Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 210. tbl.
23. oktˇber 2013

Buikwe - nřtt samstarfshÚra­ ŮSS═ Ý ┌ganda:

═slenskur stu­ningur fyrst og fremst vi­ fßtŠk samfÚl÷g fiskimanna 

Buikwe er nřtt samstarfshÚra­ ═slendinga Ý ┌ganda. HÚra­i­ er mi­svŠ­is Ý landinu og liggur a­ ViktorÝuvatni, Ýb˙arnir eru um 450 ■˙sund talsins ß fimm ■˙sund ferkÝlˇmetra svŠ­i. Flestir Ýb˙anna lifa řmist af landb˙na­i e­a fiskvei­um. Ůrˇunarsamvinnustofnun hefur gˇ­a reynslu af ■vÝ a­ sty­ja hÚru­ Ý samstarfsl÷ndunum, me­al annars Ý ┌ganda, og sty­ur ■ß einstaka lykil■Štti Ý ■rˇunarߊtlun hÚra­anna sjßlfra sem mi­a a­ ■vÝ a­ efla grunn■jˇnustu vi­ Ýb˙ana - og vi­ val ß hÚru­um hefur ekki sÝst veri­ horft til ■ess a­ bŠta lÝfsskilyr­i Ýb˙a fiskimannasamfÚlaga. En af hverju Buikwe?

 

Buikwe hÚra­ Ý ┌ganda.

GÝsli Pßlsson umdŠmisstjˇri Ůrˇunarsamvinnu-
stofnunar ═slands segir a­ vali­ ß Buikwe sÚ e­lilegt framhald af starfi ═slendinga Ý ┌ganda ß sÝ­ustu tÝu ßrum r˙mum. Hann nefnir sÚrstaklega fiskimannasamfÚl÷gin og segir a­ hÚra­syfirv÷ld komi til me­ a­ njˇta stu­nings vi­ a­ byggja upp a­st÷­u Ý fiskimßlum Ý samrŠmi vi­ ■eirra eigin ■rˇunarߊtlun. Einnig ver­ur meti­ me­ hva­a hŠtti unnt ver­i a­ bŠta og byggja upp heilbrig­ismßl og grunnmenntun.

 

Veri­ er a­ undirb˙a me­ margvÝslegum hŠtti a­komu ═slendinga a­ stu­ningi vi­ hÚra­sstjˇrn Buikwe en a­ s÷gn GÝsla er reikna­ er me­ a­ verkefni­ hefjist formlega fyrir mitt ßr 2014. Eitt af ■vÝ sem gert hefur veri­ ß undirb˙ningstÝmabilinu er a­ greina ■arfirnar Ý fiskimannasamfÚl÷gunum en ■au samfÚl÷g eru ˇlÝkt verr sett en landb˙na­arhÚru­in. Ekki a­eins eru me­altekjur Ýb˙anna minni, heldur hvÝla innvi­ir samfÚlaganna vi­ vatni­ ß veikar grunni, samg÷ngur eru erfi­ar ■vÝ vegir eru lÚlegir, vÚlhjˇl og bßtar eru helstu farartŠkin; hreinlŠtismßl eru Ý ˇlestri og tildŠmis a­eins 23% Ýb˙anna me­ salernisa­st÷­u; hreint vatn er af skornum skammti og vatnsbornir sj˙kdˇmar ■vÝ ßberandi; heilbrig­is■jˇnustan er hins vegar mj÷g takm÷rku­ og oft langt Ý nŠstu heilsugŠslust÷­. Ůß er menntun tÝmasˇun Ý augum margra foreldra og vi­horfin til skˇlanna litast af mikilvŠgi ■ess a­ afkoman byggist ß fiski.

