SOS
gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 198. tbl.
8. maÝ 2013

Framvinduskřrsla um ■˙saldarmarkmi­in:

ŮÚttbřlismyndun dregur ˙r fßtŠkt og fŠrir ■rˇunarrÝki nŠr ■˙saldarmarkmi­um

gunnisal
Ljˇsmynd frß Kampala: gunnisal

ŮÚttbřlismyndum stu­lar a­ ■vÝ a­ lyfta fˇlki upp ˙r fßtŠkt og eykur lÝkur ß ■vÝ a­ ■˙saldarmarkmi­in nßist, segir Ý nřrri framvinduskřrslu um ■˙saldarmarkmi­ Sameinu­u ■jˇ­anna. Skřrslan er unnin af Al■jˇ­abankanum og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­num, kemur ˙t ßrlega og kallast Global Monitoring Report (GHR). Meginefni skřrslunnar a­ ■essu sinni er ■Úttbřlismyndun, fˇlksflutningar frß sveitum til borga, og ■ˇtt ni­ursta­an sÚ almennt jßkvŠ­ benda skřrsluh÷fundar ß a­ s˙ ■rˇun geti einnig leitt til mikillar fj÷lgunar Ýb˙a Ý fßtŠkrahverfum, aukinnar mengunar og meiri glŠpastarfsemi.

 

FßtŠkt og fßar borgir 

A­ mati skřrsluh÷funda er ■Úttbřlismyndun ß sÝ­ustu ßrum ein helsta ßstŠ­a ■ess a­ dregi­ hefur ˙r fßtŠkt Ý heiminum og fŠrt ■rˇunarrÝkin nŠr ■˙saldarmarkmi­in ß m÷rgum svi­um. Bent er ß a­ megni­ af v÷ruframlei­slu og ■jˇnustu sÚ Ý ■Úttbřli, um 80%, og ennfremur a­ ■jˇ­ir me­ hlutfallslega marga borgarb˙a - svo sem KÝna og margir ■jˇ­ir Ý Austur-AsÝu og Su­ur-AmerÝku - eigi stˇran ■ßtt Ý ■vÝ a­ draga ˙r ÷rbirg­ Ý heiminum. ┴ sama hßtt er bent ß ■jˇ­ir ■ar sem saman fer fßtŠkt og fßar borgir, me­al ■jˇ­a sunnan Sahara Ý AfrÝku og Ý Su­ur-AsÝu. ŮŠr ■jˇ­ir eigi einnig lengst Ý land me­ a­ nß ■˙saldarmarkmi­unum.

 

Ungbarnadau­i, hreinlŠti, vatn

Ungbarnadau­i er nefndur til marks um muninn ß sveit og borg. ═ Su­ur-AmerÝku og Mi­-AsÝu er ungbarnadau­i 8-9% lŠgri Ý ■Úttbřli en ˙ti ß landsbygg­inni, munurinn er 10-16% Ý Mi­-Austurl÷ndum og Nor­ur-AfrÝku, og mestur er munurinn Ý AfrÝku sunnan Sahara og Austur-AsÝu e­a 21%, hvorki meira nÚ minna.  Ůegar sko­a­ur er a­gangur a­ hreinlŠtisa­st÷­u er sama upp ß teningnum. ═ Su­ur-AsÝu hafa 60% Ýb˙a Ý ■Úttbřli a­gang a­ hreinlŠtisa­st÷­u en a­eins 28% sveitafˇlks. ═ sunnanver­ri AfrÝku hafa 42% Ýb˙a Ý borgum a­gang a­ hreinlŠtisa­st÷­u en a­ens 23% til sveita. Ůß kemur fram Ý skřrslunni a­ ßri­ 2010 hafi nßnast veri­ b˙i­ a­ sjß ÷llum Ýb˙um ■Úttbřlis Ý ■rˇunarrÝkjunum fyrir hreinu vatni, e­a 96%, me­an a­eins 81% Ýb˙a Ý sveitum hafa hreint vatn.

