gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
8. ßrg. 275. tbl.
19. ßg˙st 2015
Styttist Ý tÝmamˇtafund ■jˇ­arlei­toga um framtÝ­ heimsins:
Samkomulag um sjßlfbŠr ■rˇunarmarkmi­ sem taka vi­ af ■˙saldarmarkmi­unum
The Road to the SDGs: A discussion with students

Fulltr˙ar a­ildarrÝkja Sameinu­u ■jˇ­anna nß­u Ý byrjun ßg˙stsmßna­ar tÝmamˇtasamkomulagi um nř ■rˇunarmarkmi­ sem taka vi­ af ■˙saldarmarkmi­unum. Ůau nefnast sjßlfbŠr ■rˇunarmarkmi­ - SDG (Sustainable Development Goals) og ver­a formlega sam■ykkt ß lei­togafundi ß allsherjar■ingi Sameinu­u ■jˇ­anna Ý lok nŠsta mßna­ar. Nřju ■rˇunarmarkmi­in nß til allra rÝkja heims, ekki a­eins ■rˇunarrÝkja, og sjßlfbŠr ■rˇun er Ý ÷ndvegi eins og yfirheiti­ ber me­ sÚr.

"Samkomulagi­ um hin nřju sjßlfbŠru markmi­ felur Ý sÚr 15 ßra ߊtlun til ■ess a­ ˙trřma fßtŠkt, hungri, stu­la a­ jafnrÚtti kynjanna, bŠta lÝfsgŠ­i og grÝpa til brřnna rß­stafana til ■ess a­ koma Ý veg fyrir loftslagsbreytingar. ═ tilefni af ■vÝ a­ samkomulaginu var nß­, sag­i Ban Ki-moon, framkvŠmdarstjˇri SŮ, a­ vi­ gŠtum or­i­ fyrsta kynslˇ­in sem bindur enda ß fßtŠkt og sÝ­asta kynslˇ­in til ■ess a­ geta komi­ Ý veg fyrir verstu ßhrif loftslagsbreytinga ß­ur en ■a­ ver­ur of seint," sag­i Ý FÚsbˇkarfŠrslu frß FÚlagi Sameinu­u ■jˇ­anna Ý sÝ­ustu viku.

Markmi­in eru sautjßn a­ t÷lu, undirmarkmi­ 169 talsins, og rÝkjum heims er Štla­ a­ nß ■eim fyrir ßri­ 2030. Markmi­in fela Ý sÚr a­ ˙trřma sßrustu fßtŠkt Ý heiminum, auka velmegun jar­arb˙a og hl˙a a­ umhverfinu ß sama tÝma.

Frß ■vÝ ■˙saldarmarkmi­in voru sam■ykkt hafa 700 milljˇnir manna brotist ˙t ˙r vi­jum fßtŠktar, en einnig hefur gÝfurlegur ßrangur nß­st Ý barßttu vi­ sj˙kdˇma og lŠkkun barnadau­a, a­gengi a­ vatni og skˇlag÷ngu barna.
 
"Ůetta eru markmi­ Ý ■ßgu fˇlksins, a­ger­aߊtlun sem mi­ar a­ ■vÝ a­ upprŠta fßtŠkt Ý ÷llum sÝnum birtingarmyndum," er haft eftir Ban Ki-moon, a­alframkvŠmdastjˇra Sameinu­u ■jˇ­anna ß vef Upplřsingaskrifstofu SŮ. "Ůau eru ˇafturkallanlegan, eiga vi­ alls sta­ar og munu engan skilja eftir. Markmi­i­ er a­ tryggja fri­ og velmegun me­ fˇlki­ og plßnetuna Ý fyrirr˙mi."

Samningavi­rŠ­ur hafa sta­i­ yfir Ý meir en tv÷ ßr og almennir borgarar Ý a­ildarrÝkjum SŮ hafa aldrei teki­ eins mikinn ■ßtt Ý mˇtun ßkvar­ana. 

"SjßlfbŠru ■rˇunarmarkmi­in sautjßn tengjast innbyr­is og bera a­ lÝta ß sem eina heild. Ůau mi­a a­ ■vÝ a­ ry­ja burt hindrunum Ý vegi fyrir sjßlfbŠrri ■rˇun me­ ■vÝ a­ takast ß vi­ ˇjafnrÚtti, ˇsjßlfbŠra neyslu og framlei­slu, skort ß mannsŠmandi atvinnu, svo eitthva­ sÚ nefnt. Eins og nŠrri mß geta er umhverfi­ Ý ÷ndvegi og eru sÚrst÷k markmi­ um vernd ˙thafa og um vistkerfi og fj÷lbreytni lÝfrÝkisins," segir Ý frÚtt UNRIC.

