2012
Nyhedsbrev Nr.81
Granat�ble

NatureWise nyhedsbrev


Kære Læser, 

I 1944 fik danske Henrik Dam Nobelprisen for sit fund af K-vitaminet og dets blodstørkende eller koagulerende funktion, deraf navnet K-vitamin.

Henrik Dam fandt således ud af, at mangel på K-vitamin giver øget tendens til blødninger fordi blodet er længere tid om at størkne, et fund der blandt andet resulterede i en signifikant nedsættelse af spædbørnsdødeligheden.

Åbenlys mangel på K-vitamin giver alvorlige blødersygdomme, men siden Henrik Dams fund i 1929, er der kommet talrige videnskabelige beviser for, at K-vitamin har en lang række andre essentielle funktioner, som er mindre åbenlyse, men absolut ikke mindre vigtige.

Der er en stigende enighed om at behovet for K-vitamin er større end først antaget og at K-vitamin burde anbefales som et dagligt tilskud for blandt andet at forebygge knogleskørhed, åreforkalkning og visse cancer typer.

 

Der er ingen tydelig forklaring på hvorfor K-vitamin, udover opmærksomheden på sin koagulerende effekt, nærmest er blevet ignoreret de sidste 80 år, men fakta er at der er meget for videnskaben at tage fat på - dette "glemte"vitamin kan nemlig vise sig at være det nye D-vitamin!?  Læs mere om K-vitamin i denne udgave af NatureWise. 

 

I denne udgave
Generelt om K-vitamin
Mangan og knogleskørhed
D-vitamin til post-menopause
D-vitamin er livsforlængende
Spis grønt
Vindruer beskytter synet
Links

Find us on Facebook 

 

Visit our blog 

 

 

Join Our Mailing List!


Generelt om K-vitamin - knogleskørhed, åreforkalkning og cancer

I naturen finder vi K-vitamin i to former K1(fyllikinon) fra grønne planter og K2 som laves af tarmbakterier (menakinon).   

En del K1-vitamin omdannes i kroppen til en form af K2-vitamin, som primært findes i hjernen.

K-vitamin har kun én kendt kemisk funktion, nemlig at føje en kemisk gruppe, der virker som en svag syre, til bestemte proteiner. Derved bliver proteinerne i stand til at optage og afgive kalk (kalcium). Det er derfor ikke mærkeligt, at man de senere år har forsket i K-vitaminets betydning for knogleskørhed. Et stigende antal forskere viser interesse for K-vitaminets mulige forebyggende rolle i forbindelse med kalkaflejring i pulsårerne.

 

K-vitamins mest kendte og indtil videre største funktion, er dets centrale rolle i den komplicerede blodstørkende proces (blod koagulation). Vitaminet har evnen til at ændre visse aminosyrer i nogle specifikke proteiner, herunder blandt andet glutamat, der binder calcium med betydning for blodets størkningsproces men det har også en rolle i dannelse af proteinet osteokalcin, der er afgørende for aflejringer af kalk i knoglevævet.

Det modsatte menes at ske i forkalkede pulsårer som for eksempel hjertets kransårer. Her peger man på at K-vitamin forhindre aflejring af kalk ved at forsyne et bestemt protein (MGP)med den samme syre(glutamat). Mangler dette protein, eller er det ødelagt og uimodtagelig for den pågældende syre, ses en hurtig forkalkning af årene.
Det er en ganske revolutionerende teori, at der findes et protein, der forhindrer åreforkalkning, og at alt hvad der skal til for at danne det, er K-vitamin. Der kan være andre faktorer der spiller ind, men selve teorien støttes af flere studier fortaget verden over. Et af studierne er et treårigt hollandsk studie foretaget på ældre kvinder hvor halvdelen fik 1.000 mikrogram K1-vitamin om dagen, mens de resterende indtog placebo (snydepiller).
Før og efter de tre år målte man stivheden/elasticiteten af kvindernes halspulsårer - for at finde graden af åreforkalkning. Da de tre år var gået, var den uændret hos de kvinder, der havde indtaget K-vitamin, mens man fandt 8% mindre elasticitet i halspulsåren hos de kvinder der havde fået placebo.
Dette fænomen hvor der med alderen forsvinder kalk fra knoglerne, mens det ophobes i pulsårerne, kaldes for "forkalkningsparadokset". Der er ingen tvivl om at generelle aldersprocesser er en del af forklaringen på stivheden i årerne, men det er mangel på K-vitamin sandsynligvis også. Et paradoks, forskere er meget interesseret i at belyse nærmere.
Hos personer, der allerede har forkalkede kranspulsårer, menes det at tilskud af K-vitamin kan forebygge, at sygdommen udvikler sig. Faktisk er et højt indtag af K2-vitamin (menakinon) sat i forbindelse med en generelt lavere risiko for at dø af sygdomme i hjertets kranspulsårer. K-vitamin kan med fordel tages sammen med D-vitamin.

