Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 215. tbl.
27. nˇvember 2013

Heimsljˇs ß Ssese eyjum ß ViktorÝuvatni:

Auki­ aflaver­mŠti og hreint vatn bŠta lÝfsgŠ­i

SextÝu prˇsent af daglegri prˇtÝnneyslu Ýb˙a ┌ganda kemur frß fiski, samt hefur ┌ganda ekki strandlengju a­ sjˇ og telst ■vÝ vera landlukt. Hins vegar er anna­ stŠrsta st÷­uvatn heims innan landamŠra ┌ganda, og nokkur ÷nnur minni, og ■ar er skřringin komin. ViktorÝuvatn hefur veri­ matarkista Ýb˙anna frß fornu fari og ■ˇtt vei­in sÚ Ý rÚnun er fiskur ÷nnur helsta ˙tflutningsgrein Ý landinu. ŮvÝ er Ý vaxandi mŠli l÷g­ ßhersla ß a­ auka aflaver­mŠti me­ ■vÝ a­ bŠta gŠ­i og fß ■annig hŠrra ver­ ß m÷rku­um fyrir fiskinn. Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands hefur dyggilega stutt ■essa ■rˇun, bŠ­i me­ sÚrst÷ku fiskgŠ­averkefni Ý nor­urhluta ┌ganda og einnig eru fiskimßl veigamikill hluti af hÚra­s■rˇunarverkefni sem ═slendingar sty­ja ß Ssese eyjum ß ViktorÝuvatni.

 

Miklar framfarir

Frß ■essu segir Ý kvikmyndabrotinu hÚr a­ ofan en ■ar er rŠtt vi­ Baguma Jackson sem er yfirma­ur fiskimßla Ý Kalangala hÚra­i. Innan hÚra­sins eru ßttatÝu og fjˇrar eyjar ß ViktorÝuvatni, ■ar af sextÝu og fjˇrar Ý bygg­. Jackson segir framfarir miklar frß ■vÝ samstarfi­ hˇfst vi­ ═slendinga, nefnir tildŠmis ■ekkingaruppbyggingu sem lřsir sÚr Ý hŠfara starfsfˇlk ß fiskimßlaskrifstofunni en ß­ur vegna menntunar og ■jßlfunar, me­al annars Ý marka­s- og gŠ­amßlum - og ÷ryggismßlum.  Og hann talar um samg÷ngumßlin og segir a­ fiskieftirlitsmenn hafi, ß­ur en samstarfi­ kom til, hvorki haft yfir a­ rß­a bßtum nÚ utanbor­smˇturum - og hafi ■ar af lei­andi ekki ßtt ■ess kost a­ sinna eftirlitinu sem ■eim var ■ˇ fali­.

Eitt stŠrsta verkefni­ Ý fiskimßlum innan hÚra­s■rˇunarverkefnisins ˙ti Ý eyjasamfÚlaginu hefur veri­ bŠtt a­sta­a til l÷ndunar Ý fimm fiskimanna■orpum, betri a­sta­a til verkunar ß aflanum, hreint vatn, h˙sakostur fyrir fiskimenn og fiskvinnslufˇlk, eftirlitsmenn og stjˇrendur.  

 

Gˇ­ l÷ndunara­sta­a og hreint vatn

Jackson segir a­ ■essi a­sta­a hafi auki­ aflaver­mŠti og st÷­ugt fleiri fiskimenn komi me­ afla a­ landi ■ar sem l÷ndunara­sta­an sÚ til fyrirmyndar.

 

Hvarvetna ■ar sem l÷ndunarsta­ir hafa veri­ endurbŠttir hafa ■orpsb˙ar fengi­ a­gang a­ hreinu vatni ˙r kr÷num sem komi­ hefur veri­ fyrir vÝ­s vegar Ý ■orpunum. Ůar sem flestir sj˙kdˇmar Ý ■essum fßtŠku samfÚl÷gum eru tilkomnir vegna menga­s vatns segir ■a­ sig sjßlft a­ lÝfsgŠ­i hafa aukist stˇrkostlega me­ tilkomu vatnsins, eins og reyndar einn bŠjarstjˇrinn Ý fiskimanna■orpi ˙ti ß ViktorÝuvatni lřsti svo ßgŠtlega Ý kvikmyndabroti sem vi­ birtum Ý sÝ­asta Heimsljˇsi og mß sjß ß vefsÝ­u Ůrˇunarsamvinnustofnunar: ŮSS═ - Sjˇnvarp.

 

Atvinnumßl Ý brennidepli skřrslu um lßgtekju■jˇ­ir:

HŠtta ß ˇst÷­ugleika ver­i ekki l÷g­ ßhersla ß atvinnusk÷pun

 

Ef fßtŠkustu rÝki heims leggja ekki aukna ßherslu ß atvinnusk÷pun eiga ■au ß hŠttu a­ skapa ˇst÷­ugleika innanlands me­ ˇfyrirsÚ­um aflei­ingum. Ůetta er meginni­ursta­a ßrlegrar skřrslu um lßgtekjurÝki heims - The 2013 Least Developed Countries Report - en sjˇnum er a­ ■essu sinni beint a­ atvinnumßlum. Lagt er til a­ fßtŠku rÝkin skapi vel launu­ st÷rf fyrir atvinnulausa og ■ß sem eru fastir Ý lßglaunast÷rfum, annars sÚ hŠtta ß fÚlagslegum og pˇlÝtÝskum ˇst÷­ugleiki, aukinni fßtŠkt og brottflutningi fˇlks.

 

SamfÚl÷g fßtŠku rÝkjanna eiga ■a­ sameiginlegt a­ kynslˇ­ir ungmenna eru afar fj÷lmennar, sex af hverjum tÝu Ýb˙um 49 ■eirra fßtŠkustu eru 25 ßra e­a yngri og flestir atvinnulausir. Mannfj÷ldaspßr gera aukin heldur rß­ fyrir a­ mikilli fj÷lgun ungs fˇlks ß aldrinum 15 til 24 ßra, frß ■vÝ a­ vera 168 milljˇnir Ý dag upp Ý 300 milljˇnir ßri­ 2050. Ůa­ ■ř­ir a­ ß hverju ßri bŠtast 16 milljˇnir ungmenna vi­ ß vinnumarka­i. ═ skřrslunni er slegi­ ß t÷lu um fj÷lda nřrra starfa sem skapa ■urfi ß ■essum ßratug, 95 milljˇn st÷rf, og enn fleiri ß nŠsta ßrtug e­a 160 milljˇn st÷rf.

