gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 193. tbl.
27. mars 2013

Nřr fj÷lvÝ­a mŠlikvar­i ß fßtŠkt Ý heiminum

FßtŠkasti milljar­urinn břr Ý 100 l÷ndum

gunnisal.
Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal

Ůjˇ­ir eins og R˙anda, Nepal og Bangladesh gŠtu ˙trřmt fßtŠkt ß nŠstu tuttugu ßrum. A­rar ■jˇ­ir ■ar sem dregur hratt ˙r fßtŠkt eru Gana, TansanÝa, KambˇdÝa og BˇlÝvÝa. Ůetta kemur fram Ý skřrslu um fßtŠkt Ý heiminum sem unnin er af Oxford hßskˇla, Glopal MDI 2013. MDI vÝsar Ý mŠlikvar­a til greiningar ß fßtŠkt sem tekur fleiri atri­i me­ Ý reikninginn en tekjur til a­ nß utan um fßtŠktarvi­mi­, m.a. nŠringu og menntun. VÝsitalan kallast "The Multidimensional Poverty Index (MPI)" og hefur veri­ ■rˇu­ af Oxford hßskˇlanum og UNDP, Ůrˇunarstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna.

 

Greining ß fßtŠkt me­ MDI vi­mi­um sta­festir a­ sßrafßtŠkt er ß hr÷­u undanhaldi Ý heiminum. Ůau atri­i sem MDI ˙treikningar ß fßtŠkt byggjast ß eru nŠring, barnadau­i, ßrafj÷ldi og vi­vera Ý skˇla, orkugjafar til eldunar, vatn, hreinlŠti, a­gengi a­ rafmangi og gˇlfefni.

 

40% fߊkra Ý Indlandi

Rannsˇknin leiddi Ý ljˇs a­ 1,6 milljar­ur manna břr vi­ "fj÷lvÝ­a" fßtŠkt. FßtŠkasti milljar­urinn břr Ý 100 l÷ndum. Flestir ■eirra b˙a Ý Su­ur-AsÝu, ■ar af 40% ß Indlandi. ═ AfrÝku sunnan Sahara b˙a 33% ■eirra sßrafßtŠkustu. Skřrslan sřnir lÝka a­ 9.5% af ■essum milljar­i břr Ý ■rˇu­um rÝkjum, Ý efri hluta me­altekjurÝkja.

 

"Eins og fßtŠkt fˇlk um allan heim segir ■ß er fßtŠkt er meira en peningar - ■a­ er heilsuleysi, matarˇ÷ryggi, ■a­ er a­ hafa ekki vinnu, e­a upplifa ofbeldi og ni­urlŠgingu, hafa ekki a­gang a­ heilsugŠslu, rafmagni, e­a gˇ­u h˙snŠ­i," segir Sabina Alkire prˇfessor vi­ Oxford hßskˇla Ý frÚtt The Guardian en h˙n er ein ■eirra vÝsindamanna sem hafa ■rˇa­ MDI.

 

World poverty is rapidly dropping, Oxford University report says/ FOXNews 

-

The end of the Third World? New study shows world poverty could be eradicated in 20 years/ TheDailyMail 

-
-
-
-
-

Eitt mˇtatkvŠ­i vekur h÷r­ vi­br÷g­

UmrŠ­a um ■rˇunarmßl ekki meiri Ý Ýslensku samfÚlagi Ý annan tÝma
st÷d2
FrÚtt St÷­var 2

UmrŠ­a um ■rˇunarsamvinnu hefur ekki Ý annan tÝma veri­ meiri Ý Ýslensku samfÚlagi en sÝ­ustu dagana - ■÷kk sÚ VigdÝsi Hauksdˇttur ■ingmanni Framsˇknarflokksins sem greiddi Ý sÝ­ustu viku atkvŠ­i gegn till÷gu til ■ingsßlyktunar um ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands 2013 til 2016. H˙n var eini ■ingma­urinn sem greiddi atkvŠ­i gegn ߊtluninni og s˙ afsta­a hefur vaki­ h÷r­ vi­br÷g­, m.a. hafa tveir ritstjˇrar dagbla­a skrifa­ forystugreinar, fj÷lmargir bloggarar hafa fjalla­ um ■rˇunarmßl Ý pistlum og bŠ­i samskiptami­lar og umrŠ­ukerfi hafa loga­ um mßli­.

 

═sland nr. 13 - MalavÝ nr. 170

Margir hafa bent ß a­ ═slendingar hafa um ßratugaskei­ veri­ eftirbßtar annarra norrŠnna ■jˇ­a Ý framl÷gum til ■rˇunarmßla ■rßtt fyrir skuldbindingar um a­ ■rˇu­ i­nrÝki verji 0.7% ■jˇ­artekna til mßlaflokksins. "Vi­ vildum vissulega gera betur ß LandspÝtalanum en ßstandi­ ■ar er ■ˇ břsna langt frß ■eirri sßru ney­ og skelfingu sem er daglegt brau­ ß sj˙krastofnunum vÝ­a Ý ■rˇunarrÝkjunum. Ůrßtt fyrir ■a­ sem vi­ upplifum sem kreppu og fjßrskort er ═sland eitt af rÝkustu l÷ndum heims; n˙mer 13 ß ■rˇunarlista Sameinu­u ■jˇ­anna. MalavÝ er n˙mer 170," segir Ëlafur Stephensen Ý forystugrein FrÚttabla­sins. "١tt framlag ═slands til ■rˇunarsamvinnu sÚ smßtt Ý flestum samanbur­i skiptir ■a­ raunverulegu mßli. SpÝtalarnir og heilsugŠzlust÷­varnar sem ═sland hefur byggt Ý MalavÝ Ý samvinnu vi­ heimamenn hafa bjarga­ fj÷lda mannslÝfa og bŠtt lÝfsgŠ­i Ý hÚru­um ■ar sem b˙a fleiri samanlagt en eiga heima ß ═slandi. Ůessi ßrangur er nokkurs vir­i, ■ˇtt kostna­urinn strÝ­i gegn sannfŠringu Ýslenzks ■ingmanns," bŠtir hann vi­.

