abc
gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 199. tbl.
15. maÝ 2013

Mikill ßhugi ß samstarfi um jar­hita:

Sj÷ AfrÝkurÝki hafa ˇska­ eftir ■ßttt÷ku Ý jar­hitaverkefninu

ŮF
Jar­hitasvŠ­i Ý E■ݡpÝu: Ljˇsmynd Ůrßinn Fri­riksson

Sj÷ AfrÝkurÝki - R˙anda, E■ݡpÝa, TansanÝa, MalavÝ, ┌ganda, B˙r˙ndi og SambÝa - hafa ■egar ˇska­ eftir ■ßttt÷ku Ý jar­hitaverkefninu sem Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands lei­ir og hˇfst me­ formlegum hŠtti Ý ßrsbyrjun. Verkefni­ er samfjßrmagna­ af NorrŠna ■rˇunarsjˇ­num og ■a­ er hluti af vÝ­tŠkara samstarfi utanrÝkisrß­uneytis og Al■jˇ­abankans ß svi­i jar­hitanřtingar.

 

DavÝ­ Bjarnason verkefnastjˇri Ý svŠ­asamstarfi hjß ŮSS═ segir a­ ■egar Ý upphafi hafi or­i­ vart vi­ mikinn ßhuga rÝkja ß a­ koma a­ samstarfinu sem mi­ar a­ ■vÝ a­ framkŠma jar­hitaleit og rannsˇknir, ßsamt mannau­suppbyggingu, Ý m÷gulegum ÷llum ■rettßn l÷ndum Ý sigdalnum mikla Ý austanver­ri AfrÝku. Heildarfjßrm÷gnun verkefnisins er tÝu milljˇnir evra ß fimm ßra tÝmabili, e­a um ■a­ bil 1.6 milljar­ur Ýslenskra krˇna.

 

"Ůessi l÷nd eru mislangt komin Ý jar­hitamßlum," segir DavÝ­. "KenÝa stendur ■arna fremst, me­ jar­hitavirkjanir og umfangsmiklar ߊtlanir um frekari virkjanir, auk ■ess sem mikil ■ekking ß mßlefnum tengd jar­hita hefur or­i­ til Ý KenÝa. E■ݡpÝa er einnig me­ jar­hitavirkjun, og hefur ߊtlanir um a­ auka mj÷g raforkuframlei­slu frß jar­hita. Ínnur l÷nd eru skemmra ß veg komin, og sum eru a­ taka fyrstu skrefin Ý a­ sko­a hvort tŠkifŠri felst Ý nřtingu ■essarar au­lindar."

 

Sjß pistil DavÝ­s Bjarnasonar ß ÷­rum sta­ Ý Heimsljˇsi dagsins.

  

 Allar raddir heyrist:  

Al■jˇ­legt verkefni um br˙arsmÝ­i milli almennra borgara og stjˇrnvalda

 

┴ hverjum degi halda au­leysanleg vandamßl ßfram a­ vera til. Skřringin er s˙ a­ stjˇrnv÷ld eru ekki gagnsŠ, a­gengileg, ßrei­anleg. Sum vandamßl eru ˇleyst vegna ■ess a­ stjˇrnv÷ld vita ekki hvernig ß a­ a­sto­a e­a einfaldlega vilja ■a­ ekki. ┴ hverjum degi eru ■arfir borgaranna hunsa­ar, horft framhjß ■eim e­a ekki ß ■Šr hlusta­. Ůegar ■etta gerist ver­ur hlekkurinn ß milli borgaranna og stjˇrnvalda veikari.

 

Me­ ■essum bo­skap hefst myndband um fj÷gurra ßra al■jˇ­legt verkefni sem kallast Making All Voices Count: A Grand Challenge for Development (MAVC) og felur Ý sÚr a­ styrkja hlekkinn - sem tala­ er um Ý inngangi myndbandsins - milli stjˇrnvalda og borgaranna. A­ verkefninu koma sŠnsk stjˇrnv÷ld, ■rˇunarsamvinnustofnanir Breta og BandarÝkjamanna, DfID og USAID, og fjßrfestingafyrirtŠki­ Omidyar Network (ON), en verkefnastjˇrn er Ý h÷ndum hollensku samtakanna Hivos (The Humanist Institute for Development Cooperation), tŠknifyrirtŠkisins Ushahidi og bresku frŠ­astofnunarinnar IDS (Institute of Development Studies).

 

═ kynningartexta segir a­ eitt erfi­asta ˙rlausnarefni Ý ■rˇun n˙ um stundir sÚ gjßin milli borgara og stjˇrnvalda, gjßin milli g÷tunnar og rÝkisins. Vandinn blasi vi­ um heim allan, Ý lßgtekjul÷ndum, nřmarka­srÝkjunum og me­al rÝku ■jˇ­anna. Gjßin fari breikkandi me­ vaxandi fÚlagslegum ˇj÷fnu­i innan samfÚlaga. Birtingarmynd ■essa sÚ me­al annars skortur ß grunn■jˇnustu vi­ borgarana - e­a ef til vill fremur a­ ■eim sÚ synja­ um grundvallar mannrÚttindi.

