som katalysatorer og aktiverende processer for andre n�ringsstoffer og er blandt andet byggesten for enzymer, hormoner og andre naturlige substanser i organismen. Mineraler har en udlignende og afbalancerende virkning, der har stor betydning for kvalitet og m�ngde af kropsv�sker, v�skepres og pH-v�rdi.

Mineraler har en livsvigtig betydning for vores ford�jelse og evnen til at optage n�ringsstoffer.

Nogle mineraler har meget individuelle specifikke funktioner hvor andre menes mere at indg� i et samspil med andre n�ringsstoffer, men alle har de en funktion! Det menes yderligere at tungmetaller har lettere ved at hobe sig op i kroppen, hvis vi er i mangel af bestemte spormineraler.

Det er sv�rt at skulle fremh�ve et minerals vigtighed frem for et andet, men n�r det kommet til antioxidant effekt, vil jeg alligevel n�vne to, zink og selen, hvoraf specielt selen har lidt st�rkt under nutidens dyrkningsmetoder og forurening.

 

Zink - findes i alle kroppens celler, men er is�r koncentreret i hjerne, �jne, h�r, hud, negle, hypofyse, binyrer, k�nsorganer, skjoldbruskkirtlen, lever, nyrer, knogler og blod. Zink

Det anvendes i kroppen i over 200 enzymer, der blandet andet indg�r i oms�tningen af kulhydrater, fedt og protein. Dette betyder at zink er vigtigt for omdannelsen af dem mad vi indtager s�ledes at kroppen har den energi der skal bruges overalt i vores system. Herudover har zink en v�sentlig funktion i forbindelse med "overs�ttelsen" af DNA, der betyder at zink spiller en v�sentlig rolle i forbindelse med v�kst og v�vsdannelse. Zink er ogs� vigtig for generel s�rheling og forebyggelse af infektioner og vira. Almindelige manglesymptomer er d�rlig s�rheling, gentagne infektioner, h�rtab og nedsat appetit.

Du finder zink i gr�nsager, �sters, k�d, fisk, lever, �lg�r, benmel, b�nner, n�dder, hvedekim, �g, m�lk, fuldkornsprodukter, ris, guler�dder og r�dbeder. Det anbefales, at kvinder indtager 7 mg zink om dagen, mens m�nd b�r indtage 9 mg zink om dagen, men meget tyder p� at en daglig dosis p� 15mg er mere relevant. Ved nedsat immunforsvar er det relevant med terapeutdoser p� 30-60 mg alt efter indhold i multi-vitamin-og mineraltilskud. Store m�ngder af zink - over 25 mg dagligt, kan forstyrre kobbers funktion i kroppen, s� har du brug for terapeutiske doser, s� r�df�r dig med en professionel behandler.

Nogen mineraler er is�r vigtige for bestemte grupper af mennesker, og zink er et af disse mineraler. B�rn i puberteten samt gravide skal v�re s�rlig opm�rksomme p� at f� nok zink.

L�s mere om Zink og immunforsvaret  

 

Selen - er et grundstof, der findes i cellemembranerne (cellens v�g) i alle vores celler. Selen er en kraftig antioxidant der indg�r i komplekser der eliminere frie radikaler. Dermed beskytter selen vores celler mod angreb og nedbrydning. Selen spiller ogs� en vigtig rolle i visse enzymer, der er vigtige for dannelsen af stofskiftehormonerne T3 og T4. Nyere fors�g forst�rker tidligere studier i selens forebyggende effekt mod visse typer af kr�ft, og selen anvendes i dag terapeutisk i behandling af nedsat immunforsvar og en lang Selen r�kke kr�ftsygdomme. Der ses ogs� en god effekt med tilskud af selen til kr�ftpatienter der modtager kemobehandling, da selen ser ud til at kunne s�nke risiko for de bivirkninger og ubehag der er ved traditionel kr�ft behandling, herunder kemobehandling. Desuden anvendes selen i forebyggelse eller behandling af hjertefejl og slagtilf�lde, forh�jet blodtryk, seksuel funktion, infektioner, udrensning af giftstoffer, led-lidelser og gigt, synsproblemer herunder specielt gr� st�r, hud og h�r - herunder ogs� psoriasis og eksem. P� grund af sin beskyttende effekt, menes tilskud af selen af kunne forhindre tidlige aldersbetingede tilstande.

