2014
Nyhedsbrev Nr.109
  fruit-basket.jpg
  

NatureWise nyhedsbrev

 

 

Kære læser

 

Hvad har Sport, Sex, og Chokolade tilfælles?

Lykkefølelse! Vi bliver nemlig glade når vi stimulere og balancere produktionen af kroppens signalstoffer og sørger for at nervesystemet får den korrekte næring det har brug for, så alle funktioner køre optimalt, også i perioder med stress. 

 

Signalstoffer og hormoner som f.eks. dopamin, serotonin og melatonin sættes i forbindelse med godt humør og en sund psykisk balance.

Udtryk som "nervesvækket", "nervevrag", at få dårlige nerver af noget , at have nerverne på højkant, eller modsat at have nerver af stål, siger noget om vores mentale- og generelle stress tilstand, og vores evne til at klare udfordringer af forskellig art.

Når vi rammes af skader på nervesystemet, kan det have voldsomme konsekvenser for vores liv og daglige velbefindende.

 
Nervesystemet er nemlig ikke bare kompliceret opbygget, men er af allerstørste betydning for måden vi fungere på.

 

Sund kost, motion, en naturlig døgnrytme med masser af dagslys og et sundt søvnmønster er nogle af de aktiviteter, der har dokumenteret effekt på de signalstoffer og hormoner, der holder os både mentalt og fysisk stærke og som samtidig bringer smilet frem.

 

Vidste du i øvrigt at når du rynker panden frigiver din krop stress hormon, og når du smiler, øges produktionen af stoffer der gør dig glad?

 

 

 

 

I denne udgave
Nervesystemet - ubalancer og sygdomme
Det komplekse nervesystem
Signalstoffer - nervesystemets strøm
Hvad skaber ubalance i nervesystemet
Vitaminmangel påvirker humøret
Nervesystemets andre næringsstoffer
Opskriften på et sundt nervesystem
Curcumin og nervesystemet
Links

Like me on Facebook 

 

Follow me on Twitter 

 

 Visit my blog 




Nervesystemet - ubalancer og sygdomme

Vores hjerne, der er nervesystemets hovedcomputer, har ansvaret for de fine biologiske processer, der danner vores personlighed, intellekt, og adfærd og skades hjernen kan der opstå mentale ændringer og alvorlig både psykisk og fysisk sygdom. Graden og typen af symptomer er afhængige af skadens placering og eventuel mangel på næringsstoffer.

Hjernen - Når vi får direkte skader på hjernen som f.eks. ved slag mod hovedet, åbent kraniebrud, operationer, svulster m.m., oplever vi ubalancer på vores sanser som syns,- føle- og høresans, eller problemer med tale, lammelser, og bevidsthedsforstyrrelser samt psykiske ubalancer og demens.

Rygmarven - skader i rygmarven giver først og fremmest føleforstyrrelser og lammelser. Lammelser kan være lav rygmarvsskade (ben) og høj rygmarvsskade (arme) og fælles for disse skader er en manglende reparation eller gendannelse af de beskadigede eller døde nervefibre i rygmarv og hjerne. Genoptræning kan muligvis føre til generhvervelse af tabte funktioner, men ofte er der tale om permanente skader.

Det perifere nervesystem - skader her vil ofte kun involvere en enkelt nerve f.eks. i ansigtet, eller involvere den ene arm eller ene ben. Det er mere lokale lammelser og føleforstyrrelser. Hvis der er tale om en skade der kun involverer nervefibrerne, kan disses nerveender sys sammen, og funktion kan oftest genvindes helt eller delvist, fordi en nye nervefibre gendannes.

Langvarig stress og visse medfødte psykiske lidelser såsom depression og skizofreni kan medføre et nervesammenbrud. Det er en tilstand, hvor man psykisk ændrer sig så markant at man ikke længere kan overkomme selv nemme hverdagsopgaver. Et nervesammenbrud skyldes, at de dele af hjernen, som er ansvarlige for vores personlighed, intellekt og adfærd, ikke længere fungerer som de bør. Der er sket et brist et sted blandt de milliarder af hjernes nerveceller, der har resulteret i at de ikke længere kan kommunikere og tage sig af de opgaver de stilles og de funktioner de normalt udfører uden problemer.

Det er således ikke kroppens perifere nerver navnet hentyder til, men snarere de milliarder af nerveceller i hjernen, hvis interne netværk ikke længere kan varetage de funktioner og krav, som individet og dets omgivelser stiller til det.

