hdr
Kynningarfundur um ■rˇunarskřrslu SŮ Ý NorrŠna h˙sinu 26. mars kl. 12:00-13:00

Uppgangur su­ursins:
Mannleg ■rˇun Ý fj÷lbreyttum heimi

FÚlag Sameinu­u ■jˇ­anna ß ═slandi
gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 192. tbl.
20. mars 2013

═sland sam■ykkt inn Ý DAC - ■rˇunarsamvinnunefnd OECD

TŠkifŠri til a­ bera okkur saman vi­ ■jˇ­ir sem sinna ■rˇunarsamvinnu best

dac

 

"Me­ a­ild a­ DAC ver­ur ═sland fullur a­ili a­ samstarfi OECD rÝkja sem mi­ar a­ ■vÝ a­ gera ■rˇunarsamvinnu markvissari og ßrangursrÝkari. A­ildin ver­ur til ■ess a­ gŠ­i Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu ver­a n˙ undir gagnkvŠmu gŠ­aeftirliti DAC rÝkjanna, gegnum svonefnda jafningjarřni," segir Engilbert Gu­mundsson framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands, en ═sland var­ Ý sÝ­ustu viku a­ili a­ DAC, ■rˇunarsamvinnunefnd OECD, Efnahags- og framfarastofnunarinnar. Stefnt hefur veri­ a­ a­ild um nokkurra ßra skei­ samkvŠmt ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands sem sam■ykkt var ß Al■ingi Ý j˙nÝ ßri­ 2011.

 

 "Vi­ ■urfum lÝka a­ sŠta ■vÝ a­ umfang Ýslenskrar ■rˇunara­sto­ar, t.d. sem hlutfall af ■jˇ­artekjum, ver­i bori­ saman vi­ a­rar DAC  ■jˇ­ir Ý opinberum skřrslum, og ■a­ er ljˇst a­ ■rßtt fyrir ■ß aukningu sem var­ ß framl÷gum Ý fjßrl÷gum ßrsins 2013 vantar t÷luvert upp ß a­ vi­ nßum me­altali DAC rÝkja, svo ekki sÚ minnst ß Nor­url÷ndin sem jafnan eru ■ar Ý hŠsta flokki," segir Engilbert. "┴ mˇti ■eim skyldum og eftirliti sem vi­ ■annig g÷ngumst undir fßum vi­ tŠkifŠri til ■ess a­ vinna me­ og bera okkur saman vi­ ■Šr ■jˇ­ir sem best ■ykja sinna ■rˇunarsamvinnu. SÚrfrŠ­ingar ŮSS═ fß ■annig tŠkifŠri til ■ess a­ eiga samvinnu vi­ kollega frß DAC l÷ndunum ÷llum. Fyrir litla ■jˇ­ - og litla ■rˇunarsamvinnustofnun - er afar mikilvŠgt a­ geta bori­ sig saman vi­ og lŠrt af ÷­rum. Heimˇttin er flestu ÷­ru hŠttulegri," segir Engilbert.    

Erik Solheim forma­ur nefndarinnar lřsti ■vÝ yfir eftir a­ a­ild ═slands var formlega sam■ykkt a­ um s÷gulega stund vŠri a­ rŠ­a. Hann sag­i a­ ═sland hef­i yfir 30 ßra reynslu af ■rˇunarsamvinnu og Štti fullt erindi Ý nefndina.

 

Ůrˇunarsamvinnunefndin er samstarfsvettvangur OECD rÝkja sem veita ■rˇunara­sto­ samkvŠmt sameiginlegum vi­mi­um um framkvŠmd a­sto­ar og stu­lar a­ faglegu a­haldi. Vi­ a­ild ═slands eiga n˙ 25 rÝki af 34 a­ildarrÝkjum OECD sŠti Ý nefndinni.

═ frÚtt utanrÝkisrß­uneytisins er vakin athygli ß ■vÝ a­ nřlega hafi sendinefnd ß vegum DAC unni­ sÚrstaka ˙ttekt ß umgj÷r­ al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu ═slands "sem sřndi fram ß bur­i ═slands til a­ildar", eins og segir Ý frÚttinni. "Ni­urst÷­ur ˙ttektarinnar voru mj÷g jßkvŠ­ar: Ůrˇunarsamvinna ═slands byggi ß traustum og faglegum grunni og a­ a­dßunarvert sÚ a­ ═sland hafi skuldbundi­ sig til a­ auka framl÷g til ■rˇunarsamvinnu ■rßtt fyrir erfi­ar efnahagslegar a­stŠ­ur. A­ild ═slands a­ ■rˇunarsamvinnunefndinni markar straumhv÷rf Ý ■ßttt÷ku ═slendinga ß vettvangi al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu. Me­ a­ild a­ nefndinni gengur ═sland Ý hˇp ■eirra rÝkja sem fremst standa ß svi­i ■rˇunarsamvinnu og leggja metna­ sinn Ý a­ veita skilvirka og ßrangursrÝka ■rˇunara­sto­. Sem a­ildarrÝki getur ═sland ■annig, me­ markvissari hŠtti, unni­ a­ ■vÝ a­ auka ßrangur ■rˇunarsamvinnu ═slands enn frekar og tryggt a­ h˙n standist samanbur­ vi­ ■a­ besta sem gerist ß al■jˇ­avettvangi," segir Ý frÚtt rß­uneytisins.

