gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
8. ßrg. 289. tbl.
9. desember 2015
┴rleg skřrsla Mannfj÷ldastofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna:
Brřnt a­ mŠta heilsu■÷rfum kvenna og st˙lkna ß ßtakatÝmum 
Lykilstarfsmenn Ý lř­heilsu Ý MalavÝ:
Fylgst me­ heilbrig­isfulltr˙a a­ st÷rfum Ý ■orpinu Chocholo

Heilbrig­isfulltr˙ar eru lykilstarfsmenn Ý lř­heilsumßlum Ý MalavÝ. Ůeir fara ß milli h˙sa Ý ■orpum og fylgjast me­ heilsu og hreinlŠti, fŠ­ingum og dau­sf÷llum,  veikindum og vannŠringu, svo fßtt eitt sÚ nefnt. ═ Mangochi hÚra­i fer­ast ■eir flestir um ß rei­hjˇlum sem Ůrˇunarsamvinnustofnun fjßrmagna­i kaup ß fyrir nokkrum ßrum og vi­ Štlum a­ slßst Ý f÷r me­ heilbrig­isfulltr˙a og fylgjast me­ honum Ý starfi Ý me­fylgjandi kvikmyndabroti. Smelli­ ß myndina til a­ horfa!

Fylgst me­ heilbrig­isfulltr˙anum Mpatso a­ st÷rfum.
Fylgst me­ heilbrig­isfulltr˙anum Mpatso a­ st÷rfum.

Strax Ý upphafi fer­ar er ljˇst a­ hjˇlhesturinn er ekki fer­afŠr; dekki­ horfi­ - og ekki fer hann langt ß gj÷r­inni. Mpatso segist Štla a­ fß lßna­ rei­hjˇl hjß nßgranna og ß me­an t÷kum vi­ fj÷lskyldu hans tali fyrir utan heimili hans, frŠnda og b÷rn. Sk÷mmu sÝ­ar er Mpatso fer­b˙inn ß ßgŠtu rei­hjˇli og heldur ˙t ß malbika­an ■jˇ­veginn, beygir sÝ­an Ý ßtt a­ ■orpinu Chocholo sem eitt af ■remur ■orpum sem hann hefur ß sinni k÷nnu.

Um Ýb˙afj÷lda Ý ■orpunum segir Mpatso a­ Ý Chocholo b˙i 996, Ý Mitawa 639 og Ý Phully sÚu Ýb˙arnir 536; ■etta er nßkvŠmar t÷lur enda hlutverk heilbrig­isfulltr˙ans a­ fylgjast me­ heilsufari hjß ÷llum - og ■ß er enginn undan skilinn. Hann segir a­ 39 b÷rn sÚu ß fyrsta ßri, 169 yngri en 5 ßra, 219 konur Ý barneign og nÝu ■unga­ar.  Megindßnarors÷k Ýb˙a er malarÝa.

┴­ur en Mpatso tekur til starfa ■arf hann a­ hitta ■orpsh÷f­ingjann a­ mßli og tilkynna honum a­ gestir sÚu me­ Ý f÷r; ■orpsh÷f­inginn er al˙­leg kona me­ skuplu ß h÷f­i og tekur erindinu vel. Fyrsti vi­komusta­ur er vatnsbˇli­ ■ar sem er slangur af b÷rnum og konum eins og Švinlega. Heilbrig­isfulltr˙inn rŠ­ir vi­ fˇlki­ me­ bros ß v÷r en gerir athugasemdir vi­ umhir­una kringum brunninn, bendir ß mikilvŠgi ■ess a­ gŠtt sÚ a­ hreinlŠti svo vatni­ mengist ekki og ˇ­ara eru konur og b÷rn farin a­ hreinsa til, sˇpa og ■rÝfa. En fara Ýb˙arnir alltaf a­ fyrirmŠlum?

Mpatso segir a­ ■a­ sÚu alltaf einhverjir me­ mˇt■rˇa en Ý flestum tilvikum taki Ýb˙arnir ßbendingunum vel og skilningur sÚ ß ■eirri hŠttu sem ˇhreinindi hafi Ý f÷r me­ sÚr komist ■au Ý vatnsbˇli­. Vatnsbornir sj˙kdˇmar voru lengi landlŠgir Ý MalavÝ en me­ fj÷lgun brunna og hreinu drykkjarvatni, ßsamt gˇ­ri umhir­u, hefur tekist a­ fŠkka slÝkum sj˙kdˇmum verulega.
Heilbrig­isfulltr˙inn kemur Ý ■orpin tvisvar Ý viku og hann fer me­ reglubundnu millibili inn ß heimili fˇlks, rŠ­ir vi­ fˇlk um heilsufar, vannŠringu og sj˙kdˇma, skrßir upplřsingarnar Ý ■ar til ger­a bˇk og sinnir eftirliti me­ hreinlŠti, ekki sÝst Ý eldh˙sinu og ß ˙tikamrinum. - En hva­ ver­ur um upplřsingarnar?

Tengli­ir Ýb˙anna vi­ heilbrig­iskerfi­
Mpatso segir a­ hann taki saman yfirlit ß ■riggja mßna­a fresti og sendi til hÚra­ssj˙krah˙ssins Ý MangochibŠnum; ■ar sÚu g÷gnin greind. Eins og gefur a­ skilja er erfitt a­ tryggja Ýb˙um a­gengi a­ heilbrig­is■jˇnustu Ý hÚra­i me­ r˙mlega eina milljˇn Ýb˙a ß sex ■˙sund ferkÝlˇmetra svŠ­i og ■vÝ eru heilbrig­isfulltr˙arnir tengili­ir Ýb˙anna vi­ heilbrig­iskerfi­: markmi­ hÚra­syfirvalda er a­ tryggja Ýb˙um a­gengi a­ heilbrig­is■jˇnustu Ý innan vi­ ßtta kÝlˇmetra fjarlŠg­ frß heimilum sÝnum. Tali­ er a­ um fjˇr­ungur Ýb˙a Mangochi b˙i ekki vi­ ■au skilyr­i auk ■ess sem fŠstir Malava hafa a­gengi a­ farartŠki. Starf heilbrig­isfulltr˙a var­ til eftir alvarlegan kˇlerufarald ß sj÷unda ßratug sÝ­ustu aldar. Ůß var ßhersla l÷g­ ß eftirfylgni me­ gŠ­um vatns og heilbrig­i ■orpsb˙a. Smßtt og smßtt ur­u st÷rf ■eirra vi­ameiri og n˙ er verkefnalistinn or­inn langur. Hver og einn ber ßbyrg­ ß 2-15 ■orpum og mi­a­ er vi­ a­ hver heilbrig­isfulltr˙i hafi umsjˇn me­ 1000 Ýb˙um. Raunin er s˙ a­ sumir hverjir sinna mun fleiri Ýb˙um eins og Mpatso en skjˇlstŠ­ingar hans eru ß ■ri­ja ■˙sund. -En hann sinnir ekki a­eins heimilunum, skˇlar, vatnsbˇl og veitingah˙s eru ekki undan skilin og hÚr er hann kominn inn Ý testofu Ý Chocholo, rŠ­ir vi­ veitingamanninn og grandsko­ar hreinlŠti­ innan dyra og utan.

Mi­a­ vi­ verkefnalistann er ßlagi­ ß heilbrig­isfulltr˙a miki­ og Mpatso er spur­ur hvort starfi­ sÚ erfitt? Hann svarar ■vÝ jßtandi en segir a­ hann sÚ vanur miklu ßlagi; sem heilbrig­isfulltr˙i ■urfi hann a­ fer­ast um langan veg, vinna verkin Ý ■orpunum en hann kunni ■vÝ ßgŠtlega og ■a­ sÚ gefandi a­ vera innan um fˇlk og geta veitt ■vÝ frŠ­slu og stu­ning.
En hva­a eiginleika ■arf heilbrig­isfulltr˙i a­ hafa? ╔g spyr Mpatso hvort ekki sÚ augljˇst a­ hann ■urfi a­ eiga tr˙na­ Ýb˙anna og vera ßvallt velkominn, en lÝka a­ geta gefi­ fyrirmŠli sem fari­ er eftir.

