HK
gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 195. tbl.
10. aprÝl 2013

═sland komi­ ß korti­!

LŠkkun anna­ ßri­ Ý r÷­ ß opinberum framl÷gum til ■rˇunarmßla Ý heiminum 

dac
═sland ß fyrsta sinn ß lista OECD yfir opinber framl÷g til ■rˇunarmßla sem reiknu­ eru sem hlutfall af ■jˇ­artekjum. GrŠna lÝnan til hŠgri sřnir vi­mi­ Sameinu­u ■jˇ­anna, 0.7%.


Opinber framl÷g til ■rˇunarsamvinnu Ý heiminum drˇgust saman um fj÷gur prˇsent ßri­ 2012 mi­a­ vi­ ßri­ ß undan. Ůetta er anna­ ßri­ Ý r÷­ sem framl÷g lŠkka en Ý fyrra var­ tveggja prˇsenta samdrßttur, a­ ■vÝ er fram kemur Ý yfirliti Efnahags- og framfarastofnunarinnar, OECD. ═sland er n˙ Ý fyrsta sinn ß listanum yfir framlagsrÝki eftir inng÷nguna Ý ■rˇunarsamvinnunefndina (DAC) Ý sÝ­asta mßnu­i. Vi­ erum me­al ■eirra ■jˇ­a sem verja hlutfallslega hva­ minnstum fjßrmunum til ■rˇunarmßla e­a li­lega 0.20%. Til ■ess er hins vegar teki­ a­ ═sland er Ý hˇpi fßeinna rÝkja sem auka framl÷g milli ßra. GrŠna lÝnan sřnir vi­mi­ Sameinu­u ■jˇ­anna, 0.7%, en a­eins fimm ■jˇ­ir sřna ■ß rausn a­ veita hlutfallslega meira til barßttunar gegn fßtŠkt Ý heiminum.

 

Opinberu framl÷g ■jˇ­anna 25 nßmu ß sÝ­asta ßri tŠplega 126 millj÷r­um bandarÝskra dala e­a a­ me­altali 0,29% ■jˇ­artekna. Frß ßrinu 2010 hafa framl÷gin dregist saman um 6% og samdrßtturinn ß sÝ­asta ßri var sß mesti frß ßrinu 1997. A­ mati OECD er skřringanna a­ leita Ý vi­varandi efnahagskreppu, einkum ß evrusvŠ­inu, sem hefur leitt til ■ess a­ margar rÝkisstjˇrnir Evrˇpusambandslanda hafa skori­ ni­ur framl÷g til ■rˇunarmßla. Ůß vekur OECD athygli ß ■vÝ a­ framl÷g hafa Ý vaxandi mŠli fari­ frß fßtŠkustu rÝkjunum til me­altekjurÝkja Ý austurl÷ndum fjŠr og Mi­- og Su­ur-AsÝu, lÝkast til a­ mestu leyti sem vÝkjandi lßn.

 

UggvŠnleg ■rˇun

Angel GurrÝa, framkvŠmdastjˇri OECD, er uggandi yfir ■essari samdrßttar■rˇun og aflei­ingum hennar fyrir fßtŠkustu rÝkin, ■au sem raunverulega eru Ý mestri ■÷rf fyrir a­sto­. H˙n segir hins vegar ßnŠg­ me­ a­ ■rßtt fyrir efnahags■rengingar auki nÝu ■jˇ­ir framl÷g til ■rˇunarsamvinnu, m.a. ═sland.

 

Ůrßtt fyrir samdrßttinn Ý heildarframl÷gum sřna t÷lur OECD a­ framl÷g til tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu hŠkku­u milli ßra um 2% sem ■ř­ir a­ framl÷g til marghli­a a­sto­ar og skylduframl÷g til al■jˇ­astofnana ur­u mestanpart fyrir bar­inu ß ni­urskur­i til mßlaflokksins. T÷lurnar sřna reyndar a­ framl÷g til tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu Ý sunnanver­ri AfrÝku drˇgust saman um 8% mi­a­ vi­ ßri­ 2011 og samdrßtturinn nam 10% Ý AfrÝku Ý heild.