 

 

Fundi kvennanefndar Sameinu­u ■jˇ­anna loki­:

Tˇkst a­ tryggja sameiginlega ni­urst÷­u ß lokadeginum
gunnisal
Frumbyggjar Ý NamibÝu: konur af San kyn■Šttinum. Ljˇsmynd: gunnisal

 

"Margir ˇttu­ust a­ ekki myndi takast a­ lj˙ka samningavi­rŠ­unum Ý ßr. Ekki tˇkst a­ komast a­ ni­urst÷­u Ý fyrra ■egar rŠtt var um valdeflingu landsbygg­arkvenna nÚ fyrir 10 ßrum ■egar ■ema fundarins var einnig ofbeldi gegn konum og st˙lkum. ┴ lokadegi fundarins komust a­ildarrÝkin ■ˇ a­ sameiginlegri ni­urst÷­u. Ůa­ var sÚrstaklega ßnŠgjulegt a­ sjß ßherslu ß rÚttindi frumbyggja kvenna, kvenna me­ fatlanir og kvenna sem smita­ar er af HIV. Mßlsgreinar sem fj÷llu­u um frjˇsemisrÚttindi og kynfrelsi kvenna Ý skjalinu voru ekki tekin ˙t sem lÝka kom ßnŠgjulega ß ˇvart," segir Inga Dˇra PÚtursdˇttir framkvŠmdastřra UN Women ß ═slandi Ý samtali vi­ Heimsljˇs en starfskonur UN Women ß ═slandi eru nřkomnar heim af fimmtugasta og sj÷unda fundi kvennanefndar Sameinu­u Ůjˇ­anna (e. Convention on the Status of Women) sem haldinn var Ý New York 4. - 15. mars sÝ­astli­inn.
 
Afnßm ofbeldis gegn konum og st˙lkum
Markmi­ fundarins er a­ fara yfir mßlefni sem sn˙a sÚrstaklega a­ konum og st˙lkum og Ý ßr var ■ema fundarins afnßm ofbeldis gegn konum og st˙lkum. A­ fundinum stˇ­u 131 a­ildarrÝki sem unnu h÷r­um h÷ndum a­ ■vÝ a­ semja lokaskjal fundarins sem tilgreinir um lei­ir til a­ koma Ý veg fyrir ofbeldi gegn konum og st˙lkum.

"Ůa­ er ˇtr˙legt en satt a­ ofbeldi gegn konum og st˙lkum er eldheitt umrŠ­uefni ■ˇ ÷ll a­ildarrÝki sÚu sammßla um mikilvŠgi ■ess a­ upprŠta ■urfi allt ofbeldi," segir Inga Dˇra. "Byrja ver­ur ß rˇt vandans sem er s÷gulegt ˇjafnrÚtti kynjanna en skilgreining a­ildarrÝkja ß raunverulegu jafnrÚtti er mj÷g misj÷fn. Til a­ mynda lřsti BrŠ­ralag m˙slÝma Ý Egyptalandi ■vÝ yfir a­ ■eir myndu ekki sty­ja lokani­urst÷­ur fundarins ■ar sem a­ ■Šr brjˇta Ý bßga vi­ SharÝa l÷g. Ůeir tˇku ■a­ skřrt fram a­ konur Šttu ekki a­ geta lagt fram kŠru ß hendur eiginmanns sÝns vegna nau­gunar. Einnig mˇtmŠltu ■eir till÷gum um a­ dŠtur hafi jafnan erf­arÚtt ß vi­ brŠ­ur sÝna og fannst a­ gefa konum tŠkifŠri ß a­ fer­ast og vinna ßn leyfis eignmanns sÝns. VatÝkani­, R˙ssland og ═ran tˇku undir kr÷fur BrŠ­ralags M˙slima um a­ ekki vŠri vi­ hŠfi a­ tala um rÚtt kvenna a­ getna­arv÷rnum nÚ fˇsturey­ingu."

Fundur Kvennanefndar S■ er a­ s÷gn Ingu Dˇru frßbŠrt tŠkifŠri fyrir al■jˇ­astofnanir, grasrˇtarsamt÷k og frjßls fÚlagasamt÷k um allan heim til a­ koma saman til a­ mi­la af reynslu sinni og lŠra hvert af ÷­ru. Yfir 6.000 frjßls fÚlagasamt÷k voru saman komin Ý New York me­an ß fundinum stˇ­ og beittu a­ildarrÝkin h÷r­u a­haldi Ý samningavi­rŠ­unum og stˇ­u fyrir ˇteljandi vi­bur­um.

Tveir vi­bur­ir stˇ­u upp ˙r
Inga Dˇra segir a­ starfskonur UN Women ß ═slandi hafi sˇtt m÷rg ßhugaver­ mßl■ing og vi­bur­i en tveir vi­bur­ir hafi sta­i­ upp ˙r. Annars vegar fundur um barnabr˙­ir og ■vingu­ hjˇnab÷nd og hins vegar fundur um kvennamor­. ═ bß­um tilfellum er rˇtgrˇi­ ˇjafnrÚtti kynjanna vandinn, a­ s÷gn Ingu Dˇru. Michelle Bachelet framkvŠmdastjˇri UN Women tˇk ■a­ skřrt fram ß fundi um barnabr˙­ir a­ svo framarlega sem konur vŠru ßlitnar annars flokks samfÚlags■egnar muni vandamßl lÝkt og nau­ug hjˇnab÷nd vi­gangast. "Vi­ ■urfum a­ vinna a­ stˇru myndinni annars erum vi­ sÝfellt a­ heyja smßstrÝ­," sag­i Bachalet, en h˙n tilkynnti ß lokadegi fundarins um afs÷gn sÝna og ■au ßform a­ sn˙a aftur heim til Chile.

A­ s÷gn Ingu Dˇru herma fregnir a­ h˙n Štli a­ bjˇ­a sig fram til forseta ß nřjan leik.

