2012
Nyhedsbrev Nr.83
Granat�ble

NatureWise nyhedsbrev


Kære Læser, 

Der er en god chance for at sukker fylder mere i din daglige kost end du regner med.

 

Forleden (april 2012) var dr. Sanjay Gupta ( amerikansk neurokirurg og medicinsk korrespondent på CNN) på det amerikanske program "60 minutes", hvor han udtalte sig om en række interviews han har haft foretaget vedrørende nyest forskning på vores stigende indtag af sukker og resultatet heraf.

I programmet understreger han at sukker, med den nye viden vi har om dets virkning på vores helbred, bør ses som værende toksisk og måske en langt større årsag til dødelige sygdomme som hjertesygdomme og cancer, end først antaget.

Der intet nyt i at overdrevent brug af sukker er dårligt, men dissideret giftigt kommer nok bag på mange, specielt fordi sukker sniger sig ind i flere og flere fødevarer uden at vi nødvendigvis bider mærke i det.

Sukkerrør blev cirka 500 år f.Kr. kaldt for "Rør, der laver honning uden bier" og i dag kalder vi sukker for den hvide gift! Vi er gået fra at indtage cirka 20 teskefulde sukker via den frugt, bær og grøntsager vi samlede dagligt, til langsomt at øge forbruget af sukker til syltning, bagning og saft og til nu hvor sukker stort set er i alt hvad vi indtager, med mindre vi lever af datidens stenalderkost.

Slik, kager, drikkevarer som sodavand og energidrikke, brød, pasta, præfabrikerede fødevarer samt portionsstørrelserne, har gennem, årerne skabt et ekstremt indtag af sukker og dermed også trang hertil. Vi har for længst overskredet indtaget af den smule sukker vi skal have for at opretholde sunde celler med en sund energi. Alle disse såkaldte "tomme" kalorier er i stedet nu med til at dræne os for energi, give humør svingninger, dårlig hud, migræne, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, for tidlig ældning og måske endda cancer. 

Førhen var hvidt sukker og hvidt mel kun for de rige. I dag er det snarere omvendt; jo billigere en vare er, des mere sukker og flere tilsætningsstoffer indeholder den.

Vi troede altså at fedt gjorde os fede, så fødevareindustrien fjernede fedtet fra vores fødevarer og kaldte dem "light" produkter. Som erstatning for fedt valgte man sukker og resultatet er at vi bliver mere og mere overvægtige med alverdens sygdomme og allergier som følge og nu altså en stempling af sukker som giftig!

 

Læs her om den sidste viden om sukker, hvordan du tackler hverdagens søde fristelser og hvilke sunde alternativer der findes hvis behovet for sødme opstår.  

I denne udgave
Sukker i hverdagen
Sukker virker som narkotika
Bliver man fed af sukker?
Må vi slet ikke spise sukker?
Den skjulte sukker
Hvad kan jeg søde med?
Slå sukkertrangen ned
Sukker vi ikke kan undvære
Alfa-Lipoin - fremtidens fødevarefaktor?
Bevar den sunde tarm
Links

Find us on Facebook 

 

Visit our blog 

 

 

Join Our Mailing List!


Hvordan tackler man som almindelig familie dagens indtag af sukker? 

For 10.000 år siden indtog vi i gennemsnit 20 teskefulde (ca. 100gram) sukker årligt. I 1700-tallet var tallet for amerikanerens vedkommende steget til 3,5 kg årligt, hvor vi i dag skal forholde os til et årligt indtag på henholdsvis 25 kg for danskere og 65 kg for amerikanere! Tal der endda menes at være underrapporterede, da mange af os rent faktisk tror vi spiser mindre sukker end vi gør, primært fordi der skjules fortrinligt i mange fødevarer.

Ny forskning viser at ud over risici som øget vægt og sukkersyge, kan et for højt indtag af sukker lave langt større skade på vores helbred. I den alternative verden, har flere førende ernæringseksperter længe talt om sukker som værende langt mere problematisk end umiddelbart antaget. Stær, migræne, uro, angstanfald, diabetes, hjerteproblemer og cancer, er tilstande og sygdomme som visse behandlere længe har kædet sammen med et for stort indtag af sukker.

Men som med meget andet skal der reel forskning og efterfølgende medieopmærksomhed til, før der skabes et fokus, der igen skaber positive ændringer.

Forskere taler nu om hjertesygdomme og cancer, sygdomme man før primært kædede sammen med for højt fedtindtag; specielt indtag af mættet fedt og harske fedtstoffer. Toksisk siger forskere som Dr. Robert Lustig, førende børnelæge og endokrinolog, nu om sukker. Han mener uden tvivl at indtag af sukker er årsagen til den helbredskrise den amerikanske befolkning (og til dels også danskere m.fl.) nu befinder sig i.

Dr. Lustig har ud fra sine egne patienter (børn), hvoraf uhyggeligt mange lider af fedme, type II diabetes og komplikationer forårsaget heraf, konkludere at omkring 75% kan forebygges ved primært at få styr på det daglige indtag af sukker.