 

LßgtekjurÝkin (LDC - Least Developed Countries) eru ■au rÝki ■ar sem tekjur eru undir 992 BandarÝkjad÷lum ß mann ß ßri. Ůau eru 49 a­ t÷lu, ■ar af eru 34 ■eirra Ý AfrÝku. ═ ßrsskřrslu UNCTAD um atvinnumßl Ý lßgtekjurÝkjunum kemur fram s˙ sko­un stofnunarinnar a­ hagv÷xtur sem ekki lei­i til nŠgrar atvinnusk÷punar sÚ ekki sjßlfbŠr. ═ skřrslunni kemur jafnframt fram a­ nřjum st÷rfum hafi a­ jafna­i fj÷lga­ um 2,9% ß ßri frß aldamˇtum sem sÚ rÚtt ofan vi­ mannfj÷lgun sem er 2,3%, en langt frß me­al hagvexti rÝkjanna sem hafi veri­ ß sama tÝma a­ me­altali um 7%.  

       

Langflest st÷rf Ý lßgtekjurÝkjum eru Ý landb˙na­i en i­na­ur og ■jˇnusta eru vaxandi greinar.

 

 Of e­a van: offita e­a vannŠring:

Offita vaxandi vandamßl Ý ■rˇunarrÝkjum

Health Matters...Growing rate of Obesity in Africa

Offita var l÷ngum bundin vi­ rÝkari ■jˇ­ir en vannŠring ■Šr fßtŠkari en ■essi m÷rk eru or­in ˇljˇs. ═ frÚttaskřringu Think Africa Press er bent ß a­ ■eim fj÷lgi hratt Ý AfrÝku sem glÝma vi­ offitu en ■ˇ eru ■ar fleiri ß sama tÝma sem b˙a vi­ sult og vannŠringu. Fyrir nokkrum ßrum voru birtar slßndi t÷lur um ■etta fyrir heiminn allan - ■ß voru vannŠr­ir um 900 milljˇnir manna en offita hrjß­i 1,5 milljar­.

 

Offita er ekki nřtilkomin Ý AfrÝku ■vÝ t÷lur sřna a­ h˙n jˇkst um 35% ß ßrunum 1992-2005 Ý l÷ndunum sunnan Sahara og ß ßrunum 1992-2004 jˇkst hlutfall of ■ungra barna ß Madagaskar ˙r 1,6% Ý 6,2%. Tali­ er a­ 39% kvenna Ý Su­ur-AfrÝku og Egyptalandi glÝmi vi­ offitu.

 

Al■jˇ­aheilbrig­isstofnunin (WHO) spßir ■vÝ a­ ßri­ 2030 muni tŠplega fimmti hver fullor­inn AfrÝkub˙i ■jßst af offitu.

 

┴stŠ­an fyrir ■essari aukinni offitu Ý AfrÝku mß Ý fyrsta lagi rekja til ■ess a­ Š fleiri b˙a Ý borgum og hafa tileinka­ sÚr lÝfhŠtti kyrrsetufˇlks. Barry Popkin, prˇfessor Ý nŠringarfrŠ­i vi­ hßskˇlann Ý Nor­ur-KarˇlÝnu, bendir ß a­ manninum sÚ e­lislŠgt a­ hlaupa og vinna miki­, bor­a undirst÷­umat og drekka vatn. Ůa­ sÚ ˇlÝkt ■vÝ hvernig margur n˙tÝmama­urinn lifir lÝfinu. ═ ÷­ru lagi er bent ß a­ breytingar ß lÝfsstÝl hafi ßhrif ß matarŠ­i fˇlks. Popkin bendir ß a­ fˇlk drekki Ý dag t.d. orkudrykki, ßvaxtasafa og fleiri drykki me­ sykri  Ý sta­inn fyrir a­ drekka vatn. Hann bendir lÝka ß ■ß vel■ekktu sta­reynd a­ skyndibitamatur er fitandi.

 

┴ lista yfir tÝu ■jˇ­ir ■ar sem offita er algengust er ein norrŠn ■jˇ­: ═slendingar.

 

Nßnar 

Top 10 Most Obese Countries in the World /IBTimes 

Is Obesity Contributing to Global Warming? /Foodtank 

 

Hungur: Hverjir og hvar

842 milljˇnir - 98% Ý ■rˇunarrÝkjum

 

SamkvŠmt nřjustu t÷lum FAO - MatvŠla- og landb˙na­arstofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna - břr yfirgnŠfandi meirihluti ■eirra sem eiga ekki mßlungi matar Ý ■rˇunarrÝkjum, e­a 98%. Skiptingin milli heimsßlfanna er ■essi: ═ AsÝu- og KyrrahafsrÝkjum eru 553 milljˇnir hungra­ra, 227 milljˇnir Ý AfrÝku, 47 milljˇnir Ý Su­ur-AmerÝku og KarÝbahafinu, og 16 milljˇnir Ý ■rˇu­um rÝkjum.

 

Ůegar t÷lur eru sko­a­ar nßnar kemur ß daginn a­ ■rÝr af hverjum fjˇrum sem b˙a vi­ sult eiga heima Ý dreifbřli, flestir Ý ■orpum Ý AsÝu og AfrÝku, a­ stˇrum hluta bŠndafˇlk sem rei­ir sig eing÷ngu ß landb˙na­ til fŠ­u÷flunar og hefur enga a­rar lei­ir til tekju÷flunar e­a starfa. FAO bendir ß a­ ■essi stˇri hˇpur sÚ e­lilega Ý hŠttu ■egar kreppir a­ e­a nßtt˙ru÷flin taka v÷ldin me­ ■urrkum e­a flˇ­um. Annar hˇpur Ý hŠttu er ■a­ fˇlk sem flřr sveitina yfir ß m÷lina og leitar sÚr atvinnu Ý borgum e­a ÷llu heldur fßtŠkrahverfum borga sem stŠkka me­ ˇgnarhra­a Ý ■rˇunarrÝkjum. A­ mati FAO gŠti fimmtungur ■eirra sem svelta veri­ Ýb˙ar slÝkra fßtŠkrahverfa.

Matarskortur bitnar illilega ß b÷rnum og tali­ er a­ yfir eitt hundra­ milljˇnir barna sÚu vannŠr­, sum hver b˙a vi­ skyndilegt hungur en ÷nnur vi­ langvarandi matarskort. M÷rg ■eirra hafa fŠ­st vannŠr­ vegna nŠringarskorts mˇ­ur ß me­g÷ngu.

 

FAO  bendir ß a­ framlei­sla ß landb˙na­arv÷rum sÚ a­ mestu leyti verk kvenna en si­ir og samfÚlagsger­ lei­i hins vegar til ■ess a­ konur ver­i fremur en karlar fyrir bar­inu ß hungurvofunni. Ůa­ lei­i tildŠmis til ■ess a­ mŠ­ur sem eru undir kj÷r■yngd vegna matarskorts fŠ­i b÷rn sem eru undir e­lilegri fŠ­ingar■yngd. Fram hefur komi­ Ý g÷gnum UNICEF a­ helmingur barnshafandi kvenna Ý ■rˇunarrÝkjum strÝ­i vi­ jßrnskort en tali­ er a­ jßrnskortur lei­i til ■ess a­ 315 ■˙sund konur deyi ßrlega af barnsf÷rum vegna ˇst÷­vandi blŠ­inga. Konur ■urfa ■vÝ, sÚrstaklega ■Šr sem eru barnshafandi e­a nřb˙nar a­ fŠ­a, ß ■vÝ a­ halda a­ geta gengi­ a­ rÝflegum matarskammti.

