gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
8. ßrg. 262. tbl.
11. mars 2015

Skrifa­ undir samstarfssamning milli ŮSS═ og UNICEF Ý MˇsambÝk:

Stu­ningur ═slendinga stu­lar a­ meiri lÝfsgŠ­um og ■roska barna

 

Konenraad Vanormelingen og ١rdÝs Sigur­ardˇttir skrifa undir samninginn fyrir h÷nd UNICEF og ŮSS═.

"Ůa­ er stu­ningi  ═slands a­ ■akka a­ vi­ munum geta ■rˇa­ bŠ­i ar­bŠrt og sjßlfbŠrt lÝkan til a­ auka a­gengi fˇlks Ý dreifbřli a­ vatni og bŠttri salernisa­st÷­u. Jafnramt eykst geta skipulags- og bygg­arsvi­s bŠ­i Ý fylkinu og hÚru­um til a­ sinna mßlaflokknum. B÷rnin Ý ZambÚsÝu ■urfa svo sannarlega ß ■essum stu­ningi a­ halda. Hann mun stu­la a­ auknum lÝfsgŠ­um og ■roska ■eirra," sag­i Konenraad Vanormelingen hjß Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna, UNICEF, Ý MˇsambÝk vi­ undirskrift samstarfssamnings vi­ Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands Ý fyrradag.

 

┴ mßnudaginn, 9. mars, var formlega skrifa­ undir samstarfssamning milli Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands og UNICEF Ý MˇsambÝk  um samstarfsverkefni til ■riggja ßra ß svi­i vatns-, salernis- og hreinlŠtismßla Ý fimm hÚru­um ZambÚzÝufylkis. ١rdÝs Sigur­ardˇttir umdŠmisstjˇri ŮSS═ og Koenraad Vanormelingen fulltr˙i UNICEF Ý MˇsambÝk skrifu­u undir samninginn.

 

A­ s÷gn Lilju Dˇru Kolbeinsdˇttur verkefnastjˇra ŮSS═ Ý MˇsambÝk ver­ur haldin hßtÝ­leg ath÷fn Ý MˇsambÝk, Ý tilefni af al■jˇ­legum degi vatnsins sÝ­ar Ý mßnu­inum og ■ß ver­ur gefin ˙t sÚrst÷k frÚttatilkynning um samstarfssamninginn. "Marsmßnu­ur er merkismßnu­ur ß margan hßtt ■vÝ hann er bŠ­i mßnu­ur kvenna og vatnsins," segir Lilja Dˇra en sÝ­astli­inn sunnudag, 8. mars, var al■jˇ­legur barßttudagur kvenna og 22. mars er al■jˇ­legur dagur vatnsins sem haldinn hefur veri­ hßtÝ­legur frß ßrinu 1993.

 

Samstarfsverkefni me├░ UNICEF ├ş M├│samb├şk
Kvikmyndabrot um verkefni­ Ý ZambezÝufylki/ ŮSS═

A­eins 6%  af 4,7 milljˇnum Ýb˙um  ZambezÝu fylkis hefur a­gang a­ bŠttri salernisa­st÷­u, og a­eins 26% hafa a­gang a­ hreinu vatni. ═ verkefninu er l÷g­ ßhersla ß salernismßl en ß ■vÝ svi­i er ßstandi­ mj÷g slŠmt Ý dreifbřlinu. Eins ver­ur auki­ a­gengi a­ hreinu vatni bŠ­i til drykkjar og til a­ bŠta hreinlŠti hjß fßtŠkum heimilum. Alls njˇta um 300 ■˙sund Ýb˙ar gˇ­s af verkefninu hva­ var­ar bŠtta salernisa­st÷­u, 48 ■˙sund manns njˇta gˇ­s af brunnum me­ hreinu vatni  og alls fß 14 ■˙sund skˇlab÷rn og kennarar Ý 40 skˇlum bŠtta vatns- og salernisa­st÷­u. 

 

A­ s÷gn Lilju Dˇru unnu starfsmenn ŮSS═ og UNICEF saman a­ verkefnaskjali og a­ger­aߊtlun og sÝ­ar a­ samstarfssamningnum. ŮSS═ mun veita allt a­ 3,5 milljˇnum BandarÝkjadala Ý verkefni­ en heildarkostna­urinn er  8,1 milljˇn BandarÝkjadala. ŮSS═ grei­ir ■vÝ 43% af heildarkostna­i ß mˇti UNICEF og tveimur ■rˇunarsamvinnustofnunum, ■eirri bresku og sŠnsku, DFID og SIDA.

 

Lilja Dˇra segir UNICEF sjß um framkvŠmd verkefnisins en ■a­ er unni­ me­ ÷llum opinberum stofnunum Ý vatns-, salernis- og hreinlŠtismßlum og nŠr til allra stjˇrnsřslustiga Ý landinu. UNICEF sinnir einnig eftirliti me­ einst÷kum verk■ßttum og framkvŠmd ■eirra ß me­an ŮSS═ sinnir reglubundnu eftirliti bŠ­i ß vettvangi Ý hÚru­unum fimm og Ý fylkinu, en einnig Ý gegnum framvinduskřrslur og fundi ß landsvÝsu. 

