UN
gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 205. tbl.
26. j˙nÝ 2013
Jar­hitaverkefni ŮSS═ hafi­ Ý R˙anda:
"Mikil eftirvŠnting rÝkir Ý tengslum vi­ tilraunaboranir"
DB
Ůßtttakendur ß fyrsta hluta nßmskei­sins Ý R˙anda. Ljˇsmynd: DavÝ­ Bjarnason.

 

═ gŠr hˇfst samstarfsverkefni Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands, me­ samfjßrm÷gnun frß NorrŠna ■rˇunarsjˇ­num, ß svi­i jar­hita vi­ AfrÝkurÝki­ R˙anda me­ fimm daga nßmskei­i fyrir sÚrfrŠ­inga frß Orku- og vatnsveitu (EWSA) R˙anda. Nßmskei­i­ er skipulagt af Jar­hitaskˇla Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna me­ a­komu sÚrfrŠ­inga frß ═slenskum orkurannsˇknum (═SOR).

 

A­ s÷gn DavÝ­s Bjarnasonar verkefnastjˇra svŠ­asamstarfs hjß ŮSS═ er nßmskei­i­ fyrsti hluti sex mßna­a ■jßlfunar, ■ar sem sÚrstaklega er l÷g­ ßhersla ß rannsˇknir og framkvŠmd jar­hitaborana. "Ůa­ stendur miki­ til ß ■essu svi­i Ý R˙anda, en Ý byrjun j˙lÝ hefjast fyrstu tilraunaboranir. Alls er ߊtla­ a­ bora ■rjßr tilraunaholur ß Karismbi svŠ­inu. Mikil eftirvŠnting rÝkir Ý R˙anda Ý tengslum vi­ ■essar tilraunaboranir og ljˇst er a­ fˇlk vŠntir mikils af ■eim m÷guleikum sem jßkvŠ­ar ni­urst÷­ur gŠfu til raforkuframlei­slu frß jar­hita," segir DavÝ­.

 

═slendingar svara kalli R˙anda

Til a­ mŠta ■÷rf EWSA fyrir aukna sÚrfrŠ­i■ekkingu ß jar­hitaborunum hefur ŮSS═ Ý samstarfi vi­ Jar­hitaskˇlann svara­ kalli R˙anda eftir ■jßlfun ß lykilsvi­um tengdum jar­hitaborunum m.a. borholuverkfrŠ­i, jar­frŠ­i, efnafrŠ­i og umhverfisv÷ktun. A­ s÷gn DavÝ­s sŠkja alls um 22 sÚrfrŠ­ingar ■ennan fyrsta bˇklega hluta nßmskei­sins, en Ý kj÷lfari­ hefst hagnřt og verkleg ■jßlfun ß borsvŠ­inu, ■ar sem um 14 starfsmenn EWSA ver­a Ý ■jßlfun Ýslensku sÚrfrŠ­ingum sem ver­a ß sta­num. "Markmi­i­ er a­ EWSA munu Ý kj÷lfari­ gera framkvŠmt nau­synlega ■Štti er tengjast rannsˇknum og v÷ktun Ý tengslum vi­ frekari jar­hitaboranir Ý landinu," segir DavÝ­ en veigamikill ■ßttur jar­hitaverkefnis ŮSS═ og NDF snřr a­ ■jßlfun og ■ekkingaruppbyggingu ß svi­i jar­hita til landa Ý Austur AfrÝku.

 

Hluti af samstarfi ŮSS═ felur einnig Ý sÚr a­ EWSA er sÚ­ fyrir nau­synlegum tŠkjum til rannsˇkna og greiningar og starfsmenn hljˇta ■jßlfun Ý notkun ■eirra.

 

═ tengslum vi­ upphaf verkefnisins ßttu fulltr˙ar ŮSS═ og Jar­hitaskˇlans einnig fundi me­ rß­herra orkumßla og framkvŠmdastjˇra Orku- og vatnsveitunnar Ý R˙anda.