 

═ stuttu mßli:

  • 842 milljˇnir manna b˙a vi­ sult - einn af hverjum ßtta jar­arb˙um
  • Sj÷tta hvert barn Ý ■rˇunarrÝkjum er vannŠrt - um 100 milljˇnir barna
  • Fjˇr­a hvert barn stŠkkar ekki e­ililega vegna matarskorts - ■ri­ja hvert barn Ý ■rˇunarrÝkjum
  • Ůri­jungur allra dau­sfalla barna tengjast hungri 
Hunger/ WorldFoodProgram
Kreppa Ý MalavÝ Ý kj÷lfar fjßrmßlahneykslis:
Margir veitendur ■rˇunar-a­sto­ar halda a­ sÚr h÷ndum 

Milljˇnir BandarÝkjadala hafa horfi­ ˙r rÝkissjˇ­i, embŠttisma­urinn sem ß a­ hafa eftirlit me­ spillingu liggur ß sj˙krah˙si me­ byssuk˙lur Ý hausnum og forsetinn jßtar a­ vita ekki hvar peningarnir eru. Ůetta hljˇmar eins og s÷gu■rß­ur Ý spennus÷gu en fyrir Joyce Banda forseta MalavÝ er ■etta mikil alvara, segir Financial Times Ý frÚttaskřringu ß d÷gunum, og forsetinn bŠtir vi­ a­ ■etta sÚ ■jˇ­arharmleikur.

 

Eins og Heimsljˇs hefur greint frß margsinnis ste­ja margvÝsleg vandamßl a­ MalavÝ vegna "Cashgate" einsog fjßrmßlahneyksli­ er kalla­ Ý daglegu tali. Fj÷lmargir veitendur ■rˇunara­sto­ar - sem leggja til 40% af fjßrmunum rÝkissjˇ­s - hafa kippt a­ sÚr hendinni og fresta­ grei­slum uppß 150 milljˇnir dala. Forsetinn er ˇßnŠg­ur me­ ■ß ßkv÷r­un og  bendir ß a­ h˙n sÚ forsetinn sem taki ß spillingarmßlum sem hafi vi­gengst hjß forverum hennar Ý fimmtßn ßr. Veitendurnir svara ß mˇti a­ fjßrdrßtturinn hafi gerst ß hennar vakt og h˙n ver­i a­ tryggja ■a­ a­ ■rˇunarfÚ fari Ý rÚttar hendur. En hef­u ■eir ekki lÝka sjßlfir ßtt a­ tryggja eftirlit me­ eigin fjßrmunum, mß lÝka spyrja - og sjßlf segir Joyce Banda ■etta undir rˇs ■egar h˙n Ý vi­talinu vi­ Financial Times segir: "╔g er afar lei­. Ůetta er mÚr ■ungbŠrt. Vi­ hef­um ÷ll ßtt a­ sjß a­ ■a­ var ma­kur Ý mysunni."

 

Margir veitendur ■rˇunara­sto­ar h÷f­u Ý tÝ­ Bingu wa Mutharika forvera fr˙ Banda Ý embŠtti hŠtt a­ miklu leyti fjßrstu­ningi vi­ MalavÝ vegna einrŠ­istilbur­a hans og ■vÝ tˇk h˙n vi­ afar erfi­u b˙i fyrir hßlfu ÷­ru ßri ■egar Bingu lÚst skyndilega, m.a. var grÝ­arlegur gjaldeyrisskortur me­ tilheyrandi skorti ß eldsneyti.

 

N˙ er ˇttast a­ sama ßstand skapist. Eins og Švinlega er ■a­ blßfßtŠk al■ř­an sem lÝ­ur mest fyrir bßgborna st÷­u rÝkissjˇ­s. Hva­a ßhrif mßli­ hefur ß kosningar Ý MalavÝ ß nŠsta ßri er erfitt a­ meta en Ý maÝ ß nŠsta ßri gengur malavÝska ■jˇ­in til ■rennra kosninga, křs forseta, ■ing og sveitastjˇrnir.

 

═slenskar krˇnur ekki inn Ý rÝkissjˇ­

ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ ekki ein einasta krˇna af framl÷gum ═slands til MalavÝ fer Ý gegnum rÝkissjˇ­ landsins. ═slendingar hafa marka­ sÚr ■ß stefnu a­ sty­ja vi­ eitt fßtŠkasta hÚra­i­ Ý landinu, Mangochi, og framl÷gin fara til hÚra­sskrifstofunnar Ý sÚrst÷k tilgreind verkefni ß svi­i menntunar, heilbrig­is■jˇnustu, vatns- og hreinlŠtismßla auk stu­nings vi­ sjßlfa stjˇrnsřsluna. Mj÷g ÷flugt eftirlit er me­ me­ ÷llum fjßrmunum.

 

 FimmtÝu ßra afmŠli FACIM Ý MˇsambÝk:

Ver­ur samnorrŠn ■ßtttaka ß sřningunni ß nŠsta ßri?

 


SvÝar hafa lagt fram till÷gu um samnorrŠna ■ßttt÷ku ß mˇsambÝsku s÷lusřningunni FACIM ß nŠsta ßri. Tillagan var l÷g­ fram af Joaquim Mucavele fyrir h÷nd sŠnska sendirß­sins Ý Map˙tˇ ß norrŠnum morgunver­arfundi ß vegum danska sendirß­sins ekki alls fyrir l÷ngu. A­ s÷gn Lilju Dˇru Kolbeinsdˇttur verkefnastjˇra ß umdŠmisskrifstofu Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý Map˙to ver­a fimmtÝu ßr li­in ß nŠsta ßri frß ■vÝ FACIM var fyrst haldin.

 

┴ morgunver­arfundinum sßtu fulltr˙ar frß ÷llum Nor­url÷ndunum og fulltr˙ar norrŠnna fyrirtŠkja sem starfrŠkt eru Ý MˇsambÝk. SlÝkir fundir eru a­ s÷gn Lilju Dˇru haldnir tvisvar ß ßri af sendirß­um Nor­urlandanna Ý Map˙tˇ og eru vettvangur fyrir norrŠn og mˇsambÝsk fyrirtŠki til a­ rŠ­a vi­skiptaumhverfi og vi­skiptatŠkifŠri Ý landinu. Helstu umrŠ­uefni nřli­ins fundar voru a­gengi a­ fjßrmagni, stjˇrnarhŠttir fyrirtŠkja, marka­skynningar og FACIM Ý Map˙tˇ.