G÷tumynd frß fiskimanna■orpinu Kiyindi sem er eitt ■a­ fj÷lmennsta Ý hÚra­inu. Ljˇsm. gunnisal

Maurice Ssebisubi yfirverkefnisfulltr˙i og h÷fundur skřrslu um st÷­u fiskimanna■orpa Ý Buikwe segir a­ ■arfagreiningin hafi nß­ til l÷ndunarsta­a Ý hÚra­inu, en ■eir eru 52 talsins ß strandlengju sem spannar r˙mlega 150 kÝlˇmetra ■annig a­ milli l÷ndunarsta­anna eru a­ me­altali um ■rÝr kÝlˇmetrar. Greiningin fˇl Ý sÚr kortlagningu ß lykil■ßttum Ý samfÚlaginu: samg÷ngum, menntun, heilsu, hreinlŠti og vatni - en fyrst og fremst sneri ■ˇ greiningin a­ fiskimßlum, en 70% Ýb˙a hÚra­sins lifa af fiski ˙r ViktorÝuvatni. Augljˇst er a­ auka mß ver­mŠti aflans me­ betri me­h÷ndun, tildŠmis er Ýs a­eins nota­ur ß innan vi­ helmingi l÷ndunarsta­a og smßfiskur vÝ­a sˇl■urrka­ur Ý netadrŠsum ß j÷r­inni.

 

Buikwe heitir eftir hÚra­sh÷fu­sta­num ■ar sem er a­ finna skrifstofur hÚra­sstjˇrnarinnar en sjßlfur bŠrinn er langt ■vÝ frß sß stŠrsti Ý ■essu fallega hÚra­i. SmßbŠndur eru fj÷lmenn stÚtt og rŠkta maÝs, banana, mangˇ, kaffi, baunir og jar­hnetur, svo dŠmi sÚu nefnd, en Ý hÚra­inu eru einnig stˇr fyrirtŠki, Ý fiskeldi, sykurvinnslu og teframlei­slu.

 

Fleiri kvikmyndabrot frß Buikwe mß sjß ß ŮSS═ Sjˇnvarp

 

Report on Status of Fishing Communities in Buikwe District, Uganda - Final Approved Report 

 Hva­ ver­ur um okkar fˇlk Ý NamibÝu?

Verstu ■urrkar Ý ■rjßtÝu ßr - h÷rmungar Ý kyrr■ey

Frumbyggjar Ý NamibÝu: Owahimbar Ý Kunene hÚra­i. Ljˇsmynd: gunnisal

═b˙ar Kunene hÚra­s Ý NamibÝu, me­al annars Ovahimba ■jˇ­flokkurinn, eru vanir har­břli Ý hßlendinu nyrst Ý landinu en ■urrkar sÝ­ustu mßna­a hafa leitt til hungurs og hŠtta er ß b˙peningur horfelli. Ůurrkarnir eru sag­ir ■eir verstu Ý ■rjß ßratugi og hafa a­ mestu leyti fari­ framhjß al■jˇ­asamfÚlaginu. Fj÷lmi­lar fjalla ekki ney­ina og bei­nir um al■jˇ­lega a­sto­ skila sÚr ekki, a­ ■vÝ er fram kemur Ý frÚttum Al Jazeera sem vir­ist vera eini frÚttami­illinn Ý heiminum sem segir frß ßstandinu Ý NamibÝu.

Namibia drought sparks global warming debate - JazeeraEnglish
Eru ■urrkarnir Ý NamibÝu bein aflei­ing af hlřnun jar­ar? - JazeeraEnglish

Ůurrkarnir hafa sta­i­ yfir frß ■vÝ Ý maÝ. RÝkisstjˇrn NamibÝu lřsti yfir ney­arßstandi 17. maÝ og ˇska­i eftir al■jˇ­legri a­sto­ uppß 33.7 milljˇnir dala til a­ a­sto­a r˙mlega 330 ■˙sund Ýb˙a sem vŠru vi­ hungurm÷rk. Rau­i kross NambÝu og Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna sendu ˙t ney­arbei­ni ß sama tÝma en vi­br÷g­ hafa veri­ takm÷rku­. ١ sendi rÝkisstjˇrn AlsÝr sendi eina milljˇn dala til matvŠlakaupa. Stjˇrnv÷ld hafa dreift matvŠlum til Ýb˙a ß svŠ­unum sem hafa or­i­ verst ˙ti en samkvŠmt frÚttum břr um ein milljˇn Ýb˙a NamibÝu vi­ matvŠlaˇ÷ryggi vegna ■urrkana, e­a um helmingur ■jˇ­arinnar!

