gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
8. ßrg. 287. tbl.
11. nˇvember 2015
NorrŠnu ■jˇ­irnar breg­ast vi­ straumi flˇttamanna:
Skera SvÝar ni­ur framl÷g til ■rˇunarsamvinnu um 60% vegna fj÷lgunar flˇttamanna?
Sv÷rt skřrsla Al■jˇ­abankans um loftslagsbreytingar:
Hundra­ milljˇnir manna bŠtast Ý hˇp sßrafßtŠkra

Ëttast er a­ hlřnun jar­ar auki ˙tbrei­slu sj˙kdˇma ver­i ekkert a­ gert, valdi uppskerubresti vÝ­a um heim og ver­i til ■ess a­ 100 milljˇnir manna bŠtist Ý hˇp ■eirra sßrafßtŠkustu Ý heiminum. Sv÷rt skřrsla Al■jˇ­abankans -  Shock Waves: Managing the Impacts of Climate Change on Poverty - kom ˙t um sÝ­ustu helgi Ý a­draganda loftslagsrß­stefnunnar Ý ParÝs Ý nŠsta mßnu­i.

═ skřrslunni er sjˇnum sÚrstaklega beint a­ aflei­ingum hlřnunar jar­ar ß fßtŠkustu ■jˇ­irnar og sta­hŠft a­ ■eir sem b˙i vi­ mesta ÷rbirg­ lÝ­i n˙ ■egar meira en a­rir vegna ve­urfarsbreytinga af v÷ldum hlřnunar, einkum ■urrka og flˇ­a. H÷fundarnir benda ß a­ sßrafßtŠkir eru vi­kvŠmari en a­rir gagnvart nßtt˙ruhamf÷rum, uppskerubresti, farsˇttum og ■vÝ sÚ brřnt a­ grÝpa til skjˇtra a­ger­a.

Ínnur skřrsla Ý a­draganda ParÝsarrß­stefnunnar kom frß UNEP (Umhverfisstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna) ß f÷studaginn me­ klingjandi vi­v÷runarbj÷llum um ■a­ sem jar­arb˙ar kalla yfir sig ver­i ekki stemmt stigu vi­ hlřnun jar­ar. ═ skřrslunni - Emissions-Impacts-Climate Change - er me­al annars sta­hŠft a­ loftslagsbreytingar ˇgni heimkynnum 600 milljˇna jar­arb˙a vegna hŠkkunar ß yfirbor­i sjßvar.

Rising temperatures could drive 100m into extreme poverty, World Bank warns
Hvernig ß a­ fjßrmagna heimsmarkmi­in Ý ■ßgu fßtŠkra ■jˇ­a:
SÚrstaklega horft til ■ess a­ komast yfir fjßrmagn sem flutt er ˇl÷glega frß AfrÝku
Umfj÷llun Euractiv um ˇl÷glegt fjßrmagnsstreymi frß AfrÝku og ■rˇunarsamvinnu.
Umfj÷llun Euractiv um ˇl÷glegt fjßrmagnsstreymi frß AfrÝku og ■rˇunarsamvinnu.
Eins og al■jˇ­ vonandi veit voru metna­arfull nř ■rˇunarmarkmi­ sam■ykkt af ■jˇ­arlei­togum heims Ý haust, svok÷llu­ heimsmarkmi­. Ůau taka vi­ af ■˙saldarmarkmi­unum um nŠstu ßramˇt. SamkvŠmt heimsmarkmi­unum ß a­ bŠta heiminn ß flestum svi­um mannlegrar tilveru ß nŠstu fimmtßn ßrum og me­al annars a­ ˙trřma fßtŠkt og hungri. Markmi­in eru sautjßn talsins me­ fj÷lda skilgreindra undirmarkmi­a - og ljˇst a­ Sameinu­u ■jˇ­unum ■arf a­ takast a­ afla fjßr til ■essa mikilvŠga verkefnis. Ůar er au­vita­ ekki um neina smßaura a­ rŠ­a ■vÝ kostna­armat liggur ß bilinu milli 3,5 og 5,0 trilljˇnir, sem er milljˇn milljar­ar.

IPS frÚttaveitan vekur athygli ß ■vÝ Ý frÚttaskřringu ß d÷gunum a­ einni lykilspurningu sÚ ˇsvara­ um heimsmarkmi­in: hvernig Sameinu­u ■jˇ­irnar Štli a­ sannfŠra efnameiri ■jˇ­ir og stˇrfyrirtŠki Ý heiminum um a­ leggja fjßrmagn af m÷rkum til ■ess a­ safna allt a­ fimm trilljˇnum til a­ nß markmi­unum fyrir ßri­ 2030. IPS hefur eftir heimildam÷nnum innan samtakanna a­ vi­ fjßrm÷gnunina sÚ horft mj÷g til "falins sjˇ­s" sem eigi sÚrstaklega a­ nřtast fßtŠkustu rÝkjunum. Ůar sÚ um a­ rŠ­a a­ komast yfir ˇl÷glega fjßrmagnsflutninga ˙t ˙r AfrÝku en ■eir hafa veri­ metnir ß 50 milljar­a BandarÝkjadala ß ßri hverju.

Glata­ur au­ur bitnar ß ■rˇun
James Zhan hjß UNCTAD sag­i a­ s÷gn IPS ß rß­stefnu nřlega a­ forsenda ■ess a­ nß heimsmarkmi­unum fyrir AfrÝku■jˇ­ir vŠri einmitt a­ komast yfir ■etta ˇl÷glega fjßrstreymi sem hann mat ß 530 milljar­a BandarÝkjadala ß ßrabilinu 2002 til 2012. Hann benti ß a­ ■essi glata­i au­ur AfrÝku bitna­i harkalega ß ■rˇun Ý ßlfunni og sŠist Ý veikbur­a stofnunum,  bßgri st÷­u rÝkissjˇ­a me­ tilheyrandi aflei­ingum og hŠrri sk÷ttum ß heimamenn. Ůrennt veldur fyrst og fremst ■essu ˇl÷glega fjßrstreymi, skattsvik stˇrfyrirtŠkja, glŠpastarfsemi og spilling stjˇrnvalda.

