gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
8. ßrg. 258. tbl.
11. febr˙ar 2015

test2K÷nnun ß brřnustu hagsmunamßlum Ýb˙a AfrÝku:

Betri og meiri grunn■jˇnusta brřnni en fj÷lgun atvinnutŠkifŠra 

Grunn■jˇnustan mikilvŠgust. Ljˇsmynd frß MˇsambÝk: gunnisal

═ BurkÝna Fasˇ, ■ar sem flestir lifa ß minna en 300 krˇnum Ýslenskum ß dag, vill fˇlk umbŠtur ß innvi­um samfÚlagsins fremur en fleiri st÷rf. ═ sama d˙r svara­i fˇlk Ý BenÝn, GÝneu, LÝberÝu, MˇsambÝk og TansanÝu - nokkrum af fßtŠkustu ■jˇ­um AfrÝku. Satt best a­ segja kvartar fˇlk sßran nßnast hvarvetna Ý AfrÝku og vill fß betri og meiri grunn■jˇnustu. H˙n er efst ß forgangslista Ý efnahagslegu, pˇlÝtÝsku og fÚlagslegu tilliti. Liti­ er ß fjßrfestingar Ý samg÷ngumßlum, orkumßlum og salernismßlum sem forsendur hagvaxtar, en einnig til a­ auka efnahagsleg tŠkifŠri og bŠta fÚlagslega ■jˇnustu ß bor­ vi­ heilsugŠslu og menntun. Miki­ hefur veri­ skrifa­ um ■÷rfina ß uppbyggingu innvi­a en fßar rannsˇknir, ■ar til n˙, hafa leita­ svara vi­ spurningunni um e­li ■eirrar kr÷fu: hver vill hva­, hvar?

 

┴ ■essa lei­ hefst grein ß vef frŠ­asetursins Center For Global Development en ■ar er greint frß nřrri frŠ­igrein sem byggir ß sko­anak÷nnun Afrobarometer og nß­i til 33 AfrÝku■jˇ­a ■ar sem leitast var vi­ a­ afla svara vi­ ■essum brřnu spurningum.

 

Ni­urst÷­urnar eru me­al annars ■Šr a­ fˇlk Ý fßtŠkari l÷ndum AfrÝku hefur meiri ßhyggjur af innvi­um samfÚlagsins (e­a skorti ß ■eim) me­an Ýb˙ar efna­ri ■jˇ­a leggja meiri ßherslu ß atvinnutŠkifŠri og mßl sem tengjast tekjum.

 

Af einst÷kum ˙rbŠtum var­andi innvi­i samfÚlaga var meginßherslan ß tvennt: samg÷ngumßl og salernismßl.

 

Einstaka ■jˇ­ir eru ß annarri sko­un, t.d. MalÝ og NÝger, ■ar sem fŠ­u÷ryggi var meti­ brřnasta ˙rlausnarefni­. Hjß ÷­rum ■jˇ­um voru rafmagn og h˙snŠ­ismßl efst ß forgangslista.

 

Innan ■jˇ­a var forgangsr÷­un borgaranna ■vert ß lř­frŠ­ilegar breytur, jafnvel milli kynja og milli Ýb˙a ■Úttbřlis/dreifbřlis.

 

HŠgt er a­ lesa ˙t ˙r ni­urst÷­unum ßkve­i­ mynstur Ý umbˇtum hva­ innvi­i ßhrŠrir:  efst ß bla­i farsÝma■jˇnusta, sÝ­an vatnsveita og rafmagn, ■ß bundi­ slitlag ß vegi og loks - Ý rÝkari hverfum - skˇlplagnir.

 

Ůeir Ýb˙ar AfrÝku■jˇ­a sem b˙a ß svŠ­um ßn grunn■jˇnustu eru lÝklegri en a­rir til a­ halda ■vÝ fram a­ vandinn sÚ ß landsvÝsu - og ■vÝ hßvŠrari sem kr÷fur fˇlks eru um betri ■jˇnustu ■vÝ minni vŠntingar hafa ■eir til stjˇrnvalda um a­ h˙n ver­i lßtin Ý tÚ.

 

Nř skřrsla Save The Children

B÷rn standa ekki jafnfŠtis vi­ fŠ­ingu um a­ komast ß legg

 

Af ÷llum heimsins b÷rnum sem fŠ­ast ß hverju ßri eru bara fßein sem fŠ­ast ß ═slandi. Ůau detta samstundis Ý lukkupottinn. LÝkurnar ß ■vÝ a­ ■au vaxi og dafni eru miklar. ═ nřrri skřrslu Save the Children samtakanna er kastljˇsinu beint a­ st÷­u barna eftir fŠ­ingu. Ůar er sta­hŠft a­ lÝkurnar ß ■vÝ a­ barni­ braggist fari eftir ■vÝ hvar ■a­ fŠ­ist, tekjum foreldra og kyn■Štti. Skřrsluh÷fundar kallar ■a­ "ˇjafnt happdrŠtti" hvar b÷rn fŠ­ast Ý ver÷ldinni og slÝkt brjˇti gegn frumrÚttindum sÚrhvers barns a­ allir eigi a­ fŠ­ast jafnir.