 

Ëst÷­vandi ■rˇun

┴ undanf÷rnum tveimur ßratugum hefur ■Úttbřlismyndun veri­ mj÷g hr÷­ Ý ■rˇunarrÝkjum og ekkert bendir til annars en a­ s˙ ■rˇun haldi ßfram Ý framtÝ­inni, segja h÷fundar skřrslunnar. Ůeir gera rß­ fyrir a­ mannfj÷lgun fram til ßrsins 2030 Ý ■rˇunarrÝkjunum ver­i 1.4 milljar­ur manna og a­ 96% ■eirra komi til me­ a­ b˙a Ý borgum. ١tt ■Úttbřlismyndun hafi Ý f÷r me­ sÚr jßkvŠ­a ■rˇun a­ m÷rgu leyti vara skřrsluh÷fundar vi­ ■vÝ a­ illa skipulag­ar borgir me­ lÚlega stjˇrnsřslu kalli ß offj÷lgun Ý fßtŠkrahverfum me­ aukinni mengun og aukinni glŠpastarfsemi.

 

Developing Countries Need to Harness Urbanization to Achieve the MDGs: IMF-World Bank report/ Al■jˇ­abankinn 

 

Urbanization is helping power people out of extreme poverty and assist delivering on the MDGs, says report/ Al■jˇ­abankinn 

 

Creating communities of slum dwellers in Uganda/ Al■jˇ­abankinn

 

Report Card/ WorldBank

 

2013 Education for All Global Monitoring Report: Teaching and Learning for Development/ EFA 

 Hulunni svipt af rÝkisleyndarmßlum Ý KÝna:

Gagnagrunnur um umfang ■rˇunarverkefna Ý AfrÝku

AidData: Tracking Chinese development aid
AidData: Tracking Chinese development aid
KÝnverjar hafa vari­ 75 millj÷r­um bandarÝskra dala Ý ■rˇunarverkefni Ý AfrÝku ß sÝ­asta ßratug, samkvŠmt vi­mestu rannsˇkn sem ger­ hefur veri­ ß umfangi kÝnverskrar ■rˇunara­sto­ar til ■essa. Stjˇrnv÷ld Ý KÝna veita afar takmarka­ar upplřsingar um ■rˇunarverkefni enda eru ■au talin til rÝkisleyndarmßla. Ůa­ eru bandarÝskir vÝsindamenn frß AidData sem svipta hulunni af starfsemi KÝnverja Ý AfrÝku ß svi­i ■rˇunarmßla og samkvŠmt gagnagrunninum - sem er a­ finna ß Netinu - eru verkefnin ß sÝ­asta ßratug, frß ßrinu 2000 til ßrsins 2011, alls 1700 Ý 50 rÝkjum. 
 

Fjßrhagsskuldbindingar KÝnverja eru umtalsvert meiri en ß­ur var tali­, en ■ˇ nokkru minni en BandarÝkjamanna sem l÷g­u til 90 milljar­a bandarÝskra dala til ■rˇunarsamvinnu Ý AfrÝku ß sama tÝmabili, samkvŠmt frÚtt The Guardian Ý Bretlandi. Ůar kemur fram a­ vÝsindamennirnir frß AidData hafi safna­ upplřsingum Ý gagnagrunninn ß ßtjßn mßna­a tÝmabili  og geri sÚr vonir um a­ notendur hans bŠti vi­ upplřsingum.

 

MargvÝsleg verkefni

ŮvÝ hefur l÷ngum veri­ haldi­ fram a­ stu­ningur kÝnverskra stjˇrnvalda vi­ ■rˇunarmßl Ý AfrÝku felist Ý lÝtt dulb˙inni ßsˇkn ■eirra Ý nßtt˙ruau­lindir ßlfunnar og birting gagnagrunnsins ß lÝkast til eftir a­ skapa enn frekari umrŠ­u um ßstŠ­urnar fyrir miklum umsvifum KÝna vÝ­s vegar Ý AfrÝku. Gagnagrunnurinn sřnir hins vegar a­ nßmuverkefni eru ekki m÷rg og mestu fjßrmunirnir fara Ý verkefni ß svi­i samg÷ngu- og orkumßla. Gagnagrunnurinn lei­ir lÝka Ý ljˇs a­ KÝnverjar hafa vari­ milljˇnum dala Ý verkefni ß svi­i heilbrig­is-, mennta- og menningarmßla.