Fßtt bendir til ■ess enn sem komi­ er a­ efnameiri ■jˇ­ir heims Štli a­ bŠta miklu vi­ framl÷g til ■rˇunarsamvinnu ß nŠsta ßri, ß fyrsta ßri nřju heimsmarkmi­anna. Stjˇrnv÷ld, bŠ­i hÚr heima og Ý nßgrannal÷ndum, halda řmist a­ sÚr h÷ndum, auka lÝtillega vi­ e­a hreinlega skera stˇrkostlega ni­ur framl÷gin eins og Danir, Finnar og Hollendingar, - note bene ■jˇ­irnar sem hafa allar slegi­ af fagstofnanir Ý ■rˇunarsamvinnu og flutt mßlaflokkinn inn Ý utanrÝkisrß­uneyti. HÚr heima er s˙ lei­ bo­u­ og jafnframt tilkynnt a­ ekki ver­i nein hŠkkun ß framl÷gum ß ßrinu 2016 ■rßtt fyrir skammarlega lßg framl÷g, e­a 0,2% af ■jˇ­artekjum. Eins og ┴rni SnŠvarr upplřsingafulltr˙i Sameinu­u ■jˇ­anna benti nřlega ß Ý bla­agrein um heimsmarkmi­in felur undirritun ■eirra Ý sÚr skuldbindingu efnameiri ■jˇ­a um a­ leggja fram 0,7% af ■jˇ­artekjum til mßlaflokksins.

═ sumar var sam■ykkt  ß ■ri­ju rß­stefnu Sameinu­u ■jˇ­anna um fjßrm÷gnun ■rˇunar - haldin Ý Addis Ababa Ý E■ݡpÝu - skjal sem Štla­ er a­ vera "stefnumˇtandi Ý fjßrm÷gnun ■rˇunar, fjßrlagager­ og fjßrfestingu Ý ■rˇunarrÝkjunum, hvort sem er Ý rÝkisfjßrmßlum ■eirra, einkafjßrfestingum e­a al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu," eins og sag­i or­rÚtt Ý frÚtt utanrÝkisrß­uneytis af fundinum Ý j˙lÝ.

"Ni­ursta­an er vÝ­tŠk og tekur m.a. til skatta, fjßrfestingaumhverfis, ˇl÷glegra fjßrmagnsflutninga, al■jˇ­avi­skipta og samvinnu ß svi­i tŠknimßla svo eitthva­ sÚ nefnt. Ůß er Ý skjalinu l÷g­ ßhersla ß mikilvŠgi fjßrfestinga sem leggi grunninn a­ sjßlfbŠrni, vinni gegn fßtŠkt og hungri og stu­li a­ almennri velsŠld, sÚrstaklega ■eirra sem minnst mega sÝn," sag­i Ý frÚttinni.
MalarÝa ˇgnar helmingi mannkyns:
Tekst a­ ˙trřma sj˙kdˇmnum fyrir ßri­ 2030?
New Malaria Research Sheds Light on Disease Process/ VOA
New Malaria Research Sheds Light on Disease Process/ VOA
┴ sÝ­ustu ßrum hefur nß­st mikill ßrangur Ý barßttunni gegn malarÝu og sj˙kdˇmstilvikum hefur fŠkka­ gÝfurlega. Segja mß a­ al■jˇ­leg herfer­ gegn sj˙kdˇmnum hafi sta­i­ yfir frß aldamˇtum me­ ■eim ßrangri a­ greindum tilvikum hefur fŠkka­ um 37% ß fimmtßn ßrum og dau­sf÷llum fŠkka­ um 60%. Ůegar sko­a­ar eru nřjar t÷lur sÚst ■ˇ greinilega a­ miki­ verk er ˇunni­ ■vÝ  Al■jˇ­aheilbrig­isstofnunin telur a­ 214 milljˇnir tilvika greinist ß ■essu ßri og a­ sj˙kdˇmurinn leggi a­ velli 438 ■˙sund manns - e­a gott betur en alla Ýslensku ■jˇ­ina.

┴ svipa­an hßtt og me­ barßttuna gegn sßrafßtŠkt Ý heiminum hefur ßrangurinn ß ■essu svi­i veri­ mestur Ý AsÝu, og reyndar ß sumum svŠ­um Ý AfrÝku, en ■jˇ­irnar sunnan Sahara Ý ßlfunni glÝma enn vi­ ■ennan banvŠna sj˙kdˇm og ■ar greinast hvorki meira nÚ minna en 89% sj˙kdˇmstilvika og 91% dau­sfalla ver­a Ý ■eim heimshluta. Ban Ki-moon framkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna sag­i einhverju sinni Ý stuttri grein a­ malarÝa vŠri miskunnarlaus mor­ingi og bŠtti vi­ a­ sex b÷rn hef­u dßi­ ß ■eim stutta tÝma sem tŠki a­ lesa greinina.