 

"Forsendan fyrir ■vÝ a­ br˙a ■essa gjß og bŠta sv÷run stjˇrnvalda er a­ nßlgast borgarana," segir Ý textanum. "UpplřsingasamfÚlagi­ krefst ■ess a­ kalla­ sÚ eftir n˙tÝmalegum nřjum lausnir til a­ takast ß vi­ vi­varanleg vandamßl."

 

┴ vegum verkefnisns ver­ur b˙inn til 45 milljˇna dala sjˇ­ur til a­ styja vi­ nřsk÷pun Ý ■essari br˙arsmi­ me­ ■a­ a­ markmi­i a­ nřta nřjustu tŠki til a­ virkja ■ßttt÷ku borgaranna og kalla eftir virkari sv÷run valdhafanna.

 

JafnrÚttisstefna Ý ■rˇunarsamvinnu komin ˙t:

Fyrsta heildrŠna stefnan um jafnrÚttismßl Ý allri al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ═slands

 

jafnretti

"Ůetta er Ý fyrsta skipti sem samin er heildrŠn stefna um jafnrÚttismßl fyrir alla ■rˇunarsamvinnu ═slands," segir ١rarinna S÷ebech sÚrfrŠ­ingur ß ■rˇunarsamvinnusvi­i utanrÝkisrß­uneytis en rß­uneyti­ hefur gefi­ ˙t jafnrÚttisstefnu Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ═slands, Ý samrŠmi vi­ ■rˇunarsamvinnuߊtlun. JafnrÚttismßl eru ■verlŠgt mßlefni Ý ■rˇunarsamvinnuߊtlun og l÷g­ er rÝk ßhersla ß a­ bŠ­i kynin hafi j÷fn tŠkifŠri til ßhrifa, ■ßttt÷ku og ßbata af verkefnum ═slands.

 

١rarinna segir a­ Ý framhaldinu muni Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands vinna verklagsreglur um framkvŠmd stefnunnar, Ý samrŠmi vi­ ┴Štlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands 2013-2016.

 

"JafnrÚttisstefnan var unnin af fagteymi Ý jafnrÚttismßlum sem Ý sitja fulltr˙ar utanrÝkisrß­uneytisins og ŮSS═, en me­al markmi­a teymisins er a­ efla framgang jafnrÚttismßla Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ═slands og auka samleg­arßhrif af ■eim verkefnum sem ═sland sty­ur. SamkvŠmt stefnunni er unni­ a­ auknu kynjajafnrÚtti me­ tvennum hŠtti: Annarsvegar me­ sam■Šttingu kynjasjˇnarmi­a Ý ÷llum ■eim verkefnum sem ═sland sty­ur, og hinsvegar me­ framl÷gum til verkefna, stofnana og sjˇ­a sem hafa jafnrÚtti kynjanna og valdeflingu kvenna a­ meginmarkmi­i.   

 

A­ s÷gn ١rarinnu ver­ur fylgst me­ framkvŠmd stefnunnar me­ řmsum hŠtti svo sem me­ greiningu tvÝhli­a framlaga me­ kynjajafnrÚttisstiku ■rˇunarsamvinnunefndar OECD, ˙ttektum ß verkefnum ŮSS═ og ˙ttektum ß starfi al■jˇ­astofnana auk ■ess sem fylgst ver­ur me­ starfi fÚlagasamtaka ß ■essu svi­i.

 

Yfirlit um nßtt˙ruhamfarir:

Yfir ■rjßtÝu milljˇnir manna ß hrakhˇlum ß sÝ­asta ßri

 

IRIN
Flˇ­ Ý SˇmalÝu. Ljˇsmynd: IRIN

 

Nßtt˙ruhamfarir leiddu til ■ess ß sÝ­asta ßri a­ 34,2 milljˇnir manna ■urftu a­ yfirgefa heimili sÝn, samkvŠmt nřjum g÷gnum frß Flˇttamannastofnun Noregs sem tÝmariti­ Time greinir frß.  Ůar eru tilgreindar tÝu verstu nßtt˙ruhamfarir ßrsins 2012. Flˇttafˇlk vegna nßtt˙ruhamfara voru hartnŠr tv÷falt fleiri ß sÝ­asta ßri bori­ saman vi­ ßri­ 2011 og 68% flˇttafˇlks voru Ý AsÝu, e­a r˙mar 22 milljˇnir manna. Nßtt˙ruhamfarir vegna ve­urofsa leiddu Ý langflestum tilvikum til ■ess a­ fˇlk fl˙­i heimili sÝn, e­a Ý 98% tilvika.

 

TÝu verstu nßtt˙ruhamfarirnar voru ■essar:

 

10. Nor­ur-Kˇrea: 212 ■˙sund manns ß vergangi eftir flˇ­ Ý Pyongan hÚra­i sÝ­asti­i­ sumar.

9.  NÝger: 530 ■˙sund manns fl˙­u heimili sÝn Ý flˇ­um ■egar NÝger ßin flŠddi yfir bakka sÝna Ý TillabÚri, Dosso og  Zinder hÚru­unum.