Dr. Lustig har offentliggjort adskillige artikler omkring sukkers negative effekt, men det var hans foredrag på YouTube "The Bitter Truth" - "Den Bitre Sandhed" (90 minutter på engelsk, men absolut tiden værd), der skabte opmærksomhed.

Sukker, honning, sirup, sukkerholdige drikke, slik, kage og dessert er de klassiske sukkerholdige fødevarer, men dertil kommer alle de forarbejdede fødevarer og fødevarer hvor producenterne har valgt at tilsætte sukker og sødemidler; yoghurt, sauce, brød, morgenmadsprodukter osv. I USA kæmper vi yderligere med det berygtede HFCS (High fructose corn syrup), et sødestof udvundet af majs, men som har en anden kemisk opbygning end sukker og dermed også fordøjes anderledes i kroppen. Faktisk er indtaget af den naturlige sukker gået ned, mens HFCS har taget grundigt over og står nu for omkring 27kilo af de godt 60 kilo sødestof amerikanerne indtager årligt.

 

Men hvorfor er vi overhovedet tiltrukket af den søde smag, som den vi overvejende søger? 

 

Ligger trangen til sødt i vores gener eller skabes det via den søde modermælk for derefter at blive forbundet med noget trygt og godt?

En af teorierne er kroppens reaktion på den søde smag. Der findes nemlig ikke en eneste naturligt forekommende fødevare indeholdende fruktose, som er giftig. Derfor menes det at kroppen rent evolutionært Darwinistisk altid opfatter sødt som sikkert. Vi er simpelthen født sådan.

Teorien bygger også på at vi tidernes morgen indtog små mængder fruktose via den frugt vi indtog som samlere, men at det samtidige indtag af naturlige fibre gjorde at vi ikke have brug for meget...som forskerne siger "hvem kan spise 10 appelsiner i et måltid" ...sulten blev hurtigt stillet. Gennem årerne er sukker og specielt sødestoffer som HFCS blevet meget billigere at producere og raffinere og vi har i stigende grad vænnet os til at hælde sukker indenbords.
Igangværende studier afviser den almindelige påstand om at en kalorie er en kalorie uanset hvor den kommer fra. Nu mener man at kunne bevise at kalorier fra tilsat sukker er forskellig fra mad hvor sukkeret er naturligt forekommende.
Studier som disse er både dyre og krævende. Forsøgspersonerne skal indlogeres på hospital i en periode for at kunne gennemgå den forskning, herunder scanninger, blodprøver og konstant observation, der kræves.
I de første dage af forsøget, er de deltagende på en kost med lavt indhold af tilsat sukker så deres normale blodsukker kan måles. Derefter erstatter man 25% af deres kalorieindtag med sødet drikkevarer og efterfølgende foretager blodprøver hver halve time hele døgnet.
Resultater viste at på blot 2 uger på en kost med øget sukkerindtag, er niveau af LDL kolesterol samt andre faktorer der indikere kardiovaskulær sygdom kraftigt forhøjet.
Et af problemerne er at fødevareindustrien, under fedtforskrækkelsen, erstattede fedt med sukker, primært for at kompensere for manglende smag fedt ellers bidrager med.
Med hensyn til cancer ved man at den konstante øgede produktion af insulin der opstår ved forhøjet indtag af sukker, er en katalysator for udvikling af flere cancerformer. Omkring 1/3 af alle cancerformer, herunder bryst og tyktarmscancer, har insulin receptorer på deres overflade. Insulin binder sig til receptorerne og signalere til tumoren at den skal begynde at konsumere glukose, en ganske naturlig proces for sunde cellers overlevelse, i dette tilfælde er det bare cancerceller vi taler om. Glukosen bør suse ud i muskle- og fedtvæv, men optages altså nu i cancervævet og stimulere til vækst.
Andre forskere forsøger at finde en medicinsk kur for at forhindre glukosens vej til cancervævet, men helt ærligt...dette er jo ikke vejen frem. Det afgørende råd er simpelt - undgå tilsat sukker eller begræns det til et minimum hvis du ikke kan lade være.
Problemet med at lade være er selvfølgelig at sukker er vanedannende. MRI scanninger har vist at hjernens reaktion på sukker er svarende til den reaktion der sker på vi indtager kokain. Det er signal stoffet dopamin, i hjernens belønningscenter, der udløses når vi indtager sukker, narkotiske stoffer og alkohol og sukker udløser altså også en euforisk effekt.
Ligesom med så mange andre vanedannende stoffer, kan vi opbygge en vis tolerance for sukker, der blot resultere i at der ikke opstår en sund mæthedstrang, men at mer' vil have mer' før vi oplever noget der ligner tilfredsstillelse.
Vi har brug for en langt mere balanceret kost, der kræver en kraftig reduktion i indtaget af sukker.
American Heart Association - amerikanernes svar på Hjerteforeningen, anbefaler et maksimalt dagligt indtag af sukker på 150 kalorier for mænd og 100 kalorier for kvinder. Som sammenligning kan du tænke på at en cola på 335ml indeholder 39gram sukker svarende til 140 kalorier!
Tobak, alkohol og sukker er ikke vi nødvendigvis noget vi vil undvære, men vigtigheden af at balancere disse substanser i vores hverdag, er af stor betydning for et sundt helbred.