Sam■ykkt a­ildarrÝkjanna kemur Ý kj÷lfar ßrangursrÝkrar rß­stefnu um fjßrm÷gnun ■rˇunar Ý Addis Ababa Ý j˙lÝmßnu­i. Vonast er til a­ sam■ykkt sjßlfbŠru ■rˇunarmarkmi­anna muni auka lÝkur ß ■vÝ a­ samingavi­rŠ­ur um nřjan bindandi loftslagssßttmßla skili tilŠtlu­um ßrangri en stefnt er a­ ■vÝ a­ undirrita hann ß loftslagsrß­stefnu Sameinu­u ■jˇ­anna Ý ParÝs 30. nˇvember til 11. desember nŠstkomandi.

Verdens lande planlŠgger 15 ňr lang kamp mod sult, fattigdom og klimaforandringer/ Politiken
┴rsskřrsla ŮSS═ fyrir ßri­ 2014:
MalavÝ me­ 36% af heildarframl÷gum Ůrˇunarsamvinnustofnunar ßri­ 2014
Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands rß­stafa­i 1,594,6 milljˇnum krˇna til tvÝhli­a ■rˇunara­sto­ar ß ßrinu 2014 sem er 13% lŠkkun frß ßrinu 2013. Framl÷g ═slands til ■rˇunarsamvinnu nßmu 0,21% af vergum ■jˇ­artekjum ßri­ 2014, en var 0,23% ßri­ ß undan, og nam hlutdeild ŮSS═ 38,6% af ■eirri upphŠ­.

Til MalavÝ var vari­ sem nemur 36% af heildarframl÷gum stofnunarinnar, e­a 578 milljˇnum krˇna sem er 9% lŠkkun framlaga milli ßra. Til ┌ganda var rß­stafa­ 23% af heildinni e­a um 362 milljˇnum krˇna sem er 26% lŠkkun milli ßra. Til MˇsambÝk var rß­stafa­ 20% af heildinni e­a um 320 milljˇnum krˇna sem er svipa­ og ßri­ ß undan. Til jar­hitaverkefna og samstarfs var vari­ 200 milljˇnum krˇna e­a 13% af heildinni sem er svipa­ og ßri­ ß­ur. ┌tgj÷ld til a­alskrifstofu nßmu 114 milljˇnum krˇna og lŠkku­u um 14% milli ßra og voru 7% af heildarrß­st÷fun ŮSS═.

Nßnast jafn miklu var vari­ til fiskimßla og Ý fÚlagslega innvi­i ß ßrinu 2014, um 315 milljˇnum Ý hvorn mßlaflokk sem er um 20% af heildarframl÷gum Ý ■essa mßlaflokka. ┴ri­ ß undan var vari­ mestu til fiskimßla e­a 27% svo ■a­ er helsta breytingin milli ßra. ═ mennta- og heilbrig­ismßl er lÝka vari­ svipu­u og ß sÝ­asta ßri, 14% af heildinni e­a um 228 milljˇnum Ý hvorn mßlaflokk.  Framl÷g til orkumßla standa nßnast Ý sta­ en til vatns- og hreinlŠtismßla fer 11% af heildarframl÷gum sem er veruleg hŠkkun milli ßr. Til kynningar- og ˙tbrei­slumßla fer ßfram um 2% af heildarframl÷gum stofnunarinnar.


Barßttan gegn hjˇnabandi ungra st˙lkna:
Sřnt fram ß a­ einfaldar a­ger­ir duga til a­ fŠkka barnabr˙­kaupum

Hva­a rß­ duga til ■ess a­ draga ˙r barnahjˇnab÷ndum Ý sunnanver­ri AfrÝku? Ůessi spurning hefur veri­ ßleitin sÝ­ustu ßrin ■egar sjˇnum hefur Ý vaxandi mŠli veri­ beint a­ ■vÝ b÷li sem barnabr˙­kaup eru Ý ■essum heimshluta. Me­al ■jˇ­a sunnan Sahara Ý AfrÝku gengur fjˇr­ungur unglingsst˙lkna Ý hjˇnaband fyrir ßtjßn ßra aldur - og ein af hverjum tÝu fyrir fimmtßn ßra aldur.

┴ hverju ßri giftast 14 milljˇnir st˙lkna ß­ur en ■Šr ver­a ßtjßn ßra. Ůegar barnungar st˙lkur er neyddar Ý hjˇnband eru yfirgnŠfandi lÝkur ß ■vÝ a­ formlegri skˇlag÷ngu lj˙ki og tŠkifŠri ■eirra Ý lÝfinu sker­ist. Rannsˇknir sřna a­ giftar unglingsst˙lkur eru lÝklegri en a­rar til a­ upplifa ofbeldi af hßlfu eiginmanns, ■eim er ■r÷ngva­ til kynlÝfsathafna ßn sam■ykkis og eiga ß hŠttu a­ smitast af HIV e­a ÷­rum kynsj˙kdˇmum. Aukinheldur eru miklar lÝkur ß ■vÝ a­ st˙lkurnar ver­i barnshafandi.