8. BandarÝkin: Fellibylurinn Sandy olli gÝfurlegu fßrvi­ri Ý New Jersey 29. oktˇber og 776 ■˙sund manns hr÷ktust a­ heiman. Ëve­ri­ ger­i ˇskunda Ý 24 rÝkjum og 285 lÚtust Ý ve­urhamnum.

7. KÝna: SÝ­sumars leiddu ofsve­ur til ■ess a­ 3.5 milljˇnir manna ■urftu a­ flřja heimili sÝn. Mest var­ fßrvi­ri­ 8. ßg˙st ■egar fellibylurinn Haikui olli aurskri­um sem leiddu til ■ess a­ r˙mlega 2 milljˇnir hr÷ktust frß heimilum sÝnum.

6. Su­ur-S˙dan: GÝfurleg flˇ­ frß j˙nÝ og fram Ý oktˇber leiddu til ■ess a­ 343 ■˙sund Ýb˙ar lentu ß hrakhˇlum Ý 44 sřslum.

5. Filippseyjar: Fellibylurinn Bobha skall ß eyjunum Ý desember og ■ß stˇ­u 1.9 milljˇnir manna heimilslausar, fßeinum mßnu­um eftir a­ ˇve­urshrina gekk yfir landi­ me­ aurskri­um og flˇ­um sem leiddi til ■ess a­ 1.5 milljˇnir manna lentu ß hrakhˇlum.

4.  Fellibylurinn: Sandy ˇ­ yfir K˙bu 11. oktˇber og skildi eftir sig slˇ­ ey­ileggingar, 11 manns lÚtust og  343 ■˙sund Ýb˙ar misstu heimili sÝn.

3. Pakistan: Ofsarigningar hˇfust 7. september og flˇ­in Ý kj÷lfari­ hr÷ktu 1.9 milljˇnir Ýb˙a ß vergang Ý Baluchistan hÚra­i.

2. NÝgerÝa: ═ ■essu fj÷lmennasta rÝki AfrÝku lenti 6.1 milljˇn manns ß hrakhˇlum vegna flˇ­a, ■eirra verstu Ý landinu sem ■ˇ hefur or­i­ fyrir miklum b˙sifjum ß sÝ­ustu ßrum vegna flˇ­a.

1. Indland: Nor­austur hÚru­in Assam and Arunachal Pradesh ur­u verst ˙ti Ý ˇskaplegum flˇ­um Ý j˙nÝ og j˙lÝ ■egar 6.9 milljˇnir manna misstu heimili sÝn. ═ ßg˙st og september ur­u aftur flˇ­ ß s÷mu slˇ­um og ■ß hr÷ktust um tvŠr milljˇnir manna a­ heiman.

 

Global Estimates 2012: People displaced by disasters/IDMC

Hurricanes and cyclones - gagnvirkt kort/ TheGuardian 

What Were the Impacts of Natural Disasters in 2012?, eftir Elizabeth Ferris/ Brookings 

The Year of Recurring Disasters: A Review of Natural Disasters in 2012/ Brookings 

5 Cities That Will Be Wiped Off the Map by Natural Disasters/ Cracked 

Improving Communication During Disasters/ ScienceDaily 

The dimensions of natural disasters, eftir Chris Rowan/ All-Geo  

Disasters displaced over 32 mln people in 2012, rising trend forecast/ AlertNet

Ůjßlfun kennara Ý fullor­innafrŠ­slu Ý MˇsambÝk:

Mikil fj÷lgun skrß­ra nemenda og betri nßmsßrangur

gunnisal
Fullor­innafrŠ­sla Ý Inhambane. Ljˇsmynd: gunnisal.
 

┴ sÝ­asta ßri var lyft grettistaki Ý ■jßlfun kennara Ý fullor­innafrŠ­slu Ý Inhambane fylki Ý MˇsambÝk ■ar sem 407 kennarar, sjßlfbo­ali­ar, frß 14 hÚru­um fengu grunn■jßlfun Ý a­fer­afrŠ­i vi­ kennslu fullor­inna og almennum kennslufrŠ­um. R˙mlega 80 stu­ningskennarar ■eirra, sem eru rÝkisstarfsmenn og vinna Ý grunnskˇlunum, fengu lÝka ■jßlfun Ý ßŠtlanager­ og stjˇrnun.

 

A­ s÷gn ┴g˙stu GÝsladˇttur umdŠmisstjˇra ŮSS═ Ý MˇsambÝk er bŠtt ■jßlfun strax farin a­ sřna ßrangur. "Hlutfall nemenda sem t÷ldust hafa nß­ t÷kum ß nßmsefninu jˇkst frß 68% ßri­ 2011 Ý 79% a­ me­altali Ý Inhambane fylki, og frß 83% Ý 91% Ý Jangamˇ hÚra­i. Brottfall nemenda minnka­i einnig ß milli ßra, fˇr ˙r 18% ßri­ 2011 ni­ur Ý 7% ßri­ 2012 a­ jafna­i Ý Inhambane fylki," segir h˙n.