Helstu mannkostir?
Hann segir a­ heilbrig­isfulltr˙i ■urfi a­ vera vinsŠll, vel kynntur Ý ■orpunum og skapa traust ß ■ann hßtt a­ fˇlk taki upplřsingarnar frß honum alvarlega, ■Šr sÚu skynsamlegar og fˇlk treysti ■vÝ sem hann segi. Einnig sÚ mikilvŠgt a­ vera ßkve­inn og fylgja ■vÝ eftir a­ umbe­nar lagfŠringar, til dŠmis ß ˙tik÷mrum, sÚu ger­ar. -╔g kem eftir viku, ■ß ver­ur ■etta a­ vera komi­ Ý lag!

Heilbrig­isfulltr˙arnir hafa lÝka umsjˇn me­ řmiss konar sjßlfbo­ali­ast÷rfum innan ■orpanna, ■eir setja me­al annars ß fˇt ■orpsrß­ (Village Health Committee) og frŠ­a ■au um hlutverk sitt ß svi­i lř­heilsu. Ůrßtt fyrir mikla ßbyrg­ er menntun heilbrig­isfulltr˙anna takm÷rku­. Krafa er um a­ ■eir hafi loki­ 2-4 ßra nßmi Ý framhaldsskˇla auk 8-12 vikna sÚrhŠf­s nßmskei­s ■ar sem ■eir fß me­al annars kennslu Ý bˇlusetningum, fyrstu hjßlp og sj˙kdˇmsgreiningu. Og ■eir eru eins og ß­ur sag­i: lykilstarfsmenn Ý lř­heilsu Ý MalavÝ.

Fyrsta AfrÝkurß­stefnan eing÷ngu um mßlefni st˙lkna:
AfrÝkulei­togar heita ■vÝ a­ upprŠta barnahjˇnab÷nd ß nŠstu fimmtßn ßrum

Umfj÷llun AlJazeera um barnahjˇnab÷nd Ý AfrÝku
Umfj÷llun AlJazeera um barnahjˇnab÷nd Ý AfrÝku
Lei­togar AfrÝkurÝkja sam■ykktu ß fyrstu rß­stefnunni sem haldin hefur veri­ um mßlefni st˙lkubarna a­ binda enda ß barnabr˙­kaup Ý AfrÝku fyrir ßri­ 2030. Jafnframt sam■ykktu ■jˇ­arlei­togarnir a­ger­arߊtlun um upprŠtingu ß ■essu ˙tbreidda fyrirbŠri en tali­ er a­ 125 milljˇnir st˙lkubarna Ý ßlfunni hafi veri­ gefnar Ý hjˇnab÷nd fyrir ßtjßn ßra aldur.

┴ rß­stefnunni - African Girls'  Summit - var sam■ykkt a­ ÷ll a­ildarrÝki AfrÝkusambandsins (AU) Šttu a­ innlei­a og taka upp l÷ggj÷f me­ ßkvŠ­i um a­ hjˇnabandsaldur yr­i bundinn a­ lßgmarki vi­ ßtjßn ßr.

Me­ ■eirri hr÷­u mannfj÷ldaaukningu sem spß­ er Ý ßlfunni ß nŠstu fimm ßrum er ˇttast a­ barnabr˙­kaupum fj÷lgi gÝfurlega, e­a ˙r 125 milljˇnum Ý 310 milljˇnir fyrir ßri­ 2050, samkvŠmt t÷lum frß Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna (UNICEF). Yr­i raunin s˙ myndi AfrÝka taka fram ˙r AsÝu ■ar sem barnahjˇnab÷nd eru algengust.

Fj÷lmargar unglingsst˙lkur deyja af barnsf÷rum en ■a­ er ein skelfileg aflei­ing barnahjˇnabanda og ÷nnur helsta dßnarors÷k unglingsst˙lkna Ý heiminum. Rannsˇknir hafa lÝka sřnt a­ lÝfslÝkur barna barnungra mŠ­ra eru minni en mŠ­ra sem eru komnar yfir tvÝtugt. 

AFRICAN LEADERS AGREE TO END CHILD MARRIAGE BY 2030/PlanInternational
Vi­tal vi­ Evu Har­ardˇttur menntasÚrfrŠ­ing UNICEF Ý MalavÝ:
Menntun unglingsst˙lkna stˇra breytan Ý ˙trřmingu fßtŠktar

═slendingar fjßrmagna st÷­u ungs sÚrfrŠ­ings ß skrifstofu Barnahjßlpar Sameinu­u ■jˇ­anna Ý MalavÝ. Ungi sÚrfrŠ­ingurinn er Eva Har­ardˇttir sem břr Ý h÷fu­borginni Lilongwe ßsamt eiginmanni sÝnum, Lßrusi Jˇnssyni, og tveimur ungum b÷rnum. Heimsljˇs rŠddi ß d÷gunum vi­ Evu ß heimili hennar um starf UNICEF Ý MalavÝ og ßherslur Ý menntamßlum. Smelli­ ß myndina til a­ horfa ß vi­tali­.

┴ sÝ­ustu ßrum hafa kenningar um mikilivŠgi ■ess a­ mennta unglingsst˙lkur nß­ mikilli ˙tbrei­slu og bŠ­i frŠ­imenn og fj÷lm÷rg samt÷k sty­ja ■ß hugmyndafrŠ­i a­ ein af stˇru breytunum Ý barßttunni gegn fßtŠkt sÚ a­ tryggja skˇlag÷ngu st˙lkna frß ■vÝ ■Šr ver­a kyn■roska og fram til sextßn sautjßn ßra aldurs. Eva er me­al annars Ý vi­talinu spur­ um vi­horf sÝn til ■essara kenninga. 

Ůß er h˙n innt eftir samstarfi vi­ innlend fÚlagasamt÷k en sjßlfsprottin samt÷k ungra kvenna Ý MalavÝ sem berjast fyrir rÚttindum unglingsst˙lkna hafa vaki­ mikla athygli. NeikvŠ­ vi­horf samfÚlagsins gagnvart st˙lkub÷rnum eru ßberandi, ■Šr fß fŠrri tŠkifŠri til menntunar, ■Šr eru ungar gefnar Ý hjˇnab÷nd og ■urfa a­ sŠkja vatn og eldivi­ me­an brŠ­ur ■eirra sitja ß skˇlabekk. En me­al annars vegna barßttu kvennasamtaka Ý MalavÝ tˇkst fyrr ß ßrinu a­ hŠkka giftingaraldur ˙r fimmtßn ßrum Ý ßtjßn og UNICEF hÚlt nřlega fj÷lmennan fund me­ ■rj˙ hundru­ stelpum til a­ heyra ßlit ■eirra ß a­kallandi ˙rlausnarefnum.
ParÝsarrß­stefnan um loftslagsbreytingar:
Mikil vinna eftir ß­ur en samningur lÝtur dagsins ljˇs

Samningsdr÷g liggja fyrir ß tŠplega 50 sÝ­um ß loftslagsrß­stefnunni Ý ParÝs sem stendur sem hŠst og ■ess er vŠnst a­ ■jˇ­arlei­togar nßi saman um bindandi loftslagssamning ß ■eim fßu d÷gum sem eftir lifa ß rß­stefnunni. SamkvŠmt frÚttum heyrast efasemdaşraddir um a­ of miki­ hafi veri­ skili­ eftir fyrir rß­amenn til a­ vinna sig Ý gegnum og ■vÝ sÚu lÝkur ß ■vÝ a­ ni­ursta­an felist Ý of m÷rgum mßlami­lunum sem ■ř­i Ý raun ˙tvatna­an samning. Ban Ki-moon, framkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna, skorar ß ■jˇ­arlei­toga a­ nß samkomulagi um tr˙ver­ugan og sanngjarnan samning.
Gender and Climate Change/ UNDP
Gender and Climate Change/ UNDP