Ëhß­ ˙ttekt ß nßmskei­i um kynbundin ßhrif loftslagsbreytinga Ý ┌ganda:

MŠlt me­ ■vÝ a­ stjˇrnv÷ld veiti slÝka frŠ­slu um allt land

gunnisal
Ljˇsmynd: gunnisal

SamkvŠmt ni­urst÷­um ˙ttektar ß nßmskei­i um kynbundin ßhrif loftslagsbreytinga Ý ┌ganda var verkefni­ "mj÷g ßrangursrÝkt" bŠ­i hva­ var­ar samsv÷run vi­ stefnu ┌ganda Ý mßlefnum um loftslagsbreytingar og ■arfir Ý sveitum landsins og markvirkni. ┌ttektin leiddi Ý ljˇs a­  ■ßtttakendur hafa nřtt sÚr ■a­ sem kennt var ß nßmskei­inu jafnt Ý starfi sem daglegu lÝfi.

 

A­ s÷gn Lilju Dˇru Kolbeinsdˇttur verkefnisstjˇri hjß JafnrÚttisskˇla Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna (GEST) mŠlir ˙ttektin me­ eftirfarandi:

 

  • A­ ˙g÷nsk stjˇrnv÷ld Ýhugi a­ nßmskei­i­ ver­i kennt um land allt, en ■ˇ sÚrstaklega Ý ■eim hÚru­um og svŠ­um sem eru hva­ vi­kvŠmust fyrir ßhrifum loftslagsbreytinga.
  • A­ veitendur ■rˇunara­sto­ar Ýhugi a­ sty­ja vi­ nßmskei­ishald, ef ˙g÷nsk stjˇrnv÷ld taka ßbyrg­ ß  a­ střra og framkvŠma verkefninu og leiti eftir a­sto­ vi­ ■a­.
  • A­ samstarfsa­ilar leiti ß frekari mi­ til a­ koma nßmskei­inu ß framfŠri bŠ­i innan ┌ganda sem og Ý ÷­rum samstarfsl÷ndum.

 

Lilja Dˇra segir a­ ß undanf÷rnum ßrum hafi ═sland  beitt sÚr fyrir ■vÝ ß al■jˇ­avettvangi, ß ßrlegum COP fundum, a­ teki­ sÚ mi­ af kynjasjˇnarmi­um Ý al■jˇ­legum samningum um loftslagsbreytingar. "┴hrif loftslagsbreytinga eru kynbundin ß margvÝslegan hßtt en einkum mß merkja  neikvŠ­ ßhrif ■eirra ß su­urhveli jar­ar," segir h˙n.  "═slendingar,  Ý samstarfi vi­ Nor­menn og Dani, studdu vi­ verkefni stjˇrnvalda Ý ┌ganda um a­ greina og breg­ast vi­ kynbundnum ßhrifum loftslagsbreytinga Ý ┌ganda. Li­ur Ý ■vÝ verkefni var nßmskei­ sem haf­i ■a­ megin markmi­ a­ auka skilning ß ors÷kum loftslagsbreytinga og hŠfni til a­ breg­ast vi­ kynbundnum ßhrifum ■eirra ß ■rˇun Ý ┌ganda. Einnig var markmi­ a­ auka hŠfni ß sveitarstjˇrnarstigi Ý landinu til a­ hanna og framkvŠma kynnŠmar ߊtlanir og verkefnasto­ir ß svi­i loftslagsbreytinga me­ greinandi og gagnrřnni hugsun."

 

Ůrˇun nßmskei­isins stˇ­ yfir frß desember til aprÝl 2013 a­ s÷gn Lilju Dˇru en a­ ■vÝ komu JafnrÚttisskˇli hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna ß ═slandi, Makerere hßskˇli, vatns- og umhverfisrß­uneyti­ og rß­uneyti jafnrÚttismßla Ý ┌ganda me­ stu­ningi ŮSS═ og norska sendirß­sins Ý Kampala, auk umhverfis- og au­lindarrß­uneyti ═slands. Afur­ verkefnisins er full■rˇa­ nßmskei­ og nßmsefni sem hŠgt er a­ nßlgast ß heimasÝ­u JafnrÚttisskˇlans.

 

Fyrr Ý mßnu­inum voru kynntar ni­urst÷­ur fyrrnefndrar ˇhß­rar ˙ttektar ß verkefninu en skipa­ir ˙ttektara­ilar voru ■Šr Erla HlÝn Hjßlmarsdˇttir, stjˇrnsřslufrŠ­ingur og Elizabeth Kharono, kynjafrŠ­ingur. Erla og Elizabeth unnu eftir verklřsingu sem sam■ykkt var af hagsmunaa­ilum Ý febr˙ar og var JafnrÚttisskˇlanum fali­ a­ fara fyrir ˙ttektinni.  

