gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
7. ßrg. 230. tbl.
26. mars 2014

Ellefu prˇsent jar­arb˙a hafa ekki a­gang a­ hreinu vatni:

Vatnsbˇl vi­ heimili leysir konur og st˙lkur ˙r vi­jum fj÷tra og fŠrir ■eim frelsi

 

┴ al■jˇ­legum degi vatnsins, sem haldinn er ßrlega 22. mars, erum vi­ minnt ß ■au forrÚttindi sem vi­ ═slendingar b˙um vi­ - eins og a­rar rÝkustu ■jˇ­ir heims - a­ geta gengi­ a­ nŠsta krana ß heimili e­a vinnusta­ og sˇtt okkur tŠrt og ˇmenga­ vatn a­ vild. En hva­ ef vi­ gŠtum ekki fyllt glasi­ okkar af vatni og ■yrftum a­ ganga langan veg til a­ sjß fj÷lskyldu okkar fyrir ■essum mikilvŠgasta v÷kva sem til er? TŠplega 800 milljˇnir Ýb˙a jar­arinnar b˙a vi­ ■Šr ÷murlegu a­stŠ­ur a­ hafa ekki hreint drykkjarvatn innan seilingar. Ůa­ eru 11% jar­arb˙a.

 

Margir ■eirra sem b˙a vi­ vatnsleysi skortir lÝka anna­ sem vi­ gŠtum ekki Ýmynda­ okkur me­ gˇ­u mˇti a­ lifa ßn - salernisa­st÷­u. Skortur ß slÝkri hreinlŠtisa­st÷­u er stˇrfellt vandamßl Ý m÷rgum fßtŠkum samfÚl÷gum sem sÚst lÝkast til best ß t÷lunni um b÷rnin sem ß degi hverjum deyja af v÷ldum ni­urgangspesta vegna neyslu menga­s vatns. Ůau eru tv÷ ■˙sund. ┴ hverjum degi.

 

Ůri­ji hver Ýb˙i Ý heiminum hefur ekki a­gang a­ klˇsetti. Miklu fleiri en ■eir sem hafa ekki a­gang a­ hreinu vatni. Ůetta eru 2,5 milljar­ar manna sem ■urfa a­ sinna kalli nßtt˙runnar ˙ti ß vÝ­avangi. Og ■eir sem hafa hvorugt: hvorki hreint vatn nÚ salernisa­st÷­u eru st÷­ugt veikir ■vÝ vatnsbornir sj˙kdˇmar herja linnulÝti­ ß slÝk samfÚl÷g og ma­urinn me­ ljßinn er tÝ­ur gestur.

 

 

 

 

SamkvŠmt ■˙saldarmarkmi­unum ßtti a­ fŠkka um helming ■eim sem h÷f­u ekki a­gang a­ hreinu vatni og blessunarlega hefur ■a­ markmi­ nß­st, meira a­ segja fimm ßrum ß­ur en tÝmam÷rkunum ver­ur nß­ Ý lok nŠsta ßrs. Ůa­ bŠtir ■ˇ ekki st÷­u ■eirra tŠplega 800 milljˇna sem enn hafa ekkert hreint vatn Ý grennd og ■urfa a­ sŠkja vatn um langan veg me­ tilheyrandi tÝmasˇun og erfi­i ß hverjum einasta degi. Konur og st˙lkur eru vatnsberar fßtŠkra ■jˇ­a og ■egar vatnsbˇl er byggt Ý nßgrenni vi­ heimili ■eirra eru ■Šr bˇkstaflega leystar ˙r fj÷trum og fß kŠrkomi­ frelsi. Frelsi til ■ess a­ verja tÝmanum betur, tildŠmis vi­ nßm, vinnu e­a sinna fj÷lskyldunni. Ůrˇunarsamvinnustofnun hefur l÷ngum lagt ßherslu ß vatns- og hreinlŠtisverkefni Ý samstarfsrÝkjunum og nřlega fÚkk stofnunin einkar gˇ­an vitnisbur­ Ý ˇhß­ri ˙ttekt sem Heimsljˇs sag­i me­al annars frß.

 

40 milljar­ar klukkustunda

Fyrir st˙lkub÷rn og konur felur vatnsbur­urinn Ý sÚr a­ ■Šr eru sviptar hŠfileikum sÝnum a­ miklu leyti og bur­ast vi­ ■a­ daginn langan a­ ■rauka, rogast me­ tuttugu lÝtra f÷tur e­a meira ß h÷f­inu heim Ý koti­. Tali­ er a­ ß hverjum einasta degi fari um 200 milljˇnir klukkustundir af tÝma st˙lkna og kvenna Ý vatnsbur­ - a­ sŠkja vatn til heimilisins. R˙mlega 40 milljar­ar klukkustunda ß ßri.

 

Ů˙saldarmarkmi­unum um bŠtta salernisa­st÷­u ver­ur hins vegar ekki nß­. Hins vegar gera margir sÚr vonir um a­ Ý nřjum ■rˇunarmarkmi­um sem lÝkast til koma til me­ a­ gilda til ßrsins 2030 ver­i markmi­ um a­ allir jar­arb˙ar hafi a­gang a­ hreinu drykkjarvatni og salernisa­st÷­u.