 

FACIM, Feira Internacional de Maputo, er al■jˇ­leg sřning ß v÷rum og ■jˇnustu fyrirtŠkja Ý Map˙tˇ. Markmi­ sřningarinnar er a­ marka­ssetja MˇsambÝk, skapa vettvang fyrir fyrirtŠki, og efla verslun og framlei­slu ß svŠ­inu. Umsjˇnara­ili FACIM er IPEX (The Institute for Export Promotion).

Sřningin hefur veri­ Ý st÷­ugum vexti og Ý ßr sˇttu yfir hundra­ ■˙sund gestir sřninguna og komu sřningara­ilar frß řmsum l÷ndum, til dŠmis voru ß sřningunn ■rj˙ sŠnsk fyrirtŠki, Babcock Mozambique (Volvo umbo­i­), SSAB og SimbioCity.

 

Auk till÷gu um samnorrŠna bßsinn hÚlt Antonio Souto stjˇrnarma­ur GAPI erindi um st÷­u fjßrmßlageirans Ý landinu og kynnti nřtt verkefni GAPI Ý lßnveitingum til smŠrri frumkv÷­la ß landsbygg­inni sem vegna eigna- og ve­skorts hafa takmarka­ a­gengi a­ lßnsfÚ. LuÝs Magašo frß COWI rŠddi a­ lokum um vi­skiptasi­fer­i fyrirtŠkja.   

 

═slensk uppg÷tvun gŠti dregi­ ˙r fßtŠkt og lŠkka­ matvŠlaver­

  

═slenskt vÝsindaverkefni gŠti bŠ­i dregi­ ˙r fßtŠkt og hungri Ý heiminum og leitt til lŠkkunar ß matvŠlaver­i. Ůa­ er ekki ß hverjum degi sem slÝkar frÚttir berast en Ýslenskir fj÷lmi­lar hafa sÝ­ustu daga fjalla­ talsvert um verkefni Egils Sk˙lasonar, lektors vi­ RaunvÝsindadeild Hßskˇlans og samstarfmanna hans, sem nefnist "VerkfrŠ­ileg h÷nnun ß efnahv÷tum: ┴bur­ur framleiddur ß hagkvŠmari hßtt." Verkefni­ fÚkk ß d÷gunum Hagnřtingarver­laun Hßskˇla ═slands.

Fram hefur kom­ a­ verkefni­ sÚ enn ß tilraunastigi en fyrirheitin felast Ý ■vÝ a­ nřta rafmagn e­a sˇlarljˇs til a breyta nitri ˙r andr˙mslofti og vatni Ý ammˇnÝak sem sÝ­an er nota­ til framlei­slu ß ßbur­i.  

 

Heimsmyndin gŠti breyst Ý kj÷lfar Ýslenskrar uppg÷tvunar/ VÝsir

-

Au­veldar rŠktun Ý ■rˇunarl÷ndum/ Mbl.is 

 

 

206 brotam÷guleikar

 

Ůetta er fj÷ldi ■eirra beina Ý lÝkama konunnar sem geta brotna­, brßkast e­a flÝsast ˙r, segir Ý frÚtt ß vef Upplřsingaskrifstofu SŮ fyrir Vestur-Evrˇpu Ý tilefni af al■jˇ­legum barßttudegi gegn kynbundnu ofbeldi. Ůar segir ennfremur:

"Ofbeldi gegn konum er eitt banvŠnasta og algengasta mannrÚttindabrot Ý heiminum. Allt a­ sj÷ af hverjum tÝu konum segjast hafa or­i­ fyrir kynfer­islegu- e­a lÝkamlegu ofbeldi ß Švinni. Hins vegar er ofbeldi gegn konum ekki einungis lÝkamlegt ofbeldi heldur einnig spurning um andlegan og efnahagslegan ska­a sem helmingur jar­arb˙a ver­ur fyrir." 

 

SÝ­astli­inn mßnudag, 25.nˇvember,stˇ­ UN Women ß ═slandi fyrir Ljˇsag÷ngu ß al■jˇ­legum barßttudegi Sameinu­u ■jˇ­anna gegn kynbundnu ofbeldi. Dagurinn hefur veri­ haldinn hßtÝ­legur hÚr ß landi Ý yfir ßratug og  Ljˇsaganga UN Women er fastur li­ur ß ■essum degi. Dagurinn markar jafnframt upphaf hins al■jˇ­lega 16 daga ßtaks gegn kynbundnu ofbeldi sem UN Women ß ═slandi ßsamt ÷­rum fÚlagasamt÷kum eru Ý forsvari fyrir.

Yfirskrift 16 daga ßtaksins ■etta ßri­ er Heimilisfri­ur - Heimsfri­ur.

 

Nßnar 

 

Ůrˇunarsamvinna undir rß­uneyti vi­skipta? Danir nŠstir?

 

Ůess eru dŠmi frß allra sÝ­ustu ßrum a­ stjˇrnv÷ld sem hafa veri­ umsvifamikil ß svi­i ■rˇunarsamvinnu hafi flutt deildir e­a stofnanir sem fara me­ mßlaflokkinn frß utanrÝkisrß­uneytum yfir Ý vi­skiptarß­uneyti. Stjˇrnv÷ld Ý Kanada tˇku slÝka ßkv÷r­un Ý fyrra og stjˇrnv÷ld Ý ┴stralÝu hafa nřlega ßkve­i­ a­ hafa sama hßttinn ß. SamkvŠmt frÚtt Devex frÚttaveitunnar gŠtu stjˇrnv÷ld Ý Danm÷rku fylgt ■essu fordŠmi en rß­uneyti ■rˇunarmßla er Ý danska utanrÝkisrß­uneytinu. Haft er eftir fulltr˙a frjßlsra fÚlagasamtaka Ý frÚttinni a­ ßstŠ­a sÚ til ■ess a­ ˇttast a­ ■rˇunarmßlarß­uneyti­ sameinist vi­skiptarß­uneytinu, en sem kunugt er hafa Danir veri­ mj÷g ßfram um ■a­ sÝ­ustu misserin a­ tvinna saman einkageirann og ■rˇunarsamvinnu eins og gleggst birtist Ý verkefinu Opportunity Africa sem kynnt var Ý sÝ­asta mßnu­i.

Rasmus Helveg Petersen

Nřr rß­herra ■rˇunarmßla

ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­  Christian Friis Bach rß­herra ■rˇunarmßla sag­i af sÚr embŠtti ˇvŠnt Ý sÝ­ustu viku - me­ SMS skeyti eins kom fram Ý Berlinske Tidende - vegna ■ess a­ hann haf­i gefi­ ■inginu rangar upplřsingar um fer­areglur ß vegum loftslagsstofnunarinnar GGGS. Nřr rß­herra ■rˇunarmßla Ý Danm÷rku er Rasmus Helveg Petersen.