 Kr÷pp kj÷r hjß ekkjum vÝ­a um heiminn:

Fordˇmafull vi­horf ofan ß sorg og missi

gunnisal
Ljˇsmynd: gunnisal

Ein af birtingarmyndum kynjamismunar er neikvŠtt og fordˇmafullt vi­horf til ekkna Ý m÷rgum samfÚl÷gum, einkum Ý AfrÝkurÝkjum. TŠplega helmingur allra ekkna Ý heiminum břr vi­ sßrafßtŠkt. SamkvŠmt t÷lum Sameinu­u ■jˇ­anna eru ekkjur 245 milljˇnir Ý heiminum - af ■essum fj÷lda eru 115 milljˇnir undir fßtŠkram÷rkum.

  

Jacqueline Lampe framkvŠmdastjˇri hjßlparsamtakanna LŠknar ß flugi (Flying Doctors) skrifar Ý African Bulletin Ý tilefni af al■jˇ­lega ekknadeginum sÝ­astli­inn sunnudag um ■Šr erfi­u a­stŠ­ur sem ekkjur b˙a vi­ eftir lßt eiginmanns. "Eins og ■a­ valdi ekki nŠgilegum harmi og sorg fyrir konuna a­ missa eiginmann og ßstvin," segir h˙n og sta­hŠfir a­ a­stŠ­urnar ver­i oft miklu erfi­ari.

 

"Milljˇnir ekkna Ý heiminum eru heimilislausar og b˙a vi­ fßtŠkt, ˙tleg­, ofbeldi, vanheilsu og mismunun. Ůessar konur eru ennfremur oft ßsaka­ar um dau­a eiginmannsins og saka­ar um galdra. ═ AfrÝkurÝkjum, einkum vegna HIV/alnŠmis, b˙a margar ekkjur vi­ afar bßgbornar a­stŠ­ur."

Jacqueline vekur athygli ß ■vÝ a­ Ý m÷rgum heimshlutum b˙i ekkjur vi­ mismunun og fßi ˇmann˙­lega me­fer­, m.a. sÚu hugt÷k um ekkjur Ý m÷rgum tungumßlum ni­urlŠgjandi og feli Ý sÚr samheiti yfir nornir, betlara e­a eitthva­ ■a­an af verra. H˙n nefnir a­ Ý sumum samfÚl÷gum sÚ liti­ ß ekkjur eins og ■Šr sÚu ˇhreinar og ■Šr megi ekki snerta nokkurn skapa­an hlut. "ŮŠr eru ekki vernda­ar me­ sÚrst÷kum l÷gum og ■a­ er broti­ ß mannrÚttindum ■eirra," segir Jacqueline og bŠtir vi­ a­ margar ekkjur b˙i vi­ ■ß dŠmalausu st÷­u a­ ■Šr sÚu ekki einu sinni me­ skrß­ l÷gheimili, ■Šr sÚu lÝkt og horfnar,  komi ekki fram Ý mannt÷lum e­a ■egar ger­ar eru kannanir um f÷lda Ýb˙a ß heimili.

 

Ekkjur eru 7%-16% fullor­inna kvenna vÝ­ast hvar Ý heiminum en Ý sumum rÝkjum og heimshlutum er hlutfalli­ enn hŠrra, t.d. Ý  AfrÝku ■ar sem HIV og alnŠmi hefur teki­ sinn toll. Einnig er hßtt hlutfall ekkna Ý rÝkjum sem b˙i­ hafa vi­ ˇfri­ og ■jˇ­ernishreinsanir eins og R˙anda og Kongˇ en um sÝ­ustu aldamˇt voru t.d. um 70% allra barna Ý R˙anda ß framfŠri mˇ­ur sem haf­i misst eiginmann.

 

Ekkjum er gefinn sÚrstakur gaumur einn dag ß ßri, 23. j˙nÝ, en ■ß er al■jˇ­legur dagur ekkna sem hefur ■ann tilgang a­ vekja athygli ß st÷­u ■eirra og hvetja til ˙rbˇta. SlÝkur dagur var fyrst haldinn ßri­ 2011.