MalarÝa hefur fylgt mannkyninu um aldir. ═ frˇ­legum greinaflokki The Conversation um sj˙kdˇminn kemur fram a­ fyrsta sta­festa tilviki­ er frß ßrinu 450 e­a fyrir tŠplega 1500 ßrum. Tali­ er a­ sj˙kdˇmurinn ˇgni helmingi mannkyns, e­a 3,3 millj÷r­um manna. ┴ vef LandlŠknis segir a­ malarÝa hafi veri­ landlŠg sřking Ý Evrˇpu en hafi horfi­ ß seinni hluta 19. aldar. "Engar markvissar a­ger­ir voru til a­ ˙trřma henni, en ey­ing votlendis, bŠtt um÷nnun dřra, bŠtt h˙sakynni og lyf gegn malarÝu ßttu ■ßtt Ý a­ h˙n er ekki lengur landlŠgur sj˙kdˇmur. Ekki er vita­ til a­ malarÝa hafi nokkurn tÝma veri­ landlŠg ß ═slandi enda eru hÚr engar moskÝtˇflugur. HÚrlendis greinast ßrlega st÷ku tilfelli, ÷ll me­al fer­amanna sem koma frß l÷ndum ■ar sem malarÝa er landlŠg."

┌trřming farsˇtta ß nŠstu fimmtßn ßrum
═ nřjum Heimsmarkmi­um er eitt af undirmarkmi­unum a­ ˙trřma malarÝu fyrir ßri­ 2030 en or­rÚtt segir a­ "eigi sÝ­ar en ßri­ 2030 ver­i endir bundinn ß farsˇttirnar alnŠmi, berkla, malarÝu og vanrŠkta hitabeltissj˙kdˇma og barist ver­i gegn lifrarbˇlgu, vatnsbornum sj˙kdˇmum og ÷­rum smitsj˙kdˇmum." Fram kemur Ý The Conversation a­ til ■ess a­ ˙trřma malarÝu ■urfi a­ ■rˇa lyf sem drepa snÝkjudřri­ Ý blˇ­inu en fleira komi til, lyfin ■urfi jafnframt a­ koma Ý veg fyrir ˙brei­slu sj˙kdˇmsins me­ ■vÝ a­ drepa ÷nnur tilbrig­i frumdřrsins sem ver­a til. Vandinn er sß, segir Ý greininni, a­ skortur er ß nothŠfum malarÝulyfjum ■vÝ ■au lyf sem hafi veri­ notu­ hafi takmarka­an lÝftÝma. SnÝkjudřri­ myndar nefnilega ■ol gegn lyfinu.
Engin bˇluefni eru til gegn malarÝu en ■a­ stendur vŠntanlega til bˇta ■vÝ gˇ­ar frÚttir bßrust Ý sumar sem lei­ um ■rˇun bˇluefnis frß lyfjaframlei­andanum GlaxoSmithKline sem fÚkk "grŠnt ljˇs" frß lyfjaeftirliti Evrˇpu eftir ■rjßtÝu ßra ■rˇunarvinnu. ËvÝst er hvenŠr lyfi­ kemur ß marka­.

Eins og ß­ur bera ■jˇ­irnar Ý sunnanver­ri AfrÝku ■yngstu byr­ina ■egar horft er ß ˙tbrei­slu malarÝu. ═ sumum l÷ndum hefur ■ˇ tekist a­ draga verulega ˙r sj˙kdˇmstilvikum, me­al annars Ý Su­ur-AfrÝku, og bŠ­i ß Seychelles eyjum og Mauritus hefur tekist a­ ˙trřma sj˙kdˇmnum. ═ Botsvana, NamibÝu og SvasÝlandi deyr heldur nßnast enginn lengur af v÷ldum malarÝu.  Me­ forv÷rnum hafa ■essar ■jˇ­ir nßnast nß­ a­ ˙trřma sj˙kdˇmnum er ■ar skiptir ■rennt mestu, a­ allir noti moskÝtˇnet a­ nŠturlagi, verji sig gegn biti moskÝtˇflugna me­ ■vÝ a­ ˙­a flugnaeitri Ý herbergi og breg­ast skjˇtt vi­ malarÝutilvikum me­ malarÝulyfjum.

┴ vef LandlŠknis segir a­ malarÝa orsakist af frumdřri (protozoa) af Šttinni Plasmodium og valdi fjˇrar tegundir malarÝu: frumdřrin fj÷lga sÚr fyrst Ý lifur en fara sÝ­an ˙t Ý blˇ­i­ og sřkja rau­ blˇ­korn ■ar sem kynlaus fj÷lgun ß sÚr sta­. "Blˇ­kornin springa, frumdřrin losna ˙t Ý blˇ­rßsina og sřkja ÷nnur rau­ blˇ­korn. Eftir nokkrar slÝkar hringrßsir myndast karl- og kvenkyns frumdřr (gametocytes) sem geta borist Ý moskÝtˇfluguna Anopheles ■egar h˙n bÝtur og sřgur blˇ­ ˙r sřktum einstaklingi. Smiti­ berst me­ biti Anopheles-moskÝtˇflugunnar. Frumdřri­ berst inn Ý blˇ­rßsina og lÝfsferill ■eirra Ý m÷nnum hefst. Smit ß sÚr ekki sta­ manna ß milli."

Loftslagsganga Ý lok mßna­ar

Ůann 29. nˇvember Štlar almenningur um heim allan a­ flykkjast ˙t ß g÷tu og krefjast a­ger­a Ý loftslagsmßlum fyrir fund Sameinu­u ■jˇ­anna Ý ParÝs Ý byrjun desember, en markmi­ fundarins er a­ ■jˇ­ir heimsins nßi bindandi samkomulagi um samdrßtt ß losun grˇ­urh˙salofttegunda. ┴ Facebook er hˇpur sem bo­ar til loftslagsg÷ngu anna­ ßri­ Ý r÷­.