 


Mikill hagv÷xtur Afriku■jˇ­a:

Mi­a­ vi­ hagv÷xtinn dregur ekki nŠgilega hratt ˙r fßtŠkt

gunnisal
Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal

 

Fjˇr­ungur AfrÝku■jˇ­a sunnan Sahara er me­ yfir 7% ßrlegan hagv÷xt - ■a­ setur ■au Ý flokk me­ hagkerfum sem vaxa hva­ hra­ast Ý heiminum. Me­altalshagv÷xtur AfrÝku■jˇ­a sunnan Sahara er 4,7%. Ef Su­ur-AfrÝka er tekin ˙t ˙r j÷fnunni er hagv÷xtur landanna 5,8% sem er t÷luvert meira en me­altalsv÷xtur ■rˇa­ra rÝkja sem er 4,9%. Ůetta er me­al ■ess sem dregi­ er fram Ý Africa┤s Pulse frß Al■jˇ­abankanum, riti sem kemur ˙t tvisvar ß ßri og rřnir Ý efnahagslega ■rˇun ßlfunnar.

 

"Stˇra myndin sem birtist Ý g÷gnum okkar sřnir a­ hagkerfin Ý AfrÝku hafa vaxi­ hratt og jafnframt sřna ■au a­ ■a­ dregur ˙r fßtŠkt," segir Shanta Devarajan yfirhagfrŠ­ur Al■jˇ­abankans og a­alh÷fundur Africa┤s Pulse.

┴rangurinn Ý barßttunni gegn sßrafßtŠkt er augljˇs.  ┴ ßrunum 1996 til 2010 fŠkka­i ■eim sem lifa undir fßtŠktarvi­mi­um Sameinu­u Ůjˇ­anna - 1,25 dollara ß dag -  ˙r 58% ni­ur Ý 48,5%.  T÷lur um ungbarndau­a eru lÝka upp÷rvandi, ßri­ 1990 lÚtust 178 af hverjum 1000 b÷rnum fyrir fimm ßra aldur samanbori­ vi­ 109 ßri­ 2011. MŠ­radau­i hefur auk ■ess dregist saman ˙r 850 dau­sf÷llum ß hverjar hundra­ ■˙sund fŠ­ingar ßri­ 1990 ni­ur Ý 500 dau­sf÷ll ß hverjar hundra­ ■˙sund fŠ­ingar ßri­ 2010.

 

Margar hindranir

Ůrßtt fyrir ßkve­nar vÝsbendingar um a­ AfrÝka sÚ ß mikilli upplei­ eru enn margar hindranir ß veginum til aukinna lÝfsgŠ­a ˙t ˙r sßrafßtŠkt, segir Ý Africa┤s Pulse. Ů˙saldamarkmi­um Sameinu­u ■jˇ­anna, sem ßtti a­ nß ßri­ 2015, ver­ur sennilega fŠstum nß­ Ý AfrÝku sunnan Sahara. Hins vegar er ljˇst a­ me­ ßframhaldandi umbˇtum og efnahagslegum uppvexti mun markmi­unum ver­a nß­ fljˇtlega eftir ßri­ 2015.

 

Makhtar Diop, varaforseti Al■jˇ­abankans Ý AfrÝku, segir a­ mikil tŠkifŠri felist fyrir AfrÝku Ý orkui­na­i og landb˙na­arframlei­slu. "┴n rafmagns og aukinni framlei­slu Ý landb˙na­i getur AfrÝka ekki blˇmstra­", segir Diop. "Gˇ­u frÚttirnar eru ■Šr a­ rÝkisstjˇrnir Ý AfrÝku eru sta­rß­nar Ý a­ nß gˇ­um ßrangri."  

MŠ­ravÝsitala Ý skřrslu Save The Children:
Fyrsti sˇlarhringur barnsins sß hŠttulegasti
Fyrstu mÝn˙turnar Ý lÝfi mŠ­ra me­ nřfŠdd b÷rn sÝn/ Save The Children
Fyrstu mÝn˙turnar Ý lÝfi mŠ­ra me­ nřfŠdd b÷rn sÝn/ Save The Children

Best er a­ ala barn Ý Finnlandi og verst Ý Austur-Kongˇ samkvŠmt nřrri skřrslu sem Barnaheill (Save the Children) hafa gefi­ ˙t. ┴ hverjum degi deyja 800 konur ß me­g÷ngu e­a af barnsf÷rum Ý heiminum. Fj÷rutÝu milljˇnir kvenna fŠ­a b÷rn ßn a­sto­ar fagfˇlks. Ůetta kemur fram Ý frÚtt ß vef upplřsingaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna fyrir Vestur-Evrˇpu en Ý skřrslunni um st÷­u mŠ­ra Ý heiminum er sjˇnum beint a­ heilbrig­i nřbura.

