gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
7. ßrg. 225. tbl.
19. febr˙ar 2014

Samrß­sfundur um jar­hita Ý AfrÝku haldinn  Ý ReykjavÝk Ý maÝ:

SvŠ­isbundin ■jßlfunar- og ■ekkingarmi­st÷­ ß svi­i jar­hita Ý undirb˙ningi 

 

Veri­ er a­ undirb˙a Ý samstarfi vi­ stjˇrnv÷ld Ý KenÝa a­ koma ß laggirnar svŠ­isbundinni ■jßlfunar- og ■ekkingarmi­st÷­ ß svi­i jar­hita. Ůessi undirb˙ningsvinna er hluti af vÝ­tŠku jar­hitaverkefni sem Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands lei­ir Ý samvinnu vi­ fj÷lmarga a­ila og nŠr til ■rettßn AfrÝkurÝkja Ý austanver­i ßlfunni. KenÝa er lei­andi ■jˇ­ Ý nřtingu jar­varma Ý ■essum heimshluta en nßgrannal÷ndin munu njˇta gˇ­s af ■eim ßrangri sem ■ar hefur nß­st og Ýslensk jar­hita■ekking mun spila stˇrt hlutverk Ý samstarfinu.

 

Ljˇsmynd: gunnisal

Ůetta kemur fram Ý grein sem DavÝ­ Bjarnason verkefnastjˇri skrifar um jar­hitaverkefni­ Ý Heimsljˇs (sjß ne­ar Ý bla­inu). DavÝ­ segir Ý greininni a­ einnig sÚu framundan athuganir ß m÷guleikum landa til a­ nřta jar­hita til ■urrkunar matvŠla, en slÝkt fyrirkomulag geti veri­ afar heppilegt, ekki sÝst ■ar sem trÚ eru brennd til ■urrkunar.

 

Ennfremur kemur fram Ý grein DavÝ­s a­ fyrirhuga­ur er samrß­sfundur veitenda ■rˇunara­sto­ar ß svi­i jar­hita hÚr ß landi Ý maÝ ß ■essu ßri. Sß fundur er hluti af samstarfi Ůrˇunarsamvinnustofnunar og AfrÝkusambandisns.

 

"Jar­hitaverkefni ŮSS═ er einnig ßhugaver­ tilraun til svŠ­asamstarfs innan AfrÝku, og segja mß a­ hlutir hafi gengi­ vel fyrir sig ■a­ sem af er," segir DavÝ­. "Mikil vinna fer e­ilega Ý samskipti og samrŠmingu starfsins vi­ stjˇrnv÷ld vi­komandi rÝkja sem og a­ra veitendur ■rˇunara­sto­ar, en ■a­ hefur lÝka sřnt sig a­ slÝkt samstarf getur skila­ miklum ßrangri og framlag okkar ═slendinga er mikilvŠgt Ý ■essu samhengi."

 

 A­ger­aߊtlun UNFPA um stu­ning vi­ unglingsst˙lkur:

Beinist a­ ■vÝ a­ upprŠta barnahjˇnab÷nd og draga ˙r ■ungunum st˙lkubarna


Mannfj÷ldastofnun Sameinu­u ■jˇ­anna, UNFPA, hefur birt ■riggja ßra a­ger­aߊtlun um stu­ning vi­ unglingsst˙lkur Ý ■rˇunarrÝkjum sem gildir fram til ßrsins 2017. ┴Štlunin mi­ar sÚrstaklega a­ ■vÝ a­ upprŠta barnahjˇnab÷nd og draga ˙r ■ungunum me­al unglingsst˙lkna me­ ■vÝ a­ sty­ja vi­leitni stjˇrnvalda til a­ nß til ■eirra st˙lkna sem eru Ý mestri hŠttu ß ■vÝ a­ giftast ungar e­a eru ■egar Ý hjˇnabandi.