═ tilkynningu um vi­bur­inn segir: 

"Vi­ viljum undirstrika ■ß kr÷fu a­ ═sland axli ßbyrg­ sÝna Ý loftslagsmßlum, dragi ˙r losun grˇ­urh˙salofttegunda og hŠtti vi­ ÷ll ßform um olÝuvinnslu ß DrekasvŠ­inu.Um er a­ rŠ­a alheimsvi­bur­ ■vÝ sams konar g÷ngur munu fara fram Ý ParÝs, New York, Kaupmannah÷fn, London, Rˇm, Tokyo, BerlÝn, Jˇhannesarborg, Nřju Dehli, Melbourne og fj÷lda annarra borga um heim allan. B˙ist er vi­ a­ vi­bur­urinn Ý ßr ver­i jafnvel stŠrri en vi­bur­urinn Ý september Ý fyrra, en hann var sß stŠrsti tengdur loftslagsmßlum Ý s÷gunni.

Safnast ver­ur saman ß svo k÷llu­u "DrekasvŠ­i" ß horni KßrastÝgs, FrakkastÝgs og Njßlsg÷tu, ■a­an sem gengi­ ver­ur til kr÷fufundar ß LŠkjartorgi. Skřrsluh÷fundar IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) hafa teki­ af ÷ll tvÝmŠli um a­ ver­i haldi­ ßfram ß s÷mu braut muni ÷fgar Ý ve­ri valda miklum h÷rmungum um vÝ­a ver÷ld, hvort sem er Ý formi ■urrka, hitabylgna e­a Š ofsafengnari fßrvi­ra. Einnig gŠti yfirbor­ sjßvar hŠkka­ um allt a­ einn metra fyrir nŠstu aldamˇt og heimsh÷fin s˙rna hratt vegna sÝaukinnar losunar koltvÝsřrings ˙t Ý andr˙mslofti­. S˙rnun sjßvar mun lÝklega hafa grafalvarlegar aflei­ingar fyrir ═sland sem fiskvei­i■jˇ­, rÚtt eins og hŠkkun yfirbor­s sjßvar ˇgnar framtÝ­ ■eirra ■jˇ­a sem byggja lßglendar eyjar Ý Kyrrahafi. 

Nßnar

┴hugavert
 
-
-
-
-
-
-
Right to Choose: the consequences of forced marriage
Right to Choose: the consequences of forced marriage
'We Need an Energy Miracle' - vi­tal vi­ Bill Gates/ TheAtlantic
-
-
-
UNDP's Regional Programme for Africa in a nutshell
UNDP's Regional Programme for Africa in a nutshell
Does merging improve aid efficiency?, eftir Rachael Calleja/ DevPolicy
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

FrŠ­igreinar og skřrslur
FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Shell Accused of Failing to Clean Up Nigeria Oil Spills/ VOA
Shell Accused of Failing to Clean Up Nigeria Oil Spills/ VOA
-
-
-
-
-
-
Burundi sinks into violence as more African presidents seek controversial third terms/ KTN Kenya
Burundi sinks into violence as more African presidents seek controversial third terms/ KTN Kenya
-
-
-
-
-
-
Uganda elections 2016: Candidates step up campaigns on social media/ CCTV
Uganda elections 2016: Candidates step up campaigns on social media/ CCTV
-
-
-
-
-
-
-
-

Afsaki­ - hlÚ

HlÚ ver­ur ß ˙tgßfu Heimsljˇss nŠstu tvo mi­vikudaga, 18. og 25. nˇvember, vegna heimsˇknar ritstjˇrans til MalavÝ.

Hva­ bor­a b÷rnin?

- eftir Vilhjßlm Wiium umdŠmisstjˇra ŮSS═ Ý MalavÝ

Tilraunaverkefni um heimarŠkta­ar skˇlamßltÝ­ir hefur tekist einkar vel. Ljˇsm. VW.
Matarskortur er ein meginors÷k ■ess hversu sl÷kum ßrangri flest malavÝsk b÷rn nß Ý barnaskˇla. Ţmislegt anna­ er Ý ˇlagi Ý skˇlakerfinu, en a­ lŠra svangur er ekki vŠnlegt til ßrangurs. Alvarlegast er ■egar matarskortur veldur varanlegri og ˇafturkrŠfri vaxtarh÷mlun Ý ungum b÷rnum. ═ MalavÝ eiga rÝflega 40% barna undir fimm ßra aldri vi­ vaxtarh÷mlun a­ etja. ┴nŠgjulegt er a­ sjß a­ Ý nřjum heimsmarkmi­um um sjßlfbŠra ■rˇun er ˙trřming hungurs og vannŠringar ofarlega ß bla­i.
 
Til a­ sporna gegn matarskorti Ý skˇlum eru řmis skˇlamßltÝ­arverkefni Ý gangi Ý MalavÝ. Framarlega Ý flokki er MatvŠlaߊtlun Sameinu­u ■jˇ­anna (e. World Food Programme) en h˙n hefur stutt skˇlamßltÝ­ir Ý landinu Ý 16 ßr og njˇta ßrlega um 850 ■˙sund b÷rn gˇ­s af ■eim stu­ningi. Hef­bundin a­fer­ er a­ kaupa fj÷ldan allan af 50 kg mj÷lsekkjum Ý stˇrum ˙tbo­um og dreifa Ý skˇla. Ůar, Ý Grřlustˇrum pottum, er b˙inn til grautur ˙r mj÷linu sem b÷rnin fß ß disk e­a Ý bolla. Frekar ˇlystugt, en inniheldur ÷ll nŠringarefni sem ■arf.
 