 

Starfsfˇlk  ß menntaskrifstofum, bŠ­i fylkisins og hÚra­sins,  fˇru a­ s÷gn ┴g˙stu Ý 14 daga ˙tbrei­sluherfer­ Ý lok jan˙ar byrjun febr˙ar 2013 , ■ar sem sÚrst÷k ßhersla var l÷g­ ß a­ virkja sveitarstjˇrnarfˇlk og ■orpsh÷f­ingjana.  A­ ÷llu j÷fnu eru ■a­ fullor­innafrŠ­slukennararnir sem sjß um a­ marka­setja nßmi­ og fß fˇlk til a­ skrß sig. SamkvŠmt athugun um mi­jan mars var ßrangurinn ■essi:

 

  • 5226 skrß­ir nemendur Ý Jangamˇ sem er 123% aukning frß 2012.
  • 41233 skrß­ir nemendur Ý ÷llu Inhambane fylki sem er 50 % aukning frß sama tÝma Ý fyrra.

AfrÝka rŠnd me­ leynisamningum um nßmuvinnslu

"Eins og a­ hnupla mat af bor­i fßtŠkra," segir Kofi Annan
APR

 

Kofi Annan fyrrverandi framkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna segir a­ ■jˇ­ir AfrÝku njˇti ekki ßbatans af au­lindum ßlfunnar ■vÝ skattar sÚu ekki greiddir, leynisamningar sÚu ger­ir um nßmuvinnslu og fjßrmunir millifŠr­ir Ý stˇrum stÝl. Tilefni ■essara or­a er nř˙tkomin skřrsla frß rřnihˇp sem Kofi Annan lei­ir og fjallar um ■ß gÝfurlegu fjßrmuni sem al■jˇ­leg fyrirtŠki raka til sÝn Ý AfrÝku ßn ■ess a­ Ýb˙ar ßlfunnar njˇti e­lilegs ar­s af au­lindunum.

 

═ nř˙tkominni ßrlegri skřrslu rřnihˇpsins - Africa Progress Report: Equity in Extractives - kemur fram a­ undanskotin nemi 38 millj÷r­um dala ß ßri sem er tv÷f÷ld s˙ fjßrhŠ­ sem rß­stafa­ er til AfrÝku Ý opinberri ■rˇunarasto­. 

 

"Ůetta er eins og a­ hnupla mat af bor­i fßtŠkra," sag­i Kofi Annan.

 

AfrÝkurÝki ■urfa a­ hans s÷gn a­ bŠta stjˇrnarhŠtti og hann hvetur ■jˇ­ir heims til a­ sty­ja ■jˇ­ir AfrÝku vi­ innlei­ingu ß al■jˇlegum reglum um gagnsŠi og skattheimtu. ═ skřrslunni er nefnd dŠmi frß Austur-Kongˇ ■ar sem fimm nßmusamningar voru ger­ir ß ßrunum 2010 til 2012, "allir ˇgagnsŠir og leynilegir," eins og segir Ý skřrslunni.


Ëlafur ElÝasson:
Hannar lampa kn˙na sˇlarorku fyrir ■ß sem lifa Ý myrkrinu
OE

Ëlafur ElÝasson, listama­urinn heimskunni, hefur Ý fÚlagi vi­ danska verkfrŠ­inginn Frederik Ottesen, hanna­ lÝtinn lampa kn˙inn sˇlarorku sem ß a­ lřsa upp me­ ˇdřrum hŠtti tilveru ■eirra 1.6 milljar­a manna ß j÷r­inni sem hafa ekki a­gang a­ rafmagni. Lampann nefnir Ëlafur "Little Sun" ß ensku sem ef til vill mŠtti ■ř­a sem "SˇlarglŠtu".

 

Lampinn er gulur a­ lit, a­ l÷gun eins og blˇm og ß bakhli­inni er lÝtil sˇlarsella.

 

═ sunnudagsbla­i Berlingske Tidende var Ýtarlegt vi­tal vi­ Ëlaf ElÝasson.


Olafur Eliasson bag ny lampe til Afrikas fattige/ U-landsnyt

 

Sˇlarorkulampar Ëlafs ElÝassonar vekja lukku/ DV 

 

UNICEF ß ═slandi hlřtur al■jˇ­leg fj÷lmi­laver­laun

UNICEF ß ═slandi hlaut Ý sÝ­ustu viku fj÷lmi­laver­laun landsnefnda UNICEF. Ver­launin voru veitt fyrir kynningarßtak UNICEF ß ═slandi Ý tengslum vi­ ney­ars÷fnun fyrir Sahel-svŠ­i­ Ý Vestur-AfrÝku.

Eitt ßr er li­i­ frß ■vÝ a­ UNICEF, Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna, hringdi vi­v÷runarbj÷llum um allan heim vegna hŠttußstands sem skapast haf­i Ý ßtta rÝkjum ß Sahel-svŠ­inu. Vara­ var vi­ ■vÝ a­ ˇtal b÷rn vŠru Ý brß­ri hŠttu og gŠtu lßti­ lÝfi­ nŠstu vikur og mßnu­i bŠrist ■eim ekki hjßlp.