 

١ ■a­ n˙ vŠri.

 


Loftmengun innanh˙ss og utan miklu ska­legri en ß­ur var tali­:

Dau­sf÷llum fj÷lgar um helming ß fjˇrum ßrum 
Flest dau­sf÷llin af v÷ldum loftmengunar ver­a Ý lßgtekjurÝkjum Ý Su­austur-AsÝu. Myndin er tekin Ý VÝetnam. Ljˇsm. gunnisal.

A­ mati Al■jˇ­aheilbrig­isstofnunarinnar (WHO) er loftmengun or­in mesta ˇgn vi­ heilsu af ÷llum umhverfis■ßttum Ý heiminum. ═ nřrri skřrslu er sta­hŠft a­ loftmengun hafi dregi­ sj÷ milljˇnir manna til dau­a ßri­ 2012, tv÷falt fleiri en fjˇrum ßrum ß­ur. WHO segir a­ einn af hverjum ßtta Ý heiminum deyi af v÷ldum loftmengunar.

 

Athyglisvert er a­ ni­urst÷­urnar eru ekki bygg­ar ß aukinni mengun Ý heiminum heldur nřrri ■ekkingu ß tengslum loftmengunar og sj˙kdˇma.

SamkvŠmt nřjum g÷gnum hefur loftmengun, bŠ­i utan dyra og innan, ■au ßhrif a­ fˇlk deyr fyrr en ella af v÷ldum hjarta- og Š­asj˙kdˇma, heilablˇ­falls, krabbameins og langvarandi ÷ndunarfŠrasj˙kdˇma.

 

Flest dau­sf÷llin af v÷ldum loftmengunar ver­a Ý lßgtekjurÝkjum Ý Su­austur-AsÝu og Vestur-Kyrrahafi ■ar sem helmingur Ýb˙anna eldar og hitar heimili sÝn vi­ opinn eld og einf÷ld eldstŠ­i. Heilbrig­isstarfsfˇlk segir a­ notkun kola og lÝfmassa vi­ eldun, me­al annars eldivi­ar, ta­s og annars ˙rgangs, hafi dregi­ 4,2 milljˇnir manna til dau­a ß ßrinu 2012. Aukin heldur megi rekja 3,7 milljˇnir dau­sfalla Ý ■Úttbřli og dreifbřli til loftmengunar utandyra.

 

Nßnar 

 

Loftmengun dregur fleiri til dau­a en reykingar, umfer­arslys og sykursřki til samans/ DV 

 

Skilvirkni Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu:

Fyrsti fundur hßttsettra haldinn Ý MexÝkˇ Ý aprÝl

Vi­tal vi­ Ngozi Okonjo-Iweala, fjßrmßlarß­herra Nigeria sem hefur undirb˙i­ MexÝkˇfundinn ßsamt fleirum.
Vi­tal vi­ Ngozi Okonjo-Iweala, fjßrmßlarß­herra Nigeria sem hefur undirb˙i­ MexÝkˇfundinn ßsamt fleirum.

Fyrsti fundur svokalla­ra hßttsettra - ■.e. ■jˇ­arlei­toga, forsŠtis-rß­herra, rß­herra ■rˇunarmßla, ■ingmanna og yfirmanna stofnana og samtaka - Ý samstarfi sem ber yfirheiti­ The Global Partnership for Effective Development Co-operation ver­ur haldinn Ý MexÝkˇborg um mi­jan nŠsta mßnu­. Ůessu samstarfi var komi­ ß laggirnar eftir lei­togafundinn Ý Busan Ý Su­ur-Kˇreu um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu hausti­ 2012.

 

Tali­ er a­ um 1300 fulltr˙ar komi saman til fundarins Ý MexÝkˇ, ■eirra ß me­al Enrique Pe˝a Nieto forseti MexÝkˇ, Ban Ki-moon a­alframkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna og Angel GurrÝa framkvŠmdastjˇri OECD.

 

Hlutverk fundarins ver­ur a­ rřna Ý n˙verandi ferla sem eiga a­ gera ■rˇunarsamvinnu skilvirkari og freista ■ess a­ sammŠlast um lei­ir til a­ auka ßrangur en einnig er reikna­ me­ a­ ■rˇunarmarkmi­ eftir 2015 ver­i fyrirfer­armikil ß fundinum. ┴ ■essum tveggja daga fundi, 15. og 16. aprÝl, ver­a fimm stˇrar mßlstofur og 28 a­rar smŠrri ■ar sem sjˇnum ver­ur beint a­ ˇlÝkum en mikilvŠgum ■ßttum Ý ■rˇunarstarfi.