Jar­hitabandalagi­ vekur mikla athygli
═ gŠr var haldinn sÚrstakur hli­arvi­bur­ur um hlutdeild jar­hita Ý orkub˙skap heimsins en ß­ur haf­i ß rß­stefnunni veri­ kynnt nřtt jar­hitabandalag eins og greint var frß Ý sÝ­asta Heimsljˇsi. Ëlafur Ragnar GrÝmsson forseti ═slands hÚlt rŠ­u ß ParÝsarrß­stefnunni og rakti Ý henni hvernig reynsla ═slendinga af ■vÝ a­ nřta jar­hita gŠti gagnast ÷­rum ■jˇ­um til a­ ■rˇa orkub˙skap sinn til sjßlfbŠrni og "■annig or­i­ veigamiki­ framlag Ý barßttunni gegn ˇafturkrŠfum loftslagsbreytingum". Um lei­ fagna­i forseti sÚrstaklega stofnun jar­hitabandalagsins og ■akka­i umhverfis- og orkumßlarß­herra Frakklands fyrir framg÷ngu hennar og stu­ning vi­ stofnun bandalagsins.

Loftslagsbreytingar bitna har­ast ß b÷rnum
SamkvŠmt nřrri skřrslu Barnahjßlpar Sameinu­u ■jˇ­anna koma loftslagsbreytingar har­ast ni­ur ß b÷rnum, annars vegar vegna loftmengunar ß heimilum ■ar sem eldun fer fram me­ jar­efnaeldsneyti eins og vi­arkolum og hins vegar vatnsborinna sj˙kdˇma sem aukast vi­ ÷fgar Ý ve­urfari.  UNICEF hefur kortlagt ßhrif loftslagsbreytinga ß b÷rn og gefi­ ˙t skřrslu Ý tengslum vi­ loftslagsrß­stefnuna, sem n˙ stendur sem hŠst Ý ParÝs. Skřrslan nefnist: Unless we act now: The impact of climate change on Children.

MikilvŠgi landgrŠ­slu
H˙sfyllir var ß vi­bur­i ═slands um landgrŠ­slumßl sem haldinn var Ý norrŠna skßlanum ß ParÝsarfundinum um loftslagsmßl (COP21) Ý gŠr, a­ ■vÝ er fram kemur Ý frÚtt frß umhverfisrß­uneytinu. ┴ fundinum var me­al annars rŠtt um ■a­ hvernig landey­ing og hlřnun jar­ar spila saman og hversu mikilvŠg landgrŠ­sla er sem mˇtvŠgisa­ger­ gegn loftslagsbreytingum.

Morgunverk Ý Msaka

Ůar sem ekkert rafmagn er a­ hafa, rŠ­ur gangur sˇlarinnar ■vÝ, hvenŠr fˇlk rÝs ß fŠtur og leggst til hvÝlu. ═ dagrenningu eru Ýb˙ar Msaka ■orpsins ß b÷kkum MalavÝvatns komnir ni­ur Ý flŠ­armßli­ til daglegra skylduverka eins og a­ ■vo potta, f÷tur og bala, lÝtil b÷rn busla Ý vatninu og konur standa bognar vi­ hreingerningu ß b÷rnum, eldh˙sßh÷ldum e­a einhverju fatakyns sem ■arf a­ skr˙bba skÝtinn af. Heimsljˇs bř­ur ykkur a­ slßst me­ Ý f÷r a­ morgni dags til fiskimannasamfÚlagsins Msaka - smelli­ ß myndina til a­ horfa ß kvikmyndabroti­!
 

┌ti ß spegilslÚttu vatninu vagga bßtarnir letilega og heita n÷fnum eins og Danm÷rk, Spßnn og Arsenal. Fßir fiskimenn reru ˙t ß mi­in nˇttina sem var nřli­in. Stormur tveimur d÷gum ß­ur bo­a­i ekki gˇ­a vei­i og ■vÝ er tÝminn nota­ur til vi­ger­a ß vei­arfŠrum. Netin eru smßri­in og ofvei­i er gamalt og nřtt vandamßl sem lei­ir til ■ess a­ smßm saman dregur ˙r vei­um. Malavar mega ekki vi­ ■vÝ a­ missa ■essa mikilvŠgu matarkistu.
 
MalavÝ er hi­ heita hjarta AfrÝku - segir Ý landkynningarbŠklingum og Ýb˙arnir hafa me­ hlřlegu vi­mˇti sÝnu fyrir margt l÷ngu fŠrt s÷nnur ß a­ landi­ ■eirra stendur algerlega undir ■essari nafngift. En hitinn fer heldur ekki framhjß neinum hvÝtingjum sem trufla morgunverk Ýb˙a Msaka; klukkan ekki or­in hßlf sj÷ og hitastigi­ rÚtt undir ■rjßtÝu grß­um. Fyrir hßdegi ver­a ■Šr or­nar fleiri. Nˇvember er sumarmßnu­ur hÚr ß su­urhveli jar­ar.
 
Svona er lÝfi­, segir ß einum eintrjßnungi Ý fj÷runni. Jß, svona er einmitt lÝfi­ Ý byrjun dags Ý fiskimanna■orpi vi­ MalavÝvatn en ═slendingar hafa l÷ngum gegnum Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands lagt ßherslu ß stu­ning vi­ samfÚl÷gin vi­ stˇru st÷­uv÷tnin Ý AfrÝku, ViktorÝuvatn Ý ┌ganda og MalavÝvatn Ý MalavÝ. Vi­ ═slendingar h÷fum hjßlpa­ til vi­ fiskvei­ar og heilsugŠslu, vi­ ÷flun ß hreinu drykkjarvatni og betri salernisa­st÷­u, stutt vi­ menntun barna og fullor­inna, og svona mŠtti ßfram telja upp stu­ning vi­ grunn■jˇnustu Ý tuttugu og fimm ßra samstarfss÷gu Ůrˇunarsamvinnustofnunar vi­ Ýb˙a MalavÝ.
 
═b˙ar Msaka ■ekkja vel til ═slands og ICEIDA, eins og Ůrˇunarsamvinnustofnun er ■ekkt Ý MalavÝ. Me­ fjßrhagslegum stu­ningi Ýslenskra skattgrei­enda reis hÚr upp myndarlegur grunnskˇli fyrir m÷rgum ßrum sem hefur breytt miklu Ý samfÚlaginu. Og fegur­in er engu lÝk.-Gsal
Mßl■ing: menntun og valdefling kvenna og st˙lkna Ý Afganistan

┴ morgun, 10. desember halda UN Women ß ═slandi og UNICEF ß ═slandi mßl■ing um menntun og valdeflingu kvenna og st˙lkna Ý Afganistan. Mßl■ingi­ er Ý bo­i forsŠtis-, utanrÝkis- og velfer­arrß­uneyta. RŠtt ver­ur um hindranir sem afganskar st˙lkur standa frammi fyrir ß vegi sÝnum til menntunar og ■rjßr konur segja frß persˇnulegri reynslu sinni af st÷­u kvenna Ý Afganistan. ŮŠr eru:

Guissou Jahangiri, barßttukona fyrir rÚttindum st˙lkna Ý Afganistan og framkvŠmdastjˇri Armanshahr/OpenAsia stofnunarinnar (www.openasia.org)
Razia Stanikzai, sÚrfrŠ­ingur Ý menntamßlum Ý Afganistan 
Fatima Hossaini, sÚrfrŠ­ingur Ý rÚttindum st˙lkna me­ ßherslu ß ■vingu­ hjˇnab÷nd

Mßl■ingi­ er haldi­ Ý tengslum vi­ nÝu milljˇna krˇna styrk utanrÝkis-, velfer­ar- og forsŠtisrß­uneytanna til UNICEF Ý Afganistan fyrir menntun st˙lkna. Framlagi­ er hluti af verkefni rß­uneytanna ■riggja sem hlaut styrk ˙r framkvŠmdasjˇ­i jafnrÚttismßla ß sÝ­astli­nu ßri og hefur annars vegar a­ markmi­i a­ sty­ja vi­ menntun og valdeflingu st˙lkna og kvenna Ý Afganistan og hins vegar a­ kynna st÷­u st˙lkna Ý landinu og mikilvŠgi menntunar fyrir valdeflingu ■eirra. Tilgangur verkefnisins sem Ýslensk stjˇrnv÷ld sty­ja er a­ au­velda st˙lkum skˇlag÷ngu me­ ■vÝ a­ sko­a sÚrstaklega ■Šr hindranir sem ß vegi ■eirra ver­a og auka tŠkifŠri ■eirra og ÷ryggi.