═ sÝ­ustu viku birtu vÝsindamenn Ý BandarÝkjunum, frß Population Council, upplřsingar og rannsˇknarg÷gn um ßrangur af mismunandi a­fer­um sem reyndar voru Ý ■eim tilgangi a­ hŠkka giftaraldur ■eirra st˙lkna sem eru Ý sÚrst÷kum ßhŠttuhˇpi. Jafnframt voru birtar kostna­art÷lur  og lei­beiningar fyrir fÚl÷g og stofnanir sem sřna ■essum mßlaflokki ßhuga og vilja bŠta st÷­u ungra st˙lkna. Rannsˇknirnar voru fjßrmagna­ar af Ůrˇunarsamvinnustofnun BandarÝkjanna, USAID, en verkefni­ bar yfirheiti­ "Building an Evidence Base to Delay Child Marriage."

Verkefni­ nß­i til landsvŠ­a Ý ■remur AfrÝkurÝkjum, E■ݡpÝu, TansanÝu og B˙rkina Fasˇ og fˇl Ý sÚr fjˇrar mismunandi a­fer­ir til a­ hŠkka giftingaraldur st˙lkna ß aldrinum tˇlf til sautjßn ßra. A­fer­irnar fjˇrar voru ■essar: umrŠ­a Ý nŠrsamfÚlaginu me­ upplřsingagj÷f um hŠtturnar sem fylgja barnahjˇnab÷ndum, borgarafundir og ■ßtttaka tr˙arlei­toga; stu­ningur vi­ menntun st˙lkna me­ ■vÝ a­ grei­a fyrir ■Šr nßmsg÷gn e­a skˇlab˙ning; annar fjßrhagslegur stu­ningur vi­ fj÷lskyldur st˙lkna gegn ■vÝ a­ ■Šr giftist ekki strax eins og a­ fŠra ■eim hŠnur e­a geitur; og loks sambland af fyrrnefndum a­fer­um.

Rannsˇknin leiddi Ý ljˇs a­ ■essar einf÷ldu a­fer­ir skilu­u gˇ­um ßrangri og h÷f­u Ý f÷r me­ sÚr umtalsver­a frestun ß giftingu. ═ skřrslu vÝsindamannanna eru tilgreind nßkvŠm og m÷rg dŠmi frß hverju landi en nefna mß t.d. a­ Ý samfÚl÷gum Ý E■ݡpÝu ■ar sem st˙lkur nutu stu­nings vegna menntunar voru 12-14 ßra st˙lkur Ý 94% tilvika ˇlÝklegri en vi­mi­unarhˇpur til ■ess a­ giftast ungar. ═ ÷­rum samfÚl÷gum ■ar sem fj÷lskyldur st˙lkna ß aldrinum 15-17 ßra fengu tvŠr hŠnur fyrir hvert ßr sem stelpurnar hÚldu ßfram nßmi var ßrangurinn um 50%.

Verkefni­ Ý B˙rkÝna Fasˇ hˇfst ßri sÝ­ar en hin og ■a­an eru ekki a­ vŠnta rannsˇknarni­ursta­na fyrr en ß nŠsta ßri.

Ínnur rannsˇkn Ý KenÝa
Ni­urst÷­ur annarrar bandarÝskrar rannsˇknar sem birtist ß d÷gunum Ý vÝsindaritinu Social Science and Medicine sřnir a­ fjßrhagslegur stu­ningur vi­ unglingsst˙lkur og ungar konur til a­ ganga menntaveginn er jßkvŠ­ur og 5% meiri lÝkur voru ß ■vÝ a­ ■Šr frestu­u barneignum. Stu­ningurinn haf­i hins vegar ekki marktŠk ßhrif til hŠkkunar ß giftingaraldri.  S˙ rannsˇkn stˇ­ yfir ß ßrunum 2007 til 2011 og nß­i til st˙lkna Ý erfi­um fÚlagslegum a­stŠ­um Ý KenÝa.

ŮrÝr starfsnemar nřkomnir til samstarfs■jˇ­a Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý AfrÝku

gunnisal
Ljˇsmynd frß ┌ganda: gunnisal
Um sÝ­ustu helgi hÚldu ■rjßr ungar konur til starfa Ý samstarfsl÷ndum Ůrˇunarsamvinnu-stofnunar Ý AfrÝku og koma til me­ a­ dvelja ■ar Ý fjˇra mßnu­i ß umdŠmisskrifstofum okkar Ý starfsnßmi, fram til 15. desember. ┴ fjˇr­a tug umsˇkna barst a­ ■essu sinni um starfsnemast÷­urnar en ■Šr eru Štla­ar ungu hßskˇlafˇlki me­ brennandi ßhuga ß ■rˇunarmßlum sem hefur afla­ sÚr reynslu og menntunar um mßlaflokkinn. Starfsnemarnir ■rÝr munu skrifa reglubundi­ Ý Heimsljˇs eins og starfsnemar hafa gert sÝ­ustu ßrin.