 

Mannvonska

"═slendinga skortir almennt sÚ­ ekki nau­■urftir, ■au efnislegu gŠ­i sem eru hverjum manni lÝfsnau­synleg til a­ geta lifa­ af frß degi til dags, ■ˇ margir eigi erfitt me­ lßta enda nß saman e­a sÚu sliga­ir af skuldum. Samt stÝgur n˙ fram ■ingma­ur, VigdÝs Hauksdˇttir, og heldur ■vÝ fram a­ ═slendingar sÚu ekki nŠgilega afl÷gufŠrir til a­ verja 0,26 af ■jˇ­artekjum sÝnum Ý ■rˇunara­sto­ til bßgstaddra Ý heiminum. Ůessi prˇsentutala er ■ˇ lŠgri en me­altalsframlagi­ sem OECD-rÝki veita til ■rˇunara­sto­ar og miklu lŠgri en ■a­ tŠpa prˇsent af landsframlei­slu sem Nor­menn og SvÝar hafa veitt Ý slÝka a­sto­ Ý gegnum ßrin," segir Ingi Freyr Vilhjßlmsson Ý forystugrein DV sem hann nefnir "Mannvonska fyrir MalavÝ".

 

"Ůjˇ­ernishyggja er ■vÝ mi­ur meinlega ˙tbreidd Ý ═slendingum. Kosningaslagor­ Framsˇknar er "Framsˇkn fyrir heimilin" Ý landinu. En VigdÝs vir­ist hins vegar vilja gera mannvonskuna a­ ˙tflutningsv÷ru Framsˇknar til heimila Ý MalavÝ - ■ess lands Ý AfrÝku sem Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands hefur a­sto­a­ einna mest sÝ­ustu ßr.

Einhver gŠti til dŠmis sagt, Ý anda VigdÝsar: Af hverju a­ hjßlpa fßtŠkum Ý fjarlŠgum l÷ndum ■egar ═slendingar hafa ■urft a­ skera ni­ur hjß sÚr kostna­ ß řmsum svi­um opinbers rekstrar?

 

Svari­ vi­ ■vÝ er me­al annars ■a­ a­ fˇlk deyr ekki ß ═slandi vegna skorts ß ■eim nau­■urftum sem ■rˇunara­sto­in ß me­al annars a­ sjß ÷­rum fßtŠkari ■jˇ­um fyrir. Anna­ svar er: Ůa­ eru aldrei til nŠgilega miklir peningar Ý neinu ■jˇ­arb˙i; peningar til a­ fjßrmagna jar­g÷ng til Vestmannaeyja, Va­lahei­arg÷ng fyrir Akureyringa, tv÷f÷ldun hringvegarins e­a eins ßkjˇsanlega heilbrig­is■jˇnustu og hugsast getur um allt land. Ef allar ■jˇ­ir hugsu­u eins og VigdÝs myndi engin ■jˇ­ gefa neitt Ý ■rˇunara­sto­. Al■ingi vir­ist ßtta sig ß ■essu - nema VigdÝs au­vita­," skrifar Ingi Freyr.

 

Ůrˇunarsamvinnuߊtlun

Ůrˇunarsamvinnuߊtlun er l÷g­ fram ß tveggja ßra fresti og ■ingsßlyktunartillagan sem kom til atkvŠ­agrei­slu ß ■ingi Ý sÝ­ustu viku er ÷nnur slÝk ߊtlun sem l÷g­ er fram af hßlfu utanrÝkisrß­herra. Fyrri fj÷gurra ßra ߊtlunin var sam■ykkt mˇtatkvŠ­alaust Ý j˙nÝ 2011 me­ tÝmaramma um hŠkkun framlaga ß nŠstu ßrum uns ■vÝ markmi­i­ vŠri nß­ a­ opinber framl÷g til ■rˇunarmßla nŠ­u 0,7% vi­mi­i Sameinu­u ■jˇ­anna ßri­ 2019. Nřja ■rˇunarsamvinnuߊtlunin sem kom til atvŠ­agrei­slu Ý sÝ­ustu viku er efnislega nßnast ˇbreytt frß ■eirri sem sam■ykkt var sumari­ 2011 og kaflinn um framl÷g er a­eins lÝtillega breyttur a­ ■vÝ leyti a­ stefnt er a­ hŠkkun framlaga ßrin 2015 og 2016 - en markmi­i­ er ßfram ˇbreytt: 0.7% ßri­ 2019. Auk ■ess er vert a­ nefna a­ ■ingi­ sta­festir ßrlega me­ frumvarpi til fjßrlaga opinber framl÷g til ■rˇunarmßla.

 

Ůrˇunarsamvinnuߊtlunin fjallar ekki nema a­ litlu leyti um framl÷g ■ˇtt opinbera umrŠ­an sn˙ist nßnast eing÷ngu um ■ann ■ßtt. ┴Štlunin fjallar um mßlaflokkinn Ý heild, skyldur ═slands Ý ■rˇunarsamvinnu, gildi og ßherslur, framkvŠmd, tvÝhli­a og marghli­a ■rˇunarsamvinnu, ney­ar- og mann˙­ara­sto­, ßherslusvi­ og mßlaflokka, samstarf vi­ fÚlagasamt÷k, al■jˇ­legt samstarf og vi­mi­ svo fßtt eitt sÚ nefnt. "═ ■rˇunarsamvinnu-ߊtlun er ger­ grein fyrir ■vÝ me­ hva­a hŠtti ═slendingar hafa einsett sÚr a­ vinna a­ ■rˇunarstarfi ß nŠstu ßrum og hvar ßherslur skuli liggja. ┴Štlunin skapar heildarumgj÷r­ fyrir allt opinbert starf ═slands ß svi­i ■rˇunarmßla, fri­aruppbyggingar og ney­ar- og mann˙­ara­sto­a," eins og segir Ý einu fylgiskjali me­ ߊtluninni.