 
 
Al■jˇ­legi berkladagurinn:

┴hersla a­ nß til ■eirra ■riggja milljˇna sem komast ekki undir lŠknishendur

 

 

 

Af ■eim nÝu milljˇnum einstaklinga sem veikjast af berklum ßrlega Ý heiminum kemst ■ri­jungur ekki undir lŠknishendur. ┴ al■jˇ­lega berkladaginn, sem var haldinn ß mßnudag, var l÷g­ ßhersla ß a­ nß til ■essara ■riggja milljˇna berklasj˙klinga. ١tt berklar sÚu lŠknanlegir er sj˙kdˇmurinn nŠst algengasta dßnarors÷kin Ý heiminum ß eftir HIV og alnŠmi. ┴ ßrinu 2012 greindust 8,6 milljˇnir einstaklinga me­ sj˙kdˇminn, ■ar af lÚtust 1,3 milljˇnir.

 

Mikill ßrangur hefur nß­st Ý barßttunni vi­ berkla ß umli­num ßrum. Tali­ er a­ frß ßrinu 1995 hafi tekist af bjarga lÝfi 22 milljˇna og frß ßrinu 1990 hefur dregi­ ˙r dßnartilvikum af v÷ldum sj˙kdˇmsins um 45%. Barßttunni er hins vegar hvergi nŠrri loki­.

 

┴ vef Upplřsingaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna kemur fram a­ berklar herji oftast ß ungt fullor­i­ fˇlk en ■ˇ er sj˙kdˇmurinn ■ekktur Ý ÷llum aldurshˇpum. Berklar eru langalgengastir Ý ■rˇunarrÝkjum sem sÚst best ß ■vÝ a­ ■ar greinast 95% berklatilvika og dau­sf÷llin eru Ý sama hlutfalli. "Flestir ■eirra sem veikjast eru ß me­al fßtŠkasta fˇlksins Ý ■eim samfÚl÷gum sem standa h÷llustum fŠti e­a Ý ja­arhˇpum ß bor­ vi­ farandverkamenn, flˇttamenn, fanga, frumbyggja og eiturlyfjaneytendur," segir Ý frÚttinni.

 

┴ al■jˇ­lega berkladaginn er almenningur vakinn til vitundar um varnir gegn berklum og hvernig stemma mß stigu vi­ ˙tbrei­slu hans. "Me­ ■vÝ a­ nß til ■riggja milljˇnanna sem ekki njˇta um÷nnunar n˙, sk÷pum vi­ betri framtÝ­ fyrir allt mannkyni­," sag­i Ban Ki-moon a­alframkvŠmdastjˇri SŮ Ý tilefni dagsins.

 

BŠklingur Ý tilefni berkladagsins/ StopTB 

Drug-Resistant TB is Global Threat/ VOANews 

 

 

Ver­ur fj÷lkvŠni l÷gleitt Ý KenÝa?

Ůingkonur stormu­u ˙t ˙r ■ingsalnum ■egar frumvarpi­ var sam■ykkt 

Umdeild hj˙skaparl÷ggj÷f sam■ykkt ■rßtt fyrir ˙tg÷ngu ■ingkvenna - frÚtt kenÝska sjˇnvarpsins.
Umdeild hj˙skaparl÷ggj÷f sam■ykkt ■rßtt fyrir ˙tg÷ngu ■ingkvenna - frÚtt kenÝska sjˇnvarpsins.

 

KenÝska ■ingi­ hefur sam■ykkt frumvarp sem heimilar karlm÷nnum a­ kvŠnast eins m÷rgum konum og ■eir vilja en ■etta nřja ßkvŠ­i Ý hj˙skaparl÷gum fˇr mj÷g fyrir brjˇsti­ ß ■ingkonum. Ůeim var svo misbo­i­ ■egar fj÷lkvŠnisßkvŠ­i­ var sam■ykkt a­ ■Šr stormu­u ˙t ˙r ■ingsalnum.

 

Miklar deilur hafa sta­i­ um breytingarnar ß hj˙skaparl÷ggj÷finni Ý KenÝa en Ý fyrstu frumvarpsdr÷gum var teki­ fram a­ eiginkona gŠti beitt neitunarvaldi ■egar og ef eiginma­ur vildi fj÷lga eiginkonum. Karlar ß ■ingi voru hins vegar ˇsßttir vi­ ■etta ßkvŠ­i og tˇkst a­ nß fram meirihluta til a­ fella ˙t ˙r frumvarpstextanum ßkvŠ­i­ um neitunarvald eiginkvenna. Einnig tˇkst ■eim a­ fella ˙t ßkvŠ­i um ska­abŠtur til kvenna sem karlar h÷f­u heiti­ hjˇnabandi.

 

"Ůegar ■˙ kvŠnist afrÝskri konu ver­ur h˙n a­ vita a­ ÷nnur kona er ß lei­inni og s˙ ■ri­ja... ■annig er AfrÝka," sag­i Junet Mohammed einn ■ingmanna Ý rŠ­u ß ■inginu, a­ ■vÝ er frÚttir Voice of Africa herma. Ůar segir ennfremur a­ vÝ­a Ý AfrÝku sÚ fj÷lkvŠni algengt, m.a. me­al frumbyggja Ý KenÝa og einnig Ý samfÚl÷gum m˙slima sem telja fimmtung Ýb˙a ßlfunnar.