 

Skřrslan ber heiti­ "A­ lifa af fyrsta daginn" og ■ar kemur fram a­ fyrsti dagur barnsins er sß hŠttulegasti Ý nŠrri ÷llum rÝkjum og a­ r˙mlega ein milljˇn barna lifir ekki af fŠ­ingardaginn. Ůri­jungur ■essara dau­sfalla eru Ý Indlandi. 


Nor­url÷ndin og Holland Ý efstu sŠtunum

"═ skřrslunni er MŠ­ravÝsitala sem sřnir hvar er best og hvar er verst a­ a­ ala barn og er byggt ß heilsugŠslu, menntun, efnahag og pˇlitÝskri ■ßttt÷ku. Nor­url÷nd bera af og hreppir Finnland, efsta sŠti­ en ■ar ß eftir koma SvÝ■jˇ­, Noregur og ═sland. Danm÷rk er Ý sj÷tta sŠti en Holland brřtur upp hˇp Nor­urlandanna og skipar sÚr Ý fimmta sŠti­," segir Ý frÚttinni.

 

Ůjˇ­ir sunnan Sahara Ý AfrÝku Ý ne­stu sŠtunum

Ůar kemur ennfremur fram a­ Ý tÝu ne­stu sŠtunum eru rÝki Ý AfrÝku sunnan Sahara, Austur-Kongˇ, SˇmalÝa, Sierra Leone, MalÝ, NÝger, Mi­-AfrÝkulř­veldi­, GambÝa, NÝgerÝa, Tsjad og FÝlabeinsstr÷ndin. "A­ me­altali deyr ■rÝtugasta hver kona af ors÷kum sem tengjast me­g÷ngu e­a fŠ­ingu. Sj÷unda hvert barn deyr fyrir fimmta afmŠlisdaginn. SamkvŠmt skřrslunni er nŠringarskortur ein helsta ßstŠ­a mikils mŠ­ra- og barnadau­a Ý ■essum rÝkjum," segir Ý frÚttinni.

 

EIN MILLJËN BARNA L┴TAST FYRSTA SËLARHRINGINN/ Barnaheill 

 

Finland 'world's best place to be a mother'/ Telegraph 

 

Democratic Republic of Congo is 'world's toughest place to be a mother'/ Telegraph 

 

M°dre med d°dsangst f°r f°dselen/ Bistandsaktuelt 

 

Vissi a­ ■Šr vŠru Ý ÷ruggum h÷ndum/ Mbl.is 

 

MarÝa Erla afhenti forseta MalavÝ tr˙na­arbrÚf sem sendiherra

JB  
MarÝa Erla Marelsdˇttir svi­sstjˇri ■rˇunarsamvinnusvi­s utanrÝkisrß­u-neytisins afhenti Ý sÝ­ustu viku Joyce Banda forseta MalavÝ tr˙na­arbrÚf sitt sem sendiherra, me­ a­setur ß ═slandi. Joyce Banda birti ■essa mynd ß FÚsbˇkarsÝ­u sinni samdŠgurs.
DavÝ­ Bjarnason rß­inn verkefnastjˇri Ý svŠ­asamstarfi

 

DB  

DavÝ­ Bjarnason, doktor Ý mannfrŠ­i me­ meistaragrß­u Ý umhverfismßlum, hefur veri­ rß­inn verkefnastjˇri Ý svŠ­asamstarfi ß a­alskrifstofu Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý ReykjavÝk. 

 

DavÝ­ starfa­i ßrin 2008 til 2010 sem verkefnastjˇri fÚlagslegra verkefna Ý NamibÝu fyrir ŮSS═ og sÝ­an sem ■rˇunarstjˇri hjß Samskiptami­st÷­ heyrnarlausra og heyrnarskertra vi­ ■rˇun ß nřju upplřsingakerfi Ý tßknmßli,  SignWiki, sem hefur veri­ innleitt Ý TansanÝu og NamibÝu, auk ═slands. ┴­ur haf­i DavÝ­ starfa­ vi­ verkefnastjˇrnun og vi­skipta■rˇun hjß Landmat og sinnt stundakennslu vi­ Hßskˇla ═slands.  

 

SÝ­astli­i­ ßr hefur DavÝ­ starfa­ sem svi­sstjˇri verkefnaundirb˙nings ß a­alskrifstofu ŮSS═ og hefur Ý ■vÝ starfi m.a. komi­ a­ undirb˙ningi verkefna ß svi­i jar­hita, fiskimßla, heilbrig­ismßla, vatns- og hreinlŠtismßla og menntamßla.

