gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 207. tbl.
2. oktˇber 2013

K÷nnun ß ■ekkingu og vi­horfum til ■rˇunarsamvinnu:

TŠplega nÝu af hverjum tÝu ═slendingum vilja ˇbreytt e­a aukin framl÷g 

 

TŠplega 90% ═slendinga vilja ˇbreytt e­a aukin framl÷g til al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu. ┴tta af hverjum tÝu ═slendingum eru hlynntir ■vÝ a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld taki ■ßtt Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu og litlu fŠrri eru sammßla ■vÝ a­ ■rˇunarsamvinna hjßlpi til Ý barßttunni gegn fßtŠkt Ý ■r˙narrÝkjum.

 

Ůetta eru ni­urst÷­ur nřrrar sko­anak÷nnunar sem utanrÝkisrß­uneyti­ og Ůrˇunarsamvinnustofnun ═sland lÚtu framkvŠma me­al almennings ß vi­horfum og ■ekkingu ß ■rˇunarsamvinnu. K÷nnunin var unnin samkvŠmt ■ingsßlyktun um ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands 2013-2016 ■ar sem kve­i­ er ß um ger­ hennar sem li­ Ý kynningar- og upplřsingastarfi um mßlaflokkinn.

 

K÷nnunin var framkvŠmd af Mi­la- og Marka­srannsˇknum (MMR) og nß­i til tŠplega 1.600 ═slendinga. SambŠrileg sko­anak÷nnun hefur ekki veri­ ger­ hÚr ß landi um langt ßrabil en k÷nnunin er samanbur­arhŠf vi­ norrŠnar sko­anakannanir um ■rˇunarsamvinnu. Spurt var nÝu spurninga sem annars vegar sneru a­ vi­horfi almennings til ■rˇunarsamvinnu og ■ßttt÷ku Ýslenskra stjˇrnvalda og hins vegar a­ ■ekkingu almennings ß mßlaflokknum og starfi ═slands ß ■vÝ svi­i.

 

═ meginatri­um leiddu ni­urst÷­urnar Ý ljˇs yfirgnŠfandi stu­ning ═slendinga vi­ ■ßttt÷ku ═slands Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ß sama og tÝma lÝtil ■ekking er me­al almennings ß mßlaflokknum.

 

Ni­urst÷­ur k÷nnunarinnar eru formlega kynntar ß mßl■ingi um ■rˇunarsamvinnu sem haldi­ er Ý dag, en skřrsluna Ý heild sinni mß nßlgast hÚr 

 

 Like us on Facebook
  

K÷nnun ß frŠ­slu um ■rˇunarmßl Ý grunn- og framhaldsskˇlum:

Ëmarkviss og takm÷rku­ frŠ­sla um ■rˇunarmßl Ý Ýslenskum skˇlum

 

FrŠ­sla um ■rˇunarmßl er afar takm÷rku­ og ˇmarkviss Ý Ýslenskum grunn- og framhaldsskˇlum. ═ ■eim fßu grunnskˇlum ■ar sem slÝk frŠ­sla er Ý bo­i tengist h˙n helst s÷fnunum frjßlsra fÚlagasamtaka og nßmsefni­ er fyrst og fremst frŠ­slu- og kynningarefni samtakanna sem standa fyrir s÷fnuninni. ═ framhaldsskˇlum er ■rˇunarfrŠ­sla takm÷rku­ a­ mestu leyti vi­ fÚlagsfrŠ­ißfanga innan fÚlagsfrŠ­ideilda ■ar frŠ­slan byggist a­ mestu ß nßmsbˇk sem kom ˙t fyrir ßratug.

 

Ůetta kemur fram Ý skřrsla um ■rˇunarfrŠ­slu Ý skˇlum sem Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands hefur lßti­ gera. Vi­ ger­ skřrslunnar var kalla­ eftir sv÷rum grunn- og framhaldsskˇla um kennslu ß ■essu svi­i og bßrust sv÷r frß 35 grunnskˇlum af 190, e­a 18% skˇlanna, en 17 framhaldsskˇlar af 35 sv÷ru­u spurningunum, e­a 49%.

 

Meginni­urst÷­ur skřrslunnar eru ■essar:

  • LÝtil og ˇmarkviss frŠ­sla
  • RÝkar skyldur stjˇrnvalda
  • Fellur vel a­ mannrÚttindafrŠ­slu
  • Fellur vel a­ nřrri a­alnßmskrß
  • Takmarka­ frambo­ nßmsefnis
  • Engin ßhersla ß ■rˇunarfrŠ­slu Ý kennaranßmi
  • Tillaga um skipan starfshˇps

═ skřrslunni segir a­ ekki sÚ vi­ ■vÝ a­ b˙ast a­ stjˇrnv÷ld njˇti stu­nings almennings vi­ hŠkkun framlaga til ■rˇunarsamvinnu ef frŠ­slu og kynningarstarfi sÚ ekki sinnt sem skyldi. Bent er ß a­ stjˇrnv÷ld hafi rÝka skyldu til ■ess a­ sjß almenningi fyrir frŠ­slu ß svi­i ■rˇunarmßla og a­ k÷nnunin hafi leitt Ý ljˇs a­ frŠ­sla ß ■essu svi­i sÚ langt frß ■vÝ a­ vera vi­unandi e­a Ý samrŠmi vi­ ■Šr skyldur og ßbyrg­ stjˇrnvalda. Ůar er me­al annars vÝsa­ til ■ess a­ samkvŠmt ■rˇunarsamvinnuߊtlun sÚ einn lykil■ßttur Ý stefnu stjˇrnvalda a­ auka upplřsingaflŠ­i til almennings. Ennfremur er bent ß nřlega rřniskřrslu DAC, ■rˇunarsamvinnunefndar OECD, ■ar sem teki­ er sÚrstaklega fram a­ a­ger­ir til stu­nings vitundarvakningar me­al almennings um ■rˇunarmßl sÚu sÚrstaklega mikilvŠgar. Ůar eru menntastofnanir sÚrstaklega nefndar ß nafn.

 

Nßnar ver­ur sagt frß skřrslunni Ý Heimsljˇsi Ý nŠstu viku en h˙n var unnin af Jˇrunni Eddu Helgadˇttur.