 

═ frÚtt VOA frÚttaveitunnar um nřju skřrsluna - Lottery of Birth -  er haft eftir Carolyn Miles a­ Ý m÷rgum rÝkjum sÚ ■a­ undir hŠlinn lagt hvort nřfŠtt barn nßi a­ dafna. "Vi­ sko­u­um ■Štti var­andi lÝfslÝkur barna Ý 87 ■jˇ­l÷ndum fyrir ■essa skřrsluger­," segir h˙n. "Og vi­ komumst a­ raun um a­ b÷rnin sem stˇ­u lakast a­ vÝgi - b÷rn frß řmist sveitahÚru­um e­a b÷rn foreldra ˙r lŠgstu ■jˇ­fÚlags■repunum - voru flest Ý hˇpi ■eirra sem lÚtust.

 

═ henni kemur fram a­ Ý 78% landanna sem voru Ý ˙rtakinu sÚ a­ minnsta kosti einn fÚlagslegur e­a efnahagslegur ■jˇ­fÚlagshˇpur sem er skilinn ˙tundan. "Ůa­ er ljˇst a­ b÷rn standa ekki jafnfŠtis vi­ fŠ­ingu um a­ komast ß legg," segir Carolyn og nefnir a­ ˇj÷fnu­urinn sÚ mestur me­al ■jˇ­anna sunnan Sahara Ý AfrÝku. ═ ■eim heimshluta hafi ■ˇ rÝkisstjˇrnir ■jˇ­a eins og R˙anda og MalavÝ einbeitt sÚr a­ ■vÝ a­ bŠta st÷­u ■eirra fßtŠkustu og nß­ miklum ßrangri vi­ a­ lŠkka tÝ­ni barnadau­a.

 

A­ mati Carolyn Miles ■arf sÚrstaklega a­ hl˙a a­ b÷rnum sem fŠ­ast inn Ý fj÷lskyldur sem standa veikast Ý samfÚlaginu. Me­ ■vÝ mˇti megi auka lÝfslÝkur ■eirra barna. H˙n nefnir reyndar a­ miklar framfarir hafi or­i­ ß ■essu svi­i ß undanf÷rnum ßrum. Dregi­ hefur stˇrlega ˙r barnadau­a sem best sÚst ß ■vÝ a­ ß hverjum degi hefur dßnartilfellum barna fŠkka­ um 17 ■˙sund mi­a­ vi­ t÷lur frß 1990. Og helmingi fŠrri b÷rn deyja n˙ yngri en fimm ßra mi­a­ vi­ sama tÝmabil.

A­ vinna Ý lottˇinu/ Save the Children
A­ vinna Ý lottˇinu/ Save the Children
The 'lottery of birth': How to give every child an equal chance for a better life/ Devex 

THE LOTTERY OF BIRTH: IS INEQUALITY IN SURVIVAL CHANCES INEVITABLE?, eftir Jose Manuel Roche/ SaveTheChildrenBlogg 

GrÝpa ■arf til markvisssra a­ger­a:

Deilt um ßrangur af barßttunni gegn limlestingum ß kynfŠrum st˙lkna 

Frß KenÝa: barßttan nŠr inn Ý kirkjuna/ NTV
Frß KenÝa: barßttan nŠr inn Ý kirkjuna/ NTV

A­ mati Sameinu­u ■jˇ­anna hafa or­i­ s÷gulegar breytingar og vitundarvakning Ý heiminum ß sÝ­ustu tˇlf mßnu­um gagnvart limlestingum ß kynfŠrum st˙lkna. SÝ­astli­inn f÷studagur var al■jˇ­adagur barßttunnar gegn FGM (Female Genital Mutulation) og Sameinu­u ■jˇ­irnar hv÷ttu ■ß til markvissra a­ger­a til a­ ˙trřma ■essum hryllilega verkna­i.

 

R˙mlega 130 milljˇnir n˙lifandi kvenna og st˙lkna hafa gengi­ Ý gegnum slÝka limlestingu Ý 29 rÝkjum AfrÝku og Mi­-Austurlanda ■ar sem FGM er ˙tbreiddast. Innflytjendur frß ■jˇ­um ■ar sem ■essi si­venja tÝ­kast sem b˙settir eru Ý Evrˇpu, BandarÝkjunum og vÝ­ar skera lÝka dŠtur sÝnar og ■vÝ telja Sameinu­u ■jˇ­irnar a­ 140 milljˇnir n˙lifandi kvenna og st˙lkna hafi veri­ skornar.

 

SamkvŠmt t÷lum frß Al■jˇ­aheilbrig­isstofnuninni (WHO) hefur lÝti­ dregi­ ˙r limlestingum ß kynfŠrum st˙lkna ß sÝ­asta ßratug. A­ mati WHO er ßstŠ­a til a­ efast um a­ har­ari vi­url÷g Ý l÷gum gegn verkna­inum leysi vandann.  Af umrŠddum 29 rÝkjum eru Ý gildi l÷g sem fela Ý sÚr einhvers konar bann vi­ a­ skera st˙lkur.  DŠmi er teki­ frß GÝneu ■ar sem 95% allra st˙lkna er ■r÷ngva­ undir hnÝfinn. Ůar var bann bundi­ Ý l÷g fyrir tuttugu ßrum. Me­ ■vÝ a­ gera verkna­inn ˇl÷glegan telur WHO jafnvel lÝkur ß a­ foreldrar skeri dŠtur sÝnar enn yngri en ß­ur.