 

┴rni ١r Sigur­sson forma­ur utanrÝkismßlanefndar sag­i vi­ atkvŠ­agrei­sluna: "Markmi­i­ me­ al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu, eins og ■a­ er skilgreint Ý ■essari till÷gu, er a­ ═sland leggi sitt lˇ­ ß vogarskßlarnar fyrir bŠttum lÝfskj÷rum Ý fßtŠkustu hlutum heims, barßttunni gegn fßtŠkt, fÚlagslegu ranglŠti, misskiptingu lÝfskjara og hungri Ý heiminum. ╔g ßlÝt a­ ■rßtt fyrir efnahagshremmingar sem vi­ ═slendingar h÷fum lent Ý getum vi­ veri­ stolt af starfi okkar Ý ■rˇunarsamvinnu, bŠ­i tvÝhli­a og marghli­a. ╔g fagna ■vÝ a­ ■a­ er almennt gˇ­, brei­ og pˇlitÝsk samsta­a Ý ■essum mßlaflokki."

 

VigdÝs og spÝtalinn Ý MalavÝ, forystugrein FrÚttabla­sins eftir Ëlaf Stephensen 

-

Deildu um afst÷­u VigdÝsar/ Mbl.is 

-

Mannvonska fyrir MalavÝ - forystugrein DV eftir Inga Frey Vihjßlmsson 

-

KÍNNUN - Vilt ■˙ a­ ═sland taki ■ßtt Ý ■rˇunara­sto­? DV 

-

VigdÝs vill ekki ■rˇunara­sto­/ DV 

-

VigdÝs ß mˇti ■rˇunarsamvinnu/ St÷­2 

-

Ni­urlŠging Framsˇknar, eftir ┴rna ١r Sigur­sson formann utanrÝkismßlanefndar/ Smugan 

-

Segir VigdÝsi Hauksdˇttur ni­urlŠgja sjßlfa sig og Framsˇknarflokkinn/ Smugan

-

Ůrˇunara­sto­ og mannvinir, eftir Sigur­ Mß Jˇnsson/ Mbl.is

-

VigdÝs og The Walking Dead, eftir Jˇn Trausta Reynisson/ DV

-

Ůri­jungur sammßla VigdÝsi og vill ekki a­ ═sland veiti ■rˇunara­sto­/ DV

-

Jˇ Framsˇkn - Jˇ VigdÝs, eftir Jennř Ínnu Baldursdˇttur/ Eyjan

-

١unara­sto­ fyrir frßfarandi ■ingmann, eftir Sigur­ Sigur­arson

 

Kynningarfundur Ý NorrŠna h˙sinu um ■rˇunarskřrslu SŮ

FßtŠku rÝkin sŠkja ß me­ vaxandi hra­a

UNDP
Smelli­ ß myndina til a­ sjß myndbrot til kynningar ß skřrslunni.

 

FÚlag Sameinu­u ■jˇ­anna efndi til kynningar ß nř˙tkominni Ůrˇunarskřrslu SŮ Ý NorrŠna h˙sinu Ý hßdeginu Ý gŠr og var fundurinn fj÷lsˇttur. FrummŠlendur voru ■eir Engilbert Gu­mundsson framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands og DavÝ­ Bjarnason svi­sstjˇri verkefnaundirb˙nings hjß ŮSS═ en Ůr÷stur Freyr Gylfason forma­ur FÚlags Sameinu­u ■jˇ­anna. Skřrslan ber yfirskriftina: Upprisa su­ursins - mannleg ■rˇun Ý fj÷lbreyttum heimi.

 

Engilbert sag­i me­al annars ß lÝfskjaravÝsitalan (HDI) sřndi a­ fßtŠkari l÷ndin vŠru ekki a­eins a­ sŠkja ß heldur einnig me­ vaxandi hra­a. Heimsme­altali­ ß tÝmabilinu frß 1980 til 2012 sřndi 24% v÷xt en Ý fßtŠku rÝkjunum vŠri v÷xturinn 55% ß sama tÝmabili. ┴rlegur v÷xtur fŠri lÝka hŠkkandi, hann hef­i veri­ 1.22% Ý lßgtekjul÷ndunum ß ßrunum 1980 til 1999 en sÝ­ustu tˇlf ßrin 1,70%. Engilbert benti hins vegar ß a­ tekjumunurinn vŠri enn ˇtr˙legur, hß■rˇu­u l÷ndin me­ 33.391 dollara ß mann en fßtŠkustu l÷ndin me­ 1.385 dollara. Hann benti ennfremur ß a­ tekju■rˇun og lÝfskjarabŠtur haldist ekki alltaf Ý hendur og nefndi dŠmi ■vÝ til sta­festingar eins og Mi­baugs GÝneu ■ar sem tekjulega sÚ­ vŠri ■jˇ­in 97 sŠtum ne­ar ß lÝfskjaralistanum mi­a­ vi­ ■jˇ­artekjur, Gana hins vegar 22 sŠtum ofar ß HDI listanum mi­a­ vi­ tekjur.

 

Engilbert nefndi ■rjß mikilvŠga hvata til framfara, a­ rÝki­ vŠri virkur ■ßtttakandi Ý ■rˇunarferlinu, gˇ­ tenging vŠri vi­ heimsmarka­inn og virk og leitandi stefna vŠri Ý fÚlags- og mannau­smßlum. "Til ■ess a­ halda flugi ■arf fernt: j÷fnu­, r÷dd og ■ßttt÷ku, barßttu gegn umhverfisvß og stjˇrn ß mannfj÷lgun og samsetningu," sag­i Engilbert.