 

Verkefni­ nŠr til tˇlf landa og hefur ■a­ meginmarkmi­ a­ vernda rÚttindi unglingsst˙lkna, sÚrstaklega me­ ■vÝ a­ koma ■vÝ til lei­ar a­ st˙lkur ver­i eldri ■egar ■Šr ganga Ý hjˇnaband og ver­a barnshafandi. Ennfremur hefur verkefni­ ■a­ markmi­ a­ auka valdeflingu ■eirra st˙lkna sem eiga undir h÷gg a­ sŠkja. Verkefni­ ß a­ nß til ■˙sunda st˙lkna Ý fj÷lm÷rgum litlum samfÚl÷gum og gefa ungum st˙lkum kost ß tils÷gn Ý lÝfsleikni og lestri, heilbrig­is■jˇnustu og fj÷lskyldurß­gj÷f, svo dŠmi sÚu nefnd. St˙lknahˇpar ˙r samfÚlaginu munu lei­a starfi­. SamtÝmis mun UNFPA freista ■ess me­ ÷­rum rß­um a­ skapa vinsamlegra vi­mˇt Ý gar­ unglingsst˙lkna Ý samfÚlaginu, bŠ­i ß ■orpsvÝsu og landsvÝsu.

UNFPA   Adolescent Girls Programme
UNFPA Adolescent Girls Programme

Me­ ■vÝ beina sjˇnum sÚrstaklega a­ unglingsst˙lkum Ý ßhŠttuhˇpum Ý litlum samfÚl÷gum nß stjˇrnv÷ld a­ mati UNFPA ekki a­eins til grÝ­arlegs fj÷lda st˙lkna, gifta og ˇgiftra, heldur felur verkefni­ Ý sÚr mikla fjßrhagslega hagkvŠmni, breytir gildandi vi­horfum og bŠtir st÷­u unglingsst˙lkna, a­ ˇgleymdu meginmarkmi­inu a­ draga ˙r barnahjˇnab÷ndum og ■ungunum unglingsst˙lkna bŠ­i Ý litlu samfÚl÷gunum og ß landinu ÷llu.

 

UNFPA vŠntir ■ess a­ verkefni­ bŠti lÝf unglingsst˙lkna me­ ■vÝ a­:

  • St˙lkur fresti giftingum og barneignum
  • Aukin eftirspurn ver­i eftir vanda­ri rÚttindami­a­ri fj÷lskyldurß­gj÷f
  • BŠti kynlÝfs- og frjˇsemisheilbrig­i og ■ekkingu ß HIV
  • Dragi ˙r brottfalli ˙r skˇla
  • Efla sjßlfstŠ­ni st˙lkna, fÚlagslegt net og ■ßttt÷ku
  • Skapa  hvetjandi umhverfi til a­ vi­halda rÚttindum st˙lkna
Ljˇsmynd frß ┌ganda: Julie Smolyansky

Me­ ofangreindum a­ger­um vŠntir UNFPA ■ess a­ sjˇnum ver­i beint Ý vaxandi mŠli a­ st÷­u unglingsst˙lkna Ý heiminum, ekki sÝst ß fßtŠkustu svŠ­um heimsins. Verkefni­ ß a­ skapa ungum st˙lkum betri framtÝ­ og vekja ■jˇ­ir heims m.a. til umhugsunar um gildi kynheilbrig­is, minnkun fßtŠktar, jafnrÚtti kynjanna, valdeflingu kvenna, og umbŠtur ß svi­i mŠ­ra- og ungbarnaheilsu.

 

En hver er sta­a unglingsst˙lkna Ý dag?

R˙mlega 500 milljˇnir unglingsst˙lkna b˙a Ý ■rˇunarrÝkjum. Ungu fˇlki fj÷lgar mest Ý bŠ­i lßgtekjurÝkjum og me­altekjurÝkjum og velfer­ ■essa ■jˇ­fÚlagshˇps er a­ m÷rgum talinn undirsta­a efnahagslegara og fÚlagslegra framfara ■essara ■jˇ­a. ═ a­ger­aߊtlun UNFPA segir a­ unglingsst˙lkum Ý ■rˇunarrÝkjum sÚu kerfisbundi­ mismuna­ og vÝsar til margvÝslegra ■ßtta eins og heilbrig­ismßla, menntunar, nŠringar, atvinnu■ßttt÷ku og heimilsstarfa.

