Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 216. tbl.
4. desember 2013

Skuggalegar aflei­ingar ˇj÷fnu­ar Ý me­altekjurÝkjum:

┴ al■jˇ­leg ■rˇunarsam-vinna a­ sty­ja fßtŠkt fˇlk e­a fßtŠk rÝki? 

 

Fyrir tveimur ßratugum ßttu r˙mlega nÝu af hverjum tÝu sßrafßtŠkum Ý ver÷ldinni heima Ý fßtŠkum rÝkjum e­a lßgtekjurÝkjum, 93% til a­ vera nßkvŠmari. ═ dag eru ■essu ß annan veg fari­, nři milljar­urinn ß botninum - e­a 72% sßrafßtŠkra Ý heiminum - břr EKKI Ý lßgtekjurÝkjum heldur me­altekjurÝkjum.

 

Hverju breytir ■essi ■rˇun fyrir al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu, fyrir ˙trřmingu fßtŠktar, fyrir stefnum÷rkun ß ■essu svi­i? FrŠ­astofnanir hafa fjalla­ um ■ennan nřja veruleika og IDS (International Development Studies) Ý Bretlandi hefur nřveri­ sent frß sÚr skřrslu ■ar sem allar ■essar spurningar eru bornar upp og rŠddar. Ůar kemur fram a­ me­altekjurÝkin eru ˇlÝk og ■vÝ ■urfi a­ beita ˇlÝkum ˙rrŠ­um. Og ein af stˇra spurningunum er ■essi: er tÝmabŠrt a­ ■rˇunarsamvinna horfi fremur ß fßtŠkt fˇlk en fßtŠk rÝki?

 

SßrafßtŠkir Ý heiminum, ■eir sem hafa minna en 1.25$ Ý tekjur ß dag a­ jafna­i. T÷lurnar Ý milljˇnum. GrafÝk: The Guardian.

.
Eins og myndin sřnir eru flestir sßrafßtŠkir Ý KÝna og Indlandi, ■.e. innan ■jˇ­a sem almennt er ekki lengur liti­ ß sem ■rˇunarrÝki. Ůar af lei­andi hefur ■vÝ veri­ heldur illa teki­ ■egar rŠtt er um a­ halda ßfram stu­ningi vi­ ■essar ■jˇ­ir og langflestar ■rˇunarsamvinnu-stofnanir hafa hŠtt a­ veita ■rˇunarfÚ til ■jˇ­a sem flytjast ˙r lßgtekjumarkinu upp Ý me­altekjumarki­. 

 

En hversu si­fer­ilega rÚttmŠt er slÝk ßkv÷r­un ■egar sßrafßtŠkir eru enn fj÷lmennir Ý vi­komandi landi? Bretar hafa fari Ý gegnum ■ß umrŠ­u Ý tengslum vi­ Indland og ■essi umrŠ­a er ekki ˇ■ekkt hÚr ß landi Ý tengslum vi­ brotthvarfi­ frß NamibÝu.

 

Nřja rannsˇkn IDS lei­ir me­al annars Ý ljˇs a­ hlutfall sßrafßtŠkra Ý svok÷llu­um ˇst÷­ugum rÝkjum var ofmeti­. ┴­ur var tali­ a­ ■ri­jungur sßrafßtŠkra byggi Ý ■eim rÝkjum en nřju rannsˇknirnar sřna a­ ■eir eru nŠr fjˇr­ungur, 23%, og skiptast nokkurn veginn jafnt ß milli rÝkja Ý lßgtekju- og me­altekjuflokki.

 

┴ vefvŠ­i IDS er a­ finna samtal prˇfessoranna Paul Colliers og Andy Sumners um efni skřrslunnar og dagbla­i­ The Guardian efndi Ý sÝ­ustu viku til umrŠ­na um lei­ir til a­ draga ˙r ˇj÷fnu­i Ý me­altekjurÝkjum og fÚkk til li­s vi­ sig hˇp frŠ­imanna. UmrŠ­urnar mß sjß hÚr.

 

Live chat: tackling inequality in middle income countries/ TheGuardian 

Inequality and Gresham's Law: Does the bad drive out the good? /IDS-YouTube

Getting to Zero - A discussion paper on ending extreme poverty/ USAid 

 

Unglingsst˙lkur Ý ■rˇunarrÝkjum sŠkja Ý ■Úttbřli­:

Fleiri tŠkifŠri Ý borgum en lÝka fleiri hŠttur

Girls on the Move:  Adolescent Girls and Migration in the Developing World
Girls on the Move: Adolescent Girls and Migration in the Developing World

┌r sveitinni ß m÷lina: fˇlk  hefur Ý vaxandi mŠli ß sÝ­ustu ßrum hŠtt hokri til sveita og leita­ gŠfunnar Ý borgum. Ůessir fˇlksflutningar breyta ver÷ldinni meira en flest anna­. ═ lok ■essa ßratugar ver­a fleiri Ýb˙ar ■rˇunarrÝkja me­ b˙setu Ý ■Úttbřli en dreifbřli. Flestir ■eirra sem flytjast b˙ferlum eru r˙mlega tvÝtugir en einnig eru Ý ■essum hˇpi fj÷ldinn allur af unglingsst˙lkum. Og ■a­ er sß hˇpur sem fjalla­ er um Ý skřrslunni Girls On the Move: Adolescent Girls and Migration in the Developing World.

 

S÷kum aldurs og kynfer­is eru unglingsst˙lkur ß faraldsfŠti Ý sÚrstakri ßhŠttu, me­al annars eiga ■Šr ß hŠttu a­ bjˇ­ast řmis vafas÷m st÷rf. ═ skřrslunni segir a­ nau­synlegt sÚ a­ afla frekari vitneskju um ■a­ hvernig unnt sÚ a­ hßmarka ßvinninginn af b˙ferlaflutningum Ý tilviki unglingsst˙lkunnar og jafnframt a­ lßgmarka ßhŠttuna fyrir hana.