 




St÷­uskřrsla um ■˙saldarmarkmi­in Ý AfrÝku

Fj÷gur markmi­anna Šttu a­ nßst fyrir tÝmam÷rkin

Ljˇsmynd: gunnisal

 

AfrÝkurÝki gŠtu nß­ fjˇrum ■˙saldarmarkmi­anna fyrir tÝmam÷rkin Ý ßrslok 2015, samkvŠmt nřrri st÷­uskřrslu um framgang markmi­anna, The MDG African Progress Report. ═ skřrslunni er ■jˇ­um AfrÝku hrˇsa­ fyrir framfarir og vi­leitni til a­ nß ■˙saldarmarkmi­unum. ┴lfan Ý heild er ß rÚttri braut hva­ fj÷gur markmi­anna ßhrŠrir:  nr. 2 - tryggja a­ ÷ll b÷rn njˇti grunnskˇlamenntunar; nr. 3 - vinna a­ jafnrÚtti kynjanna og styrkja valdeflingu kvenna; nr. 6 - berjast gegn alnŠmi, malarÝu og ÷­rum sj˙kdˇmum sem ˇgna mannkyni;  og nr. 8 -  styrkja hnattrŠna samvinnu um ■rˇun.

 

Ůessi fj÷gur eru a­eins helmingur ■˙saldarmarkmi­anna og st÷­uskřrslan bendir ß a­ AfrÝku■jˇ­ir eigi enn langt Ý land me­ a­ uppfylla markmi­ nr. 1, 4, 5 og 7 sem l˙ta a­ ■vÝ a­ ˙trřma fßtŠkt og hungri, barnadau­a, bŠttu heilsufari kvenna og sjßlfbŠrri ■rˇun.

 

Nßnar 

 

Millennium Development Goals (MDGs) Report 

Endursko­u­ framkvŠmdaߊtlun til 2016

┴Štlun ═slands um framkvŠmd ßlyktunar ÷ryggisrß­s SŮ nr. 1325 um konur, fri­ og ÷ryggi

 

═ oktˇber ßri­ 2000 sam■ykkti ÷ryggisrß­ Sameinu­u ■jˇ­anna ßlyktun (1325) um sÚrst÷­u kvenna ß ßtakasvŠ­um og mikilvŠgi framlags ■eirra til fri­ar. ┴lyktunin undirstrikar mikilvŠgt hlutverk kvenna vi­ ßtakavarnir, fri­samlega lausn ßtaka og fri­aruppbyggingu og leggur ßherslu ß jafna ■ßttt÷ku ■eirra og a­ild a­ ÷llum a­ger­um sem Štla­ er a­ vi­halda og stu­la a­ fri­i og ÷ryggi. ═ ßlyktuninni er enn fremur Ýtreku­ nau­syn ■ess a­ framkvŠma a­ fullu al■jˇ­leg mann˙­ar- og mannrÚttindal÷g sem vernda rÚttindi kvenna og st˙lkna Ý ßt÷kum og Ý kj÷lfar ßtaka og a­ nau­synlegt sÚ a­ jafnrÚttis- og kynjasjˇnarmi­ sÚu sam■Štt Ý allar a­ger­ir sem stu­la eiga a­ fri­i og ÷ryggi ß al■jˇ­avettvangi.

 

═ ßlyktuninni er brřnt fyrir a­ildarrÝkjum a­ vinna markvisst a­ framgangi hennar og ßri­ 2004 hvatti ■ßverandi framkvŠmdastjˇri SŮ, Kofi Annan, a­ildarrÝki SŮ til a­ setja sÚr sÚrstaka ߊtlun um framkvŠmd ßlyktunarinnar (National Action Plan / NAP).

 

┴ri­ 2008 setti ═sland sÚr slÝka framkvŠmdaߊtlun sem hefur n˙ veri­ endursko­u­ og nř ߊtlun gefin ˙t sem gildir tÝmabili­ 2013-2016. Nřja ߊtlunin byggir ni­urst÷­um endurmatsins auk ■ess sem liti­ er til reynslu annarra rÝkja. H˙n tekur mi­ af till÷gum framkvŠmdastjˇra Sameinu­u ■jˇ­anna um samrŠmi Ý skřrsluger­ a­ildarrÝkja og byggist ß fjˇrum sto­um og fjˇrum meginmarkmi­um: 1. FrŠ­slu og mßlsvarastarfi 2. Ůßttt÷ku, 3. Fyrirbyggjandi starfi, vernd, a­sto­ og endurhŠfingu og 4. Samstarfi og samrß­i. Ůß er me­ nřrri ߊtlun l÷g­ aukin ßhersla ß a­ger­ir, eftirfylgni og ßrangur.