 

Like us on Facebook 

UtanrÝkisrß­herra Ý rŠ­u ß Allsherjar■ingi Sameinu­u ■jˇ­anna

Undirstrika­i mikilvŠgi ■˙saldarmarkmi­anna

 

Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkisrß­herra undirstrika­i mikilvŠgi ■˙saldarmarkmi­a Sameinu­u ■jˇ­anna Ý rŠ­u sinni ß Allsherjar■inginu Ý fyrradag og sag­i ■au grundv÷ll stefnu ═slands Ý ■rˇunarsamvinnu. Ůß lag­i hann ßherslu ß a­ Ý nřjum ■rˇunarmarkmi­um, sem taka munu gildi eftir 2015, ver­i ßfram ßhersla ß upprŠtingu fßtŠktar, jafnrÚtti kynjanna, heilbrig­ismßl og menntun st˙lkna og drengja. 

 

Gunnar Bragi sag­i ═sland hafa miki­ fram a­ fŠra ß svi­i landgrŠ­slu, endurnřjanlegrar orku, sjßlfbŠrra fiskvei­a og kynjajafnrÚttis. Hann sag­i a­ ═slendingar vŠru stoltir af ■vÝ a­ geta mi­la­ af sÚr■ekkingu sinni ß ■essum svi­um. "Vi­ munum halda ßfram a­ einbeita okkur a­ ■essum fjˇrum svi­um eftir 2015," sag­i Gunnar Bragi Ý rŠ­u sinni.
 

Nßnar ß vef utanrÝkisrß­uneytis

 

Like us on Facebook 

Vitunarvakning um gildi ■rˇunarsamvinnu me­ menntun Ý ÷ndvegi:
Nřr kennsluvefur fŠr­ur ■jˇ­inni a­ gj÷f
Smelli­ ß myndina til a­ opna bˇkina Ý pdf-formi.

 

Frjßls fÚlagasamt÷k ß ═slandi, sem starfa a­ al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu, standa n˙ Ý ■ri­ja sinn, Ý samstarfi vi­ Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands, a­ kynningarßtaki um gildi ■rˇunarsamvinnu undir yfirheitinu Ůrˇunarsamvinna ber ßv÷xt. ═ ■etta skipti er ßherslan ß gildi menntunar og frŠ­slu Ý ■rˇunarstarfi, bŠ­i hÚr ß landi og erlendis. ┴taki­ hˇfst formlega sÝ­astli­inn mßnudag og lřkur ß f÷studaginn.

 

Fj÷ldi vi­bur­a ver­ur Ý vikunni en auk fÚlagasamtakanna leggur fj÷ldinn allur mßlefninu li­. Ůannig munu nemendur Ý sj÷tta bekk Ý tveimur skˇlum, Varmßrskˇla og Grunnskˇlanum Ý Vestmannaeyjum vera Ý sambandi vi­ jafnaldra sÝna Ý KenÝa og ┌ganda me­ hjßlp Skype.

 

═ dag kl. 15:30 hefst mßl■ing Ý fyrirlestrarsal Ůjˇ­minjasafsins ■ar sem fjalla­ ver­ur um gildi menntunar og ■ekkingar Ý fj÷lmenningarlegum heimi.

Anjimile Oponyo heimsˇtti Mřrarh˙saskˇla Ý gŠr.

SÚrlegur gestur mßl■ingsins ver­ur Anjimile Oponyo rß­uneytisstjˇri menntamßlarß­u-neytis MalavÝ og systir Joyce Banda forseta MalavÝ. Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkisrß­herra setur mßl■ingi­, Hildur Bl÷ndal Sveinsdˇttir flytur erindi­ Ver÷ldin og vi­ - menntun, margbreytileiki og hnattrŠna vitund. Kynntar ver­a ni­urst÷­ur nřrrar sko­anak÷nnunar um vi­horf til al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu ═slands og ■ekkingu ß mßlaflokknum ßsamt nřrri skřrslu um st÷­u ■rˇunarfrŠ­slu Ý grunn- og framhaldsskˇlum hÚr ß landi.

 

═ lok mßl■ingsins mun Illugi Gunnarsson mennta- og menningar-mßlarß­herra opna formlega nřjan upplřsingavef, komumheiminumilag.is, um ■rˇunarfrŠ­slu ■ar sem safna­ hefur veri­ saman gagnlegum upplřsingum, m.a. nřtt kennsluefni, bˇkin Ver­ur heimurinn betri? 

 

═ vikunni ver­ur jafnframt l÷g­ ßhersla ß a­ kynna kennurum og ÷­rum ßhugas÷mum ■a­ nßmsefni sem bř­st Ý ■rˇunarfrŠ­slu. Ůannig mun Nßmsgagnastofnun kynna ß vef sÝnum allt ■a­ nßmsefni sem ■ar er til um ■rˇunarmßl auk ■ess sem MenntavÝsindasvi­ Hßskˇla ═slands mun standa fyrir sÚrstakri kynningu ß bˇkasafni svi­sins alla vikuna. ═ hverju hßdegi ver­a t.a.m sřndar frŠ­slumyndir sem tengjast ■rˇunarmßlum.

 

Unga fˇlki­ lŠtur ekki sitt eftir liggja ■vÝ ■a­ stendur fyrir "instagamani" ß Instagram ■ar sem fˇlk er hvatt til ■ess a­ taka mynd og birta me­ hashtagginu #menntamˇment T˙lkun hvers og eins ß hugtakinu er frjßls en a­ sjßlfs÷g­u er vonast eftir lÝflegum og litrÝkum myndum - og nˇg af ■eim. Myndirnar ver­a birtar ß Facebook-sÝ­u ßtaksins og ß Twitter. Skemmtilegustu myndirnar ver­a sÝ­an sřndar ß tˇnleikum Ý St˙dentakjallaranum a­ kveldi 3. oktˇber ■ar sem fram koma Abama Dama, Einar L÷vdahl, Kjurr, Retrobot, V÷k og ١runn AntonÝa.

 

AfrÝka 20:20, Ý samstarfi vi­ FÚlag Angˇla ß ═slandi og sendirß­ Angˇla ß Nor­url÷ndum, stendur fyrir ljˇsmyndasřningunni Verndun jar­ar Ý h˙saskynnum Hßskˇla ═slands, nßnar tilteki­ Ý Ískju og Hßmu.