 

Unglingsst˙lkur fara til borganna Ý leit a­ gŠfunni, Ý leit a­ betra lÝfi fyrir ■Šr sjßlfar og fj÷lskyldur sÝnar. Skřrsluh÷fundar sta­hŠfa a­ fyrir flestar st˙lkur geti slÝk ßkv÷r­un veri­ til heilla, sjßlfstŠ­ar st˙lkur fßi tŠkifŠri til a­ taka ßkvar­anir um eigin lÝf, fj÷lgi tŠkifŠrum og auki hagsŠld. Hins vegar skapi ■essir b˙ferlaflutningar ßhŠttu fyrir a­rar st˙lkur.

 

A­ mati h÷funda skřrslunnar geta b˙ferlaflutningar unglingsst˙lkna or­i­ aflvaki mikilla breytinga Ý ■rˇunarrÝkjum ■egar vel tekist til og st˙lkunum tekst a­ nřta sÚr nřjar a­stŠ­ur. SlÝkt geti bŠtt lÝfskj÷r og dregi­ ˙r fߊkt bŠ­i Ý ■eirra eigin samfÚlagi og ■jˇ­fÚlaginu Ý heild. Ůeir segja a­ velgengni st˙lku sem hefur teki­ sig upp og flutt Ý borgina skapi svok÷llu­ gßrußhrif gegnum kynslˇ­ir, fj÷lskyldur og ˇfŠdd b÷rn komi til me­ a­ standa betur a­ vÝgi en ella vegna ■ess a­ st˙lkunni hefur tekist a­ lj˙ka nßmi, fß atvinnu og vera heilbrig­. H÷fundarnir segja a­ ■rßtt fyrir ■ß jßkvŠ­u m÷gleika sem skapist af b˙ferlaflutningum unglingsst˙lkna sÚu ■Šr hˇpur sem sÚ hunsanir a­ mestu leyti Ý n˙verandi stefnum÷rkun og a­ger­um sem beinast a­ farandfˇlki og unglingum.

 
Skřrslan er hluti af ritr÷­ frß Population Counsil sem bera yfirskriftina "Girls Count" ■ar sem sjˇnum er beint a­ st÷­u unglingsst˙lkna Ý ■rˇunarrÝkjum. Skřrslan er s˙ fyrsta sem tekur til sko­unar fÚlagslega og efnahagslega ■Štti sem tengjast b˙ferlaflutningum unglingsst˙lkna innanlands Ý ■rˇunarrÝkjunum og sko­ar samspili­ ß milli ßhŠttu og tŠkifŠra. ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ samkvŠmt skřrslunni er MalavÝ ■a­ land ■ar sem hlutfallslega flestar unglingsst˙lkur flytja brott ˙r dreifbřli Ý ■Úttbřli.

 

Heimsˇkn til Candle Light Foundation Ý Kampala:

═slensk samt÷k sty­ja st˙lkur sem eiga um sßrt a­ binda

 

  

═ h˙si einu Ý Kampala, h÷fu­borg ┌ganda, eru starfrŠkt samt÷kin Candle Light Foundation, sem stofnu­ voru af Erlu heitinni Halldˇrsdˇttur ßri­ 2001, en fÚlagi­ stofna­i h˙n til a­ sty­ja vi­ baki­ ß ungum st˙lkum sem af řmsum ßstŠ­um ßttu um sßrt a­ binda, og margar ■eirra h÷f­u misst foreldra sÝna ˙r alnŠmi. Erla beitti sÚr fyrir stofnun fÚlagsins AlnŠmisbarna hÚr ß ═slandi ßri­ 2004, en h˙n lÚst sama ßr. FÚlagi­ hefur allar g÷tur sÝ­an haldi­ uppi merki Erlu og sty­ur fj÷lmargar st˙lkur til nßms og betra lÝfs Ý Kampala.

 

Rosetta Nabuuma veitir fÚlaginu forst÷­u og h˙n segir a­ Candle Light Foundation hafi frß stofnun greitt g÷tu um nÝu hundru­ st˙lkna en samt÷kin bjˇ­a st˙lkunum ˇformlega menntun Ý kertager­, bakstri, saumaskap, hßrgrei­slu, t÷lvunotkun, handi­n og skreytingu ßsamt ■vÝ a­ bjˇ­a flˇttam÷nnum uppß nßm Ý ensku. Mennta- og Ý■rˇttamßlarß­uneyti ┌ganda valdi samt÷kin fyrir ■remur ßrum til ■ess a­ taka ■ßtt Ý ˇformlegu ■jßlfunarverkefni og rß­uneyti­ hefur stutt 50-70 st˙lkur til ■ess a­ taka ■ßtt Ý ■riggja mßna­a nßmskei­um hjß Candle Light Foundation en ungu konurnar sem taka ■ßtt Ý ■vÝ nßmi eru ß aldrinum 18-35 ßra og eiga erfitt a­ sjß um sig sjßlfar.

 

Stu­ningur AlnŠmisbarna vi­ starfi­ Ý Kampala felst Ý ■vÝ a­ grei­a kostna­ vegna skˇlag÷ngu st˙lkna ß vegum Candlie Light Foundation. AlnŠmisb÷rn greiddu skˇlakostna­ vegna sextßn st˙lkna Ý fyrra en flestar st˙lknanna voru Ý nßmi ß fyrsta og ÷­ru skˇlastigi, en ■rjßr st˙lkur stundu­u diplˇmanßm vi­ hßskˇla. ┴ ■essu ßri sty­ja AlnŠmisb÷rn 15 st˙lkur til nßms Ý formlegum skˇlum og fimm st˙lkur Ý verkmenntaskˇla Candle Light Foundation. Helstu styrktara­ilar AlnŠmisbarna ß ═slandi eru hßtt Ý 50 einstaklingar sem styrkja menntun st˙lknanna me­ mßna­arlegum framl÷gum. Auk ■eirra hafa ═slenskar Orkurannsˇknir styrkt st˙lkur Ý almenna nßminu undanfarin ßr og Reykjavik Geothermal hefur veitt styrki til rekstusrins. Ůß veitti Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands fjßrstu­ning til starfseminnar um ßrabil. 