 

UpphŠ­ir og hlutfall

BandarÝkin, Bretland, Ůřskaland, Frakkland og Japan voru lÝkt og ß­ur stŠrstu veitendur opinberrar al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu ■egar horft er ß fjßrhŠ­ir en ■egar hlutfalli­ af ■jˇ­artekjum er sko­a­ er myndin ÷nnur: ■ß eru Nor­url÷ndin, SvÝ■jˇ­, Noregur og Danm÷rk, ßsamt L˙xemb˙rg og Hollandi ■au einu sem verja meira en 0.7% til ■rˇunarmßla. Mesta hŠkkun milli ßra var hjß Su­ur-Kˇreru um 17.6%, L˙xemb˙rg bŠtti 9.8% vi­ framl÷gin, ┴stralÝa 9.1%, AusturrÝki 6.1% og ═sland 5.7%.

 

Framl÷gin drˇgust ß hinn bˇginn saman hjß fimmtßn ■jˇ­um. Ni­urskur­urinn mestur hjß Spßni, 49.7%, Grikklandi 17% og Port˙gal 13.1%, en ■essi ■rj˙ l÷nd hafa ÷ll ßtt Ý miklum efnahagslegum ■rengingum.

Eric Solheim, nřr forma­ur DAC, hvetur ■jˇ­irnar sem a­ild eiga a­ ■rˇunarsamvinnunefndinni til ■ess a­ standa vi­ gefin fyrirheit og segir ■a­ ekki ˇm÷gulegt ■rßtt fyrir ytri skilyr­i Ý efnahagsmßlum. Hann bendir ß rÝkisstjˇrn Bretlands sem sam■ykkt fjßrl÷g me­ hŠkku­um framl÷gum til ■rˇunarmßla sem gera ■a­ a­ verkum a­ Bretar nß 0.7% vi­mi­i Sameinu­u ■jˇ­anna ß nŠsta ßri.

 

Solheim segir kannanir ß opinberum framl÷gum ■essa ßrs sřna a­ framl÷gin fari aftur lÝtillega hŠkkandi.

 

Eurozone crisis and austerity take toll on aid to developing world/ TheGuardian 

 

Aid dropping as donors become 'risk averse', claims OECD/ TheGuardian 

 

Sveriges bistňnd kvar i toppen/ SIDA 

 

Evrˇpuskřrsla um ■rˇunarmßl (ERD 2013) komin ˙t:

Til a­ minnka fßtŠkt ■arf a­ fj÷lga st÷rfum og draga ˙r ˇj÷fnu­i

 

Kynningarmyndband um ERD skřrsluna sem fjallar um nř ■rˇunarmarkmi­ eftir 2015.
Kynningarmyndband um ERD skřrsluna sem fjallar um nř ■rˇunarmarkmi­ eftir 2015.
 

Til ■ess a­ ˙trřma fßtŠkt ■arf al■jˇ­asamfÚlagi­ a­ beita sÚr ß fleiri svi­um en ■eim sem ■˙saldarmarkmi­in nß til, segir Ý nřrri Evrˇpuskřrslu um ■rˇunarmßl, European Report on Development. ═ skřrslunni - sem unnin er af ■remur frŠ­astofnunum Ý Evrˇpu - er l÷g­ ßhersla ß a­ fßtŠkt eigi a­ vera ■ungami­ja nřrra ■rˇunarmarkmi­a en skřrsluh÷fundar telja mikilvŠgt a­ rß­ast a­ rˇtum ÷rbirg­arinnar me­ ■vÝ a­ beita nřrri nßlgun og kappkosta a­ fj÷lga st÷rfum, draga ˙r ˇj÷fnu­i og finna sjßlfbŠrar lausnir.