 

frÚttaskřringu Devex er ennfremur vara­ vi­ ■vÝ a­ barßttuherfer­ir missi marks ef ■Šr nß ekki ni­ur Ý grasrˇtina og sty­ji vi­ st˙lkurnar sem eru Ý hŠttu.

 

test link 

 

┴n fŠ­ingarvottor­s - ekki skrß­ Ý manntal: 

Um 85 milljˇnir barna yngri en 5 ßra ßn ■eirra frumrÚttinda Ý AfrÝku

ËvÝst a­ allar ■essar st˙lkur geti framvÝsa­ fŠ­ingarvottor­i. Ljˇsm. gunnisal

═ris er ung st˙lka Ý sj÷unda bekk frß austurhluta KenÝa. H˙n ß sÚr drauma og vonir um framtÝ­ina rÚtt eins og flestar a­rar st˙lkur ß hennar aldri. H˙n hlakkar til a­ fara Ý skˇlann og leika vi­ vini sÝna, h˙n er tilb˙in a­ leggja sig fram Ý nßminu til ■ess a­ komast Ý hßskˇla og ver­a lŠknir. Ůetta hljˇmar eins og tilt÷lulega einf÷ld ߊtlun en ■a­ er ljˇn Ý veginum. ═ris er ekki til. Stjˇrnv÷ld Ý KenÝa vita ekki af henni. H˙n er hvergi skrß­.

 

Roland Angerer svŠ­isstjˇri Plan International Ý Austur- og Su­ur-AfrÝku nefnir ═risi sem dŠmi um st÷­u ■eirra 85 milljˇna barna yngri en 5 ßra Ý AfrÝku sem eru ßn fŠ­ingarvottor­s. ═ heiminum ÷llum eru 230 milljˇnir barna ˇskrß­ Ý mannt÷l. Hann segir a­ ßstŠ­ur ■ess a­ fŠ­ingar sÚu hvergi skrß­ar af řmsum toga. Íll b÷rnin eru utan vi­ upplřsingakerfin sem vi­komandi stjˇrnv÷ld nota til a­ skrß og halda utan um stˇratbur­ina Ý lÝfi mannsins: fŠ­ingu, giftingu og andlßt.

 

"Vi­ b˙um ß tÝmum ■ar sem tveir af hverjum ■remur heimilum Ý sunnanver­ri AfrÝku eiga a­ minnsta kosti einn farsÝma - og t÷lur um farsÝmaeign hŠkka daglega. Neti­ nŠr til 16% Ýb˙a ßlfunnar og greinar eins og rafeindatŠkni og upplřsingatŠkni vaxa hratt. Samt sem ß­ur, me­ alla ■essa tŠkni og nřju ■ekkingu innan seilingar, eru rÝkisstjˇrnir Ý basli me­ a­ halda utan um skrßningu Ýb˙anna. Saga ═risar gefur okkur innsřn Ý ßstŠ­urnar," skrifar Roland Ý grein sem birtist hjß Reuters frÚttaveitunni.

 

Hann segir a­ ■ar sem ═ris eigi ekkert fŠ­ingavottor­ og geti ■ar af lei­andi ekki fŠrt s÷nnur ß hver h˙n sÚ e­a hversu g÷mul h˙n sÚ hafi kennarar Ý skˇlanum hennar sagt henni a­ h˙n yr­i a­ taka sÝ­asta ßri­ Ý grunnskˇlanum aftur ■vÝ h˙n vŠri ekki skrß­ Ý lokaprˇfin sem vŠru forsenda ■ess a­ halda ßfram Ý framhaldsnßm.

 

Me­ or­um ═risar: "╔g gat ekki undirb˙i­ mig fyrir lokaprˇfin. Kennarinn sag­i a­ Úg ■yrfti a­ endurtaka ßri­ af ■vÝ Úg vŠri ˇskrß­. Ůar sem Úg gat ekki framvÝsa­ ■essu skjali (fŠ­ingarvottor­i) ur­u draumar mÝnir um a­ ver­a lŠknir a­ engu."

 

Af hverju haf­i ═ris ekki ■essi g÷gn sem s÷nnu­u hver h˙n vŠri, ■essi g÷gn sem h˙n ■urfti svo nau­synlega ß a­ halda? Svari­ er a­ finna Ý kerfinu, segir Roland og bŠtir vi­ a­ a­eins 60% fŠ­inga Ý AfrÝku sÚu skrß­. Foreldar ═risar lÝkt og foreldrar margra annarra h÷f­u ekki hugmynd um mikilvŠgi ■ess a­ skrß fŠ­inguna og hva­a aflei­ingar ■a­ hef­i Ý framtÝ­inni fyrir barni­ a­ hafa ekki slÝka pappÝra.

Ůegar ■essi veruleiki blasti vi­ fˇr amma ═risar fimmtÝu kÝlˇmetra lei­ til nŠstu skrßningarmi­st÷­var Ý hÚra­inu. Ůar var ˇendanlega l÷ng bi­r÷­ eftir eina opinbera starfsmanninum sem ■urfti a­ afgrei­a allar umsˇknir. Bi­r÷­in var svo l÷ng a­ margir ■urftu a­ gista yfir nˇtt Ý mi­st÷­inni og sofa ß gˇlfinu til ■ess a­ geta veri­ ßfram ß rÚttum sta­ Ý r÷­inni.  Amman gat hins vegar ekki be­i­ ■ennan ˇratÝma og sneri ■vÝ heim tˇmhent.