 

Ëj÷fnu­ur

DavÝ­ ger­i ˇj÷fnu­ a­ umtalsefni Ý erindi sÝnu og bendi ß a­ ˇj÷fnu­ur Ý tekjum vŠri rÝsandi, bŠ­i milli rÝkustu og fßtŠkustu landanna sem og innan landa. Hann sag­i a­ ˇj÷fnu­ur, milli karla og kvenna, milli ■jˇ­fÚlagshˇpa, vŠri ekki bara ˇrÚttlßtur heldur ˇheilbrig­ur fyrir ■jˇ­ir. "FÚlagsleg mein, ofbeldi, ■unganir unglingsst˙lkna, lÚleg heilsa, eru lÝklegri Ý l÷ndum ■ar sem ˇj÷fnu­ur rÝkir," sag­i hann og vÝsa­i til skřrslunnar sem seg­i a­ ■essi ˇj÷fnu­ur grafi undan st÷­ugleika og skapi fÚlagslega og pˇlÝtÝska spennu. "Gˇ­u frÚttirnar eru ■Šr a­ minnkandi ˇj÷fnu­ er a­ finna Ý a­gengi a­ heilbri­gis■jˇnustu og menntun," sag­i hann.

 

Umhverfismßl

DavÝ­ rŠddi einnig umhverfismßl og sjßlfbŠra ■rˇun, sag­i a­ Ý ljˇsi ßherslunnar ß umhverfisˇgnir, t.d. loftslagsbreytingar og aflei­ingar ■eirra, vŠri mikilvŠgt a­ sko­a hvernig mŠtti meta "sjßlfbŠrni" sem hluta af lÝfskjarastu­linum. Hann benti ß a­ umhverfisˇgnir gŠtu sˇpa­ burt ßrangri sÝ­ustu ßratuga og sřndi tvŠr svi­smyndir ˙r skřrslunni fyrir annars vegar AfrÝku sunnan Sahara og hins vegar Su­ur-AsÝu. "Hnignun umhverfisgŠ­a, t.d. af v÷ldum loftslagsbreytinga, kemur verst ni­ur ß fßtŠkum rÝkjum og ß fßtŠkasta fˇlkinu innan rÝkja. Nřsk÷pun og tŠkni ß svi­i endurnřjanlegrar orku ver­ur a­ spila lykilhlutverk Ý ■essu samhengi ß komandi ßrum," sag­i hann.

 

Menntamßl

DavÝ­ fjalla­i einnig um menntamßl Ý erindi sÝ­nu og sag­i a­ skřrslan leg­i mikla ßherslu ß mikilvŠgi stefnu og fjßrfestingu landa Ý menntamßlum, auk ■ess sem frammista­a Ý menntun hef­i ßhrif ß marga ˇlÝka lykil■Štti. "Menntun st˙lkna er lykilatri­i, eykur jafnrÚtti og lÝfslÝkur barna og dregur ˙r fŠ­ingum. Ůa­ ■arf a­ huga a­ gŠ­um menntunar Ý ■essu sambandi, t÷lur um skrßningu og fj÷lda ßra Ý skˇla segja a­eins hluta s÷gunnar." Ůß nefndi DavÝ­ a­gang st˙lkna a­ skˇla Ý tengslum vi­ vatns- og hreinlŠtismßl og sag­i a­ me­ ■vÝ a­ auka a­gengi a­ vatni og hreinlŠtisa­st÷­u vŠru lÝfslÝkur jafnframt a­ aukast og skˇlasˇkn a­ batna.

 

A­ lokum sag­i DavÝ­ a­ skřrslan dragi fram a­ ßherslan ß heildarlausnir Ý ■rˇunarsamvinnu og "rÚttar" lausnir vŠru minna ßberandi en ß­ur, fremur vŠri horft ß mismunandi lausnir og ˙tfŠrslur bygg­ar ß tilraunastarfsemi, ■a­ sem ef til vill mŠtti kalla "hnattrŠnt flŠ­i lausna sem a­laga­ar eru mismunandi samhengi."

 

DavÝ­ drˇ sÝ­an saman sex punkta um ■rˇunarsamvinnu og lÝfskjaravÝsit÷luna:

  • Stu­la a­ auknum j÷fnu­i Ý samfÚl÷gum
  • Draga ˙r mŠ­ra, - ungbarna- og barnadau­a
  • Menntamßl me­ ßherslu ß menntun st˙lkna
  • A­ger­ir sem stu­la a­ jafnrÚtti kynjanna, bŠ­i sem ■verlŠgt mßl og sem sÚrtŠk markmi­
  • A­ger­ir gegn sem og a­l÷gun a­ loftlagsbreytingum.
  

Al■jˇ­legur dagur vatnsins helga­ur samstarfi Ý vatnsmßlum:

Ůrj˙ ■˙sund b÷rn deyja daglega af v÷ldum menga­s vatns - nřtt ßtak SŮ Ý hreinlŠtismßlum

 

A­gengi a­ vatni/ ŮSS═
A­gengi a­ vatni/ ŮSS═

Al■jˇ­legur dagur vatnsins var Ý sÝ­ustu viku og ■ß vorum vi­ minnt ß mikilvŠgi vatnsins og nau­syn ■ess a­ bŠta a­gengi hundru­ milljˇna manna a­ hreinu drykkjarvatni. Jafnframt voru birtar nřjar t÷lfrŠ­ilegar upplřsingar um banvŠnan skort ß slÝkum gŠ­um. Menga­ drykkjarvatn dregur fimm ■˙sund manns til dau­a ß hverjum degi, ■ar af deyja ß ■ri­ja ■˙sund b÷rn daglega af v÷ldum sj˙kdˇma sem smitast me­ ˇhreinu vatni. Um 800 milljˇnir manna b˙a ekki vi­ lÝfsgŠ­i a­ geta gengi­ a­ hreinu drykkjarvatni Ý grennd vi­ heimili sÝn.