 

Stˇrveldi Ý su­rinu rÝsa upp:

GÝfurleg fj÷lgun mi­stÚttarfˇlks Ý ■rˇunarrÝkjum

UNDP
Smelli­ ß myndina til a­ sjß myndbrot til kynningar ß skřrslunni.

 

Mi­stÚttarfˇlki Ý ■rˇunarrÝkjum fj÷lga­i um r˙mlega helming ß ßrunum 1990 til 2010 og tali­ er lÝklegt a­ 80% jar­arb˙a ver­i me­ tekjur umfram fßtŠktarm÷rk ßri­ 2030, a­ ■vÝ er fram kemur Ý ßrlegri Ůrˇunarskřrslu Sameinu­u ■jˇ­anna sem kynnt var formlega Ý MexÝkˇborg Ý sÝ­ustu viku. ═b˙ar ß su­urhveli jar­ar voru a­eins r˙mlega fjˇr­ungur mi­stÚttarfˇlks fyrir tuttugu ßrum en eru n˙ 58% ■eirra.

Skřrsluh÷fundar spß ■vÝ a­ Ý lok ■essa ßratugar ver­i hagkerfi BrasilÝu, Indlands og KÝna or­i­ stŠrra en samanl÷g­ hagkerfi BandarÝkjanna, Ůřskalands, Bretlands, Kanada, Frakklands og ═talÝu. Ůessi spß sřnir ef til vill betur en flest anna­ ■Šr breytingar sem or­i­ hafa Ý ver÷ldinni Ý seinni tÝ­.

 

═ skřrslunni - The Rise Of The South - er eins og jafnan ß­ur a­ finna svokalla­a lÝfskjaravÝsit÷lu ■ar sem lÝfskj÷r ■jˇ­a heims eru metin ˙t frß řmsum ■ßttum, m.a. lÝfslÝkum, menntun og tekjum. ┴ ■eim lista trˇnir Noregur ßfram Ý efsta sŠti - ═sland er falli­ ni­ur Ý 13. sŠti - en Ý ne­stu sŠtunum eru B˙rkÝnˇ Fasˇ, Tjad, MˇsambÝk, Austur-Kongˇ og NÝger.

١tt skřrslan dragi fram Ý dagsljˇsi­ ■Šr miklu framfarir sem or­i­ hafa ß sÝ­ustu ßratugum Ý ■rˇunarrÝkjum, ekki sÝst Ý sunnanver­ri AsÝu, er vakin athygli ß ■vÝ a­ blikur eru ß lofti vegna umhverfis- og loftslagsmßla. Skřrsluh÷fundar segja a­ fˇlki Ý sßrafßtŠkt kunni a­ fj÷lga um allt a­ ■rjß milljar­a fyrir ßri­ 2050 ver­i ekki gripi­ til brřnna a­ger­a Ý umhvefismßlum. Ůeir segja a­ a­ger­arleysi ß ■essu svi­i geti gert a­ engu ■ann mikla ßrangur sem or­i­ hefur Ý barßttunni gegn fßtŠkt.

 

Opinn kynningarfundur Ý NorrŠna h˙sinu

Opinn kynningarfundur um Ůrˇunarskřrslu Sameinu­u ■jˇ­anna 2013 ver­ur haldinn ß ■ri­judaginn kemur, 26. mars, Ý hßdeginu Ý NorrŠna h˙sinu. FÚlag Sameinu­u ■jˇ­anna, Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands, Al■jˇ­amßlastofnun Hßskˇla ═slands, utanrÝkisrß­uneyti­ og Ůrˇunarߊtlun Sameinu­u ■jˇ­anna bjˇ­a til fundarins en frams÷guerindi ver­a flutt af Engilbert Gu­mundssyni, framkvŠmdastjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands og DavÝ­ Bjarnasyni, svi­sstjˇra verkefnaundirb˙nings Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands. Fundarstjˇri ver­ur Ůr÷stur Freyr Gylfason, forma­ur FÚlags Sameinu­u ■jˇ­anna ß ═slandi.

═ frÚtt FÚlags Sameinu­u ■jˇ­anna um fundinn segir a­ ni­ursta­a skřrslunnar sÚ ß ■ß lei­ a­ v÷xtur rÝkjanna ß su­urhelmingi jar­ar, AfrÝku, AsÝu og Su­ur-AmerÝku, hafi Ý f÷r me­ sÚr rˇttŠka umbreytingu heimsins ß 21. ÷ld ■ar sem ■rˇunarrÝki standi undir hagvexti sem hrifi­ hefur hundru­ milljˇna manna ˙r klˇm fßtŠktar og skipa­ millj÷r­um manna Ý ra­ir nřrrar millistÚttar.
  
"V÷xtur rÝkjanna Ý su­ri ß sÚr hvorki hli­stŠ­u hva­ var­ar umfang nÚ hra­a. Aldrei fyrr Ý s÷gunni hafa lÝfsafkoma og framtÝ­arvonir svo margra breyst svo miki­ og svo hratt," segir Ý skřrslunni sem Ůrˇunarstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna (UNDP) tekur saman ßrlega. Ůessi ■rˇun nŠr vel ˙t fyrir ramma svokalla­s BRIK rÝkjahˇps (BrasilÝa, R˙ssland, Indland og KÝna). ═ skřrslunni er sřnt fram ß a­ Ý fleiri en 40 ■rˇunarrÝkjum hafi vi­mi­ um mannlega ■rˇun hŠkka­ mun meir en b˙ist haf­i veri­ vi­.   
 