Nř landsnefnd UN Women ß ═slandi

 

UNW    

Nř stjˇrn landsnefndar UN Women ß ═slandi tˇk til starfa ß mßnudag. Starf landsnefndar hefur vaxi­ ÷rt ß undanf÷rnum ßrum og nß­i fÚlagi­ a­ auka framl÷g sÝn til verkefna erlendis um r˙man helming ß sÝ­asta ßri.

Gu­r˙n Ígmundsdˇttir hagfrŠ­ingur var kj÷rin forma­ur samtakanna. ═ stjˇrn sitja sem fyrr Ëlafur Stephensen ritstjˇri, MargrÚt Rˇsa Jochumsdˇttir ritstjˇri, Olga Eleonora Egonsdˇttir fjßrmßlastjˇri og ١rey Vilhjßlmsdˇttir framkvŠmdastjˇri. Eftirtaldir voru kj÷rnir nřir Ý stjˇrn ß a­alfundi samtakanna. Kristjana Sigurbj÷rnsdˇttir mannfj÷lda - og ■rˇunarfrŠ­ingur, ١ra Arnˇrsdˇttir dagskrßger­arma­ur, FrÝmann Sigur­sson verkefna- og verkferlastjˇri,  Gu­r˙n Nor­fj÷r­ marka­srß­gjafi, Hrefna D÷gg Gunnarsdˇttir l÷gfrŠ­ingur og SoffÝa Sigurgeirsdˇttir rß­gjafi.

 

┴rsskřrsla UN Women ß ═slandi fyrir ßri­ 2012 er lÝka komin ˙t, einkar glŠsileg Ý vefrŠnum b˙ningi. Lesa mß skřrsluna me­ ■vÝ a­ smella ß myndina.

 

 

┴ fer­ og hjˇli um AfrÝku sunnan Sahara 

 

RUV
Egill Bjarnason sag­i frß fer­alagi sÝnu ß R┌V nřlega.

 

AfrÝka 20:20 Ý samstarfi vi­ MARK - Mi­st÷­ margbreytileika- og kynjarannsˇkna ß fÚlagsvÝsindasvi­i Hßskˇla ═slands bo­a til sameiginlegrar mßlstofu um fer­al÷g ungra ═slendinga til AfrÝku sunnan Sahara.

Egill Bjarnason segir Ý mßli og myndum frß hjˇlafer­al÷gum sÝnum Ý Vestur- og Austur-AfrÝku.

Kolbr˙n Pßlsdˇttir segir Ý mßli og myndum frß sjßlfbo­ali­astarfi sÝnu Ý ┌ganda og ßsamt Íldu Grave segja frß sj÷ vikna fer­alagi sÝnu Ý Austur- og Su­ur AfrÝku s.l. sumar.

Sta­ur:
Stofa O201, Odda v/Sturlug÷tu, Hßskˇla ═slands

Stund
: Fimmtudaginn 16. maÝ kl. 17:10-18:20


Mßlstofan er opin ÷llu ßhugafˇlki um mßlefni ßlfunnar. Eftir hana gefst mßlstofugestum tŠkifŠri ß ■vÝ a­ koma vi­ Ý St˙dentakjallaranum til skrafs og rß­ager­a.

 

 

┴hugavert

-
-
-
-
-
-
-
Owen Barder - The politics of development: the almost revolution?/ ODI
Owen Barder - The politics of development: the almost revolution?/ ODI
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-


Al■jˇ­legi jafnrÚttisskˇlinn hluti af hßskˇla SŮ

═ sÝ­ustu viku var­ Al■jˇ­legi jafnrÚttisskˇlinn ß ═slandi (GEST) hluti af neti Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna ß ═slandi me­ undirritun ■rÝhli­a samstarfssamnings utanrÝkisrß­uneytisins, Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna og Hßskˇla ═slands ■ar a­ l˙tandi.

Al■jˇ­legi jafnrÚttisskˇlinn hefur starfa­ frß jan˙ar 2009 ■egar honum var komi­ ß fˇt me­ samningi milli utanrÝkisrß­uneytisins og Hßskˇla ═slands. Skˇlinn var upphaflega starfrŠktur sem tilraunaverkefni me­ ■a­ a­ markmi­i a­ ver­a sÝ­ar hluti af tengslaneti Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna, og er bygg­ur ß s÷mu hugmyndafrŠ­i og a­rir skˇlar Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna.

LÝkt og Jar­hita-, Sjßvar˙tvegs- og LandgrŠ­sluskˇli Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna er Al■jˇ­legi jafnrÚttisskˇlinn li­ur Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ═slands. 