Undanfarin ßr hafa menn leita­ lei­a til a­ auka gŠ­i og sjßlfbŠrni skˇlamßltÝ­a. Ekki ■ykir gott a­ rei­a sig ß stˇrar utana­komandi stofnanir og oft er stu­ningurinn ˇmarkviss ■vÝ upplřsingar um fj÷lda barna Ý hverjum skˇla taka langan tÝma a­ vinna sig Ý gegnum kerfi­. ╔g hef komi­ Ý skˇla sem fŠr mj÷l fyrir 1.200 b÷rn, en nemendafj÷ldinn er hins vegar 1.500 b÷rn. Var mÚr sagt a­ 1.200 b÷rn hef­u veri­ Ý skˇlanum ß sÝnum tÝma, en sÝ­an hef­i ■eim fj÷lga­ ßn ■ess a­ mj÷lpokunum hef­i fj÷lga­ til samrŠmis. Anna­ vandamßl er a­ Ý MalavÝ er oft illfŠrt milli sta­a ß regntÝmanum og m÷rg dŠmi eru um a­ mj÷lsekkir nßi ekki ß lei­arenda vegna ■ess. SÝ­an hefur s˙ hugsun hvarfla­ a­ m÷nnum a­ e.t.v. vŠri betra a­ styrkja bŠndur og matarframlei­slu Ý nßgrenni skˇla me­ ■vÝ a­ kaupa mat af ■eim frekar en af stˇrum, jafnvel al■jˇ­legum, mj÷lframlei­endum. Ţmsar lei­ir hafa veri­ prˇfa­ar, ■.ß.m. heimrŠkta­ar skˇlamßltÝ­ir.
 
Lystugur maturinn og inniheldur ÷ll nŠringarefni sem b÷rnin ■arfnast. Ljˇsm. VW.
┴ ßrinu 2012 hˇfst tilraunaverkefni um heimarŠkta­ar skˇlamßltÝ­ir Ý Mangochi hÚra­i Ý MalavÝ. Smßtt Ý sni­um, eins og tÝtt er um tilraunir, en ■rÝr skˇlar tˇku ■ßtt. Fjßrmagn kemur frß Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands og MatvŠlaߊtlun S.■. sÚr um framkvŠmd. ═ stuttu mßli felst verkefni­ Ý ■vÝ a­ mßltÝ­ir eru unnar ˙r hrßefnum ˙r nßgrenni skˇlanna og a­ ÷ll framkvŠmd er Ý h÷ndum sjßlfbo­ali­a sem tengjast skˇlunum og samfÚlaginu Ý kringum ■ß. ═ hverjum skˇla er matarnefnd sem sÚr um innkaup og eldamennsku, auk ■ess a­ sjß um a­ nŠgjanlegt vatn og eldivi­ur sÚ til sta­ar. SamvinnufÚl÷g bŠnda Ý nßgrenni skˇlans eru helstu vi­skiptavinir skˇlans og ßbyrgjast fÚl÷gin a­ koma daglega me­ ■ann mat sem panta­ur er. MatvŠlaߊtlunin ˙tbjˇ Ý upphafi matrei­slubˇk sem byggir ß hrßefnum ˙r nßgrenni skˇlanna og innihalda mßltÝ­irnar nau­synlegt nŠringarinnihald fyrir b÷rnin. Matarnefndirnar og ßhugasamt fˇlk ˙r samfÚlaginu var ■jßlfa­ Ý ■eim řmsu verkefnum sem nau­synlegt er a­ inna af hendi. Einn kennari hefur lyklav÷ld yfir b˙ri skˇlans, en annars sjß sjßlfbo­ali­ar um ÷nnur st÷rf. NßkvŠmt bˇkhald er haldi­ og tveir nefndarme­limir ■urfa bß­ir a­ skrifa undir ßvÝsanir. Regluleg upplřsingagj÷f er veitt til samfÚlagsins um hversu mikla peninga nefndin hefur fengi­, hversu miki­ hefur veri­ keypt, hversu margir krakkar fß a­ bor­a o.s.frv.
 
Nřlega heimsˇtti framkvŠmdastjˇri ŮSS═, ßsamt umdŠmisstjˇra og verkefnastjˇra Ý MalavÝ, tvo af ■essum skˇlum. Er skemmst frß a­ segja a­ ßnŠgjulega kom ß ˇvart hversu vel verkefni­ vir­ist ganga. Verkefni af ■essu tagi er flˇki­ og margt ■arf a­ ganga upp. ŮvÝ voru margar efasemdir Ý upphafi. En ■Šr voru kve­nar Ý k˙tinn Ý ■essari heimsˇkn. MßltÝ­irnar voru ˇlÝkt lystilegri en mj÷lgrauturinn hef­bundni. B÷rnin virtust almennt vel haldin og ßnŠg­. Vi­ fyrstu sřn vir­ist brottfall milli bekkja lŠgra en sÚst annars sta­ar. Okkur var sřnt bˇkhald og b˙ri­ auk ■ess a­ tala vi­ řmsa sem a­ verkefninu koma. Fulltr˙ar samvinnufÚlagana eru hŠstßnŠg­ir og vilja sjß fleiri skˇla taka ■ßtt. Frß ■eirra sjˇnarhˇli hefur nřr marka­ur fyrir framlei­sluna falli­ af himnum ofan. Starfsfˇlk MatvŠlaߊtlunarinnar ߊtlar a­ ß einu skˇlaßri hafi skˇlarnir ■rÝr keypt af samvinnufÚl÷gum bŠnda u.■.b. fj÷gur tonn af matv÷ru af řmsu tagi. Munar um minna Ý samfÚlagi ■ar sem v÷ruskipti eru i­ulega stundu­. SÝ­an voru okkur sag­ar řmsar s÷gur, t.d. um nemendur sem fara heim og bi­ja m÷mmur sÝnar n˙ endilega a­ elda mat eins og Ý skˇlanum. M÷mmurnar hafi sÝ­an lŠrt uppskriftirnar, ■.a. mßltÝ­ir heima fyrir ver­a fj÷lbreyttari og nŠringarrÝkari en ß­ur.
 