"60 minutes" - Er sukker giftigt? (engelsk) 

1.April 2012 (Dr. Sanjay Gupta, Denise Schier Cetta, Sumi Aggarwal 60 minutes).

Sukker virker som narkotika

Glukose, også kaldet blodsukker, er hjernens brændstof - en nødvendig energikilde til overlevelse og optimal funktion.

Vores nerveceller fungerer bedst, når blodsukkeret er stabilt og ligger indenfor 3-7mmol/l for sunde og raske mennesker. Dette niveau reguleres at det du spiser og mængden heraf - både for lidt og for meget vil have en effekt på dit blodsukker, dit humør og velbefindende.

Når du spiser en pose slik, vil dit niveau af glukose stige lodret. Kroppen kompenserer ved at udskille hormonet insulin fra bugspytkirtlen, der ved hjælp af et andet hormon får lever og muskler til at optage glukosen. På denne måde balanceres niveauet af glukose.

Hvis dette gøres ofte, vil kroppen hver gang glukoseniveauet falder, begynde at sende signal om, at få et nyt "kick". Det, der for mange ender med et overforbrug af søde sager og et energiniveau der suser op og ned som en yoyo.

Efter en længere periode vil insulinmodtagerne på vores celler være udmattede. Bugspytkirtlen kan ikke følge med længere, og resultatet bliver kronisk høje insulintal. Du er nu ikke langt fra at have diabetes. 

Højt insulinniveau i blodet giver også forhøjet blodtryk, da nyrerne tvinges til at holde på væske og salt. Blodkarrernes celler vokser, bliver stive og tykke og giver øget risiko for karsygdomme og blodpropper. Insulin fremmer oplagringen af fedt i vævene, så den sukkerholdige kost giver overvægt, fedme og øger leverens produktion af det dårlige LDL-kolesterol. Risiko for hjerte-kar-sygdomme kan nu skrives på listen.

Glukose hæmmer også optagelsen af kalcium og magnesium i knoglerne. Begge disse mineraler er nødvendige for at kunne opbygge og bevare sunde knogler og tænder. Glukosens malkning af mineraler fra knogler og væv kan på sigt føre til knogleskørhed. Overforbrug af sukker føre til for tidlig ældning fordi der skabes inflammation der specielt rammer hud og immunforsvar.

Vi ved, at vores muskler og især vores hjerne har brug for glukose. Derfor skal vi indtage en kost, som er rig på kulhydrater, men sammensat som vores forfædre gjorde det.

I tidernes morgen bestod op til 65 % af dagens kalorieindtag af kulhydrater nemlig den såkaldte stenalderkost (masser af magert kød, fisk, skaldyr, frugt og grønt og INGEN korn, bælgfrugter, mælk og forarbejdede fødevarer). Det var altså et kulhydratindtag bestående af frugt og grønt, hvor vores kulhydrat indtag i dag primært består af tomme kalorier fra det såkaldte kemisk rene hvide sukker. Faktisk er 70 % af de fødevarer vi spiser i dag i den vestlige verden, fødevarer intet menneske spiste for 10-12.000 år siden.

Interessant nok siger Michael Pollan, journalist og aktivist i sin bog "FoodRules" - "Spis ikke noget som din bedstemor ikke kan genkende som mad" - tænk lige over hvor meget der findes ude i supermarkeder og hos "fast-food" kæderne -som vores bedsteforældre ville ryste på hovedet af!?

Selvom vores forbrug af sukker er steget over tusinder af år, er der intet der tyder på at mennesket kan tilpasse sig disse kostændringer. De er jo også menneskeskabte og ikke skabt af naturen selv!

Den kemisk rene sukker vi primært anvender i dag i Danmark, kommer fra sukkerroer. For at opnå et såkaldt rent produkt, hvidt og uden smag af roer, gennemgår sukkeret en kraftig rensningsproces, der vasker al næring bort. For at få de omkring 115gr sukker som vi hver især dagligt indtager, skal vi faktisk spise omkring 800gr. sukkerroer - det siger lidt om, hvor meget der "vaskes" væk af det naturlige produkt.

I dag sødes de fleste af vores madvarer, og reklamernes lovprisning af "sunde" morgenmadsprodukter er oftest rene kaloriebomber uden nogen næring. 

Den søde smag er overalt, og vi bliver afhængige - ligesom som med tobak og narkotika.

Uanset om årsagen til et overforbrug af sukker er afhængighed, trøst eller blot en dårlig vane, så har kroppen, rent fysiologisk, ikke brug for raffineret sukker!