 

Sjß nßnar frÚtt ß vef utanrÝkisrß­uneytis


FrŠ­igreinar

-
-
-
-

FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-

Engineering 'key to Africa's development'/BDLive 

-

Verden trenger norsk fiskerikunnskap/ Bistandsaktuelt 

-

Heineken aims to whet African women's appetite for beer/ Reuters 

-

How diasporas are boosting global development/ Devex 

-

Donors blamed for decline in Uganda's health systems/ EastAfrican 

-

New study highlights role of insects for food and feed consumption/ FAO 

-

Circumcision plans go awry in Swaziland/ IRIN 

-

Analysis: Helping local aid workers build meaningful careers/ IRIN 

-

MŠ­ur: Uganda Among the 50 Riskiest Places for Mothers in the World/ AllAfrica 

-

One-third of animal species will be hit by climate change, scientists warn/ TheGuardian 

-

Report: China's aid beneficial to Africa/ China Daily 

-

Some 800,000 people to need food aid in Niger- UN/ Reuters 

-

Electricity meter suppliers in contract goldrush across Africa/ TheAfricaReport 



Telur mŠlingar vanmeta hagv÷xt

Bill Gates, stofnandi Microsoft, segir skekkjur lei­a til ■ess a­ mŠlingar ß vergri landsframlei­slu eru ekki rÚttar.

 "MŠlingar ß vergri landsframlei­slu (VFL) vanmeta hagv÷xt ■ar sem skekkjur eru Ý forsendum ■eirra. Auk ■ess eru til řmsar a­fer­ir vi­ a­ mŠla verga landsframlei­slu og ■vÝ geti ni­urst÷­ur ■eirra veri­ gerˇlÝkar. Ůetta ß ekki sÝst vi­ um mŠlingar ß vergri landsframlei­slu Ý AfrÝkurÝkjunum, a­ mati Bill Gates, stofnanda bandarÝska hugb˙na­arrisans Microsoft," segir Ý frÚtt Vi­skiptabla­sins.


Samstarf og samhŠfing mikilvŠgt atri­i Ý innlei­ingu jar­hitaverkefnisins

- eftir DavÝ­ Bjarnason verkefnisstjˇra Ý svŠ­asamstarfi ß a­alskrifstofu ŮSS═

 

MS
Jar­vÝsindamenn a­ st÷rfum ß jar­hitasvŠ­i Ý B˙r˙ndi. Ljˇsmynd: Magn˙s Sigurgeirsson.

═ jan˙ar 2013 hˇfst me­ formlegum hŠtti nřtt verkefni ŮSS═, me­ samfjßrm÷gnun frß NorrŠna ■rˇunarsjˇ­num, ß svi­i jar­hita Ý Austur-AfrÝku. Verkefni­ er hluti af vÝ­tŠkara samstarfi ═slands og Al■jˇ­abankans ß svi­i jar­hitanřtingar. ═ Ůrˇunarsamvinnuߊtlun ═slands 2013-2016 er gert rß­ fyrir ■vÝ a­ efla ■ßttt÷ku ═slands ß svi­i endurnřjanlegrar orku Ý ■rˇunarsamvinnu, og er jar­hitaverkefni ŮSS═ hluti af ■eirri vinnu. Auknir m÷guleikar rÝkja til orkuframlei­sla hafa vÝ­tŠk ßhrif ß hag■rˇun og lÝfskj÷r fˇlks og Ý takt vi­ al■jˇ­legar ßherslur beinast sjˇnir fˇlks Ý auknum mŠli a­ endurnřjanlegri orku Ý ■essu samhengi. HÚr mß nefna ßtaksverkefni­ "sjßlfbŠr orka fyrir alla" (e. Sustainable energy for All) sem mi­ar a­ ■vÝ a­ tv÷falda hlut endurnřjanlegrar orku Ý heiminum, ˙r 15% Ý 30%, en auk ■ess leggur ßtaki­ ßherslu ß auki­ a­gengi fˇlks a­ rafmagni og betri orkunřtingu.

 

R˙mur hßlfur annar milljar­ur krˇna

Verkefni ŮSS═ mi­ar a­ ■vÝ  a­ framkvŠma jar­hitaleit og rannsˇknir, ßsamt mannau­suppbyggingu, m÷gulega Ý ÷llum 13 l÷ndunum sem liggja Ý sigdalnum, Ý samvinnu vi­ rÝkisstjˇrnir vi­komandi landa. Markmi­i­ er a­ vi­ lok verkefnisins hafi ■ßttt÷kul÷nd skřra mynd af ■eim m÷guleikum sem til sta­ar eru ß svi­i jar­hita, skilgreind svŠ­i og ߊtlun fyrir m÷gulegar tilraunaboranir, og getu og mannau­ til a­ fylgja mßlum eftir ß nŠstu stigum til framlei­slu raforku. Heildarfjßrm÷gnun verkefnisins er 10 milljˇnir evra ß 5 ßra tÝmabili, e­a um 1.6 milljar­ur Ýslenskra krˇna.