I et af de største sundheds studier foretaget nogensinde, sygeplejerskestudiet (Nurses Health Study), fandt man 30% færre knoglebrud blandt de kvinder , der indtog mest K2-vitamin (menakinon) sammenlignet med de der indtog mindst. K2-vitaminet medvirkerK1 til at reducere blodets indhold af knogle-resorptionsmarkører og øger antallet af markører for knogledannelse. K-vitamintilskud fremmer også det generelle knoglestofskifte hos aktive kvinder og forbedrer knoglegeometri og -styrke hos kvinder, der har overstået overgangsalderen.K1 vitamin findes primært i mørkegrønne grøntsager som grønkål, spinat, broccoli, avocado og i ganske små mængder i kornprodukter, kød, lever, nyre, mejeriprodukter og frugt som vindruer.

Tidligere mente man at en velfungerende tarm var i stand til at producere halvdelen af den K-vitamin vi har brug for, i form af K2 (menakinon) og at vi derfor med selvproduktion og den daglige kost, ville være velforsynede med K-vitamin. Dette er dog ikke tilfældet er man efterhånden enige om. Der skal nemlig en ganske god tarmdysbiose til for at vi selv producere K-vitamin, hvilket mange desværre ikke har.

 

Mangel på K-vitamin ses hos spædbørn, hvis de ikke får tilført K-vitamin umiddelbart efter fødslen; oftest via en indsprøjtning.

Mangl ses blandt andet også ved ensidig kost, gentagende behandlinger med antibiotika og overgangsalder.

Indtil videre har en umiddelbar hovedregel været, er at du skal indtage 1mcg per. kg legemsvægt og den anbefalede daglige tilførsel er 75mcg for voksne og 30mcg for børn.

I USA anbefaler man et dagligt tilskud af K2 vitamin på 100mcg dagligt. Dette er svarende til 75-100gr grønkål, spinat eller salat, hvilket menes at være nok til at kunne opretholde den blodstørkende funktion. Dog er fakta nok nærmere at hvis vi også skal opretholde K-vitamins optimale funktion i forbindelse med sunde og stærke knogler og blodårer, er det nærmere helt op mod 1.000mcg man har brug for en dosis der er helt ufarlig.

Faktisk har man lavet forsøg med daglige doser på 45.000mcg i en periode på flere år, uden forgiftningssymptomer eller former for bivirkninger. Dette er dog ikke en dosis man skal begive sig ud i, da intet tyder på at man skal op på sådanne doser.

indtag af kosttilskud kommer meget an på hvor mange K-vitaminholdige fødevarer du spiser dagligt.

Så meget K-vitamin finder du i (mcg K-vitamin pr. 100 g):

Persille 790mcg, Spinat 510mcg, Broccoli 260mcg, Grønkål 250mcg, SpidskåK2l 200mcg, Rødkål 150mcg,, Hovedsalat 130mcg, Knoldselleri 100mcg, Grønne ærter 70mcg, Asparges 40mcg.

 

K-vitamin nedsætter virkningen af blodfortyndende medicin, så indtagelse af K-

vitamin i forbindelse hermed vil ødelægge den blodfortyndende behandling og kan dermed være livsfarlig.


Brugervenlig tablet med 45mcg vitamin K2-Vitamin fremstillet af natto (fermenteret GMO-fri sojabønner), den bedste kilde til naturligt K2-vitamin!  

 

K-vitamin findes også i en syntetisk version (menadion/K3), som jeg ikke på nogen måde ved anbefale som tilskud! Gå kun efter de naturlige versioner og gerne K2. 

 

Mangan - knogleskørhedens oversete mineral

I årevis har der været fokus på kalcium, når vi taler forebyggelse af knogleskørhed, men nu peger et hold forskere fra Spanien på, at mangel på mineralet mangan kan være den primære årsag til nedbrydningen af vores knogler.