 

┴ hverju ßri giftast 14,2 milljˇnir st˙lkna ß barnsaldri. "Br˙­kaup er a­ ÷llu j÷fnu tilefni til hßtÝ­ahalda til a­ fagna sameiningu tveggja einstaklinga, en fyrir milljˇnir st˙lkna er br˙­kaup allt anna­ en tilefni til hßtÝ­ahalda. Ůa­ er mannrÚttindabrot sem rŠnir st˙lku bernsku sinni," segir Ý ßŠtluninni.

 

Um 16 milljˇnir unglingsst˙kna ß aldrinum 15 til 19 ßra eignast b÷rn ß hverju ßri. B÷rn mŠ­ra ß unglingsaldri eru r˙mlega 11% allra fŠ­inga Ý heiminum, 95% ■eirra Ý ■rˇunarrÝkjum. Fyrir hluta af ■essum ungu mŠ­rum er ■ungun og fŠ­ing skipul÷g­ og bundin tilhl÷kkun, en fyrir a­rar st˙lkur er ■vÝ ß annan veg fari­. BarnsfŠ­ing ß unga aldri felur Ý sÚr heilsufarslega ßhŠttu fyrri mˇ­urina og Ý fßtŠkum rÝkjum lei­a erfi­leikar ß me­g÷ngu og Ý fŠ­ingu oft til dau­a sem sÚst best ß ■vÝ a­ helsta dßnarors÷k unga kvenna ß aldreinum 15 til 19 ßra tengist slÝkum fylgikvillum.

 

═ menntamßlum hallar lÝka verulega ß st˙lkur Ý ■rˇunarrÝkjum, ■Šr hafa takmarka­ri a­gang a­ skˇlag÷ngu vegna hef­a sem ganga ß rÚtt ■eirra, takmarka m÷guleika og stofna heilsu ■eirra Ý hŠttu. TŠplega 80 milljˇnir st˙lkna ß grunnskˇlaaldri eru utan skˇla.


 

 Fremur spurt hvenŠr en hvort:

Allar lÝkur ß ■vÝ a­ forseti ┌ganda sta­festi l÷g gegn samkynhneig­um

Obama's stand on gay rights

Ůess er be­i­ me­ ˇ■reyju hvort - en ■ˇ fremur hvenŠr - Yoweri Museveni forseti ┌ganda sta­festi l÷g um samkynhneig­a sem ˙gandska ■ingi­ sam■ykkti fßeinum d÷gum fyrir jˇl. SamkvŠmt l÷gunum - sem reyndar hafa ekki komi­ fyrir almenningssjˇnir - ver­a refsingar hertar gegn samkynhneig­um og ■ar er a­ s÷gn ßkvŠ­i um lÝfstÝ­arfangelsi fyrir alvarleg brot. Forsetinn hefur sterklega gefi­ til kynna a­ hann Štli a­ skrifa undir l÷gin ■rßtt fyrir fordŠmingu mannrÚttindasamtaka, ■jˇ­arlei­toga og fj÷lmargra annarra.

 

Museveni skrifa­i ■ingforseta fyrir fßeinum vikum og ger­i ■ar alvarlegar athugasemdir vi­ afgrei­slu frumvarpsins ß ■ingi auk ■ess sem hann birti eigin huglei­ingar um samkynhneig­ og velti fyrir sÚr spurningunni hvort s˙ hneig­ byggist ß erf­afrŠ­ilegum ■ßttum e­a vŠri fÚlagsleg heg­un. SÝ­ar var upplřst a­ ßkv÷r­un forsetans um l÷gin yr­i bygg­ ß vÝsindalegum s÷nnunum Ý ■essu ßlitamßli um erf­ir e­a heg­un.