 

 Miki­ atvinnuleysi ungs fˇlks tifandi tÝmasprengja:

Me­alaldur Ý heiminum hvergi lŠgri en Ý AfrÝkjurÝkjum 


 
═ heiminum er 1,2 milljar­ur ungmenna ß aldrinum 15 til 24 ßra og me­alaldur margra ■jˇ­a er sß lŠgsti Ý s÷gunni. ═ nřlegri grein Global Post hafa me­altalst÷lur upp˙r CIA Factbook veri­ fŠr­ar inn ß heimskorti­ og Heimsljˇs birtir hÚr AfrÝkukorti­ en fimmtßn ■jˇ­ir me­ lŠgsta me­alaldur Ý heiminum eru allar Ý ■eirri heimsßlfu, lŠgsti me­alaldurinn Ý NÝger, 15,1 ßr en ┌ganda er skammt undan me­ 15,5 ßr.

 

┴ hinum enda stikunnar ■ar sem me­alaldurinn hefur aldrei veri­ hŠrri mß sjß ■jˇ­ir eins og Japan og Ůřskaland ■ar sem me­alaldur er hŠstur, 46,1 ßr. ═ frÚttinni segir a­ fŠ­ingum hafi fŠkka­ svo mj÷g Ý Ůřskalandi a­ Ýb˙um landsins komi til me­ a­ fŠkka um 19% fram til ßrsins 2060, um 66 milljˇnir, a­ ˇbreyttu. ┴ ═slandi er me­alaldurinn 36,4 ßr, sß lŠgsti ß Nor­url÷ndum.

 

Global Post minnir ß tilgßtur sem řmsir hafa sett fram ■ess efnis a­ stˇrar kynslˇ­ir ungmenna eins og Ý AfrÝkurÝkjum sÚu tifandi tÝmasprengjur ■vÝ slÝkt kalli ß hŠttu ß fÚlagslegum ˇrˇleika, ekki sÝst ■egar stˇrir hˇpar ungmenna sÚu ßn atvinnu. Af 200 milljˇnum ungmenna Ý AfrÝku eru 75 milljˇnir ßn atvinnu. Einungis 42% unga fˇlksins hefur loki­ meira nßmi en skyldunßmi fram a­ tˇlf ßra aldri.

Gagnrřni ß Frontex - landamŠraeftirlit ESB:

Írl÷g farandfˇlks og flˇttafˇlks ekki efst ß bla­i heldur ÷ryggismßl ESB

Panorama ■ßttur BBC um sÝ­ustu helgi.
Panorama ■ßttur BBC um sÝ­ustu helgi.

 

Farandfˇlk var ß sÝ­asta ßri fleira en nokkru sinni frß sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni a­ ■vÝ er fram kom Ý t÷lum frß UNHCR, flˇttamannastofnun Sameinu­u ■jˇ­anna. Sjˇnum er anna­ veifi­ beint a­ Mi­jar­arhafinu ■ar sem illa b˙nir opnir bßtar flytja ÷rvŠntingarfulla Ýb˙a ßtakasvŠ­a Ý AfrÝku yfir hafi­ til Evrˇpu. Bj÷rgunarafrek LandhelgisgŠslunnar hafa veri­ Ý frÚttum hÚr heima en GŠslan starfar vi­ bj÷rgunarst÷rf ß vegum Frontex, landamŠrastofnunar Evrˇpusambandsins.

 

"Flˇttafˇlki­ sem bjarga­ er af skipverjum GŠslunnar er a­ flřja slŠmar a­stŠ­ur heima fyrir og freista ■ess a­ smygla sÚr til annarra landa. HŠgt vŠri a­ minnka vandann ß tvennan hßtt; annars vegar a­ bŠta a­stŠ­urnar heima fyrir og hins vegar a­ veita flˇttafˇlkinu l÷glegar lei­ir til a­ komast til landa me­ betri ■jˇ­fÚlagsa­stŠ­ur," sag­i Gylfi Ëlafsson heilsuhagfrŠ­ingur Ý grein Ý Kjarnanum ß d÷gunum.

 

Gylfi bendir ß a­ frÚttir um dß­ir Třs og Ăgis minni ß hi­ stŠrra vandamßl og ■eirri spurningu sÚ ˇsvara­. "═sland gŠti sřnt mun meiri myndarskap ■egar kemur a­ hinum verr st÷ddu Ý heiminum," segir hann. "Ůannig er til dŠmis au­velt a­ auka fjßrmagn til ■rˇunarsamvinnu, taka vi­ fleiri hŠlisleitendum og flˇttam÷nnum, e­a a­sto­a ■Šr stofnanir sem til dŠmis berjast gegn sj˙kdˇmum sem au­velt er a­ koma Ý veg fyrir. Vi­ eigum a­ hjßlpa fˇlki ß­ur en ■a­ afrŠ­ur a­ ey­a aleigunni til a­ fß m÷guleika ß a­ geta smygla­ sÚr inn Ý Evrˇpu. Og ef vi­ bj÷rgum fˇlki ˙r sjßvarhßska, eigum vi­ a­ tryggja a­ lÝfi­ sem tekur vi­ sÚ gott og hamingjurÝkt. Fyrir slÝkt mann˙­arstarf eigum vi­ ekki a­ taka grei­slu, heldur sinna ß okkar eigin kostna­."