 

erd2013
ForsÝ­a ERD skřrslunnar

Eignarhald lykilatri­i

Skřrsluh÷fundar rřndu Ý ˇlÝka reynslu fj÷gurra ■jˇ­a - Nepal, R˙anda, FÝlabeinsstrandarinnar og Per˙ - og draga fram eitt atri­i ÷­rum mikilvŠgara: eignarhald vi­komandi ■jˇ­ar. Ůeir leggja einnig ßherslu ß a­ nř ■rˇunarmarkmi­ einblÝni ekki eing÷ngu ß markmi­ heldur einnig lei­ir a­ markmi­um.

 

═ skřrslunni eru rÝkar ■jˇ­ir hvattar til samstarfs ß svi­um sem talin eru mikilvŠg fyrir ■rˇun eins og umbŠtur Ý regluverkum al■jˇ­legrar fjßrmßlastarfsemi, vi­skiptum, fˇlksflutningum og loftslagsbreytingum.

 

FrŠ­stofnanirnar ■rjßr sem unnu skřrsluna voru Overseas Development Institute (ODI), The European Council for Development Policy Management (ECDPM) og the German Develpment Institute (DIE).  Nřja skřrslan er s˙ fjˇr­a Ý r÷­inni sem kemur ˙t ß vegum Evrˇpusambandsins ß jafnm÷rgum ßrum en hlutverk skřrslunnar er a­ vera br˙ milli stefnumˇtunar Ý ■rˇunarmßlum og rannsˇkna Ý mßlaflokknum.

 

KynningarbŠklingur um skřrsluna 

 

Development must tackle jobs and migration, say European thinktanks/ TheGuardian 

 

What is the point of the European Report on Development 2013?, eftir Duncan Green 

 

Jim Young Kim framkvŠmdastjˇri Al■jˇ­abankans:

Rj˙fum ■÷ggun um ˇj÷fnu­

"Ůrˇunarsamvinna virkar" segir Jim Young Kim framkvŠmdastjˇri Al■jˇ­abankans

Jim Young Kim framkvŠmdastjˇri Al■jˇ­abankans telur unnt a­ ˙trřma fßtŠkt fyrir ßri­ 2030. Hann kynnti ß d÷gunum hugmyndir um nř markmi­ me­ ßherslu ß ■a­ sem hann kallar a­ deila hagsŠldinni. Hann telur unnt a­ auka teljur fßtŠkasta fˇlksins Ý heiminum um 40% Ý hverju landi. Hann leggur jafnframt ofurßherslu ß a­ger­ir gegn loftslagsbreytingum.

 

═ rŠ­u sem hann flutti Ý Georgetown hßskˇlanum Ý sÝ­ustu viku hvatti hann ■jˇ­ir heims til a­ rj˙fa ■ß ■÷ggun sem rÝkir um ˇj÷fnu­. Hann sag­i a­ stundina einstaka Ý s÷gunni ■ar sem saman fŠru ßrangur sÝ­ustu ßratuga og sÝfellt hagstŠ­ari efnahagshorfum. N˙ vŠri tŠkfŠri­ a­ gefa ■rˇunarrÝkjunum  Ý fyrsta sinn tŠkifŠri og binda enda ß fßtŠkt ß tŠplega tveimur ßratugum. Hann benti ß a­ ■eir jar­arb˙ar sem hef­u haft lŠgri tekjur en sem nßmu 1.25 bandarÝskum d÷lum ßri­ 1990 hef­u veri­ 43% Ýb˙a Nor­urlanda en s˙ tala hef­i veri­ komin ni­ur Ý 21% ßri­ 2010. NŠ­u till÷gur Al■jˇ­abankans fram a­ ganga stŠ­i ■essi tala Ý 3% ßri­ 2030.