Dårlig kost og mangel på næringsstoffer gør os mere modtagelige overfor forandringer i nervesystemet. Specielt i længere perioder hvor vi udsættes for større udfordringer end normalt.
Det komplekse nervesystem
Vi ved meget om nervesystemet, men spørgsmålet er om vi nogensinde kommer til at forstå alle hjernens- og det tilhørende nervesystems kompleksitet.Vores hjerne rummer milliarder af specialiserede nerveceller der som helhed behandler og/eller styrer sanseindtryk der både kan være udefra- og indefra kommende.Nerveceller bruges til at styrer tanker og adfærd. Spørgsmål vi stilles bearbejdes hjernen via specifikke nerveceller. Det er nerveceller der sørger for at vi trækker os væk når vi føler smerte, som f.eks. ved en forbrænding, for nerveceller er altid involveret når vi føler, sanser, bevæger os og tager beslutninger. Mange af disse funktioner tager vi for givet når vi til hverdag trækker vejret, bruger vores sanser og kommunikere med hinanden. Lidt mere nærværende og taknemmelige er vi når nervesystemet med sine lynhurtige reflekser, redder os fra fare som f.eks. en ulykke.Vi ved at hjernen er opdelt i forskellige områder der hver især styrer forskellige funktioner. Følelser bearbejdes et sted, hjertets slag styres et andet sted fra og bevægelse et helt tredje sted.

Med den viden vi har i dag, opdeles nervesystemet i det centrale nervesystem, der består af hjernen og rygmarven, ofte forkortet til (CNS) og det perifere nervesystem (PNS) der er nerverne udenfor det centrale nervesystem som for eksempel muskler og kirtler. Det er det perifere nervesystem der sørger for at sende signaler til hjernen og videre ud til musklerne hvis vi for eksempel pludselig skal flytte os for at undgå en ulykke som når vi trækker hånden til os fordi vi brænder os.

Disse reaktioner, fra vi sanser til hjernen omfatter og kroppens muskler reagere, tager kun brøkdele af et sekund.

 

Kort og godt:

De perifere nerver sørger for transporten af beskederne. Perifere nerver forbinder forskellige kropsdele med det centrale nervesystem.

De perifere nerver er ALTID forbundet med CNS via rygmarven eller hjernestammen. Nervesystemet er altså et kæmpe informationssystem der kan:

Modtage og transportere information fra forskellige cellegrupper og analysere den modtagne information.

 

Nervesystemet er som skrevet temmeligt komplekst og der er mange opdelinger og funktioner. Der er tale om forskellige nervesystemer i nervesystemet og forskellige nervefibre med forskellige opgaver:

 

Sensoriske systemer og nervefibre, er de dele af nervesystemet, som primært arbejder med registrering og transport samt bearbejdning af sanseindtryk. Motoriske systemer og motoriske nervefibre, er de dele af nervesystemet, som primært er involveret i generering og transport af motoriske nerveimpulser, der er rettet mod kroppens muskler og kirtler.

 

Kroppens nerver består således af tusindevis af nervefibre, hvoraf nogle er sensoriske og fører nerveimpulser ind til centralnervesystemet, mens andre er motoriske og fører nerveimpulser fra centralnervesystemet ud til kroppens muskler og kirtler.

Somatiske nervesystem, som primært involverer de dele af nervesystemet, som formidler bevidst sansning og erkendelse samt viljestyrede bevægelser og det Autonome nervesystem, som udgøres af de dele af nervesystemet, som kontrollerer vores indvolde og dermed vores basale kropsfunktioner.

Da det autonome nervesystem primært styres fra lavere dele af centralnervesystemet (hypothalamus, hjernestamme og rygmarv) kommer deres aktiviteter sjældent til vores bevidsthed, som når vi ikke nødvendigvis skal tænke over vores vejrtrækning, fordøjelse og vores blodtryk - det sker bare automatisk. Denne del af nervesystemet kan således betragtes som selvkørende, det vil sige autonomt fungerende uden for vores bevidste kontrol.

 
De autonome dele af nervesystemet kan yderligere inddeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem:

 

Sympatiske nervesystem - indvoldsnerver og centre i centralnervesystemet, som sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning. Det sympatiske nervesystem øger således hjertets sammentrækningsevne og hastighed, og øger blodgennemstrømningen til muskulatur, hjerte og lunger. Herved forbedres vores evne til at yde vores maksimale - det vil sige at kæmpe fysisk eller flygte med stor hast. Angst, stress og fysiske belastninger fører således til en aktivering af det sympatiske nervesystem.