 

LandamŠragŠsla Evrˇpusambandins er til umfj÷llunar Ý grein Ý ■řska tÝmaritinu Development & Cooperation sem segir a­ ytri landamŠri Evrˇpu sÚu or­in ■au hŠttulegustu Ý heiminum, ■ar sem flestir lßti lÝfi­. S˙ sta­reynd ska­i or­spor Evrˇpusambandsins Ý AfrÝku, Ý Mi­austurl÷ndum og AsÝu. H÷fundarnir, Marc von şBoemcken og Ruth Vollmer, segja a­ ß sÝ­ustu ßrum hafi ESB auki­ a­ger­ir og lagt fram meira fÚ til ■ess a­ vernda landamŠri ßlfunnar me­ ■eim r÷kum a­ ÷ryggishagsmunir sÚu Ý h˙fi.

 

"LÝti­ hefur hins vegar veri­ gert til ■ess a­ vernda ■a­ farandfˇlk sem um rŠ­ir," segja greinarh÷fundar og benda ß a­ ■eir einstaklingar sem rÝkisstjˇrnir EvrˇpurÝkja fßst vi­ hafi flestir veri­ hŠlisleitendur Ý m÷rg ßr, fˇlk sem sÚ ß flˇtta undan borgarastyrj÷ldum eins og Ý Sřrlandi e­a SˇmalÝu, sem ß ■eirri vegfer­ eigi ß hŠttu a­ vera numi­ ß brott, eigum stoli­, fangelsa­ e­a jafnvel myrt. Ůegar fˇlki­ nßlgist Evrˇpu blasi vi­ ■eim ÷flug l÷ggŠsla og ÷ryggiskerfi.

 

Frontex

 

Frontex - LandamŠrastofnun Evrˇpusambandsins - var stofnu­ ßri­ 2004 en h˙n er me­ h÷fu­st÷­var Ý Varsjß og starfsmenn eru nokkur hundru­ talsins. Marc og Ruth segja a­ bŠ­i verkefni og ˙tgj÷ld hafi aukist hratt ß sÝ­ustu tÝu ßrum, sem sjßist gl÷ggt ß ■vÝ a­ fjßrheimildir voru 6 milljˇnir evra ßri­ 2005 en 114 milljˇnir evra ß ■essu ßri.

 

"A­ bjarga mannslÝfum - eins og ■eim sem eru hneppt Ý fj÷tra ß skipum Ý sjßvarhßska svo dŠmi sÚ teki­ - vir­ist vera aukaatri­i hjß Frontex. ┴ ßrunum milli 2000 og 2013 fˇrust um 27 ■˙sund manns ß hafi ˙ti ß lei­ til Evrˇpu," segir Ý greininni me­ tilvÝsun Ý vefsvŠ­i­ Migrants File sem bla­amenn hafa sett upp og hloti­ ver­laun fyrir. "Ůjßningar og dau­i ß ytri landamŠrum Evrˇpu fß hins vegar sjaldnast mikla almenna athygli," bŠta ■au vi­.

 

Nefnd eru dŠmi Ý greininni um nokkra h÷rmulega atbur­i sem vaki­ hafa heimsathygli en eftir tv÷ mannskŠ­ slys Ý oktˇber 2013, anna­ vi­ Ýt÷lsku eyjuna Lampedusa, setti Ýtalski herinn ß laggirnar bj÷rgunarsveitina Mare Nostrum sem hefur a­ ßliti sumra gert illt verra. SamkvŠmt ■vÝ ßliti hefur hef­bundnum sjˇlei­um ■eirra sem stunda ferjuflutninga me­ farandfˇlk veri­ loka­ ß sama tÝma og ■vÝ hefur veri­ a­ fj÷lga - og opnu bßtarnir hafa ■ar af lei­andi ney­st til a­ sigla ß hŠttulegri slˇ­um me­ fˇlk. "Margir deyja - ekki ■rßtt fyrir a­ger­ir ESB til a­ auka ÷ryggi heldur vegna ■eirra," segir Ý greininni.

 

A­ mati Marc og Ruth er raunverulega hneyksli­ fˇlgi­ Ý ■vÝ a­ ESB og a­ildarrÝki ■ess lÝta ß flˇttafˇlk og farandfˇlk fyrst og fremst sem ÷ryggismßl og vi­br÷g­in felast Ý tŠknilegum og oft ofbeldisfullum gagna­ger­um. "Ů˙sundir lßta lÝfi­ ˙ti ß hafi ■ar sem eftirlit er me­ mesta mˇti. En ÷rl÷g fˇlksins er ekki efst ß bla­i, e­a ■a­ sem verra er, liti­ er ß ■au sem sjßlfsag­an hlut. ┴n grundvallarbreytinga Ý hugsunarhŠtti getum vi­ gert ■vÝ skˇna a­ ßri­ 2015 ver­i anna­ metßr Ý dau­sf÷llum.