 

Leita­ lausna

Roland segir a­ Plan International hafi gert sÚr grein fyrir ■essum fl÷skuhßlsi Ý kerfinu og teki­ upp samstarf vi­ rÝkisstjˇrnina um ˙rbŠtur. Hann segir samt÷kin hafa unni­ beint me­ ■eirri deild Hagstofunnar sem sß um manntali­ um ˙rbŠtur til ■ess a­ leysa vanda 35 ■˙sund barna Ý hÚra­inu sem voru Ý s÷mu sporum og ═rÝs. Sjßlf segir h˙n a­ dag nokkurn hafi fˇlk frß Plan International komi­ Ý ■orpi­ hennar. Ůa­ hafi haft me­fer­is skrßningarform - Count Every Child - sem hafi breytt lÝfi hennar og gert foreldrum og b÷rnum Ý samfÚlaginu au­velt fyrir a­ skrß sig.

 

Rannsˇknir sem Plan International hafa lßti­ gera sem hluta af ßtakinu Count Every Child hafa or­i­ til ■ess a­ samt÷kin lÝta svo ß a­ skrßning ß barni vi­ fŠ­ingu sÚ frumrÚttur hvers barns og jafnframt fyrsta vi­urkenning ß sambandi milli einstaklings og rÝkis. Ůessi formlega skrßning er ■a­ sem veitir barninu rÚtt til lagalegs au­kennis og a­gang a­ ÷llum ■eim rÚttindum sem rÝkisfang veitir sÚrhverjum einstaklingi.

 
R˙mlega 3.600 ßrßsir ß einu ßri:

┴rßsir ß st˙lkur vegna menntunar fŠrast Ý aukana vÝ­a Ý heiminum

Nau­ganir, sřrußrßsir, rßn - margvÝsleg ofbeldisverk tengd menntun st˙lkna/ SŮ
Nau­ganir, sřrußrßsir, rßn - margvÝsleg ofbeldisverk tengd menntun st˙lkna/ SŮ

St˙lkur Ý sj÷tÝu l÷ndum a­ minnsta kosti hafa or­i­ fyrir hˇtunum og ßrßsum vegna skˇlag÷ngu ß sÝ­ustu fimm ßrum, segir Ý frÚtt MannrÚttindastofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna. ═ nřrri skřrslu kemur fram a­ ■rßtt fyrir nokkurn ßrangur mŠti st˙lkur řmsum hindrunum ß vegi sÝnum til menntunar vÝ­s vegar um heiminn. SamkvŠmt g÷gnum SŮ voru skrß­ar ß ßrinu 2012 yfir 3.600 ßrßsir sem beindust a­ skˇlum, kennurum og nemendum. DŠmi eru nefnd af rßni tŠplega 300 st˙lkna Ý NÝgerÝu ß sÝ­asta ßri, skotßrßsinni ß Mal÷lu Yousafzai ßri­ 2012 og ˙tsk˙fun st˙lkna ˙r skˇlum Ý SˇmalÝu ßri­ 2010.

 

Ekki hefur dregi­ ˙r ßrßsum ß skˇlast˙lkur/ RUV

UN rights report points to 'increasing regularity' of attacks on girls seeking education/ UNNewsCentre 

Brutal Attacks on Schoolgirls on the Rise: UN/ ABCNews

UN alarmed at rising attacks against schoolgirls worldwide/ AP 

St˙lkurnar gÝslar Ý 300 daga/ RUV 

Ů˙saldarmarkmi­in tilnefnd til Nˇbelsver­launa

NÝu n˙verandi og fyrrverandi danskir rß­herrar hafa tilnefnt Ů˙saldarmarkmi­in um ■rˇun til Fri­arver­launa Nˇbels, a­ ■vÝ er fram kemur ß frÚttavef Upplřsingaskrifstofu SŮ fyrir Vestur-Evrˇpu.

 

═ frÚttinni segir:

 

"Mogens Jensen, vi­skipta- og ■rˇunarsamvinnurß­herra Danmerkur og ßtta fyrirrennarar hans Ý starfi fŠra ■au r÷k fyrir tilnefningunni a­ Ů˙saldarmarkmi­in (Millennium Development Goals, MDGS) hafi leiki­ stˇrt hlutverk Ý ■rˇun ß heimsvÝsu undanfarin fimmtßn ßr. Vi­leitnin til a­ hjßlpa fßtŠkasta fˇlki jar­ar ver­skuldi ver­launin 2015, ßri­ sem markmi­in renna sitt skei­.

 

"Markmi­in hafa stu­la­ a­ ß■reifanlegum ßrangri, svo sem a­ helminga fßtŠkt Ý heiminum og tryggja a­ 9 b÷rn af hverjum 10 ganga n˙ Ý skˇla," segir Mogens Jensen Ý yfirlřsingu.


"Ůau hafa sameina­ al■jˇ­asamfÚlagi­ um ■ß sřn a­ stu­la a­ ■rˇun, st÷­ugleika og betri lÝfsskilyr­um Ý ÷llum heimshornum. Ůau hafa veri­ framlag til fri­samari heims og ver­skulda ■vÝ Fri­arver­laun Nˇbels. ╔g gle­st yfir ■vÝ a­ fyrrverandi ■rˇunarrß­herrar Danmerkur hafa sn˙i­ b÷kum saman til stu­nings tilnefningunni."