Parasympatiske nervesystem - indvoldsnerver og dele af CNS, som er særligt aktive, når vi skal genopbygge kroppens ressourcer. Det parasympatiske nervesystem styrer vore fordøjelsesprocesser.

De fleste af vores indvoldsorganer forsynes både med sympatiske og parasympatiske nervefibre, som så formidler modsatrettede effekter på indvoldsorganerne, det vil sige det sympatiske nervesystem stimulerer hjertets aktivitet, mens det parasympatiske hæmmer hjertets aktivitet. Mange lægemidler mod forhøjet blodtryk, astma, svedproduktion og nervøsitet virker ved at efterligne eller blokere det autonome nervesystems effekt på indvoldsorganerne.

Både det centrale og det perifere nervesystem består af nerveceller (neuroner). Nerveceller adskiller sig fra andre celler ved deres mange udløbere kaldet dendritter og aksoner (dendritter der modtager indkommende signaler fra andre nerveceller og aksoner der sender signal ud fra cellekroppen og videre til andre celler), og ved at være specialiseret til transmittering af signaler dels via elektriske impulser og små molekyler, som vi kalder neurotransmittere/signalstoffer. Af neurotransmittere kan blandt andet nævnes dopamin, acetylkolin, noradrenalin og adrenalin. Formålet med hjernens netværk af neuroner er kommunikation og informationsbehandling. Neuronets lange aksoner kan være omgivet af en isolerende fedtskede kaldet myelinskeden, som har til funktion at øge signaleringshastigheden.

Når et signal går gennem en nervecelle medfører det, at enden af aksonerne frigør disse små molekyler. Molekylerne (neurotransmitterne) slippes ud i det lille mellemrum mellem akson og dendrit. Dendritten opfanger neurotransmitteren, hvilket udløser et nyt signal i den næste nervecelle, og processen gentages. Til sidst vil signalet blive overført til en specialiseret celle, og signalet bliver (hvis det er stærkt nok) til en handling - for eksempel en muskelsammentrækning eller frigørelse af kirtelindhold. Cellerne er forbundet således at de kan sende signaler fra den ene del af kroppen til den anden i løbet af brøkdele af et sekund, hvilket gør det muligt for hele kroppen at fungere som en koordineret enhed.

Hjernenerverne er således særligt knyttet til hovedets sanseorganer og ansigtets bevægelighed og følesans, mens rygmarvsnerverne forsyner resten af kroppen med nervefibre.

 

Signalstoffer - Nervesystemets Strøm 

Nervesystemet - kroppens computer -bestående af hjernen og dens netværk af nervebaner kommunikere konstant enorme mængder af information rundt i kroppen. Kommunikationen sker via mere end 100 millioner af nerveceller (neuroner). Beskeder springer fra neuron til neuron via en kemisk synapse, som der findes 100-500 billioner af i kroppen. Overførslen sker via signalstoffer der sørger for at en besked kommer fra en nervecellens akson til den næste nervecelles dendrit. Mellemrummet mellem neuronerne er 20-40 nanometer (10−9 meter) og det tager omkring 7 millisekunder for en besked at bevæge sig gennem en nervecelle. Hver neuron består af en krop, indeholdende DNA - vores arvemateriale, en dendrit der modtager beskeder og en akson der overfører beskeder.

Vi er født med et vist antal neuroner og der kan ikke laves flere, men nervecellerne kan danne flere dendritter og på den måde dannes nye netværk. Dette netværk holdes stærkt og effektivt ved at blive brugt, så vi skal sørge for at udfordre krop og sind. Signalstoffer er GABA, glycin, glutamat, ATP, neuroaktive peptider, acetylkolin, serotonin, dopamin, adrenalin og noradrenalin, der hver især har ansvar for at bringe informationer der udløser en specifik besked og en konkret følelse. Nogle signalstoffer er ansvarlige for positive, glade følelser og endda en følelse af eufori - nogle sørger for en afslappet følelse - andre for motivation og øget fokus. Hvordan du opfanger, oplever og føler er dikteret af de forskellige signalstoffer. 