 

UmrŠ­ur um framtÝ­ ■rˇunarsamvinnu ß Nor­url÷ndum:

Ůrˇun eftir 2015 Ý brennidepli

gunnisal
Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal
UmrŠ­ur um framtÝ­ ■rˇunarsamvinnu eru smßtt og smßtt a­ hefjast ß Nor­url÷ndum eftir ■vÝ sem ßri­ 2015 nßlgast. Ůß lřkur n˙verandi ■rˇunarߊtlunum sem kenndar eru vi­ Ů˙saldarmarkmi­in um ■rˇun og er b˙ist vi­ a­ nřr al■jˇ­legur rammmi ver­i sam■ykktur. - Ůannig hljˇ­ar upphaf frÚttar ß vef Upplřsingaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna fyrir Vestur-Evrˇpu sem birt var ß d÷gunum. Ůar segir ennfremur:

 

═ almennu umrŠ­unum ß 68. Allsherjar■ingi Sameinu­u ■jˇ­anna ekki alls fyrir l÷ngu, t÷lu­u Nor­url÷ndin ÷ll fyrir "grŠnum" ßherslum me­ ßherslu ß sjßlfbŠrni ■egar "Dagskrß ■rˇunarmßla eftir 2015" var til umrŠ­u.

"GrŠnt hagkerfi er ekki muna­ur, heldur forsenda fyrir ■vÝ a­ draga ˙r fßtŠkt og efla sjßlfbŠrni," sag­i Erkki Tuomioja, utanrÝkisrß­herra Finnlands.

 

Nor­url÷ndin hafa sterkan rˇm ■egar ■rˇunarmßl eru annar vegar. Ůrj˙ rÝkjanna; Danm÷rk, Noregur og SvÝ■jˇ­, hafa nß­ ■vÝ takmarki Sameinu­u ■jˇ­anna a­ verja skuli 0.7% af ■jˇ­artekjum til ■rˇunara­sto­ar.

 

En ■egar ■essar umrŠ­ur eru a­ hefjast eru teikn ß lofti ■ˇtt vi­horf til ■rˇunara­sto­ar sÚu almennt jßkvŠ­. ┴ me­al nřrra blŠbrig­a er a­ Nor­url÷ndin eru ekki jafn samstÝga og ß­ur var. Íll rÝki heims glÝma vi­ fjßrmßlakreppuna og ß heimsvÝsu hafa framl÷g til ■rˇunar minnka­ um 6% frß 2011, ■ˇtt samdrßttarskei­inu vir­ist n˙ vera loki­.

 

NorrŠnu rÝkin hafa ekki ÷ll brug­ist vi­ ß sama hßtt

 

* ═ Danm÷rku heldur rÝkisstjˇrn jafna­armanna fast vi­ ߊtlanir um a­ nß ■vÝ takmarki Ý ßf÷ngum a­ verja 1% Ý ■rˇunarsamvinnu.
* SvÝar hafa l÷ngu nß­ ■vÝ marki og Štla a­ halda fast vi­ 1% marki­. SŠnsk stjˇrnv÷ld hafa hins vegar tilkynnt a­ ■au muni fara Ý saumana ß fj÷l■jˇ­a ■rˇunara­sto­ eftir ßsakanir um ˇrß­sÝu Ý bla­inu Svenska Dagbladet.
* Margir bjuggust vi­ ni­urskur­i Ý ■essum mßlaflokki Ý Noregi eftir a­ rß­herraembŠtti ■rˇunarmßla var lagt ni­ur ■egar nř stjˇrn tˇk vi­ v÷ldum Ý haust. Ůess sßust hins vegar lÝtil merki Ý nřju fjßrlagafrumvarpi.
* Stefna finnsku stjˇrnarinnar er a­ halda ■rˇunara­sto­ ˇbreyttri 2014. Hins vegar hefur nřr ■rˇunarrß­herra ˙r r÷­um grŠningja, Pekka Haavisto, sagst vilja stefna a­ ■vÝ a­ nß 0.7% markinu fyrir 2015 en hlutfalli­ n˙ er um 0.6%

* ┴ ═slandi hefur veri­ dj˙pur ni­urskur­ur ß ■rˇunarframl÷gum og sparna­arnefnd rÝkisstjˇrnarinnar hefur bo­a­ enn frekari ni­urskur­.

 

Ůessu til vi­bˇtar mß nefna a­ Danm÷rk, Finnland og SvÝ■jˇ­ eru Ý Evrˇpusambandinu sem hefursameiginlega ■rˇunarstefnu. Markmi­ hennar eru a­ upprŠta fßtŠkt og leitast vi­ a­ nß Ů˙saldarmarkmi­unum um ■rˇun.

 

UtanrÝkisrß­uneyti­ sty­ur uppbyggingarstarf ß Filippseyjum:

Allt a­ 45 milljˇnir krˇna Ý styrki til Ýslenskra fÚlagasamtaka

Ljˇsmynd frß hamfarasvŠ­unum ß Filippseyjum: IRIN

Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkisrß­herra hefur ßkve­i­ a­ veita allt a­ 45 m. kr. til Ýslenskra fÚlagasamtaka sem sŠkja um styrki til ney­ara­sto­ar ß hamfarasvŠ­unum ß Filippseyjum. ═ frÚtt rß­uneytisins segir a­ fellibylurinn Haiyan sem rei­ yfir Filippseyjar 8. nˇvember sÝ­astli­inn hafi valdi­ mesta tjˇni sem landi­ hefur or­i­ fyrir Ý manna minnum. ┴Štla stjˇrnv÷ld a­ um 5200 manns sÚu lßtnir, 26.000 slasa­ir og a­ 3,5 milljˇnir manna hafa ■urft a­ yfirgefa heimli sÝn. NßlŠgt 226 ■˙sund manns hafast vi­ Ý brß­abirg­askřlum. 

 

═ frÚttinni segir:

 

SvŠ­isbundin fÚl÷g og stofnanir vinna n˙ a­ samhŠfingu a­ger­a og njˇta vi­ ■a­ li­sinnis al■jˇ­legra samtaka. ═b˙arnir eru hß­ir matvŠlaa­sto­ sem sveitarfÚl÷g ß Filippseyjum veita me­ stu­ningi fj÷lmargra fÚlagasamtaka og stofnana SŮ. Auk matargjafa ■arf a­ sty­ja verst settu svŠ­in vi­ a­ koma sem fyrst upp h˙saskjˇli fyrir Ýb˙a, endurbyggja skˇla og koma atvinnulÝfi af sta­ ■annig a­ Ýb˙arnir geti sÚ­ sÚr farbor­a, auk ■ess sem mikil ■÷rf er fyrir heilbrig­is■jˇnustu til a­ veita a­hlynningu og ßfallahjßlp og koma Ý veg fyrir farsˇttir. 