 

Hugmyndir framkvŠmdastjˇrans um framtÝ­arsřn Al■jˇ­abankans Ý barßttunni gegn fßtŠkt komu fyrst fram sÝ­astli­i­ haust en Ý sÝ­ustu viku ˙tskřr­i hann skilmerkilega lei­irnar a­ markinu. Al■jˇ­abankinn er sem kunnugt er ein umfangsmesta ■rˇunarstofnun heims me­ fjßrhagsߊtlun upp ß 30 milljar­a dala.

 

LandgrŠ­sluskˇli Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna
Ellefu nřnemar frß sj÷ ■jˇ­um Ý Mi­-AsÝu og AfrÝku

LRT
Nřnemarnir ellefu sem hˇfu nßm Ý sÝ­asta mßnu­i vi­ LandgrŠ­sluskˇlann.

LandgrŠ­sluskˇli Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna Ý ReykjavÝk tˇk ß d÷gunum ß mˇti ellefu nemum ß sex mßna­a nßmskei­ skˇlans en aldrei ß­ur hafa nemarnir veri­ jafn margir. Ůetta er fjˇr­a starfsßr skˇlans sem hluti af neti Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna (HS■) en upphaf starfsins var ßri­ 2007 ■egar ■rˇunarverkefni um LandgrŠ­sluskˇla hˇfst. ┴ri­ 2010 var­ LandgrŠ­sluskˇlinn formlega ■ri­ji HS■ hÚr ß landi en allir skˇlarnir taka ß mˇti nemum frß ■rˇunarl÷ndum og ■jßlfa ■ß ß svi­um sem ═slendingar hafa mikla reynslu og ■ekkingu ß, ■.e. landgrŠ­slumßlum, sjßvar˙tvegi og jar­hitamßlum. Nßm Ý skˇlunum er hluti af framlagi ═slands til al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu og er ■a­ Ýslenska rÝki­ sem fjßrmagnar starf skˇlanna en Landb˙na­arhßskˇli ═slands og LandgrŠ­sla rÝkisins koma a­ rekstri LandgrŠ­sluskˇlans. Starfsmenn LandgrŠ­sluskˇlans hafa veri­ tveir undanfarin ßr, HafdÝs Hanna Ăgisdˇttir forst÷­uma­ur og Berglind Orradˇttir a­sto­aforst÷­uma­ur, en me­ auknum nemendafj÷lda hefur n˙ veri­ rß­inn ■ri­ji starfsma­urinn, Halldˇra Traustadˇttir ■rˇunarfrŠ­ingur.

 

Fjˇrtßn skˇlar undir hatti Hßskˇla SŮ

Hßskˇli Sameinu­u ■jˇ­anna var stofna­ur 1975 og samanstendur af 14 skˇlum og stofnunum vÝ­svegar um heiminn. Hlutverk HSŮ er a­ stu­la a­ lausnum ß a­kallandi vandamßlum sem herja ß heiminn og Ýb˙a hans me­ ■vÝ a­ stunda rannsˇknir, veita rß­gj÷f og efla ■ekkingu. LandgrŠ­sluskˇli HS■ vinnur a­ framgangi ■˙saldarmarkmi­a Sameinu­u ■jˇ­anna me­ beinum og ˇbeinum hŠtti, sÚrstaklega markmi­i 7, ■.e. a­ vinna a­ sjßlbŠrri ■rˇun, en einnig a­ markmi­um 1 og 3 sem sn˙a annarvegar a­ ey­ingu fßtŠktar og hungurs og hinsvegar a­ ■vÝ a­ vinna a­ jafnrÚtti kynjanna og styrkja frumkvŠ­isrÚtt kvenna.