Typen og mængden af signalstof der frigives ændres hele tiden alt efter behov, omgivelser, stressniveau osv.  Om natten hvor vi har brug for søvn har hjernen og kroppen behov for rolige og afslappende signaler hvor det om morgenen modsat er energi og overskud vi skal bruge. Dagslys er med til at dæmpe visse signalstoffer, således at vi kan sænke de afslappende signaler og skrue op for de stimulerende. Under træning øger kroppen niveauer af de euforiske stoffer, samt dem der hæmmer smerter.

Hvis du har travlt eller er stresset er der flere af de ophidsende signalstoffer, som f.eks. noradrenalin der strømmer gennem dit nervesystem. Kroppen forsøger at skabe ro ved at frigive signalstoffet GABA hvis funktion er at hæmme noradrenalins beskeder. Disse aktiviteter/nervetransmissioner, hvor der konstant aktiveres, hæmmes og transmitteres, kræver omkring 1/3 af vores daglige energiniveau - og derfor en stabil levering af ilt, vand og sukker. En ustabil levering af næringsstoffer giver en ustabil produktion af signalstoffer.

Når der er mangel på signalstoffer øges antallet af receptorer og produktion af signalstoffer øges. Ubalance i signalstofkemien giver dårligt humør, vrede, angst, smerter, søvnløshed osv.

Mangel på signalstoffer kan udløse trang til bestemte fødevarer, oftest sukker.

Derfor er en god ernæring og et stabilt blodsukker vigtigt!

Børn med ukontrolleret opførelse, og manglende evne til at fokusere, side stille og holde koncentrationen bør undersøges for niveauer af signalstofproduktion. Ved ekstreme mangler kan der opstå aggression og voldelige handlinger, hos både børn og voksne.

Eksempler på signal stoffer og symptomer hvis vi har henholdsvis for lidt og for meget af de pågældende stoffer:

Dopamin (vores naturlige stimulans) - producers i hjernestammen

For lidt dopamin: sorg, misbrug af stimulanser, depressive, apatisk, stort søvnbehov, manglende handlekraft, ADHD, nedsat libido, rysten, dårlig balance, mangel på kreativitet, manglende koncentration.

For meget dopamin: mareridt, skizofreni, frygt, aggressivitet, søvnløshed, dominerende.

Acetylkolin (vores naturlige kreative middel)

For lidt: skyldfølelse, trang til fed mad, nedsat hukommelse, manglende glæde og lidenskab, kraftig selvkritik, manglende kreativitet, langsynethed, manglende lyst til fysisk aktivitet.

For meget: hovmod og foragt, panisk, aggressiv, kraftig fantasi, detalje orienteret, muskelstivhed, overdriven mundvand og hyppig toiletbesøg.

GABA (vores naturlige beroligende middel)

For lidt: had og vrede, øget behov for stimulanser som alkohol og tobak, angst og panik, nedsat behov for søvn, kan ikke slappe af, hjertebanken og forhøjet blodtryk, muskelspændinger, kramper, perfektionist, lav tolerance- og stresstærskel.

For meget: fortvivlelse, apati, stammen, overdriven træthed, ligegyldighed, slap muskulatur.

Serotonin (vores naturlige lykkestof)

For lidt: følelser af skam eller ydmygelse, trang til stivelse, sukker og alkohol, depressiv, højt irritationsniveau, søvnproblemer, fobier, SAD (vintertræthed), selvdestruktiv, lys- og støjfølsom, varmeintolerance, lav- kropstemperatur og blodtryk, tvangstanker, spændinger, fibromyalgi og kronisk smerte. Rolinat

For meget: frygt, angst, depression, migræne, manglende appetit, generthed, passiv-aggressiv, lavt selvværd, forhøjet kropstemperatur- og blodtryk.

Noradrenalin og adrenalin er vores "kæmp eller flygt" signalstoffer.

For meget: angst og panik/ kæmp eller flygt, fjendtlighed.

For lidt: depression, følelse af sorg og manglende interesse, tristhed, søvnbesvær, tab af nydelse i aktiviteter, der tidligere var tilfredsstillende og en ændring i appetit.

 

Hjernen producere og udløser også en række hormoner der har indflydelse på vores humør og generelle sundhed.

Melatonin: er et hormon, der produceres i koglekirtlen i hjernen. Styres blandt andet af lyset. Melatonin udskilles ved aftenstid og har derfor essentiel betydning for vores døgnrytme. Sørg for at få 8-10 timers uafbrudt søvn i mørke omgivelser.

Har du svært ved at sove så prøv med naturlige urter som Baldrian, der giver en behagelig beroligende effekt uden bivirkninger.