 

B˙ist er vi­ a­ Allsherjar■ing Sameinu­u ■jˇ­anna sam■ykki nř ■rˇunarmarkmi­ til a­ leysa Ů˙saldarmarkmi­in af hˇlmi Ý september Ý ßr og eru ■au kennd vi­ sjßlfbŠrni. Ů˙saldarmarkmi­in um ■rˇun voru sam■ykkt Ý tilefni af alda- og ßr■˙sundamˇtunum ßri­ 2000. Ůau eru ßtta markmi­ til a­ draga ˙r fßtŠkt og hungri Ý heiminum, efla menntun og jafnrÚtti kynjanna svo eitthva­ sÚ nefnt."

Ëkeypis fŠ­ingar me­al rÝkra ■jˇ­a en gjaldtaka me­al fßtŠkra ■jˇ­a:

Norskur gjaldmŠlir fyrir fŠ­ingarhjßlp kynntur

Reikningur ver­ur til/ Bistandsaktuelt
Reikningur ver­ur til/ Bistandsaktuelt

Barnaheill Ý Noregi og samt÷k norskra ljˇsmŠ­ra hafa lßti­ framlei­a kvikmyndabrot byggt ß "faldri myndavÚl" til a­ minna Nor­menn ß kosti ■ess a­ eiga a­gang a­ ˇkeypis fŠ­ingarhjßlp. Kvikmyndin er hluti af herfer­ samtakanna um ■ß kr÷fu a­ hvarvetna Ý heiminum eigi fŠ­ingar a­ vera gjaldfrjßlsar.

 

═ kvikmyndinni eru konum sem komnar eru ß fŠ­ingardeild kynntur nřr "gjaldmŠlir" fyrir fŠ­ingar og ljˇsmŠ­rum ranglega sagt a­ ■Šr sÚu a­ taka ■ßtt Ý tilraunaverkefni vi­ a­ kostna­argreina fŠ­ingarhjßlp. Vi­br÷g­ kvennanna lÚtu ekki ß sÚr standa eins og sjß mß Ý me­fylgjandi kvikmyndabroti sem var frumsřnt Ý Noregi Ý gŠr.

 

Jafn ˇtr˙lega og ■a­ hljˇmar er fŠ­ingarhjßlp gjaldfrjßls Ý rÝku l÷ndunum en Ý ■eim fßtŠkari er ■ekkt a­ taka gjald. VÝ­a Ý heiminum deyja konur og b÷rn vegna ■ess a­ fj÷lskyldur hafa ekki fjßrhagslega bur­i til ■ess a­ grei­a fyrir heilbrig­is■jˇnustu vi­ fŠ­ingar. Ůa­ lei­ir til ■ess a­ konur fŠ­a frekar heima og eiga ■ess ■ß sjaldnast kost a­ hafa mennta­a ljˇsmˇ­ur en hj˙krunarfˇlk til a­sto­ar. 

 

Nßnar 

 

Bylting Ý H÷rpu ß f÷studag

 

Ůa­ er ekki ß hverjum degi sem landsm÷nnum er bo­i­ a­ taka ■ßtt Ý byltingu en ═slandsdeild UN Women bo­ar byltingu nŠstkomandi f÷studag, 13. febr˙ar,  Ý H÷rpu klukkan 12. Ătlar ■˙ ekki ÷rugglega a­ taka ■ßtt Ý byltingunni?, er spurt ß heimasÝ­unni me­ tilvÝsun Ý skrßningu. 

 

"Byltingin fer fram um heim allan og me­ samtakamŠtti munum vi­ lßta til okkar taka. Milljar­ur kemur saman til a­ dansa fyrir rÚttlŠti, fyrir heimi ■ar sem konur og st˙lkur ■urfa ekki a­ ˇttast ofbeldi, ■ar sem ■Šr njˇta s÷mu tŠkifŠra og karlmenn og strßkar," segir Ý frÚttinni og ■ar koma lÝka fram eftirfarandi upplřsingar:

 

Milljar­ur rÝs er einn stŠrsti vi­bur­ur Ý heimi og er haldinn Ý samstarfi vi­ tˇnlistarhßtÝ­ina Sˇnar ReykjavÝk og RVK Lunch Beat. ┴ sÝ­asta ßri kom saman einn milljar­ur manna Ý 207 l÷ndum og dansa­i gegn kynbundnu ofbeldi. ═slendingar lÚtu ekki sitt eftir liggja og 3.000 manns fylktu li­i ß dansgˇlf landsins Ý ReykjavÝk, ß ═safir­i, Sey­isfir­i og Akureyri. ═ ßr Štlum vi­ a­ gera enn betur!

  UN Women hvetur alla til a­ taka ■ßtt og mŠta me­ Fokk ofbeldi-armband ß Milljar­ur rÝs og bera ■a­ me­ stolti ß me­an dansinn dunar. Armbandinu er Štla­ a­ vekja fˇlk til vitundar um ˙tbreiddasta mannrÚttindabrot heims Ý dag: kynbundi­ ofbeldi. Me­ ■vÝ a­ kaupa armbandi­ gefum vi­ ofbeldi fingurinn og styrkjum Ý lei­inni verkefni um heim allan sem mi­a a­ ■vÝ a­ draga ˙r og upprŠta ofbeldi gegn konum. Lyfja hf. er stoltur styrktara­ili a­ armbandinu sem selt er ß 2.000 krˇnur Ý verslunum Lyfju, Apˇteksins og Heilsuh˙sinu um allt land.