 

═slendingar komu upp tŠplega fj÷rutÝu vatnsbˇlum fyrir Ovahimba ■jˇ­flokkinn fyrir fßeinum ßrum en ■ˇtt vatni­ sÚ til sta­ar er lÝklegt a­ Himbarnir hafi leita­ burt frß bŠkist÷­vum sÝnum Ý leit a­ beitarlandi fyrir nautgripi upp Ý fj÷llunum. Ůetta er anna­ ßri­ Ý r÷­ sem langvarandi ■urrkar valda uppskerubresti, vatnsleysi og matarskorti.

 

Al Jazeera hefur eftir frÚttaskřrendum a­ sta­a NamibÝu sem me­altekjurÝkis hafi ekki hjßlpa­ til vi­  a­ fß jßkvŠ­ vi­br÷g­ vi­ ney­arbei­num. FrÚttaveitan bendir ß a­ ■rßtt fyrir mikinn au­ Ý NamibÝu sÚ misskipting mikil og a­ ■ri­jungur ■jˇ­arinnar hafi minna en einn BandarÝkjadal Ý tekjur a­ me­altali ß dag. NamibÝa er Ý sŠti 120 af 187 ■jˇ­um ß lÝfskjaralista Sameinu­u ■jˇ­anna og vannŠring er ÷nnur helsta ßstŠ­a barnadau­a Ý landinu.

 

Namibia battles worst drought in decades/ Aljazeera

Q&A: Tackling Namibia's food security crisis/ AlJazeera

N$4.1 million donation for drought relief/ NewEra

Namibia: Drought Claims 123 Cattle/ NewEra

Angola 'in denial' over impact of severe drought/ TheGuardian 

Ney­arbei­ni Rau­a krossins (pdf) 

  

Hjßlparsamt÷k Ý al■jˇ­astarfi Ý SvÝ■jˇ­:

Krafa um a­ utanrÝkisrß­u-neyti­ rß­stafi ekki ■rˇunarfÚ

 


Frjßls fÚlagasamt÷k Ý al■jˇ­astarfi Ý SvÝ■jˇ­ hafa sett fram kr÷fu ■ess efnis a­ ˙thlutun ■rˇunarfjßr ver­i ekki ß vegum sŠnska utanrÝkisrß­uneytisins. Ůrˇunarsamvinnustofnun SvÝa, SIDA, kve­st rei­ub˙in a­ taka a­ ÷llu leyti vi­ verkefninu. SamkvŠmt frÚtt SŠnska dagbla­sins hefur rÝkisstjˇrnin ßkve­i­ a­ lßta sko­a mßli­.

 

Sex af stŠrstu hjßlparsamt÷kum SvÝ■jˇ­ar setja fram kr÷funa um a­ ßbyrg­ ß ˙thlutun tˇlf milljar­a sŠnskra krˇna Ý ■rˇunara­sto­ veri­ tekin frß rß­uneytinu en tilefni­ er gagnrřnin skřrsla sem SŠnska dagbla­i­ greinir frß. Ůar er lřst me­h÷ndlun rß­uneytisins ß ■rˇunarfÚ og me­al annars sagt a­ ekki hafi ßvallt veri­ unnt a­ rekja hvert fjßrmunir fˇru, reglum hafi ekki veri­ fylgt og a­ undirmenn hafi bori­ ßbyrg­ ß stˇrum fjßrhŠ­um ßn ■ess a­ hafa njˇta nŠgilegrar lei­sagnar yfirmanns. "Okkar sko­un hefur veri­ s˙ a­ lÝkast til eigi utanrÝkisrß­uneyti­ ekki a­ sřsla me­ ■rˇunarfÚ. Vi­ h÷fum rÝkisstofnun sem hefur sÚr■ekkingu Ý ■essum mßlaflokki og ■vÝ Štti a­ fela ■eirri stofnun verkefni­," segir Bo Forsberg framkvŠmdastjˇri Diakonia Ý samtali vi­ SŠnska dagbla­i­.