 

═ vi­bˇt vi­ ■Šr rÝflega 12 milljˇnir krˇna sem ■egar hefur veri­ ˙thluta­ til MatvŠlaߊtlunar SŮ hefur utanrÝkisrß­herra ßkve­i­ a­ rß­stafa allt a­ 45 m. kr. til Ýslenskra fÚlagasamtaka sem sŠkja um styrk til ney­ara­sto­arverkefna ß svŠ­inu. Fylgt er verklagsreglum utanrÝkisrß­uneytisins um samstarf vi­ frjßls fÚlagasamt÷k vi­ ˙thlutun styrkja. 

 

Umsˇknum ■arf a­ skila til utanrÝkisrß­uneytisins eigi sÝ­ar en mßnudaginn 9. desember kl. 9:00 ß netfangi­: felagasamtok.styrkir@utn.stjr.is. 

 
Bj÷rt framtÝ­ ef fjßrmunir vŠru settir Ý heilbrig­ismßl

 

FßtŠkustu rÝki heims gŠtu auki­ hagv÷xt um fjˇr­ung og Ýb˙arnir b˙i­ vi­ svipa­ heilsufar og lÝfslÝkur og rÝkari ■jˇ­ir, a­ ■vÝ gefnu a­ ■au einbeiti sÚr a­ fjßrfestingu Ý heilbrig­is■jˇnustu. Ůetta er ni­ursta­a tÝmamˇtaskřrslu sem lŠknariti­ The Lancet birti Ý gŠr en skřrslan er unnin af 25 lei­andi sÚrfrŠ­ingum Ý heilbrig­ismßlum undir forystu Larry Summers hagfrŠ­ings sem var sÚrstakur rß­gjafi BandarÝkjaforsetanna Obama og Clintons. 

Global Health 2035
Global Health 2035

  A­ mati skřrsluh÷fundanna mŠtti ■urrka ˙t ˇj÷fnu­inn sem rÝkir milli ■jˇ­a Ý heilbrig­ismßlum ß fßeinum ßratugum svo fremi a­ heilbrig­iskerfin fßi um 60 milljar­a BandarÝkjadala innspřtingu ßrlega. SÚrfrŠ­ingunum reiknast til a­ ßri­ 2035 yr­i unnt a­ bjarga tÝu milljˇnum mannslÝfa Ý lßgtekju- og me­altekjurÝkjum, ■.e. ß ■vÝ ßri einu. FßtŠkustu ■jˇ­irnir myndu aukin heldur sjß gÝfurlegan hagv÷xt um lei­ og dregur stˇrlega ˙r mŠ­ra- og barnadau­a, berklum og alnŠmi.

 

Global health disparities could 'end in a generation' with annual $60bn funding/ TheGuardian 

-

Health Gaps Between Most Countries Could Close by 2035/ IPS

 

AlnŠmi: BŠ­i gˇ­ar frÚttir og vondar 
11496 Malawi HIV Option B Plus MIX HD PAL

Tekist hefur a­ draga verulega ˙r HIV smiti frß mŠ­rum til barna Ý mˇ­urkvi­i en ß mˇti kemur a­ dau­sf÷ll af v÷ldum alnŠmis me­al ungs fˇlks undir tvÝtugt hefur aukist stˇrlega. Ůetta er me­al ■ess helsta sem greint var frß ß d÷gunum ■egar al■jˇ­legi alnŠmisdagurinn var haldinn og kemur fram Ý nřrri skřrslu frß UNICEF, Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna.

FimmtÝu prˇsenta fj÷lgun dau­sfalla tßninga af v÷ldum alnŠmis ß ßrunum 2005 til 20012 er ˇgnvekjandi en ■eim fj÷lga­i ˙r 71 ■˙sundi Ý 110 ■˙sund ß umrŠddu tÝmabili. R˙mlega tvŠr milljˇnir ungmenna ß aldrinum 10 til 19 ßra lifa me­ HIV veirunni.

 

AIDS related deaths among adolescents on the rise/ DW 

AIDS testing and treatment fall short in Africa/ TheGlobeAndMail 

 

Sta­a ■rˇunarmßla ß Nor­url÷ndum Ý frÚttabrÚfi UNRIC

 

═ norrŠna frÚttabrÚfi Upplřsingaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna fyrir Vestur-Evrˇpu er kastljˇsinu a­ ■essu sinni beint a­ st÷­u ■rˇunarmßla ß Nor­url÷ndum. Ůar er bent ß a­ gott or­ fer af norrŠnu ■jˇ­unum ■egar ■rˇunara­sto­ er annars vegar.. en ■ar me­ er ekki ÷ll sagan s÷g­, eins og segir Ý frÚttinni.

 

Framhald frÚttarinnar er svona:

 

"Ůrj˙ Nor­urlandanna eru Ý fßmennum hˇpi rÝkja, ßsamt L˙xemborg og Hollandi sem hafa nß­ al■jˇ­lega markmi­inu a­ verja 0.7% af ■jˇ­artekjum til opinberrar ■rˇunara­sto­ar (ODA).  SvÝ■jˇ­ var fyrsta rÝki­ sem nß­i ■essu takmarki ßri­ 1974, en Noregur sigldi Ý kj÷lfari­ 1976 og Danm÷rk 1978. Finnland hefur einu sinni nß­ markinu, ßri­ 1991. Or­stÝr Nor­urlandanna er a­ minnsta kosti a­ ■essu leyti ß r÷kum reistur.  Noregur og SvÝ■jˇ­ verja nŠrri 1% til opinberrar ■rˇunara­sto­ar og Danir 0.84% eins og sÚst ß t÷flunni.

═sland ver minnst Nor­urlandanna til ■rˇunara­sto­ar en hins vegar er aukningin ■ar mest frß 2011.

Ůrˇunara­sto­ ═slands nß­i hßmarki 2008 ■egar h˙n var 0.37% af ■jˇ­artekjum (GNI). Fjßrhagserfi­leikarnir sem landi­ hefur glÝmt vi­ sÝ­an, hafa komi­ ni­ur ß framl÷gum til ■rˇunara­sto­ar."