 

Fatal Journeys - Tracking Lives Lost During Migration/ IOM 

Death in the Mediterranean Sea/ UNHCR 

LAMPEDUSA: RECOVERING LOST CHILDHOODS/ SavetheChildren 

Beijing sßttmßlinn ß dagskrß kvennanefndar Sameinu­u ■jˇ­anna:

Tuttugu ßra ˇuppfyllt lofor­ til kvenna og st˙lkna Ý heiminum

Saga kvenrÚttindabarßttu 1911-2015
Saga kvenrÚttindabarßttu 1911-2015

 

═ byrjun vikunnar hˇfst 59. fundur kvennanefndar Sameinu­u ■jˇ­anna en meginefni fundarins er Beijing sßttmßlinn sem sam■ykktur var fyrir rÚttum tuttugu ßrum. Sßttmßlinn er enn helsta grunnsto­ kvenrÚttindabarßttu Ý heiminum en jafnframt ˇuppfyllt lofor­ til kvenna og st˙lkna, eins og Phumzile Mlambo-Ngcuka framkvŠmdastřra UN Women samtakanna hefur or­a­ ■a­. Hanna EirÝksdˇttir framkvŠmdastřra landsnefndar UN Women ß ═slandi situr fundinn Ý New York. HŠgt er fylgjast me­ framgangi fundarins ß samskiptami­lum undir kassamerkinu #CSW59

 

"RˇttŠkar breytingar hafa ßtt sÚr sta­ ß ■essum 20 ßrum. Ůßtttaka kvenna Ý stjˇrnmßlum hefur aukist til muna og aldrei hafa fleiri st˙lkur veri­ Ý skˇla. ŮvÝ mi­ur er ■ˇ enn langt Ý land. Ofbeldi gegn konum er ˙tbreiddasta mannrÚttindabrot Ý heiminum Ý dag, ■˙sundir st˙lkna eru ■vinga­ar Ý hjˇnaband ß hverjum einasta degi og 70 prˇsent ■eirra sem b˙a vi­ sßrafßtŠkt Ý heiminum Ý dag eru konur. Ůa­ er skylda a­ildarrÝkjanna, al■jˇ­astofnana, rÝkisstjˇrna heimsins og grasrˇtarsamtaka a­ setja konur og st˙lkur Ý forgrunn," segir Ý frÚtt ß vef UN Women.

International Women's Day: 'People think I have a husband. But it is only me, a woman providing
International Women's Day: 'People think I have a husband. But it is only me, a woman providing

 

═ tilefni af tuttugu ßra afmŠli sßttmßlans stendur UN Women fyrir ßrslangri herfer­ sem mi­ar a­ ■vÝ a­ kynna sßttmßlann fyrir almenningi, sřna hva­a ßrangur hefur nß­st ß ■essum 20 ßrum en einnig a­ sko­a hvar ■÷rf sÚ ß umbˇtum en Štlunin er a­ beita a­ildarrÝki ■rřstingi til a­ leggja rÝkari ßherslu og meira fjßrmagn til jafnrÚttismßla. 

 

UN Women hefur opna­ sÚrstaka heimasÝ­u fyrir ßtaki­. Ůar er hŠgt a­ lesa sÚr til um sßttmßlann en Ý hverjum mßnu­i ver­ur einblÝnt ß einn flokk og eitt mßlefni. ═slenska landsnefndin mun a­ sjßlfs÷g­u taka ■ßtt Ý ßtakinu, vera sřnileg ß samfÚlagsmi­lum og birta frÚttir og s÷gur Ý tengslum vi­ sßttmßlann. ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ hugmyndina a­ herfer­ UN Women ßtti GrÚta Gunnarsdˇttir, fyrrverandi fastafulltr˙i ═slands hjß SŮ Ý New York. GrÚta er, eins og m÷rgum er kunnugt, einn af stofnendum Landsnefndarinnar. 

 

Al■jˇ­legur barßttu- og hßtÝ­ardagur kvenna var haldinn sÝ­astli­inn sunnudag, 8. mars. ═ tilefni dagsins birtu fj÷lmi­lar um heim allan athyglisver­ar greinar og frÚttir og Heimsljˇs vekur athygli ß nokkrum ■eirra Ý eftirfarandi krŠkjum og ekki sÝst vefsetrinu No Ceilings.

Heilbrig­ismßl:

Ëhreint vatn og skortur ß salernisa­st÷­u fimmta helsta banamein kvenna


 
Sj˙kdˇmar sem smitast me­ ˇhreinu vatni og og sj˙kdˇmar sem smitast vegna lÚlegrar salernisa­st÷­u eru Ý fimmta sŠti yfir helstu banamein kvenna Ý heiminum, valda fleiri dau­sf÷llum en alnŠmi, sykursřki og brjˇstakrabbamein, a­ ■vÝ er samt÷kin WaterAid greina frß Ý frÚtt bygg­ri ß g÷gnum vÝsindamanna. Ůar kemur fram a­ 800 ■˙sund konur deyi ßrlega vegna ■ess a­ ■Šr hafa hvorki a­gengi a­ ÷ruggri salernisa­st÷­u e­a hreinu vatni.  

 

"Ůessar algerlega ˇlÝ­andi a­stŠ­ur bitna ß konum og menntun st˙lkna, heilsu ■eirra, reisn, og lei­a ˇhjßkvŠmilega Ý allt of m÷rgum tilvikum til snemmb˙ins og ˇtÝmabŠrs dau­a," segir Barbara Frost framkvŠmdastjˇri WaterAid Ý Reuters-frÚtt.