Hßr vegatollur Ý mannslÝfum tali­:

HŠsta dßnartÝ­nin Ý AfrÝku - lŠgst Ý Evrˇpu


gunnisal

 

Umfer­in tekur mikinn toll ß hverju ßri - r˙mlega eina milljˇn mannslÝfa. Eina milljˇn, tv÷ hundru­ ■˙sund og fj÷rutÝu manneskjur, svo nokkurn veginn nßkvŠm tala sÚ nefnd. Ůessa ˇhugnanlegu t÷lur birtast Ý al■jˇ­legri skřrslu um umfer­ar÷ryggismßl Ý heiminum ■ar sem t÷lur frß 182 l÷ndum eru sko­a­ar og nß til 99% veraldarinnar. ┴standi­ Ý ■essum mßlaflokki er vÝ­a Ý miklum lamasessi. Ef fimm mikilvŠgustu ■Šttir umfer­arslysa eru sko­a­ir kemur ß daginn a­ a­eins Ý 28 ■jˇ­rÝkjum - ■ar sem a­eins 7% jar­arb˙a eiga heima - eru ÷ll atri­in fimm l÷gfest, ■.e. l÷g um ÷lvunarakstur, hßmarkshra­a, hjßlmanotkun, sŠtisˇlar og ÷ryggi barna Ý bÝlum.

 

LandfrŠ­ilega er dßnartÝ­nin Ý umfer­inni hŠst Ý AfrÝku og lŠgst Ý Evrˇpu.

 

Allsherjar■ing Sameinu­u ■jˇ­anna lřsti ■vÝ ßri­ 2010 a­ ßratugurinn milli fram til 2020 vŠri sÚrstakur "ßratugur a­ger­a Ý umfer­ar÷ryggismßlum" og yfirlitsskřrslan sem var a­ koma ˙t er hluti af grunnupplřsingum um st÷­una Ý ■essum mßlaflokki. Al■jˇ­aheilbrig­isstofnunin (WHO) gefur skřrsluna ˙t og skilabo­i­ eru skřr: rÝkisstjˇrnir ver­a a­ endursko­a umfer­arl÷g og l÷g um ÷ryggisb˙na­ bifrei­a ef takast ß a­ draga ˙r banaslysum Ý umfer­inni. A­ mati Margaretar Chan yfirmanns WHO ■arf pˇlÝtÝskan vilja ß rß­herrastigi til a­ tryggja nau­synlega l÷ggj÷f um umfer­ar÷ryggi og stranga eftirfylgni ■annig a­ gangandi vegfarendur, ÷kumenn og hjˇlrei­afˇlk b˙i vi­ ÷ryggi ß g÷tum ˙ti.

 

Hjß helmingi ■jˇ­anna sem lag­i til upplřsingar um umfer­arsys haf­i dregi­ ˙r banaslysum en hjß hinum helmingnum haf­i ■eim fj÷lga­. Fram kemur Ý skřrslunni a­ flestir sem deyja Ý umfer­inni eru unglingspiltar og ungir menn yngri en 44 ßra. ═ flestum tilvikum er um bifrei­aßrekstra a­ rŠ­a en Ý 27% banaslysanna lÚtust gangandi vegfarendur e­a rei­hjˇlafˇlk. Ůetta hlutfall er reyndar mj÷g misjafnt milli ■jˇ­a og skřrsluh÷fundar benda ß a­ me­al sumra ■jˇ­a komst hlutfalli­ upp Ý 75% og sřni "ßratugalanga vanrŠkslu gagnvart ■÷rfum annarra vegfarenda en ■eirra sem fer­ast Ý bÝlum," eins og ■a­ er or­a­.

 
Fyrsti al■jˇ­legi hamingjudagurinn er Ý dag!
Hamingja og velfer­ skiptir ekki minna mßli en hagv÷xtur

Bobby McFerrin - Don't Worry Be Happy
Bobby McFerrin - Don't Worry Be Happy

Bobby McFerrin s÷ng sig inn Ý hj÷rtu heimsins ß nÝunda ßratugnum me­ ■vÝ a­ hvetja alla til a­ leggja ßhyggjur ß hilluna og gefa sig hamingjunni ß vald : "Don┤t worry be happy!" 

Bo­skapurinn er sÝgildur og ß jafnvel vi­ Ý dag og ■ß.

 

Ůannig hljˇ­ar upphaf frÚttar ß vef Upplřsingaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna fyrir Vestur-Evrˇpu en Ý dag, 20. mars, er fyrsti Al■jˇ­adagur hamingjunnar samkvŠmt ßkv÷r­un SŮ.

 

"Ůessi ßkv÷r­un er til marks um aukna vitund um a­ framfarir sÚu ekki einungis mŠldar Ý vexti efnahagslÝfsins heldur skipti hamingja og velfer­ mannsins fullt eins miklu mßli. Ůetta er ßstŠ­a ■ess a­ 193 a­ildarrÝki Sameinu­u ■jˇ­anna sam■ykktu ßlyktun um a­ 20. mars ßr hvert skyldi helga­ur hamingjunni; dagur a­ger­a til a­ stu­la a­ hamingjus÷mum heimi."