 

  

Markmi­i­ me­ kynningarßtakinu er n˙, lÝkt og ß­ur, a­ auka skilning og ■ekkingu almennings ß mßlefnum ■rˇunarlanda og vekja ═slendinga betur til vitundar um samfÚlagslegar og si­fer­ilegar skyldur ■jˇ­arinnar Ý barßttunni gegn fßtŠkt, vannŠringu og ˇj÷fnu­i Ý heiminum.

 

A­ ßtakinu standa ABC barnahjßlp, AfrÝka 20:20, AlnŠmisb÷rn, Barnaheill - Save the Children ß ═slandi, Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna - UNICEF ß ═slandi, FÚlag Sameinu­u ■jˇ­anna ß ═slandi, Hjßlparstarf kirkjunnar, Rau­i krossinn, Samband Ýslenskra kristnibo­sfÚlaga, SOS barna■orpin ß ═slandi, UN Women og Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands.

 

Vitundarvakningin hlaut styrk ˙r SamfÚlagssjˇ­i Landsbankans.

 

HeimasÝ­a verkefnisins er komumheiminumilag.is

 

Like us on Facebook 

Handverkskonurnar okkar Ý ┌ganda heimsˇttar:

Stofnu­u verslanir, keyptu svÝn e­a bygg­u h˙s fyrir vinnulaunin

 

 

Muni­ ■i­ eftir handverkskonunum Ý ┌ganda? Konunum sem sÚrsaumu­u taupoka ˙r litf÷grum afrÝskum efnum ■egar frjßls fÚlagasamt÷k ß ═slandi og Ůrˇunarsamvinnustofnun efndu Ý fyrsta sinn fyrir tveimur ßrum til kynningarßtaks undir kj÷ror­inu: ■rˇunarsamvinna ber ßv÷xt.

 

Konurnar fengu p÷ntun frß ═slandi, saumu­u ß nokkrum sˇlarhringum fimm ■˙sund poka en ■eir voru umb˙­ir utan um fimm ■˙sund epli sem dreift var til almennings ß ßtta st÷­um hÚr ß landi. Fyrir vinnulaunin komu sumar kvennanna ß laggirnar litlum verslunum heimavi­, a­rar keyptu svÝn og bygg­u svÝnastÝur, sumar stŠkku­u grŠnmetisgar­inn og enn a­rar bŠttu h˙sakostinn e­a bygg­u jafnvel h˙s.

 

Vi­ heimsˇttum ■Šr Ý Mukono-hÚra­i Ý ┌ganda ß d÷gunum, eins og sjß mß Ý kvikmyndabrotinu, en handverkshˇpurinn er hluti af starfsemi sjßlfbo­ali­asamtakanna Buiga-Sunrise. Samt÷kin ■jˇna fimmtßn hundru­ manna blßfßtŠku samfÚlagi Ý Mukono hÚra­i Ý ┌ganda og reka me­al annars skˇla fyrir yngstu b÷rnin. Sunrise skˇlinn bř­ur ˇkeypis menntun fyrir b÷rnin sem b˙a Ý ■orpunum Ý nßgrenninu. B÷rnin eru ß aldrinum ■riggja til tˇlf ßra, ■ar eru tvŠr leikskˇladeildir og bekkir fyrir b÷rn Ý yngstu bekkjum grunnskˇlans. B÷rnin fß sta­gˇ­a menntun, sta­gˇ­ar mßltÝ­ir, bˇlusetningar, almenna heilsugŠslu og ÷rvandi nßmsumhverfi ■ar sem me­al annars er l÷g­ ßhersla ß skapandi greinar, hreyfingu, og sÝ­ast en ekki sÝst s÷ng.

 

Buiga Sunrise samt÷kin standa fyrir řmiss konar samfÚlagsverkefnum til a­ auka tekjur Ýb˙anna, me­al annars Ý landb˙na­i ■ar sem ßhersla er l÷g­ ß rŠktun ß kaffi og tei en einnig er řmiss konar rŠktun ß grŠnmeti- og ßv÷xtum, a­ ˇgleymdum saumakonunun okkar Ý handverkshˇpnum. Ůß hafa samt÷kin brydda­ upp ß ■eirri nřjung a­ bjˇ­a fer­afˇlki upp ß skipulag­ar fer­ir um svŠ­i­ Ý samstarfi vi­ fyrirtŠki Ý fer­a■jˇnustu og gistista­i.

 

Samt÷kin reka lÝka heilsugŠslust÷­ fyrir Ýb˙a ■orpanna sem heitir Grace  Family Healthcare Centre en ■ar er sinnt almennri heilbrig­is■jˇnustu gegn vŠgu komugjaldi auk fŠ­ingardeildar. HeilsugŠslan ˙tvegar me­al annars lyf, ■ar fara fram bˇlusetningar, HIV og alnŠmisprˇf, mŠ­rasko­un og mŠ­raeftirliti er sinnt, rß­gj÷f er veitt um fj÷lskylduߊtlanir og getna­arv÷rnum er dreift ˇkeypis, svo fßtt eitt sÚ nefnt. Tveir hj˙krunarfrŠ­ingar og ljˇsmˇ­ir starfa ß heilsugŠslunni auk yfirsetukonu ˙r ■orpinu.

 

Buiga Sunrise samt÷kin hafa starfa­ ß ■essu svŠ­i frß ßrinu 2005, rekin af sjßlfbo­ali­um frß BandarÝkjunum, Kanada og ┌ganda; Ýslenskir sjßlfbo­ali­ar hafa lÝka fari­ til ┌ganda og lagt sitt af m÷rkum vi­ a­ bŠta lÝfsgŠ­i Ýb˙a ■essara fßtŠku ■orpa Ý MukonohÚra­i en upplřsingar um starfsemina mß finna ß heimasÝ­u samtakanna.

 

Like us on Facebook 

 

Hva­ er heimsborgari? 