 

Fimm konur - sex karlar

Nemarnir, sem allir eru sÚrfrŠ­ingar ß sÝnu svi­i Ý heimal÷ndum sÝnum, koma frß Mi­-AsÝu og AfrÝku, alls 5 konur og 6 karlar, frß MongˇlÝu, Kirgistan, NÝger, Gana, ┌ganda, NamibÝu og MalavÝ. Ůau hˇfu 6 mßna­a nßm sitt um mi­jan mars sl. og spannar nßmi­ vÝtt svi­ landhnignunar og jar­vegsey­ingar ßsamt landgrŠ­slu og ■vÝ hvernig sn˙a megi ˇheillavŠnni ■rˇun vi­ og stu­la a­ sjßlbŠrri landnřtingu. Vi­ lok nßmskei­sins skila nemarnir einstaklingsverkefnum sem ■eir hafa unni­ a­ megni­ af nßmsdv÷l sinni hÚr ß landi undir handlei­slu lei­beinenda. Einstaklingsverkefni nemanna hafa hinga­ til veri­ af řmsum toga en hafa ■ˇ ßtt ■a­ sameiginlegt a­ sn˙a a­ řmsum landverndarmßlum Ý heiml÷ndum ■eirra.

 

Styrkja hugsanlega fyrri nemendur til hßskˇlanßms ß ═slandi

Starfsmenn skˇlans halda sambandi vi­ ˙tskrifa­a nema sÝna eftir a­ ■au sn˙a til baka til sinna heimalanda og einnig eru fyrri nemendur duglegir vi­ a­ lßta vita af framgangi Ý starfi og frekara nßmi. Ůess mß geta a­ til stendur a­ bjˇ­a fyrri nemum upp ß styrki til meistara- og doktorsnßms vi­ Ýslenska hßskˇla Ý framtÝ­inni og mß vŠnta ■ess a­ slÝkir styrkir ver­i veittir strax ß nŠsta ßri.

 

HeimasÝ­a LandgrŠ­sluskˇlans

HeimasÝ­a Hßskˇla SŮ 

 


Lilja Dˇra Kolbeinsdˇttir rß­in verkefnastjˇri Ý MˇsambÝk

 
ldk    
Lilja Dˇra Kolbeinsdˇttir verkefnastjˇri hjß Al■jˇ­legum jafnrÚttisskˇla vi­ Hßskˇla ═slands (GEST Programme) hefur veri­ rß­in Ý starf verkefnastjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MˇsambÝk. Lilja Dˇra hefur langa og vÝ­tŠka reynslu af st÷rfum Ý ■rˇunarsamvinnu og hefur unni­ a­ ■rˇunarmßlum meira og minna frß ßrinu 1996, ■ar af r˙m tÝu ßr ß vettvangi Ý Angˇla, ┌ganda og MˇsambÝk.
 
Lilja Dˇra hefur ß­ur starfa­ fyrir Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands en h˙n var verkefnastjˇri Ý ┌ganda ß ßrunum 2004 til 2009.
 
SÝ­ustu ßr hefur Lilja Dˇra starfa­ sem verkefnastjˇri hjß Al■jˇ­legum jafnrÚttisskˇla a­ verkefnum tengdum kynbundnum ßhrifum loftslagsbreytinga, stefnumˇtun og ߊtlanager­ innan skˇlans, auk ■ess haft umsjˇn me­ nßmskei­i og kennslu Ý kynja­ri verkefnastjˇrnun og ߊtlanager­.
 
Lilja Dˇra er kennaramenntu­ en hefur einnig loki­ meistaraprˇfi Ý menntunar- og ■rˇunarfrŠ­um frß Hßskˇlanum Ý Austur-AnglÝu ß Englandi og nßmi Ý verkefnastjˇrnun og lei­toga■jßlfun frß Endurmenntun Hßskˇla ═slands.
 
Capacent Gallup sß um rß­ningarferli­.