Hypotesen bygger på et studie af gevir fra hjorte fra 2005, hvor hjortenes kost var lav på mangan. Tidligere studier på hjortegevir har vist at mangan er nødvendig for absorbering af kalcium og ved analysen af gevirerne fra 2005, sås tydelig mangel på mangan og en øget tendens til brud.

Forskerne mener at når den menneskelige organisme absorberer mindre mangan eller når det sendes ud til vores knogler og andre organer som hjernen, der er anhængige af mangan, resultere det i, at den kalcium der samtidig trækkes ud, ikke absorberes korrekt og derfor udskilles i urinen som ren spild. Herved kan nedbrydning af vores knogler ske, til trods for at vi indtager rigelige mængder af kalcium.

Nedbrydning af knogler ses i uhyggelig og stigende grad blandt ældre mennesker og primært hos kvinder, grundet vores tab af visse hormoner, herunder østrogen i forbindelse med overgangsalderen/post-menopause.

Vækst af gevir forbruger 20% af skelettets kalcium, konkludere forskerne som fandt at der ikke var mangel på kalcium, men snarere mangel på mangan. Det ser nærmest ud som om at mangan er den manglende "lim" der skal sørge for at kalcium binder sig til gevirknoglerne.Magnesium

Forskere mener også at mangel på mangan kan være et udtryk for et stigende antal hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinsons.

Ved en sammenligning af 45 knogleskøre patienter og 68 patienter med leddegigt, der alle gennemgik operationer i årerne 2008 og 2009, fandt man at 40% af de med knogleskørhed også havde en eller anden form for dysfunktion/nedbrydning i hjernen, hvor man hos de med leddegigt, ikke fandt nogen sammenhæng.

Forskerne fra dette studie, er i gang med at indsamle menneske knogler for at kunne bekræfte dette studies hypotese; at mangan er nødvendig for optimal absorbering af kalcium og dermed forebyggelse af knogleskørhed.

Januar 2012, University of Castilla-La Mancha in Spain, Frontiers of Bioscience Elite Edition, Dr. Landete

 

Mangan - knogleskørhed - forebyggelse og behandling

 

Mere D-vitamin til post-menopausale kvinder

Flere undersøgelser har bevist et uønsket lavt niveau af D-vitamin hos kvinder efter overgangsalderen (postmenopausal) og man er derfor overordnet enige om at det er vigtig at observere og sørge for at niveau og indtag af D3 er optimalt.

Der er enighed om at kronisk mangel på D-vitamin er en kendsgerning hos 50-70% af den europæiske befolkning, hvilket har indvirkning på en lang række sygdomme. Selv hos de der lever i solrige områder, ses nedsat niveau hvilket er et resultat af at vi bruger langt mere tid indendørs end tidligere generation. Konklusionen om at vi skal indtage mere D-vitamin har resulteret i at man nu forslår at det anbefalede daglige tilskud af D3 vitamin sættes op til mindst 100mcg, hvilket er noget højere end de 7,5-10mcg der pt anbefales i DK. Der D vitamin groupforslås også at tilsætte D-vitamin til vores fødevarer, som man allerede gør her i USA, hvor tilsætning af D-vitamin og kalcium har været anvendt i årevis, typisk i æg, brød og mælk. Hvor nogle mener at det er at "pille" for meget ved fødevarerne, mener andre altså at det er nødvendigt at tilsætte kosten for at opretholde et sundt niveau der hæmmer sygdom.

Jeg er klart mest tilhænger at vores kost er så ren og urørt som muligt, så for mig giver det mere mening at sørge for dagligt at spise fødevarer der naturligt indeholder D-vitamin samt at supplere med et dagligt tilskud af D3-vitamin.

Konklusionen af dette er at vi skal sørge for at indtage D-vitamin nok, på den ene eller anden måde.

11. januar 11, 2012. European Menopause & Andropause society (EMAS), Maturitas. Faustino R. Pérez-López, University of Zaragoza

 

D-vitamin - livsforlængende effekt ved endetarmscancer

Højere niveau af D-vitamin, sænker dødeligheden forårsaget af cancer i ende- og tyktarm viser en evaluering af sammenhængen mellem niveau af D-vitamin og dødelighed hos en gruppe af 1.202 mænd og kvinder ud af 520.000 deltagere i en periode fra 1992-1998.