 

R˙mlega einn milljar­ur kvenna, e­a ■ri­ja hver kona Ý heiminum, hefur ekki a­gang a­ ÷ruggu salerni ■ar sem h˙n getur athafna­ sig Ý nŠ­i, og 370 milljˇnir kvenna - ein af hverjum tÝu - hafa ekki a­gang a­ hreinu vatni, samkvŠmt t÷lum frß WaterAid. Vakin er athygli ß ■vÝ a­ r˙mlega tvŠr milljˇnir manna hafa ß sÝ­ustu tveimur ßratugum fengi­ a­gang a­ hreinu vatni en 750 milljˇnir manna b˙a enn vi­ skort ß ■vÝ sem Sameinu­u ■jˇ­irnar hafa skilgreint sem mannrÚttindi.

FÚlagi­ AlnŠmisb÷rn Ý ┌ganda:

Byggingu verkmenntaskˇla Candle Light lřkur Ý mßnu­inum

CLF: MikilvŠgi verkmenntunar fyrir st˙lkur Ý fÚlagslegum erfi­leikum
CLF: MikilvŠgi verkmenntunar fyrir st˙lkur Ý fÚlagslegum erfi­leikum

┴Štla­ er a­ byggingu verkmenntaskˇla Candle Light Foundation Ý Kampala lj˙ki Ý ■essum mßnu­i en byggingaframkvŠmdir hafa gengi­ vel, a­ ■vÝ er fram kemur Ý pistli SigrÝ­ar Baldursdˇttur formanns AlnŠmisbarna, styrktara­ila kertaljˇsasamtakanna hÚr ß landi. SigrÝ­ur var ß d÷gunum Ý ┌ganda til a­ fylgjast me­ verkefninu og sko­a bygginguna.

 

═ fer­inni var unni­ a­ undirb˙ningi fimm ßra a­ger­aߊtlunar fyrir skˇlann sem byggir ß reynslu fyrrverandi nemenda. ═ pistli SigrÝ­ar kemur fram a­ ߊtla­ sÚ a­ nßmskei­ muni hefjast Ý skˇlanum Ý maÝ og ■ß ver­i bo­i­ upp ß nßmskei­ Ý hßrgrei­slu, fatasaumi, bakstri og matarger­ ßsamt nßmskei­i ■ar sem st˙lkum er kennt a­ b˙a til řmsar handger­ar v÷rur sem hŠgt er a­ selja, t.d.hßlsmen. St˙lkunum mun auk ■ess ver­a bo­i­ upp ß kennslu Ý lÝfsleikni, fyrirtŠkjarekstri, t÷lvunarfrŠ­i og ensku.

 

SigrÝ­ur mun segja betur frß fer­inni, sřna myndir og segja frß ßŠtlunum AlnŠmisbarna ß a­alfundi AlnŠmisbarna sem haldinn ver­ur 31. mars.

 

═ me­fylgjandi myndbandi eru frßsagnir tveggja nemenda sem AlnŠmisb÷rn hafa stutt Ý gegnum grunnskˇla og sty­ja n˙ Ý verkmenntanßmi.

Bretar l÷gfesta 0,7% framl÷g til ■rˇunarsamvinnu

Bretar hafa fyrstir stˇr■jˇ­a fest Ý l÷g skuldbindingu um a­ verja 0,7% af ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla ß ßri hverju. Bretar eru einnig fyrsta G7 ■jˇ­in sem nŠr ■essu 45 ßra gamla vi­mi­i Sameinu­u ■jˇ­anna um framl÷g rÝkra ■jˇ­a til ■rˇunarmßla. Frumvarp ■essa efnis var sam■ykkt sem l÷g vi­ ■ri­ju umrŠ­u Ý lßvar­adeild breska ■ingsins ß mßnudag og bÝ­ur n˙ a­eins formlegrar sta­festingar bresku kr˙nunnar.

 

Justine Greening rß­herra ■rˇunarmßla Ý Bretlandi kve­st vera stolt af ■vÝ a­ ■ingi­ hafi sam■ykkt frumvarpi­ sem sřni ■a­ forystuhlutverk sem Bretar gegni Ý ■vÝ a­ skapa heim aukins heilbrig­is, st÷­ugleika og velsŠldar. H˙n segir a­ ■rˇunarsamvinna sn˙ist um a­ takast ß vi­ rˇt al■jˇ­legra vandamßla eins og sj˙kdˇma, fˇlksflutninga, hry­juverk og loftslagsmßl, sem bŠ­i sÚ rÚtt a­ gera og ■jˇ­hagslega hagkvŠmt.

 

Bretar nß­u 0,7% vi­mi­inu Ý fyrsta sinn ß sÝ­asta ßri ■egar ■eir rß­st÷fu­u 11,4 millj÷r­um punda til ■rˇunarsamvinnu e­a 0,72% af vergum ■jˇ­artekjum til mßlaflokksins. Vi­mi­ Sameinu­u ■jˇ­anna var sam■ykkt ßri­ 1970 en a­eins fimm ■jˇ­ir uppfylltu markmi­i­ ßri­ 2013 - SvÝar, Nor­menn, L˙xemborgarar, Danir og Sameinu­u arabÝsku furstadŠmin - en auk ■essara ■jˇ­a hafa Hollendingar veri­ lengst af Ý ■essum ˙rvalsflokk. ═slendingar eru miklir eftirbßtar a­ ■essu leyti eins og t÷lur bera me­ sÚr en opinber framl÷g ═slands til ■rˇunarmßla eru rÚtt um 0,2% af ■jˇ­artekjum.