Selen findes i fisk, fjerkr�, ris, skaldyr, fuldkornsprodukter, sojab�nner og �g, lever og m�lkeprodukter. Det anbefales, at kvinder indtager 40 mcg selen dagligt, mens m�nd b�r indtage 50 mcg selen om dagen. Terapeutisk anvendes doser op til 300mcg.

 

L�s - Selen er livsn�dvendig for kroppen

 

I kroppen har vi elektrolytter, der er opl�selige mineraler der findes i vores kropsv�sker og blodstr�m. N�r vi sveder eller har v�sketab generelt, g�r disse mineraler tabt, og b�r derfor l�bende erstattes. Hvis elektrolyt-niveauet ikke opretholdes, mister vi energi, n�jagtig p� samme m�de som et batteri g�r det. Tabet g�r ud over vores muskel- og nervefunktioner og evnen til at klare stress-belastninger, og dermed kan immunforsvaret sv�kkes. Erstattes de tabte elektrolytter, kommer energien tilbage.   null

Med Elektriske Spormineraler har du et suver�nt mineraltilskud, der specielt er relevant ved sport, v�sketab under sygdom (f.eks. ved feber/diarr�/influenza) og hvis du har sv�rt ved at drikke nok vand eller simpelthen har tendens til at glemme det. Mange g�r rundt og er konstant dehydrerede og vil have stor gl�de af et dagligt tilskud af spormineraler.

Elektriske Spormineraler er et superkoncentreret mineraltilskud fra den Store Salts� i Utah, med let-og hurtig optagelighed. Vandet i Salt Lake indeholder de samme mineraler som havvand, men p� grund af fordampningen er koncentrationen af mineraler 6-10 h�jere, og behandlet s�ledes at det skadelige natriumklorid (kogsalt) er elimineret fra vandet.

Generelt siger man at mineraltilskud fremstillet af havalger kan betragtes som ideelle p� grund af den sl�ende lighed mellem sammens�tningen af mineralerne i henholdsvis havvand og menneskets blod.

 

 Elektriske Spormineraler 

 

Sunde Vinterb�rn

B�rn og sund kost g�r ikke altid som vi gerne vil, men pr�v alligevel at f�lge en r�kke gode r�d, der m�ske kan hj�lpe til sundere vaner og sjove stunder. Det handler om at f� nok af de n�ringsstoffer og den friske luft, der kan forebygge �rstidens snot-n�ser.

1. Spis "regnbuens farver". Det er en sjov m�de for b�rnene at holde styr p� farver og t�lle hvad der ligger p� tallerken.

2. Vis dig som rollemodel - familier der samlet g�r ind for en sund livsstil har en langt h�jere succesrate.

3. F� b�rnene involveret. N�r b�rn er med til at planl�gge madplaner, er de mere tilb�jelige til ogs� at vil spise m�ltiderne. Skab begejstring!
4. Indarbejd 30 minutters fysisk aktivitet sammen dagligt. M�ske cykler I sammen hjem til/fra skole. Tager trapperne i stedet for elevatoren, eller hele familien g�r tur med hunden, ogs� n�r det er m�rkt, bl�sende og koldt. Alle mand sover godt ovenp� lidt frisk luft i kinderne inden sengetid.