 

Capacent Gallup sß um rß­ningarferli­.

 

JßkvŠ­ ums÷gn DAC um Ýslenska ■rˇunarsamvinnu

 

  dac

Ůrˇunarsamvinnunefnd Efnahags- og framfarastofnunarinnar (OECD/DAC) hefur unni­ ˙ttekt ß ■rˇunarsamvinnu ═slands, eins og ß­ur hefur veri­ sagt frß Ý Heimsljˇsi. ═ frÚtt ß heimasÝ­u utanrÝkisrß­uneytis segir a­ ni­urst÷­ur ˙ttektarinnar sÚu mj÷g jßkvŠ­ar Ý gar­ ■rˇunarsamvinnu ═slands og ■ar komi fram a­ h˙n byggist ß traustum grunni, komi vel ˙t Ý samanbur­i vi­ nokkur ■eirra a­ildarrÝkja ■rˇunarsamvinnunefndarinnar sem ■yki standa sig hva­ best ß ■essu svi­i. Ůß er tali­ lofsvert a­ ═sland hafi skřr markmi­ um a­ auka framl÷g til ■rˇunarsamvinnu ■rßtt fyrir erfi­ar efnahagslegar a­stŠ­ur.

 

FrÚtt utanrÝkisrß­uneytis 

  
┴hugavert

-
-
-
STC
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

AfrÝka Ý Morgunglugganum

FÚlagi­ AfrÝka 20:20 er komi­ Ý samstarf vi­ R┌V um umfj÷llun um mßlefni AfrÝku Ý morgun˙tvarpi Rßsar 1 - ■Šttinum Morgunglugganum ß mßnud÷gum. Stefnt er a­ ■vÝ a­ fß einhvern sem ■ekkir til mßlefna AfrÝku Ý vi­tal vi­ Hrafnhildi Halldˇrsdˇttur ß hverjum mßnudagsmorgni Ý allt sumar. Jafnframt ver­ur leikin afrÝsk tˇnlist. Ůetta samstarf hˇfst Ý sÝ­ustu viku og Ý fyrrdag kom Pßll Stefßnsson ljˇsmyndari Ý ■ßttinn og fjalla­i um nor­ur MalÝ, m.a. Timb˙kt˙.

Heimsljˇs hvetur lesendur til a­ fylgjast me­ ■essu lofsver­a framtaki en hÚr eru slˇ­ir ß fyrstu tv÷ innsl÷gin

 

29. aprÝl


FrŠ­igreinar

-
-
-
-

FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

FŠ­ingardeild Ý LÝlongve

- eftir Gu­laugu Erlendsdˇttur Ý MalavÝ

 

GE

Sumari­ 2011 flutti Úg ßsamt eiginmanni mÝnum og syni til MalavÝ Ý sunnanver­ri AfrÝku. Fljˇtlega eftir a­ Úg flutti hinga­ hˇf Úg a­ starfa me­ IWAM, International Women Association of Malawi. ╔g lÝt ß ■a­ sem forrÚttindi a­ starfa me­ ■essum samt÷kum ■vÝ Ý gegnum ■au hef Úg fengi­ a­ kynnast MalavÝ og Mal÷vum ß mj÷g nßinn hßtt.

 

Ein kunningjakona mÝn hÚr Ý MalavÝ, Harriett a­ nafni, er forma­ur Samtaka malavÝskra hj˙krunarfrŠ­inga og hittumst vi­ yfir kaffibolla um daginn ■ar sem h˙n sag­i mÚr frß řmsum verkefnum sem ■essi samt÷k vinna a­. Eitt af ■vÝ er a­ ■jßlfa hj˙krunarfrŠ­inga og ljˇsmŠ­ur og undirb˙a ■Šr Ý a­ fara ˙t Ý ■orpin Ý kringum landi­, ■ar sem a­stŠ­ur eru vŠgast sagt frumstŠ­ar. Ennfremur sty­ja samt÷kin vi­ baki­ ß ■eim hj˙krunarfrŠ­ingum og ljˇsmŠ­rum sem vilja setja ß laggirnar eigin heilsugŠslu e­a fŠ­ingardeild til a­ nß til fleiri kvenna.