Starfsfˇlk MatvŠlaߊtlunarinnar lřstu margoft yfir miklu ■akklŠti til Ůrˇunarsamvinnustofnunar fyrir stu­ninginn. Vildi ■a­ meina a­ ■essi stu­ningur vi­ ■rjß skˇla hef­i valdi­ vatnaskilum, ■vÝ bŠ­i BrasilÝumenn og Nor­menn hafa veitt samskonar stu­ning, eftir a­ heimsŠkja "Ýslensku skˇlanna." N˙na fß 89 skˇlar Ý MalavÝ stu­ning vi­ heimarŠkta­ar skˇlamßltÝ­ir. Allt bendir til a­ fleiri muni fylgja Ý kj÷lfari­. 

Myndband frß upphafi verkefnisins ßri­ 2012.
Hjˇla­ til heilbrig­is

-eftir VÚdÝsi Sigr˙nar- og Ëlafsdˇttur starfsnema ŮSS═ Ý MalavÝ

Frß afhendingu 550 rei­hjˇla til heilbrig­isfulltr˙a fyrir tveimur ßrum. 
┴ umdŠmisskrifstofum Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MalavÝ, MˇsambÝk og ┌ganda starfa ■rÝr starfsnemar sem lÝkt og undanfarin ßr hafa fallist ß bei­ni Heimsljˇss um pistlaskrif ■ann tÝma sem ■eir dvelja Ý samstarfsl÷ndum ═slendinga. 

═ oktˇber tˇk Úg ■ßtt Ý eftirlitsfer­ ß heilsugŠslust÷­var Ý Mangochi hÚra­i en lř­heilsuverkefni ŮSS═ teygir anga sÝna ˙t Ý ÷ll umdŠmi hÚra­sins. Mangochi er r˙mlega sex ■˙sund ferkÝlˇmetrar a­ stŠr­ me­ tŠplega milljˇn Ýb˙a en takmark malavÝskra stjˇrnvalda er a­ tryggja Ýb˙um a­gengi a­ heilbrig­is■jˇnustu Ý innan vi­ ßtta kÝlˇmetra fjarlŠg­ frß heimilum sÝnum. Tali­ er a­ um fjˇr­ungur Ýb˙a Mangochi b˙i ekki vi­ ■au skilyr­i auk ■ess sem fŠstir Malava hafa a­gengi a­ farartŠki. HÚra­sspÝtalinn er Ý Mangochi bŠ og einungis ■ar starfa lŠknar. HÚra­inu er skipt Ý fimm svŠ­i og ß hverju ■eirra eru nokkrar heilsugŠslust÷­var auk spÝtalans Ý Monkey Bay. Ůar starfa hj˙krunarfrŠ­ingar, sj˙krali­ar auk hundru­a heilbrig­isfulltr˙a (Health Surveillance Assistants). Tilgangur eftirlitsfer­ar okkar var me­al annars a­ taka vi­t÷l vi­ heilbrig­isfulltr˙ana en ŮSS═ hefur stutt vi­ st÷rf ■eirra, me­ fjßrm÷gnun ˙tb˙na­s og ■jßlfunar.

St÷rf heilbrig­isfulltr˙anna ■rˇu­ust eftir mikinn kˇlerufarald ß sj÷unda ßratugnum. Ůß var ßhersla l÷g­ ß eftirfylgni me­ gŠ­um vatns og heilbrig­i ■orpsb˙a. Smßtt og smßtt ur­u st÷rf ■eirra vi­ameiri, en n˙ eru heilbrig­isfulltr˙arnir lykilstarfsmenn heilbrig­iskerfisins. Verkefnalistinn er langur. Hver og einn ber ßbyrg­ ß 2-15 ■orpum og mi­a­ er vi­ a­ hver heilbrig­isfulltr˙i hafi umsjˇn me­ 1000 Ýb˙um. Raunin er s˙ a­ talan fer jafnvel upp yfir 3000 Ýb˙a. Fulltr˙arnir ■urfa a­ heimsŠkja hvert ■orp a­ minnsta kosti einu sinni Ý mßnu­i, en dŠmi eru um a­ ■eir ■urfi a­ ganga Ý fleiri klukkutÝma til a­ komast ß ßfangasta­.

┴lag heilbrig­isfulltr˙anna er ekki a­eins lÝkamlegt heldur er ßbyrg­ ■eirra grÝ­arleg. Ůeir tengja almenning vi­ heilbrig­iskerfi­. Fulltr˙arnir fylgjast me­ heilsufari ■orpsb˙a, fŠ­ingum og dau­sf÷llum. Ůeir fylgjast sÚrstaklega me­ heilsu barna undir fimm ßra, vannŠringu og algengum sj˙kdˇmum. Upplřsingarnar eru skrß­ar og skila­ reglulega inn til hÚra­sstjˇrnar. Heilbrig­isfulltr˙arnir fylgjast me­ tilvonandi mŠ­rum og hvetja ■Šr til a­ eiga b÷rn sÝn ß fŠ­ingardeildum. Ůeir hvetja til hreinlŠtis og salernisnotkunar Ý ■orpunum, fylgjast me­ gŠ­um drykkjarvatns, frŠ­a um almennt heilbrig­i og getna­arvarnir, bˇlusetja, dreifa ormalyfjum auk ■ess sem ■eir bjˇ­a upp ß almenna heilsugŠslu ß sÚrstaklega tilgreindum d÷gum. Ůar er vettvangur fyrir einfalda sj˙kdˇmsgreiningu, malarÝu- og berklaprˇf auk ■ess sem fulltr˙arnir ßkve­a hvort senda eigi sj˙klinga til frekari lŠknissko­unar ß heilsugŠslust÷­.