 

Mikill ßhugi

═ upphafi ■essa verkefnis hefur ŮSS═ or­i­ vart vi­ mikinn ßhuga rÝkja ß a­ koma a­ samstarfinu, enda mikilvŠgt a­ kortleggja hvort m÷guleikar felast Ý nřtingu ■essarar au­lindar fyrir vi­komandi rÝki. Einstaka verk■Šttir eru skipulag­ir Ý gˇ­u og nßnu samstarfi vi­ vi­komandi stjˇrnv÷ld, sem skilgreina forgangssvŠ­i og ■arfir fyrir ■jßlfun. L÷ndin eru mislangt ß veg kominn Ý jar­hitamßlum, KenÝa stendur ■arna fremst, me­ jar­hitavirkjanir og umfangsmiklar ߊtlanir um frekari nřtingu, auk ■ess sem mikil ■ekking ß mßlefnum tengd jar­hita hefur or­i­ til Ý KenÝa, og hafa fj÷lmargir sÚrfrŠ­ingar ■a­an hloti­ ■jßlfun Ý Jar­hitahßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna. E■ݡpÝa er einnig me­ jar­hitavirkjun, og hefur ߊtlanir um a­ auka mj÷g raforkuframlei­slu frß jar­hita Ý nßnustu framtÝ­. Ínnur l÷nd eru skemmra ß veg komin, og sum er a­ taka fyrstu skrefin Ý a­ sko­a hvort tŠkifŠri felast Ý nřtingu ■essarar au­lindar. ═ ■essum fyrstu skrefum getur verkefni ŮSS═ veitt l÷ndunum mikilvŠga a­sto­ vi­ rannsˇknir sem og stu­ning vi­ a­ mˇta nau­synlega stefnuramma Ý kringum nřtingu au­lindarinnar.

 

Sj÷ ■jˇ­ir ˇska­ eftir samstarfi

Vinna vi­ framkvŠmd verkefnisins hefur veri­ Ý gˇ­um gangi ■a­ sem af er ßrinu, og hafa alls sj÷ l÷nd ˇska­ eftir ■ßttt÷ku, R˙anda, E■ݡpÝa, TansanÝa, MalavÝ, ┌ganda, B˙r˙ndÝ, og ZambÝa. A­ auki hefur ŮSS═ veri­ Ý samstarfi vi­ sendiskrifstofu Evrˇpusambandsins Ý R˙anda, vi­ undirb˙ning ß svŠ­isbundnu jar­hitaverkefni og rannsˇknum ß landamŠrum B˙r˙ndÝ, R˙anda og Austur Kongˇ. Evrˇpusambandi­ leggur til ■rjßr milljˇnir evra Ý verkefni­. ┴­ur h÷f­u jar­hitam÷guleikar B˙r˙ndÝ veri­ kortlag­ir me­ stu­ningi ŮSS═. ═ ■essu samstarfi hefur stu­ningur ŮSS═ nřst vi­ skilgreiningu og ˙tfŠrslu ß verkefninu ßsamt vinnu vi­ undirb˙ning og framkvŠmd ˙tbo­s fyrir verkefni­. Einnig mun ŮSS═ sty­ja vi­ ■jßlfun a­ila frß ■essum l÷ndum til a­ fylgja eftir framkvŠmd og eftirliti vi­ verkefni­.

 

R˙anda

═ R˙anda er stofnunin a­ ˙tfŠra samstarfi vi­ ■arlend stjˇrnv÷ld um stu­ning vi­ getuuppbyggingu Ý tengslum vi­ tilraunaboranir sem ߊtla­ar eru Ý R˙anda um mitt ■etta ßr. Ůar mun Jar­hitahßskˇli Sameinu­u Ůjˇ­anna annast ■jßlfun ß sÚrfrŠ­ingum frß R˙anda Ý řmsum ■ßttum er sn˙a a­ eftirliti og rannsˇknum tengdum jar­hitaborunum. ═ lok ■essa verkefnis er mi­a­ vi­ a­ sÚrfrŠ­ingar frß R˙anda geti sinnt eftirliti og rannsˇknum Ý tengslum vi­ ■Šr boranir sem vonandi fylgja Ý kj÷lfar tilraunaborana.

 

E■ݡpÝa

═ E■ݡpÝu er vinnur ŮSS═ Ý samstarfi vi­ ■arlendar stofnanir vi­ skilgreiningu ß umfangsmiklum stu­ningu vi­ ■rˇun jar­hita Ý landinu. Verkefnastjˇrar ICEIDA ßsamt sÚrfrŠ­ingum frß ═slenskum Orkurannsˇknum (═SOR) voru nřveri­ Ý E■ݡpÝu ■ar sem m÷gulegir sta­ir til jar­hitaleitar voru sko­a­ir og tŠknilegir ■Šttir var­andi rannsˇknir og ■jßlfun rŠddir. Mi­a­ er vi­ a­ annars vegar ver­i stutt vi­ jar­hitaleit Ý landinu, ■ar sem Ý framhaldinu eru ߊtla­ar tilraunaboranir, og hins vegar ver­i umfangsmikill ■ßttur sem snřr a­ ■jßlfun innlendra sÚrfrŠ­inga Ý řmsum ■ßttum sem sn˙a a­ ■rˇun og virkjun jar­hita. Mun ■jßlfunar■ßtturinn spanna allt frß vÝsindarannsˇknum til fjßrm÷gnunar og reksturs jar­hitaorkuvera. Mikill uppgangur hefur veri­ Ý E■ݡpÝu s.l. ßr og er virkjun jar­hita mikilvŠgur hluti ߊtlana ■eirra Ý aukinni fj÷lbreytni Ý raforkuframlei­slu, en megni­ af ■eirra rafmagni kemur frß vatnsaflsvirkjunum.