Til MalavÝ var rß­in VÚdÝs Sigr˙nar Ëlafsdˇttir sem hefur meistaragrß­u Ý ■jˇ­frŠ­i frß Hßskˇla ═slands og BSc grß­u Ý International Business and Politics frß Vi­skiptahßskˇla Kaupmannahafnar. H˙n hefur frß 2014 sˇtt diplˇmanßm Ý hagnřtri jafnrÚttisfrŠ­i vi­ Hßskˇla ═slands.

Til MˇsambÝk var rß­in Halla ١rey Victorsdˇttir sem er me­ meistaragrß­u Ý fri­ar- og ■rˇunarfrŠ­um frß Linnaeus hßskˇla Ý SvÝ■jˇ­ og vann m.a. vettvangsrannsˇkn fyrir lokaritger­ Ý MˇsambÝk. Halla hefur ennfremur loki­ BA prˇfi Ý mannfrŠ­i vi­ Hßskˇla ═slands og leggur n˙ stund ß MPA nßm Ý opinberri stjˇrnsřslu vi­ H═ me­ sÚrhŠfingu ß svi­i al■jˇ­asamskipta.

Til ┌ganda  var rß­in Selma Sif ═sfeld Ëskarsdˇttir sem er me­ meistaragrß­u Ý ■rˇunarfrŠ­i frß Hßskˇla ═slands og vann Ý ┌ganda a­ rannsˇkn fyrir lokaritger­ um menntakerfi­ Ý ┌ganda. Selma Sif hefur einnig BA prˇf Ý mannfrŠ­i frß H═ en hefur veri­ b˙sett Ý Bretlandi sÝ­ustu ßrin Ý skiptinßmi Ý mannfrŠ­i vi­ Durham hßskˇla.

Tekst a­ ˙trřma l÷munarveiki?
Eitt ßr li­i­ frß ■vÝ sj˙kdˇmurinn greindist sÝ­ast Ý AfrÝku

═ ■essum mßnu­i var ■vÝ fagna­ hjß Sameinu­u ■jˇ­unum a­ ßr er li­i­ frß ■vÝ sÝ­asta tilvik l÷munarveiki greindist Ý AfrÝku en ■essi skŠ­i sj˙kdˇmur greindist sÝ­ast Ý SˇmalÝu 11. ßg˙st Ý fyrra og mßnu­i ß­ur haf­i komi­ upp tilvik Ý NÝgerÝu. 

Liti­ er ■essi tÝmamˇt sem ßfangasigur Ý barßttunni vi­ l÷munarveikina en ekki sem fullna­arsigur ■vÝ til ■ess a­ sta­festing fßist ß ■vÝ a­ ßlfan sÚ laus vi­ sj˙kdˇminn ■urfa a­ lÝ­a ■rj˙ frß ■vÝ sÝ­asta tilvik greindist. Fyrir fßeinum ßratugum, ßri­ 1988, greindust 350 ■˙sund manns me­ sj˙kdˇminn en a­eins 15 tilvik ß sÝ­asta ßri, ÷ll Ý tveimur l÷ndum, Afganistan og Pakistan.

Ůess er vŠnst a­ innan tÝ­ar ver­i unnt a­ ˙trřma l÷munarveiki me­ ÷llu Ý heiminum en a­eins einum sj˙kdˇmi hefur til ■essa ver­i algerlega ˙trřmt, bˇlusˇtt. Engin lŠkning er til vi­ l÷munarveiki en bˇluefni verndar au­veldlega fˇlk gegn sj˙kdˇmnum.

Ëttast a­ fleiri konur deyi af barnsf÷rum Ý SÝerra Leone:
Barnshafandi konur for­ast enn sj˙krah˙s af ˇtta vi­ ebˇlusmit

┴ sÝ­ustu ■rettßn ßrum hefur dregi­ stˇrlega ˙r mŠ­radau­a Ý Vestur-AfrÝku rÝkinu SÝerra Leone. ┴stŠ­an er fyrst og fremst s˙ a­ stjˇrnv÷ld tˇku upp gjaldfrjßlsa heilbrig­is■jˇnustu fyrir barnshafandi konur, a­ ■vÝ er fram kemur Ý frÚttaskřringu IRIN frÚttaveitunnar. N˙ er ˇttast a­ afturf÷r ver­i ß ■essu svi­i og IRIN segir a­ ein alvarlegasta aflei­ing ebˇlufaraldursins, sem ■ˇ sÚ sjaldan haldi­ ß lofti, sÚ einmitt a­ ■essi mikli ßrangur Ý barßttunni vi­ mŠ­radau­a kunni a­ ver­a a­ engu.