 

"═slendingar eru forrÚttinda■jˇ­ a­ ■vÝ leyti a­ ˇvÝ­a er a­gangur a­ hreinu vatni betri. Vi­ getum skr˙fa­ frß krana og lßti­ vatni­ streyma eins lengi og okkur lystir," sag­i Ý frÚtt R┌V um dag vatnsins. "VÝ­a um heiminn, sÚrstaklega Ý fßtŠkari hlutum hans, er ■essu ■ver÷fugt fari­. Ůar er hreint vatn rßndřr muna­arvara, sums sta­ar ■arf fˇlk a­ ganga marga kÝlˇmetra ß hverjum degi til a­ ˙tvega sÚr neysluvatn," sag­i Ý frÚttinni.

 

Eins og kunnugt er hefur Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands unni­ a­ vatns- og hreinlŠtismßlum Ý bŠ­i MalavÝ og ┌ganda me­ gˇ­um ßrangri. R┌V ger­i hreinlŠtisa­st÷­una a­ umtalsefni Ý fyrrnefndri frÚtt:

 

"Skertur a­gangur a­ salernisa­st÷­u hefur fleiri aflei­ingar. Til dŠmis er ■ekkt a­ ■ar sem slÝk a­sta­a er ekki fyrir hendi Ý skˇlum er mikil hŠtta ß a­ st˙lkur flosni ˙r nßmi ■egar ■Šr byrja ß blŠ­ingum. Af ■eim ßtta ■˙saldarmarkmi­um sem Sameinu­u ■jˇ­irnar settu ß sÝnum tÝma gengur verst a­ uppfylla ■a­ sem snřst um a­ bŠta a­gang a­ vatni. N˙ lÝtur ˙t fyrir a­ ■a­ nßist ekki fyrr en 2075, ekki 2015 eins og a­ var stefnt."

 

Sameinu­u ■jˇ­a ßtak Ý hreinlŠtismßlum

┴ vef Upplřsingaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna fyrir Vestur-Evrˇpu segir a­ Sameinu­u ■jˇ­irnar hafi hleypt af stokkunum ßtaki til a­ hleypa nřjum krafti Ý vi­leitni til a­ nß ■eim Ů˙saldarmarki­um um ■rˇun sem l˙ta a­ ■vÝ a­ auk a­gang fˇlks a­ hreinlŠtisa­st÷­u.

 

"Af sj÷ millj÷r­um jar­ab˙a, eiga sex milljar­ar farsÝma. Engu a­ sÝ­ur hafa a­eins 4.5 milljar­ar a­gang a­ salerni sem ■ř­ir a­ 2.5 milljar­ar hafa ekki a­gang a­ fullnŠgjandi hreinlŠtisa­st÷­u. ١tt ˇtr˙legt megi vir­ast ver­ur 1.1 millljar­ur manna a­ ganga ÷rna sinna undir beru lofti. A­ binda enda ß slÝkt er tali­ lykilatri­i Ý barßttu gegn fßtŠkt og sj˙kdˇmum Ý heiminum og ■ungt ß metunum Ý ■vÝ a­ nß Ů˙saldarmarkmi­unum um ■rˇun," segir Ý frÚttinni.

 

"Ů˙sundir lifa ßn ßstar, enginn ßn vatns" / UNRIC 

-

World Water Day 2013: Saving lives and changing attitudes/ Metro 

-

International Cooperation Key to World Water Day 2013/ ENS

 -

World Water Day 2013: Water sector particularly vulnerable to corruption/ UNODC 

-
-
-

Starfskonur UN Women ß ═slandi ß kvennafundi Ý New York
SextÝu og sj÷ milljˇnir st˙lkna eru giftar fyrir ßtjßn ßra aldur

Inside Story - Child brides: How old is too young to marry?/ frÚttaskřring AlJazeera
Inside Story - Child brides: How old is too young to marry?/ frÚttaskřring AlJazeera

Starfskonur UN Women sˇttu tvo fundi Ý New York sem fj÷llu­u um mikilvŠgi ■ess a­ upprŠta barnabr˙­kaup og ■vingun barnungra st˙lkna Ý hjˇnab÷nd. Hanna EirÝksdˇttir verkefnastřra segir Ý pistli ß vef UN Women a­ ß fyrri fundinum hafi me­al annars veri­ Ý pallbor­i Michelle Bachelet framkvŠmdastřra UN Women, Dr. Babatunde Osotimehin, framkvŠmdastjˇri UNFPA, Laksmi Sundaram hjß Girls not Brides, og namibÝska ■ingkonan Margaret Mensah-Willaims. "ËhŠtt er a­ segja a­ ■etta hafi veri­ me­ merkilegri fundum starfskonur sˇttu ß me­an dv÷l ■eirra stˇ­ yfir ß fundum Kvennanefndar Sameinu­u ■jˇ­anna," segir h˙n.

 

"Barnabr˙­kaup og ■vingu­ hjˇnab÷nd eru alvarleg birtingamynd ofbeldis gegn konum og st˙lkum en yfir 67 milljˇnir st˙lkna hafa veri­ giftar fyrir 18 ßra aldur ■rßtt fyrir a­ hj˙skaparl÷g kve­i ß lßgmarksaldur. Rannsˇknir sřna a­ me­alaldur barnabr˙­a er a­eins 14 ßra. Ef  ekkert ver­ur a­ gert munu 39 ■˙sund st˙lkur ß dag, 27 st˙lkur ß hverri mÝn˙tu ganga Ý hjˇnaband ß nŠstu 10 ßrum," segir Ý pistlinum.