De pågældende udvalgte var alle diagnosticeret med endetarm-eller tyktarmscancer i perioden mellem 1992-98 og 2003.

Ved start af forsøg fik alle de diagnosticerede foretaget blodprøver hvor blandt andet Calcium med D25-hydroxyvitamin D (25 (OH)D, blev målt. Over en periode på 73 måneder, fandt man 444 dødsfald grundet ende-eller tyktarms cancer og 97 dødsfaldet forårsaget af andre cancer typer. De mænd og kvinder der lå blandt de 20% der havde mest D-vitamin i serum, havde 31% lavere risiko for a dø af ende- og tyktarmscancer og 33% lavere risiko for at dø af andre sygdomme, sammenlignet med de der lå blandt de 20% der havde lavest niveau af D-vitamin i serum.

Ved analyse af indtag af kalcium, sås en signifikant beskyttende effekt af D-vitamin, hos de deltagere der indtog mest kalcium, enten via kost eller kosttilskud.

Forskerne konkludere derfor at en kombination af højt indtag af D-vitamin og kalcium, kan øge levetiden for patienter diagnosticeret med ende-eller tyktarmscancer.

January 25, 2012, Cancer Epidemiology, Biomarkers and Prevention

European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC)

 

Calcium Extra 

Mere "grøn" kost giver langt færre hjertesygdomme

En lille genopfrisker, der igen beviser hvor vigtigt det er at størstedelen af vores kost er baseret på planter som grøntsager, frugt, bønner m.v.

Det er indholdet af den "grønne" kosts flavonoider; fytonæringsstoffer, der hovedsalig er ansvarlig for den forebyggende effekt på vores hjerte og kredsløb, men også flere cancertyper.

Forskere fra American Cancer Society og Tufts University, USA evaluerede data fra 38.180 mænd og 60.289 kvinder, alle uden nogen form for hjerte- og kredsløbs problemer, som medvirkende i det såkaldte Cancer Prevention Study II Nutrition in 1999.

Man fulgte de deltagende over en periode på 7 år hvor man løbende fulgte deres indtag af forskellige grupper af flavonoider: flavan-3-ols, flavanoner, flavonoler, isoflavoner, anthocyanidiner og proanthocyanidiner, fra et udvalg af forskellig frugt og grønt.

Over perioden på 7 år, observerede man 2.771 dødsfald forårsaget af kardiovaskulære sygdomme fordelt med 1.589 mænd og 1.182 kvinder.

 

Blandt de hvis totale indtag af flavonoider lå iblandt den øverste femtedel, havde 18%Fruit and veggies lavere risiko for ar dø af sygdomme relateret til hjerte og kredsløb, sammenlignet med de hvis indtag lå blandt den femtedel der indtog mindst flavonoidholdig kost.

Blandt grupperne af flavonoider, var flavon-3-ols, flavoner, flavonoler, anthocyanidiner og proanthocyanidiner associeret med nedsat risiko for dødelig kardiovaskulær sygdom og hos mænd fandt man at et øget total indtag af flavonoider havde en højere forebyggende effekt på slagtilfælde (blødning/blodprop i hjernen) end hjertesygdomme.

Flavonoidernes hjerte- og kredsløbs beskyttende effekt, skyldes en kombination af stoffernes anti-oxidante- og anti-inflammatoriske funktion.

Konklusion: spis en kost der overvejende består af planteføde!

Sørg for måltider overvejende bestående af grøntsager (også hvidløg, løg og bælgfrugt som soja og bønner), frugt (bær, svesker, dadler) og suppler gerne med hjertevenlige fødeemner som nødder, fed fisk, et glas rødvin og et lille stykke mørk chokolade til!

4 januar, 2012 American Journal of Clinical Nutrition

Vindruer beskytter mod makular degeneration

Nyt studie støtter tidligere dokumentation, der viser vindruer og stoffet luteins effekt på udvikling af alders-relateret makular degeneration (AMD).

Forskere forklarer i studiet, hvordan forskellige oxidative iltningsprocesser, ødelægger øjets retinale pigment epitel celler (RPE), understøttende celler for fotoreceptorerne i øjets nethinde (retina).

Under forsøget, fik de deltagende en kost tilsat naturlige anti-oxidanter, vindruer og ekstrakt af morgenfrue blomst, der indeholder det makulare pigment lutein/zeaxanthin.