Bliver man fed af sukker?

Der er stadig en vis uenighed om hvorvidt sukker gør os fede, men efterhånden er det vist kun de firmaer der lever af at producere og sælge sukkerholdige føde- og drikkevarer, der holder fast i den version.

Hvis vi indtager mere energi end vi forbrænder, så deponeres der fedt i depoterne. Dette uanset om energien kommer fra fedt, kulhydrat, protein eller alkohol (de fire energikilder).

Hos raske mennesker skyldes det ikke, at kulhydrat, protein og alkohol omdannes til fedt ved nydannelse af fedt. Det skyldes, at forbrændingen af de energi-givende næringsstoffer tilpasser sig indtaget, således at kulhydrat, protein og alkohol forbrændes før fedtet.

Hvis du indtager mere kulhydrat end du har brug for, således at din krop kommer i positiv energibalance, vil forbrændingen af kulhydrat øges, så næsten al kulhydrat forbrændes. Da den totale forbrænding kun stiger en lille smule betyder det, at fedtforbrændingen nedsættestilsvarende, og det sparede fedt lagres i fedtdepoterne. Hvis dette sker ofte, vil overvægt opstå.

Må vi så ikke spise sukker mere?

Er det så sådan, at vi helt skal udelukke sukker i vores kost? Nej, sukker er yderst vigtig for kroppen, men i rette mængde og form. Sukker bruges til at give hjerne og muskler energi og til cellernes kommunikation (læs om de 8 essentielle sukkerstoffer) og findes helt naturligt i vores kost. Selvom vi undgår slik, kager og sodavand, vil grøntsager, frugt og grønt også omdannes til glukose og give os en vis mængde sukker - den gode slags sukker kroppen kan forholde sig til. Det er den overskydende sukker, der ophobes udenfor cellerne, som laver balladen.

Behovet for sukker varierer fra individ til individ. Fødevarestyrelsens anbefaling for det daglige indtag af sukker, er opdelt i aldersgrupper: 2-5 årige/30gr. svarende til 14 sukkerknalder, 6-9 årige/45gr./21 sukkerknalder, 10-13 årige/55gr./26 sukkerknalder, 14-17 årige/65gr./31 sukkerknalder, kvinder/55gr./26 sukkerknalder, mænd/70gr.33 sukkerknalder.


Ud over din sunde varierede kost, bør tilsat sukker i form af strøsukker, kage, slik, sodavand o. lign ikke overstige 10 % af dit totale kalorieindtag. Hvis du f.eks. er en kvinde på 45 år med en højde på 167, bør dit forbrug af ekstra sukker ikke overstige 160 kalorier, svarende til 10 teskefulde eller ca. samme sukkerindhold som én 355 ml/dåse sodavand).

I dag mener man at danske børn i alderen 6-10 år i gennemsnit indtager 21 kg sukker der er svarende til 12% af deres samlede energiindtag! Godt 80% af dette kommer fra slik, kage og især sodavand og andre søde drikke.

Generelt kan vi alle gå efter at halvere den mængde sukker, vi i forvejen indtager via tilsat sukker. Jeg tænker her primært på den sukker, der tilsættes vores mad, og ikke på den der forekommer naturligt.

Du skal ikke kun passe på det hvide sukker, men også de andre former for simple kulhydrater som hvidt mel og majssirup. Disse kulhydrater laver stort set samme skade som det hvide sukker, da din krop ikke kan kende forskel på, om den får sukkeret fra slik eller fra stivelse (hvidt mel).

Nogle få nemme regler til brug i hverdagen er:

- Undgå så vidt muligt eller helt raffinerede fødevarer som sukker, søde sager, hvide ris, almindelig pasta, hvidt brød og alle produkter fremstillet af eller tilsat hvidt mel eller sukker. De har et højt glykæmisk indeks (GI), og du kommer let til at overspise i løbet af dagen dvs. indtage flere kalorier, end din krop forbruger.

- Spis hovedsagelig frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. Det er sunde fødevarer, med et lavt glykæmisk indeks(GI).

- Spis magert kød og magre mejeriprodukter eller overvejende vegetarisk.

Pas på skjult sukker i din mad

Mange fødevarer indeholde sukker og det kan være svært at gennemskue etiketterne, fordi det er sukker står benævnt med andre navne. Bygmalt, majs sirup, fruktose, dextrose, agave sirup, frugt juice koncentrat, maltose og melasse er blot nogle af de typer af sukker, vi finder i vores fødevarer.

Kvaliteten og effekten af de forskellige sukkertyper kan diskuteres, men generelt bør du se efter, hvor stor en mængde af sukker dine fødevarer indeholder. Her kan følgende råd bruges: se under ingredienser, hvor meget sukker der er i den enkelte vare under totale indhold af kulhydrater. Dividér det totale indhold af kulhydrater med fire, så har du den mængde teskefulde sukker, varen indeholder (hver teskefuld sukker svarer til 4 gr.). Hvis det totale indhold af kulhydrat er 12 gr., svarer det til 3 teskefulde sukker pr. 100gr.