  
┴hugavert
 
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

Nor­url÷nd: Mikill stu­ningur en lÝtil ■ekking ß ■rˇunarmßlum... h÷fum vi­ heyrt ■etta ß­ur?

 

 

Nřlegar vi­horfskannanir Ý Danm÷rku og SvÝ■jˇ­ sřna a­ ß sama tÝma og fˇlk er almennt jßkvŠtt Ý gar­ ■rˇunara­sto­ar er ■ekking ■ess afar bßgborin, segir Ý frÚtt ß vef Upplřsingaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna fyrir Vestur-Evrˇpu. Ůessar ni­urst÷­ur eru slßandi lÝkar ni­urst÷­u sko­anak÷nnunar ß vi­horfum og ■ekkingu me­al ═slendinga til ■rˇunarsamvinnu sem ger­ var sÝ­astli­i­ sumar. 

 

═ frÚttinni kemur fram a­ Ý k÷nnun sem Epinion ger­i Ý Danm÷rku 2012 kom Ý ljˇs a­ Danir eru afar jßkvŠ­ir ■egar ■rˇunara­sto­ er annars vegar ■vÝ 69% lřstu sig fylgjandi slÝkri a­sto­. Danir tengja ■rˇunara­sto­ ekki vi­ spillingu og sˇun fjßr heldur a­sto­ og stu­ning vi­ ■rˇunarrÝki.

 

"S÷mu meginatri­i mß lesa ˙t ˙r rannsˇkn sem Novus og Gapminder ger­u Ý SvÝ■jˇ­," segir Ý frÚttinni og ■ar segir ennfremur.

 

"SvÝar telja heiminn vera eins og hann var fyrir ■remur ßratugum. Hans Rosling, professor Ý al■ljˇ­aheilbrig­ismßlum og forma­ur Gapminder segir Ý vi­tali vi­ frÚttabrÚf UNRIC bersřnilegt a­ fˇlk hafi nokku­ skakka mynd af raunveruleikanum. ┴stŠ­una telur hann vera: "Hvorki skˇlinn, fj÷lmi­lar e­a barßttufˇlk hefur sagt frß ■vÝ sem hefur veri­ a­ gerast."

 

Nßnar

 

FrŠ­igreinar

-
-
-
-

FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

Hreint vatn bjargar mannslÝfum

MannslÝfi­ er ■a­ dřrmŠtasta sem til er. Hver vill ekki bjarga mannslÝfi? En er ■a­ Ý hŠttu? Hvar ■ß og hvernig? SamkvŠmt Al■jˇ­aheilbrig­is-mßlastofnuninni (WHO) deyja ßrlega um 1,5 milljˇnir barna undir 5 ßra aldri Ý heiminum vegna ni­urgangs sem m.a. mß rekja til ˇhreins vatns. Ůar af eru 46% Ý AfrÝku e­a 69O.OOO dau­sf÷ll ß ßri e­a 1.89O b÷rn ß dag. Jß, ˇhuggulegar t÷lur.

 

┴ ■essum or­um hefst frÚtt Ý Jˇlabla­i Hjßlparstarfs kirkjunnar - Margt smßtt - ■ar sem fjalla­ er m.a. um vatnsverkefni Hjßlparstarfsins. ═ frÚttinni segir: 

 

"SamkvŠmt upplřsingum frß Sameinu­u ■jˇ­unum hefur tekist vel til me­ a­ auka a­gengi a­ hreinu vatni ß heimsvÝsu. ┴ri­ 199O h÷f­u 75% Ýb˙a heims a­gang a­ hreinu vatni, n˙ hafa 89% a­gang a­ hreinu vatni. En ef vi­ rřnum a­eins betur Ý ■essar t÷lur og sko­um a­gang a­ hreinu vatni eftir svŠ­um kemur Ý ljˇs a­ Ý l÷ndum AfrÝku sunnan Sahara hafa a­eins 61% a­gang a­ hreinu vatni sem ■ř­ir a­ um 345 milljˇnir manna Ý ■essum l÷ndum hafa ekki a­gang a­ hreinu vatni. Vatnsverkefni Hjßlparstarfsins eru Ý E■ݡpÝu, ┌ganda og MalavÝ. Fˇlki er gert kleift a­ byggja brunna, ■a­ tekur ßbyrg­ ß flestum ■ßttum og ■a­ sem upp ß vantar, eins og til dŠmis sement og vatnspumpa sem dŠlir vatninu, kemur frß verkefninu."

 

Fylgst me­ hverri Ýslenskri krˇnu 

 

- eftir Gu­mund R˙nar ┴rnason verkefnastjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MalavÝ

Msaka fiskimanna■orpi­ ßrla morguns. Ljˇsmynd: gunnisal

 

 Undanfarnar vikur og mßnu­i hafa borist frÚttir af stˇrfelldu fjßrmßlamisferli Ý Š­stu l÷gum malavÝska stjˇrnkerfisins. Nokkrir hßtt settir yfirmenn hafa veri­ handteknir og rß­herrar hafa mßtt taka pokann sinn. Eftir ■vÝ sem kafa­ er dřpra, vir­ast sÝfellt fleiri - og hßttsettari einstaklingar tengjast mßlinu.

 

MargvÝsleg spilling hefur einkennt m÷rg AfrÝkurÝki eftir a­ ■au fengu sjßlfstŠ­i. Ekki svo a­ skilja a­ spilling hafi veri­ ˇ■ekkt ß nřlendutÝmanum, fjarri ■vÝ. Ůa­ er samt einhvern veginn ■annig, a­ flestir vir­ast telja spillingu ˇa­skiljanlegan hluta nřlendufyrirkomulags. Heimamenn h÷f­u ekkert um ßkvar­anir a­ segja og voru Ý flestum tilvikum Ý andst÷­u vi­ nřlenduherrana, sem keyptu sÚr v÷ld og Ýt÷k, m.a. me­ ■vÝ a­ m˙ta innfŠddum embŠttism÷nnum. ═ skjˇli ■essa fyrirkomulags var­ til gerspillt valdakerfi og pˇlitÝsk si­menning var ÷ll ß skj÷n.