 

"═ hvert skipti sem ma­ur kemur heim me­ konu er liti­ ß hana sem a­ra e­a ■ri­ju eiginkonu," haf­i bla­i­ Daily Nation eftir Samuel Chepkonga, yfirmanni ■eirrar nefndar sem fer me­ l÷gfrŠ­ileg mßlefni Ý ■inginu. Hann bŠtti vi­ a­ samkvŠmt n˙verandi l÷gum ■urfi eiginma­ur ekki a­ upplřsa eiginkonu e­a eiginkonur um ■a­ ■ˇtt hann komi heim me­ a­ra e­a ■ri­ju eiginkonuna. "Allar konur sem hann kemur me­ heim eru eiginkonur," sag­i hann.

 

"╔g vil minna kristna brŠ­ur mÝna ß ■a­ a­ lesa gamla Testamenti­, bŠ­i DavÝ­ konungur og Salomon konungur rß­fŠr­u sig ekki vi­ nokkurn mann ß­ur en ■eir kvŠntust seinni eiginkonunni," sag­i annar ■ingma­ur, Aden Duale, Ý umrŠ­unum ß ■ingi.

 

ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ konum er ˇheimilt a­ giftast nema einum manni Ý KenÝa.

 

┴­ur en nřju l÷gin taka gildi ■arf forsetinn a­ sta­festa ■au.

 

Parliament Passes Polygamy Bill/ VoiceOfAfrica 

Men came up with monogamy to keep women in check/ Nation 

Kenya: Uproar As MPs Pass Bill Promoting Polygamy/ AllAfrica

MˇtmŠli Ý Map˙tˇ:

Nau­garar komast hjß refsingu me­ ■vÝ a­ kvŠnast fˇrnarlambinu

Ljˇsmynd: AFP

 

Ung kona Ý br˙­arkjˇl me­ blˇ­slettum fˇr fyrir mˇtmŠlag÷ngu sem farin var um Map˙tˇ Ý MˇsambÝk ß d÷gunum til a­ mˇtmŠla l÷gum frß nřlendutÝmanum sem eru ˇbreytt tekin upp Ý nřju frumvarpi. ┴kvŠ­i Ý l÷gunum felur  Ý sÚr a­ nau­garar geti sloppi­ vi­ refsingu svo fremi a­ ■eir kvŠnist fˇrnarlambinu.

 

MannrÚttindasamt÷k, me­al annars Amnesty International, hafa fordŠmt ßkvŠ­i laganna. Amnesty hefur blßsi­ til herfer­ar gegn lagasetningunni lÝkt og samt÷kin hafa gert bŠ­i Ý AlsÝr og T˙nis ■ar sem sambŠrilegt ßkvŠ­i er a­ finna.

 

Fj÷lm÷rgum ÷­rum bl÷skrar ßkvŠ­i laganna en samkvŠmt ■vÝ getur sakfelldur nau­gari komist hjß fimm ßra refsingu me­ ■vÝ a­ kvŠnast fˇrnarlambinu og vera Ý hjˇnabandi Ý fimm ßr hi­ minnsta. M÷rgum ■ykir me­ ˇlÝkindum a­ slÝkt ßkvŠ­i sÚ sam■ykkt ß ■ingi ■ar sem 40% ■ingmanna eru konur.

 

"Giftast nau­garanum. Nei!" stˇ­ ß einu mˇtmŠlaspjaldinu sem bori­ var um g÷tur Map˙tˇ en tali­ er a­ um ■rj˙ hundru­ manns hafi teki­ ■ßtt Ý mˇtmŠlunum.

 

Mozambique activists protest against rape law/ AlJazzeera 

Mozambique: When Women Vote Against Women's Rights - the Strange Case of the Mozambican Parliament/ AllAfrica 

┴kall Amnesty: Don't Let Rapists Escape Prosecution in Mozambique! 

 
┌tskrift ˙r Sjßvar˙tvegsskˇlanum

 

┴ mßnudaginn ˙tskrifu­ust 22 nemendur ˙r Sjßvar˙tvegsskˇla Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna a­ lokinni sex mßna­a nßmsdv÷l hÚr ß landi. Nemendur skˇlans komu a­ ■essu sinni frß fjˇrtßn ■jˇ­rÝkjum, Kamer˙n, GambÝu, KenÝa, TansanÝu, Su­ur-AfrÝku, MˇsambÝk, Bangladess, NÝgerÝu, VÝetnam, KÝna, Sankti Vincent og GrenadÝneyjum, NamibÝu, K˙bu og SrÝ Lanka. Frß upphafi hefur Sjßvar˙tvegsskˇlinn ˙tskrifa­ 286 nemendur frß 48 l÷ndum en skˇlinn hˇf starfsemi ßri­ 1998.

 

Skˇlastjˇri er Tumi Tˇmasson.