 

Nye oplysninger om Udenrigsministeriets kendskab til GGGI's rejsepolitik/ UtanrÝkisrß­uneyti­ 

Ukendt, sympatisk og yderst kompetent eks-minister/ BerlingskeTidende 

Christian Friis Bach sagde op med SMS 

Christian Friis Bach pňtager sig ansvaret og gňr/ Information 

Helle Thorning: Jeg har sat stor pris pň Christian Friis Bach/ Borsen 

 

┴hugavert

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Nřtt t÷lubla­ af Bistandsaktuelt frß Noregi
FrŠ­igreinar

-
-
-
-
-
-
-
-

FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-

Ireland could bring its development aid expertise to bear on emergency relief/ Independent

-

80% of Britons 'Support Foreign Aid' Despite Economic Crisis/ IBTimes 

-

All eyes on Brussels, as world leaders gather for EDD/ Devex 

-

Out of spotlight, humanitarian crisis continues in Mali/ IRIN 

-

New EU 'flagships' to focus on multilateral aid/ Devex 

-

COP19: Looking beyond the Millennium Development Goals/Storify 

-

Central African Republic: A guide to the crisis/ BBC 

-

U.S. May Turn $20 Million Climate Aid to $1 Billion for Projects/ Bloomberg 

-

UN agrees multi-billion dollar framework to tackle deforestation/ Reuters

-

Vestas vil sŠlge vind i Afrika/ Berlingske

-

Safna t÷lvum fyrir ZambÝub˙a/ DV

-

BBC African Footballer of the Year shortlist revealed/ BBC

-

A­gangur a­ salerni eflir rÚttindi kvenna/ UNRIC

-

Smart cities: adapting the concept for the global south/ TheGuardian

-

Boosting Trade in Africa: Why Women Are the Key/ Al■jˇ­abankinn

Mind the Gap: Gender Equality and Trade in Africa (Trailer)
Mind the Gap: Gender Equality and Trade in Africa (Trailer)

Rural Ethiopians Spread Good Health Habits Over Coffee/ VOA

-

Zimbabwe: Water and Sanitation Crisis / MannrÚttindavaktin

-

Development Achievement Award winner moves thousands/ TheGuardian 



ŮrÝhli­a samstarf um starfsnßm

 

Ůrˇunarsamvinnustofnun SvÝ■jˇ­ar, SIDA, kynnti ß d÷gunum ■rÝhli­a ■rˇunarverkefni Ý samvinnu vi­ Ůrˇunarsamvinnustofnun BandarÝkjanna, USAID,  og bÝlaframlei­ann Volvo. Verkefni­ ß a­ skapa st÷rf, ÷rva hagv÷xt og draga ˙r fßtŠkt Ý m÷rgum AfrÝkurÝkjum ß nŠstu ßrum. Stofna­ ver­ur til starfsmenntunarnßms Ý tÝu l÷ndum en fyrstu l÷ndin ■ar sem verkefninu ver­ur hrint af stokkunum eru E■ݡpÝa og SambÝa. Ůar ver­ur komi­ ß laggirnar tŠknilegri ■jßlfun Ý fj÷lm÷rgum atvinnugreinum.

 

Charlotte Petri Gornitzku framkvŠmdastjˇri SIDA segir Ý frÚtt a­ stofnunin sjßi vaxandi ■÷rf fyrir samstarf einkageirans, rÝkisstjˇrna og borgaralegs samfÚlags vi­ a­ rß­a bˇt ß og hefja raunverulegar a­ger­ir Ý ˙rlausnarefnum al■jˇ­asamfÚlagsins. H˙n segir samtarfi­ gott dŠmi um n˙tÝmalega og framsŠkna ■rˇunarsamvinnu.

 

 Nßnar

 

Endursko­un hugtaksins sjßlfbŠr ■rˇun

Dr. Dennis Meadows heldur fyrirlestur ß vegum Hßskˇla ═slands og Stofnunar SŠmundar frˇ­a um sjßlfbŠra ■rˇun Ý dag klukkan 13:30 til 14:30. Ůar mun hann fjalla um nau­syn ■ess a­  endursko­a hugtaki­ sjßlfbŠr ■rˇun. Fyrirlesturin ver­ur Ý HßtÝ­asal A­albyggingar Hßskˇla ═slands.

 

═ frÚtt ß vef Hßskˇlans segir: "Ůeir rÝku geta ekki gert rß­ fyrir a­ fß sÝfellt meira ß me­an a­ ■eir fßtŠku berjast vi­ a­ nß s÷mu kj÷rum.  Ůjˇ­fÚl÷g sem byggja ß marka­shyggju og vergum veldisvexti geta ekki gengi­ til lengdar ■vÝ v÷xturinn krefst orku og takmarka­ra au­linda. SjßlfbŠr ■rˇun ■arf a­ stu­la a­ skilvirkum breytingum sem ver­a til me­ ■ßttt÷ku fˇlks en ekki me­ ■vingunum stjˇrnvalda.  Ůa­ ■arf a­ auka seiglu og vi­nßms■rˇtt samfÚlaga og bjˇ­a mismunandi lausnir ■vÝ engin ein hentar ÷llum. Tengja ■yrfti ■ß sem lei­a vilja ■essar breytingar og hafa Ý huga a­ ■Šr munu taka langan tÝma."

 

Nßnar 


Fermingarb÷rn s÷fnu­u ß ßttundu milljˇn krˇna

Fermingarb÷rn ˙r 65 sˇknum Ý ÷llum landshlutum gengu Ý h˙s ß tÝmabilinu 4.-12. nˇvember og s÷fnu­u til vatnsverkefna Hjßlparstarfs kirkjunnar Ý ■rem l÷ndum AfrÝku: MalavÝ, ┌ganda og E■ݡpÝu. Starfsfˇlk kirkjunnar haf­i ß­ur frŠtt um 2.800 fermingarb÷rn um a­stŠ­ur Ý l÷ndunum, sÚrstaklega um skort ß hreinu vatni. 

 

Nßnar ß Mbl.is

 

  

Ůrˇun fyrir alla - fŠrast mßlefni fatla­ra nŠr mi­ju ■rˇunarmarkmi­a?

 

- eftir DavÝ­ Bjarnason svi­sstjˇra hjß Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands 

Heyrnarlaus b÷rn Ý NamibÝu. Ljˇsmynd: gunnisal.


SÝ­astli­na ßratugi mß segja a­ mßlefnum fatla­ra hafi lÝtill gaumur veri­ gefinn Ý formlegri ■rˇunarsamvinnu, en ■ˇ er tali­ a­ um milljar­ur jar­arb˙a b˙i vi­ einhverskonar f÷tlun. Stˇr hluti ■eirra, e­a um 80%, b˙a Ý ■rˇunarl÷ndum vi­ kr÷pp kj÷r og skort ß a­gengi a­ grunn■jˇnustu samfÚlagins. Fatla­ir Ý ■rˇunarl÷ndum eru oftar en ekki ß ja­ri samfÚlagsins, skortir a­gengi a­ menntun, ■jˇnustu, atvinnu og tŠkifŠrum sem veldur sker­ingu ß lÝfsgŠ­um ■essa hˇps og takmarkar m÷guleika ■eirra. Hlutfall fatla­ra me­al hinna fßtŠkustu Ý hverju samfÚlagi er ■vÝ mj÷g hßtt. Ůrßtt fyrir ■etta hefur ■a­ almennt veri­ svo a­ mßlefni fatla­ra hafa veri­ ja­armßlefni Ý ■rˇunarsamvinnu. 