 

Nßnar 

 

Al■jˇ­legi hamingjudagurinn 20. mars 2013/ LandlŠknisembŠtti­ 

 

Jafningjarřni DAC:

SmßrÝki­ me­ 

stˇra hjarta­


LUX

 

L˙xemb˙rg hefur um ßrara­ir veri­ Ý hˇpi ■eirra fimm rÝkja sem verja meira en 0.7% af ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla. Ůetta smßrÝki me­ r˙mlega hßlfa milljˇn Ýb˙a hefur ßsamt Noregi, SvÝ■jˇ­, Hollandi og Danm÷rku vari­ hlutfallslega mest af opinberu fÚ til ■rˇunarsamvinnu. ┴ri­ 2011 nßmu opinber framl÷g frß L˙xemb˙rg 0.97% ■jˇ­artekna e­a 413 milljˇnum  bandarÝskra dala - og a­eins SvÝ■jˇ­ og Noregur voru ■a­ ßri­ me­ hŠrra hlutfall. ═ nřrri jafningjarřni DAC - ■rˇunarsamvinnunefndar OECD - er stjˇrnv÷ldum Ý L˙xemb˙rg bŠ­i hrˇsa­ fyrir rausnarskapinn og hßgŠ­a ■rˇunarsamvinnu en ■au hafa heiti­ a­ halda opinberum framl÷gum sem 1% af ■jˇ­artekjum fram til ßrsins 2014.

 

A­ mati ˙ttektara­ila hefur ■rˇunarsamvinna L˙xemb˙rgar vi­ nÝu samstarfsrÝki einkennst af gˇ­um verkum Ý barßttunni gegn fßtŠkt og mann˙­arstarfi.  Fram kemur a­ L˙xemb˙rg er ß ˙tlei­ Ý tveimur samstarfsrÝkjum, VÝetnam og Salvador, og skřrsluh÷fundar hvetja til ■ess a­ sß ferill ver­i bŠ­i fyrirsjßanlegur og gagnsŠr.

 

ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ L˙xemb˙rg er Ý 26. sŠti ß LÝfskjaralista Sameinu­u ■jˇ­anna en ═sland Ý 13. sŠti. Framl÷g ═slands til ■rˇunarmßla eru hins vegar a­eins fimmtungur af framl÷gum frß L˙xemb˙rg, 0.20% ß mˇti 0.97%.

 

 

 

┴hugavert

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

FrŠ­igreinar

-
-

Af g÷tu Ý skˇla
 
Kristnibo­ssambandi­ sty­ur um ■rjßtÝu b÷rn Ý Addis Abeba Ý E■ݡpÝu Ý gegnum tvenn samt÷k, My sisters og Hope for children. Verkefni­ kallast Af g÷tu Ý skˇla.

 

═ frÚtt ß vef Kristnibo­s-sambandsins segir: "B÷rnum og fj÷lskyldum ■eirra er hjßlpa­ til a­ koma Ý veg fyrir a­ b÷rnin betli ß g÷tum borgarinnar. B÷rnin fß a­ ganga Ý skˇla og foreldrar, oft einstŠ­ar mŠ­ur, fß tŠkifŠri til a­ mennta sig svo ■Šr geti sÚ­ fj÷lskyldunni farbor­a. My sisters fundu Lailu litlu og mˇ­ur hennar ß g÷tunni Ý fyrra. ŮŠr voru illa ß sig komnar. Ůeim var hjßlpa­ og Laila fŠr um÷nnun ß dagheimili samtakanna. Henni lÝ­ur n˙na vel og m÷guleikar hennar til betra lÝfs eru gˇ­ir."

 

HŠgt er a­ kaupa gjafakort hjß Kristnibo­ssambandinu sem heitir Af g÷tu Ý skˇla. Andvir­i ■ess rennur til a­ hjßlpa b÷rnum hjß ■essum samt÷kum Ý Addis Abeba.


 Nßnar
 
FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

Mobilisering reddet barneliv/ Bistandsaktuelt


-
-
-
-
-
-

 

Harmar brottvÝsun pars frß Eritreu ˙r landi

 

Rau­i krossinn ß ═slandi harmar ni­urst÷­u stjˇrnvalda um a­ vÝsa pari frß Eritreu ˙r landi. Konan hefur ■egar veri­ send burt, en ma­urinn ß a­ fara Ý nŠstu viku. Rau­i krossinn telur ekki rÚtt a­ beita Dyflinnarregluger­inni til grundvallar brottvÝsun ■eirra eftir 22 mßna­a bi­ ß ■vÝ a­ mßl ■eirra sÚ teki­ til me­fer­ar.


Rau­i krossinn ßrÚttar a­ pari­ eigi enga s÷k ß ■eim langa tÝma sem mßlsme­fer­ hefur teki­. Sß tÝmi sem me­fer­ hŠlisumsˇkna taki sÚ almennt alltof langur, og hafi afar neikvŠ­ar aflei­ingar Ý f÷r me­ sÚr og geti valdi­ ˇbŠtanlegu tjˇni fyrir ■ann sem ■arf a­ bÝ­a ■etta lengi.

 

Nßnar ß vef Rau­a krossins 


Ëmar Valdimarsson vinnur a­ nřjum heilsuverndarverkefnum Ý MalavÝ 

 
OV
Ëmar Valdimarsson sendifulltr˙i Rau­a krossins
Ëmar Valdimarsson sendifulltr˙i Rau­a krossins ß ═slandi hefur hafi­ st÷rf Ý MalavÝ. Ëmar tekur ■ßtt Ý a­ hrinda af sta­ nřju ■riggja ßra verkefni Ý MalavÝ ■ar sem unni­ er a­ uppbyggingu heilsuverndar samkvŠmt ˇskum Ýb˙a ß sta­num eftir vÝ­tŠkt samrß­sferli, a­ ■vÝ er segir Ý frÚtt ß vef Rau­a krossins.
 