 

UN Women ß ═slandi skorar ß vinnusta­i og skˇla a­ mŠta og sřna ■olendum ofbeldis samst÷­u og dansa.

DJ Margeir mun sjß til ■ess a­ ■aki­ rifni af H÷rpu og Saga Gar­arsdˇttir leikkona ver­ur kynnir. Byltingin fer einnig fram Ý Menntaskˇlanum ß ═safir­iFÚlagsheimilinu Her­ubrei­ ß Sey­isfir­i og Ý Hofi ß Akureyri.

 

MŠtum stundvÝslega klukkan 12. D÷nsum Ý hßdeginu og berjumst Ý gle­inni. Ekki missa af ■essu! 

 

HŠgt ver­ur a­ leggja frÝtt vi­ H÷rpu ß me­an fj÷ri­ stendur yfir en UN Women hvetur fˇlk til a­ koma gangandi e­a nota almenningssamg÷ngur.

 

Hastaggi­ fyrir vi­bur­inn er #milljardurris15

 

 

Íldungarnir vilja efla Sameinu­u ■jˇ­irnar

 

Kofi Annan fyrrverandi a­alframkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna og  Gro Harlem Brundtland fyrrverandi forsŠtisrß­herra Noregs hvetja til ■ess a­ Íryggisrß­i­ ver­i stokka­ upp og reglum um kj÷r a­alframkvŠmdastjˇra breytt me­ ■a­ fyrir augum a­ efla Sameinu­u ■jˇ­irnar. 

 

Ůetta kemur fram Ý frÚtt ß vef Upplřsingaskrifstofu SŮ fyrir Vestur-Evrˇpu en grein eftir Annan og Brudtland hefur nřveri­ birst Ý nokkrum stˇrbl÷­um Ý heiminum. Greinin er skrifu­ fyrir h÷nd Íldunganna, The Elders, en ■a­ er hˇpur fyrrverandi ■jˇ­arlei­toga sem vinna saman Ý ■ßgu fri­ar og mannrÚttinda.

 

Ůau benda ß a­ Sameinu­u ■jˇ­irnar hafi veri­ stofna­ar fyrir sj÷tÝu ßrum, eins og segir Ý Stofnsßttmßlanum, "til a­ a­ bjarga komandi kynslˇ­um undan h÷rmungum ˇfri­ar", en ■a­ Štlunarverk hafi ekki tekist ■vÝ milljˇnir manna lßtist n˙ af v÷ldum slÝkra h÷rmunga frß NÝgerÝu um Mi­-Austurl÷nd, til Afganistan og ┌kranÝu,  "...og Sameinu­u ■jˇ­irnar vir­ast engin ˙rrŠ­i hafa til a­ bjarga ■eim."

═ greininni leggja "÷ldungarnir" fram fjˇrar hugmyndir til a­ gera Sameinu­u ■jˇ­irnar ÷flugri og skilvirkari.

 

 

┴hugavert

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Is this the world's oldest pupil?/ BBC
Is this the world's oldest pupil?/ BBC
-
-
Kosningar Ý NÝgerÝu-umrŠ­ufundur NorrŠnu AfrÝkustofnunarinnar
Kosningar Ý NÝgerÝu-umrŠ­ufundur NorrŠnu AfrÝkustofnunarinnar
-
-
-

FrŠ­igreinar og skřrslur
FrÚttir og frÚttaskřringar

-
David Beckham and UNICEF: Call on World Leaders To Put Children First
David Beckham and UNICEF: Call on World Leaders To Put Children First
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

Kynningarfundur sÝ­degis um Creditinfo Ý Vestur-AfrÝku

 

═slenska fyrirtŠki­ Creditinfo hefur ß li­num misserum veri­ a­ auka umsvif sÝn Ý Vestur-AfrÝku. Nřlegur samningur fyrirtŠkisins vi­ myntbandalag ßtta rÝkja Ý Vestur-AfrÝku er dŠmi um ■a­ en samningurinn felur Ý sÚr uppbyggingu hluta af innvi­um fjßrmßlakerfa Ý AfrÝku, me­al annars Ý samstarfi vi­ IMF og World Bank. 

 

AfrÝka 20:20 efnir sÝ­degis Ý dag til kynningar ß starfsemi Creditinfo Ý Vestur-AfrÝku og segir ■etta einstakt tŠkifŠri til a­ kynnast starfsemi ■ess ß vettvangi AfrÝku sunnan Sahara sem hefur ■a­ markmi­ a­ sty­ja vi­ vi­skiptalega ■rˇun ß svŠ­inu. A­ lokinni kynningu gefst tÝmi til umrŠ­na.

 

Fundurinn ver­ur haldinn Ý h˙sakynnum Creditinfo a­ H÷f­abakka 9, 3. hŠ­ og hefst klukkan 16:30.

 

Ljˇsmyndasřning ß Hßskˇlatorgi

 

FÚlag Sameinu­u ■jˇ­anna opna­i ljˇsmyndasřninguna "We the Peoples" Ý vikunni ß Blßa veggnum ß Hßskˇlatorgi. Sřningin er haldin Ý tilefni 70 ßra afmŠlis Sameinu­u ■jˇ­anna 2015 og er s÷guleg sřning en ■ˇ me­ ßherslu ß einstaklinginn, b÷rn, hjßlparstarfsmenn e­a fri­argŠsluli­a. Sřningin samanstendur af 20 ljˇsmyndum frß 1945-2013 og endurspeglar sameiginlega von um fri­. Sřningin ver­ur Ý H═ til 16. febr˙ar.