 

Ůar sem mikill skortur er hÚr ß fŠ­ingardeildum og heilsugŠslum eru heimafŠ­ingar mj÷g algengar og sjß oftast sjßlfmennta­ar ljˇsmŠ­ur um heimafŠ­ingarnar. Jafnframt fara ver­andi mŠ­ur sjaldan Ý mŠ­rasko­un. Ůetta tvennt, ■.e. heimafŠ­ingar og lÝtil sem engin mŠ­rasko­un, eru helstu ßstŠ­ur fyrir hßu hlutfalli mŠ­radau­a Ý MalavÝ, samkvŠmt Harriett.

 

Ůegar upp koma vandamßl vi­ fŠ­ingar er ekki ˇalgengt a­ ver­andi mˇ­ir sÚ flutt Ý hjˇlb÷rum, me­ barni­ hßlf- e­a alkomi­ ˙t, ß nŠsta sj˙krah˙s. Ůi­ geti­ rÚtt Ýmynda­ ykkur hvernig slÝkt endar oftast fyrir bŠ­i mˇ­ur og barn.

 

Til a­ draga ˙r mŠ­ra- og ungbarnadau­a, b÷nnu­u yfirv÷ld fŠ­ingar Ý heimah˙sum og a­ sjßlfmennta­ar ljˇsmŠ­ur tŠkju ß mˇti b÷rnum. En ■ar sem enn er mikill skortur ß fŠ­ingardeildum Ý ■orpum landsins og starfandi ljˇsmŠ­rum og hj˙krunarfrŠ­ingum ■ß var­ ljˇst a­ frß ■essum l÷gum var­ a­ hverfa og halda konur n˙ ßfram a­ eiga b÷rnin sÝn heima og leita til ■eirra sjßlfmenntu­u.

 

Harriett bau­ mÚr a­ heimsŠkja fŠ­ingardeild Ý einu hverfi borgarinnar sem samt÷kin hennar h÷f­u hjßlpa­ a­ koma ß laggirnar. Ůetta er mj÷g fj÷lmennt, en a­ sama skapi fßtŠkt hverfi. Ůessi fŠ­ingardeild var stofnsett ßri­ 2008 af konu a­ nafni Charity. Charity er ljˇsmˇ­ir a­ mennt og haf­i unni­ sem slÝk Ý m÷rg ßr. H˙n vann miki­ Ý ■essu hverfi og fˇr ■ß heim til kvennanna ■egar komi­ var a­ fŠ­ingu. Engin fŠ­ingardeild var Ý hverfinu og ■a­ er ■ˇ nokkur vegalengd a­ nŠsta sj˙krah˙si svo heimafŠ­ingar voru almennar. 

 

┴ ■essum fimm ßrum sÝ­an Charity opna­i hefur h˙n teki­ ß mˇti meira en fj÷gur ■˙sund b÷rnum og blessunarlega hefur engin mˇ­ir dßi­ hjß henni Ý fŠ­ingu. Charity fÚkk styrk frß FÚlagi skoskra hj˙krunarfrŠ­inga og gat keypt sÚr lÝtinn bÝl til a­ geta komi­ konunum ß spÝtala ef og ■egar vandamßl koma upp Ý fŠ­ingu.

 

Ůa­ var mj÷g frˇ­legt a­ fß a­ sko­a a­stŠ­ur ß ■essari fŠ­ingardeild og hÚr fylgja nokkrar myndir sem Úg tˇk.


GE Ůetta er fŠ­ingardeildin, Chipatala. Auk fŠ­ingardeildar, bř­ur Charity upp ß mŠ­rasko­un, ungbarnaeftirlit, eftirsko­un fyrir mŠ­urnar, eins veitir h˙n mŠ­rum rß­gj÷f um hva­a getna­arvarnir eru Ý bo­i og hva­ hentar hverri og einni. H˙n hvetur fe­ur til a­ mŠta Ý slÝka rß­gj÷f en ■a­ ver­ur a­ vi­urkennast a­ ■eir eru ekki nˇgu duglegir a­ mŠta. Eins hvetur Charity fe­urna til a­ vera vi­stadda fŠ­ingar til a­ gera sÚr grein fyrir ■vÝ hva­ mˇ­irin ■arf a­ ganga Ý gegnum og til a­ řta undir a­ ■eir myndi strax tengsl vi­ nřfŠdd b÷rn sÝn.