 
Ůar kemur fram a­ ■etta sÚ nř nßlgun Rau­a krossins ■ar sem reynt sÚ a­ koma me­ heildstŠ­a lausn ß vanda um nÝu ■˙sund fj÷lskyldna (um 45 ■˙sund manns) sem b˙a Ý Mangochi hÚra­i vi­ MalavÝ vatn. Unni­ ver­ur me­al annars a­ ■vÝ a­ tryggja vatns÷flun ß svŠ­inu, fŠ­u÷ryggi fˇlksins og koma Ý veg fyrir algenga smitsj˙kdˇma sem stafa af ˇnˇgri hreinlŠtisa­st÷­u.  

"SÚrst÷k ßhersla ver­ur einnig l÷g­ ß fÚlagslegan stu­ning vi­ st˙lkur og ungar konur, stu­ning vi­ ungar mŠ­ur me­ barßttu gegn miklum ungbarnadau­a, v÷rnum gegn malarÝu, stu­ningi vi­ muna­arlaus b÷rn og uppbyggingu Rau­akrossdeildarinnar Ý hÚra­inu. Ůß ver­ur unni­ a­ řmsum forv÷rnum svo sem HIV-frŠ­slu og frŠ­slu um kynlÝf, getna­arvarnir og barneignir. Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands og utanrÝkisrß­uneyti­ styrkja verkefni­ einnig fjßrhagslega.

Rau­i krossinn ß ═slandi hefur unni­ a­ alnŠmisverkefnum og uppbyggingu barnaheimila me­ Rau­a krossinum Ý MalavÝ frß ßrinu 2002. Ëmar hefur unni­ fyrir Rau­a krossinn Ý hßlfan annan ßratug, lengst af Ý Su­austur-AsÝu en einnig Ý AfrÝku. Hann var forst÷­uma­ur upplřsingadeilda Al■jˇ­asambands Rau­a krossins og Rau­a hßlfmßnans Ý Su­austur-AsÝu og austanver­ri AfrÝku; vann a­ innri uppbyggingu og eflingu Rau­akrossdeilda Ý IndˇnesÝu og sinnti řmsum upplřsinga- og fj÷lmi­lunarverkefnum Ý Indlandi, ═ran, Kyrrahafi, Pap˙a-Nřju GÝneu, sunnanver­ri AfrÝku og vÝ­ar," segir Ý frÚttinni.

Hva­ hefur ■rˇunara­sto­ nokkurn tÝma gert nokku­ fyrir nokkurn?... nema ■ß


Huglei­ing um fßtŠkt 


eftir KristÝnu Helgu Gunnarsdˇttur rith÷fund
gunnisal
...raunverulegt, ß■reifanlegt, miskunnarlaust... Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal

 

╔g ß a­ tala um fßtŠkt Ý ˙tvarpi­, sag­i Úg heima hjß mÚr.

Jaaaaß? Er ■a­ ekki vo­alega afstŠtt hugtak? svara­i einhver og fÚkk sÚr latte Ý eldh˙sinu.

J˙, sjßlfsagt er ■a­ afstŠtt. ╔g s÷tra­i kaffi­ hugsi. En ■a­ er ßrei­anlega ekkert afstŠtt fyrir ■ß sem lifa vi­ fßtŠkt og ■jßst, -■ar sem fßtŠktin er samofin mannlegri tilvist og grÝpur manneskjur og gleypir vi­ fŠ­ingu. Ůa­ er ekkert afstŠtt fyrir ■ß sem lÝ­a raunverulegan skort og b˙a vi­ sßra fßtŠkt- vi­ a­stŠ­ur ■ar sem hungur, veikindi, vosb˙­, ˇfri­ur og dau­i er daglegur veruleiki. Vi­ a­stŠ­ur ■ar sem ■aki­ yfir h÷fu­i­ er ekki tryggt, nŠringin er ekki ÷rugg, afkoman er engin og morgundagurinn ˇvissa,

Manneskja sem er Ý ■eim a­stŠ­um hefur ekki val. H˙n segir ekki: JŠja, er ■etta ekki or­i­ fÝnt? Kominn tÝmi til a­ finna sÚr betra hlutskipti.
Ůa­ er ekkert afstŠtt vi­ slÝkt ßstand. Ůa­ er raunverulegt, ß■reifanlegt og miskunnarlaust, en ekki afstŠtt.

Og ■ˇ ...

Kannski er fßtŠkt lÝka afstŠ­. Mj÷g vÝ­a rÝkir andleg fßtŠkt og h˙n er svo ˇß■reifanleg, kŠfandi, deyfandi og svŠfandi- eins og lyktarlaust gas - beinlÝnis hŠttuleg.

Manneskjur fŠ­ast inn Ý samfÚl÷g me­ hugmyndafrŠ­i sem snřst gjarnan um a­ lifa af, um a­ halda utan um sig og sÝna og sinna nŠrumhverfinu. Halda sinni kßetu huggulegri, sp˙la sitt dekk. Og ■ß vill gleymast a­ vi­ erum ÷ll ß sama far■egaskipinu -geimskipinu J÷r­. Vi­ erum ÷ll ß s÷mu lei­. Og allt snřst ■etta um fer­alagi­ en ekki ßfangasta­inn. Ůann sta­ ■ekkir enginn. Vi­ ■ekkjum bara augnabliki­ og hˇpinn sem fer­ast saman og geimskipi­ sem flytur mannskapinn.

Menneskjur nŠrast hver ß annarri, jafnvel ■annig a­ eins dau­i er annars brau­. HugmyndafrŠ­ileg fßtŠkt elur af sÚr veraldlega fßtŠkt. Ůa­ mß kannski segja a­ eins grŠ­gi sÚ annars skortur.