 

Effektiv og rolig nattesøvn med Rolinat

  

Endorfin: er et hormon, der udskilles fra hypofysen og rygmarven. Endorfin er sammensat af ordet endogen, der betyder indre, og ordet morfin og udløses under hård fysisk aktivitet og ved smerte. Endorfiner har en smertedæmpende effekt.

Motion styrker vores sundhed på flere niveauer - det gør os stærke og glade - 10-30 minutter dagligt - ja, selv 5 minuttes let løb dagligt har bevist sin gavnlige effekt

Oxytocin: er et hormon, der dannes i hypothalamus i mellemhjernen. Produceres i meget større mængder hos kvinder end mænd. Oxytocin kaldes også kærlighedshormonet og udløses under orgasme og kropsnærhed. Har positiv effekt på fødsel, amning, blodtryk, pulsen, smertetærskel og stress.

 

Hvad skaber ubalance i nervesystemets signalstoffer?

Der er talrige årsager til ubalance i kroppens signalstoffer eller mangel på dem, hvoraf den største synder nok er stress. Alle former for stress øger vores behov for "feel calm og feel good" molekyler og derfor tømmer vi vores lager af signalstoffer under stresspåvirkning. Overførelsesmekanismen påvirkes og stress hormonet kortisol nedbryder de neuroner der er ansvarlige for produktion af serotonin.

Misbrug og afhængighed af stimulanser reducere mængden af signalstoffer og tømmer depoterne.

Dårlig kost med mangel på livsvigtige næringsstoffer, især B-vitaminer, magnesium, calcium og fedtsyrer har også en negativ indvirkning på produktion af signalstofferne og deres virkning på BBB - Blod-Hjerne-Barrier der adskiller hjernevævet fra blodet. Den er lokaliseret til karvæggenes inderste lag, der udgøres af en sammenhængende tæt membran. I modsætning hertil er der huller og sprækker mellem de enkelte celler i de fleste andre organers kar. Vandopløselige stoffer som f.eks. salte, har svært ved at passerer igennem blod-hjerne-barrieren. Fedtopløselige stoffer, som ilt, alkohol og mange lægemidler, passerer derimod forholdsvis let. Aminosyrer er den fundamentale ingrediens i de fleste signalstoffer, og sammen med glukose, vitaminer og mineraler der er nødvendige for omdannelse og enzym aktivitet er, for det meste hydrofile (vandopløselige) og føres gennem BBB via specielle transportmekanismer. Barrieren har stor fysiologisk betydning ved at fastholde en konstant kemisk sammensætning i hjernen, og dermed sikrer den de bedste betingelser for hjernecellernes funktion, og selvom der oftest tales om mangel på signalstoffer kan der også være tale om for mange signalstoffer. Et korrekt niveau er vigtig for vores mentale, følelsesmæssige og fysiske tilstand - det er det der skaber vores adfærdsmønstre og er en stor del af vores personlighed og generelle sundhed.

 

Vitaminmangel påvirker humøret
Mangel på næringsstoffer kan have indflydelse på vores humør og specielt visse næringsstoffer har stor betydning vore nervesystemet, og behandler man med tilpas store mængder, overvåget af en professional behandler, kan sygdomme som depression lindres og måske endda helbredes hos nogle patienter. Et af de første næringsstoffer man bør teste for er B-vitaminer. Gentagne undersøgelser har vist at hjernen har et større behov for B-vitaminer end andre næringsstoffer. B-vitaminer har en vis antioxidant virkning og modvirker derfor ældning og kroniske sygdomme, forstærket af deres vigtighed for en optimal fordøjelse, men også deres funktion som cellenæring. Enzymer, som indgår i stort set alle kemiske processer i kroppen, er også afhængige af B-vitaminer og også vores immunforsvar, hvoraf størstedelen er placeret i vores fordøjelse, skal have tilført B-vitaminer for at fungere optimalt.Når vi omtaler B-vitaminer under et, er der tale om et B-vitamin kompleks, der består af B1, B2, B3, B5, B6 og B12, som hver især har forskellige områder de dækker men samtidig har det tilfælles at de er vigtige for vores nervesystem. Mangel på B-vitamin kan opstå ved stress, dårlig ernæring og ved ekstrem sportsudøvelse. Vegetarer og veganere har også tendens til at være i underskud, især af B-12 vitamin. Indtag af et enkelt B-vitamin bør kun foretages over en kortere periode på f.eks. en-to måneder. Stofferne er afhængige af hinanden for optimal optagelse og bør tages sammen med et multi-vitamin-og mineral tilskud, så hele spektret af B-vitaminer er tilstede.