 

A­ mati samtakanna Forum Syd er ˇheppilegt a­ ßbyrg­inni ß mßlaflokknum sÚ skipt ß milli rß­uneytis og SIDA. Annica Sohlstr÷m segir Ý samtali vi­ bla­i­ a­ h˙n telji a­ SIDA eigi a­ vera opinbert yfirvald me­ sŠnskri ■rˇunara­sto­, rÝkisstjˇrnin eigi a­ setja yfirmarkmi­ en fela undirstofnun ■a­ verkefni a­ vinna a­ ■vÝ a­ nß fram ßrangri.

 

Krav pň att UD frňntas bistňnd/ SvD 

Sň f÷rdelas det svenska bistňndet/ SŠnska rÝkisstjˇrnin

Regeringen slarvar i bistňndspolitiken, eftir Anders Lindberg/ AftonbladetVad hńnde med de 12 miljarderna?/ SvD

"Bistňndspengar gňr till vandalisering av forskning"/ SŠnska rÝkis˙tvarpi­

Fjßrmunum sˇa­ Ý ■rˇunara­sto­/ RUV 

 

Sko­anak÷nnun Ý MˇsambÝk Ý a­draganda sveitastjˇrnarkosninga:

Ůjˇ­in fßtŠk en vongˇ­ um betri framtÝ­

Ljˇsmynd frß MˇsambÝk: gunnisal

 

MˇsambÝkanar eru fßtŠkir en vongˇ­ir. Ůetta eru meginni­urst÷­ur sko­anak÷nnunar Afrobarometer sem birt ß d÷gunum Ý MˇsambÝk. Nßnast allir h÷f­u veri­ peningalitlir og 53% h÷f­u veri­ matarlausir einhverntÝma ß sÝ­asta ßri. Engu a­ sÝ­ur voru flestir vongˇ­ir um a­ lÝfskj÷rin myndu batna ß nŠsta ßri, 85% fˇlks Ý ■Úttbřli og 74% fˇlks til sveita voru ■eirrar sko­unar.

 

Kosi­ ver­ur til sveitastjˇrna Ý MˇsambÝk Ý nŠsta mßnu­i. Ni­urst÷­ur k÷nnunarinnar gefa stjˇrnarflokknum, Frelimo, byr i seglin ■vÝ 81% ■jˇ­arinnar - ˙rtaki­ var 2.400 manns - voru ßnŠg­ me­ Armando Guebuza forseta og 59% kvß­ust treysta honum "miki­". TŠplega ßtta af hverjum tÝu kvß­ust fylgja tiltekinni stjˇrnamßlhreyfingu og af ■eim hˇpi s÷g­ust 91% sty­ja Frelimo, 5% MDM og 3% Renamo - sem hefur l÷ngum veri­ ßhrifamesti stjˇrnarandst÷­uflokkurinn.

 