 

 

١r Gu­mundsson fyrsti framkvŠmdastjˇri ŮSS═ lßtinn

  

١r Gu­mundsson fyrsti framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands er lßtinn, tŠplega ßttrŠ­ur a­ aldri. ١r var vi­skiptafrŠ­ingur a­ mennt og var rß­inn til ŮSS═ sk÷mmu eftir a­ l÷g um stofnunina voru sam■ykkt ß Al■ingi ßri­ 1981 en ß­ur haf­i tvÝhli­a ■rˇunarsamvinna veri­ verkefni A­sto­ar ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin um tÝu ßra skei­. ١r gegndi starfi framkvŠmdastjˇra ŮSS═ Ý r˙m fimm ßr en hŠtti a­ eigin ˇsk ßri­ 1987. Ůß tˇk vi­ starfinu Bj÷rn Dagbjartsson.

 
Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands sendir fj÷lskyldu ١rs innilegar sam˙­arkve­jur.

 

Ney­ars÷fnun UNICEF og FatÝmusjˇ­sins

 

Ney­ars÷fnun UNICEF og FatÝmusjˇ­sins fyrir menntun sřrlenskra flˇttabarna hˇfst sÝ­astli­inn fimmtudag. S÷fnunin hefur fari­ vel af sta­ og ljˇst er a­ fˇlk hÚr ß landi vill leggja sitt af m÷rkum til a­ b˙a b÷rnum Sřrlands betri framtÝ­, a­ ■vÝ er fram kemur ß vef UNICEF. 

 

Skßkmara■on Hrafns J÷kulssonar heppna­ist afar vel og samkvŠmt frÚttinni komu fleiri en 200 manns Ý H÷rpu ß f÷studag og laugardag til tefla og sty­ja um lei­ gott mßlefni. Hßskˇlast˙dentar stˇ­u fyrir vi­bur­i ß Hßskˇlatorgi Ý upphafi s÷fnunarinnar ■ar sem ■eir v÷ktu athygi ß ■eirri grÝ­arlegu ney­ sem blasir vi­ sřrlenskum flˇttab÷rnum og s÷fnu­u frjßlsum framl÷gum.

 

S÷fnunin er enn Ý fullum gangi en hŠgt er a­ leggja sitt af m÷rkum me­ ■vÝ a­ senda sms-i­ BARN Ý n˙meri­ 1900 (1.490 krˇnur) og ˙tvega ■annig sřrlensku flˇttabarni pakka af skˇlag÷gnum.

 

Fleiri en 114.000 sřrlensk b÷rn hafa fŠ­st sem flˇttamenn 

 

 


┴hugavert

Our Future is on the Table!/ EUDevDays
-
$5m is small change to Africa's leaders, eftir Sam Akaki/ TheGuardian
-
5 things that would make women in Africa even more unstoppable/ ONE

Are you ignorant about the world?/ CNN
-
The great escape that changed Africa's future/ TheGuardian
-
VefsÝ­an AmplifyChange - challenge fund
-
A Crisis of Anxiety Among Aid Workers, eftir Rosalie Hughes/ NYTimes
-
Facing the future - Forced into marriage at 15, Sena from Zambia recalls her past and why she's looking ahead with hope/ DfID
-
Nř vefsÝ­a JafnrÚttisskˇla Hßskˇla Sameinu­u skˇlanna (UNU-GEST)
-
Targeted policies to eradicate poverty, eftir Erik Solheim/ OECD
-
No girl left behind - Education in Africa, eftir Claudia Costin/ Al■jˇ­abankablogg
-
#HeforShe: Guys, Why Do You Support Girls' Education?/ Community.Malala
-
2014 Global Peace Index/ VisionOfHumanity
Village Health Workers contributing to eliminating malaria
Village Health Workers contributing to eliminating malaria
Why Poor Countries Shouldn't Imitate Rich Countries' School Systems, eftir Justin Sandefur/ CGDev
-
Bridging the Gap - How the SDG Fund is Paving the Way for a Post-2015 Agenda, eftir Paloma Duran/ IPS
-
ANGELINA, THE UNSUNG HEROINE/ Oxfam
Forest Whitaker speaks about the campaign
Forest Whitaker speaks about the campaign "Children, Not Soldiers"
The making of a president/ Medium
-
The truth about women and chocolate - soft promises or solid change?/ PoliticsOfPoverty
-
More billionaires, more inequality - even at the dizzying top, eftir Claire Godfrey/ Oxfamblogg
-
The Water Effect is a Bright Future/ WorldVision
What did Alexa Chung find out in Malawi?
What did Alexa Chung find out in Malawi?
Field post: breaking the mother-daughter cycle of sex work in Uganda, eftir Harriet Kamashanyu / TheGuardian
-
How Universal is a Global Development Agenda?/ Post2015
-
Íll b÷rn eiga skili­ tŠkifŠri - vi­tal Steinunni Jakobsdˇttur/ VÝsir
-
In search of dignified work: rebuilding lives and livelihoods in northern Uganda, eftir Richard Mallet/ Reuters
-
A good job is not exploitative': youth employment in northern Uganda/ TheGuardian
-
From Refugee to Aid Worker: Lava's Story/ ActionAgainstHunger
-
Knowledge map to numeracy in pre-school and early grades/ GlobalPartnership
-
Counter-terrorism laws hinder aid work in conflict zones/ Storify
-
WHY HEALTHCARE SYSTEMS IN THE DEVELOPING WORLD NEED A SHOT IN THE ARM/ UnDispatch
The giant rats sniffing out landmines in Tanzania
The giant rats sniffing out landmines in Tanzania
Women's land rights and Africa's development conundrum - which way forward?, eftir Eric Yeboah/ IEED
-
Media aggravates conflicts/ NorrŠnaAfrÝkustofnunin
-
More taxes, more development, eftir Sabina Bulk/ D+C