 

StrÝ­ gegn st˙lkum

Hanna segir sÝ­an: "A­ gifta ungar st˙lkur hefur Ý f÷r me­ sÚr alvarlegar aflei­ingar fyrir samfÚlagi­ Ý heild. St˙lkur sem eru giftar fyrir 18 ßra aldur eru sviptar tŠkifŠrinu a­ ganga Ý skˇla og ÷­last menntun og atvinnutŠkifŠrum. ═ raun mß segja a­ ■Šr ver­i ■rŠlar tengdafj÷lskyldu sinnar e­a a­ minnsta kosti eiginmanns sÝns. Ůessi ˇhugnanlegi si­ur vi­heldur fßtŠkt og ofbeldi.

 

Segja mß a­ strÝ­ sÚ hß­ gegn st˙lkum. Helsta dßnarors÷k allra st˙lkna Ý heiminum ß aldrinum 15-18 ßra eru erfi­leikar ß me­g÷ngu e­a vi­ fŠ­ingu. VÝ­a er krafa ß ungum eiginkonum a­ eignast b÷rn en lÝkamar ■eirra eru full■roska­ir. Meiri hŠtta eru ß HIV smiti og kynsj˙kdˇmum vegna ■ess a­ ungar br˙­ir eru ekki Ý neinni a­st÷­u a­ mˇmŠla eiginmanni sÝnum hva­ ■ß a­ fß a­gang a­ getna­arv÷rnum."

 

Nßnar 

 

 

BRIKS rÝkin ßforma a­ stofna ■rˇunarbanka


BRICS

 

Lei­togar fimm svokalla­ara nřmarka­srÝkja komu saman til fundar Ý Su­ur-AfrÝku Ý gŠr og samkvŠmt frÚtt New York Times Ý morgun er ß dagskrß a­ tilkynna formlega ß lei­togafundinum um stofnun nřs ■rˇunarbanka sem ß a­ vera mˇtvŠgi vi­ Al■jˇ­abankann og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins. Ůjˇ­irnar fimm sem um rŠ­ir eru BRIKS l÷ndin sem hafa risi­ upp sem efnahagsveldi ß sÝ­ustu ßrum: BrasilÝa, R˙ssland, Indland, KÝna og Su­ur-AfrÝka. 

 

 

┴hugavert

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
hrw
-
-
-
-

FrŠ­igreinar


Ůrˇunarsamvinnu-ߊtlun sam■ykkt 

├-ssur
Íssur SkarphÚ­insson utanrÝkisrß­herra

═ sÝ­ustu viku var sam■ykkt ß Al■ingi tillaga til ■ingsßlyktunar um ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands 2013-2016, en Íssur SkarphÚ­insson utanrÝkisrß­herra mŠlti fyrir till÷gunni 26. febr˙ar. ┴Štlunin er l÷g­ fram Ý samrŠmi vi­ l÷g 121/2008 um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands ■ar sem segir a­ anna­ hvert ßr skuli utanrÝkisrß­herra leggja fram ■ingsßlyktun um ߊtlun stjˇrnvalda um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu til fj÷gurra ßra Ý senn, og a­ samtÝmis gefi hann Al■ingi skřrslu um framkvŠmd ߊtlunarinnar. Ůetta er Ý anna­ sinn sem utanrÝkisrß­herra leggur fram slÝka ߊtlun, en ■a­ var Ý fyrsta sinn gert Ý febr˙ar 2011 ■egar l÷g­ var fram tillaga til ■ingsßlyktunar um ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands 2011-2014. Ůeirri ߊtlun hefur n˙ veri­ framfylgt sÝ­astli­in tv÷ ßr og hefur gengi­ vel a­ hrinda henni Ý framkvŠmd.

 

Nßnar ß vef utanrÝkisrß­uneytis 

-

Ůingsßlyktunartillagan og ferill mßlsins/ Al■ingi 


FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
kony
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

African nations increase farm spending, winning poverty battle/ AlertNet 

-

In Uganda, things are already looking up/ TheEastAfrican 

-

My World survey offers architects of post-2015 agenda an unmissable cue/ TheGuardian 

-

UN: Emphasize Rights in Development Agenda/ MannrÚttindavaktin 

-

UK aid watchdog urges DfID to get tougher on Unicef/ TheGuardian 

-

cida  

With CIDA's demise, Canada takes a new approach to foreign aid/ TheGlobeAndMail 

-

Tannheilsa Ýslenskra barna er verri en hjß b÷rnum Ý MˇsambÝk/ Mbl.is 

- 

Energy to Change Women's Lives in Africa/ Al■jˇ­abankinn
Energy to Change Women's Lives in Africa/ Al■jˇ­abankinn
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

Skˇladˇt til MalavÝ frß vinum ß Seltjarnarnesi


MAL2  

Nemendur Ý Mřrarh˙saskˇla ß Seltjarnarnesi hafa sÝ­ustu dagana veri­ ß fullu a­ pakka ni­ur Ý kassa řmiss konar varningi sem nemendur hafa safna­ fyrir vinaskˇlann Ý MalavÝ, Namzizi skˇlann Ý Chirombo ■orpinu skammt frß Monkey Bay.

DHL flutninga■jˇnusta flytur kassana til MalavÝ ßn endurgjalds, Grˇtta gaf fullt af Ý■rˇttaf÷tum og Nesskip gaf peninga til kaupa ß boltum og skˇladˇti. Krakkar Ý saumum Ý 7. bekk saumu­u 40 bakpoka sem ■eir gefa vinum sÝnum Ý MalavÝ. Kassarnir fˇru af sta­ sÝ­astli­inn f÷studag. 