Mens både lutein og zeaxanthin viste sig at have en beskyttende effekt på øjet, var det Rødvinsresveratrolvindruerne der viste den størst beskyttende effekt. En kombination af alle tre stoffer viste imponerende resultater med tydelig beskyttende effekt mod nedsat syn og blindhed.

Der konkluderes at en livslang kost rig på lutein og zeaxanthin holdige kostemner og/eller indtag af kosttilskud af disse, kan forebygge og hæmme nedsat syn og opretholde en generel sund funktion af øjet.

Det menes at være vinduernes indhold af polyfenoler, der beskytter øjet mod nedbrydning.

Læs mere om polyfenolerne fra rødvin her

January 13, 2012. (December 8, 2011) Free Radical Biology and Medicine. Silvia Finnemann, PhD of Fordham University's Department of Biological Sciences.

 

Lutein og zeaxanthin, som nævnt også ofte anvendt til macular degeneration, er en del af de såkaldte cartenoider, hvoraf der findes omkring 600 forskellige slags, og det er netop de to, som gavner vores syn. Cartoenoider er organiske pigmenter som findes i masser af fødevarer.

Lutein og zeaxanthin findes i forskellige grønsager og frugter som grønkål, spinat, gul majs, broccoli, ærter, græskar, gule squash, gulerødder, rosenkål, ribs, grønne oliven, røde peberfrugter, bønnebælge, blommer, ferskner, appelsiner, mandariner, avocados, kiwi-frugt, rabarber m.fl.

I vores krop findes der cirka 20 carotenoider, men for at kroppen kan få disse vigtige carotenoider, er vi nødt til at spise dem. De kan nemlig ikke dannes i kroppen, men skal tilføres via kosten.

Æg indeholder også lutein og zeaxanthin. Der er naturligvis ingen garanti - selvom du spiser lutein- og zeaxanthin-rige fødevarer, som er gode for synet, kan du godt opleve, at synet nedsættes med alderen. Men meget tyder på, at netop disse 2 carotenoider kan have en forebyggende effekt.

Gulerødder indeholder også betacaroten, der omdannes til vitamin A i kroppen. Vitamin A spiller en rolle for vores syn. Hvis vi mangler A-vitamin kan det føre til blindhed, hvilket dog ikke er et problem i den vestlige verden. Men i nogle U-lande er det faktisk et problem.

Der forskes stadig i hvorvidt og hvilken rolle carotenoider har for den menneskelige krops funktioner.

Øjet er komplekst, men forenklet set, så er der på øjets bagvæg et område kaldet retina og her er makula placeret (den gule plet). I dette område er vores detalje- og farvesyn bedst og når vi fokuserer på noget, så rammer billedet lige på den gule plet.

Makula er ansvarlig for det centrale syn, som muliggør, at vi kan læse, køre bil og udføre opgaver som kræver et fint, skarpt syn rettet ligeud. Og hvor kommer carotenoiderne så ind i billedet?

Macula består af en høj koncentration af lutein og zeaxanthin, så derfor kan der være en sammenhæng mellem det vi spiser og vores syn.

De 2 carotenoider menes at fungere som antioxidanter for at beskytte mod potentiel skade forårsaget af frie radikaler. De frie radikaler fremkommer ved blandt andet udLuteinsættelse for lys.

Udover at have en antioxidant effekt menes lutein og zeaxanthin også at være ansvarlige for at filtrere blåt lys og denne filtrering af blåt lys nedsætter det såkaldte oxidative stress, hvormed øjet også beskyttes mod degenerering. Lutein og zeaxanthin tilfører således de pigmenter, som forsvinder gennem flere års udsættelse for lys.

Flere studier har påvist, at aldersrelateret degenerering af synet er mindre hos mennesker som har et højt indtag af fødevarer, der indeholder meget lutein og zeaxanthin.

Kan med fordel tages sammen med vindruekerneekstrakt som Activin.

Lutein

Jeg er altid på jagt efter nye studier, emner, spændende opskrifter, bøger m.v., så skriv endelig hvis du har lyst at  bidrage med dine erfaringer eller spørgsmål. Du er også megMarianne Honore´et  velkommen til at gå direkte til min blog hvor du kan kommenterer på det skrevne.

Kender du nogen, du mener vil have glæde af nyhedsbrevene, er du meget velkommen til at videresende dem.  

 

Kærlig Hilsen

 

Marianne


Naturopath ibm, Health Counselor, CHHC, AADP

Naturewise Inc