Ůegar fˇlk var spurt Ý k÷nnuninni um mikilvŠgustu ˙rlausnarefni ■jˇ­arinnar nefndu flestir atvinnuleysi e­a 22% en 15% nefndu vatn. Sj÷tÝu af hundra­i t÷ldu rÝkisstjˇrnina hafa sta­i­ sig illa Ý atvinnusk÷pun og svipa­ hlutfall taldi stjˇrnina hafa sta­i­ sig illa Ý ■vÝ a­ halda ver­lagi Ý skefjum og minnka bili­ ß milli rÝkra og fßtŠkra. Hins vegar var stjˇrnv÷ldum hrˇsa­ fyrir fÚlagslegar a­ger­ir, 81% voru ßnŠg­ me­ menntamßlin, 66% ßnŠg­ me­ heilbrig­ismßlin og 56% t÷ldu stjˇrnvalda standa sig vel vi­ a­ draga ˙r glŠpum ■rßtt fyrir a­ glŠpatÝ­ni sem hß, 35% kvß­ust hafa or­i­ fyrir ■jˇfna­ vegna innbrota og 8% kvß­ust hafa or­i­ fyrir lÝkamlegri ßrßs.

 

Spilling er ßfram mikil. Af ■eim sem ■urftu ß g÷ngum e­a leyfisbrÚfum a­ halda, sˇttu um skˇlavist e­a ˇsku­u eftir lŠknisvottor­i kva­st r˙mlega fjˇr­ungur hafa ■urft a­ grei­a m˙tufÚ.

 

┴ sveitastjˇrnarstiginu skiptust a­spur­ir Ý tvennt: helmingur var sßttur vi­ ■jˇnustu sveitarfÚlagsins var­andi vegi, marka­i og sorphir­u en hinn helmingurinn var ˇsßttur.   
Danska utanrÝkisrß­uneyti­ kynnir:
"TŠkifŠri AfrÝku" - nřtt verkefni danskra stjˇrnvalda

Danska rÝkisstjˇrnin kynnti ß mßnudag verkefni sem kallast "TŠkifŠri AfrÝku" og hefur ■a­ markmi­ a­ styrkja danska hagsmuni Ý AfrÝku. Um er a­ rŠ­a pˇlÝtÝskt frumkvŠ­i stjˇrnvalda ■ar sem sameina ß hef­bundna utanrÝkisstefnu, ■rˇunarsamvinnu, verslun og ˙tflutning. Verkefni­ sty­ur hugmyndafrŠ­ina um grŠnan hagv÷xt Ý AfrÝku.

 

═ frÚttatilkynningu utanrÝkisrß­uneytis segir a­ ■rßtt fyrir jßkvŠ­a efnahags■rˇun sÝ­asta ßratuginn Ý AfrÝku sÚu enn fyrir hendi a­stŠ­ur sem geti breytt ■eirri ■rˇun, svo sem var­andi fßtŠkt, misrÚtti, veikbur­a rÝki og nřtingu nßtt˙ruau­linda. Danska rÝkisstjˇrnin vill styrkja samstarf vi­ samstarfsa­ila Ý AfrÝku sem vinna a­ framfara- og frumkv÷­lastarfsemi Ý ßlfunni, styrkja m.a. nau­synlegar a­ger­ir til a­ efla "grŠna fjßrfestingu" og styrkja rammaskilyr­i Ý ßlfunni. SlÝkt muni lei­a af sÚr sjßlfbŠran v÷xt sem til langs tÝma liti­ myndi stu­la a­ efnahagslegu sjßlfstŠ­i Ýb˙a AfrÝku, a­ ■vÝ er fram kemur Ý tilkynningu rß­uneytisins.

 

 Nßnar

 

Listi yfir ■rŠlahald Ý heiminum

ŮrŠlahald Ý AfrÝku/ VOA
ŮrŠlahald Ý AfrÝku/ VOA

MßritanÝa, HaÝti og Pakistan eru efst ß lista yfir ■Šr ■jˇ­ir ■ar sem n˙tÝma ■rŠlahald er ˙tbreiddast en helstu einkenni ■ess eru mansal, nau­ungarhjˇnab÷nd og barnaherna­ur. Listinn sem birtist ß d÷gunum frß Walk Free Foundation er sß fyrsti sem gefinn er ˙t og ■ar er 162 rÝkjum ra­i­ ß lista, e­a svokalla­a Global Slavery Index. 