B complex B-vitamin Complex

B-vitaminer er vandopløselige og kan ikke umiddelbart overdoseres. De overskydende vitaminer bliver skyllet ud med urinen, der vil ses som stærk gul eller grønlig. B-vitaminer ødelægges gennem opvarmning, så sørg primært for at få B-vitaminer gennem friske råvarer som frugt og grønt.

Mangel på:  

B1-vitamin (thiamin) - irritabilitet, depression og nervøs udmattelse. Anvendes også til hjerterytmeforstyrrelse og kramper, nedsat følesans, forstoppelse, lavt blodsukker og skader forårsaget af alkohol, tobak, kaffer og sukker.

B2-vitamin (riboflavin) - humørsvingninger, dårlig søvn - B2 har betydning for dannelse af serotonin i hjernen, vækst og celleiltning. Anvendes også til hudproblemer, revner i mundvigene og øjenlidelser som lysfølsomhed. B12

B3-vitamin (niacin) - irritabilitet, nervøsitet og senilitet. Anvendes også ved kredsløbsproblemer som forhøjet kolesterol- og blodtryk, åreforkalkning, svimmelhed og balanceproblemer. Forstoppelse og oppustethed. Stive led og muskler samt lavt blodsukker.

B5-vitamin (pantotensyre) - nedtrykt sindstilstand, irritabilitet og søvnløshed.

Anvendes også til allergi, fordøjelsesproblemer, tyktarmsbetændelse og infektioner. Lavt blodsukker og led lidelser.

Bør anvendes hvis der behandles med binyrebark hormoner.

B6-vitamin (pyridoxin) - nedtrykt sindstilstand, nervøsitet og søvnløshed.

Anvendes også til infektioner, allergi, herunder astma og eksem. Hjerte-og kredsløbsproblemer. Ødemer, kramper under graviditet samt svangerskabsforgiftning. Sukkersyge og lavt blodsukker, stendannelse, reumatisme, PMS. Bør altid tages hvis der tages P-piller.

B9-vitamin (folat/folinsyre) - dårligt humør, apati, depression, nedsat koncentrationsevne, søvnproblemer og hukommelsesbesvær.

Anvendes også mod megaloblastisk anæmi (storcellet blodmangel).

B12-vitamin (cobalamin) - nedsat mental energi, depression og koncentrationsbesvær. Anvendes også mod anæmi, stivhed i muskler og led,

Mangel på folat får hjernens indhold af serotonin til at falde. Der er dog ikke behov for store mængder folat for at rette op på humøret igen.

B8, B9, cholin og inositol er klassificeret som vitaminlignende stoffer, og B8 - også kaldet Biotin er netop blevet godkendt i Danmark som Mega-Biotin 425mcg og er ud over et nervestyrkende- og energitilførende næringsstof også vigtig for kvaliteten af hud, slimhinder og hår, og evnen til at omsætte fedt, protein og kulhydrat fra maden.
Du finder blandt andet B-vitaminerne i fisk, kød, fjerkræ, fuldkornsbrød, bananer, mejeriprodukter, nødder, andet frugt og grønt. 


 NYHED i Danmark - Mega Biotin 100stk. - 425mcg/850% ADT

 

Nervesystemets andre næringsstoffer

E-vitamin har enbeskyttende effekt på nervesystemet og immunsystemet.  

I nervesystemet findes kroppens største koncentration af de livsvigtige flerumættede fedtsyrer, der er sårbare overfor de frie radikaler. E-vitamin kan bremse ældnings- og nedbrydende processer.

E-vitamin anvendes desuden til forebyggelse af infektioner, ufrivillig barnløshed, kredsløbsproblemer, muskelsvækkelse, herpes simplex, godartede knuder, og cancer.

I kosten finder du E-vitamin i vegetabilske olier som hvedekim, grønne  plantedele, frø, nødder og bønner.

 

Cell E  -  

Modvirker celleskader forårsaget af frie radikaler.

 

Calcium er medvirkende i regulering af nerve- og muskelfunktionen. Mangel på calcium kan resultere i nervøsitet, nedtrykt sindstilstand, søvnløshed, irritabilitet og manglende evne til at slappe af, herunder nedsat muskelkontrol.