A­gengi a­ menntun hefur margf÷ldunarßhrif

┴ mßl■inginu ver­ur sjˇnum sÚrstaklega beint a­ mikilvŠgi ■ess a­ upprŠta fordˇma gagnvart menntun kvenna en Ý Afganistan er enn mikil andsta­a gegn henni og rß­ist er ß ungar konur ß g÷tu ˙ti fyrir ■a­ eitt a­ ganga Ý skˇla. Menntun er ßrangursrÝk lei­ til a­ draga ˙r fßtŠkt, stu­la a­ eflingu samfÚlaga og jafnframt draga ˙r misrÚtti. Stu­ningur ═slands vi­ barßttuna fyrir aukinni menntun st˙lkna og ■eim hindrunum sem ■Šr mŠta skiptir ■vÝ miklu.
Me­ ■vÝ a­ beina sjˇnum a­ tŠkifŠrum kvenna til a­ ganga Ý skˇla og brjˇta ni­ur ■ß m˙ra sem hindra a­gengi ■eirra a­ menntun Ý dag er hŠgt a­ hafa margf÷ldunarßhrif ß samfÚlagi­ allt. Mennta­ar st˙lkur eru lÝklegri til a­ ganga seinna Ý hjˇnab÷nd og eignast fŠrri b÷rn sem aftur eru lÝklegri til a­ b˙a vi­ betra heilsufar og ganga menntaveginn. St˙lkur sem hloti­ hafa grunnmenntun hafa a­ sama skapi betri t÷k ß a­ standa v÷r­ um rÚttindi sÝn og hafa ßhrif Ý samfÚlaginu.

Fundarstjˇri er Lilja Hjartardˇttir.
Hvar: Hˇtel Saga, Katla
HvenŠr: 10. desember
H˙si­ opnar 8.15. Dagskrß hefst 8.30 - 10.15.
Morgunver­ur Ý bo­i. Frjßls framl÷g vi­ inngang sem renna til verkefna UNICEF og UN Women.
Skrifa­ undir samning vi­ rÝkisstjˇrn TansanÝu um jar­hitaverkefni

Engilbert Gu­mundsson framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands skrifa­i Ý sÝ­ustu viku undir samstarfssamning vi­ rÝkisstjˇrn TansanÝu, rß­uneyti orkumßla, vegna jar­hitaverkefnis ŮSS═ og NorrŠna ■rˇunarsjˇ­sins.

A­ s÷gn DavÝ­s Bjarnasonar verkefnastjˇra ŮSS═ Ý jar­hitamßlum ver­ur verkefni­ unni­ Ý samvinnu vi­ Tanzania Geothermal Development Company (TGDC) sem er alfari­ Ý eigu rÝkisins undir rß­uneyti orkumßla. "Verkefni­ felur Ý sÚr a­sto­ vi­ TansanÝu um ÷flun frekari ■ekkingar ß jar­hitasvŠ­um, me­ ■a­ a­ markmi­i a­ skilgreina nřtingarm÷guleika og m÷gulegar tilraunaboranir," segir DavÝ­.

═ verkefninu ver­ur stutt vi­ a­sto­ vi­ jar­hitaleit ß ■remur svŠ­um, Luhoi, Ngozi og Kiejo-Mbaka. A­ s÷gn DavÝ­s felst stˇr hluti verkefnisins Ý ■vÝ a­ byggja upp ■ekkingu og getu innlendra sÚrfrŠ­inga vi­ jar­hitarannsˇknir og mi­a­ vi­ a­ sÚrfrŠ­ingar ■eirra ver­i Ý framhaldinu fŠrir um a­ lei­a ßfram jar­hita■rˇun Ý landinu. Ůß er einnig gert rß­ fyrir annarri ■jßlfun svo sem vi­ verkefnastjˇrnun Ý jar­hitaverkefnum og jar­hitaboranir.

Nokkrar al■jˇ­astofnanir eru n˙ Ý samstarfi vi­ TansanÝu Ý tengslum vi­ jar­hita■rˇun og mß ■ar nefna AfrÝska ■rˇunarbankann, Al■jˇ­abankann og Umhverfisstofnun SŮ. DavÝ­ segir a­ haft hafi veri­ samrß­ og samstarf vi­ ■essar stofnanir vi­ undirb˙ning verkefnisins.

Fulltr˙ar ŮSS═ tˇku me­al annars ■ßtt Ý fundi Al■jˇ­abankans um jar­hitamßl sem haldinn var Ý Dar es Salam Ý sÝ­ustu viku og kynntu ■ar samstarfsverkefni­.

L÷g­ fram sßttatillaga um afdrif ŮSS═

Frumvarp utanrÝkisrß­herra um a­ leggja ni­ur Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands hefur veri­ afgreitt ˙t ˙r utanrÝkismßlanefnd ÷­ru sinni en ˇvÝst er hvenŠr frumvarpi­ ver­ur bori­ upp til ■ri­ju umrŠ­u og atkvŠ­agrei­slu ß ■inginu. Ein breytingartillaga kom fram frß nefndinni, sem snřr a­ ■rˇunarsamvinnunefnd, og felur Ý sÚr a­ hver ■ingflokkur sem ß sŠti ß Al■ingi skuli tilnefna einn fulltr˙a Ý nefndina en Ý frumvarpinu sjßlfu var gert rß­ fyrir a­ ■ingmennirnir yr­u fimm.

Allir fulltr˙ar stjˇrnarandst÷­uflokkanna birtu ß mßnudag opi­ brÚf til Gunnars Braga Sveinssonar utanrÝkisrß­hera og H÷nnu Birnu Kristjßnsdˇttur formanns utanrÝkismßlanefndar ■ar sem kynnt er tillaga til sßtta. H˙n felur Ý sÚr a­ ŮSS═ ver­i sÚrst÷k rß­uneytisstofnun innan utanrÝkisrß­uneytis a­ hŠtti ═ra sem hafa ■annig fyrirkomulag ß skipulagi mßlaflokksins Ý rß­uneyti utanrÝkismßla. SlÝk fyrirkomulag ■ř­ir a­ einungis mennta­ fagfˇlk ver­i rß­i­ til starfa og jafnframt a­ starfsmenn ver­a ekki flutningsskyldir.

"Gunnar Bragi leggur ˇskiljanlegt ofurkapp ß a­ leggja ni­ur Ůrˇunarsamvinnustofnun. Faglegir sÚrfrŠ­ingar eru ■vÝ har­lega andvÝgir. ┴ Al■ingi er mßli­ Ý algj÷rum hn˙t og stefnir Ý langvinn ßt÷k," segir Ý upphafi brÚfsins sem mß lesa hÚr Ý heild sinni.


KÝnverjar heita miklum fjßrstu­ningi vi­ AfrÝku■jˇ­ir

KÝnverjar Štla a­ veita sextÝu millj÷r­um bandarÝskra dala Ý ■rˇunara­sto­ vi­ AfrÝkurÝki ß nŠstu ■remur ßrum. Ůetta var tilkynnt ß lei­togafundi AfrÝku■jˇ­a me­ kÝnverskum stjˇrnv÷ldum en fundurinn var haldinn Ý lok sÝ­ustu viku Ý Jˇhannesarborg Ý Su­ur-AfrÝku.