 

Nßnar 


Skipulag til ßrangurs 

- fyrirlestur Ý Odda Ý hßdeginu ß morgun

 

Yfirlřsingarnar kenndar vi­ ParÝs, Accra og Busan leggja allar ßherslu ß ßrangur Ý ■rˇunarsamvinnu og a­ mŠla hann, frekar en a­ horfa bara til sjßlfra a­ger­anna sem samvinnan fjßrmagnar. Ůß er l÷g­ ßhersla ß eignarhald rÝkja og samrŠmingu Ý a­ger­um. Skipulag ■rˇunarsamvinnu og sta­a hennar Ý stjˇrnkerfi rÝkra rÝkja er afar mismunandi. Ekkert rÝki hefur tali­ ßstŠ­u til a­ endurskipuleggja stjˇrnkerfi ■rˇunarsamvinnu sinnar frß ■vÝ a­ ß­urnefndar sam■ykktir voru ger­ar. ┴hugavert er a­ velta fyrir sÚr hvort eitthvert tilteki­ fyrirkomulag, t.d. sÚrhŠf­ stofnun e­a alger innlimun Ý utanrÝkis■jˇnustu, fellur vel e­a illa a­ kr÷funum um ßrangur, eignarhald og samrŠmingu. 

 

Um ■essi ßlitamßl fjallar Engilbert Gu­mundsson  framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý fjˇr­u og sÝ­ustu mßlstofu Al■jˇ­amßlastofnunar um ■rˇunarmßl og ney­ara­sto­. Mßlsotfan ver­ur haldin Ý stofu 101 Ý Odda Ý hßdeginu ß morgun, fimmtudag, og hefst kl. 12:00. 

Fundarstjˇri er SigrÝ­ur D˙na Kristmundsdˇttir prˇfessor Ý mannfrŠ­i vi­ Hßskˇla ═slands     

 

┴ d÷finni

 

Al■jˇ­leg rß­stefna um ßlyktun nr. 1325

EDDA - ÷ndvegissetur vi­ Hßskˇla ═slands, Ý samtarfi vi­ utanrÝkisrß­uneyti­, stendur fyrir al■jˇ­legri rß­stefnu um ßlyktun ÷ryggisrß­s Sameinu­u ■jˇ­anna nr. 1325 um ■ßttt÷ku kvenna Ý uppbyggingar- og fri­arferlum er ber titilinn Addressing the Persistence of Gender Inequalities in Conflict Prevention and Peace Processes. Rß­stefnan ver­ur haldin dagana 4.-5. aprÝl nŠstkomandi Ískju, stofu 132, og fer fram ß ensku.

Rß­stefnan er ÷llum opin ßn endurgjalds en vinsamlega skrßi­ ■ßttt÷ku me­ ■vÝ a­ senda t÷lvupˇst ß Rakel Adolphsdˇttur: rakela@hi.is

 

Rß­stefnan er haldin Ý samstarfi vi­ Norska sendirß­i­, Al■jˇ­legan jafnrÚttisskˇla vi­ Hßskˇla ═slands, Al■jˇ­amßlastofnun Hßskˇla ═slands, og Landsnefnd UN Women ß ═slandi.

 

Nßnar

 

Hßdegisfyrirlestur me­ Mikael Magn˙ssyni

FÚlag Sameinu­u ■jˇ­anna og Al■jˇ­amßlastofnun Hßskˇla ═slands standa fyrir hßdegisfyrirlestri Ý Hßskˇla ═slands 28.mars n.k. kl. 12-12:50 me­ Mikael Magn˙ssyni.

Mik starfa­i fyrir Rau­a krossinn og Umhverfisstofnun Sameinu­u ■jó­anna, UNEP, til fj÷lda ßra. Hann var svŠ­isstjóri í Namibíu og yfirma­ur í fri­argŠsluli­i S■ í fyrrum Júgóslavíu.

Sem umbo­sma­ur starfsfólks Sameinu­u ■jó­anna í NŠrˇbÝ stó­ hann vör­ um réttindi umbjó­enda sinna gagnvart yfirmönnum ■eirra. ═ erindi sÝnum fjallar hann me­al annars um vanhŠfni samtakanna til a­ taka ß sÝnum innri mßlum.

 

Haukur Mßr Haraldsson skrifa­i bˇk um vi­bur­arÝki Švi hans sem kom ˙t fyrir sÝ­ustu jˇl og heitir: Vi­ skjˇtum ■ig ß morgun, mister Magn˙sson.

 -

NorrŠnir AfrÝkudagar 

NorrŠnir AfrÝkudagar ver­a haldnir nŠstkomandi haust, dagana 26. og 27. September, Ý Uppsala, SvÝ■jˇ­. Helstu fyrirlesarar ver­a ■eir Dr. Mo Ibrahim og Dr. Morten Jerven.

 

┴hugavert
 
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Good News about Global Development and Aid
Good News about Global Development and Aid
 
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 
FrŠ­igreinar og skřrslur

-
-
-
-
-

-
-
-

Vindorkuver rÝs Ý KenÝa 

 

FramkvŠmdir vi­ stŠrsta vindorkuver AfrÝku hefjast Ý j˙nÝ eftir a­ tilkynnt var Ý NŠrˇbÝ Ý gŠr a­ fjßrm÷gnun verksins vŠri loks Ý h÷fn. Ellefu fjßrfestingasjˇ­ir og bankar koma a­ framkvŠmdinni en orkuveri­ ß a­ framlei­a 300MW og leggja til fimmtung raforkunnar Ý KenÝa.