5. Fors�g s� vidt muligt at spise �kologisk. Dette beh�ver hverken at v�re dyrt eller upraktisk; unders�gelser tyder p�, at �kologiske produkter kan indeholde op til 40% flere antioxidanter end ikke-�kologiske, og du undg�r de skadelige pesticider der nedbryder vores immunforsvar og som b�rn er ekstra s�rbare overfor.
6. Introduc�r dine b�rn for nye f�devarer regelm�ssigt, og giv ikke op, hvis de ikke umiddelbart er et hit. Jo mere du tilbyder nye f�devarer, jo st�rre en vifte af f�devarer vil dit barn sandsynligvis spise....p� et tidspunkt...v�r t�lmodig.
7. Lad dit barn tr�ffe valg. S� l�nge der v�lges mellem ern�ringsrigtige f�devarer, er det okay at lade b�rnene v�lge frit, ogs� selvom det betyder, at de spiser en bestemt f�devare igen og igen i en periode. Mad skal aldrig v�re en kamp.
8. Spis altid (eller s� ofte som muligt) samlet som en familie. Unders�gelser viser, at et samlet m�ltid fremmer sunde spisevaner og neds�tter risikoen for fedme og fedmerelaterede sygdomme hen ad vejen. Samtidig er den en fantastisk mulighed for at dele tanker, oplevelser og ideer - eventuelt lave en ny madplan.
9. Tilbyd sunde snacks. Hvis dit barn ikke er en stor spiser under hovedm�ltiderne, kan du tilbyde et n�rende mellemm�ltid, s�som frisk frugt, gr�ntsager, eller fuldkornskiks. Ogs� i madpakken, b�r der v�re sund mad s� b�rnene kan holde en god energi der sk�rper koncentration og indl�ringsevne.
10. De gyldne regler for en god energi: G� aldrig mere end fire-fem timer uden at spise, og s�rg for at alle m�ltider indeholder protein - tun salat, ost eller n�dder. S�rg for at have sunde f�devarer i k�leskab og skabe - n�r sund mad og snacks er lettilg�ngelig, kan vi bedre holde os fra "junk", ogs� n�r vi er p� farten.
Andre immunboostere for b�rn

Frem med uldundert�jet - det er skift i vejret der g�r os og is�r de yngste, med et umodent immunforsvar, modtagelige overfor sygdom. Undg� at blive kold n�r der leges i udenfor i naturen og pas p� med sv�mning n�r det er koldt - det er �rstiden for �reinfektioner. For nogle b�rn kan det anbefales at sv�mning s�ttes i bero i de koldeste m�neder. En god gammeldags varmedunk i sengen om natten er en fantastisk m�de at varme op hurtigt.

S�vn - er vigtigt for b�de b�rn og voksne, men is�r de yngste skal have regelm�ssig s�vn og gerne 10 timer. Selvom det er flere m�neder siden b�rnene startede i skole efter en lang sommerferie, kan de f�rste m�neder, is�r for de nystartede, v�re fyldt med stress og sp�nding. S�vn styrker vores immunitet, og hum�r. Put barnet med sin yndlingsbamse, - bl�de venner som mange b�rn elsker at putte sig med, �ger den mentale sundhed og forbedre s�vnen.

Har barnet sv�rt ved at sove, s� pr�v med en kop kamillete og en god historie inden sengetid.
Minimer sukker - Sukker kan undertrykke immunsystemet, s� undg� at give b�rn sukkerholdige f�de- og drikkevarer. Tilbyd i stedet vitaminrige frugter som godbidder i stedet.

Probiotika er ogs� en glimrende m�de at styrke immunforsvaret ved at �ge antallet af sunde tarmbakterier, og holde de d�rlige i skak.

Kefir smoothies er en god m�de at tilf�re probiotika til barnet, hvis han eller hun

vel og m�rke tolerere m�lkeprodukter.   
En kapsel Maxiflor kan �bnes og tils�ttes i maden hvis barnet ikke kan sluge en kapsel.
Hold �rerne rene - �rerne kan ogs� v�re en indgang for sygdomsfor�rsagende bakterier, s� s�rg for at holde dem rene.     