 

┴hugavert

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
udvikling
-
-
-

FrŠ­igreinar

-
-

FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

B÷rn hjßlpa b÷rnum

 

┴rlegt s÷fnunarßtak ABC barnahjßlpar, B÷rn hjßlpa b÷rnum, fˇr formlega af sta­ f÷studaginn 5. aprÝl kl.14 me­ hvatningarrŠ­u Jˇns Gnarr borgarstjˇra Ý Rß­h˙si ReykjavÝkur. ŮrjßtÝu og fimm nemendur ˙r 5. bekk Foldaskˇla tˇku vi­ fyrstu framl÷gum Ý s÷fnunina ˙r hendi borgarstjˇra en ■au koma sem fulltr˙ar ■eirra tv÷ ■˙sund barna sem munu ganga Ý h˙s og safna framl÷gum Ý merkta bauka.

 

S÷fnunin fer n˙ fram 16. ßri­ Ý r÷­ og Ý gegnum ßrin hafa Ýslensk b÷rn safna­ fÚ fyrir skˇlabyggingum, heimavistum, h˙sg÷gnum, nßmsbˇkum, skˇlamßltÝ­um og stu­ningi vi­ fßtŠk b÷rn. ═ ßr ver­ur safna­ fyrir brřnustu nau­synjum ß heimavistum og skˇlum ABC m.a. skˇlabˇkum fyrir fßtŠk b÷rn Ý Pakistan og byggingu heimavistar og skˇla fyrir g÷tub÷rn Ý Kenřa.

 

Nßnar 

 

 

Einkageirinn og ■rˇunarsamvinna

 
eftir Vilhjßlm Wiium umdŠmisstjˇra ŮSS═ Ý MalavÝ
gunnisal
Einkageirinn - fullgildur samstarfsa­ili Ý ■rˇunarsamvinnnu? Vilhjßlmur Wiium Ý MalavÝ fjallar um einkageirann og ■rˇunarsamvinnu. Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal.

 

SÝ­asta ßratuginn e­a svo hefur ■eirri sko­un vaxi­ fiskur um hrygg a­ a­koma einkageirans a­ ■rˇunarsamvinnu og ■rˇun fßtŠkra landa sÚ ekki a­eins Šskileg heldur nau­synleg. A­ ßn a­komu einkageirans munu markmi­ al■jˇ­asamfÚlagsins um bŠtt lÝfskj÷r ekki nßst. Mß segja a­ rß­stefna sem haldin var Ý Monterrey ßri­ 2002, en ß henni var rŠtt um fjßrm÷gnun ■rˇunarverkefna Sameinu­u ■jˇ­anna, hafi marka­ tÝmamˇt Ý umrŠ­u um einkageirann og mikilvŠgi hans Ý ■rˇunarmßlum. Ůar litu menn til einkageirans mun meir en ß­ur haf­i veri­ gert ß al■jˇ­afundum af ■essu tagi. ┴ri­ 2005 stˇ­ Ý hinni ßrlegu heims■rˇunarskřrslu Al■jˇ­abankans a­ einkafyrirtŠki vŠru Ý raun hjarta ■rˇunar. A­ leit einkageirans a­ hagna­i, hvort sem um er a­ rŠ­a s÷lufˇlk sem gengur milli ■orpa Ý AfrÝku, sjßlfs■urftarbŠndur, sta­bundin framlei­slufyrirtŠki e­a al■jˇ­leg stˇrfyrirtŠki - lei­i af sÚr fjßrfestingar Ý nřjum og endurbŠttum hugmyndum, sem styrkja undirst÷­ur hagvaxtar og velmegunar.

Horft Ý auknum mŠli til einkageirans

Hugmyndir sem ■essar hafa leitt til ■ess a­ ■rˇunarsamvinnustofnanir, bŠ­i tvÝhlil­a og marghli­a, hafa horft Ý auknum mŠli til einkageirans og varpa­ fram hugmyndum og till÷gum hvernig megi virkja ■a­ afl sem Ý honum břr. Ůrˇunarsamvinnunefnd Efnahags- og framfarastofnunarinnar beindi ßri­ 2006 ■eim tilmŠlum til gjafarÝkja a­ ■ar sem einkageirinn sÚ undirsta­a hagvaxtar og fram■rˇunar ■ß Šttu gjafarÝki a­ leita lei­a til a­ einkageirinn ver­i ekki einungis hluti ߊtlana til stu­nings ■rˇunarl÷ndum heldur ■ungami­ja ■eirra verkefna sem framkvŠma eigi.