KÝnverjar hafa lßti­ mj÷g a­ sÚr kve­a Ý AfrÝku ß sÝ­ustu ßrum og hafa vari­ miklum fjßrmunum Ý umfangsmiklar byggingaframkvŠmdir, Ý■rˇttaleikvanga, forsetahallir og  stjˇrnsřslubyggingar svo dŠmi sÚu nefnd, en einnig stutt vi­ baki­ ß ■jˇ­um me­ aflÚttingu skulda, hagstŠ­um lßnum og styrkjum til landb˙na­ar. KÝnverjar hafa ekki unni­ Ý ■rˇunarsamvinnu samkvŠmt vi­urkenndum leikreglum OECD um verklag og hafa ■vÝ sŠtt gagnrřni ß al■jˇ­avettvangi. Hins vegar eru m÷rg AfrÝkurÝki rei­ub˙in til samstarfs vi­ KÝna og m÷rg hafa gert vi­skiptasamninga vi­ drekann i austri.

┴ fundinum Ý sÝ­ustu viku hÚt Xi Jinpink forseti KÝna ■vÝ a­ stu­ningurinn fŠli ekki Ý sÚr nein afskipti af innanrÝkismßlefnum af hßlfu KÝnverja sem hafa horft Ý gegnum fingur sÚr me­ stu­ningi vi­ ■jˇ­ir ■ar sem mannrÚttindi eru fˇtum tro­in, eins og Ý Simbabve. KÝnverjar veittu reyndar Robert Mubabe sÚrstaka fri­aror­u nřlega sem s÷g­ var ß pari vi­ fri­arver­laun Nˇbels.
Discussion: China's evolving relationship with Africa/ CCTV
Discussion: China's evolving relationship with Africa/ CCTV

┴hugavert
 
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Happy International Volunteer Day 2015/ UNV
Happy International Volunteer Day 2015/ UNV
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

FrŠ­igreinar og skřrslur
FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
FGM FEATURE: Leaders from Rift Valley pledge effort in the fight against Female Genital Mutiliation
FGM FEATURE: Leaders from Rift Valley pledge effort in the fight against Female Genital Mutiliation
-

Verstu ■urrkar Ý hßlfa ÷ld ˇgna Ýb˙um E■ݡpÝu
FrÚtt AlJazeera Ý gŠr
FrÚtt AlJazeera Ý gŠr
Tali­ er a­ r˙mlega tÝu milljˇnir Ýb˙a E■ݡpÝu ■urfi matvŠlaa­sto­ ß nŠsta ßri vegna uppskerubrests af v÷ldum mestu ■urrka sem or­i­ hafa Ý landinu Ý fimm ßratugi. Vegna ve­urfyrirbrig­isins El Nino brug­ust vor- og sumarrigningar og ■urrkar koma til me­ a­ lei­a til skorts ß vatni og fŠ­u. Samt÷kin Save The Children hafa ■egar hafi­ ney­ars÷fnun.

┴ ■essu ßri ■urftu um ■a­ bil 8,2 milljˇnir manna ß matvŠlaa­sto­ a­ halda Ý E■ݡpÝu samkvŠmt upplřsingum frß stjˇrnv÷ldum landsins. Fullltr˙ar Sameinu­u ■jˇ­anna vara jafnframt vi­ ■vÝ a­ ■essi tala gŠti fari­ upp Ý 15 milljˇnir ß nŠsta ßri. A­ mati SŮ eru b÷rn r˙mlega helmingur ■eirra sem lÝ­a munu skort  og ˇttast er a­ 400 ■˙sund b÷rn geti or­i­ alvarlega vannŠr­.

SamkvŠmt frÚtt VOA frÚttaveitunnar slß embŠttismenn ß ßhyggjur um a­ ■urrkarnir hafi hrikalegar aflei­ingar fyrir efnahag landsins og segja a­ hagv÷xtur ver­i Ý samrŠmi vi­ spßr e­a sem nemur um 10% hŠkkun ß fjßrhagsßrinu 2015/2016.


Al■jˇ­adagur gegn spillingu
Video Statement by UNDP Administrator, Helen Clark: 2015 International Anti-Corruption Day/ UNDP
Video Statement by UNDP Administrator, Helen Clark: 2015 International Anti-Corruption Day/ UNDP
═sland er ne­st ß lista norrŠnu ■jˇ­anna ß al■jˇ­legum lista yfir spillingu Ý heiminum. Danm÷rk er Ý efsta sŠti lista Transparency International og Finnland, SvÝ■jˇ­ og Noregur Ý ■ri­ja til fimmta sŠti. ═sland hafnar Ý tˇlfta sŠti. ═ dag er al■jˇ­adagur gegn spillingu og ■ema dagsins er rj˙fum ke­juna" #breakthechain.

SamkvŠmt frÚtt ß upplřsingavef Sameinu­u ■jˇ­anna er tali­ a­ spilling, m˙tur og skattsvik Ý ■rˇunarrÝkjum nemi andvir­i 1,26 trilljˇna bandarÝskra dala. "Ůetta fÚ mŠtti nota til ■ess a­ bjarga ÷llu fßtŠkasta fˇlki heims ˙r vi­jum fßtŠktar Ý sex ßr og er ■ß mi­a­ vi­ al■jˇ­legu fßtŠktarvi­mi­in; ■ß sem lifa ß 1,25 BandarÝkjadal e­a minna ß dag," segir Ý frÚttinni.

"Spilling hefur geigvŠnleg ßhrif ß ■rˇun ■vÝ glŠpamenn og ˇhei­arlegir embŠttismenn hrifsa til sÝn fÚ sem ß a­ renna til skˇla, heilsugŠslu og brřnnar opinberrar ■jˇnustu," segir Ban Ki-moon, a­alframkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna Ý ßvarpi Ý tilefni dagsins.


"Ůa­ er nˇg af fiski Ý lˇninu en vandinn er a­ koma honum ferskum ß marka­"

-eftir Lilju Dˇru Kolbeinsdˇttur verkefnastjˇra ŮSS═ Ý MˇsambÝk

Efri myndin er af fundi me­ konunum sem pistillinn fjallar um og ß ne­ri myndinni eru fßeinar tilapÝur, ■etta lj˙ffenga fiskmeti ˙r lˇninu. 
Allt frß ßrinu 2003 hefur ŮSS═ stutt vi­ rannsˇknir ß fiskistofnum og vistfrŠ­i Cahora Bassa uppist÷­ulˇnsins Ý nor­ur MˇsambÝk. ┴ri­ 2013 var fari­ af sta­ me­ ■ri­ja ßfanga verkefnisins. Er markmi­ verkefnisins a­ styrkja stjˇrnun fiskvei­a Ý uppist÷­ulˇninu og er ˙tfŠrsla og innlei­ing ß heildstŠ­u og sam■Šttu fiskvei­istjˇrnkerfi megin■ßtturinn ß vegum Hafrannsˇknarstofnunar MˇsambÝk. Ůa­ sem sker ■ˇ ■ennan ßfanga verkefnisins frß ■eim fyrri er a­ styrkir eru tilraunaverk■Šttir til a­ sty­ja vi­ atvinnulÝfi­ Ý fiskisamfÚl÷gunum og styrkja ß atvinnu■ßttt÷ku kvenna sÚrstaklega. ═ v÷ktunarfer­ til Cahora Bassa hÚra­isins Ý Tete fylki sem Úg tˇk ■ßtt Ý ßsamt rß­uneyti fiskimßla Ý byrjun nˇvember, var sÚrst÷k ßhersla l÷g­ ß a­ rřna Ý ■essa ■Štti e­a ■a­ hvort sta­a kvenna Ý vir­iske­ju fiskvei­a vi­ lˇni­ hef­i styrkst.