Tvennt kemur til: Ý fyrsta lagi lag­i faraldurinn r˙mlega 220 heilbrig­isstarfsmenn a­ velli, um 7% allra heilbrig­isstarfsmanna Ý ■vÝ fßmenna landi, ■ar ß me­al fj÷lmargar ljˇsmŠ­ur, og ljˇst a­ langan tÝma tekur a­ mennta og ■jßlfa nřtt starfsfˇlk. ═ ÷­ru lagi er landlŠgur ˇtti me­al almennings gagnvart sj˙krah˙sum og lŠknum eftir ebˇlufaraldurinn sem hefur kosta­ 4000 mannslÝf Ý SÝerra Leone. Margar barnshafandi konur veigra sÚr ■vÝ vi­ a­ fara ß fŠ­ingardeildir sj˙krah˙sa af ˇtta vi­ a­ smitast ■ar af ebˇluveirunni og kjˇsa a­ fŠ­a heima - me­ tilheyrandi ˇ÷ryggi.

Al■jˇ­abankinn gaf ˙t skřrslu Ý sÝ­asta mßnu­i - Healthcare Worker Mortality and the Legacy of the Ebola Epidemic - ■ar sem fram kom a­ tÝ­ni mŠ­radau­a Ý SÝerra Leone gŠti hŠkka­ vegna ebˇlufaraldursins um 74% og or­i­ svipu­ og h˙n var Ý lok borgarastyrjaldarinnar ßri­ 2002. A­ mati Al■jˇ­abankans er sambŠrileg tala fyrir LÝberÝu 111% og 38% fyrir LÝberÝu, en ■essi ■rj˙ l÷nd ur­u sem kunnugt er verst ˙ti Ý ebˇlufaraldrinum.

Gu­r˙n MargrÚt Pßlsdˇttir stofnandi ABC barnahjßlpar segir af sÚr formennsku

Gu­r˙n MargrÚt Pßlsdˇttir hefur lßti­ af st÷rfum fyrir ABC barnahjßlp og sagt af sÚr sem forma­ur ABC ß ═slandi.  Gu­r˙n MargrÚt tilkynnti starfsfˇlki ABC um ßkv÷r­un sÝna eftir stjˇrnarfund ABC Ý sÝ­ustu viku. Pßll Elfar Pßlsson varastjˇrnarma­ur er nřr stjˇrnarforma­ur ABC barnahjßlpar ß ═slandi. 

Gu­r˙n MargrÚt  segir a­ me­ afs÷gn sinni vilji h˙n axla ßbyrg­ ß ■eirri st÷­u sem upp kom Ý starfi samtakanna Ý KenÝa. Fram kemur ß heimasÝ­u ABC barnahjßlpar a­ h˙n  vŠnti ■ess a­ ßkv÷r­un hennar stu­li a­ ■vÝ a­ var­veita tr˙ver­ugleika starfsins og treysta ■a­ Ý sessi til framtÝ­ar.

Gu­r˙n MargrÚt Štlar a­ setjast ß skˇlabekk Ý haust og sŠkja framhaldsnßm Ý ■rˇunarfrŠ­um. 


┴hugavert
FrŠ­igreinar og skřrslur
TvŠr milljˇnir til Mi­-AfrÝkulř­veldisins frß SOS Barna■orpum

SOS Barna■orpin ß ═slandi hafa ßkve­i­ a­ senda a­ lßgmarki tvŠr milljˇnir krˇna til ney­ara­sto­ar Ý Mi­-AfrÝkulř­veldinu en samt÷kin hafa sinnt ney­ara­sto­ Ý landinu sÝ­ustu tv÷ ßr. Ney­in ver­ur sÝfellt meiri eftir a­ borgarastyrj÷ld braust ˙t Ý landinu Ý byrjun ßrs 2013. Skelfileg mannrÚttindabrot og aukin ˙tbrei­sla sj˙kdˇma eru fylgifiskar hina blˇ­ugu ßtaka og ver­a b÷rnin Ý landinu ■vÝ mi­ur verst ˙ti.