 

FramkvŠmdaߊtlunin er unnin Ý samrŠmi vi­ Ůrˇunarsamvinnuߊtlun, en ■ar er rÝk ßhersla l÷g­ ß framkvŠmd ßlyktunar 1325 Ý ÷llu starfi ═slands Ý ■ßgu fri­ar.

═sland kj÷ri­ Ý stjˇrn FAO til ßrsins 2017

FAO

═sland var ß f÷studag kj÷ri­ til setu Ý stjˇrn MatvŠla- og landb˙na­arstofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna Ý Rˇm (FAO) fyrir ßrin 2014 - 2017. Nor­url÷ndin studdu ═sland til setu Ý stjˇrn FAO sem Ý eiga sŠti 49 rÝki en 10 sŠti hafa falli­ Ý hlut EvrˇpurÝkjahˇpsins. Meginmarkmi­ FAO er a­ styrkja fŠ­u÷ryggi Ý heiminum og berjast gegn hungri Ý samrŠmi vi­ fyrsta ■˙saldarmarkmi­ SŮ. St÷rf FAO var­a hagsmuni ═slands miklu, me­al annars ■ar sem stofnunin er alheimsvettvangur fyrir al■jˇ­asamstarf Ý sjßvar˙tvegsmßlum.

 

Gu­ni Bragason er fastafulltr˙i ═slands hjß FAO.

  

Ban Ki-moon a­alfram- kvŠmdastjˇri SŮ Ý heimsˇkn

 

Ban Ki-moon a­alframkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna  kemur Ý opinbera heimsˇkn til ═slands Ý nŠstu viku. Heimsˇknin hefst formlega ß mßnudaginn en hann kemur til landsins ß sunnudag og dvelur hÚr Ý tŠpa ■rjß sˇlarhringa.  ═ heimsˇkninni mun Ban Ki-moon eiga fundi me­ forsŠtisrß­herra, utanrÝkisrß­herra og forseta ═slands, en einnig er ß dagskrßnni a­ fara Ý sko­unarfer­ um landi­.

 

Ban Ki-moon hefur frß ■vÝ hann tˇk vi­ st÷­u framkvŠmdastjˇra Sameinu­u ■jˇ­anna af Kofi Annan ßri­ 2007 lßti­ ■rˇunarmßl mj÷g til sÝn taka og tŠpast er ofmŠlt ■ˇtt sagt sÚ a­ hann hafi ßkve­i­ a­ gerast sÚrstakur bo­beri al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu.  Hann hefur t.d. unni­ ÷tullega a­ framgangi nřrra ■rˇunarmarkmi­a, lßti­ til sÝn taka Ý loftslagsmßlum og stutt dyggilega kr÷fur um valdeflingu kvenna.

 

Ban Ki-moon heldur opinn fyrirlestur Ý hßtÝ­arsal Hßskˇla ═slands, ■ri­judaginn 2. j˙lÝ kl. 15:00. Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkisrß­herra flytur  ßvarp og fundarstjˇri ver­ur KristÝn Ingˇlfsdˇttir, rektor Hßskˇla ═slands. ═ fyrirlestrinum mun a­alfram-kvŠmdastjˇrinn fjalla um barßttuna gegn fßtŠkt og hlutverk Sameinu­u ■jˇ­anna vi­ a­ stu­la a­ al■jˇ­afri­i og ÷ryggi.

Fyrirlesturinn ver­ur Ý hßtÝ­arsal Hßskˇla ═slands ■ri­judaginn 2. j˙lÝ kl. 15:00

 

Ban Ki-moon hefur veri­ a­alframkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna frß 1. jan˙ar 2007. Hann er fŠddur Ý Su­ur-Kˇreu 13. j˙nÝ 1944. Hann hefur B.A. grß­u Ý al■jˇ­asamskiptum frß Seoul hßskˇla og meistaragrß­u Ý stjˇrnsřslufrŠ­um frß Kennedy stjˇrnsřsluskˇlanum vi­ Harvard-hßskˇla. Hann starfa­i Ý su­ur-kˇresku utanrÝks■jˇnustunni Ý 37 ßr, sÝ­ustu ■rj˙ ßrin sem rß­herra utanrÝkismßla og utanrÝkisvi­skipta.

 

═ myndbandinu hÚr a­ ofan flytur Ban Ki-moon ßvarp Ý tilefni af al■jˇ­lega degi vatnsins Ý mars sÝ­astli­num.