KŠlikassar til a­ koma ferskum fiski ß marka­
"Ůa­ er nˇg af fiski Ý lˇninu en vandinn er a­ koma honum ferskum ß marka­" s÷g­u konurnar Ý kvenfÚl÷gunum Primeiro de Junho og Tioninimbo Ý ■orpinu Nova Chicoa Ý Cahora Bassa hÚra­i okkur. Vandamßli­ hefur veri­ a­ ferskur fiskur skemmist ß­ur en hann kemst ß marka­ ■ar sem skortur er ß frysti- og kŠlia­st÷­u og hitastigi­ Ý fylkinu er almennt ß milli 30-45 grß­ur. Mest allur fiskur sem vei­ist Ý lˇninu (a­allega "kapenda" og tilapia) er ■urrka­ur og seldur til erlendra kaupanda sem flytja hann fyrir landamŠrin til SambÝu, Simbabve, Lř­veldisins Kongˇ og jafnvel alla lei­ til Angˇla. ┴ sama tÝma er mikil eftirspurn eftir fiski ß innanlandsmarka­i, en MˇsambÝkanar vilja helst ferskan fisk ß sinn disk. S˙ tilraun var ger­ Ý verkefninu Ý samrß­i vi­ kvenfÚl÷gin sem samanstanda af fiskis÷lukonum a­ kaupa stˇra plastkassa til a­ flytja fiskinn frß lˇninu til Teteborgar sem er Ý r˙mlega 200 kÝlˇmetra fjarlŠg­ frß lˇninu. Konurnar sem vi­ hittum bßru sig vel og voru hŠst ßnŠg­ar me­ ßhrif kassana ß vi­skiptin ■ar sem tap vegna skemmdar ß fiskinum er nßnast ekkert. N˙ flytja ■Šr ferskan fisk (tilapiu) me­ smß klaka Ý k÷ssunum og setja Ý frysti ■egar komi­ er til borgarinnar.

SamkvŠmt konunum er ßgˇ­inn gˇ­ur og hÚr kemur smß or­adŠmi frß ■eim (gott er a­ hafa Ý huga a­ flest allar konurnar eru ˇlŠsar og tala ekki port˙g÷lsku):

┴ viku er fari­ me­ ■rjß kassa af fiski (300 stk) ß marka­inn Ý Teteborg, konurnar kaupa stykki­ ß 50-60 Metical  og grei­a ■vÝ 15-18.000 Metical.
Fiskurinn er svo seldur Ý Teteborg ß 100-130 Metical stykki­ e­a kassarnir ■rÝr ß 30-39.000 Metical.

Konurnar ■urfa a­ grei­a 1.050 Metical fyrir flutning ß k÷ssunum til Teteborgar og  svo 680 Metical Ý r˙tufar fram og til baka fyrir tvŠr konur, matur og gisting Ý ■rjß daga ß me­an veri­ er a­ selja fiskinn e­a alls 1.020 Metial. Alls er kostna­urinn vi­ s÷luna er ■vÝ 2,750 Metical.

Konurnar vilja meina a­ ■Šr hagnist milli 18-22.000 Metical ß viku.

Ůessar snj÷llu konur hagnast ß ferskfisks÷lunni milli 18-22.000 Metical e­a um 53,500 til 65,150 Ýslenskar krˇnur ß viku. Heima Ý Cahora Bassa hÚra­i eru ■Šr og vinkonurnar Ý kvenfÚl÷gunum svo me­ sjoppu ■ar sem ■Šr selja helstu muna­arv÷rur eins og olÝu, sßpu og salt, ßsamt ■vÝ a­ reka matstofu ■ar sem fiskimenn og fer­alangar geta komi­ og fengi­ sÚr a­ bor­a og drekka. Fer­in til Teteborgar er ■vÝ lÝka nřtt til ■ess a­ kaupa byrg­ir Ý sjoppuna og matstofuna. Saman nß konurnar Ý kvenfÚl÷gunum a­ skapa sÚr ßgŠtis lÝfsvi­urvŠri og hafa byggt sÚr h˙s og komi­ upp vissri ■jˇnustu til ■essara annars afskekktu ■orpa vi­ Cahora Bassa uppist÷­ulˇni­.  HŠgt er a­ fullyr­a a­ ■egar verkefni eru h÷nnu­ Ý samrß­i hagsmunaa­ila skila ■au gˇ­um ßrangri. ┴ ■essu litla dŠmi mß sjß a­ ef stoppa­ er Ý g÷tin og teki­ er tillit til vir­iske­junnar Ý heild sinni fara hjˇlin a­ sn˙ast.  
Kve­ja

-eftir H÷llu ١reyju Victorsdˇttur starfsnema ŮSS═ Ý MˇsambÝk

G÷tumyndir frß Maputo. Ljˇsm. gunnisal
┴ umdŠmisskrifstofum Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MalavÝ, MˇsambÝk og ┌ganda starfa ■rÝr starfsnemar sem lÝkt og undanfarin ßr hafa fallist ß bei­ni Heimsljˇss um pistlaskrif ■ann tÝma sem ■eir dvelja Ý samstarfsl÷ndum ═slendinga. 

Senn lÝ­ur a­ brottf÷r minni frß Maputo. A­ baki eru fjˇrir grÝ­arlega ßhugaver­ir mßnu­ir sem hafa gefi­ mÚr innsřn inn Ý flˇki­, metna­arfullt og spennandi starf ŮSS═, leyft mÚr a­ kynnast řmis konar lÝfi fˇlks og gefi­ mÚr mikilvŠga ■ekkingu og reynslu.

Ůa­ er undarlegt a­ fara n˙na ■egar mÚr finnst Úg loksins vera b˙in a­ venjast ■vÝ a­ vera hÚrna. Me­ ■vÝ a­ venjast ß Úg vi­ a­ lÝfi­ er or­i­ nokku­ ■Šgilegt og heimilislegt. ╔g Štla ■ˇ ekki a­ ganga svo langt a­ kalla lÝfi­ hÚrna hversdagslegt, ■vÝ hver dagur hÚr er eins ˇlÝkur hvunndeginum Ý lÝfi mÝnu hinga­ til og hugsast getur.

╔g hef Ý raun alltaf ßtt erfitt me­ a­ vi­urkenna  hversdagsleikann Ý lÝfi mÝnu hinga­ til sem ■ann hversdagsleika sem Úg ß a­ tileinka mÚr ■a­ sem eftir er. ╔g hef ekki fundi­ fyrir ■÷rf fyrir a­ festa rŠtur ß ═slandi frekar en nokkurs sta­ar annars sta­ar sem Úg hef komi­ og hef aldrei skili­ almennilega ■÷rfina ß a­ binda sig innan ßkve­inna landamŠra, enda af al■jˇ­avŠddri kynslˇ­ komin. MÚr ■ykir mun ßhugaver­ara og hugsa um j÷r­ina sem heimili mitt, frekar en eitthva­ ßkve­i­ landsvŠ­i, enda hefur hnattvŠ­ing  gert ■a­ a­ verkum a­ svo til ˇm÷gulegt er a­ hugsa um eigin ■jˇ­ ßn ■ess a­ ß sama tÝma taka tillit til annarra heimshluta.

Ůegar Úg kem ß nřjan sta­ Ý nřju landi spyr Úg sjßlfa mig oft hvort a­ Úg gŠti hugsa­ mÚr a­ prˇfa a­ b˙a ■ar og nßnast undantekningarlaust er svari­ jßkvŠtt. Ůar er MˇsambÝk engin undantekning og ■a­ er margt sem Úg mun sakna hÚ­an. Sem dŠmi mß nefna matarmenninguna, sˇlina og ßvaxtatrÚn, en ekki sÝst fˇlki­ sem hefur sřnt mÚr mikla gŠsku, hjßlpsemi og bjartsřni sem ═slendingar gŠtu lŠrt miki­ af.