Heilbrig­isfulltr˙arnir hafa umsjˇn me­ řmiss konar sjßlfbo­ast÷rfum innan ■orpanna, ■eir setja me­al annars ß fˇt ■orpsrß­ (Village Health Committee) og frŠ­a ■au um hlutverk sitt. Ůorpsrß­inu ber a­ fylgjast me­ heilsufari ■orpsb˙a auk st÷rfum heilbrig­isfulltr˙ans. Ůrßtt fyrir mikla ßbyrg­ er menntun heilbrig­isfulltr˙anna takm÷rku­. Krafa er um a­ ■eir hafi loki­ 2-4 ßra nßmi Ý framhaldsskˇla auk 8-12 vikna sÚrhŠf­s nßmskei­s ■ar sem ■eir fß me­al annars kennslu Ý bˇlusetningum, fyrstu hjßlp og sj˙kdˇmsgreiningu.

Ůa­ vekur fur­u a­ heilbrig­isfulltr˙arnir skulu sŠtta sig vi­ slÝkt starfsßlag. Ůeir sv÷ru­u a­ starfsßnŠgja ■eirra bygg­i ß samskiptum vi­ yfirmenn, samstarfsfÚlaga og ■orpsrß­. Fßir nefndu laun, enda ekki upp ß marga fiska. Ůar sem heilbrig­isfulltr˙arnir hafa innsřn inn Ý lÝf ■orpsb˙a, geta sagt til um framgang verkefna, greint a­stŠ­ur svo sem st÷­u salernismßla, gŠ­i vatns, heimafŠ­ingar og almennt heilbrig­i ■orpsb˙a, eru ■eir reglulega eltir uppi til upplřsinga÷flunar. Ůa­ er ■ˇ skřrt a­ miki­ ßlag ß heilbrig­isfulltr˙ana getur takmarka­ mj÷g getu ■eirra til a­ sinna verkefnum.

═ eftirlitsfer­inni tˇkum vi­ vi­t÷l vi­ heilbrig­isfulltr˙ana og spur­um um starfsumhverfi ■eirra. Flestir nefndu hvernig aukinn ˙tb˙na­ur haf­i bŠtt a­stŠ­ur ■eirra en Ý n˙verandi verkefni ŮSS═ og Mangochi hÚra­s fjßrmagna­i ŮSS═ kaup ß 550 rei­hjˇlum fyrir heilbrig­isfulltr˙ana auk ■ess a­ 35 manns fengu ■jßlfun sem ekki h÷f­u hloti­ hana ß­ur. ŮSS═ fjßrmagna­i einnig kaup ß vinnufatna­i, g˙mmÝ stÝgvÚlum og regnkßpum, fjarskiptab˙na­i auk skrßningarbˇka. Aukinn ˙tb˙na­ur til heilbrig­isfulltr˙anna er gott dŠmi um hvernig ÷rlÝti­ fjßrmagn getur gert lÝf og starf fˇlks margfalt bŠrilegra. Rei­hjˇl Ý h÷ndum heilbrig­isfulltr˙anna eykur grunn■jˇnustu til muna, hjˇli­ minnkar fer­atÝma fulltr˙ans margfalt ß mßnu­i og tryggir betra eftirlit Ý ■orpunum. Fleira fˇlk fŠr sj˙kdˇmsgreiningu, lyf, bˇlusetningar og vonandi fer­ast fleiri konur ß fŠ­ingardeildir til a­ fŠ­a b÷rnin sÝn. Rei­hjˇl heilbrig­isfulltr˙anna fŠrir ■˙sundir Malava nŠr heilbrig­iskerfinu. 

Glefsur ˙r s÷gu Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu - VIII. hluti
Fyrstu tvÝhli­a ■rˇunarverkefnin Ý TansanÝu, KenÝa og MˇsambÝk
Fyrir nokkrum ßrum birtust Ý Heimsljˇsi glefsur ˙r s÷gu Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu. ═ ljˇsi ■ess a­ flest bendir til a­ 45 ßra s÷gu sÚrstakrar stofnunar um tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu ═slands lj˙ki innan tÝ­ar eru ■essar stuttu frßsagnir endurbirtar.

Grein Ëlafs Bj÷rnssonar Ý tÝmaritinu 19. j˙nÝ ßri­ 1975.
Fjßrsvelti og a­st÷­uleysi einkenndu starf A­sto­ar ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin ■au tÝu ßr sem stofnunin starfa­i. H˙n var stofnu­ ßri­ 1971 og starfa­i til ßrsins 1981 ■egar Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands tˇk til starfa. A­sto­in, eins og h˙n var oftast nefnd, var ß hrakhˇlum me­ h˙snŠ­i ß starfstÝma sÝnum og haf­i a­eins starfsmann Ý hlutastarfi hÚr heima, Bj÷rn Ůorsteinsson, sem sÝ­ar var­ bŠjarritari Ý Kˇpavogi. Ůegar ß ßrunum 1972 til 1974 tˇk A­sto­in ■ßtt Ý ■vÝ, Ý samrß­i vi­ utanrÝkisrß­uneyti­, a­ kosta dv÷l Ýslenskra skipstjˇrnarmanna Ý Indlandi ■ar sem ■eir lei­beindu heimam÷nnum vi­ fiskvei­ar. En hver voru fyrstu og helstu verkefni A­sto­arinnar Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu og hvar?
 