 

┴ f÷studagskv÷ld Ý li­inni viku tilkynnti forsetinn ■inginu, a­ ■vÝ er fram kom Ý ˙g÷ndskum dagbl÷­um, a­ hann myndi sta­festa l÷gin enda hef­i hann fengi­ skřrslu Ý hendur frß sÚrfrŠ­ingum ˙r heilbrig­isrß­uneytinu og Makerere hßskˇlanum ■ar sem sta­hŠft vŠri a­ samkynhneig­ vŠri ekki erfafrŠ­ilegt fyrirbŠri heldur fÚlagsleg heg­un. T˙lkun forsetans ß ni­urst÷­u sÚrfrŠ­inganna hefur hins vegar veri­ gagnrřnd. Ůß hefur ekkert veri­ sagt um ■a­ hvenŠr l÷gin ver­a undirritu­.

 

SÝ­ustu daga hafa fj÷lmargir, ■ar ß me­al Obama forseti BandarÝkjanna, reynt a­ telja forsetanum hughvarf og fulltr˙ar veitenda ■rˇunara­sto­ar og mannrÚttindasamtaka hafa vara­ vi­ aflei­ingum ■ess a­ l÷gin ver­i sta­fest.

 

Til varnar si­fer­i ■jˇ­arinnar/ Mbl.is 

Umbur­arlyndi a­ slßtra ekki hommum/ Mbl.is

Obama varar forseta ┌ganda vi­/ Mbl.is 

Ugandan Leader To Sign Anti-Gay Bill Punishing Homosexuality With Life In Prison/ HuffingtonPost 

FrÚttasamantekt All Africa um mßli­: Ugandan President to Sign Anti-Gay Bill 

FDC: Museveni Using Gays Bill For 2016 Elections/ Chimpreports 

Bistand til b°sser, eftir J°rgen Harboe/ U-landsnyt 

Museveni, NRM misread, distorted scientific report on homosexuality/ ACME

Museveni bows to local political pressure, makes u-turn on anti-gay Bill/ EastAfrican 

It is homophobia, not homosexuality, that is alien to traditional African culture, eftir Michael Mumisa/ TheGuardian 

 

Candle Light Foundation Ý Kampala:

AlnŠmisb÷rn safna fyrir verkmenntaskˇla

 

FÚlagasamt÷kin AlnŠmisb÷rn sem styrkja samt÷k Ý ■ßgu bßgstaddra st˙lkna Ý ┌ganda hafa hrundi­ af sta­ fjßr÷flun Ý ■vÝ skyni a­ byggja verkmenntaskˇla fyrir st˙lkurnar Ý Kampala, h÷fu­borg ┌ganda. AlnŠmisb÷rn fengu tÝu milljˇna krˇna framlag frß Ýslenskum stjˇrnv÷ldum Ý haust˙thlutun til frjßlsra fÚlagasamtaka me­ ■eim fyrirvara a­ samt÷kin sjßlf leggi fram 30% mˇtframlag.

 

Fram kemur ß heimasÝ­u AlnŠmisbarna a­ ߊtla­ur heildarkostna­ur vi­ verkefni­ sÚ um 14,3 milljˇnir Ýslenskra krˇna. "Eins og sta­an er Ý dag vantar AlnŠmisb÷rnum um ■rjßr milljˇnir til a­ nß ■vÝ markmi­i. Okkur ■Štti vŠnt um ef ■i­ sŠju­ ykkur fŠrt a­ styrkja okkur me­ frjßlsum framl÷gum til ■ess a­ lj˙ka ■essum merka ßfanga Ý starfi AlnŠmisbarna. Muni­ a­ margt smßtt gerir eitt stˇrt!