 

Nßnar 

29 million people enslaved, says first global index on slavery/ TheGuardian 

Nigeria domestic servant girl/ BBC hljˇ­skrß 

Anatomy of modern-day slavery/ IRIN

African Countries Top List of Worst Performers in Inaugural Global Slavery Index/ AllAfrica 

  
┴hugavert

-
-
-
-
Damon Albarn returns to Africa/ BBC Channel4
Damon Albarn returns to Africa/ BBC Channel4
-
-
-
-
-
-
-
Signs for a Good Education/ MannrÚttindavaktin
Signs for a Good Education/ MannrÚttindavaktin

-
-
Maasai Cattle, Biogas and Tires: Entrepreneurs Find Innovative Use For Slaughter Waste
Maasai Cattle, Biogas and Tires: Entrepreneurs Find Innovative Use For Slaughter Waste
Attenborough: poorer countries are just as concerned about the environment/ TheGuardian
-
-
-
-
-
-
Udvikling - danska tÝmariti­ um ■rˇunarmßl

FrŠ­igreinar og skřrslur

-

-
-
-

Fri­urinn ˙ti...?
 

MˇsambÝski herinn ger­i ß mßnudag ßrßs ß h÷fu­st÷­var Afonso Dhlakama lei­toga Renamo sem hefur frß ■vÝ borgarastyrj÷ldinni lauk ßri­ 1992 veri­ helsti stjˇrnarandst÷­uflokkurinn Ý landinu. Herinn nß­i st÷­inni Ý Gorongosa fyliki ß vald sitt en Dhlakama tˇkst a­ flřja og frÚttir af mannfalli eru misvÝsandi. Talsma­ur Renamo tilkynnti Ý kj÷lfari­ a­ vopnahlÚssamingur milli ■eirra og Frelimo (stjˇrnarflokksins) sem undirrita­ur var Ý Rˇm ßri­ 1992 vŠri ˙r gildi fallinn. ═ gŠr ger­i sÝ­an Renamo ßrßs ß l÷greglust÷­ Ý Maringue og tˇkst l÷greglum÷nnum a­ komast lifandi undan skothrÝ­inni. ËvÝst er hva­a ßhrif deilurnar sem n˙ hafa blossa­ upp milli erkifjendanna koma til me­ a­ hafa ß bo­a­ar sveitastjˇrnarkosningar Ý nŠsta mßnu­i en sumir frÚttaskřrendur telja lÝklegt a­ ■eim ver­i fresta­ um hrÝ­. Eins og fram kemur Ý annarri frÚtt Ý Heimsljˇsi nřtur Renamo lÝtils fylgis Ý landinu samkvŠmt sko­anak÷nnun, e­a einungis 3%.

 
-
-
-
 
FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

 

Hand■vottadagurinn Ý Su­ur-AfrÝku

 

Jˇhanna Gu­mundsdˇttir, starfsma­ur UNICEF ß ═slandi, er st÷dd Ý S-AfrÝku ■ar sem h˙n starfar sem rß­gjafi fyrir UNICEF ■ar Ý landi. Jˇhanna fylgdist me­ hand■vottadeginum ß ■ri­judaginn Ý sÝ­ustu viku og hvernig b÷rn sem b˙a vi­ erfi­ar a­stŠ­ur eru sta­rß­in Ý a­ b˙a sÚr bjartari framtÝ­.  

 

 Eftirlit og ßrangur Ý verkefnum ŮSS═



Ůessa vikuna stendur yfir ■jßlfun starfsmanna ŮSS═ frß ■remur l÷ndum Ý Kampala Ý ┌ganda. Nßmskei­i­ snřst um ÷fluga v÷ktun verkefna, ßrangursmŠlingar og eftirfylgni. Ůßtttakendurnir sj÷ eru nŠr allir ˙r li­i heimarß­inna starfsmanna Ý samstarfsl÷ndunum ■remur, MalavÝ, Mˇsambik og ┌ganda.  Nßmkei­i­ er ■ßttur Ý ■eirri stefnu ŮSS═ af auka hlut v÷ktunar og eftirfylgni Ý vekefnum. Starfs■rˇun ß ■essu svi­i er ■vÝ mikilvŠg fyrir ■a­ fˇlk sem stendur Ý framlÝnu ß vettvangi Ý samstarfsl÷ndunum og ber ßbyrg­ ß a­ fylgjast me­ og skila ßrangursmati.  