┴ fundi Sameinu­u ■jˇ­anna um framgang ■˙saldarmarkmi­anna, sem haldin var Ý september 2010, ■ß l÷g­u tÝu ■rˇunarsamvinnustofnanir fram yfirlřsingu ■ar sem stˇ­ m.a. a­ frekar en a­ lÝta ß einkageirann sem uppsprettu fjßrmagns ■ß myndu ■essar stofnanir lÝta ß einkageirann sem fullgildan samstarfsa­ila og leita­ yr­i eftir formlegu samstarfi vi­ fyrirtŠki af řmsum stŠr­um, bŠ­i al■jˇ­legum og sta­bundnum.

Bandlag vi­ einkageirann

DŠmi um ■etta er tilt÷lulega nřhafi­ verkefni G-8 hˇpsins um bandalag vi­ einkageirann til a­ bŠta fŠ­u- og nŠringar÷ryggi me­al fßtŠks fˇlks, en ■ar leggja ■rˇunarsamvinnustofnanir fram fÚ Ý samvinnu vi­ fyrirtŠki Ý landb˙na­arframlei­slu me­ ■a­ markmi­ a­ draga 50 milljˇnir manna ˙r fßtŠkt og veita ■vÝ fŠ­u- og nŠringar÷ryggi.

A­ sjßlfs÷g­u er aukin a­koma einkageirans a­ ■rˇunarmßlum engin t÷fralausn. VÝ­a um heim rÝkir tortryggni gagnvart einkageiranum og s˙ tortryggni hefur ekki minnka­ Ý kj÷lfar fjßrmßlavandamßla undanfarinna ßra. Einnig er engin trygging fyrir ■vÝ a­ hagv÷xtur og uppbygging einkageirans skili sÚr Ý bŠttum lÝfsskilyr­um fßtŠks fˇlks. Engu a­ sÝ­ur hafa augu ■eirra sem vinna a­ ■rˇunarsamvinnu opnast betur og betur fyrir mikilvŠgi einkageirans Ý daglegu lÝfi fßtŠks fˇlks. Ţmsum sta­reyndum ver­ur ekki horft framhjß. StŠrsti hluti fßtŠks fˇlks lifir og hrŠrist Ý einkageiranum. ═ l÷ndum ■ar sem verg landsframlei­sla er undir 500 bandarÝkjad÷lum ß mann, ■ß sjß ÷r- og smßfyrirtŠki meira en 75% mannaflans fyrir atvinnu. U.■.b. 63% af ˙tgj÷ldum til heilbrig­ismßla Ý fßtŠkum l÷ndum fer til einkafyrirtŠkja, en ■etta er tv÷falt ß vi­ a­ildarrÝki Efnahags- og framfarastofnunarinnar. GrÝ­armiki­ af marka­svandamßlum plaga fˇlk Ý fßtŠkum l÷ndum, s.s. grÝ­arlegur ˇj÷fnu­ur, marka­sbrestir af řmsum toga og slitrˇttar marka­ske­jur. En ■essi vandamßl eru einmitt tŠkifŠri fyrir einkafyrirtŠki til a­ nŠla sÚr Ý hagna­, en Ý lei­inni bŠta a­stŠ­ur fßtŠks fˇlks.

Af ■essu mß sjß a­ heildstŠ­ nßlgun Ý ■rˇunarsamvinnu ■arf a­ lÝta til einkageirans Ý auknum mŠli. Samstarf milli rÝkisstjˇrna rÝkra landa og fßtŠkra dugar ekki til.