 

 ┴Štlanir um a­ reisa vindorkuver vi­ Turkana vatni­ Ý KenÝa komu fyrst fram ßri­ 2005 og ■ß var stefnt a­ opnun orkuversins ßri­ 2011. Fjßrm÷gnun hefur hins vegar teki­ langan tÝma og taf­ist eftir a­ Al■jˇ­abankinn drˇ sig ˙t ˙r samstarfinu. Me­al ■eirra sem koma a­ fjßrfestingunni eru AfrÝski ■rˇunarbankinn, Standard Bank, PTA Bank, Evrˇpski fjßrfestingabankinn og ■rÝr norrŠnir fjßrfestingasjˇ­ir.

 

Nßnar 

 

Africa's Biggest Wind Power Project Secures $870m Financing/ Ventures-Africa 

 

UNICEF og Kiwanis Ý herfer­ gegn stÝfkrampa

 

 

UNICEF ß ═slandi og Kiwanishreyfingin ß ═slandi og Ý FŠreyjum hˇfu ß d÷gunum herfer­ og hvetja landsmenn til a­ leggja barßttunni gegn stÝfkrampa li­. ┴ nÝundu hverri mÝn˙tu deyr nřb÷ku­ mˇ­ir e­a nřburi ˙r ■essum kvalafulla sj˙kdˇmi. Engu a­ sÝ­ur mß me­ bˇlusetningu koma Ý veg fyrir hvert einasta dau­sfall af hans v÷ldum. 

 

Af ■essu tilefni hefur veri­ opnu­ s÷gusřning Ý Kringlunni ■ar sem unnt er a­ frŠ­ast um s÷gu Kiwanis sem fagnar 50 ßra afmŠli hÚrlendis samhli­a ßtakinu gegn stÝfkrampa. FÚlagar Ý Kiwanis dreifa lÝka upplřsingum um samstarfi­ vi­ UNICEF og mikilvŠgi ■ess a­ st÷­va stÝfkrampa fyrir fullt og allt.


Me­al ■ess sem samt÷kin vilja vekja athygli ß er a­ ■a­ kostar a­eins 210 krˇnur a­ bˇlusetja barnshafandi konu og ˇfŠtt barn hennar gegn ■essari veiki. "Ůa­ er fur­uleg tilhugsun a­ svo lßg upphŠ­ geti skili­ ß milli lÝfs og dau­a," segir Stefßn Ingi Stefßnsson, framkvŠmdastjˇri UNICEF ß ═slandi Ý frÚtt ß vef samtakanna.

 

FrÚttir og frÚttaskřringar

Climate change could leave another 50 million people facing hunger by 2050/ TheGuardian
-
Where does ODA matter most?, eftir Susan Steensen ofl./ OECD
-
Australia launches inquiry on role of business in aid/ Devex
-
UN document promotes equality for women/ WashingtonPost
-
NEWS ANALYSIS: Decade after debt relief, Africa's rush to borrow stirs concern/ BDLive
-
Tradition and Poverty Among Drivers of HIV in Malawi/ IPS
-
Soccer Stars Make Africa Proud in Europe/ AllAfrica
-
This year at DIHAD: Women and aid/ IRIN
-
Female illiteracy doomed thanks to mobile phones/ Wired
-
Why Africa is the next frontier for fund investors/ Reuters
-
Six innovations for ending violence against girls/ TheGuardian
-

US sends more forces to Uganda for Kony hunt/ DailyNation

-

Renewables: The sparks of a clean energy revolution/ TheAfricaReport

-

Rural women farmers in Uganda need more access to land and inputs/ UN 

-

Interactive: The global education crisis/ AlJazeera 

-

Women and the 'Big 10'/ Devex 

-

William Easterly: divine right of kings is now development right of dictators/ TheGuardian 

-

Government to contract more firms in harnessing Kenya's geothermal stocks/ DailyNation 

-

What makes people happy and why it matters for development/ TheGuardian 

Rachel Kyte: 2 Is a Small Number with Big Problems/ Al■jˇ­abankinn
Rachel Kyte: 2 Is a Small Number with Big Problems/ Al■jˇ­abankinn

 

Malawi to Present Preliminary Voters List to Public/ VOA 

-

Watch her go/ Devex 

-

Equatorial Guinea Attracts Foreign Workers Despite Dictatorship/ VOANews 

-

Migration and development: 15 ways to change policy/ TheGuardian 

-

Uganda 'Ready' to Provide Assistance to Citizens in Ukraine/ VOANews 

-

James Kofi Annan: turning around the life of a child slave/ TheGuardian 

 -

UN agency calls for concrete measures to end hunger in Africa by 2025/ UN 

-

Bistandspenger betaler for tomme lokaler/ Bistandsaktuelt 

 

ElÝn Oddsdˇttir til Su­ur-S˙dan

 

ElÝn Oddsdˇttir skur­hj˙krunar-frŠ­ingur fˇr Ý lok sÝ­ustu viku til starfa Ý Su­ur-S˙dan sem sendifulltr˙i Rau­a krossins ß ═slandi. ElÝn mun starfa fyrir Al■jˇ­a Rau­a krossinn Ý fŠranlegri lŠknast÷­ sem veitir ˇbreyttum borgurum heilbrig­isa­sto­ a­ ■vÝ er fram kemur Ý frÚtt Rau­a krossins, en ßt÷k brutust ˙t Ý Su­ur-S˙dan Ý lok sÝ­asta ßrs og hafa fari­ har­nandi ß undanf÷rnum vikum.