 

 Ăvißgrip

  
┴hugavert

Climate Change Knowledge Portal/ Al■jˇ­abankinn
-
'A Safer and More Prosperous World: Why Aid Really Matters in an Age of Austerity', eftir Andrew Mitchell/ Legatum Institue
-
How should a post-2015 agreement measure poverty? Vote for your preferred methodology, eftir DucanGreen/ Oxfamblogg
-
From Evidence to Policy: If You Give the Poor Cash, Does it Help?, eftir Christopher Blackman ofl./ Al■jˇ­abankinn
-
Afrikaoptimismen en falsk bild, eftir Kjell Havnevik/ UNT
-
"Sport teams provide training in skills we need in the game of life": Anita L. DeFrantz, U.S. Olympian/ UNWomen
-
Nathan Gamester: Andrew Mitchell's case for international aid/ ConservativeHomeBlogs
How Does Girls' Education Impact Mothers' Health? EdBits Lesson #6
How Does Girls' Education Impact Mothers' Health? EdBits Lesson #6
-
New approach to working in fragile states must be less risk-averse and driven by local partners, eftir Hannah Corbett/ IDS
Burundi: A strike against chronic malnutrition
Burundi: A strike against chronic malnutrition
-
Foreign aid is an investment in our future - forystugrein Ý TheTelegrpah
-
HK
Margt smßtt - TÝmarit Hjßlparstarfs kirkjunnar
-
Medier, korruption og bistand, eftir Lars Engberg-Pedersen/ U-landsnyt
-
NAI Newsletter - June 2013/ NorrŠna AfrÝkustofnunin
Forests - The Heart Of A Green Economy
Forests - The Heart Of A Green Economy

The False God Of 0.7: Understanding The Aid Business, eftir Richard Thomas
-
A Conversation on President Obama's Trip to Africa/ Brookings
-
Should more foreign aid be spent locally?, eftir Jonathan Glennie/ TheGuardian
-
Supporting Multilateralism and Development in US Trade Policy with Duty-Free, Quota-Free Market Access and Food Aid Reform, eftir Kimberly Ann Elliott
-
International Actions to Support Green Growth Innovation Goals, eftir Nathan Hultman og Katherine Sierra/ Brookings
-
A Traditional Chief Slashes Maternal Deaths in Malawi/ PassBlue
-
BorgvŠ­ing i AfrÝku/ Morgunglugginn Rßs 1
-
Is Uganda's Oil Region Another Northern Uganda In The Making? - By Rose Nakayi/ AfricanArguments
-
Fj÷lskyldubingˇ Ý dag til styrktar barnastarfi ABC Ý KenÝa/ MBL.is

FrŠ­igreinar

-
-

FrÚttir og frÚttaskřringar

World Bank: Warmer World Will Trap Millions in Poverty
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

StŠrsta framlag einkaa­ila til ■rˇunarsamvinnu

 

Aurora velger­asjˇ­ur hefur sÝ­astli­in fimm ßr veitt umfangsmikinn stu­ning vi­ mennta- og barnaverndarverkefni UNICEF Ý SÝerra Leˇne, einu fßtŠkasta rÝki heims. Um er a­ rŠ­a stŠrsta framlag einkaa­ila til ■rˇunarsamvinnu sem veitt hefur veri­ ß ═slandi og me­al

stŠrri framlaga af ■essum toga sem veitt hefur veri­ til UNICEF Ý Evrˇpu. ┴ ßrunum 2008-2012 gaf Aurora alls 211 milljˇnir krˇna sem runnu beint til UNICEF Ý SÝerra Leˇne.

 
Heilbrig­isverkefnin fara vel af sta­

- eftir Gu­mund R˙nar ┴rnason verkefnastjˇra ŮSS═ Ý MalavÝ

 

GRA
Starfsmannah˙s Ý Chilonga efst til vinstri en ne­ri myndin sřnir brennsluofn og fylgjugryfju sem er Ý afgirt me­ lŠstu hli­i eins og sÚst ß myndinni efst til hŠgri; ne­sta myndin til hŠgri sřnir loki­ ß fylgjugryfjunni. Ljˇsmyndir: Gu­mundur R˙nar ┴rnason.