 

Ů˙saldarmarkmi­in og mŠlikvar­ar ■eim tengdir sem hafa veri­ lei­arljˇs Ý ■rˇunarsamvinnu sÝ­ustu 13 ßrin hafa einmitt veri­ gagnrřnd fyrir a­ taka ekki tillit til fatla­ra. ═ menntamßlum hefur til dŠmis mikil ßhersla veri­ l÷g­ ß a­ fj÷lga b÷rnum Ý grunnskˇlum, en ■eim hindrunum sem eru Ý vegi fatla­ra barna fyrir skˇlag÷ngu hefur lÝtill gaumur veri­ gefinn. ┴ allra sÝ­ustu ßrum, og ■ß sÚrstaklega Ý kj÷lfar samningsins um rÚttindi fatla­ra ßri­ 2006 (Convention of the Rights of Persons with Disabilities), hefur nokkur breyting or­i­ ß ■ar sem řmsar al■jˇ­astofnanir og ■rˇunarsamvinnustofnanir hafa bo­a­ a­ f÷tlun ver­i ■verlŠgt mßlefni Ý starfi ■eirra.

 

┴ ■essu ßri hefur einnig ßtt sÚr sta­ markver­ ■rˇun sem bendir til a­ mßlefni fatla­ra ver­i ß nŠstu ßrum mi­lŠgari Ý ■rˇunarmßlum en veri­ hefur og mß ■ar nefna a­ Ý a­draganda vinnunnar um nř ■rˇunarmarkmi­ sem eiga a­ taka vi­ af ■˙saldarmarkmi­um eftir 2015, hefur nokku­ bori­ ß ßherslu ß mßlefni fatla­ra, og ja­arhˇpa innan samfÚlaga almennt, undir yfirskriftinni ■rˇun fyrir alla (e. inclusive development) ■ar sem rŠtt er sÚrstaklega um hvernig megi Ý nŠstu skrefum tryggja a­ ■rˇun og bŠtt lÝfsgŠ­i nßi til ja­arhˇpa Ý samfÚlaginu. Fatla­ir eru ■ar sÚrstaklega tilgreindir ßsamt fleiri ja­arhˇpum.  

 

Enginn skilinn eftir

Eitt af ■eim lykilvi­mi­um sem sett hefur veri­ fram Ý dr÷gum a­ rammaߊtlun sem SŮ fˇl nokkrum ■jˇ­arlei­togum a­ vinna um markmi­ssetningu ■rˇunarmßla eftir 2015 er einfaldlega a­ enginn sÚ skilinn eftir (e. leave no one behind). Segja mß a­ ■arna sÚ komi­ til mˇts vi­ ■ß gagnrřni a­ ja­arhˇpar innan samfÚlaga hafi a­ miklu leyti or­i­ ˙tundan Ý vinnu undanfarandi ßra. ┴herslurnar draga fram ■a­ markmi­ a­ vinna gegn ˇj÷fnu­i sem ■verlŠgu mßlefni en einnig er ■ar a­ finna till÷gur a­ markmi­um sem hafa sÚrtŠkar tilvÝsanir til a­gengis, t.d. er var­ar a­gengi a­ menntun og fÚlagslegum ÷ryggisnetum. Hagsmunasamt÷k fatla­ra hafa sÝ­astli­in ßr unni­ a­ ■vÝ a­ koma ■essum mßlefnum ß dagskrß ■rˇunarumrŠ­unnar og hafa e­lilega fagna­ ■vÝ a­ sÚrstaklega sÚ viki­ a­ mßlefnum fatla­ra og ■eim ˇj÷fnu­i sem fatla­ fˇlk břr vi­, Ý umrŠ­unni um ■rˇunarmarkmi­ eftir 2015.

 

N˙ Ý september var haldinn fundur hßttsettra a­ila ß vettvangi Allsherjar■ings Sameinu­u ■jˇ­anna ■ar sem mßlefni fatla­ra voru sÚrstaklega rŠdd. Fundurinn var li­ur Ý ■eirri endursko­un ■rˇunarmarkmi­a sem n˙ stendur yfir og bar hann yfirskriftina "The way forward: a disability inclusive development agenda towards 2015 and beyond". Ůannig mß segja a­ ■essari mßlefnaßherslu hafi veri­ fylgt vel eftir og fari­ Ýtarlegar Ý ■Šr ßherslur og a­ger­ir sem nau­synlegar eru til a­ ßrangur nßist. ═ yfirlřsingu eftir fundinn var ßhersla l÷g­ ß mikilvŠgi ■ess a­ tryggja a­ mßlefni fatla­ra ß ÷llum svi­um ■rˇunarmßla skili sÚr Ý mˇtun markmi­a fyrir 2015, jafnt Ý ■rˇunarßherslum einstakra rÝkja sem og Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu. VŠnta mß a­ ■essi fundur sÚ vÝsir a­ frekari vinnu og gefi tˇninn fyrir vinnu řmissa samtaka og stofnana Ý ■essu sambandi, Al■jˇ­abankinn gaf t.d. frß sÚr yfirlřsingu Ý tengslum vi­ fundinn ■ar sem kom fram a­: "... ef fatla­ir einstaklingar eru ekki teknir inn Ý ■rˇunardagskrßna eftir 2015, ■ß muni ■essi dagskrß sannanlega ekki taka til allra."

 

En ■a­ er vÝ­ar en ß ■essum vettvangi sem mßlefni fatla­ra vir­ast vera a­ komast formlega ß dagskrß sem forgangsmßl. Fyrr ß ■essu ßri gaf UNICEF ˙t ßrlega skřrslu sÝnu um st÷­u barna Ý heiminum, og beindi h˙n sjˇnum a­ st÷­u fatla­ra barna og mikilvŠgi ■ess a­ sÚrstaklega vŠri huga­ a­ mßlefnum ■eirra og rÚttindum, svo sem a­gengi a­ menntun og ■jˇnustu samfÚlagins. ═ ■essari skřrslu er skerpt mj÷g ß mikilvŠgi ■ess a­ huga a­ mßlefnum fatla­ra barna Ý takt vi­ ßherslur UNICEF ß jafnrŠ­i Ý ■rˇunarmßlum. Ůß mß einnig nefna a­ stˇrar ■rˇunarsamvinnustofnanir eins og ■Šr bresku og bandarÝsku hafa sett mßlefni fatla­ra inn Ý stefnum÷rkun sÝna, bŠ­i sem ■verlŠgt mßl en einnig me­ mˇtun sÚrtŠkra a­ger­a.