 

Ůetta breyttist ekki ß einni nˇttu, ■ˇtt nřlendur hafi fengi­ sjßlfstŠ­i. ═t÷k fyrrum nřlenduherra hÚldu vÝ­a ßfram a­ vera mikil og stundum ur­u ■eir sem h÷f­u veri­ handgengnir valdh÷fum hin nřja valdastÚtt. Til a­ tryggja hagsmuni sÝna og Ýt÷k bßru g÷mlu valdhafarnir og gˇ­kunningjar ■eirra fÚ ß nřju valdhafana, ■ar til ■eir kiknu­u Ý hnjßli­unum.

 

═ skjˇli skorts ß menntun og upplřsingum hefur spillingin ■rifist. Me­ bŠttum a­gangi almennings a­ upplřsingum frß ÷­rum en stjˇrnv÷ldum ver­ur erfi­ara fyrir rß­amenn a­ vi­halda kerfinu. T÷lvu- og farsÝmavŠ­ing flřta fyrir, auk ■ess sem al■jˇ­astofnanir og fÚlagasamt÷k leggja sitt af m÷rkum vi­ a­ fletta ofan af spillingu. Fleiri opinber spillingarmßl ■ř­a ekki sjßlfkrafa a­ spilling hafi aukist, heldur miklu fremur a­ ■a­ ver­ur sÝfellt erfi­ara a­ halda henni leyndri.

 

Forseti MalavÝ, Joyce Banda, berst fyrir endurkj÷ri Ý maÝ ß nŠsta ßri. H˙n hefur opinberlega skori­ upp her÷r gegn spillingu, ■ˇtt sumum ■yki meira Ý or­i en ß bor­i. VÝst er, a­ h˙n hefur tŠkifŠri til a­ sřna a­ h˙n sÚ ÷­ruvÝsi en fyrri valdhafar. Ůa­ gŠti tryggt henni stu­ning sem dyg­i til endurkj÷rs. Ůa­ er ■ˇ engan veginn vÝst a­ h˙n hafi nˇgu sterkt bakland til a­ fylgja ■vÝ eftir.

Ůegar upp koma mßl eins og "snjˇboltinn" sem hefur veri­ a­ hla­a utan ß sig Ý MalavÝ undanfari­, er e­lilegt a­ erlend rÝki og hjßlparstofnanir, sem Ý gˇ­ri tr˙ hafa veitt fÚ til uppbyggingar innvi­a og hjßlparstarfs, staldri vi­ og meti st÷­una. Ůar sem ■essir a­ilar eru Ý flestum tilvikum a­ sřsla me­ skattfÚ, ber ■eim einfaldlega skylda til ■ess.

 

Mismunandi fyrirkomulag

Fyrirkomulag ■rˇunarsamvinnu ■eirra rÝkja og stofnana sem starfa Ý MalavÝ er me­ talsvert mismunandi hŠtti. Sum rÝki sty­jast vi­ svokalla­an fjßrlagastu­ning, ■.e. grei­a Ý gegnum rÝkissjˇ­. Ůa­ er e­lilegt a­ ■eir a­ilar sÚu mj÷g tortryggnir, ■vÝ me­ ■essari a­fer­ eru eftirlit og yfirsřn talsvert flˇkin mßl. A­rir sty­ja beint vi­ tiltekin afm÷rku­ verkefni og ■ß eru fleiri en ein a­fer­ til a­ koma grei­slum til skila og fylgjast me­ notkun fjßrmuna og ■essar a­fer­ir eru mismunandi ÷ruggar.

 

Sumar ■jˇ­ir hafa fresta­ grei­slum vegna ■eirra mßla sem hafa komi­ upp, t.d. Nor­menn. ═ flestum tilvikum hafa ■Šr fundi­ ■essum fjßrmunum annan farveg og reynt a­ tryggja a­ ■eir sÚu nřttir Ý ■ßgu fßtŠks fˇlks. Ůannig mß gera rß­ fyrir ■vÝ a­ sumir muni nřta fÚ sem Štla­ var Ý fjßrlagastu­ning til ■ess a­ kaupa matvŠli sem ver­i dreift Ý gegnum al■jˇ­astofnanir, en gert er rß­ fyrir a­ 1-2 milljˇnir manna Ý MalavÝ muni ■urfa matvŠlastu­ning ß nŠstu mßnu­um.

 

Mikil ßhersla ß ßbyrg­ heimamanna

Umtalsver­ar breytingar hafa or­i­ ß fyrirkomulagi Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu Ý MalavÝ ß undanf÷rnum ßrum, af fleiri en einni ßstŠ­u. ═ kj÷lfar efnahagshrunsins voru ger­ar miklar breytingar ß Ýslenskri ■rˇunarsamvinnu, t.d. me­ fŠkkun samstarfslanda. Jafnframt var­ mj÷g mikil fŠkkun starfsfˇlks Ý ■eim l÷ndum sem eftir ur­u, ekki sÝst Ýslenskra starfsmanna. Auk ■ess haf­i Ý kj÷lfar ParÝsaryfirlřsingarinnar frß ßrinu 2005 or­i­ nokkur breyting ß vi­horfum til ■eirra a­fer­a sem vŠnlegastar ■ykja Ý ■rˇunarsamvinnu.

 

┴ri­ 2012 tˇk gildi nř samstarfsߊtlun milli MalavÝ og ═slands. Fram a­ ■eim tÝma haf­i Ůrˇunarsamvinnustofnun a­ mestu sÚ­ sjßlf um nŠstum ÷ll verkefni. Starfsfˇlk ŮSS═ sß um innkaup, grei­slur, bˇkhald og framvŠmdir. Nřja ߊtlunin tekur mi­ af ■eim sjˇnarmi­um Ý ParÝsaryfirlřsingunni a­ auka beri ßbyrg­ samstarfsa­ilanna og nřta ■au kerfi sem til sta­ar eru. Um tÝma voru sko­a­ar řmsar lei­ir, svo sem grei­slur Ý gegnum stofnanir Sameinu­u ■jˇ­anna, rß­uneyti, fÚlagasamt÷k og fleira. ═ ■eim verkefnum sem ŮSS═ sinnir, ■ˇtti enginn ■essara kosta gˇ­ur.