FrÚttir og frÚttaskřringar

Humans have already used up 2015's supply of Earth's resources - analysis/ TheGuardian
-
Countries reach historic agreement to generate financing for new sustainable development agenda/ UN
-
NěDHJĂLP KAN OGS┼ HJĂLPE P┼ DEN LANGE BANE/ VerdensBedsteNyheder
-
Umsˇknarfrestur vegna ■rˇunarsamvinnuverkefna framlengdur/ UtanrÝkisrß­uneyti­
-
Stringent hygiene protocols keep classrooms in West Africa free of Ebola, other infections - UNICEF/ UNNewsCentre
-
Searching for middle ground in UK anti-corruption efforts/ Devex
-
Uganda, Kenya increase economic cooperation/ DW
-
INTERVIEW-Think the world's getting worse? Think again, says economist/ Reuters
-
BRITAIN'S FBI HUNTING FOREIGN POLITICIANS LAUNDERING MILLIONS THROUGH UK/ TheSun
-
WHY STOPPING PEACEKEEPER ABUSE IS SO POLITICALLY DIFFICULT. AND SO VERY IMPORTANT/ UNDispatch
-
Pages of Book Could Provide Safe Drinking Water for Millions/ VOA
Guinea-Bissau President Vaz fires Pereira government/ DW
-
Br˙­argjald l÷glegt Ý ┌ganda en ekki hŠgt a­ fß endurgreitt/ VÝsir
-
Secret aid worker: sexual harassment and discrimination in the industry/ TheGuardian
-
In Focus: Climate Smart Agriculture/ CGiar
-
UN unveils SDG indicators for dissection/SciDev
-
Senate introduces Reach Every Mother and Child Act to prevent deaths/ Bread.org
-
Google launches low-cost smartphone in Africa/ DW
-
World Bank: clean energy is the solution to poverty, not coal/ TheWorldBank
-
Central African Republic: meeting reported victim of sexual assault, UNICEF provides 'every possible help'/ UNNewsCentre
-
New UN report finds almost no industry profitable if environmental costs were included/ ExposingTheTruth
-
Bright ideas for better aid/ IRIN
-
Ugandan Women Hail Partial Success Over "Bride Price" System/ IPS
-
═sland Ý samstarfi vi­ MalavÝ Ý 25 ßr/ UtanrÝkisrß­uneyti­
-
IF AFRICA BANKS ITS DEMOGRAPHIC DIVIDEND - Boom or gloom?/ TheEconomist
-
Eyewitness: the women and girls rescued from Boko Haram in Nigeria/ TheGuardian
-
Gay Pride Ý ┌ganda haldi­ Ý fyrsta sinn/ Kvennabla­i­
-
Every County in Kenya is About to Receive One of These Amazing "Solar Classrooms in a Box"/ Magazxine.Good
-
The U.N. at 70: Leading the Global Agenda on Women's Rights and Gender Equality - Part Two/ IPS
-
Fj÷lgun mannkyns samsvarar Ýb˙afj÷lda Ůřskalands ß hverju ßri/ Mbl.is
-
Just growing more food won't help to feed the world/ TheGuardian
-
Changing habits and behaviours is key to overcome vaccine hesitancy - UN health agency/ UNNewsCentre
-
Prospects for Peace in South Sudan Fading Fast/ IPS

Elyx leggur Ý 70 daga hnattfer­

 Teiknimyndapersˇnan Elyx, vef-sendiherra Sameinu­u ■jˇ­anna, byrjar ß morgun fer­ Ý kringum j÷r­ina ß sj÷tÝu d÷gum.

Tilefni­ er sj÷tugsafmŠli Sameinu­u ■jˇ­anna 24. oktˇber Ý ßr. ═sland er einn ßfangasta­a hans. 
Elyx, Štlar a­ heimsŠkja sveitir Sameinu­u ■jˇ­anna og kynnast fˇlki Ý fimm heimsßlfum Ý Švintřrafer­ sinni sem hŠgt ver­ur a­ fylgjast me­ ß vefsÝ­unniwww.elyx70days.com og ß samskiptami­lum (Myllumerki (Hashtags) #UN70 og #Elyx70Days) frß og me­ laugardegi.


Of lÝtil til a­ breyta heiminum, en...
 
- eftir Engilbert Gu­mundsson framkvŠmdastjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands
 
Ljˇsmynd frß ┌ganda: gunnisal
═slensk a­sto­ vi­ fßtŠkar ■jˇ­ir er of lÝtil ein og sÚr til a­ breyta heiminum. Ůa­ segir sig sjßlft vegna smŠ­ar okkar. En ■egar vi­ v÷ndum okkur vel og finnum okkur vettvang vi­ hŠfi getum vi­ haft mikil og varanleg ßhrif ß nŠrsamfÚlag Ý fßtŠkum l÷ndum.

┴ eyjum Ý ViktorÝuvatni Ý ┌ganda sem kallast Kalangala břr mannfj÷ldi sem slagar upp Ý fj÷lda Ýb˙a ReykjavÝkur. ═b˙arnir lifa a­ mestu ß fiskvei­um og b˙a dreift ß m÷rgum eyjum. Ůarna hefur Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands starfa­ me­ hÚra­syfirv÷ldum um ßrabil vi­ a­ bŠta afkomu fiskimanna og fj÷lskyldna ■eirra og styrkja opinbera ■jˇnustu. Ůa­ tekur langan tÝma a­ sjß ßrangur af slÝku starfi, en ß undanf÷rnum ßrum h÷fum vi­ byrja­ a­ sjß a­ a­sto­in er a­ skila gˇ­um ßrangri.