ŮvÝ svarar Bj÷rn Dagbjartsson sem sÝ­ar var­ framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands og vÝsar til a­ildar ═slands ßri­ 1973 a­ svok÷llu­um Oslˇarsamningi frß 1968. Bj÷rn skrifar:
 
"Mest af ■vÝ fÚ sem veitt var til "A­sto­ar ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin" fram til ßrsins 1980 fˇr Ý ■a­ a­ grei­a framlag ═slands til norrŠnna samstarfsverkefna. Samstarfi­ var mj÷g nßi­. Verkefni voru ■annig uppbygg­ a­ eitt Nor­urlandanna haf­i yfirumsjˇn og stjˇrn ■ess me­ h÷ndum. St÷­ur voru auglřstar ß ÷llum Nor­url÷ndunum og reynt a­ sjß til ■ess a­ v÷rur og ■jˇnusta sem til ■yrfti vŠri keypt Ý ■vÝ norrŠna landi sem hagkvŠmast var. Framl÷g runnu ÷ll Ý einn pott samkvŠmt norrŠna deililyklinum (fordelingsn°glen) ■ar sem ═sland grei­ir 1%. Stjˇrn verkefnisins ger­i svo grein fyrir fjßrmßlunum, bŠ­i ߊtla­ri fjßr■÷rf samkvŠmt framkvŠmdaߊtlun, sem og notkun fjßr og framgangi verkefna.
 
┴ ■essum ßrum tˇk ═sland ■ßtt Ý uppbyggingu samvinnureksturs Ý TansanÝu og Kenřa og stˇrum landb˙na­arverkefnum Ý TansanÝu og MˇsambÝk. Margir ═slendingar voru rß­nir til ■essara verkefna og ═sland tˇk ■ßtt Ý a­ undirb˙a og fylgjast me­ verkefnum Ý gegnum sÚrstakar nefndir og rß­ sem til ■essa voru sett ß stofn." (FrÚttabrÚf um ■rˇunarmßl, 1999; 14 (2), bls. 3-4).
 
grein Ëlafs Bj÷rnssonar formanns stjˇrnar A­sto­arinnar Ý tÝmaritinu 19. j˙nÝ sem ˙t kom 1975 gerir hann nßnar grein fyrir ■essum fyrstu ■remur samnorrŠnu verkefnum sem ═sland ß a­ild a­ Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu, ■.e. svok÷llu­ samvinnuverkefni Ý KenÝa og TansanÝu, og landb˙na­arverkefni Ý TansanÝu. Verkefni­ Ý MˇsambÝk kemur til s÷gunnar sÝ­ar. "Samvinnuverkefnin felast Ý lei­beiningum um rekstur fyrirtŠkja me­ samvinnusni­i. Er ■ar um a­ rŠ­a fyrirtŠki ß svi­i v÷rudreifingar, framlei­slu, lßnastarfsemi og fleira. Allmargir rß­unautar eru starfandi Ý bß­um l÷ndunum og veita me­al annars lei­beiningar um rekstur fyrirtŠkjanna, reikningshald og samvinnufrŠ­slu. Landb˙na­arverkefni­ Ý TanzanÝu felst hins vegar Ý ■vÝ a­ Nor­url÷ndin reka sameiginlega stofnun, sem veitir řmis konar frŠ­slu um jar­rŠkt og kvikfjßrrŠkt og rekur auk ■ess vÝ­tŠka tilraunastarfsemi Ý řmsum greinum landb˙na­ar, sem rekinn er Ý TanzanÝu. N˙ eru alls starfandi nÝu ═slendingar sem rß­unautar vi­ ■essi verkefni Ý ■essum tveimur AfrÝkurÝkjum. Starfa ■eir allir vi­ samvinnuverkefnin Ý Kenyu og TanzanÝu. Tveir eru a­ st÷rfum Ý TanzanÝu, ■eir Baldur Ëskarsson og Gunnar Ingvarsson. ═ Kenyu eru starfandi sj÷ rß­unautar, ■eir Haukur Ůorgilsson, Jˇhannes Jensson, Ëlafur Ottˇsson, Ëskar Ëskarsson, Sigf˙s Gunnarsson, Sigurlinni Sigurlinnason og Steinar H÷skuldsson."
 
═ fyrsta t÷lubla­i FrÚttabrÚfs A­sto­arinnar frß jan˙ar 1977 eru upplřsingar um fyrirhuga­ verkefni Ý MˇsambÝk. Ůar segir: "═ nokkurn tÝma hafa umrŠ­ur um a­ stofna til fleiri samnorrŠnna verkefna en Ý TanzanÝu og Kenya veri­ ofarlega ß baugi ß formannarß­stefnum norrŠnu ■rˇunarlandastofnananna. Hefur einkum komi­ til ßlita a­ veita Mosambique a­sto­ ß lÝkum grundvelli og gert er Ý Kenya og TanzanÝu. ═slendingar hafa ekki geta­ teki­ jßkvŠ­a afst÷­u til ■essa mßls ■ar e­ fjßrmagn til slÝks verkefnis yr­i a­ fß hjß fjßrveitingavaldinu, en til ■essa hefur ekki fengist meira en svo a­ hŠgt hefur veri­ a­ standa vi­ skuldbindingar ■Šr sem ═slendingar tˇku ß sig vegna verkefnanna Ý Kenya og TanzanÝu."
 
Meira sÝ­ar. -Gsal

facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Heimsljˇs er frŠ­slu- og upplřsingarit um ■rˇunarmßl og ■rˇunarsamvinnu. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß ■vÝ a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Heimsljˇs birtir gjarnan greinar um ■rˇunarmßl en ŠtÝ­ undir nafni og ß ßbyrg­ h÷funda. SlÝkar greinar ■urfa ekki a­ endurspegla stefnu ŮSS═. Einungis greinar undir nafni framkvŠmdastjˇra teljast endurspegla vi­horf stofnunarinnar.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappir Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mßt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105