Calcium bruges desuden ved allergi, forhøjet blodtryk, led problemer, knogleskørhed, tandkødsproblemer og visse cancertyper, herunder tyktarmscancer.

Calcium finder du i mejeriprodukter, mørkegrønne grøntsager som spinat, kål og broccoli, nødder, æg, citrusfrugt, korn, frø, kerner og fisk.

Magnesium er essentiel for en god nervefunktion og fungere som et naturligt beroligende middel. Ved mangel på magnesium kan der opstå hormonelle forstyrrelser, nervøs irritabilitet, depression, spændinger, kramper, myoser, og søvnløshed. Bruges også i behandling af infektioner, astma, dårlig hukommelse, hjerte- og kredsløbsproblemer som forhøjet kolesterol- og blodtryk, åreforkalkning og hjerterytmeforstyrrelser samt stendannelse i nyrer og urinblære.Palmeolie

Du finder magnesium i grønne grønsager, nødder, frø, fuldkorns- og mælkeprodukter.

Essentielle fedtsyrer - Nervecellerne og hormonsystemet har brug for en række fedtsyrer og kaldet essentielle fedtsyrer. En vis mængde af disse sunde  fedtstoffer er derfor nødvendige at tilfører via kost eller kosttilskud, så cellemembranen ikke kommer i underskud.

-      omega-6 fedtsyrer (LA/linolsyre og GLA/gammalinolensyre) får vi fra vegetabliske olier som tidsel-, solsikke-, majs- og vindruekerneolie, og AA/arachidonsyre finder vi i animalsk fedt fra kød, mælk og skalddyr. LA/Linol-syre er den mest nødvendige at tilføre, da vi kan danne både AA og GLA ud fra denne.  Krill

-      Omega-3 fedtsyrer - (ALA) hvoraf kroppen selv kan danne EPA/eicosapentaensyre og DHA/docosahexaensyre. ALA finder vi I små mængder i frø og olier. EPA og DHA findes i fiskeolier.

-      ALA findes også i olien fra flax/hørfrø, der er den rigeste vegetabilske kilde til omega-3 fedtsyrer. Den fås både som flydende og som olie i kapsler. 

-      Fosforlipider - en sammensætning af fosforsyre, fedtsyrer og glycerol, er en yderst vigtig bestanddel af cellemembranen og har dermed betydning for hver eneste type af celle I kroppen.

De sunde fedtstoffer sørger for elasticitet, smidighed, og styrke. De har del i reguleringen af transporten af ilt, næringsstoffer,  

og affaldsstoffer og dermed hele cellestofskiftet. De gode fedtstoffer er vigtige for hormonsystemet og for hjerte- og kredsløb, herunder et sundt kolesterol.

En ekstrem fedtfattig kost eller en kost, som indeholder mange af de mættede fedtstoffer (dem, der især findes i animalske fødevarer), kan være skadeligt for vores sundhed, med alt fra mindre symptomer til fatale sygdomme.

De sunde fedtsyrer finder vi i fødevarer som bønner, nødder, frø og avocado. Vegetabilske olier som oliven-, raps-, hørfrø-, valnødde- og sojaolie kan anvendes i dressinger og anden madlavning - gerne som erstatning for den mættede fedt som smør og margarine. 

Rapsolie, olivenolie og palmeolie er eksempler på olier, du kan bruge til stegning.

Valnøddeolie og især hørfrøolie er rige på omega-3 fedtstoffer, men bør ikke  bruges til stegning eller anden madlavning, hvor olien opvarmes i længere tid eller til høj temperatur.

Hvis du vælger palmeolie til madlavning eller hudpleje, så sørg for at bruge en olie som Økologisk Trope Palmeolie, der er RSPO-certificeret. RSPO - Roundtable on Sustainable Palm Oil er en organisation som er garant for at produktion af palmeolie foregår under forhold som tager mest muligt hensyn til miljøet. Det indebærer blandt andet, at der ikke bliver fældet eller afbrændt regnskove for at give plads til palmeplantager. I stedet beplantes udelukkende områder som også tidligere er blevet anvendt til landbrug.

 

Antarktisk Krill - bæredygtig fangst af krill efter Eco-Harvesting metoden.

 

Lecithin Complex  

 

Flax/hørfrøolie  

 

Flax Omega-3 kaspler

Opskriften på et sundt nervesystem

Rent ernæringsmæssigt bør du stræbe efter at spise sundt og varieret, for at få så mange livsvigtige næringsstoffer som muligt fra kosten.