Heimsborgari

lokaor­um Ban Ki-moon framkvŠmdastjˇra Sameinu­u ■jˇ­anna Ý Hßskˇla ═slands Ý rŠ­u sinni hÚr ß landi Ý sumar hvatti hann ungt menntafˇlk til ■ess a­ horfa ˙t fyrir landsteinana og lÝta ß sig sem borgara heimsins. M÷rgum ═slendingum ■ykir ■essi hugsunarhßttur framandi og s˙ hugsun a­ vi­ sÚum hluti af heiminum og ver­um a­ vinna a­ samst÷­u me­al allra Ýb˙a jar­arinnar sem ßbyrgir borgarar heimsins hefur hinga­ til ekki veri­ hßtt skrifu­. Sjßlft hugtaki­ heimsborgari hefur ■ß merkingu a­ vÝsa til ■eirra sem eru vÝ­f÷rlir og hafa b˙i­ ß m÷rgum st÷­um.

 

N˙ er hins vegar hugtaki­ heimsborgari fari­ a­ sjßst Ý eiginlegri merkingu eins og sÚst Ý me­fylgandi frÚtt frß upplřsingaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna ß d÷gunum:

 

Sameinu­u ■jˇ­irnar hvetja til fjßrfestinga Ý menntun til ■ess a­ b˙a b÷rn undir a­ gerast heimsborgarar og vera opin fyrir gildum umbur­arlyndis og fj÷blreytileika. 
 

"Hver st˙lka og drengur eiga skli­ a­ fß sta­gˇ­a menntun og nema ■au gildi sem hjßlpa ■eim a­ ■roskast og stŠkka og ver­a heimsborgarar Ý umbur­urlyndum samfÚl÷gum sem vir­a fj÷lbreytni," sag­i Ban Ki-moon, framkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna ß d÷gunum ■egar fri­arbj÷llunni var hringt Ý New York vi­ ath÷fn Ý tilefni af Al■jˇ­legum degi fri­ar.

 

Ůema dagsins var "Menntun Ý ■ßgu fri­ar." 

 

Fram kemur ß upplřsingavef Sameinu­u ■jˇ­anna fyrir Vestur-Evrˇpu a­ 57 milljˇnir barna Ý heiminum njˇta engrar kennslu og kennslu milljˇna annarra sÚ verulega ßbˇtavant. FramkvŠmdastjˇrinn minnti ß or­ Malala Yousafzai, pakist÷nsku skˇlast˙lkunnar sem var skotin af TalÝb÷num fyrir a­ ÷gra ■eim me­ ■vÝ a­ sŠkja skˇla, en h˙n sag­i a­ "einn kennari, ein bˇk, einn penni geta breytt heiminum". Ban lag­i ˙t af or­um hennar og hvatti rÝkisstjˇrnir heimsins til ■ess a­ auka framl÷g til menntunar.

 

Delivering on the global education promise
Delivering on the global education promise

 

Nßnar

 

┴hugavert

Norden hjalp Island - Hvem skal betale nňr naboen setter fyr pň sitt eget hus i fylla?, eftir ١rˇlf MatthÝasson/ Aftenposten
-
The Girl Declaration/ TheGirlEffect
-
5 Things We Hope Will Inspire Everyone to Help Change the World, eftir Amie Newman/ ImpatientOptimists
-
═slensk gestrisni heillar Ý ┌ganda, eftir Sunnu Ësk Logadˇttur/ Mbl.is
-
Is "Half Empty" Good News for Women's Rights?, eftir Mary Halldward/ Al■jˇ­abankablogg
-
The World Bank Group Strategy: A Path to End Poverty - Webcast/ Al■jˇ­abankinn
-
MDG Countdown 2013
MDG Countdown 2013
-
'Kenya's Westgate Mall Attack and the Politics of Spectacular Violence' eftir Samar Al-Bulushi/ NAI Forum
-
Ending Extreme Poverty ... in a Generation/ GlobalCitizen
-
Despite the Kenya mall tragedy, there is hope in the Horn of Africa, eftir Villy S°vndal and Christian Friis Bach/ TheGuardian
-
'What can Africa learn from Scandinavian social policies?' eftir Marianne Ulriksen, Tessa Hochfeld/ NAI Forum
-
UK aid is changing lives: see the results
UK aid is changing lives: see the results
-
A few myths and misconceptions about digital teaching and learning materials in Africa, eftir Michael Trucano/ Al■jˇ­abankablogg

FrŠ­igreinar



LŠra afrÝska trÚskur­arlist

- gagnkvŠm ■rˇunarsamvinna ═slendinga og Malava

Smelli­ ß myndina til a­ sjß frÚttina.

Sjˇnvarpi­ birti eftirfarandi frÚtt Ý gŠrkv÷ldi Ý tengslum vi­ kynningarßtaki­: Ůrˇunarsamvinna ber ßv÷xt.

 

"═slendingar hafa gefi­ st˙lkum Ý MalavÝ ˇmetanlegt tŠkifŠri til a­ mennta sig segir rß­uneytisstjˇri malavÝska menntamßlarß­uneytisins. Nemendur Ý Mřrarh˙saskˇla lŠra lÝka řmislegt frß MalavÝ, ekki sÝst eftir a­ smÝ­akennarinn heilla­ist af afrÝskri trÚskur­arlist.

 

Anjimile Oponyo, rß­uneytisstjˇri menntamßlarß­u-neytis MalavÝ, heimsˇtti Mřrarh˙saskˇla Ý morgun. Skˇlinn hefur lengi ßtt Ý vinßttusambandi vi­ skˇla Ý Mangochi hÚra­i Ý MalavÝ. ┴rni ┴rnason, smÝ­akennari Ý skˇlanum, heilla­ist svo af trÚskur­arlist heimamanna ■egar starfsmenn fˇru ■anga­ Ý heimsˇkn a­ hann fˇr aftur ˙t ß nßmskei­ og kennir n˙ nemendunum a­ tßlga og a­ra trÚskur­arlist.

 

"Ůa­ sem kom mÚr mest ß ˇvart var hversu flinkir ■eir a­ gera flotta hluti ˙r nßnast engu. Ůeir b˙a jafnvel til hnÝfana sjßlfir ˙r fja­rastßli e­a einhverjum varahlutum sem ■eir nß Ý, ˙r bÝlum e­a einhverju slÝku," segir ┴rni.