BŠtt l÷ndunara­sta­a og hreinlŠtisa­sta­a henni tengd hefur dregi­ ˙r brottfalli og skemmdum ß afla, sem aftur hefur auki­ tekjur fiskimanna af hverjum fiski sem dreginn er ß land. Og l÷ndunarbryggjur me­ viktunara­st÷­u og opinberu eftirliti draga ˙r lÝkum ß ■vÝ a­ svindla­ sÚ ß fiskim÷nnunum me­ ■yngd aflans. Svipa­a s÷gu mß segja frß l÷ndunarst÷­um vi­ ÷nnur st÷­uv÷tn Ý ┌ganda ■ar sem Ůrˇunarsamvinnustofnun hefur stutt vi­ bŠtta l÷ndunara­st÷­u og me­fer­ afla.

┴ l÷ndunarst÷­um Kalangalaeyja h÷fum vi­ einnig stutt vi­ uppbyggingu ß hreinlŠtisa­st÷­u og ÷flun ß hreinu vatni fyrir Ýb˙ana. Ůetta hefur mŠlst afar vel fyrir og vi­ sjßum a­ fiskimanna-fj÷lskyldur hafa teki­ a­ flytja ß ■essa sta­i til a­ geta nřtt sÚr a­st÷­una. Fiski■orp myndast, lÝkt og ger­ist ß ═slandi fyrir 100 ßrum og řta undir framfarir.

Mestu breytingarnar hafa ■ˇ or­i­ Ý menntun barna. ═ dreif­u eyjasamfÚlagi var erfitt a­ koma ÷llum b÷rnum Ý skˇla. Me­ stu­ningi Ůrˇunarsamvinnustofnunar gat hÚra­sstjˇrnin byggt nřja og betri skˇla og komi­ upp heimavistum fyrir b÷rn af smŠrri eyjunum. Til a­ bŠta kennsluna var gripi­ til řmissa rß­a, ■ar ß me­al voru kennarar ■jßlfa­ir og bygg­ fyrir ■ß h˙s a­ b˙a Ý. ┴­ur en Ýslenski stu­ningurinn hˇfst ra­a­ist Kalangala jafnan Ý hˇp ■eirra 10 hÚra­a ■ar sam nßmsßrangur var lakastur, Ý svona 110. sŠti. N˙, 10 ßrum seinna ra­ast hÚra­i­ Ý hˇp 20 - 30 bestu hÚra­anna, af um 120, og ■a­ eru b÷rnin ß heimavistinni sem sřna mestu framfarirnar.

Me­ auknu ver­mŠti afla, ■Úttbřlismyndun og betri menntun heimafˇlks er ■annig lag­ur grunnur a­ framf÷rum og, ef vel tekst til um framhaldi­, varanlegum umbreytingum ß samfÚlaginu.

Ůrˇunarsamvinnustofnun getur vitna­ Ý fleiri slÝk dŠmi um ßrangur ■egar vi­ lÝtum til baka til ßrsins 2014, ■ˇtt framfarirnar tilheyri sjaldnast einu tilteknu ßri.  Vi­ h÷fum ßtt ■ßtt Ý a­ hefja uppbyggingu ß fiskeldi Ý MˇsambÝk, bŠta menntun og heilbrig­is■jˇnustu Ý milljˇn manna hÚra­i Ý MalavÝ, leita a­ jar­hita til virkjunar og sitthva­ fleira. Ůegar liti­ er til daglegrar starfsemi var 2014 um flest gott og ßrangursrÝkt ßr hjß Ůrˇunarsamvinnustofnun.

Ëhß­ar ˙ttektir sem ger­ar voru ß verkefnum sem loki­ haf­i veri­ gßfu einnig til kynna a­ Ýslensku ■rˇunarsamvinnufÚ hef­i veri­ vel vari­. Ůannig sta­festi loka˙ttekt ß vatns- og hreinlŠtisverkefni Ý MalavÝ mikinn ßvinning Ý lÝfsskilyr­um og heilsu ■eirra sem ■ess nutu. Heildar˙ttekt ß samvinnu ═slands og NamibÝu Ý fiskimßlum sta­festi einnig a­ ■ar hef­i nß­st gˇ­ur og varanlegur ßrangur sem miklu skipti fyrir framfarir Ý NamibÝu.