 

═ samhengi vi­ menntamßl fatla­ra barna bendir skřrsla UNICEF ß a­ stÝga ■urfi skref til a­ veita menntun ßn a­greiningar og gera rß­ fyrir sÚrstakri ■jˇnustu fyrir b÷rn me­ sÚrtŠkar ■arfir t.d. heyrnarlaus og sjˇnskertum. Ůa­ eitt a­ koma b÷rnum Ý skˇla sÚ Ý raun gagnslaust ßn frekari stu­nings˙rrŠ­a. ┌t frß ■essu er ljˇst a­ mikilvŠgt starf ■arf a­ vinna vi­ a­ sty­ja ■rˇunarl÷nd til a­ veita ■essa ■jˇnustu og tryggja ■annig a­gengi barna a­ skˇlum me­ nau­synlegri ■jˇnustu til a­ tryggja raunverulegt a­gengi a­ menntun. Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands hefur nokkra reynslu af ■vÝ a­ starfa ß ■essu svi­i, og mß ■ar nefna a­ stofnunin studdi um fj÷gurra  ßra skei­ verkefni me­ menntamßlarß­uneyti NamibÝu og Samskiptami­st÷­ heyrnarlausra og heyrnarskertra ß ═slandi, sem fˇlst Ý a­ auka a­gengi heyrnalausra a­ menntun Ý NamibÝu. Verkefni­ beindist m.a. a­ ■jßlfun kennara og tßknmßlsst˙lka, ger­ nßmsefnis og byggingu skˇla. Jafnframt er n˙ nřhafi­ menntaverkefni stofnunarinnar Ý MalavÝ sem a­ hluta tekur ß mßlefnum fatla­ra barna Ý skˇlum Ý Mangochi hÚra­i.

 

Almenni tˇnninn sem gefinn er Ý ■essari umrŠ­u er a­ ef ekki er teki­ sÚrstaklega ß st÷­u fatla­ra og rÚttindi ■eirra sem ■egna Ý hverju samfÚlagi trygg­, ■ar ß me­al a­gengi a­ menntun og ■jˇnustu, sÚ ekki hŠgt a­ nß markmi­um um ■rˇun sem byggi ß jafnrŠ­i og j÷fnu a­gengi. HÚr er gagnlegt a­ byggja ß  sjˇnarhorni sem oft er nefnt fÚlagslegt e­a rÚttindasjˇnarhorn Ý f÷tlun, sem beinir sjˇnum sÝnum a­ samfÚlaginu, frekar en einstaklingum og tiltekinni f÷tlun. F÷tlun felst ■annig Ý misbresti samfÚlagins a­ veita ÷llum ■jˇnustu og ■eim hindrunum sem ■ar eru. ┌tgangspunkturinn er sß a­ samfÚlaginu beri a­ tryggja a­ ÷llum ■egnum sÚ trygg­ur jafn a­gangur og til a­ svo geti or­i­ ■arf a­ fjarlŠga hindranir.

 

MŠlikvar­ar eru lykill a­ ßrangri ■annig a­ enginn ver­i skilinn eftir

BŠta ■arf allar mŠlingar og g÷gn um st÷­u og a­gengi fatla­ra og annarra ja­arhˇpa til a­ tryggja a­ mŠlingar gefi rÚtt mynd af ßrangri hˇpa. Me­ aukinni ßherslu ß mŠlanlegan ßrangur Ý ■rˇunarsamvinnu mß telja a­ ■etta ver­i einmitt lykilatri­i sem kallar ß a­ jafnrŠ­i og jafnrÚtti ver­i mi­lŠgt Ý ÷llu starfi, ■vÝ eins og skřrsla ■jˇ­arlei­togahˇpsins um ■rˇunarmarkmi­ tiltekur, ver­ur einungis tali­ a­ markmi­um sÚ nß­ ef a­ ßrangur hefur nß­st Ý ÷llum hˇpum samfÚlagsins. Ůannig ver­ur sundurgreining gagna me­ tilliti til f÷tlunar og annarra ■ßtta lykillinn a­ ■vÝ a­ fatlanir og hagsmunir hinna řmsu ja­arhˇpa sÚu teknar me­ Ý reikninginn Ý ■rˇunarverkefnum og sannarlega sÚ unni­ a­ ■rˇun fyrir alla. MikilvŠgt er a­ hafa Ý huga, eins og bent er ß Ý tengslum vi­ skřrslu UNICEF, a­: "til a­ b÷rn me­ f÷tlun teljist me­, ■ß ■arf a­ telja ■au - vi­ fŠ­ingu, Ý skˇla og Ý lÝfinu sjßlfu".Me­ ■eirri sterku ßherslu sem n˙ er Ý ■rˇunarsamvinnu ß ßrangursmŠlingar og ßrei­anleg grunng÷gn Ý upphafi verkefna, mß telja a­ mikla vinnu ■urfi a­ leggja Ý a­ koma saman ßrei­anlegum t÷lum um st÷­u fˇlks me­ fatlanir, en einungis me­ ■vÝ a­ leggja Ý ■ß vinnu getum vi­ tryggt a­ sannarlega ver­i unni­ a­ mŠlanlegum ßrangri.

 

╔g vil gjarnan t˙lka ■essa auknu umrŠ­u og ßherslubreytingar ■annig a­ verkefni sem sn˙a a­ a­gengri fatla­ra a­ samfÚlaginu sÚu ekki lengur ja­arverkefni Ý ■rˇunarsamvinnu, heldur sÚ Ý auknum mŠli liti­ ß ■ßttt÷ku fatla­ra sem mikilvŠgan hluta ■rˇunar Ý hverju landi ■ar sem framlag allra til ■rˇunar Ý landinu sÚ ßliti­ dřrmŠtt. Hvort sem um er a­ rŠ­a menntaverkefni, vatnsverkefni e­a starf me­ fiskim÷nnum, ■arf a­ huga a­ mßlefnum fatla­ra, rÚtt eins og almennt er gert n˙ me­ jafnrÚttis- og umhverfismßl, en ß sama tÝma ■arf a­ skilgreina sÚrtŠk verkefni sem taka sÚrstaklega ß mßlefnum fatla­ra og bŠta beint a­gengi ■eirra og ■ßttt÷ku Ý  samfÚlaginu.  Vonandi ver­ur slÝkt starf ekki lengur ß ja­ri ■rˇunarsamstarfs heldur ein af sto­um ■ess a­ vinna a­ nřjum ■rˇunarmarkmi­um eftir 2015. Lei­ir og a­ger­ir sem stu­la a­ ˙trřmingu fßtŠkar Ý heiminum ver­a hreinlega a­ taka me­ Ý reikninginn a­ stˇr hluti fßtŠkra glÝmir vi­ einhverskonar f÷tlun.