┴standi­ Ý Su­ur-S˙dan er mj÷g ˇst÷­ugt og ■÷rf fyrir hjßlparstarf gÝfurlegt. Fj÷ldi Ýb˙a veigrar sÚr vi­ a­ leita eftir lÝfsnau­synlegri lŠknisa­sto­ af ˇtta vi­ a­ lenda Ý ßt÷kum strÝ­andi fylkinga. HeilsugŠslust÷­var hafa vÝ­a veri­ ey­ilag­ar og erfitt er a­ veita Ýb˙um vi­unandi hjßlp. Fj÷lmargir hafa lßti­ lÝfi­ af v÷ldum minnihßttar ßverka e­a sj˙kdˇma.

Al■jˇ­a Rau­i krossinn starfrŠkir fjˇrar fŠranlegar lŠknast÷­var ß ßtakasvŠ­unum sem eru manna­ar sÚrfrŠ­ingum Ý skur­lŠkningum og svŠfingum. ElÝn mun starfa Ý einni slÝkri nŠstu sj÷ vikurnar.

 

Nßnar 

 


Fiskur, fŠ­u÷ryggi og valdefling kvenna Ý MˇsambÝk

 

- eftir Hj÷rdÝsi Gu­mundsdˇttur sÚrfrŠ­ing ß umdŠmisskrifstofu ŮSS═ Ý Map˙tˇ

  

Vi­t÷l tekin. Ljˇsmynd: Hj÷rdÝs Gu­mundsdˇttir

Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands sty­ur Fiskimßlarß­uneyti­ Ý MˇsambÝk Ý gegnum ■rÝhli­a samstarfsverkefni me­ Nor­m÷nnum. Vi­ lok 2013 var undirrita­ur nřr samstarfs-samningur ß milli a­ilanna ■riggja, sem gildir ˙t mitt ßr 2017. Eins og Ý ÷­rum samstarfssamningum ŮSS═ leggur nři samningurinn sÚrstaka ßherslu ß a­ grei­a ˙r kynbundnum ˇj÷fnu­i, en t÷luvert hallar ß hlut kvenna innan fiskigeirans. 

 

Norska ■rˇunarsamvinnu-stofnunin, Norad, skipulag­i og fjßrmagna­i ˙ttekt ß st÷­u og hlutverkum kvenna Ý ver­-mŠtake­ju fiskigeirans og birtust ni­urst÷­urnar Ý ■essum mßnu­i. Ein af lykilsto­um Noregs Ý ■rˇunarsamvinnu er fŠ­u÷ryggi en nŠringarskortur og fßbreytt fŠ­uinntaka er vi­varandi vandamßl Ý MˇsambÝk. Bundnar hafa veri­ vonir vi­ a­ uppbygging fiskeldis geti bŠtt ■ar ˙r og auki­ jafnframt fŠ­u÷ryggi landsmanna.

 

┌ttektin spanna­i ver­mŠtake­ju sjˇ- og ferskvatnsvei­a, sem og fiskeldi. Utana­komandi sÚrfrŠ­ingur var fenginn til verksins, sem ßsamt norskum fulltr˙a Norads, dvaldi Ý MˇsambÝk Ý ■rjßr vikur vi­ ˙ttektarvinnuna. ŮSS═ Ý MˇsambÝk lag­i sitt af m÷rkum til a­ au­velda st÷rf ˙ttektara­ilana, me­al annars me­ vettvangsfylgd, bŠ­i innan h÷fu­borgarinnar og ß landsbygg­inni, og me­ vinnua­st÷­u ß umdŠmisskrifstofunni.  

    

Valdefling kvenna

SÚrstakur li­ur (E.2.2.) nřja samstarfssamningsins er eyrnamerktur tilraunaverkefni ß svi­i valdeflingar kvenna innan smßframlei­sluferla fiskafur­a, sem stu­la ß a­ jafnari tŠkifŠrum kynjanna innan geirans. Markmi­ ˙ttektarinnar var a­ bera kennsl ß ˇlÝk hlutverk kynjanna innan fiskver­mŠtake­junnar, og me­ kortlagningu ■eirra er fyrsta skrefi­ teki­ Ý framkvŠmdinni. Ni­urst÷­urnar munu nřtast vi­ h÷nnun tilraunaverkefnisins sem ver­ur sÚrsni­i­ a­ ■÷rfum kvenna, me­ fŠ­u÷ryggi, sjßlfbŠrni og aukna velmegun a­ lei­arljˇsi.