 

HŠgt er a­ styrkja verkefni­ me­ ■vÝ a­ leggja inn pening ß bankareikning AlnŠmisbarna:

 

Bankareikningur: 0301-13-302043, kt: 560404-3360

  

ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ Ýslensk st˙lka, Dorianne Rˇs, hÚlt til Kampala sem sjßlfbo­ali­i fyrir Candle Light Foundation um mi­jan jan˙ar og Štlar sÚr a­ vera ■ar Ý r˙ma ■rjß mßnu­i. H˙n a­sto­ar vi­ enskukennslu og řmislegt anna­. H˙n er 23 ßra og ˙tskrifa­ist ˙r Fj÷lbrautaskˇla ┴rm˙la fyrir ßri. H˙n heldur ˙ti bloggsÝ­u ■ar sem h˙n segir frß starfi sÝnu hjß CLF ßsamt reynslu sinni og daglegu lÝfi Ý ┌ganda.

 

Heimsljˇs heimsˇtti Candle Light Foundation - ˙g÷ndsku samt÷kin - ß sÝ­asta ßri og hÚr er kvikmyndabrot frß heimsˇkninni.

 

Nßnar ß vef AlnŠmisbarna 

 
┴hugavert


-
-
-
How EU can better promote African entrepreneurship
How EU can better promote African entrepreneurship
'Africa is a continent, not a country', eftir Carlos Santamaria/ Devex
-
-
-
-
Hunger and undernutrition: What do we know?
Hunger and undernutrition: What do we know?
Fishing for our future. Kanayo F. Nwanze, IFAD/ Trust
-
-
An Afghan girl and her family live on the edge of survival
An Afghan girl and her family live on the edge of survival
The Lord's Children: eftir Annika Teppo/ NAIForum
-
-
David Beckham visits Phillipines typhoon children for UNICEF
David Beckham visits Phillipines typhoon children for UNICEF
The Daily Life Of African Tribes - Daring & Splendid Photographs By Mario Gerth/ 121Clicks
-
-
-
-
-
-
-
-

FrŠ­igreinar og skřrslur

-
-
-
-
-
-
-
-


FrÚttir og frÚttaskřringar
 
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

-
-
-
-

┴ d÷finni

-

Ljˇs Ý myrkrinu - ß kamrinum

 

TvŠr og hßlf milljˇn Ýslenskra krˇna er Ý bo­i fyrir ■ann uppg÷tvara sem getur hanna­ ljˇs til notkunar ß nß­h˙sum Ý m.a. flˇttamannab˙­um. Ljˇsi­ ■urfa a­ vera ˇdřr Ý framlei­slu, au­veld Ý vi­haldi og erfitt a­ stela ■eim! 

 

Kamraljˇs eru me­al ■ess sem HIF (Humanitarian Innovation Fund) vill lßta hanna me­ ■ßttt÷ku almennings en ■au voru talin eitt brřnasta tŠknilega ˙rlausnarefni­ Ý k÷nnun sem ger­ um ˙rbŠtur Ý hreinlŠtismßlum. Konur og st˙lkur veigra sÚr vi­ a­ fara ß klˇsett Ý myrkrinu og samkvŠmt frÚtt Reuters eru ■ess m÷rg dŠmi a­ rß­ist hafi veri­ ß kvenfˇlk ß lei­ til e­a frß kamri. Ljˇs me­ sˇlarrafhl÷­um hafa ekki nřst vel og ■vÝ er skora­ ß alla sem kunna a­ b˙a yfir lausn ß ■essum brřna vanda a­ stÝga fram. Ůi­ hafi­ tÝma fram a­ 16. mars.

 

Nßnar 

 

Toilets, trash and social status: the top 10 emergency hygiene challenges/ Reuters 

 

Jar­hiti og ■rˇunarsamstarf
 
- eftir DavÝ­ Bjarnason verkefnastjˇra hjß Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands
 