 

Oponyo segir ˇmetanlegt a­ Ůrˇunarsamvinnustofnun hafi vali­ a­ byggja skˇla Ý Mangochi-hÚra­i ■ar sem menntunarstigi­ er hva­ lŠgst Ý landinu og hafi lagt ßherslu ß a­ stelpur sŠki sÚr menntun. H˙n er systir fyrsta kvenforseta MalavÝ, Joyce Banda, og segir a­ ■a­ hjßlpi til a­ st˙lkur hafi slÝka fyrirmynd. 

 

Eftir smÝ­akennsluna rak h˙n nefi­ inn Ý tˇnmenntatÝma ■ar sem krakkarnir vildu ˇlmir kenna henni nřjan dans."



Menntun - vissir ■˙ a­:

  • Ef ÷ll b÷rn heimsins fengju tilhlř­ilega grunnmenntun gŠti ■a­ bŠtt efnahagsßstand fßtŠkustu rÝkjanna um 2% ßrlega. 
  • 12% af Ýb˙um ■essara landa gŠtu losna­ ˙r fßtŠktargildrunni ef ÷ll b÷rn ■ar hef­u grunn■ekkingu Ý lestri (um er a­ rŠ­a r˙mlega 170 milljˇn manns).
  • Aukin menntun ß me­al kvenna sÝ­ustu fjˇra ßratugi hefur komi­ Ý veg fyrir dau­a um fj÷gurra milljˇna barna.
  • Ef einum skˇla er bŠtt vi­ ßrlega getur ■a­ auki­ tekjur kvenna um 10-20%.

    Sta­reyndin er hins vegar s˙ a­:  
  • 61 milljˇn barna ß grunnskˇlaaldri ganga ekki Ý skˇla. 
  • 42% ■essara barna b˙a Ý l÷ndum ■ar sem fßtŠkt og ßt÷k eru daglegt brau­.
  • A.m.k. 250 milljˇn b÷rn eru ˇlŠs, kunna ekki a­ skrifa e­a telja og ■ar ß me­al eru b÷rn sem hafa gengi­ Ý skˇla a.m.k. Ý fj÷gur ßr.
  • ═ a.m.k. 63 l÷ndum hafa ungar konur sem koma frß fßtŠkun heimilum hloti­ minni menntun en ungir, fßtŠkir menn.
  • 775 milljˇnir fullor­inna eru ˇlŠsar. Konur eru a.m.k, 500 milljˇnir af ■essum hˇpi.
  • VannŠring dregur ˙r vexti og ■roska 171 milljˇna barna Ý ■rˇunarl÷ndum um ■a­ leyti sem ■au nß fimm ßra aldri sem getur haft ßhrif ß nßmsgetu ■eirra.
  • Einungis 2% af mann˙­ara­sto­ rennur til menntunar.

    Til a­ breyta ■essu og nß ■˙saldarmarkmi­unum og nß al■jˇ­legri grunnmenntun ßri­ 2015 ■arf a­:

  • Ů÷rf er ß meira en tveimur milljˇnum kennara Ý heiminum.
  • Ů÷rf er ß a.m.k. fjˇrum milljˇnum nřrra kennslustofa Ý fßtŠkustu rÝkjum heimsins til a­ sinna ■÷rf ■eirra sem ganga ekki Ý skˇla.
  • Ů÷rf er ß 24 millj÷r­um BandarÝkjadala til a­ tryggja grunnmenntun allra barna Ý heiminum. 
FrÚttir og frÚttaskřringar

-

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

Einn af hverjum ßtta sveltur 
Ljˇsmynd: gunnisal

  Einn af hverjum ßtta jar­arb˙um bjˇ vi­ sult ß ßrunum 2011 til 2013, samkvŠmt nřrri st÷­uskřrslu ■riggja al■jˇ­astofnana, FAO, IFAD og WFP, sem kom ˙t i gŠr. ═ skřrslunni - State of Food Insecurity in the World - kemur fram a­ 842 milljˇnir manna bjuggu ß ■essum tveimur ßrum vi­ alvarlegan matarskort, langflestir Ý ■rˇunarrÝkjunum. Me­al rÝkari ■jˇ­a voru ■ˇ 15,7 milljˇnir vi­ hungurm÷rk.

 

┴ sÝ­ustu tveimur ßratugum hefur vannŠr­um Ý ■rˇunarrÝkjunum fŠkka­ um 17% en framfarir eru mismiklar milli heimshluta og ■ar sem ßstandi­ er verst  - Ý AfrÝku sunnan Sahara - er vannŠring enn ˙tbreidd. Einn af hverjum fjˇrum Ýb˙um břr vi­ sult.

 

Nßnar 

 

Hjˇla­ ˙r ˇg÷ngum
- eftir Vilhjßlm Wiium umdŠmisstjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar Ý MalavÝ

 

Efsta myndin: V÷rubÝlsfarmur af rei­hjˇlum. Mi­myndin: Vilhjßlmur undirbřr afhendingu, hÚra­sstjˇrinn og hÚra­slŠknirinn Ý bakgrunni. Ne­sta myndin sřnir ■akklŠti og gle­i heilbrig­isfulltr˙anna.

 

Samg÷ngur eru vandamßl Ý MalavÝ. Stˇrt vandamßl. Helstu samg÷nguŠ­um er ßgŠtlega vi­ haldi­, en um lei­ og fari­ er ˙r alfaralei­ eru vegir fljˇtir a­ breytast Ý torfarna slˇ­a og ß regntÝmanum Ý drullusva­. Almenningssamg÷ngum er ßbˇtavant. Hi­ opinbera rekur engin almenningssamg÷ngutŠki; algj÷rlega er treyst ß framtak einkaa­ila til a­ flytja fˇlk milli sta­a. Helstu ÷kutŠkin Ý ■eim bransa eru smßvagnar, mÝnÝb˙ssar svokalla­ir, sem geta teki­ 10-12 far■egar. FŠstir Malavar eiga ÷kutŠki, en rei­hjˇl eru ˙tbreiddasti samg÷ngumßtinn.

Samgangnavandinn nŠr yfir Ý heilbrig­isgeirann.