Enn ekki mŠlt fyrir frumvarpinu


Frumvarp utanrÝkisrß­herra, um breytingu ß l÷gum um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands ■ar sem ßkvŠ­i er um a­ Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands ver­i l÷g­ ni­ur, mun a­ lÝkindum ver­a ß dagskrß Al■ingis Ý nŠstu viku. Rß­herra tˇkst ekki a­ mŠla fyrir frumvarpinu Ý sÝ­ustu viku og Ý ■essari viku eru svokalla­ir nefndadagar ß ■inginu. NŠsti ■ingfundur er ß ■ri­judaginn kemur.


FrŠ­igreinar og skřrslur
FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Making the Change: Female climate fighters
Making the Change: Female climate fighters
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
AfrÝkuball og a­alfundur

┴rlegt AfrÝkuball AfrÝku 20:20 ver­ur haldi­ Ý I­nˇ ß f÷studaginn, 27. mars kl. 21:30-02:00. Dansa­ ver­ur vi­ afrÝska dŠgurtˇnlist, DJ Kito og Bangoura band mun m.a. kynna efni af nřrri hljˇmpl÷tu sinni.

 

┴ morgun ver­ur a­alfundur AfrÝku 20:20. Hann ver­ur haldinn kl. 17 til 19 Ý Kaffi ParÝs vi­ Austurv÷ll (kjallara). Allt ßhugafˇlk um mßlefni AfrÝku sunnan Sahara er hvatt til a­ mŠta ß fundinn.



Kalangalaverkefni­ rřnt

 

- eftir Stefßn Jˇn Hafstein svi­sstjˇra hjß Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands

 

SÝ­ari hluti hÚra­s■rˇunarverkefnis Ůrˇunarsamvinnustofnunar me­ Ýb˙um ß Kalangalaeyjaklasanum Ý ┌ganda er n˙ a­ renna sitt skei­ ß enda. Af ■vÝ tilefni var ßkve­i­ a­ stofnunin gengist fyrir innri rřni ß verkefninu svo hŠgt vŠri a­ st÷­umeta ■a­ ß ■essum tÝmamˇtum. 

 

Verkefni­ hefur sta­i­ Ý um ßratug og mi­ar a­ ■vÝ a­ efla hÚra­syfirv÷ld Ý ■vÝ a­ veita almenna ■jˇnustu ß eyjunum, styrkja skˇlakerfi­ og koma ß fˇt l÷ndunarst÷­vum me­ hreinlŠtisa­st÷­u til a­ bŠta me­fer­ fiskafla. Reikna mß me­ a­ ŮSS═ haldi ßfram a­ veita einhvers konar styrk til eyjanna ß nŠstu misserum til a­ festa Ý sessi ■ann ßvinning sem nß­st hefur og tryggja a­ ßfram ver­i hŠgt a­ ■rˇa ■essi samfÚl÷g eyjaskeggja. ═b˙ar hÚra­sins eru um 70 ■˙sund og Kalangala hÚra­ telur nŠr 90 eyjar ß ViktorÝuvatni, skammt undan h÷fu­borg landsins, Kampala.

 

A­ ■essu sinni var ßkve­i­ a­ nota innri rřni Ý samstarfi ŮSS═ og sjßlfstŠ­s rß­gjafa Ý ┌ganda. Dr. Pascal Odoch Ý ┌ganda var fenginn til verksins, en af hßlfu ŮSS═ tˇk Stefßn Jˇn Hafstein ■ßtt Ý rřninni. Ni­ursta­an ver­ur svo lei­beinandi um framhald stu­nings vi­ hÚra­i­. Stefßn Jˇn hefur teki­ saman frßs÷gn af ■essari ßhugaver­u nßlgun fyrir Heimsljˇs: 

 

EyjasamfÚlag ß ViktorÝuvatni

 