Vi­ rŠtur eldfjallsins Karisimbi Ý R˙anda er veri­ a­ leita a­ jar­hita. Ljˇsmynd: gunnisal
N˙ er eitt ßr sÝ­an ŮSS═ setti formlega af sta­ verkefni me­ NorrŠna ■rˇunarsjˇ­unum til a­ sty­ja vi­ ■rˇun jar­hita Ý 13 l÷ndum AfrÝku. ┴ ■essu fyrstu ßri lřstu alls 9 l÷nd yfir ßhuga ß samstarfi innan verkefnisins, B˙r˙ndÝ, R˙anda, E■ݡpÝa, MalavÝ, ┌ganda, KenÝa, DjÝb˙tÝ, SambÝa og TansanÝa. Formleg verkefni voru sett af sta­ Ý tveimur l÷ndum, R˙anda og E■ݡpÝu og undirb˙ningur og vi­rŠ­ur um samstarf halda ßfram Ý ÷llum l÷ndunum. StŠrsta verkefni­ er Ý E■ݡpÝu, ■ar sem alls mun um 3,5 milljˇn BandarÝkjadala ver­a vari­ til a­ sty­ja vi­ jar­hitarannsˇknir ß ■remur svŠ­um og ■jßlfun innlendra sÚrfrŠ­inga. N˙ eru Ý gangi al■jˇ­leg ˙tbo­ vegna verkefna Ý E■ݡpÝu en ߊtla­ er a­ fyrstu jar­hitarannsˇknir hefjist ■ar ß nŠstu mßnu­um.

ŮSS═ hefur ßtt Ý gˇ­u samstarfi vi­ Evrˇpusambandi­, Al■jˇ­abankann og UNEP (Umhverfisstofnun SŮ), belgÝsku  ■rˇunarsamvinnustofnuna auk fleiri a­ila. Hafa fjßrmunir ═slands nřst til a­ skilgreina og koma af sta­ mun stŠrri verkefnum sem ■ß eru fjßrm÷gnu­ af ■essum a­ilum.

 

Ůß er ŮSS═ einnig Ý samstarfi vi­ AfrÝkusambandi­ og Ý maÝ ß ■essu ßri er reikna­ me­ a­ haldinn ver­i samrß­sfundur veitanda ■rˇunara­sto­ar ß svi­i jar­hita, ß ═slandi, Ý samstarfi AfrÝkusambandsins og ŮSS═.

 

Ůjßlfunar- og ■ekkingarmi­st÷­

Framundan eru ßhugaver­ verkefni og me­al ■ess sem unni­ er a­ undirb˙ningi ß er samstarf vi­ yfirv÷ld Ý KenÝa um svŠ­isbundna ■jßlfunar- og ■ekkingami­st÷­ ß svi­i jar­hita, ■ar sem l÷ndin Ý kring munu njˇta gˇ­s af ■eim ßrangri sem nß­st hefur Ý KenÝa. ═slensk jar­hita■ekking mun spila stˇrt hlutverk Ý ■essu samstarfi. Einnig eru framundan athuganir ß m÷guleikum landa til a­ nřta jar­hita til ■urrkunar matvŠla, en slÝkt fyrirkomulag getur veri­ afar heppilegt, ekki sÝst ■ar sem trÚ eru brennd til ■urrkunar. Ůß er unni­ a­ ßframhaldandi samstarfi vi­ R˙anda og Ý DjÝb˙ti er mi­a­ vi­ a­ hŠgt ver­i a­ setja af sta­ ■jßlfun fyrir heimamenn tengda jar­hitaborunum ß komandi mßnu­um, en yfirv÷ld Ý DjÝb˙ti stefna n˙ ß nřtingu jar­hita til raforkuframlei­slu.

 