De kunstige sødemidler

Talrige studier viser, at kunstige sødemidler kan have alvorlige bivirkninger og i værste tilfælde føre til cancer. Andre studier har vist, at der ingen sammenhæng er mellem de kunstige sødemidler og sygdom, og indtil videre har myndighederne valgt at fastholde, at stofferne er uskadelige trods det, at flere af de kunstige sødemidler er mistænkt for at ophobe sig i vores hjernevæv og gøre skade på vores nervesystem.

Fenylalanin, er en aminosyre som bl.a. findes i det kunstige sødemiddel aspartam. Fenylalanin er mistænkt for at dræne kroppen for serotonin, hvilket kan medføre angstanfald, manio-depressivitet, hallucinationer, søvnløshed, paranoia, humørsvingninger og tendens til selvmord. Andre påviste skader ved længere tid brug af høj dosis aspartam er: ændringer i aminosyrernes stofskifte og stofstiftet generelt, endokrinsystemet (ubalance i hormonproducerende kirtler som f.eks. hypofysen, binyrerne og bugspytkirtlen), proteinstruktur og nervecellernes generelle funktion, herunder ændringer i DNA og RNA.

Adskellige studier peger på, at de kunstige sødemidler også fører til øget kropsvægt, så opgaven må være at arbejde på, at skære det generelle sukker- eller sødmeforbrug ned - nyde lidt men godt - og så ellers bruge de sikre måder at søde på, hvis vi overhovedet har brug for den søde smag. Nogle gange er det jo bare en dårlig vane, ligesom oversaltet mad kan være en dårlig vane!

Andre kunstige sødemidler du bør undgå: acesulfamkalium, cyclaminsyre, calciumcyclamat, natriumcyclamat, saccharin.

Aspartams effekt på hjernen

Hvad kan jeg så søde med?

Der findes flere sødemidler, der helt eller delvist leveres af naturen. Mit ynglings sødemiddel er stadig stevia, der stammer fra planten af samme navn. Stevia er et helt naturligt sødemiddel og i sin naturlige planteform er dens sødme mere end 300 gange stSteviasødærkere end sukker, hvilket er lige så meget som aspartam, men uden aspartams formodede bivirkninger. Stevia har oven i købet en god effekt på type 2 diabetes, da det aktive stof steviosid stimulerer dannelsen af insulin og derved virker nedsættende på blodsukkeret. Ren stevia har en bitter eftersmag og kan være lidt heftig at anvende til madlavning og i kaffe og te. I Danmark findes stevia som Steviasød, der søder 5 gange mere end sukker og er hel kaloriefri (1 måleske søder som1tsk sukker). Den indeholder visse af stevia's aktive stoffer og har ingen bitter eftersmag. Kan med fordel anvendes til madlavning og bagning (15gr Steviasød svarende til 100gr sukker) .

 

Et andet dansk sødemiddel er ZerOcent (erythridol), der er fremstillet af fermenterede majskolber. ZerOcent er en sukkeralkohol, nul kalorier, ligner sukker og har 70% af sukkerets sødme.Zerocent

Sukkeralkoholer er en gruppe af stoffer, der findes i naturen. Kemisk set har de ligheder med både sukker og alkohol, men er faktisk ingen af delene.

Erythidol findes naturligt i fødevarer som melon, pærer og druer og fermenterede fødevarer som vin, ost, majs og soja.

Erythidol tæller som kulhydrat, men har som det eneste sukkeralkohol  

0 kalorier. Det opfører sig dog ikke som et kulhydrat, da det ikke bruges som energi i kroppen, men udskilles direkte i urinen. Da det ingen kalorie værdi har, skal det altså ikke tælles med som kulhydrat selvom det teknisk set er det.

De fleste sukkeralkoholer (xylitol, sorbitol og isomalt) kan give luft og virke afførende ved overdreven brug. Erythidol er faktisk det eneste sukkeralkohol hvor tolerancen ved indtag er noget højere.

 Birkesød

Birkesød er et andet sødemiddel, der de senere år er blevet meget populært. Det smager, ligner og søder som sukker (1:1), men har en meget lav påvirkning af vores blodsukker (GI 8).

Birkesød (xylitol) findes naturligt i bær, frugt, majs, visse svampe og træsorter herunder birk, hvor det viste produkt kommer fra. Kroppen danner desuden selv dagligt en vis mængde birkesød.

Birkesød har 40 % færre kalorier og 75 % færre kulhydrater end almindeligtsukker, men har samme smag som sukker. Birkesød er effektivt til madlavning og bagning samt til at søde varme drikke som kaffe og te.

Birkesød har desuden vist sig at hæmme vækst af visse bakterier, specielt Streptococcus FOSpneumoniae og anbefales til forebyggelse og bekæmpelse af tand - og mundproblemer samt ved øre, næse og halsinfektioner.