Eitt af reglubundnum vi­fangsefnum okkar ß skrifstofu ŮSS═ Ý MalavÝ er a­ fylgjast me­ framgangi verkefna. Undanfari­ h÷fum vi­ heimsˇtt nokkra sta­i ■ar sem anna­ hvort er unni­ a­ framkvŠmdum e­a ■eim er nřlega loki­. ═ flestum tilvikum var hÚr um a­ rŠ­a verkefni Ý heilsugeiranum, ■ˇ svo vi­ h÷fum einnig sko­a­ borholur og skˇla, ■ar sem uppbyggingarstarf Ý samstarfi vi­ ŮSSÝ er Ý ■ann veginn a­ hefjast. HÚr ver­ur ■ˇ eing÷ngu fjalla­ um verkefni tengd heilbrig­ismßlum.

 

Ůa­ er stefna hÚra­syfirvalda Ý MangochihÚra­i, a­ ofnar til a­ brenna notu­ sßrabindi og annan slÝkan ˙rgang, ver­i til sta­ar vi­ hverja heilsugŠslust÷­ og ennfremur fylgjugryfjur vi­ fŠ­ingardeildir. Fylgjum er ekki farga­ Ý ofnum eins og ■eim sem veri­ er a­ reisa og ■a­ er andstŠtt menningu řmissa samfÚlaga Ý MalavÝ a­ fylgjur sÚu brenndar. Ůess Ý sta­ er ■eim komi­ fyrir Ý dj˙pum, loku­um gryfjum. Umhverfis ■Šr eru allrammger­ar gir­ingar me­ lŠstu hli­i. Ůessi frßgangur ß m.a. a­ tryggja a­ dřr komist ekki nŠrri rotnandi fylgjum, a­ ekki sÚ hŠgt a­ nřta ■Šr Ý galdra og skottulŠkningar - og a­ ekki berist sterk lykt um svŠ­i­.

 

┴ tÝmabilinu j˙nÝ 2012 til j˙nÝ 2016 er gert rß­ fyrir ■vÝ a­ fylgjugryfjur og brennsluofnar ver­i reist vi­ 13 heilsugŠslust÷­var, Ý samstarfi hÚra­syfirvalda og Ůrˇunarsamvinnustofnunar.  ŮvÝ til vi­bˇtar er ߊtla­ a­ byggja nß­h˙s ß jafn m÷rgum st÷­um, auk fj÷lmargra annarra misstˇrra verkefna.

 

Me­h÷ndlun ˙rgangs ofarlega ß baugi

Vi­ sko­u­um m.a. heilsugŠslust÷­ina Ý Jalasi, en ■ar er nřb˙i­ a­ byggja brennsluofn og fylgjugryfju Ý tengslum vi­ fŠ­ingardeildina, auk ■ess sem nř nß­h˙s hafa veri­ bygg­ Ý sta­ gamalla og ˙r sÚr genginna. Ůar er ennfremur b˙i­ a­ tengja st÷­ina vi­ rafmagn, en fram a­ ■essu hafa konur fŠtt vi­ kertaljˇs. ┴Štla­ er a­ tengja 19 heilsugŠslust÷­var vi­ rafmagn ß ■essu tÝmabili, anna­ hvort frß rafmagnsveitu landsins, e­a me­ sˇlarorku. Ůessi heilsugŠslust÷­ ■jˇnar um 26.500 manns og ■eir sem eiga lengst a­ fara b˙a Ý um 18 kÝlˇmetra fjarlŠg­ og hafa oft ekki anna­ a­ velja til a­ komast ■anga­ en a­ fara ß tveimur jafnfljˇtum.

 

HeilsugŠslust÷­in Ý Nangalamu ■jˇnar um 30 ■˙sund manns. Ůar er b˙i­ a­ gera brennsluofn og veri­ a­ gera fylgjugryfju. Framundan er vi­hald ß fjˇrum starfsmannah˙sum, borholu og veri­ er a­ undirb˙a uppsetningu ß sˇlarrafmagni. ═ heilsugŠslust÷­inni Ý Nancholi, sem ■jˇnar tŠplega 20 ■˙sund manns er b˙i­ a­ reisa nřja kamra fyrir starfsfˇlki­ og b˙i­ er a­ leggja fyrir rafmagni og st÷­in ver­ur vŠntanlega tengd rafveitu innan tÝ­ar.