 

═ lok hvers mßna­ar ■arf Charity a­ gefa yfirv÷ldum skřrslu ■ar sem fram kemur fj÷ldi fŠ­inga, aldur mˇ­ur, hve m÷rg b÷rn mˇ­irin ß, hvernig fŠ­ingin gekk, voru notu­ lyf og ef svo hva­a lyf, og fleira Ý ■eim d˙r.

  
═ bakgar­inum er ■essi "fylgju-hola". Ůa­ er mikilvŠgt a­ losa sig vi­ fylgjurnar ß hreinlegan og ÷ruggan hßtt. Ůarna stendur Charity ofan ß fylgjuholunni. Ůetta er dj˙p hola me­ steinhellu ofan ß og ■arna er ÷llum fylgjum hent ofan Ý. Einu sinni Ý viku er svo hellt klˇr yfir til a­ varna ■vÝ a­ ■a­ komi lykt e­a flugur. Ůa­ er mj÷g mikilvŠgt a­ enginn viti hvar fylgjunum er farga­ ■vÝ ■Šr eru nota­ar Ý alls kyns skottulŠkningar og galdraathafnir og eru ■vÝ mj÷g eftirsˇttar.

 

Charity rukkar MK1.000 fyrir hverja fŠ­ingu, sem gera um 380 Ýslenskar kr ß gengi dagsins. Hins vegar eru mj÷g fßar konur sem hafa efni ß a­ borga og ekki sendir h˙n mŠ­urnar Ý burtu ■ˇ ■Šr eigi engan pening.

 

Charity og hennar fŠ­ingardeild eru ekkert einsdŠmi hÚr Ý MalavÝ. Ůa­ eru ■ˇ nokkrar ljˇsmŠ­ur sem eru a­ gera svipa­a hluti og h˙n. A­ mÝnu mati eru ■a­ ■essar konur sem eru hinar s÷nnu hetjur. Ůa­ er a­dßunarvert hvernig ■Šr vi­halda orkunni til a­ gera ■etta daginn ˙t og daginn inn alla daga ßrsins Ý m÷rg ßr. ŮŠr fß engin laun, og flestar borga margt ˙r eigin vasa. Endalausar ßhyggjur af ■vÝ hva­an ■Šr fß pening til a­ halda ßfram nŠsta mßnu­ hlřtur a­ vera lřjandi. En einhvern veginn halda ■Šr ßfram og eru alltaf brosandi og Ý gˇ­u skapi. 

 

 

 

Flˇ­ Ý MˇsambÝk valda tjˇni enn og aftur, hvers vegna?


- eftir ┴g˙stu GÝsladˇttur umdŠmisstjˇra ŮSS═ Ý MˇsambÝk

 

MˇsambÝk er ß svŠ­i sem reglulega ver­ur fyrir bar­inu ß nßtt˙ru÷flunum. ┴ sÝ­astli­num fimmtÝu ßrum hafa til dŠmis 10 sinnum veri­ alvarlegir ■urrkar, 20 sinnum slŠm flˇ­ og hßtt Ý 20 hitabeltisstormar hafa skolli­ ß landinu.

 

SvŠ­in, sem oftast ver­a illa ˙ti vegna flˇ­a eru annars vegar dalverpi­ sem umlykur SambesÝ ßna ( e. Zambezi valley) og hinsvegar lßglendi Ý sunnanver­u landinu, Ý Gasa fylki, ß (ne­ra) vatnasvŠ­i Limpopo ßrinnar. ═ bß­um tilfellum eiga ßrnar uppt÷k sÝna ß stˇru svŠ­i og fallhŠ­in er mikil.

 

VatnasvŠ­i Limpopo (e. Limpopo basin) er a­ jafna­i Ý 840 metra hŠ­ og nŠr alls yfir 400 ■˙sund ferkÝlˇmetra Ý fjˇrum l÷ndum eins og sÚst ß myndinni. Nßnari upplřsingar mß finna hÚr


Ne­ra vatnasvŠ­i Limpopo og Sambezi (Ý MˇsambÝk) einkennast af grˇskumiklu undirlendi. ┴ mesta rigningatÝmanum Ý jan˙ar/febr˙ar er mikil ˙tkoma og lßglendi­ oft undir vatni Ý nokkrar vikur. ┴ me­an notast bŠndur vi­ rŠktunarsvŠ­i sem standa dßlÝti­ hŠrra.  Svo sjatnar vatni­ og skilur eftir sig frambur­/ßbur­ ß ÷krunum sem ■ß eru tilb˙nir fyrir nŠsta uppskerutÝmabil.  Svona gengur lÝfi­ Ý venjulegu ßrfer­i.  Ůess mß geta a­ ß lßglendinu Ý Gasa fylki, einkum Ý kringum ChockvÚ, er umfangsmiki­ net ßveitu- og frßveituskur­a sem nß oftast a­ verja mannvirki.