Eins ofneysla er annars hungur. Vi­ setjumst til bor­s. Einhver tekur a­ sÚr a­ skera k÷kuna. Hann sker stˇrar snei­ar fyrir suma og flÝsar fyrir a­ra. Sumir fß mylsnur og Ý lestinni břr fˇlk sem vissi ekki einu sinni a­ ■a­ var b÷ku­ kaka.

Ůannig er skipbrot hugmyndafrŠ­innar vel meitla­ Ý Švintřrinu af Blßa hnettinum. Ůar fˇlst gle­in Ý ■vÝ a­ b˙a vi­ eilÝft sˇlskin, negla sˇlina fasta. Og ■egar Ýb˙ar ger­u sÚr grein fyrir a­ slÝk framkvŠmd olli eilÝfu myrkri annars sta­ar ß hnettinum var lausnin a­ senda bara mat og teppi inn Ý myrkri­.

SamfÚlag, ■jˇ­fÚlag, heimsbygg­. Vi­ eigum ˇtal or­ yfir okkur sjßlf sem hˇp. Sam - fÚlag. fÚlagar sem ganga saman, vinna saman og standa saman.

Til a­ takast ß vi­ fßtŠktina sem hrei­rar um sig Ý hugmyndafrŠ­inni, fßtŠktina Ý mˇtun mannlegrar tilvistar ß heimsvÝsu ■arf a­ umbylta vi­horfi og hugsun.  En ■annig ver­a ismarnir reglulega til. Allir ismar veraldar breg­ast og vi­ ■urfum st÷­ugt a­ finna upp nř hugt÷k sem halda utan um tilvistina sem vi­ sk÷pum.

═ vestrinu villumst vi­ og třnum tilgangi hlutanna. Hagv÷xtur ver­ur a­ vera mestur. Neyslustig skal vera hßtt og allt ver­ur a­ gera til a­ auka kaupmßtt sem allra mest. Hugt÷kin framlei­um vi­ Ý okkar eigin draumaverksmi­jum.

Og verksmi­jur vestursins framlei­a lÝka vopn og nŠra og Šra ˇst÷­ug samfÚl÷g ˙ti Ý myrkrinu. Styrjaldirnar fˇstra fßtŠktina og hringekjan snřst endalaust. Stefna sterkustu aflanna sem střra samfÚl÷gum tekur ekki tillit til fˇlksfj÷lda, jar­nŠ­is og lÝfsgŠ­a fyrir alla. Einhverjir reyna a­ negla sˇlina fasta og misskipting au­s Ý heiminum eykst. Vestri­ er villt af lei­, en stendur ■ˇ fremst Ý br˙nni og střrir geimskipinu eftir s˙rrealÝskum siglingarkortum.  Vi­ hendum mat, eflum kaupmßttinn, eigum skili­ og leyfum okkur. Hn÷tturinn endist ekki og ef allir Ý heiminum h÷gu­u sÚr eins og landinn ■ß ■yrfti nokkrar jar­ir til a­ uppfylla ■arfirnar. Sumir tˇku jafnvel nřveri­ til vi­ a­ Úta gull til a­ hßmarka neyslugle­ina.

 

Ůa­ geta samt ekki allir ßtt jafn miki­, sag­i einhver Ý eldh˙sinu mÝnu. Ůa­ er bara komm˙nismi.

Ă, jß og manni er svo meinilla vi­ alla ■essa isma sem hafa tuska­ hn÷ttinn til og tryllt lÝfverurnar. Kannski er ˇm÷gulegt a­ ˇska ■ess a­ allir lifi vi­ j÷fnu­.

En getum vi­ veri­ sammßla um a­ ■a­ eru til fßtŠktarm÷rk? si­fer­ileg m÷rk sem ma­ur getur ekki hugsa­ sÚr a­ fara yfir. ╔g meina ■a­ er gˇlf ■arna sem vi­ viljum ekki fara undir. Gˇlf fßtŠktarinnar. Vi­ viljum setja ■ß lßgmarkskr÷fu a­ manneskjur gangi til hvÝlu Ý ÷ryggi me­ mettan maga og a­ ÷ll mannanna b÷rn eigi kost ß menntun, frelsi og kŠrleika. Vi­ getum veri­ sammßla um a­ ■etta er markmi­? Ekki satt? Vi­ h÷fum ■essa si­fer­ilegu reglu- stefnum a­ ■essu markmi­i ■ˇtt ■a­ sÚ kannski ˇraunhŠft ß stundinni.

En hvernig stendur ■ß ß ■vÝ a­ ■a­ mß ekki rŠ­a saman um efri m÷rk? A­ vi­ setjum okkur si­fer­ileg vi­mi­ og gerum kr÷fu um a­ fˇlk kunni sÚr hˇf? VŠri ekki e­lilegt a­ samfÚlag - vi­ saman fÚlagar- gŠtum sett okkur Ý huganum ■ak ß grŠ­gina- rÚtt eins og vi­ getum sett m÷rk ß skortinn? Og ■ß er Úg a­ tala um si­frŠ­i og hugmyndafrŠ­i- nokku­ sem er fˇstra­ Ý fj÷lmi­lum, tÝ­arandinn hvÝslar og almenningur rŠ­ir. 

Au­ur jar­ar er takmarka­ur og skelfilega misskiptur. Andleg fßtŠkt keyrir ßfram gamlar maskÝnur hugmyndafrŠ­innar og ß me­an svo er břr fri­■Šgingin Ý teppasendingum og peningamolum sem hrjˇta af bor­um ■eirra sem fer­ast ß fyrsta farrřmi.

Heimurinn ß nˇg til a­ fullnŠgja ■÷rfum allra- en hann ß ekki nˇg til a­ fullnŠgja grŠ­gi allra, sag­i indverski lei­toginn Mahatma Ghandi.