Sřnin ß ßrangur Ý jar­hitanum ■arf einnig a­ vera skřr, en slÝkt mß segja a­ horfa ■urfi ß bŠ­i til skemmri og lengri tÝma. Til skemmri tÝma er ßrangur af starfinu s˙ a­ ni­ursta­a fŠst um m÷guleika tiltekinna landa og svŠ­a til a­ nřta jar­hitann sem au­lind til raforkuframlei­slu og uppbyggingu mannafla til a­ takast ß vi­ ■ß ■rˇun. Til lengra tÝma liti­ horfum vi­ ß ßrangur tengdum stŠrri verkefnum, s.s. jar­hitavirkjunum, sem ■essi fyrstu skref rannsˇkna skutu sto­ir undir. Ůann ßrangur mß mŠla Ý megav÷ttum og fj÷lda fˇlks sem fŠr a­gengi a­ rafmagni fyrir viki­. S˙ ni­ursta­a a­ ekki sÚu vŠnleg svŠ­i Ý tilteknu landi til nřtingar jar­hita, er einnig ßrangur Ý sjßlfu sÚr. Ůß er s˙ sta­a ljˇs og l÷nd ■urfa a­ horfa til annarra m÷guleika til orku÷flunar.

 

┴ forsendum ■rˇunarsamvinnu

Allt jar­hitasamstarf ŮSS═ er unni­ ß forsendum ■rˇunarsamvinnu og ■eim lykilvi­mi­um sem ■ar gilda s.s. um eignarhald heimamanna, gagnkvŠma ßbyrg­, ßrangursmŠlingar og samhŠfingu ■rˇunara­sto­ar. ═ ÷llum verkefnum er l÷g­ ßhersla ß a­ Ý hverju landi skapist sß nau­synlegi grunnur til a­ sinna jar­hitarannsˇknum og ■rˇun til framtÝ­ar liti­, fremur en a­ erlendir rß­gjafar skili rÝkjum einfaldlega skřrslum me­ ni­urst÷­um. Ůß er ÷tullega unni­ a­ samhŠfingu vi­ a­rar stofnanir og gjafarÝki ■ar sem ˙tgangspunkturinn er a­ nřta ■ß fjßrmuni sem til sta­ar eru sem allra best til hagsbˇta fyrir vi­komandi l÷nd.

Forsendur verkefna eru skilgreinar Ý samvinnu Ýslenskra jar­hitasÚrfrŠ­inga og vÝsindamanna ß sta­num. Samstarfsstofnanir Ý hverju landi bera ßbyrg­ ß framkvŠmd verk■ßtta, og ni­urst÷­ur allra rannsˇkna og grunng÷gn ver­a eign vi­komandi rÝkis. ┴vallt er l÷g­ ßhersla ß yfirfŠrslu ■ekkingar til heimamanna.

 

Jar­hitaverkefni ŮSS═ er einnig ßhugaver­ tilraun til svŠ­asamstarfs innan AfrÝku, og segja mß a­ hlutir hafi gengi­ vel fyrir sig ■a­ sem af er. Mikil vinna fer e­ilega Ý samskipti og samrŠmingu starfsins vi­ stjˇrnv÷ld vi­komandi rÝkja sem og a­ra veitendur ■rˇunara­sto­ar, en ■a­ hefur lÝka sřnt sig a­ slÝkt samstarf getur skila­ miklum ßrangri og framlag okkar ═slendinga er mikilvŠgt Ý ■essu samhengi.

 

Okkar versti ˇvinur


-eftir Ragnar Schram framkvŠmdastjˇra SOS Barna■orpanna ß ═slandi

  

 

Spillingin er sem trÚ hvers greinar nß Ý allar ßttir og nßttfall ■eirra hefur nß­ a­ eitra margan valdastˇlinn.

Francis Beaumont & John Fletcher (Honest Man's Fortune)

 

Ljˇsmynd: ExpressTribune.

 