 

Stundum koma ÷flugir hitabeltis stormar og lŠg­ir upp a­ landinu og valda usla ß sjˇ og landi.  ┴ ßrinu 2012 komu til dŠmis ■rÝr slÝkir upp a­ nor­anver­u landinu (frß Madagaskar) og ey­il÷g­u m.a. rŠkjuvertÝ­ina ß Sˇfala grunninu.  Oftast beygja svo stormarnir frß landinu og halda su­ur ß bˇginn.  Vandamßlin byrja fyrir alv÷ru ■egar hitabeltis lŠg­irnar ■eytast til nßgrannalandanna SvasÝlands, Su­ur AfrÝku og Simbabve me­ ßframhaldandi ˙rhelli.  Ůessi l÷nd eru nefnilega a­ t÷luver­um hluta sta­sett ß hßslÚttu, ■ar sem ÷ll v÷tn liggja til austurs ■.e. MˇsambÝk.  ═ e­lilegu ßrfer­i er ˙rkoman Ý sunnanver­ri AfrÝku a­ mestu bundin vi­ rigningatÝmann, frß oktˇber og fram Ý aprÝl, og ■vÝ er nau­synlegt fyrir safna regnvatninu Ý uppist÷­ulˇn, til a­ hafa nŠgt drykkjarvatn og geta v÷kva­ akrana. ┴ vatnasvŠ­i Limpopo eru ß anna­ hundra­ stÝflur flestar Ý Su­ur AfrÝku og Simbabve.  Eftir mikil ˙rhelli, fyllast stÝflurnar og nau­synlegt er a­ hleypa vatninu ni­ur ßrfarveginn.

 

ag
Ekki er gert rß­ fyrir eins mikilli hagvaxtar dřfu vegna flˇ­anna Ý ßr, EIU spßir einungis 0,5 % lŠkkun.

Um mi­jan jan˙ar 2013 sendu Almannavarnir Ý MˇsambÝk (e. Disaster Management Coordination Council)  frß sÚr vi­v÷run vegna flˇ­ahŠttu, (orange alert) ■vÝ  ˇvenjumiki­ haf­i rignt Ý sunnanver­u landinu.  HŠttußstandi (red alert) var svo lřst yfir ■ann 22 jan˙ar, en dagana ß undan haf­i veri­ miki­ ˙rhelli Ý austanver­ri Su­ur AfrÝku, sem olli hlaupi Ý Limpopo ßnni. HŠkka­i vatnsbor­ ßrinnar um 8 metra ß ne­ra vatnasvŠ­i hennar Ý Gasa fylki Ý MˇsambÝk me­ skelfilegum aflei­ingum.  Einnig ur­u alvarleg flˇ­ Ý kringum Sambesi  ßna um mi­bik landsins, sem m.a. ullu skemmdum ß jßrnbrautalÝnunni frß Tete til Beira og ■riggja vikna r÷skun ß kolaflutningum.  Alls er tali­ a­ 117 manns hafi lßti­ lÝfi­ ß yfirstandandi regntÝmabili. Sem betur fer var­ ekki jafn miki­ manntjˇn Ý ■essum flˇ­um og ßri­ 2000 og mß sjßlfsagt ■akka ■a­ stˇrbŠttu almannavarna kerfi Ý landinu.

 

Flˇ­in miklu Ý jan˙ar ßri­ 2000 eru eflaust m÷rgum enn Ý fersku minni og frÚttamyndir af litla barninu sem fŠddist uppi Ý trÚ bßrust um alla heimsbygg­ina.  ═ ■eim nßtt˙ruhamf÷rum fˇrust 700 manns og grÝ­arlegar skemmdir voru ß mannvirkjum og rŠktarlandi.  MˇsambÝk stßtar af einum mesta hagvexti Ý heiminum ß sÝ­ast li­num 15 ßrum, en ßri­ 2000 sˇpa­ist allur v÷xtur ˙t ß haf eins og sÚst ß myndinni (upplřsingar frß Al■jˇ­abankanum).   
 
 

 

facebook
UM VEFT═MARITIđ

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105