 

Nßmskei­inu er stjˇrna­ af Uganda Management Institute sem hefur ß a­ skipa hŠfum kennurum ß ■essu svi­i. Fyrri hluti nßmskei­isins snÚrist um frŠ­ilegan ■ßtt og skipulag, sem var jafnˇ­um sett Ý samhengi vi­ innra starf ŮSS═ og kr÷fur um ßrangur og eftirfylgni. SÝ­ari hluti nßmskei­sins er svo verklegur me­ raunhŠfum dŠmum af vettvangi ■ar sem ■ßtttakendur leitast vi­ a­ heimfŠra frˇ­leikinn ß starfi­ sjßlft. A­ mßnu­i li­num er svo starfsm÷nnum Štla­ a­ skila inn till÷gum a­ ˙rbˇtum Ý vinnubr÷g­um sem eiga a­ a­ lei­a til innlei­ingar umbˇta Ý ■eim verkefnum sem ŮSS═ sty­ur Ý samstarfsl÷ndunum.  

 

A­ s÷gn Stefßns Jˇns Hafstein svi­sstjˇra ŮSS═ sem střrir verkefninu fyrir h÷nd ŮSS═ hefur nßmskei­i­ gengi­ vel og hann segir a­ starfsefling af ■essu tagi muni tvÝmŠlalaust skila sÚr ■egar heim er komi­. Ůa­ hafi einnig veri­ mikilvŠgt a­ laga frŠ­ilega ■ßttinn jafnˇ­um a­ starfsreglum og verkeferlum ŮSS═ til a­ gera nßmi­ raunhŠft og verklegt.

 

TÝminn og lÝfi­ Ý MalavÝ


eftir DrÝfu Gu­mundsdˇttur starfsnema Ý MalavÝ
G÷ngubr˙ ß marka­num Ý Lilongwe. Ljˇsmyndir: DrÝfa Gu­mundsdˇttir.

 

┴ umdŠmisskrifstofum Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MalavÝ, MˇsambÝk og ┌ganda starfa ■rÝr starfsnemar sem lÝkt og undanfarin ßr hafa fallist ß bei­ni Heimsljˇss um pistlaskrif ■ann tÝma sem ■eir dvelja Ý samstarfsl÷ndum ═slendinga.  

 

Vi­ Vesturlandab˙ar erum yfirleitt a­ flřta okkur, erum ß endalausum hlaupum Ý kappi vi­ tÝmann, tÝminn er j˙ ver­mŠtur en sleipur eins og sßpa sem rennur ˙r greipum okkar og vi­ streitumst vi­ a­ halda Ý.

HÚr Ý MalavÝ er ■etta dßlÝti­ ÷­ruvÝsi. HÚr fŠr ma­ur ß tilfinninguna a­ tÝminn skipti litlu sem engu mßli. Fˇlk stressast ekki upp ef einhverju seinkar e­a frestast, tÝminn kemur, hann hleypur ekki neitt og Úg dßist a­ ■olinmŠ­i heimamanna. StundvÝsi er held Úg ekki til Ý ■eirra or­afor­a, klukkan er bara vi­mi­un og enginn afsakar sig ■ˇtt vi­komandi komi klukkutÝma of seint Ý vinnu e­a ß fund.