 

ths
Misskipting og lei­ir til a­ vinna gegn henni 

 

- eftir ١rdÝsi Sigur­ardˇttur umdŠmisstjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MˇsambÝk

MˇsambÝk er dŠmi um ■jˇ­ ■ar sem alvarleg misskipting blasir vi­. Ljˇsm. gunnisal


 
Misskipting er eitt alvarlegasta vandamßl samtÝma okkar og er sta­an Ý MˇsambÝk lřsandi dŠmi um ■a­. Ůar hefur veri­ um 7-8% ßrlegur hagv÷xtur sÝ­astli­na tvo ßratugi. Ůetta er me­ ■vÝ mesta sem gerist Ý ßlfunni og ■ˇtt vÝ­ar vŠri leita­. En hagv÷xturinn hefur ekki veri­ ÷llum til hagsbˇta. Tv÷falt hagkerfi hefur veri­ a­ myndast Ý landinu me­ mikilli erlendri fjßrfestingu sem hefur a­ mestu veri­ bundin vi­ nßmui­na­, eins og kola-, gas- og olÝui­na­, en Ý litlum tengslum vi­ a­ra hluta hagkerfisins, skapar fß st÷rf og dregur lÝti­ ˙r fßtŠkt.


 
Flestir Ýb˙anna b˙a enn Ý sveitum og stunda sjßlfs■urftarb˙skap ■ar sem framlei­ni er lÝtil. Sjßlfs■urftarb˙skapur er mj÷g vi­kvŠmur fyrir allri umhverfisr÷skun eins og of miklum e­a of litlum rigningum sem aftur dregur ˙r framlei­ni hans. ═ MˇsambÝk skapast oft ney­arßstand řmist vegna flˇ­a e­a ■urrka og er skemmst a­ minnast nřafsta­inna flˇ­a Ý nor­urhluta landsins Ý jan˙ar og febr˙ar Ý ßr. ═ kj÷lfar slÝkra atbur­a ver­ur oft fŠ­uskortur.

 

═ tv÷f÷ldu hagkerfi eru kj÷r almennings mj÷g bundin vi­ ■a­ hvernig opinberir a­ilar nota tekjur sÝnar til a­ endurdreifa gŠ­unum og Ý ■ßgu hverra. HÚr getur veri­ gott a­ hafa Ý huga kenningu Thomas Piketty[1] um a­ pˇlitÝskar a­ger­ir hafi ß ßkve­num tÝmabilum Ý s÷gunni haldi­ aftur af hŠttulegri misskiptingu sem skapast vi­ ■ß almennu tilhneigingu a­ ar­semi fjßrmagns sÚ meiri en annarra hluta hagkerfisins. RÝki­ getur nřtt skattakerfi­ til a­ fjßrfesta Ý almenningi og ■eim grunnvirkjum sem nau­synleg eru til a­ skapa fj÷lbreytni Ý hagkerfinu, st÷rf og hagsŠld og til a­ draga ˙r fßtŠkt. A­gengi a­ grunn■jˇnustu - menntun, heilbrig­is■jˇnustu og grunnveitum, eins og vatni og rafmagni - er ■ar grundvallaratri­i.

 

MˇsambÝska rÝki­ hefur ß undanf÷rnum ßrum auki­ framl÷g sÝn til grunn■jˇnustu en hlutfallslega hafa ■au ■ˇ fari­ minnkandi. Ůrˇunargjafar koma hÚr einnig vi­ s÷gu en um 30% af opinberum ˙tgj÷ldum MˇsambÝk koma frß ■rˇunara­sto­ og stˇr hluti af ■eim framl÷gum fara Ý grunn■jˇnustumßlaflokkana. Til mikils er a­ vinna a­ sameina kraftana til a­ nß sem mestum ßrangri vi­ a­ bŠta almenn lÝfskj÷r.

 

Hreint vatn og salerni rÚttindi allra

Vatn er undirsta­a alls lÝfs og a­gengi a­ fersku og heilnŠmu vatni er forsenda bŠttra lÝfsskilyr­a fßtŠks fˇlks. ═ Lei­arljˇsi ŮSS═ Ý umhverfismßlum er kve­i­ ß um a­ stofnunin taki ■ßtt Ý sta­bundnum verkefnum sem bŠta a­gengi a­ vatni og auka vatnsgŠ­i og hreinlŠti. Vatn og bŠtt salernisa­sta­a er einnig eitt af marksvi­um Ů˙saldarmarkmi­anna sem renna sitt skei­ ß ■essu ßri. Undir sj÷unda markmi­i segir a­ helminga skuli mi­a­ vi­ 1990 fj÷lda ■eirra sem ekki hafa a­gang a­ hreinu vatni e­a grunnsalernisa­st÷­u. Fyrir liggur a­ ■etta markmi­ nŠst ekki Ý MˇsambÝk.