 

�teriske olier - kan h�ldes i karbadet. F.eks. et par dr�ber eukalyptus- eller kanelolie kan hj�lpe til at lukke op for tilstoppede bihuler. Ogs� japansk pebermynteolie er effektivt p� brystet ved luftvejsproblemer. �terisk lavendel- og kamilleolie virker beroligende.  

BAMSE BOMST�RK
BAMSE BOMST�RK

   

Multi-vitamin-og mineral tilskud - b�r gives �ret rundt, men specielt i de kolde m�neder og altid ved sm�t-spisende b�rn- og unge.

Giv b�rnene en multivitamin-mineral tablet og styrk eventuelt deres immunforsvar med nogle dr�ber af r�d solhat i en varm kop te, s�ledes at dr�bernes indhold af alkohol fordamper. Dr�berne kan ogs� blandes i varm havregr�d.

Vitaminer - Bamse

 

Problemer med bihulerne?

Mange lider af mere eller mindre kroniske bihuleproblemer, der ofte forv�rres n�r det bliver koldt i vejret.

Kroniske infektioner i bihulerne kr�ver ikke n�dvendigvis medicin eller kirurgi, men kan afhj�lpes med kost og livsstil.

Udover

at undg� forurenede, st�vede og r�gfyldte milj�er (og passiv rygning), kan du pr�ve f�lgende for at hj�lpe med at reducere symptomerne p� kronisk sinus problemer:
1. Eliminer m�lk og alle mejeriprodukter fra din kost. Dette kan f�re til dramatiske forbedringer efter cirka to m�neder.
2. Tag Astragalus (Astragalus membranaceous), roden af en kinesisk plante, der �ger immunsystemets funktion. Den s�dvanlige dosis er tre kapsler fordelt p� dagen.
3. Hvis du tager antibiotika for sinus infektioner, skal du s�rge for at tage et tilskud af probiotika s� du at gendanne de gavnlige bakterier, der bebor ford�jelseskanalen og som oftest udslettes af antibiotika, og dermed blot neds�tter dit immunforsvar yderligere.
4. Undg� tobaksrygning - ogs� den passive rygning

 

 Astragalus

Den m�rke tid kan p�virke vores hum�r


Vinterens kulde og m�rke menes at p�virke omkring hver tredje kvinde og hver femte mand negativt. Man ved ikke hvorfor at flere kvinder end m�nd f�ler sig triste, tr�tte og deprimerede om vinteren.

Manglen p� dagslys er hoved�rsagen til vinterdepression og vintertr�thed. Det lysf�lsomme hormon melatonin og signalstoffet serotonin spiller begge en vigtig rolle. Hjernen udskiller melatonin om natten, og under de lange vintern�tter udskilles der ekstra meget melatonin, som kan g�re os mere tr�tte. Omvendt produceres der mindre af det vigtige signalstof serotonin. Og det kan p�virke vores hum�r negativt.

Det kan anbefales at bruge mindst 15-30 minutter udenfor midt p� dagen, hvor lyset er kraftigst. Dertil kan man fors�ge sig med indend�rs lysterapi, og/eller tilskud af gamle kendte l�geurter som perikon, hjertensfryd og baldrian, der kan lindre symptomerne. Er man i tvivl om man er deprimeret, b�r man kontakte sin l�ge.

 

Optimal - naturlig hj�lp bedre s�vn og godt hum�r

 

Rosenrod - stress og d�rligt hum�r 

 

Lysterapi - forebyg SAD - vinterdepression


Forebyg t�r vinterhud

Kokos - eller palmeolie, er et par af mine favoritter n�r det kommer til behandling af t�r hud og is�r forebyggelse af den t�rre, sk�llende vinterhud.

Brug olien som fugtighed til b�de ansigt og krop.

Vask dit ansigt med palmeolie morgen og aften. Det forhindre t�r hud og min erfaring er, at tendens til uren hud mindskes eller forsvinder helt.