Mikil vinna var l÷g­ Ý a­ undirb˙a verkefni og samstarf nŠstu ßra. Veigamestur var ■ar undirb˙ningur fyrir samstarf vi­ nřtt hÚra­ Ý ┌ganda, Buikwe, me­ ßherslu ß afkomu fj÷lskyldna sem lifa af fiskvei­um og grunn■jˇnustu Ý menntun og hreinu vatni Ý fiskimannabygg­um.  Samkomulag um ■ß samvinnu var undirrita­ milli Ůrˇunarsamvinnustofnunar og stjˇrnvalda Ý ┌ganda. Ůß var einnig gengi­ frß samstarfssamningi milli Ůrˇunarsamvinnustofnunar og Unicef Ý MˇsambÝk um sameiginlega fjßrm÷gnun ß vatns-, salernis- og hreinlŠtisverkefni Ý einu fßtŠkasta fylki landsins.

Stofnunin lag­i ßherslu ß samstarf vi­ a­rar stofnanir og fÚlagasamt÷k ß m÷rgum svi­um. Sameiginlegt kynningarverkefni um ■rˇunarsamvinnu me­ Ýslenskum fÚlagasamt÷kum um unglingsst˙lkur Ý ■rˇunarrÝkjum ■ˇtti takast afar vel. Hi­ sama mß segja um jar­hitarß­stefnu Ý samstarfi AfrÝkusambandsins og Ůrˇunarsamvinnustofnunar, en hana sˇttu fulltr˙ar landa og stofnana.

┴ri­ var hinsvegar marka­ af ˇvissu um framtÝ­ stofnunarinnar. Ůrßtt fyrir margvÝslegar mj÷g jßkvŠ­ar umsagnir um starf stofnunarinnar,  gˇ­an ßrangur af verkefnum, framfarir sem or­i­ hafa Ý verklagi og vinnubr÷g­um Ůrˇunarsamvinnustofnunar og ÷flugt kynningarstarf ß ■rˇunarsamvinnu var um mitt ßr ßkve­i­ a­ leggja fram frumvarp um breytingar ß l÷gum um ■rˇunarsamvinnu, ■ar sem s˙ breyting var veigamest a­ Ůrˇunarsamvinnustofnun skyldi l÷g­ ni­ur og ÷ll framkvŠmd ■rˇunarsamvinnu flutt inn Ý utanrÝkisrß­uneyti­. Stofnunin hefur Ýtreka­ lřst andst÷­u vi­ ■essa nßlgun og lagt til mßlanna a­ flutningur verkefna frß rß­uneyti til stofnunar sÚ skilvirkari lei­ til ßrangurs. Frumvarpi­ er til me­fer­ar ß Al■ingi ■egar ■essi or­ eru ritu­ og ˇvÝst hvenŠr og hvernig afgrei­slu ■ess lřkur. Ůrßtt fyrir ˇvissu um starfsumhverfi hafa starfsmenn stofnunarinnar unni­ af krafti og me­ hag fßtŠkra Ý samstarfsl÷ndum okkar a­ lei­arljˇsi. Fyrir ■a­ ber a­ ■akka.  Ëvissan heldur ßfram ß ßrinu 2015 sem m÷gulega ver­ur sÝ­asta starfsßr stofnunarinnar, en h˙n tˇk til starfa 1981.

Ůa­ haf­i einnig ßhrif ß starf stofnunarinnar a­ vonir um auknar fjßrveitingar til ■rˇunarsamvinnu, samkvŠmt ■rˇunarsamvinnuߊtlun sem sam■ykkt var 2013, ur­u ekki a­ veruleika, heldur voru framl÷gin skorin t÷luvert ni­ur. Enn skal ß ■a­ bent hve ═sland er mikill eftirbßtur ■eirra ■jˇ­a sem vi­ helst berum okkur saman vi­. Vi­ nßum ■vÝ ekki einu sinni a­ vera hßlfdrŠttingar ß vi­ Nor­urlanda■jˇ­irnar, Breta e­a ═ra, svo ekki sÚ minnst ß smß■jˇ­ina L˙xemborg, sem leggur nŠr fimm sinnum hŠrra hlutfall af ■jˇ­artekjum sÝnum til a­sto­ar fßtŠkum ■jˇ­um. Enginn neitar ■vÝ a­ rÝkisstjˇrn og Al■ingi er vandi ß h÷ndum a­ lßta enda nß saman Ý rÝkisfjßrmßlum, ■vÝ nŠg eru verkefnin. En hÚr skal ■ˇ lßtin uppi s˙ von a­ nˇgu margir telji a­ sam˙­ og stu­ningur vi­ okkar "minnstu brŠ­ur" skuli ekki skilyrt vi­ a­ eiga fallegt, blßtt Ýslenskt vegabrÚf.

Greinin birtist sem formßli Ý ßrsskřrslu Ůrˇunarsamvinnustofnunar sem kom ˙t fyrr Ý sumar.

facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105