Innri rřni ß Kalangalaverkefninu ß a­ gagnast ■eim sem starfa­ hafa saman ß li­num ßrum og ■eim sem eiga a­ njˇta afraksturs, heimamanna. Lagt var upp me­ a­ ˇhß­i rß­gjafinn, Dr. Odoch, fŠri fyrir teyminu og skipuleg­i verki­ Ý samrŠmi vi­ verklřsingu frß ŮSS═ ■ar sem a­alßherslur voru raktar.  A­fer­afrŠ­in og nßlgun var hjß Dr. Odoch, en hlutverk Stefßns Jˇns, svi­sstjˇra eftirfylgni og ßrangurs, var a­ fylgjast me­ og meta jafnhar­an ß vettvangi hvort verklagi­ leiddi ■a­ Ý ljˇs sem eftir var sˇst ßn ■ess a­ leggja efnislegan dˇm ß ni­urst÷­ur. Svona rřni er ■vÝ all ˇlÝk sjßlfstŠ­ri ˇhß­ri ˙ttekt, ■vÝ hÚr er unni­ nßi­ me­ ■eim sem starfa a­ verkefninu og beinlÝnis leita­ lei­a til a­ veita ■eim lei­s÷gn um sÝ­asta hluta samstarfsins. ┴herslan var ß ■rjß ■Štti: Hvernig tekist hef­i til vi­ a­ efla hÚra­sstjˇrn til forystu um ■jˇnustu vi­ almenning ß eyjunum, hvernig stu­ningur vi­ skˇlakerfi­ hef­i skila­ sÚr, og hver vŠri sta­an ß l÷ndunarst÷­vum fyrir fisk, sem ŮSS═ styrkti. 

 

Vi­ rannsˇknina var afla­ gagna um framvindu verk■ßtta og ßrangur, tekin formleg vi­t÷l vi­ alla helstu haghafa, og fari­ Ý vettvangsfer­ir ˙t ß eyjarnar til a­ hitta framlÝnufˇlk frß hÚra­sstjˇrn og fulltr˙a almennings Ý samrß­shˇpum. 

 

Starfsmenn hÚra­skrifstofunnar (district authority) og ß undirskrifstofum ˙ti ß eyjunum voru teknir Ý vi­t÷l a­ aflokinni kynningu, kalla­ eftir g÷gnum og skřrslum sem var­ar st÷rf ■eirra og reynt a­ kortleggja hvernig skrifstofan skilar Štlu­u hlutverki sÝnu. Ůa­ hlutverk var einmitt stˇr ■ßttur Ý verkefni ŮSS═. A­ lokinni rřninni var ■eim svo gefin munnleg skřrsla og ˇska­ eftir athugasemdum.

 

┌ti Ý undirskrifstofum (sub-counties) var rŠtt vi­ stjˇrnendur ß vettvangi, hvernig ■eir skilu­u hlutverki sÝnu og veittu a­sto­ og ■jˇnustu inn Ý bygg­irnar. Ůeir fengu tŠkifŠri til a­ lřsa ■vÝ hvernig verkefni­ hef­i stutt vi­ ■ß Ý starfi, e­a ekki, og hverjar vŠru helstu ßskoranir ■eirra um ■essar mundir.

 

A­ sÝ­ustu voru svo haldnir samrß­sfundir me­ heimam÷nnum (focus groups) ■ar sem gafst tŠkifŠri til a­ tala vi­ fˇlk sem ß a­ njˇta samvinnu vi­ hÚra­syfirv÷ld og framlaga frß ŮSS═. Ůar var um a­ rŠ­a skˇlafˇlk, kennara og foreldra, hˇpa fiskimanna og Ýb˙a fiski■orpa auk fleiri fulltr˙a almennings sem lßta a­ sÚr kve­a Ý ■orpunum.  Sem dŠmi um ßrangur sem fˇlk lřsti voru ßhrifin af heimavistum sem bygg­ar hafa veri­ vi­ grunnskˇla og vir­ast gagnast afar vel. Ůß hefur frammista­a nemenda ß samrŠmdum prˇfum stˇrbatna­ me­ ■vÝ a­ eftirlit me­ skˇlum er meira en ß­ur, nemendur fß nßmsg÷gn, kennarar ■jßlfun og foreldranefndir hafa sig Ý frammi.

 

SamtÝmis ■essum skipul÷g­u rannsˇknum nřtti teymi­ tŠkifŠri­ til a­ rŠ­a vi­ b÷rn, foreldra, kj÷rna fulltr˙a og a­ra sem ur­u ß vegi og var reynt a­ la­a fram upplřsingar um ßskoranir fˇlks Ý daglegu lÝfi og hvernig ■a­ leysir ˙r. Ůessar persˇnulegu s÷gur bŠttu miklu vi­ rannsˇknina. Sem dŠmi mß nefna a­ Ý einu fiskimanna■orpinu haf­i or­i­ fˇlksfj÷lgun ■egar bŠtt var ˙r l÷ndunara­st÷­u og hreinlŠti bŠtt, en einnig ˙tskřrt a­ almenningssalernin sem g÷gnu­ust svo vel vŠru or­in alltof fß svo til vandrŠ­a horf­i. Ůß lřstu foreldrar miklum ßhyggjum af ■vÝ a­ eftir ■a­ sem vi­ k÷llu­um eitt sinn ,,barnaprˇf" vi­ 12 ßra aldur tŠki fßtt vi­, ,,gagnfrŠ­askˇlinn" hef­i ekki veri­ efldur eins og barnaskˇlarnir og ß ■a­ skorti n˙. Ung st˙lka skřr­i frß ■vÝ a­ n˙ lyki h˙n senn fullna­arprˇfi ˙r yngstu bekkjum barnaskˇla en framhaldi­ vŠri Ý mikilli ˇvissu.

 

Skřrslan ver­ur kynnt Ý lok marsmßnu­ar og mun ■ß stjˇrn verkefnisins, hÚra­smenn og ŮSS═, rŠ­a framhaldi­ og hvernig mˇtu­ ver­i stefna um samstarf nŠstu misserin.

 
facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105