  

 

Hßleit markmi­ Ý Uganda Vision 2040


- eftir Konrß­ Gu­jˇnsson starfsnema Ůrˇunarsamvinnustofnunar Ý ┌ganda

 

FramtÝ­arsřn stjˇrnvalda Ý ┌ganda fram til ßrsins 2040.

┴ umdŠmisskrifstofum Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MalavÝ, MˇsambÝk og ┌ganda starfa ■rÝr starfsnemar sem lÝkt og undanfarin ßr hafa fallist ß bei­ni Heimsljˇss um pistlaskrif ■ann tÝma sem ■eir dvelja Ý samstarfsl÷ndum ═slendinga.  

 

Fyrr ß ßrinu gßfu yfirv÷ld Ý ┌ganda ˙t plaggi­ "Uganda Vision 2040" sem mun ■jˇna sem vegvÝsir til nß markmi­um um stˇraukna velfer­ og hagsŠld ß nŠstu 30 ßrum. Markmi­i­ er fyrst og fremst ■a­ a­ skapa n˙tÝmalegt hagkerfi innan 30 ßra ■ar sem landsframlei­sla ß mann mun aukast ˙r $560 Ý $9.500(til samanbur­ar var h˙n $41,739 ß mann ß ═slandi ßri­ 2012). Ůessu fylgja ÷nnur markmi­ eins og a­ fŠkka verulega ■eim sem lifa ß undir einum dollar ß dag, auka tekjuj÷fnu­ og auka lÝfslÝkur. Eins og gefur augalei­ er meginmarkmi­i­ mj÷g metna­arfullt og samsvarar ■essi aukning landsframlei­slu um 8,25% raunhagvexti ß ßri. Til samanbur­ar var hagv÷xtur 3,9% Ý fyrra og 6,7% ■ar ß­ur svo hÚr er Šri­ verkefni framundan.

 

Til a­ nß markmi­inu Štla ┌gandab˙ar a­ nřta til fulls m÷guleika sÝna sem hafa skapast af miklu vinnuafli, jar­gasa- og olÝuau­lindum sem brß­lega mun hefjast vinnsla ß, Ý fer­amannai­na­i, ÷­rum i­na­i, miklum vatnsau­lindum og ÷­ru. RÝkisvaldi­ sÚr sitt hlutverk sem stu­ning vi­ einkageirann Ý bl÷ndu­u hagkerfi, ■ar sem ßherslan ver­ur a­ miklu leyti l÷g­ ß innvi­i, ■ß sÚr Ý lagi Ý samg÷ngumßl og me­ fjßrfestingum Ý řmiss konar i­na­i. Ekki eru allir sannfŠr­ir um a­ ßherslunnar sÚu rÚttar og e.t.v. fleiri fullir efasemda um a­ markmi­in nßist. Enn er spilling landlŠg, stofnanir veikar, rÚttarkerfi­ mj÷g veikt, menntunarstig lßgt, misskipting au­s mikil og alvarlegir sj˙kdˇmar eins og malarÝa og HIV algengir svo eitthva­ sÚ nefnt.

 

═ ■rˇunarhagfrŠ­i og hagvaxtarfrŠ­i hafa margar rannsˇknir bent til ■ess a­ stofnanir (e. institutions) samfÚlagsins, nßnar tilteki­ skrß­ar og ˇskrß­ar leikreglur samfÚlagsins, hafi ■ar mikil ßhrif og hafi jafnvel mest ßhrif ß langtÝma hagv÷xt. MikilvŠgt er a­ eignarrÚttur sÚ skřrt skilgreindur, hvatar sÚu til fjßrfestingar, l÷g sÚu skřr og ■eim fylgt eftir, svo eitthva­ sÚ nefnt. ═ greininn "The Colonial Origins of Comparative Development: An Empirical Investigation" eftir Acemoglu, Johnson og  Robinson (2000), sem er fyrir l÷ngu or­inn klassÝk Ý ■rˇunarhagfrŠ­i, er ■essum sjˇnarmi­um gefin gˇ­ skil og mikilvŠgi gˇ­ra stofnanna r÷kstudd vel.  Ůeir sko­a samanbur­ ß nřlendum Evrˇpub˙a og finna sterkt empÝrÝskt samhengi milli gˇ­ra stofnanna og ■vÝ hvernig l÷ndunum hefur vegna­ efnahagslega. ═ BandarÝkjunum og ÷­rum l÷ndum ■ar sem Evrˇpub˙ar settust a­ sjßlfir, var komi­ ß gˇ­um stofnunum og leikreglum, en Ý l÷ndum eins og Austur-Kongˇ, sem voru uppspretta hrßefna fyrir nřlenduherrana, voru ■Šr verri og eignarrÚttur t.d. veikur. Ůa­ ■arf ekki a­ tÝunda hÚr muninn ß lÝfskj÷rum Ý ■essum tveimur l÷ndum Ý dag.

 

═ "Uganda Vision 2040" er lÝti­ minnst ß mikilvŠgi gˇ­ra stjˇrnarhßtta og stofnana, til samanbur­ar vi­ t.d. samg÷nguinnvi­i, og ■eim rÚtt svo gefin gaumur Ý stuttum kafla um stjˇrnhŠtti . ═ ┌ganda er samt af nˇgu a­ taka og er t.d. spilling hÚr s˙ 39. mesta Ý heiminum samkvŠmt Transparency International. Vegna ■ess hve mikilvŠgar stofnanir samfÚlagsins kunna a­ vera, er ■a­ ßstŠ­a til ßkve­inna efasamda a­ ■Šr fßi ekki meiri vigt. Einnig fß menntamßl litla athygli og er ekki minnst ß ■au Ý fj÷gurra bla­sÝ­na samantekt  fremst Ý ßŠtlunina, en ■a­ er vel ■ekkt a­ menntun og fjßrfesting Ý mannau­i  geti hafi mikil ßhrif ß m÷guleika landa til hagsŠldar.

 
DŠmi eru um a­ l÷nd, sem fyrir ekki svo l÷ngu voru Ý svipa­ri st÷­u og ┌ganda, hafi margfalda­ landsframlei­slu og stˇrbŠtt lÝfskj÷r ß mj÷g sk÷mmum tÝma. KÝna og Su­ur-Kˇrea hafa sÝ­an ß 8. ßratugnum. Einnig hafa AfrÝkurÝkin Botsvana og MßritÝus nß­ gˇ­um ßrangri og landsframlei­sla Ý Botsvana hefur meira en ßttfaldast sÝ­an 1980, en r˙mlega fjˇfaldast Ý MßritÝus ß sama tÝma. ┌ganda hefur ßn nokkurs vafa m÷guleika ß a­ bŠta lÝfskj÷r verulega eins og fyrrnefnd l÷nd hafa gert, en ■a­ ■arf allt a­ ganga upp svo Vision 2040 markmi­in nßist.

 

 

facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105