Mest ß Úg samt eftir a­ sakna ■ess a­ vera ß ■essum su­upunkti jar­ar ■ar sem bŠ­i fortÝ­ mannsins og framtÝ­ er. Fß tŠkifŠri til a­ vera hluti af ■essum hrŠrigraut  ßskorana og tŠkifŠra, fß innsřn Ý og reyna a­ skilja ■au flˇknu ferli sem bŠ­i řta undir og hindra ■rˇun samfÚlaga, skilja ßhrif fortÝ­arinnar ß samfÚlagsger­ n˙tÝmans og finna fyrir aukinni ßbyrg­ og vilja til a­ bŠta, a­sto­a og laga ■a­ sem fari­ hefur ß verri veg vegna a­ger­a Ýb˙a jar­ar - og jar­arb˙ar a­ sama skapi bera ßbyrg­ ß a­ rÚtta til. 

Eitt af ■vÝ fyrsta sem Úg lŠr­i, ■egar Úg fˇr a­ leggja ßherslu ß ■rˇunarsamvinnu Ý nßmi, er hversu grÝ­arlega flˇki­ og marg■Štt fyrirbŠri ■rˇunarsamvinna er. N˙ hefur starfsreynslan sřnt mÚr og sannfŠrt mig um a­ ■rßtt fyrir hßtt flŠkjustig er ■rˇunarsamvinna gÝfurlega mikilvŠg, hvort sem ßherslan er ß a­ nŠra hvÝtvo­unga, berjast fyrir aukinni menntun og heilsu e­a starfa me­ stjˇrnv÷ldum a­ stefnumˇtun. Ůa­ er ˇm÷gulegt a­ benda ß einn ßbyrg­armann fyrir ■vÝ misrÚtti sem fyrirfinnst Ý heiminum og ■vÝ ß  a­ vera ß ßbyrg­ allra jar­arb˙a a­ reyna a­ bŠta fyrir ■au slŠmu ßhrif sem a­ger­ir ˙r fortÝ­ og n˙tÝ­ hafa haft ß samfÚl÷g manna. A­ verja fÚ Ý ■rˇunarsamvinnu og mann˙­armßl er ■vÝ eitthva­ sem allar ■jˇ­ir ver­a a­ tileinka sÚr eftir bestu getu.

Me­ ■essum or­um Štla Úg a­ kve­ja Maputo, halda Ý safarÝfer­ og flj˙ga svo heim Ý skammdegi­ og jˇlin, ■ar sem Úg mun fß ˙trßs fyrir a­ rŠ­a samfÚlagsmßl ß bor­ vi­ tungumßlaval Ý jˇladagatali sjˇnvarpsins, kl˙rar dekkjaauglřsingar og Almar Ý kassa.
     
Glefsur ˙r s÷gu Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu - X. hluti
Fyrsta tvÝhli­a verkefni Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu vi­ GrŠnh÷f­aeyjar

Fyrir nokkrum ßrum birtust Ý Heimsljˇsi glefsur ˙r s÷gu Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu. ═ ljˇsi ■ess a­ flest bendir til a­ 45 ßra s÷gu sÚrstakrar stofnunar um tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu ═slands lj˙ki innan tÝ­ar eru ■essar stuttu frßsagnir endurbirtar.

Vi­tal Morgunbla­sins vi­ sendiherra GrŠnh÷f­aeyja sumari­ 1977.
Fyrsta sjßlfstŠ­a verkefni ═slendinga Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu var vi­ GrŠnh÷f­aeyjar og hˇfst ß starfstÝma A­sto­ar ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin. Skrifa­ var undir formlegt samkomulag um ■rˇunarsamvinnu milli landanna ßri­ 1981 en ■a­ hˇfst raunar ßrinu ß­ur me­ komu skipsins M.S. Bjarts til eyjanna. A­dragandinn er til muna lengri en upphaf samstarfsins mß rekja til komu sendinefndar frß eyjunum hinga­ til lands sumari­ 1977 undir forystu sjßvar˙tvegsrß­herra eyjanna. Stjˇrnmßlasamband var teki­ upp milli ═slands og GrŠnh÷f­aeyja sumari­ 1977 en ■ß voru tv÷ ßr li­in frß ■vÝ a­ eyjarnar hlutu sjßlfstŠ­i. ═ frÚttabrÚfi A­sto­arinnar Ý desember 1978 segir um komu sendinefndarinnar:
 
═slenskur skipstjˇri sendur utan 
"Sendinefnd ■essi kom hinga­ Ý ■vÝ skyni a­ rŠ­a vi­ Ýslenska rß­amenn um hugsanlega a­sto­ ═slendinga vi­ Cape Verde ß svi­i fiskvei­a. Ni­urst÷­ur ■essara vi­rŠ­na ur­u ■Šr a­ A­sto­ ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin Ý samrß­i vi­ UtanrÝkisrß­uneyti­ sendi Baldvin GÝslason skipstjˇra til Cape Verdeeyja og fˇr hann ■anga­ 23. nˇvember 1977 og dvaldist ■ar til 15. desember sama ßr. Kanna­i Baldvin ■ar řmsa m÷guleika ß a­ a­sto­a Cape Verdemenn Ý fiskvei­um. Eftir a­ Baldvin kom heim ger­i hann mj÷g frˇ­lega skřrslu um eyjarnar og st÷­u fiskvei­a ■ar. Einnig lag­i hann fram nokkrar till÷gur um ß hvern hßtt ═slendingar gŠtu veitt a­sto­ sem ■eir rÚ­u vi­. Ůessar hugmyndir Baldvins voru sÝ­an kynntar hÚr heima og einnig sendar Cape Verdem÷nnum."
 
Og sagan er rakin ßfram Ý FrÚttabrÚfinu ßri­ 1978:
 
"NŠst ger­ist ■a­ a­ 3 fulltr˙ar Cape Verdestjˇrnar komu hinga­ til lands Ý kynnisfer­ dagana 17.-30. aprÝl s.l. Ůessir fulltr˙ar voru Corsino Fortes sendiherra Cape Verde Ý Lissabon, Humberto Bettencourt fiskimßlastjˇri eyjanna og Sergio de Oliveira skipstjˇri. Me­an ß dv÷l ■remenningana stˇ­ sko­u­u ■eir fiskvinnslufyrirtŠki bŠ­i Ý ReykjavÝk, GrindavÝk og Vestmannaeyjum, fiskiskip, skipasmÝ­ast÷­var og ni­ursu­uverksmi­jur fyrir utan fyrirtŠki eins og Kassager­ ReykjavÝkur, Hampi­juna og Střrimannaskˇlann Ý ReykjavÝk. Ůß rŠddu gestirnir vi­ řmsa rß­amenn og embŠttismenn.

═ j˙lÝ s.l. kom svo brÚf frß stjˇrn Cape Verde ■ar sem h˙n ˇskar eftir tŠknia­sto­ Ý fiskvei­um og var bei­ni ■essi bygg­ ß till÷gum Baldvins GÝslasonar. Ůar var m.a. gert rß­ fyrir a­ senda Ýslenskt fiskiskip me­ sÚrfrˇ­um m÷nnum til a­ hefja tilraunavei­ar vi­ Cape Verdeeyjar. Ëska­i CapeVerdestjˇrn eftir ■vÝ a­ ■essi a­sto­ hŠfist ß ßrinu 1979."
 