 

Nßnar 

 

ŮrŠlasala: GlŠpur gegn mannkyninu

═ vikunni var al■jˇ­legur minningardgur um fˇrnarl÷mb ■rŠlas÷lunnar og eftirfarandi frÚtt birtist ß vef Upplřsingaskrifstofu SŮ fyrir Vestur-Evrˇpu.

 

"Meira en 15 milljˇnir karla, kvenna og barna voru fˇrnarl÷mb ■rŠlas÷lunnar yfir Atlantshafi­, eins sorglegasta kafla mannkynss÷gunnar.

"┴ Al■jˇ­lega minningardeginum um fˇrnarl÷mb ■rŠlas÷lunnar skulum vi­ flytja heiminum ■au skilabo­ a­ ■essi glŠpur gegn mannkyninu mß aldrei gleymast," segir Ban Ki-moon, framkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna Ý ßvarpi Ý tilefni dagsins.

ŮrŠlasalan frß AfrÝku til AmerÝku fˇl Ý sÚr umfangsmestu ■vingu­u fˇlksflutninga Ý s÷gu heimsins og vafalaust ■ß ˇmann˙­legustu lÝka. 

Hins vegar er ■vÝ mi­ur til n˙tÝma ˙tgßfa ■rŠlas÷lu en ■a­ er mansal sem teygir anga sÝna um allan heim. 

Rannsˇkn sem birt var Ý lok sÝ­asta ßrs sřnir fram ß a­ 27% ■eirra sem seldir voru mansali Ý heiminum voru b÷rn a­ aldri. Ůetta er 7% aukning frß k÷nnun sem nß­i til ßranna 2003-2006.

═ AfrÝku og AsÝu er fˇlk selt mansali til a­ ■vinga ■a­ til a­ stunda vinnu en Ý AmerÝku og AsÝu er ■a­ a­allega kynfer­isleg misnotkun."

 

Nßnar

 

Huglei­ingar um fßtŠkt

gunnisal

SamfÚlagi­ Ý nŠrmynd ß Rßs 1 hefur undanfarnar vikur flutt pistla um fßtŠkt eftir řmsa h÷funda og Heimsljˇs setur hÚr krŠkjur ß pistlana og beinir ■eim tilmŠlum til lesenda a­ nota pßskafrÝi­ til ■ess a­ leggja vi­ hlustir.










St˙lkan sem kraf­ist menntunar


TED

Kakenya Ntaiya ger­i samkomulag vi­ f÷­ur sinn: h˙n myndi gangast undir hef­bundna si­venju Maasai um umskur­ kvenna ef hann gŠfi henni kost ß framhaldsnßmi. Ntaiya segir hÚr s÷gu sÝna frammi fyrir ßhorfendum TED um skˇlag÷nguna og barßttu hennar gegn k˙gun kvenna Ý heimalandi sÝnu. ┴hrifarÝk frßs÷gn - skyldußhorf!

 

Hßlf milljˇn kvenna skornar/ Mbls.is 

 

┴rangursmat og eftirfylgni ■arf a­ batna


eftir Stefßn Jˇn Hafstein svi­sstjˇra ßrangursmats og eftirfylgni hjß ŮSS═
gunnisal
Stefßn Jˇn gerir eftirfylgni og ßrangursmat a­ umtalsefni Ý grein sinni. Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal.

 

═ sÝ­asta veftÝmariti var ■ess ßnŠgjulega atbur­ar geti­ a­ ═sland var­ formlega ■ßtttakandi Ý ■rˇunarsam-vinnunefnd OECD, DAC.  Eins og fram kemur Ý  mßli framkvŠmdastjˇra ŮSS═ af ■essu tilefni ver­ur ═sland n˙ a­ fara undir s÷mu mŠlistiku og ÷nnur ■rˇu­ rÝki hva­ var­ar vinnubr÷g­ og framl÷g Ý ■rˇunarsamvinnu - og er ■a­ vel.

 

Sem svi­sstjˇri ßrangursmats og eftirfylgni tˇk Úg ■ßtt Ý ■vÝ matsferli sem ═sland gekkst undir ß­ur en ■ßtttaka var sam■ykkt, ßsamt fleiri starfsm÷nnum ŮSS═ og utanrÝkisrß­uneytisins. Fulltr˙ar DAC voru ßnŠg­ir me­ margt af ■vÝ sem fram kom vi­ eftirlitsst÷rf ■eirra hÚr ß landi og Ý samt÷lum vi­ fj÷lmarga sem tengjast ■rˇunarsamvinnu.  Enda var okkur vel teki­ Ý ■ennan hˇp. En eins og vi­ var a­ b˙ast bentu ■eir ß řmislegt sem betur mŠtti fara. Me­al ■ess sem ■eir telja a­ ■urfi a­ efla er ßrangursmat og eftirfylgni verkefna sem ═sland sty­ur. Ůetta ß vi­ verkefni ß vegum rß­uneytis, ŮSS═, sem og verkefni ß vegum fÚlagasamtaka.

Ůessi ßbending kom ekki ß ˇvart. Ůessi ■÷rf haf­i veri­ skilgreind hjß ŮSS═ ß­ur og a­ undanf÷rnu hafa einmitt veri­ stigin m÷rg skref Ý ßtt til ■ess a­ efla ■essa starfsemi hjß stofnuninni.  ┌ttektir ß verkefnum eru reyndar ekkert nřmŠli hjß ŮSS═, en vi­ viljum gera betur og tryggja a­ unni­ sÚ markvisst Ý ■eim efnum. Eftirfylgni og ßrangursmat ver­ur samofi­ verkefnum frß upphafi. 

 

Ekki dugar a­ halda bara...