 

TansanÝa

N˙ fyrr ß ■essu ßri, heimsˇtti einnig sendinefnd frß ŮSS═ TansanÝa, Ý kj÷lfar bei­ni frß landinu um samstarf, ■ar var rŠtt vi­ stjˇrnv÷ld og a­ra veitendur ■rˇunara­sto­ar, og unni­ a­ fyrstu hugmyndum um m÷gulega a­komum stofnarinnar Ý jar­hitamßlum Ý landinu. ═ samstarfi vi­ Al■jˇ­abankann hafa fulltr˙ar ŮSS═ hafa einnig heimsˇtt SambÝu til a­ kynna verkefni­ og kynna sÚr st÷­u jar­hita ■ar Ý landi. Von er ß ■vÝ a­ frekari skref ver­i tekinn Ý ■essum tveimur l÷ndum sÝ­ar ß ßrinu.

 

Samstarf og samhŠfing

Ůar sem nokkrar stofnanir vinna n˙ a­ stu­ningi vi­ ■rˇun jar­hita Ý Austur AfrÝku er samstarf og samhŠfing mikilvŠgt atri­i Ý innlei­ingu verkefnis. ═ ■vÝ samhengi ß ŮSS═ gott samstarf vi­ Al■jˇ­abankann, Evrˇpusambandi­, AfrÝkusambandi­ og Umhverfisstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna. ═ tengslum vi­ jar­hita eru haldnir samrß­sfundir og mi­a­ er vi­ a­ ■essir a­ilar eigi me­ sÚr ÷flugt og gott samstarf til a­ tryggja framgang og m÷guleika til nřtingu jar­hita Ý ßlfunni. Verkefni ŮSS═ mi­ar einnig a­ ■vÝ a­ auka ■ekkingu stofnana ß m÷guleikum jar­hita Ý AfrÝku og mun stofnunin t.d. sty­ja vi­ ■jßlfun og frŠ­slu Ý tengslum vi­ jar­hita Ý samvinnu vi­ AfrÝkusambandi­. 

 

Kynningarfundur ß ═slandi

Fyrr ß ■essu ßri var einnig haldinn kynningarfundur um verkefni­ ß ═slandi fyrir fyrirtŠki og ßhugasama a­ila. ┴ fundinum voru kynntir helstu ■Šttir Ý framkvŠmd verkefnisins svo og m÷guleg a­koma fyrirtŠkja sem einkum felast Ý rß­gj÷f ß svi­i jar­hitarannsˇkna og ■jßlfunar, jar­hitaleit ß skilgreindum svŠ­um og ger­ ߊtlana um tilraunaboranir svo og framkvŠmd umhverfismats Ý tengslum vi­ m÷gulegar tilraunaboranir.

 

Sameinu­u ■jˇ­irnar benda ß lei­ Ý barßttunni gegn hungri:


Bj÷llur, p÷ddur og ÷nnur gˇmsŠt skordřr ß hvers manns disk

 

 

NeysluhŠf skordřr/ FAO
NeysluhŠf skordřr/ FAO

-Hva­ er Ý matinn Ý kv÷ld? Skordřr, er svari­. - Jß, takk, sama og ■egi­.

 

Sameinu­u ■jˇ­irnar hvetja til ■ess a­ vi­ bor­um (fleiri) skordřr. ═ nřrri skřrslu frß FAO, MatvŠla- og landb˙na­arstofnunar SŮ, segir a­ neysla ß skordřrum sÚ miklvŠg lei­ Ý barßttunni gegn hungri Ý heiminum. Erfi­asti hjallurinn Ý ■eirri vegfer­ sÚ hins vegar a­ yfirstÝga ■ß tilfinningu neytenda ß Vesturl÷ndum a­ skordřr sÚu yfirh÷fu­ ˇlystug og alls ekki mannamatur. Sameinu­u ■jˇ­irnar segja ß mˇti a­ ■au sÚu sneysafull af nŠringarrÝkum efnum og neysla ß skordřrum muni draga ˙r mengun. 

 

═ ■essari skřrslu FAO - Skordřr til manneldis: FramtÝ­arhorfur fyrir matvŠli og fŠ­u÷ryggi -  kemur fram a­ n˙ ■egar sÚu r˙mlega tveir milljar­ar manna sem leggi sÚr skordřr til munns og  bŠti ■ar me­ matŠ­i sitt. Geitungar, bj÷llur og ÷nnur skordřr sÚu "vannřtt" sem fŠ­a e­a fŠ­ubˇtarefni fyrir fˇlk og b˙pening. Bent er ß ■ß lei­ a­ setja ß fˇt skordřraeldi til ■ess a­ auka fŠ­u÷ryggi og nefndir eru jßkvŠ­ir umhverfis■Šttir Ý slÝkri framlei­slu, ÷ndvert vi­ t.d. dŠmiger­a svÝnarŠkt.

 

facebook
UM VEFT═MARITIđ

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105