 

Sj˙krabÝlar eru alltof fßir mi­a­ vi­ mannfj÷lda en einnig er mj÷g langt milli heilsugŠslust÷­va og ■vÝ erfitt a­ komast ■anga­. Reglubundi­ eftirlit me­ t.d. ungab÷rnum og fˇlki sem ■jßist af krˇnÝskum kvillum er ■vÝ vandkvŠ­um bundi­. Ef Úg horfi Ý eigin barm ■ß er sta­reynd a­ ■ˇtt Úg eigi ekki Ý nokkrum vandamßlum me­ a­ komast til lŠknis, og a­ lŠknisheimsˇkn taki varla nema einn til tvo klukkutÝma af tÝma mÝnum, ■ß humma Úg oft svolei­is fram af mÚr. ╔g er ÷rugglega ekki einn um ■a­. Vi­ hverju er ■ß a­ b˙ast ef ■rÝr dagar fara Ý lŠknisheimsˇkn? Einn dagur til a­ komast ß sta­inn, einn dagur til a­ bÝ­a Ý bi­r÷­, og einn dagur til a­ komast aftur heim. Segir sig nokku­ sjßlft a­ fˇlk dregur slÝkar fer­ir ■ar til ßliti­ er brß­nau­synlegt a­ fara. ŮvÝ mi­ur er ■a­ oft or­i­ of seint ■egar fˇlk leggur af sta­. Mřm÷rg dŠmi eru um ˇ■arfa dau­sf÷ll sem rekja mß til fjarlŠg­ar frß heilsugŠslust÷­.

Heilbrig­iseftirlit

Malavar taka ß ■essu vandamßli me­ ■jßlfu­u fˇlki sem hefur ■ann starfa a­ fara ˙t Ý sveitir landsins og framkvŠma heilsueftirlit af řmsu tagi. Eitt verkefni­ er a­ vigta og bˇlusetja ungab÷rn. Anna­ er a­ fylgjast me­ ver­andi mŠ­rum og veita ■eim frŠ­slu. Enn eitt er a­ lÝta inn hjß ÷ldru­u fˇlki og athuga hvort allt sÚ Ý lagi. Og svo mß lengi telja. Verkefnin eru m÷rg og fj÷lbreytt. Og lÝka mikilvŠg.

 

Hugmyndin er a­ ■essir heilbrig­iseftirlitsfulltr˙ar mŠti ß ßkve­na sta­i ß vissum d÷gum og stytti ■ar me­ vegalengd og tÝma almennings til a­ nßlgast grunnheilbrig­is■jˇnustu. Opinber stefna stjˇrnvalda er a­ hver heilbrig­iseftirlitsfulltr˙i eigi a­ hafa 1.000 manns ß sinni k÷nnu. Svipu­ stŠr­ og m÷rg bŠjarfÚl÷g heima ß ═slandi. ═ Mangochi hÚra­i, ■ar sem Ůrˇunarsamvinnustofnun sty­ur vi­ lř­heilsuverkefni, břr Ý kringum ein milljˇn manna. ŮvÝ Šttu ■ar a­ vera ■˙sund heilbrig­iseftirlitsfulltr˙ar. Ůeir eru hins vegar innan vi­ 550, svo hver ■eirra ■arf a­ fylgjast me­ nŠrri tv÷ ■˙sund manna samfÚlagi. Er ekki ofs÷gum sagt a­ ■etta fˇlk vinni undir mikilli pressu. En ■a­ gerir lÝka oft kraftaverk.

Eitt af m÷rgum vandamßlum sem eftirlitsfulltr˙arnir glÝma vi­ er a­ komast ß milli sta­a. DŠmiger­ur fulltr˙i er Ý dag Ý einu ■orpi og ß morgun ■arf hann a­ komast Ý anna­ ■orp sem er 10 km Ý burtu. Hinn daginn 13 km fer­alag Ý ■ri­ja ■orpi­. Og ■ar fram eftir g÷tunum. Ef vel ß a­ vera ■arf hann helst a­ geta veri­ ß tveimur til ■remur st÷­um sama daginn. MÚr skilst a­ e­lilegur g÷nguhra­i sÚ Ý kringum 5 km ß klukkustund, en ef teki­ er tillit til hitans Ý Mangochi og a­ eftirlitsfulltr˙i bur­ast me­ t÷sku me­ řmsum ßh÷ldum og lyfjum, ■ß er ekki ˇlÝklegt a­ tveir og hßlfur til fjˇrir tÝmar ß dag fari Ý labbit˙r milli ■orpa. Ůennan tÝma mŠtti nřta betur.

Afhenti 550 rei­hjˇl

Einn hluti af ß­urnefndu lř­heilsuverkefni er a­ ˙tvega eftirlitsfulltr˙unum rei­hjˇl. ═ j˙lÝ var Úg ■ess hei­ur ßnjˇtandi a­ afhenda 550 rei­hjˇl til hÚra­slŠknisskrifstofu Mangochi, rei­hjˇl sem Štlu­ eru eftirlitsfulltr˙num. Svona vi­bur­ir eru lÝklega ■a­ skemmtilegasta vi­ mitt starf. Skipul÷g­ var tßknrŠn ath÷fn, ■ar sem komi­ var me­ v÷rubÝlsfarm, jß, v÷rubilsfarm, af rei­hjˇlum og ■au afhent. Heilbrig­isfulltr˙ar ˙r nßlŠgum ■orpum mŠttu ß sta­inn og var mikil kßtÝna me­al ■eirra. ═ ■eirra augum eru rei­hjˇl bylting. A­ auki voru ■eim fŠr­ir regnjakkar og bakpokar undir ßh÷ld. 


Meirihluti ■eirra sem ■arna voru eru konur. Af ■eim 550 sem gegna starfi heilbrig­isfulltr˙a eru rÚtt tŠplega hemingur konur. Starfskilyr­i eru ekki sÚrstaklega gˇ­ og launin ekki neitt til a­ hrˇpa h˙rra yfir. Rei­hjˇlin eru ■vÝ ekki a­eins til hagsbˇta fyrir k˙nnann, heldur einnig hvati til fulltr˙anna sjßlfra og ßminning a­ starf ■eirra sÚ, ■rßtt fyrir allt, meti­ af stjˇrnv÷ldum.

Mangochi-hÚra­ er Ý dag eina hÚra­i­ Ý MalavÝ ■ar sem allir heilbrig­isfulltr˙ar hafa rei­hjˇl. Er ■a­ vel fyrir Mangochi, en sřnir lÝka vandamßli­ sem Malavar standa frammi fyrir. M÷rgu er ßbˇtavant Ý heilbrig­iskerfinu Ý MalavÝ, en hvert lÝti­ skref Ý rÚtta ßtt skiptir mßli. Finnst mÚr Úg heppinn a­ fß a­ taka ■ßtt Ý ■vÝ.   
  