═ ■essum efnum dugar ekki a­ finnast bara eitthva­ ganga vel e­a halda ■vÝ fram. Ëhß­, sjßlfstŠ­ ˙ttekt ß verkefnum sem ═sland sty­ur ■arf a­ fara fram til a­ sanna ßrangur. Meginmarkmi­i­ er a­ fß sjßlfstŠtt utana­komandi mat ß verklagi til a­ lŠra af ■vÝ. Ůekking ver­ur til Ý ÷llum verkefnum og ■a­ er hlutverk okkar a­ nřta hana ßfram, til hagsbˇta fyrir okkur og ■ß sem vi­ vinnum me­. Nßist ekki ßrangur sem a­ var stefnt ber a­ jßta ■a­ og skilja hvers vegna. Sama gildir ■egar vel gengur, ■ß dugar ekki bara lˇfaklapp, heldur ver­ur a­ greina hvers vegna ßrangur nß­ist og hvernig mß nřta ■ß ■ekkingu ßfram. Og oft fylgja verkefnum Ý ■rˇunarsamvinnu ˇvŠntar hli­ar, til gˇ­s e­a ills, sem erfitt var a­ sjß fyrir en gott er a­ fß greiningu ß.

 

Hin hli­in ß peningnum er svo gagnsŠi Ý st÷rfum og a­ standa skil ger­a sinna. Ůrˇunarsamvinnu fylgir s˙ ßbyrg­ ■eirra sem a­ vinna a­ gera grein fyrir ßrangri til almennings, stjˇrnmßlamanna og samstarfsa­ilja heima og erlendis. Ůessi ßbyrg­arhluti er mikilvŠgur hluti starfseminnar.

 

Freistnivandi ef ■essi mßl eru ekki Ý lagi

 

Me­ ■vÝ a­ gera ˇhß­ar ˙ttektir er lag­ur grunnur a­ stefnum÷rkun sem byggir ß sta­reyndum. Alltof oft sjßum vi­ verkefni Ý ■rˇunarsamvinnu vÝ­a um heim sem byggja ß ˇskhyggju og ranghugmyndum (jafnvel um eigi­ ßgŠti og annarra vanhŠfni). Ůß ver­a verkefnin til og kn˙in af hagsmunum sem eru a­rir en ■eirra sem sagt er a­ muni njˇta. Ůa­ er ekki nˇg a­ vilja vel, fˇlk ver­ur a­ gera vel. Og sanna ■a­. Hin freistingin er lÝka til sta­ar a­ hefja sig til skřjanna og hrˇsa sÚr af ßrangri sem vir­ist nokku­ gˇ­ur ß yfirbor­inu - ßn ■ess a­ sta­reynt sÚ. ŮvÝ er m÷rgulegt a­ halda einhverju fram sem ekki stenst nßnari sko­un - ef s˙ nßna sko­un fer aldrei fram. 

 

Unni­ samkvŠmt ˙ttektaߊtlun

Allir sem koma nŠrri ■rˇunarsamvinnu ß ═slandi ■urfa a­ gaumgŠfa ßbendingar DAC. Hjß ŮSS═ hafa ˙ttektir ß verkefnum alla jafna fari­ fram, en n˙ er unni­ samkvŠmt skřrri stefnum÷rkun um bŠ­i forgang og verklag. ┴ nŠstunni birtist ˙ttekt ß jar­hitaverkefni ŮSS═ Ý NÝkaragva, og ■ß er stefnt a­ ˙ttektum fljˇtlega ß vatnsverkefnum Ý MalavÝ og NamibÝu auk enn fleiri ˙ttekta Ý beinu framhaldi. ┌ttektarskřrslur birtast ß heimasÝ­u stofnunarinnar og eru opinber g÷gn.

 

 

Tveir vi­bur­ir ß vegum AfrÝka 20:20 Ý aprÝl

AfrikuballAfrÝka 20:20 - fÚlag ßhugafˇlks um mßlefni AfrÝku sunnan Sahara skipuleggur tvo vi­bur­i Ý aprÝlmßnu­i.

Mßlstofa um MalÝ
AfrÝka 20:20 Ý samstarfi vi­ MARK - Mi­st÷­ margbreytileika- og kynjarannsˇkna ß fÚlagsvÝsindasvi­i Hßskˇla ═slands bo­a til sameiginlegrar mßlstofu um st÷­u mßla Ý MalÝ. Jˇnas Haraldsson stjˇrnmßlafrŠ­ingur mun ■ar flytja erindi um land og ■jˇ­ og ■au ßt÷k sem hafa veri­ Ý landinu s.l. ßr. Pßll Stefßnsson ljˇsmyndari mun sÝ­an sřna eigin ljˇsmyndir frß landinu og spila tˇnlist ■a­an.

Sta­ur: Stofa 101, Hßskˇlatorg Hßskˇla ═slands
Stund: 4. aprÝl nk kl. 17:10-18:00

Eftir mßlstofuna gefst mßlstofugestum tŠkifŠri ß ■vÝ a­ fŠra sig um set og koma vi­ Ý St˙dentakjallaranum til skrafs og rß­ager­a.

AfrÝkuball Ý I­nˇ: Dans - Dans - Dans 
Hi­ ßrlega vorball AfrÝku 20:20 ver­ur haldi­ Ý I­nˇ vi­ Tj÷rnina f÷studaginn 12. aprÝl kl. 22-02. Spilu­ ver­ur dansvŠn dŠgurtˇnlist vÝ­s vegar frß AfrÝku sunnan Sahara. Kl. 23:00 mun African Ice Band stÝga ß svi­ me­ Cheick Bangoura og spila nokkur l÷g. A­gangseyrir er 1200 kr. Allir eru velkomnir og taki­ gjarnan me­ vini og kunningja.

facebook
UM VEFT═MARITIđ

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105