Tilvitnunin hÚr a­ framan er frß sautjßndu ÷ld. N˙, fj÷gurhundru­ ßrum sÝ­ar, lesum vi­ um grÝ­arlega spillingu hjß Evrˇpusambandinu. Svo mikla a­ kostna­ur af henni nemur um nÝtjßn ■˙sund millj÷r­um krˇna ß ßri.[1] Og margir halda ■vÝ fram a­ spilling standi ■rˇunara­sto­ fyrir ■rifum og a­ ekki sto­i neitt a­ setja pening Ý ■ann mßlaflokk. SlÝkar fullyr­ingar eru au­vita­ bygg­ar ß miklum fordˇmum en ■ˇ vitum vi­ a­ spilling er vÝ­a landlŠg, m.a. Ý ■rˇunargeiranum. Raunar er vandamßli­ svo stˇrt a­ Al■jˇ­abankinn křs a­ kalla ■a­ "stŠrsta vegatßlmann ß lei­ til minni fßtŠktar"[2] og samkvŠmt k÷nnun einni tapast um 5% tekna hjßlparsamtaka vegna spillingar[3]. Ef ■a­ hlutfall Štti vi­ um ■ß r˙mu fjˇra milljar­a krˇna sem Ýslensk stjˇrnv÷ld veita til ■rˇunarsamvinnu tapast um 215 milljˇnir Ý spillingu.

 

Sjßlfur hef Úg starfa­ ß vettvangi Ý AfrÝku og sÚ­ spillt stjˇrnv÷ld leggja miki­ ß sig til a­ afvegalei­a stˇr al■jˇ­leg samt÷k og fß ■au til a­ veita miklu fÚ til a­sto­ar ß f÷lskum forsendum. SlÝkt er sßrt og til ■ess falli­ a­ grafa undan trausti almennings ß ■rˇunara­sto­ og -samvinnu. Fyrir viki­ nßum vi­ ekki ■eim ßrangri sem vi­ viljum nß og hŠgar gengur a­ vinna ß fßtŠkt en efni standa til.

 

Ekkert okkar getur sŠtt sig vi­ a­ sjß gjafafÚ okkar fara Ý l˙xusbifrei­ar stjˇrnamßlamanna e­a vopn hry­juverkamanna (ekki nema vi­ beinlÝnis gefum til slÝkra kaupa me­ me­vitu­um hŠtti). En ■a­ ■ř­ir lÝti­ a­ ■agga ni­ur spillinguna; sˇpa henni undir teppi­. Ůa­ ■arf a­ taka ß vandamßlinu, rŠ­a ■a­ opinskßtt, stinga ß křli og finna lausnir. SlÝkt getur veri­ sßrsaukafullt og erfitt. En vandamßli­ er ekki bara fjßrhagslegs e­lis heldur snřr a­ atferli, menningu og si­fer­i. Ůannig er alls ekki vÝst a­ ■Šr lausnir sem virka Ý einu landi virki Ý ÷­ru. Taka ■arf mi­ a­ a­stŠ­um.

 

Íflugt regluverk, eftirlit, endursko­anir og ˙ttektir munu hÚr eftir sem hinga­ til koma Ý veg fyrir og varpa ljˇsi ß spillingu Ý einhverjum mŠli. Lykillinn a­ ßrangri Ý ■essum efnum er ■ˇ rÚtt hugarfar og opin augu. Ůeir sem gefa til hjßlparstarfs og ■eir sem starfa Ý geiranum ■urfa a­ vera ß var­bergi og benda ß hvert ■a­ tilvik sem vekur grunsemdir, vera ˇhrŠddir a­ spyrja spurninga og sŠtta sig aldrei vi­ spillingu og misnotkun fjßr.

 

En um lei­ og vi­ rŠ­um spillingu og t÷kum ß vandamßlinu ■urfum vi­ lÝka a­ benda ß a­ ■rˇunara­sto­ og -samvinna hafa ßorka­ miklu og a­ ■a­ fÚ sem vi­ ═slendingar sendum til ■rˇunarmßla kemur a­ gˇ­um notum og hjßlpar m÷rgum ˙r vi­jum fßtŠktar. Ůeir sem halda anna­ mega vissulega va­a Ý sinn villu en Štli ■eir a­ halda ■vÝ fram opinberlega hljˇtum vi­ a­ gera ■ß kr÷fu til ■eirra a­ ■eir fŠri r÷k fyrir mßli sÝnu. Ůrˇunarsamvinna ber nefnilega ßv÷xt, ■rßtt fyrir eitt og eitt illgresi. Og ■au viljum vi­ reyta.

 

 

facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105