 

Like us on Facebook 

Menntun Ý ■rˇunarsamvinnu: LandgrŠ­sluskˇli Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna


-eftir Halldˇru Traustadˇttur skrifstofustřru skˇlans

 

Land er mikilvŠg au­lind sem fˇlk allsta­ar Ý heiminum rei­ir sig ß, m.a. til fŠ­u÷flunar. ═ m÷rgum ■rˇunarl÷ndum er mikilvŠgi landsins sÚrstaklega ■ř­ingarmiki­ ■vÝ ■a­ er oftar en ekki af skornum skammti og mj÷g margir rei­a sig eing÷ngu  ß sjßlfs■urftarb˙skap. SjßlfbŠr nřting lands er ■vÝ grundv÷llur ■ess a­ fˇlk hafi Ý sig og ß en vegna fßtŠktar og fˇlksfj÷lda er veruleikinn oft annar.

 

Markmi­ ═slendinga Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu er a­ vinna gegn fßtŠkt og fyrir bŠttum lÝfskj÷rum Ý fßtŠkum ■rˇunarl÷ndum. LandgrŠ­sluskˇlinn leggur sitt ß vogarskßlarnir Ý ■eirri vinnu og tekur nßmsefni LandgrŠ­sluskˇla Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna  mi­ af ■vÝ. Kennd eru  undirst÷­uatri­i ■eirra ■ßtta sem valda landey­ingu og landhnignun, umhverfisstjˇrnun, landrÚttindamßl og tengsl vi­ kynjasjˇnarmi­ og st÷­u kvenna, landgrŠ­sla og vistheimt, hvernig meta eigi ßstand lands og leysa hugsanlegan ßgreining hagsmunaa­ila, verkefnastjˇrnun og markmi­ssetning, svo fßtt eitt sÚ nefnt.  Nßmi­ er Ý st÷­ugri ■rˇun og starfsmenn og kennarar fylgjast vel me­ ■rˇun mßla ß al■jˇ­avÝsu. Frß upphafi hefur nßmi­ veri­ byggt upp sem lei­toga■jßlfun sem byggir upp fŠrni ■eirra einstaklinga sem ■a­ stunda en jafnframt er nßmi­ mi­a­ a­ ■vÝ a­ nemarnir komi a­ uppbyggingu innan ■eirra stofnanna sem ■au vinna hjß ■egar heim er komi­. Ůannig fß nemendur LandgrŠ­sluskˇla HS■ ßkve­in "tŠki" Ý hendurnar sem nau­synlegt er a­ hafa til a­ koma ß breytingum innan sinna stofnanna og til a­ mi­la ■eirri ■ekkingu sem ■au ÷­last hjß LandgrŠ­sluskˇlanum.

 

Eins og fram kom Ý sÝ­asta t÷lubla­i Heimsljˇss, ˙tskrifu­ust nřveri­ 10 nemar frß sj÷ l÷ndum AfrÝku og Mi­-AsÝu ˙r sex mßna­a nßmi vi­ LandgrŠ­sluskˇla HS■. Ůar me­ hefur LandgrŠ­sluskˇlinn ˙tskrifa­ alls 51 nema, 25 konur og 26 karla, frß ■vÝ hann tˇk til starfa ßri­ 2007, fyrst sem tilraunaverkefni en sÝ­an 2010 sem hluti af neti Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna. 

 

LandgrŠ­sluskˇli HS■ fylgist nßi­ me­ fyrrum nemum  skˇlans eftir a­ ■eir sn˙a aftur til sinna starfa Ý sÝnum heimal÷ndum eftir sex mßna­a nßmi­ hÚr ß landi. Ni­urst÷­ur ˙r k÷nnun sem skˇlinn sendi  ÷llum fyrrum nemum sl. vor voru mj÷g ßnŠgjulegar og benda til ■ess a­ nßmi­ nřtist bŠ­i ■eim sjßlfum og stofnunum ■eirra vel. Ůannig st÷rfu­u 70% svarenda enn■ß hjß s÷mu stofnun og ■au sem ger­u ■a­ ekki st÷rfu­u langflest enn Ý sama geira e­a voru komin Ý frekara nßm. Mj÷g margir t÷ldu sig hafa auki­ persˇnulega jafnt sem faglega ■ekkingu sÝna og bŠtt vinnubr÷g­ sÝn Ý verkefnavinnu og a­ vinna me­ ÷­rum. Ůar a­ auki h÷f­u m÷rg fengi­ aukna ßbyrg­ Ý starfi og gert sÚr grein fyrir mikilvŠgi ■ess a­ allir hagsmunaa­ilar sÚu me­ Ý rß­um ■egar landnřtingarmßl eru annarsvegar. Fyrrum nemar hafa einnig  veri­ duglegir vi­ a­ senda af sÚr frÚttir og ein slÝk frÚtt barst skˇlanum Ý sumar. Esther Ekua Amoako frß Gana, sem starfar Ý hßskˇla Ý Nor­ur Gana, ßkva­ a­ loknu nßmi vi­ LandgrŠ­sluskˇla HS■ a­ skipuleggja umhverfisfrŠ­slu fyrir grunnskˇlanemendur Ý nokkrum skˇlum Ý nor­urhluta landsins. ═ brÚfi til LandgrŠ­sluskˇlans greindi Esther frß ■vÝ hvernig nßmi­ ß ═slandi hef­i eflt faglega ■ekkingu hennar og persˇnulega fŠrni sem var­ til ■ess a­ h˙n ÷­la­ist kjark og atorku til a­ skipuleggja slÝk nßmskei­. Annar nemandi skˇlans, Joel Charles Owona frß ┌ganda, var umhverfisfulltr˙i Ý strÝ­shrjß­u hÚra­i Ý Nor­ur-┌ganda ■egar hann tˇk ■ßtt Ý nßmi LandgrŠ­sluskˇlans. Vi­ heimkomuna skipulag­i hann landgrŠ­sluverkefni ß svŠ­i sem haf­i hnigna­ mj÷g me­an ß strÝ­sßt÷kum stˇ­. Me­ fjßrhagsa­sto­ frß al■jˇ­asamt÷kum planta­i Joel ßsamt samstarfsfˇlki sÝnu 6000 trjßm me­ ■a­ a­ markmi­i a­ endurreisa vistkerfi svŠ­isins.