 

SÚrsta­a ═slands

┴kve­i­ var a­ efna til samstarfs vi­ hÚra­syfirv÷ld Ý Mangochi hÚra­i og fela hÚra­sstjˇrninni praktÝskt utanumhald. A­ baki ■essu samstarfi liggja, auk rammasamnings um samstarfi­, ■renns konar verkefnaskj÷l til fj÷gurra ßra, ß svi­i vatns- og hreinlŠtismßla, grunnmenntamßla og lř­heilsu. ═ hverju ■essara skjala er fjßrhags- og vinnuߊtlun, ■ar sem verk■ßttum og ßf÷ngum er skipt ni­ur ß ßrsfjˇr­unga. SÝ­an ■arf a­ sam■ykja fjßrhagsߊtlun fyrir hvert ßr. ═ upphafi hvers ßrsfjˇr­ungs leggja hÚra­syfirv÷ld Ý Mangochi fram verkߊtlun og bei­ni um fjßrveitingu. Me­ henni fylgir skřrsla um framgang verkefna sÝ­astli­inn ßrsfjˇr­ung og rekstraryfirlit. UmdŠmisskrifstofan fer yfir g÷gnin og bei­nir taka stundum breytingum vegna fyrirspurna og ßbendinga skrifstofunnar. Ůegar bei­nin hefur veri­ sam■ykkt er framlagi­ greitt inn ß sÚrstakan ■rˇunarreikning hÚra­sins, sem sÚr um allar grei­slur af honum og fŠrir bˇkhaldi­. Ůessum fjßrmunum er sÝ­an rß­stafa­ af starfsfˇlki hÚra­sins Ý framkvŠmdir, innkaup og verkefni Ý samrŠmi vi­ verkefnaskj÷l og ߊtlanir. Vi­ innkaup og ˙tbo­ er fylgt l÷gbundnum innkaupa- og ˙tbo­sreglum.

 

Eftirlit er eitt af mikilvŠgustu vi­fangsefnum starfsfˇlks ß umdŠmisskrifstofunni. Vi­ fßum mßna­arlega Ý hendur rekstraryfirlit og ßrsfjˇr­ungslega framvinduskřrslu og rekstraryfirlit yfir fjˇr­unginn. Tvisvar ß ßri eru haldnir střrifundir samstarfsins, ■ar sem ŮSS═, hÚra­syfirv÷ld og fulltr˙ar sveitarstjˇrnarrß­uneytisins fara yfir st÷­u mßla, framgang verkefna og ■a­ sem er framundan. Ůessir fundir hafa reynst afar mikilvŠgir og ß ■eim hefur veri­ fari­ yfir ßlitamßl af hreinskilni. Auk ■ess a­ hafa tŠkifŠri til a­ rŠ­a mßl ß ■esum fundum, vinnur starfsfˇlk ŮSS═ nßi­ me­ starfsfˇlki hÚra­sstjˇrnarinnar, hÚra­sstjˇranum, hÚra­slŠkni og yfirm÷nnum vatns- og menntaskrifstofu.

 

Auk ■essa samrß­s er fylgst nßi­ me­ undirb˙ningi ˙tbo­a, opnun tilbo­a og mati ß ■eim. Til vi­bˇtar vi­ rřni ß rekstaryfirlitum, eru tÝ­ar heimsˇknir fjßrmßlasÚrfrŠ­ings ŮSSÝ ß fjßrmßlaskrifstofu hÚra­sins, oft fyrirvaralausar og ger­ar prufur ß bˇkhaldi. Fylgst er me­ nßmskei­um og fundum ß vegum hÚra­sins, framgangi allra framkvŠmda ß vettvangi, auk ■ess sem l÷g­ er ßhersla ß a­ safna g÷gnum sem notu­ ver­a til a­ meta ßrangur verkefna til lengri tÝma.

 

Eftir ■vÝ sem nŠst ver­ur komist, er ŮSS═ eini a­ilinn Ý MalavÝ sem beitir ■essari nßlgun, e­a sambŠrilegri. Ůrßtt fyrir reglulegt eftirlit og eftirgrennslan, hefur ekkert komi­ Ý ljˇs  sem bendir til ■ess a­ fjßrmunum frß ═slandi hafi veri­ rß­stafa­ ÷­ruvÝsi en ߊtlanir og samstarfssamningar gera rß­ fyrir. Ůess vegna hefur ekki veri­ talin ßstŠ­a til a­ fresta grei­slum e­a setja hlutina Ý annan farveg.

 

Si­fer­ileg ßlitamßl

١ ■a­ sÚ ˇlÝklegt a­ misfari­ hafi veri­ me­ ■a­ fÚ sem ═sland hefur vari­ til ■rˇunarsamvinnu Ý MalavÝ, breytir ■a­ ekki ■eirri sta­reynd, a­ ■a­ er mikilvŠgt a­ vera ß ver­i og velta upp ˇlÝkum fl÷tum og spurningum. Sumar ■eirra eru si­fer­ilegar. Hef­i t.d. ekki veri­ hŠgt a­ nota ■ß fjßrmuni sem b˙i­ er a­ stela undanfarna ßratugi Ý a­ byggja upp menntun og tryggja a­gang a­ vatni og heilsugŠslu? Ůetta er mßlefnaleg spurning og svari­ vi­ henni er "j˙". FŠrri b÷rn hef­u dßi­ og fleiri hef­u haft tŠkifŠri til a­ ■roskast og dafna. Ůa­ var aftur ß mˇti ekki gert og ■ess vegna eru enn fleiri ßn a­gangs a­ vatni, grunnmenntun og lßgmarks heilbrig­is■jˇnustu en ella hef­i veri­. Ůa­ fˇlk ber ekki s÷k Ý mßlinu - og ■vÝ ß ekki a­ refsa fyrir ˇhei­arlega stjˇrnmßlamenn. Svo fremi sem vi­ h÷fum vissu fyrir ■vÝ a­ ■essu fÚ sÚ rß­stafa­ hei­arlega, til ■eirra verkefna sem samningar kve­a ß um, ber okkur skylda til a­ halda ˇtrau­ ßfram.

 

MalavÝ: Svart og hvÝtt


- eftir DrÝfu Gu­mundsdˇttur starfsnema Ůrˇunarsamvinnustofnunar Ý MalavÝ

 

MalavÝskur veruleiki. Ljˇsmyndir: gunnisal

┴ umdŠmisskrifstofum Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MalavÝ, MˇsambÝk og ┌ganda starfa ■rÝr starfsnemar sem lÝkt og undanfarin ßr hafa fallist ß bei­ni Heimsljˇss um pistlaskrif ■ann tÝma sem ■eir dvelja Ý samstarfsl÷ndum ═slendinga.  