Hugmyndin komin frß forsetanum
Birgir Hermannsson hjß FiskifÚlagi ═slands segir Ý vi­tali Ý Morgunbla­inu Ý nˇvember 1979 a­ hugmyndin a­ ■vÝ a­ fß ═slendinga til a­sto­ar vi­ uppbyggingu ß sjßvar˙tvegi ß GrŠnh÷f­aeyjum komi beint frß Aristides Pereira forseta GrŠnh÷f­aeyja. Hann hafi gegnum sendiherrann Ý Lissabon komi­ me­ bei­ni um a­ teki­ yr­i upp stjˇrnmßlasamband milli rÝkjanna og ennfremur bei­ni um a­ ═slendingar veittu a­sto­ vi­ a­ ■rˇa fiskvei­ar ■eirra. Corsino Fortes sendiherra kom ÷­ru sinni til ═slands sumari­ 1979 til a­ afhenda tr˙na­arbrÚf sitt sem sendiherra. Ůegar Einar Benediktsson sendiherra fˇr s÷mu erinda til GrŠnh÷f­aeyja til a­ afhenda erindisbrÚf sitt var fari­ ■ess ß leit vi­ Birgi a­ ver­a honum samfer­a en auk ■ess slˇst me­ Ý f÷rina ┴rni Benediktsson frß S═S, forstjˇri fyrirtŠkis sem var rß­gefandi fyrir ÷ll Sambandsfrystih˙sin "og ■vÝ rÚttur ma­ur til a­ sjß hvernig hŠgt er a­ hjßlpa ß ■vÝ svi­i," eins og segir Ý Morgunbla­sgreininni.
 
Birgir var ■essum mßlum lÝka kunnugur ■vÝ hann haf­i veri­ Ý ßtta ßr vi­ ■jßlfun og kennslu Ý MalasÝu og JamaÝku ß vegum FAO og haf­i einnig starfa­ ß rannsˇknarskipum ■eirra.
 
Ein ßstŠ­a ■ess a­ GrŠnh÷f­amenn vilja heldur ■iggja a­sto­ ═slendinga en annarra ■jˇ­a er s˙ a­ ■eir vilja halda stˇrveldunum frß sÚr, er haft eftir Birgi, en hann segir jafnframt a­ ■eir sÚu jafnframt "fullir a­dßunar ß okkur fyrir ■ß framtaksemi og hugmyndaau­gi sem ■eim finnst vi­ sřna vi­ fiskvei­ar, vinnslu og marka­s÷flun."
 
Birgir r÷ksty­ur Ý greininni ßstŠ­ur ■ess a­ hann er ■vÝ fylgjandi a­ ═slendingar hefji ■rˇunarsamvinnu ß GrŠnh÷f­aeyjum. "Jß, mÚr finnst alveg sjßlfsagt a­ leggja li­. Ůarna er um a­ rŠ­a sÚrgrein og a­sto­ frß okkur liggur ■vÝ beint vi­.... Ínnur r÷k eru ■au a­ Port˙galar hafa ■arna hagsmuna a­ gŠta sem fyrri nřlendu■jˇ­ og fylgjast vell me­. Ůeir mundu ■vÝ sennilega fßanlegir til a­ kaupa meira af saltfiski frß okkur, ßn ■ess a­ ■r÷ngva okkur til a­ kaupa af ■eim fleiri togara, ef slÝk hjßlp kŠmi frß okkur til Capˇ Verde. Auk ■ess sem vi­ gŠtum hugsanlega fengi­ me­ gˇ­um kj÷rum lßnsfÚ frß erlendum bankastofnunum, sem vinna a­ a­sto­ vi­ ■rˇunarl÷ndin. Vi­ ■etta mß bŠta a­ vi­ h÷fum or­i­ okkur til skammar ß undanf÷rnum ßrum hva­ ■rˇunarhjßlp snertir, sem kunnugt er.... Eftir a­ hafa skipst ß sendinefndum og gefi­ Ý skyn a­ vi­ sÚum rei­ub˙nir a­ hjßlpa, ... sÚ Úg raunar ekki a­ vi­ getum dregi­ okkur Ý hlÚ. ═b˙ar GrŠnh÷f­aeyja hafa seti­ af sÚr tŠkifŠri til a­ leita hjßlpar annars sta­ar, a­ ■eir hafa mŠnt ß okkur. ╔g sÚ ekki hvernig vi­ getum brug­ist n˙na."
 
Ůrenns konar a­sto­
┴rni Benediktsson var Ý vi­tali Ý VÝsi eftir fer­alagi­ til GrŠnh÷f­aeyja sumari­ 1979. "Ůetta er fyrsta ■jˇ­in, sem beinlÝnis bi­ur okkur um a­sto­ ß ■ennan hßtt, og okkur sem fˇrum til Cap Verde, yr­i ekki sßrsaukalaust, ef ß daginn kŠmi, a­ ■etta traust hef­i ekki ßtt rÚtt ß sÚr." Hann sß a­sto­ina fyrir sÚr me­ ■rennum hŠtti: "═ fyrsta lagi a­ senda fiskiskip me­ 3ja manna ßh÷fn me­ vei­arfŠrum til hringnˇta- og togvei­a og humargildrur. Ůessi bßtur ver­i sÝ­an skilinn eftir, ef vei­arnar heppnast. ═ ÷­ru lagi ver­i rß­nar st˙lkur frß Cap Verde Ý fiski­na­ hÚrna til a­ komast Ý snertingu vi­ sem flesta ■Štti fiskvinnslu, og Ý ■ri­ja lagi rß­i s÷lusamt÷k sjßvar˙tvegsins til sÝn menn Ý starfs■jßlfun Ý s÷lumennsku og gŠ­aeftirliti, sem sÚ langt ß eftir tÝmanum Ý Cap Verde." (VÝsir, 15. oktˇber 1979, bls. 12.)
 
Fjßrskortur
Augljˇst er a­ ┴rni hefur ßhyggjur af ■vÝ a­ fjßrmunir til ■rˇunarsamvinnu vi­ GrŠnh÷f­aeyjar fßist ekki en hugmyndir eru um a­ stu­ningurinn feli Ý sÚr 160 milljˇna krˇna framlag ßri­ 1980. Ëlafur Bj÷rnsson prˇfessor og stjˇrnarforma­ur A­sto­arinnar sta­festir Ý Helgarpˇstinum Ý nˇvember 1979 a­ ßhyggjur ┴rna eru ekki ßstŠ­ulausar. "StŠrsta nřja verkefni okkar er a­sto­ vi­ fiskvei­ar vi­ Cape Verdeeyjar, en ■a­ hefur ekki veri­ teki­ inn Ý fjßrlagafrumvarpi­ enn■ß. Vi­ teljum Šskilegt, a­ ■ar ver­i okkur ekki settur stˇllinn fyrir dyrnar. Stjˇrnv÷ld ß Cap Verde gera sÚr miklar vonir um ■etta verkefni, ■ˇtt vi­ h÷fum frß upphafi gert ■ann fyrirvara, a­ a­sto­ ver­i a­eins veitt a­ vi­ fßum fÚ ß fjßrl÷gum. Ůß mß kannski segja a­ ■a­ sÚ afsakanlegt, a­ ■ingi­ sam■ykki ekki till÷gur ■ar sem ekki liggja fyrir nßkvŠmar ߊtlanir. En hÚr eru fyrir hendi nßkvŠmar ߊtlanir, og ■a­ stendur algj÷rlega ß fjßrveitingavaldinu," segir Ëlafur Bj÷rnsson.
 
Bj÷rn Ůorsteinsson "lausrß­inn starfsma­ur A­sto­ar ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin" eins og hann er kynntur Ý s÷mu Helgarpˇstsgrein segir. "... vi­ h÷fum ekkert fengi­ til ■essa verkefnis enn■ß, og Úg fŠ ekki sÚ­ anna­ en hei­arlegast vŠri a­ senda yfirv÷ldum Cap Verde brÚf, ■ar sem ■eim yr­i vinsamlegast skřrt frß ■vÝ a­, a­ ■vÝ mi­ur geti ekkert or­i­ af ■essu."
 
Framhald Ý nŠstu viku. -Gsal

facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Heimsljˇs er frŠ­slu- og upplřsingarit um ■rˇunarmßl og ■rˇunarsamvinnu. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß ■vÝ a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Heimsljˇs birtir gjarnan greinar um ■rˇunarmßl en ŠtÝ­ undir nafni og ß ßbyrg­ h÷funda. SlÝkar greinar ■urfa ekki a­ endurspegla stefnu ŮSS═. Einungis greinar undir nafni framkvŠmdastjˇra teljast endurspegla vi­horf stofnunarinnar.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappir Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mßt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105