SamkvŠmt ni­urst÷­um ˙ttektarinnar er sta­a kvenna gj÷rˇlÝk innan ver­mŠtake­ju sjˇ- og ferskvatnsvei­a, og fiskeldis. Ver­mŠtake­ja sjˇ- og ferskvatnsvei­a er nokku­ svipu­ en efsti hlekkur ■eirra er au­lindastjˇrnun og -sˇkn. Ůar eru karlmenn Ý rß­andi hlutverkum, bŠ­i innan opinberra stofnanna sem l˙ta a­ fiskvei­istjˇrnun, og sem eigendur bßta og vei­ileyfa. S÷luferli­ er Ý h÷ndum kvenna, og er fiskurinn řmist seldur ferskur e­a frosinn, ß m÷rku­um og vi­ vegarkanta. LÝti­ er um a­ fiskur sÚ ■urrka­ur e­a salta­ur, sem veldur ■vÝ a­ ekki er unnt a­ ferja v÷runa til svŠ­a sem hvorki liggja a­ sjˇ nÚ v÷tnum.

 

Sta­a kvenna innan ver­mŠtake­ju fiskeldis er sterkari. Heimavinnsla og landb˙na­ur ß smßframlei­slu- og sjßlfs■urftarstigi er mestmegnis Ý umsjß kvenna. Fiskeldi er nřleg atvinnugrein Ý landinu og almennt er liti­ ß ■a­ sem hluta af heimavinnslunni, og ■vÝ flokka­ me­ kvenhlutverkum. Mß ■ar skapa kj÷ra­stŠ­ur fyrir konur til a­ afla sÚr tekna og ßhrifa, a­ ■eim forsendum gefnum a­ yfirv÷ld og a­rir samstarfsa­ilar taki h÷ndum saman a­ ■vÝ markmi­i a­ gera fiskeldi a­ vŠnlegum kosti Ý atvinnu- og ver­mŠtask÷pun.

 

INAQUA er rÝkisrekin stofnun sem sÚrhŠfir sig Ý fiskeldi og var sett ß laggirnar fyrir fimm ßrum sÝ­an. Hennar hlutverk er a­ hvetja til, sty­ja vi­ og lei­beina smßrŠktendum eldisfisks, og ˙tvega byrjendum sei­i. Stofnunin vinnur me­ ■orpsh÷f­ingjum til a­ hvetja samfÚl÷g til fiskeldisstarfsemi. ═ upphafi ferlisins eru mynda­ir hˇpar ßhugasamra, konur a­ meirihluta, og veitir INAQUA ■eim lei­s÷gn, stu­ning og ■jßlfun ß sameiginlegri eldisst÷­ sem hˇpurinn sinnir. SÝ­an eru hˇpsme­limir hvattir til a­ setja sÝna eigin st÷­ ß laggirnar. 

  

Takmarka­ a­gengi a­ lßnsfÚ

SamkvŠmt ni­urst÷­um ˙ttektarinnar eru helstu hindranir fiskeldisgeirans takmarka­ a­gengi a­ lßnsfÚ til a­ fjßrmagna uppsetningu fiskeldisa­st÷­u, og skortur ß fiskifˇ­ri. Ůrßtt fyrir a­ starfrŠkt sÚ opinber smßlßnastofnun fyrir efnalitla frumkv÷­la, er umsˇknarferli­ flˇki­ og frßhrindandi fyrir ■ß sem b˙a a­ lÝtilli e­a engri menntun, auk ■ess sem skilyr­in fyrir lßnum eru str÷ng. Jafnframt ■urfa hˇpar a­ vera l÷glega skrß­ samt÷k til a­ eiga m÷guleika ß lßnsfÚ, me­ tilheyrandi pappÝrsvinnu.

 

Hva­ var­ar fiskifˇ­ri­, er engin slÝk framlei­sla ß svŠ­inu. Efnameiri eldisfisksrŠktendur flytja inn fiskifˇ­ur frß Su­ur AfrÝku ß me­an ■eir fßtŠkari b˙a til sitt eigi­, ˙r matarafg÷ngum, landb˙na­araukaafur­um og jafnvel hŠnsnafˇ­ri. ═ Gazafylki er fiskeldisrannsˇknarmi­st÷­ Ý undirb˙ningi, me­ stu­ningi samstarfssjˇ­s ═slands og Noregs. Hlutverk rannsˇknarmi­st÷­varinnar ver­ur me­al annars a­ framlei­a sei­i og ■rˇa fiskifŠ­iform˙lur, sem Štti a­ renna sto­um undir markvissa ■rˇun og uppbyggingu fiskeldis ß svŠ­inu.  

 

A­gengi a­ lßnsfjßrmagni og fiskifˇ­ri eru hvoru tveggja yfirstÝganlegir ■r÷skuldar og benda ni­urst÷­ur ˙ttektarskřrslunnar ß lei­ir til lausnar sem snÝ­a mŠtti a­ tilraunaverkefninu. SjßlfbŠrt fiskeldi er ver­mŠtaskapandi atvinnutŠkifŠri og řtir undir fj÷lbreytileika fŠ­u til sveita. Ni­urst÷­urnar benda til ■ess a­ rŠktun fisks sÚ tilvali­ tŠkifŠri fyrir konur til a­ styrkja og tryggja st÷­u sÝna innan hagkerfisins me­ ■vÝ a­ vera lei­andi Ý ferli uppbyggingar, ■rˇunar og reksturs fiskeldis Ý landinu.    

 

  
facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105