 

F.O.S-fructo-oligo-sakkarid, et sukkerstof, der ikke optages i kroppen, men udnyttes af tyktarmens sunde bakterier, hvorved uønskede bakterier holdes nede.

F.O.S Inulin kan anvendes til madlavning, er velegnet til diabetikere og er desuden effektiv ved forebyggelse eller behandling af candidasvamp. F.O.S medvirker til dannelse af B1, B2, B6, B12, nikotinsyre og folsyre i tarmen.

 

Slå sukkertrangen ned

Sygelig trang til sukker, kronisk træthed, koncentrationsbesvær, modløshed, deprimeret og uklar er klare symptomer på et ustabilt blodsukker som følge af overforbrug af sukker.

Der er altså muligheder nok for at dække behovet for sødt med sødemidler, der ikke belaster blodsukkeret unødvendigt eller har skadelige bivirkninger.

Dog er det sådan, at i for store mængder bliver selv det mest uskadelige skadeligt. Er dit sukkerbehov stort, bør du forsøge at bringe det ned til et niveau, der ikke kræver daglig tilskud af slik, kager og sodavand. Vælg det du holder allermest af, og giv dig selv opgaver at løse, før du tillader dig den søde rus. Indtag af sødt, ud over mad, bør ikke være mere end 1-2 gange om ugen og i små doser. Chokolade af god kvalitet, jo højere % kakao (gerne over 70 %) des bedre, er en sundere måde at dække trangen til sødt.

Når trangen til sødt opstår, kan du spørge dig selv, om der er andet end slik, kage, chokolade og sodavand, der kan dække trangen, f.eks. mandler, nødder, frugt eller grønt. Du kan sørge for at have noget frugt og grønt skåret i stave mv., så det er nemt at gå til. På den måde kan du ikke bruge tid som undskyldning for at spise usunde ting.

Visse næringsstoffer og urter kan hjælpe dig til at få styr på den søde trang.

 

Kanelbark ekstrakt (cinnamomum cassia) har vist sig effektivt til sænke trangen til sødt. Studier Insu Complexforetaget med kanelbark på type 2 diabetes patienter, har vist at et dagligt indtag af kanelbark i blot 1-2 måneder kan balancere blodsukkeret betydeligt. Det aktive stof i kanel barken hedder methyl-hydroxy-chalcon-polymer (MHCP).

MHCP har evnen til, at stimulere de insulinreceptorer, der sidder på vores celler og samtidig hæmme det enzym der deaktiverer dem. Herved øges evnen til at udnytte glukosen betydeligt.

Desuden anvendes kanel til: diabetes, kredsløbsproblemer, irritabel tyktarm, antimikrobiel virkning, generel styrkelse af immunforsvaret.

Overvej desuden følgende til balancering af blodsukkeret:

Multivitamintilskud eventuelt kombineret med: B-vitaminer, Zink 30-45mg, krom 100-200mg, mangan 5-10mg og fedtsyrer i form af omega 3-6-9. (plante og fiske/hørfrøolier).

Urter: te af f.eks. grøn te, blåbærblade, salvie og brændenælde.

Spis hyppigt, regelmæssigt og gå efter fødevarer med et lavt glykæmisk indeks.

INSU-Complex kapsler MHCP (Methyl Hydroxy Chalcone Polymer), ca. 4 mg pr. kapsel. 1 kapsel indtages til hvert hovedmåltid.

 

Sukker vi ikke kan undvære - de 8 essentielle sukkerstoffer

Vi kender til mere end 200 sukkerstoffer, hvoraf vi ved at de 8 er essentielle, nemlig de såkaldte glyco-nutrienter. De to glyco-nutrienter vi kender bedst, er glukose fra sukker og galaktose fra mælkesukker og pektin, men faktisk er der 6 andre, der er mindst lige så vigtige som de to første. Det er sukkerstoffer som langsomt er forsvundet fra vores kost, fordi vi spiser mere og mere raffineret og forarbejdet kost.

I 1999 fik Dr. Blobel, forsker ved Rockefeller Univesity i New York, Nobelprisen i medicin, for sin forskning indenfor glycobiologien. Blobel fandt, at glyco-nutrienter giver kroppen nøjagtig de sukkerstoffer som hele kroppens basale struktur har brug for og som er helt afgørende for et godt helbred.

Glyco-nutrienter indgår aktivt i den proces, vores vævsceller bruger til at genkende hinanden, kommunikere med hinanden og dermed arbejde effektivt sammen.

Helt kort beskrevet har disse sukkerstoffer evnen til, at binde protein og fedt til sig og er nødvendige for cellernes optimale kommunikation, den såkaldte multikommunikation; en kommunikation, der stimulerer immunforsvar, udrensningsprocesser og regenerering, forebygger allergi, autoimmune sygdomme som sklerose og gigt og afhjælper indlæringsproblemer og koncentrationsbesvær, specielt hos børn og unge. Hos børn og unge diagnosticeret med autisme, ses som eksempel ofte mangle på en eller flere af disse 8 essentielle sukkerstoffer. Sukkerstofferne hæmmer vira, bakterier, svampevækst og cancer.