 

Ůa­ er eins og ■a­ sÚu miklir og sterkir m˙rar milli svartra og hvÝtra, upplifunin er eins og einhverskonar fangelsi, e­a er ■a­ kannski glerh˙s? ╔g veit ■a­ ekki. En ■a­ er box sem m÷rg okkar vesturlandab˙a h˙kum Ý, boxi­ er lÝklega byggt Ý sameiningu af sv÷rtum og hvÝtum, svo lifa ■eir hvÝtu sŠlir Ý litlu boxunum sÝnum me­ loftkŠlingu. Ůeim er kannski haldi­ fjarri. Kynnast aldrei almennilega hinni s÷nnu MalavÝ, hafa ekki ßhuga ß ■vÝ heldur. Koma til a­ bjarga e­a lifa hßtt, kenna hvernig ß a­ gera hlutina. Veri­ eins og vi­, vi­ kunnum ■etta. Efnishyggjan og mßttur einstaklingsins, ■a­ er ■a­ sem skiptir mßli, ekki satt! LŠra tungumßli­? Til hvers? Margir hafa b˙i­ hÚr Ý 30 ßr og komist vel af ßn ■ess. En ■a­ er erfitt a­ komast inn Ý menningarheim fˇlks, si­i og venjur, skilja ■a­ ß dj˙pstŠ­an hßtt ef tungumßl ■eirra, ■eirra mˇ­urmßl, er manni hulin rß­gßta. Ah! n˙ skil Úg! Ůa­ ■arf ■ß ekkert a­ skilja! Skilja menninguna, vinna me­ henni. Nei vi­ kunnum ■etta, okkar lei­ er best.

 

╔g var a­ sinna ■÷rfum efnishyggjunnar Ý snotrustu b˙­ h÷fu­borgarinnar, kaupa, kaupa, kaupa. ╔g kemst ekki af ßn ■essarar fallegu skßlar og Gu­ hva­ ■essi bolli er smart! tauta­i Úg upphßtt vi­ sjßlfa mig ß ■essum t÷frandi sta­ me­an Úg sanka­i a­ mÚr hinu og ■essu sem Úg var­ a­ eignast. Eigendur b˙­arinnar eru Mzungu (hvÝtir) eins og Úg. FŠddir og uppaldir Ý MalavÝ en au­vita­ tˇkst ■eim a­ komast hjß ■vÝ a­ lŠra tungumßli­, enda engin ßstŠ­a til.

 

Hrˇp og k÷ll truflu­u verslunarßrßttu mÝna, -ŮŠr eru ŮARNA- hßlfvitinn ■inn! LESTU! Veistu hva­ ■a­ ■ř­ir a­ LESA HA!?!  Horf­u Ý kringum ■ig Jhon! -hrŠkti Mzungu-konan ˙t ˙r sÚr ß malavÝskan starfsmann sinn um lei­ og h˙n snÚrist Ý hringi Ý b˙­inni. ╔g lÚt sem Úg heyr­i ekki. -Hva­ Ý andskotanum.. drÝf­u ■ig Jhon, far­u upp! Nei ni­ur! Settu ■etta ■anga­, nei hinga­! Oh, ■˙ ert svo sljˇr, skilur­u ekki neitt! ÷skra­i h˙n.

 

Ůa­ var fari­ a­ vera erfitt a­ lei­a ■etta hjß sÚr, miki­ ˇskaplega var h˙n dˇnaleg og ni­randi, fyrir utan hva­ skipanir hennar voru ˇskiljanlegar og tvÝrŠ­ar.  ╔g setti afur­irnar sem Úg vildi kaupa ß b˙­arbor­i­. H˙n byrja­i a­ pakka ■eim inn en hÚlt ßfram a­ svÝvir­a Jhon Ý ■ri­jupersˇnu ■ˇtt hann stŠ­i vi­ hli­ina ß henni. -Skilur  hann ekki a­ hann ■arf a­ pakka ■essu inn? Hann ß a­ nß Ý pappÝr! Oh svo sljˇr! Ůegar Jhon kom me­ meiri pappÝr fussa­i Ý henni -Hva­ er ■etta? Ůa­ vantar loftbˇlu plast, hann skilur ■a­ ekki! Svo kom h˙n auga ß gat ß koddaveri sem Úg Štla­i a­ kaupa og au­vita­ var ■a­ Jhon a­ kenna. -Ůessi hßlfviti hefur veri­ a­ reyna a­ tro­a of stˇrum p˙­a Ý veri­! Svona hÚlt h˙n ßfram og skamma­ist sÝn ekki neitt. ╔g var Ý ÷ngum mÝnum. ┴tti Úg ekki a­ segja eitthva­? Or­ fß ■vÝ ekki lřst hva­ h˙n var hryllileg vi­ hann, hva­ andr˙mslofti­ var ■vingandi. MÚr datt Ý hug a­ ganga ˙t, hŠtta vi­ a­ eiga vi­skipti vi­ hana. En vestrŠna efnishyggjan var mÚr yfirsterkari og Úg gekk ˙t me­ tvo poka af v÷rum en sßrbitna samvisku.

 

Jß okkar lei­ er betri. ╔g hef ekki sÚ­ neinn Malava Šsa sig, ÷skra e­a Špa. Ăsingur hefur ekkert upp ß sig, fˇlk er alltaf kurteist, me­ kurteisi ÷­last ■a­ vir­ingu. Kurteisi er mikilvŠgari en sannleikurinn, ■a­ mun Úg aldrei skilja enda hefur mÚr ekki tekist a­ brjˇta m˙rinn, en hugulsamari og vinalegri ■jˇ­ hef Úg ekki kynnst. Ůa­ er alltaf heilsa­, teki­ vel ß mˇti, heildin skiptir mßli. FÚlagsskapurinn er allt og einfarar ekki til. HÚr er sagt a­ manneskja ver­ur a­ persˇnu Ý gegnum anna­ fˇlk. Einn ma­ur er ekkert ßn hinna.     

 

facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105