 

A­gengi a­ heilnŠmu vatni og salernisa­st÷­u er mj÷g ßbˇtavant Ý MˇsambÝk. SamkvŠmt upplřsingum frß Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna (UNICEF)[4] hefur rÝflega helmingur Ýb˙a a­gang a­ ÷ruggu vatni og tŠplega fjˇr­ungur hefur a­gang a­ einhverri salernisa­st÷­u. Sta­an er verst Ý dreifbřli ■ar sem innan vi­ 40% hafa a­gang a­ hreinu vatni og a­eins rÝflega 10% a­ salernisa­st÷­u. Skortur ß a­gengi a­ ˇmengu­u drykkjarvatni og vi­unandi salernisa­st÷­u er meginßstŠ­an fyrir reglulegum kˇlerufar÷ldrum Ý landinu og ni­urgangur er ein algengasta ors÷k veikinda og dau­a ungra barna.

 

ŮSS═ hefur nřveri­ teki­ upp samstarf vi­ UNICEF Ý MˇsambÝk um ■riggja ßra vatns- og salernisverkefni Ý einu fßtŠkasta fylki landsins, ZambÚzÝu. UNICEF hefur sÚrhŠft sig Ý ■essum mßlaflokki og stu­ningur ŮSS═ vi­ verkefni­ hvÝlir ß vilja til a­ sameina krafta, samrŠma starfsemi og draga ˙r stjˇrnsřslukostna­i - me­ ßrangur, skilvirkni og sjßlfbŠrni a­ lei­arljˇsi. Verkefni­ er samhŠft a­ ߊtlun mˇsambÝskra stjˇrnvalda og unni­ Ý nßnu samstarfi vi­ ßbyrg­ara­ila mßlaflokksins Ý fylki og hÚra­i, og vi­ einkageirann, fÚlagasamt÷k og Ýb˙a. ŮSS═ leggur fram fjßrmuni og hefur eftirlit me­ a­ ■eim sÚ rß­stafa­ Ý samrŠmi vi­ ߊtlanir. Verkefni­ er samfjßrmagna­ og leggja Bretar (DfID) og SvÝar (Sida) einnig fram fjßrmuni til ■ess. Hlutur ŮSS═ er 43% af verkefniskostna­i.


 
┴ verkefnistÝmanum er Štlunin a­ koma upp vi­unandi salernisa­st÷­u fyrir 300 ■˙sund Ýb˙a Ý fimm hÚru­um Ý ZambÚzÝu, bŠta a­gengi 48 ■˙sunda a­ heilnŠmu vatni og sjß til ■ess a­ 40 skˇlar me­ 14 ■˙sund nemendur fßi hreint vatn og salernisa­st÷­u. Jafnframt er mi­a­ a­ ■vÝ a­ styrkja getu stjˇrnsřslustofnana Ý hÚra­i til a­ annast ■jˇnustuna. SÚrst÷k ßhersla er l÷g­ ß salernismßl, s÷kum ■ess hve alvarlegur skortur er ß slÝkri a­st÷­u Ý dreifbřli ZambÚzÝu. Ekki er erfitt a­ gera sÚr Ý hugarlund hve marg■Štt fÚlagsleg, heilbrig­is- og umhverfisvandamßl ■a­ hefur Ý f÷r me­ sÚr ■egar Ýb˙ar hafa ekki einu sinni a­gang a­ k÷mrum heldur ver­a a­ gera allar ■arfir sÝnar ß vÝ­avangi.

 

═ ZambÚzÝu b˙a um 25% barna Ý MˇsambÝk og ■ar er barnadau­i mestur Ý landinu og hafa vatnstengdir sj˙kdˇmar og skortur ß hreinlŠti ■ar miki­ a­ segja. Um 70% Ýb˙a Ý dreifbřli fylkisins ■urfa a­ ganga Ý meira en 500 metra eftir vatni. Vatnsbur­urinn er almennt Ý h÷ndum st˙lkna og kvenna sem aftur tekur tÝma ■eirra frß ÷­rum verkefnum, ■ar ß me­al tekju÷flun og nßmi. Fer­ til og frß vatnsbˇli getur auk ■ess veri­ ßhŠttus÷m og mřm÷rg dŠmi eru um a­ rß­ist sÚ ß st˙lkur og konur ■egar ■Šr eru a­ sŠkja vatn. Gert er rß­ fyrir a­ verkefni­ hafi jßkvŠ­ ßhrif ß flesta helstu mßlaflokkana sem ŮSS═ leggur ßherslu ß, ■.e.a.s. heilbrig­is-, umhverfis- jafnrÚttis- og menntamßl. Skˇlum er tryggt a­gengi a­ hreinu vatni og ■eir ver­a me­ kyngreinda salernisa­st÷­u sem skiptir st˙lkur miklu mßli, ekki sÝst ■egar ■Šr eru komnar ß kyn■roskaaldurinn.

 

Stu­ningur vi­ ■ennan mßlaflokk er Ý fullu samrŠmi vi­ ■ß stefnu sem ŮSS═ starfar eftir og ■au markmi­ sem sett hafa veri­ af Al■ingi og stjˇrnv÷ldum. Takmarki­ er a­ bŠta lÝfskj÷r hinna fßtŠkustu me­ ■vÝ a­ tryggja ■eim betri grunn■jˇnustu. Verkefninu er ■annig Štla­ a­ leggja lˇ­ ß vogarskßlarnar til a­ draga ˙r misskiptingu og misrÚtti Ý MˇsambÝk.



[1] Piketty T. 2014: Capital in the Twenty-First Century. Cambridge: The Bellknap Press of Harvard University Press.

facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105