Palmeolie er ogs� den perfekte �jenmake-up fjerner. En ganske lillPalmeoliee m�ngde olie p� en let v�d vaskeklud eller vatrondel, fjerner �jenmake-up og makeup hurtigere end andre, ofte meget dyre make-up fjernere.

Brug ogs� palmeolie som barbercreme, dette g�lder b�de m�nd og kvinder. Det efterlader huden langt bl�dere end almindelige barbercremer og fungere samtidig som fugtighedscreme eller "aftershave" creme.

Ogs� til behandling af t�rt h�r eller h�rspidser, er palmeolie fantastisk. Cirka en gang om m�neden, is�r hvis du har langt h�r, kommer du palmeolien i dit  nyvaskede v�de h�r og lader det sidde i s� lang tid du synes passende, for eksempel natten over. N�ste morgen kommer du shampoo i f�rst og skyller efterf�lgende godt igennem. Det kan v�re at du skal vaske af et par omgange for at h�ret ikke f�les fedtet, men bagefter har du det l�kreste silkebl�de h�r.

Og s� et r�d, som de fleste vil have gl�de af om vinteren, palmeolie som l�bepomade! Kom lidt palmeolie over i en lille beholder og brug den som l�bepomade efter behov. Palmeolie har et smeltepunkt p� 33-40 grader, er halvfast ved stuetemperatur og derfor nem at h�ndtere som creme og l�bepomade om vinteren. Palmeolie

Da b�de kokos- og palmeolie har vist sig at have en forebyggende effekt p� mund- og tandbakterier og dermed karies, kan det anbefales at b�rste t�nderne i olien efter almindelig tandb�rstning med tandpasta. T�nder og mund f�les fantastisk rene bagefter.

Ved brug af ren palmeolie kan du have god samvittighed, der er nemlig ingen tils�tningsstoffer overhovedet, s� der er ingen grimme un�dvendige stoffer der f�r lov at tr�nge igennem din hud, som ved mange andre hudplejemidler og cremer. 

Jeg anbefaler st�rkt at du k�ber en �kologisk kvalitet som for eksempel R�d Palmeolie fra Vitaquell, der meget vigtigt ogs� er RSPO-certificeret. RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil) organisationen, er garant for at produktion af palmeolie foreg�r under forhold som tager mest muligt hensyn til milj�et. Der bliver dermed ikke f�ldet eller afbr�ndt  regnskove for at give plads til palmeplantager. I stedet beplantes udelukkende omr�der som ogs� tidligere er blevet anvendt til landbrug. En certificeret producent vurderes l�bende af RSPO for at sikre at de til stadighed opfylder certificeringskravene.

Palmeolie laves af oliepalmens frugter (Elaesis Guineensis) er rig p� E-vitamin og linolsyre. T�ler h�j opvarmning og kan bruges i madlavning.

 

Marianne

Marianne Honor�,

Grundl�gger af NatureWise og bosiddende p� Long Island, NY, USA.

Jeg er uddannet Naturopath ibm, akupressur mass�r, zoneterapeut og er certificeret Health Counselor fra Institute of Integrative Nutrition i New York. Har efterh�nden mange �rs erfaring med ern�ringsterapi og arbejder til hverdag prim�rt med overv�gt, diabetes, sukkerafh�ngighed, optimal energi, passioner og m�ls�tning.

Samtidig nyder jeg at skrive om sundhed og velv�re og dele erfaringer og forskningsresultater med en trofast skare af b�de danske og amerikanske l�sere.

Jeg er altid p� jagt efter nye studier, emner, sp�ndende opskrifter, b�ger m.v., s� skriv endelig hvis du har lyst at bidrage med dine erfaringer eller sp�rgsm�l. 

Kender du nogen, du mener vil have gl�de af nyhedsbrevene, er du meget velkommen til at videresende dem.  

 

K�rlig Hilsen

 

Marianne


Naturopath ibm, Health Counselor, CHHC, AADP

Naturewise Inc