  

AfrÝkuball Ý I­nˇ

Afrikuball Hi­ ßrlega vorball AfrÝku 20:20 ver­ur haldi­ Ý I­nˇ vi­ Tj÷rnina f÷studaginn 12. aprÝl kl. 22-02. Spilu­ ver­ur dansvŠn dŠgurtˇnlist vÝ­s vegar frß AfrÝku sunnan Sahara. Kl. 23:00 mun African Ice Band stÝga ß svi­ me­ Cheick Bangoura og spila nokkur l÷g. A­gangseyrir er 1200 kr. Allir eru velkomnir og taki­ gjarnan me­ vini og kunningja.
 
Fatoumata Diawara - Bakonoba (Official)
Fatoumata Diawara - Bakonoba (Official)
 

Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna auglřsir st÷­u fulltr˙a Ý menntaverkefnum (e. Education Officer) Ý MalavÝ



Sta­an er Štlu­ ungum sÚrfrŠ­ingi, en ß vegum Sameinu­u ■jˇ­anna er starfrŠkt sÚrstakt verkefni ■ar sem ungum sÚrfrŠ­ingum er gefi­ tŠkifŠri ß a­ starfa ß vegum samtakanna (e. Junior Professional Officer Programme). ═ ßr mun utanrÝkisrß­uneyti­ fjßrmagna slÝka st÷­u ß vegum Barnahjßlpar SŮ (UNICEF) Ý MalavÝ.

 

UNICEF tekur ßkv÷r­un um rß­ningu, en rß­i­ ver­ur til eins ßrs, frß og me­ 1. j˙nÝ 2013, me­ m÷guleika ß framlengingu. SÚrfrŠ­ingarnir eru starfsmenn UNICEF og launakj÷r skv. reglum stofnunarinnar. Sta­an heyrir undir sÚrfrŠ­ing UNICEF Ý menntamßlum Ý MalavÝ me­ a­setur Ý LÝlongve. Verksvi­i­ snřr a­ a­sto­ vi­ ߊtlanager­, framkvŠmd og eftirfylgni menntaverkefna, auk upplřsinga÷flunar og greiningar ß g÷gnum um menntun Ý landinu.

 

Kr÷fur til umsŠkjenda:

* Meistaragrß­a Ý mennta- e­a fÚlagsvÝsindum e­a ÷­rum tengdum frŠ­um er skilyr­i.

* A.m.k. tveggja ßra starfsreynsla ß svi­i menntamßla.

* Almenn ■ekking ß verkefnastjˇrnun og rannsˇknum, eftirfylgni og ˙ttekt verkefna og almennum

stjˇrnsřslust÷rfum.

* Mj÷g gˇ­ enskukunnßtta. Kunnßtta Ý einu ÷­ru opinberu tungumßli Sameinu­u ■jˇ­anna er kostur.

* UmsŠkjendur skulu vera undir 34 ßra aldri.

* FrumkvŠ­i, sjßlfstŠ­i Ý vinnubr÷g­um, a­l÷gunarhŠfni og hŠfni Ý mannlegum samskiptum.

* Almenn ■ekking ß starfsemi Sameinu­u ■jˇ­anna.

 

Umsˇknarfrestur er til og me­ 15. aprÝl nk. Umsˇkn og ferilskrß ß ensku ßsamt prˇfskÝrteinum og einkunnum skal senda utanrÝkisrß­uneytinu ß t÷lvupˇsti til jpo@mfa.is. Íllum umsˇknum ver­ur svara­ ■egar ßkv÷r­un um rß­ningu hefur veri­ tekin.

 

Nßnari upplřsingar veita SvanhvÝt A­alsteinsdˇttir og ١rarinna S÷ebech Ý utanrÝkisrß­uneytinu Ý sÝma 545 9900.

 

Konur jafnt og karlar eru hvattar til a­ sŠkja um framangreint starf.

 

 

Logo

 

facebook
UM VEFT═MARITIđ

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105