Allt tekur sinn tÝma

Ůetta stafar lÝklegast af ■vÝ a­ fˇlk er l÷ngu b˙i­ a­ lŠra a­ ■a­ ■ř­ir ekkert a­ vera Ý kapphlaupi hÚrna. Allt tekur sinn tÝma, sÚrstaklega vegna skorts ß v÷rum og fjßrmagni. FŠstir eiga farartŠki og fara allar sÝnar lei­ir fˇtgangandi, vakna vi­ sˇlarupprßs og ganga til nß­a vi­ sˇlarlag. Ůa­ er ekki unni­ eftir myrkur enda ˇgerlegt ■vÝ ■ˇtt fˇlk b˙i svo vel a­ hafa rafmagn ■ß fer ■a­ fyrirvaralaust af og ekki hŠgt a­ stˇla ß ■a­. HÚr Ý MalavÝ hef Úg lŠrt a­ lesa vi­ kertaljˇs, ■a­ er eitthva­ svo t÷frandi vi­ ■a­, umheimur og persˇnur skßldsagnanna vakna betur til lÝfsins og dansa fyrir mann Ý formum skuggamynda Ý r÷kkrinu.    

 

Ef hjˇl brotnar, bÝll bilar, t÷lvur gefast upp e­a hva­ ■a­ n˙ er sem getur gerst ■ß er ekki hlaupi­ a­ ■vÝ Ý einum hvelli a­ gera vi­ ■a­ ■vÝ ■a­ er einfaldlega ekki til ■a­ sem til ■arf til a­ lagfŠra og ■ß bŠtir ekkert ˙r skßk a­ rei­ast e­a ana um Ý eir­arleysi.    

 

En heimamenn deyja ■ˇ ekki rß­alausir. Ůa­ er alltaf miki­ Švintřri a­ fara ß marka­inn hÚrna. Ůar er tˇm÷tum, kart÷flum og alls kynst ßv÷xtum og grŠnmeti stillt upp Ý pÝramÝda, Úg hef oft velt fyrir mÚr hversu langur tÝmi fari Ý ■a­. Til a­ komast frß matv÷rumarka­num yfir ß marka­inn ■ar sem f÷t og munir eru seldir ■ß ■arf a­ fara yfir heldur ˇtraustvekjandi g÷ngubr˙ ger­a ˙r f˙num spÝtum og bambusst÷ngum.

 

Ůegar ß hinn bakkann er komi­ ■ß blasa vi­ manni vinnustofur ■ar sem skˇr eru ger­ir ˙r g÷mlum hjˇlasl÷ngum, gl÷s ˙r fl÷skubotnum og allskonar skßlar og ßh÷ld ˙r t÷ppum. Ůar eru fatahr˙gur sem gaman er a­ gramsa Ý; oft liggur s÷luma­urinn Ý makindum Ý mi­ri hr˙gunni, en ■eir metna­arfyllstu (ß vestrŠnan mŠlikvar­a) hafa flokka­ f÷tin eftir tegundum og jafnvel hengt ■au upp.

 

Skˇsˇli og bˇnor­

Ůa­ vildi svo skemmtilega til einn daginn ■egar Úg var a­ spˇka mig ß milli fatahr˙ga a­ skˇsˇlinn datt undan ÷­rum sandalanum mÝnum og ■vÝ ˇm÷gulegt a­ ganga ß honum. En heimamenn voru svo hjßlpsamir og elskulegir ■egar ■eir sßu mig standa ■arna ß einum fŠti algj÷rlega rß­villta og hlupu strax til. Einn greip skˇinn minn og annar hljˇp eitthva­ og kom til baka eftir skamma stund me­ tvo hjßlparsveina og ■rjßr t˙bur af Tonnataki. Svo stˇ­u ■eir ■arna, fjˇrir saman, og lÝmdu saman sandalann ß me­an a­ sß fimmti, mikill h˙moristi, ba­ mÝn ßn ■ess ■ˇ a­ krj˙pa ß knÚ. Ůetta var skemmtileg lÝfsreynsla, Úg komst heilu og h÷ldnu heim og skˇrnir mÝnir duga enn ■ann dag Ý dag, tÝmalausir.

 

 

facebook
UM VEFT═MARITIđ

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105