 

S÷gur sem ■essar eru LandgrŠ­sluskˇla HS■ dřrmŠtar og renna sto­ir undir ■ß sannfŠringu a­ starf skˇlans skipti miklu mßli fyrir ■ß einstaklinga sem sŠkja nßmi­ ekki sÝ­ur en fyrir ■Šr stofnanir sem ■au starfa hjß. FrÚttir af fyrrum nemum LandgrŠ­sluskˇlans rata stundum ß heimasÝ­u skˇlans (www.unulrt.is) og eru  lesendur Heimsljˇss hvattir til a­ fylgjast  me­ starfinu.

 

Like us on Facebook 

 

MalavÝ - land fegur­ar og fßtŠktar
- eftir DrÝfu Gu­mundsdˇttur starfsnema Ý MalavÝ

 

┴ umdŠmisskrifstofum Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MalavÝ, MˇsambÝk og ┌ganda eru komnir til starfa ■rÝr starfsnemar sem lÝkt og undanfarin ßr hafa fallist ß bei­ni Heimsljˇss um pistlaskrif ■ann tÝma sem ■eir dvelja Ý samstarfsl÷ndum ═slendinga. 

 

 

Skˇlastofa undir berum himni Ý Mangochi. Ljˇsm. DrÝfa Gu­mundsdˇttir.

N˙ eru a­ ver­a sex vikur sÝ­an Úg steig fŠti ß ■etta fallega afrÝska land. ╔g var­ strax heillu­ af nßtt˙rufegur­inni, sˇlsetrinu og vingjarnlegu fˇlkinu. ╔g komst fljˇtt a­ ■vÝ af hverju MalavÝ er stundum kalla­ land eldanna ■vÝ a­ ■egar dimman dettur ß sÚst tindra ß bßlkesti Ý hverju sk˙maskoti, ■ar sem heimamenn sitja og malla sÚr kv÷ldver­. Ůa­ er ˇtr˙leg og f÷gur sjˇn a­ sjß eldana ß vÝ­ og dreif Ý nˇttinni ■ar sem ■eir eru eini ljˇsgjafinn auk tunglsljˇssins og birtu stjarnanna, Úg sakna ljˇsastauranna ekki neitt.

 

Fˇlki­ er afskaplega yndislegt, brosmilt og hjßlplegt en ■a­ tekur ß mitt litla Ýslenska hjarta a­ sjß hversu stˇrt bili­ getur veri­ ß milli fˇlks, fˇlks sem ß ekkert og fˇlks sem ß allt og ■a­ erfi­asta er a­ Úg er ein af ■eim sem ß allt. ╔g bř Ý hreinni og huggulegri Ýb˙­ me­ loftkŠlingu, er me­ rennandi vatn og rafmagn, Úg keyri um ß bÝl, ß f÷t til skiptanna og kvarta yfir lÚlegri net-tengingu, ß me­an a­ nßgrannar mÝnir eiga ekki ■ak yfir h÷fu­i­ og ■urfa a­ hafa ßhyggjur af ■vÝ hvort ■eir fßi eitthva­ a­ bor­a ■ann daginn. B÷rnin ■eirra ganga kannski ekki Ý skˇla af ■vÝ a­ foreldrarnir hafa ekki efni ß skˇlab˙ningum og ef b÷rnin ■ß eru Ý skˇla ■ß eru a­stŠ­urnar yfirleitt mj÷g bßgar.

 

MikilvŠg verkefni

Ůess vegna mß me­ sanni segja a­ ŮSS═ sÚ a­ sty­ja vi­ mj÷g mikilvŠg verkefni hÚr Ý MalavÝ, Ý Mangochi hÚra­i, en eitt af ■eim er einmitt a­ byggja upp og sty­ja vi­ 12 grunnskˇla. ═ vinnufer­ heimsˇttum vi­ nokkra skˇla, en ■ar voru engin bor­ nÚ stˇlar ef ■a­ var ■ß skˇlastofa ß anna­ bor­. Krakkarnir ■urfa oft a­ sitja undir trÚ og kennararnir reyna a­ kenna ■eim eitthva­ en ■a­ gengur misjafnlega ■ar sem ■eir eru stundum me­ 300 nemendur Ý einum bekk og hafa engar bŠkur nÚ skriffŠri til a­ notast vi­. ╔g fˇr inn Ý eina litla kennslustofu ■ar sem Ý mesta lagi 15 kr÷kkum vŠri kennt Ý ß ═slandi en ■arna, ß einhvern undraver­an hßtt, tekst ■eim a­ koma um 120 b÷rnum fyrir Ý einu.

 

═ s÷mu fer­ heimsˇttum vi­ sj˙krah˙s. ŮSS═ er einnig a­ sty­ja vi­ heilbrig­smßl og uppbyggingu nřrra fŠ­ingadeilda og vi­ heimsˇttum eina fŠ­ingadeild, ■ar lykta­i allt af g÷mlu ■ornu­u blˇ­i og konurnar lßgu ˙t um allt. Írfßar Ý g÷mlum r˙mum, margar hverjar ß dřnu ß gˇlfinu me­ litlu ungana vi­ hli­ sÚr og ■Šr sem bi­u eftir a­ fŠ­a sßtu ß gˇlfinu. ┴standi­ ■ar inni var hreint ˙t sagt slŠmt, rafmagni­ fari­ af og ■vÝ hafa margar konur fŠtt vi­ kertaljˇs ■ann daginn.

 

Jß, Úg hef veri­ Ý MalavÝ Ý sex vikur og er ■akklßt fyrir a­ fß a­ leggja mitt af m÷rkum til a­ br˙a ■etta mikla bil sem hÚr er milli stÚtta og vona a­ stjˇrnv÷ldin heima ß ═slandi haldi sÝnu striki og standi vi­ a­ leggja 0.7 % af ßrlegum ■jˇ­artekjum okkar til ■rˇunarmßla fyrir 2019. 

 

Like us on Facebook

 

facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105