Ved dyrkning af hård sport, bør man sørge for ekstra indtagelse af sukkerstofferne via kost eller som tilskud.Glyco 8

Mangel på et eller flere af disse sukkerstoffer, kan ifølge forskningen, fører til mangelsymptomer og sygdom.

De essentielle sukkerstoffer findes i brystmælk, der indeholder fem af de otte, svampe som Reishi, Cordyceps Sinensis, Maitake, Shiitake, Coriolus Versicolor, visse frugter og grøntsager, fuldkorn, nødder eks. kokosnødder, visse rødder som Echinacea og planter som Aloe Vera, hvidløg og skaldyr, hvoraf sidstnævnte indeholder glukosamin.

Du kan også købe de essentielle glyco-nutrienter som kosttilskud, men flere af de tilskud, der findes på markedet indeholder en ubetydelig mængde aktivt stof. Gå efter en producent, der giver garanti for indhold.

Glyco-8-Complex

  

De 8 essentielle sukkerstoffer:

Fukose - vigtig for hjernens funktion, høj koncentration af fukose ved nervespidser, nyrer, testikler og hudoverflade. Ved tilstande som herpes, cancer, diabetes og cystisk fibrose er omsætningen af fukose ekstrem stor. Effektiv ved allergi og infektioner i åndedrætsorganerne.
Glukose - findes alle steder i vores kost samt i slik, kager, sodavand m.v. - og er et af de sukkerstoffer de fleste af os får mere end rigeligt af.

Giver hurtig energi, stimulerer hukommelse og kalkoptagelse. Ved alle former for spiseforstyrrelser og depressive tilstande ses ubalance i omsætningen af glukose.

Galaktosesammen med laktose ses galaktose i store mængder i mælkeprodukter.

Styrker kalkoptagelse og hukommelse og har vist sig at hæmme betændelse og svulstdannelse. Niveau af galaktose er lavt ved personer, der lider af lupus og slidgigt.
Mannose - alle andre sukkerstoffer kan hæfte sig til mannose, som har en stor rolle i bindevævets evne til at regenerere. Stimulerer kroppens immunforsvar og generelle selvhelbredende evner, hæmmer infektioner og svulstdannelse og har stor betydning for udvikling af leddegigt. Virker sænkende på blodsukker og triglyceridniveau ved diabetes.
N-acetylgalaktosamin- er det sukkerstof vi ved mindst om, men igen spiller det en rolle ved svulstdannelse, og hos hjertepatienter ses et lavere niveau end hos raske mennesker.

N-acetylglukosamin- virker regulerende på immunforsvar, hæmmer svulstdannelse og HIV. Ved nedbrydning af N-acetylglukosamin opstår glukosamin, der virker smertelinderende og betændelseshæmmende. Ses effektivt mod sygdomme som Morbus Chron, Colitis ulcerosa. Giver øget bevægelighed ved slidgigt og understøtter reparation af bruskvæv.

N-acetylneuramin syre- har stor indflydelse på slimdannelse, således at slimet har den rette tykkelse til at kunne udskille uønsket materiale som bakterier, vira m.v.

Er specielt vigtig for hjernens udvikling, indlæring og generel ydeevne, hvorved det giver mening, at lige netop dette sukkerstof findes i enorme mængder i modermælk.

Hjælper kroppens immunforsvar ved bekæmpelse af influenza A og B og har indflydelse på blodets evne til at størkne.

Xylose - virker antibakterielt og hæmmende på vækst af svampe. Virker styrkende på cellernes evner til at kommunikere. Undersøgelser tyder på, at det modvirker kræft i mave-tarmsystemet og er effektivt mod mund- og tandproblemer. Xylose kan bruges som sødemiddel af mennesker med sukkersyge og anvendes bl.a. som sødemiddel i sukkerfrit tyggegummi (prøv for eksempel Birkesød tyggegummi)

Fælles for alle sukkerstofferne er, at de stimulerer cellernes evne til at kommunikere, hjernens evne til indlæring og koncentration.

Miracle Sugars: The new class of missing nutrients by Rita M H. Elkins.
Sugars That Heal: The New Healing Science of Glyconutrients by Dr. Emil I. Mondoa, Mindy Kitei.


Lipoinsyre - løsningen på livsstilssygdomme?

Nyere studier tyder kraftigt på at man i Alfa-lipoinsyre (ALA) har fundet et billigt og sikkert tilskud i behandlingen mod inflammatoriske vaskulære sygdomme som åreforkalkning, vægtøgning og komplikationer i forbindelse med diabetes.

Mange inflammatoriske sygdomme, er kroniske processer der allerede begynder i ungdomsårerne og er forbundet med dårlig kost, fedme, manglende motion, diabetes, forhøjet blodtryk m.m. Alle faktorer der kan fører til hjerteanfald og slagtilfælde.

Hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag i vores del af verden og der er derfor stor interesse i at finde behandlingsformer der er effektive, sikre og økonomiske.

Med Alfa-lipoinsyre mener forskere at man har fundet et stof der rent fundamentalt kan nulstille og normalisere metabolske processer, der kan have stor betydning for løsningen på et af de mest truende sundhedsproblemer i den vestlige verden.

Alfa-lipoin syre er et naturligt forekommende fedtstof, der findes i alle kroppens celler, hvor det anvendes til at producere energi til kroppens funktioner og blandt andet omdanner glukose (blodsukker) til energi.

Lipoin syre er klassificeret som en antioxidant på grund af sin evne til at forebygge mangel af C-og E-vitamin og sin generelle neutralisering af frie radikaler.

Lipoin dannes i kroppen men findes desuden i ganske små mængder i kartofler, grønne bladgrøntsager og kød; specielt indmad. I de pågældende studier har man anvendt daglige doser på omkring 2gram; en dosis man ikke kan spise sig til, men det menes stadig at selv ved indtag af kost rig på lipoinsyre, er der en positiv effekt på vores stofskifte.

Man har konkluderet at tilskud af lipoinsyre kan reducere aterosklerotiske læsion dannelse med 40-55%, nedsætte risiko for vægtøgning med 40% og sænke niveau af LDL (low-density-lipoprotein). Desuden kan lipoinsyre normalisere insulin signalering og glukosemetabolismen samtidig med at det har en appetitundertrykkende effekt.

Diabetes patienter har øget risiko for komplikationer med kredsløb og nyrer og specielt tilstande som Diabetisk Neuropati, er en meget smertefuld komplikation forårsaget af diabetes. Diabetisk Neuropati starter med brændende smerter og jag i arme og ben der i værste tilfælde kan resultere i åbne sår, infektioner og amputation. Alfa Lipoinsyre har vist sig at kunne lindre smerter, følelsesløshed og brændende/stikkende fornemmelser samtidig med at hastigheden af nerveimpulserne forbedres. Lipoinsyre øger også denne generelle blodstrøm.

Det er af stor vigtighed at man lære at få styr på sit blodsukker og dermed styrker sin tilstand med gode tilskud, hvor alfa-lipoin syre kan have en markant rolle.

Alfa-lipoin kan være relevant som tilskud ved: vitiligo, endothelial dysfunktion, overvægt, betændelser/inflammationer, rygsmerter forårsaget af nerveskader, generelle neuradegenerative tilstande, diabetes og andre sygdomme med nedsat immunforsvar som f.eks. cancer og AIDS. Alfa-lipoin har stærk antioxidant effekt.

Den daglige mindste dosis af lipoinsyre bør være 25-50mg, men som terapeutisk behandling er dosis fra 600mg og som undersøgelserne viser op til 2gram. Dosis kan med fordel fordobles de første 4 uger. For eksempel 2X300mg i 4 uger, derefter 1X300mg.

Alfa lipoin syre kan i Danmark købes under navnet "Alfa-lipon". Spørg i din lokale helsekost- eller Matasbutik.

Linus Pauling Institute og College of Veterinary Medicine ved Oregon State University, og Institut of Medicine ved University of Washington.

Bevar den sunde tarm - specielt ved sukkerindtag

Sukker i de mængder størstedelen af os indtager, er skyld i nedbrydelse af den sunde tarmflora. Sammen med antibiotika, tobak, alkohol, forstoppelse og general stress er dårlig kost årsag til at negative forandringer i tarmen føre til et nedsat immunforsvar.Maxiflor

Tilskud af mælkesyrebakterier er nødvendigt ved symptomer der tyder på forstyrrelser i tarmfloraen, hvilket betyder at stort set alle nu om dage, har brug for daglige tilskud af mælkesyrebakterier (probiotics).

Det kan være svært at spise sig til de gode bakterier hvis der først er skabt en ubalance, men tilskud af for eksempel Maxiflor sikre at der tilføres "starter-bakterier", så der kan genskabes en sund balance.

Tilskud af mælkesyrebakterier som Maxiflor bør altid anvendes ved tilstande som diarré og tarmbetændelser, men kan altså med fordel bruges som både forebyggende og i terapeutisk behandling ved kroniske tilstande (allergi, psoriasis, cancer, fedme, stress, astma, depression m.v.)

Maxiflor fremstilles via frysetørring, der bevarer de gode bakteriers fundamentale egenskaber.


Jeg er altid på jagt efter nye studier, emner, spændende opskrifter, bøger m.v., så skriv endelig hvis du har lyst at  bidrage med dine erfaringer eller spørgsmål. Du er også megMarianne Honore´et  velkommen til at gå direkte til min blog hvor du kan kommenterer på det skrevne.

Kender du nogen, du mener vil have glæde af nyhedsbrevene, er du meget velkommen til at videresende dem.  

 

Kærlig Hilsen

 

Marianne


Naturopath ibm, Health Counselor, CHHC, AADP

Naturewise Inc