Supplér kosten med relevante kosttilskud. Konsultér eventuelt din læge eller anden behandler med forstand på ernæring, til at finde den korrekte sammensætning der passer til din tilstand og eventuelle mål med din sundhed.

De fleste behandlere vil anbefale et grundtilskud der ofte består af en god stærk multivitamin og -mineraltablet, som indeholder "det hele". Maximum1

En multi-B vitamin eller enkelte udvalgte B-vitaminer alt efter hvad diverse testresultater viser.

Omega-3-fedtsyrer i form af hørfrøolie - eller fisk (eventuelt i kapsler), især hvis du ikke spiser fed fisk 2-3 gange om ugen.

Et godt, letoptageligt tilskud af kalk (calcium) og magnesium sammen med D-vitamin eller en multivitamin, der indeholder mindst 20 mikrogram D-vitamin.

D-vitamin niveau er altid godt at få testet og er niveauet lavt, så tag et ekstra tilskud - gerne i nærheden af 100mcg dagligt.

Og så skal al unødvendig stress elimineres! Kost og tilskud kan hjælpe os igennem både kort-og langvarige periode med stress, men målet med stress er at slippe af med det før det laver varige skader.

 

Maximum - Multivitamin-og mineral tilskud

 

 

 

Curcumin mod sygdomme i centralnervesystemet

Der findes flere naturlige plantestoffer der kan styrke nervesystemet; et af dem er curcumin. 

Curcumin (Curcuma Longa), aktivt stof fra gurkemeje, er i århundreder blevet anvendt i madlavning og som en del af den traditionelle medicin hos både asiatiske og indiske kulturer og er i dag et populært kosten krydderi på verdensplan. Curcumin har en bred vifte af gunstige egenskaber, herunder dets kapacitet som antioxidant, anti-inflammatorisk og anticarcinogen.
Endvidere er curcumin generelt blevet påvist at have lav toksicitet
og er i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren (BBB).  

 

I behandling af neurodegenerative sygdomme, har Curcumin har vist sig effektiv. Specielt sygdomme som Alzheimers, Parkinsons, slagtilfælde og tardiv dyskinesi, samt andre hjernesygdomme såsom dissemineret sklerose, depression og hjernetumorer. Mens curcumins mangfoldige virkningsmekanismer ved behandling af sygdomme fortsat delvis er en gåde, gør dets terapeutiske anvendelighed og omkostningseffektivitet det til et særligt værdifuldt middel i behandling af sygdomme i nervesystemet.

Kilde:Christal Sookram, Ritesh Daya, Mattea Tan, Jordan Mah, Ram K. Mishra, Psykiatrisk Afdeling og Behavioural neurovidenskaber, McMaster University, Ontario, Canada.

 

Læs også om Curcumins beskyttelse af nervesystemet

 

Af andre naturlige tilskud, der kan anvendes til forebyggelse af sygdomme i nervesystemet, især i perioder hvor vi påvirkes af stress, kan nævnes: Ginseng, Schizandra, Rosenrod, Astragalus og Bipollen.

 

Kombineret med et godt dækkende multi-tilskud, har man gode chancer for at styrke immunforsvart således at man kan forebygge bakterie- og vira forårsaget sygdom som f.eks. forkølelser og influenza, i perioder med stress.  

 

Maximum

Activin

Rhodiagra/Rosenrod

 

Marianne

Marianne Honoré,

Grundlægger af NatureWise og bosiddende på Long Island, NY, USA.

Jeg er uddannet Naturopath ibm, akupressur massør, zoneterapeut og er certificeret Health Counselor fra Institute of Integrative Nutrition i New York. Har efterhånden mange års erfaring med ernæringsterapi og arbejder til hverdag primært med overvægt, diabetes, sukkerafhængighed, optimal energi, passioner og målsætning.

Samtidig nyder jeg at skrive om sundhed og velvære og dele erfaringer og forskningsresultater med en trofast skare af både danske og amerikanske læsere.

Jeg er altid på jagt efter nye studier, emner, spændende opskrifter, bøger m.v., så skriv endelig hvis du har lyst at bidrage med dine erfaringer eller spørgsmål. 

Kender du nogen, du mener vil have glæde af nyhedsbrevene, er du meget velkommen til at videresende dem.  

 

Kærlig Hilsen

 

Marianne


Naturopath ibm, Health Counselor, CHHC, AADP

Naturewise Inc