Ef til vill ■urfum vi­ a­ fara a­ rß­um fiskimannsins Ý Kyrrahafinu. Hans lÝfsspeki er kannski s˙ hugmyndafrŠ­i sem vestri­ Ý villunni  getur innleitt.

Fyrir fßeinum ßrum ßkva­ au­ugur kaupsřsluma­ur a­ fara Ý frÝ ß smßeyju Ý Kyrrahafi.

Allt sitt lÝf haf­i hann unni­ h÷r­um h÷ndum og n˙ var kominn tÝmi til a­ njˇta afraksturs erfi­isins. Ekki drˇ ˙r spennunni a­ hann haf­i heyrt a­ vi­ eyjuna vŠri miki­ og gott fiskerÝ. Sem gutti haf­i hann noti­ ■ess a­ vei­a, en haf­i ekki komist Ý ■a­ ßrum saman ■ar sem hann haf­i veri­ svo upptekinn vi­ a­ safna au­i til ■ess a­ geta hŠtt a­ vinna.

Fyrsta daginn hÚlt hann ni­ur a­ str÷nd strax eftir morgunver­. Hann mŠtti fiskimanni sem kom gangandi ß mˇti honum me­ fulla f÷tu af fiski.

Hva­ varstu lengi a­ nß Ý ■etta? spur­i hann. Fiskima­urinn brosti breitt til kaupsřslumannsins og ˙tskřr­i a­ hann vŠri ß vei­um svona ■rjßr klukkustundir ß dag. Kaupsřsluma­urinn spur­i hvers vegna hann kŠmi svo fljˇtt til baka.

Haf­u engar ßhyggjur, svara­i fiskima­urinn. Ůa­ er nŠgur fiskur ■arna ˙ti enn.

Kaupsřsluma­urinn spur­i undrandi hvers vegna fiskima­urinn hÚldi ekki ßfram a­ vei­a fram eftir degi. Fiskima­urinn ˙tskřr­i a­ hann veiddi eins og hann ■yrfti. Svo ver Úg ■vÝ sem eftir lifir dags Ý leiki me­ fj÷lskyldunni, samt÷l vi­ vini og kannski skvetti Úg Ý mig dßlitlu af vÝni. A­ ■vÝ loknu slappa Úg af ß str÷ndinni.

N˙ ßkva­ kaupsřsluma­urinn rÝki a­ ■a­ ■yrfti a­ kenna ■essum fiskimanni eitt og anna­. Hann ˙tskřr­i ■vÝ fyrir honum a­ hann Štti a­ vera til sjˇs allan daginn og vei­a meiri fisk. Ůß gŠti hann safna­ sÚr peningum og keypt stŠrri bßt til a­ geta veitt meira Ý einu. Ůß gŠti hann haldi­ ßfram a­ fjßrfesta og keypt jafnvel fleiri bßta og rß­i­ fj÷ldan allan af fiskim÷nnum til starfa og ef hann ynni baki brotnu ■ß gŠti hann or­i­ moldrÝkur ma­ur ß svona 20 til 30 ßrum.

Kaupsřsluma­urinn var ßnŠg­ur me­ sig a­ geta hjßlpa­ ■essum einfalda manni a­ skilja hagfrŠ­i og gildi ■ess a­ efnast vel. Fiskima­urinn leit hins vegar ringla­ur ß kaupsřslumanninn og spur­i hva­ hann Štti svo a­ gera, eftir a­ hann vŠri or­inn moldrÝkur.

Kaupsřsluma­urinn var fljˇtur a­ svara. Ůß getur ■˙ vari­ tÝmanum Ý leiki me­ fj÷lskyldunni, spjalla­ vi­ vini ■Ýna og kannski drukki­ dßlÝti­ vÝn e­a bara slappa­ af ß str÷ndinni.

Kannski getum vi­ b˙i­ til nřjan isma ˙r s÷gu fiskimannsins, isma sem getur nřst ■ar til hann ver­ur ˇnřtur. ŮvÝ allir ganga ■eir ˙r sÚr.

 

Ătli fßtŠkt sÚ ekki bara afstŠtt hugtak eftir allt saman. Mesta fßtŠktin břr Ý alsnŠgtunum ■ar sem deyfilyf draumaverksmi­janna gera okkur ˇnŠm fyrir ■jßningum - sÚrlega ef ■Šr eru langt Ý burtu- Ý annarri ver÷ld og ˇvi­komandi.

Og hva­ viltu ■ß gera? dŠsir einhver Ý eldh˙sinu mÝnu. Ů˙ ert ekki me­ neinar haldbŠrar lausnir.

Nei, ■vÝ mi­ur. En samtali­ er nau­synlegt  og fleiri svona samt÷l ˙t um allt- samrŠ­an um hugsjˇnirnar, hugmyndafrŠ­ina og gildin. Dropinn holar stein og kannski ver­ur skipinu sn˙i­ ß­ur en ■a­ strandar. Svona krÝlis■jˇ­ me­ grŠ­gislega fortÝ­, getur veri­ m˙sin sem ÷skrar og bŠtir enn einum ismanum Ý safni­- nřrri hugsun um nŠgjusemi og sjßlfbŠrt lÝferni.

Eigum vi­ a­ rŠ­a ■a­? 

 

 

Pistillinn ß­ur fluttur Ý SamfÚlaginu i nŠrmynd ß Rßs 1 ■ar sem tvisvar Ý viku eru fluttar hugvekjur um fßtŠkt.
facebook
UM VEFT═MARITIđ

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105