Ůrˇunarsamvinnustofnun stˇ­ a­ uppbyggingu heilsugŠslu Ý Chilonga me­ myndarlegum hŠtti. Ůar hefur nřveri­ veri­ bŠtt vi­ h˙si fyrir a­standendur og ver­andi mŠ­ur sem bÝ­a fŠ­ingar. ═ flestum tilvikum sjß a­standendur um a­ elda fyrir "sitt fˇlk" og sjß jafnframt  um ■votta og ■ess hßttar. Ůessi nřja bygging gerbreytir a­st÷­u ■essa fˇlks og er til mikillar fyrirmyndar.

 

Vi­ hÚra­ssj˙krah˙si­ Ý Mangochi er veri­ a­ byggja brennsluofn og nřja fylgjugryfju auk nřrra nß­h˙sa. Ůar er ennfremur veri­ a­ leggja lokah÷nd ß endurbŠtur ß stjˇrnsřsluh˙si sem stendur ß lˇ­ sj˙krah˙ssins.

 

Stˇr  verkefni framundan

N˙ er Ý gangi ˙tbo­sferli vegna tveggja fŠ­ingardeilda, annars vegar Ý Kukalanga og hins vegar Ý Malombe. Undirb˙ningur vegna nřrrar fŠ­ingadeildar vi­ hÚra­ssj˙krah˙si­ Ý Mangochi er ß lokastigi. Ůar er um a­ rŠ­a stˇrt og flˇki­ vi­fangsefni og mikilvŠgt a­ vanda bŠ­i undirb˙ning og eftirfylgnina Ý framhaldinu. Ůegar ■essi bygging ver­ur komin Ý gagni­, mun ■a­ gerbreyta a­stŠ­um sŠngurkvenna, ungbarnaeftirliti og vinnua­stŠ­um starfsfˇlks. Ůa­ er ekki ˇvarlegt a­ fullyr­a a­ ■etta verkefni muni bjarga mannslÝfum.

 

Eftirfylgni mikilvŠgur ■ßttur

١ svo ■essar heimsˇknir okkar hafi ekki sn˙ist  um formlegar ˙ttektir, ■ß virtust ■au mannvirki sem vi­ sko­u­um  Ý ÷llum meginatri­um standast ■Šr kr÷fur sem ger­ar voru Ý ˙tbo­um. ١ er eitt og anna­ Ý lokafrßgangi sem vi­ hef­um vilja­ sjß betur gert og ß ■a­ er starfsfˇlki bent. Ůa­ er t.d. ekki ˇalgengt a­ ljˇsarofar sÚu settir ß veggi ß­ur en mßla­ er - ekki endilega mj÷g beinir a­ sjß - og sÝ­an mßla­ inn ß, ßn ■ess a­ ■a­ sÚ ■rifi­ ß eftir. Vi­ myndum ekki sŠtta okkur vi­ slÝkan frßgang ß nřjum byggingum ß ═slandi, en hÚr vir­ist ■a­ skipta minna mßli, enda a­almßli­ a­ hluturinn ■jˇni tilgangi sÝnum.

 

═ heimsˇknum ß heilbrig­isstofnanir og Ý skˇla undanfarna mßnu­i hefur samtal sem Úg ßtti sÝ­astli­i­ haust vi­ ■řskan arkitekt oftsinnis rifjast upp. Arkitektinn, sem hefur unni­ Ý MalavÝ Ý langan tÝma, sag­i a­ HIV faraldurinn Ý sunnanver­ri AfrÝku hafi nŠstum ■urrka­ ˙t heila kynslˇ­ i­na­armanna. Verkkunnßtta hafi fŠrst aftur um ßratugi. Til dŠmis sÚu vandfundnir jafn vanda­ir m˙rsteinar og ■egar hann hˇf hÚr st÷rf ß ßrum ß­ur. Ůa­ sÚ ekki af ■vÝ a­ ■eir vilji ekki framlei­a ■ß, e­a hafi ekki a­gang a­ sama hrßefni og ß­ur. Ůeir einfaldlega kunni ekki a­ b˙a ■ß til. Ůetta sÚ ■ˇ gˇ­u heilli a­ lagast, smßm saman.

 

Vonandi ver­ur bŠtt  e­a endurheimt verkkunnßtta lÝka til ■ess a­ ljˇsarofarnir ver­i beinir ß veggnum og mßlararnir hŠtti a­ mßla inn ß ■ß, ■ˇtt stŠrsta mßli­ sÚ vitaskuld a­ ljˇsi­ virki.

 

facebook
UM HEIMSLJËS 

Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105