unicef
gunnisal
Heimsljˇs
veftÝmarit um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 189. tbl.
27. febr˙ar 2013

Samstarf um jar­hita Ý B˙r˙ndÝ, R˙anda og Austur-Kongˇ:

Fyrstu skrefin tekin Ý samstarfi ŮSS═ og ESB um jar­hitaleit

gunnisal

 

Evrˇpusambandi­ hefur ßkve­i­ a­ fjßrmagna jar­hitaleit ß landamŠrum B˙r˙ndÝ, R˙anda og Austur Kongˇ og hefur ˇska­ eftir ■vÝ a­ Ůrˇunarsamvinnustofnun lei­i ■a­ verkefni Ý samstarfi vi­ Orkustofnun rÝkjanna ■riggja og skrifstofu ESB Ý R˙anda. TŠknileg rß­gj÷f ver­ur Ý h÷ndum ═SOR, Ýslenskra orkurannsˇkna. Verkefni­ er komi­ ß ■a­ stig a­ ESB og samstarfsa­ilar hafa auglřst eftir verkt÷kum til a­ lřsa yfir ßhuga ß a­ taka a­ sÚr verki­. NŠsta skref ver­ur sÝ­an a­ hˇpur ■eirra sem lřsa yfir ßhuga ver­ur metinn og fari­ Ý samningavi­rŠ­ur um verki­.
 
═ sameiginlegrri tilkynningu frß ESB og EGL - orkustofnun rÝkjanna ■riggja - segir a­ fßtŠkt einkenni AfrÝkurÝkin B˙r˙ndÝ, R˙anda og Austur-Kongˇ og a­ margvÝsleg ßt÷k hafi auki­ ÷rbirg­ina ß svŠ­inu allt frß ßrinu 1990. Aflei­ingar ßtakanna hafi leitt til aukinna samfÚlagslegra vandamßla, pˇlitÝskra, efnahagslegra og fÚlagslegra. Hagkerfi ■jˇ­anna ver­i sÝfellt veikari og dregi­ hafi ˙r fjßrfestingu og ■rˇun.
 
Fram kemur a­ vegna pˇlitÝskra og fjßrhagslega takmarkana ß svŠ­inu hafi fßir a­gang a­ rafmagni og ßrleg raforkunotkun Ý rÝkjunum ■remur sÚ afar lÝtil. Íll rÝkin ■rj˙ hafi hins vegar sett ■rˇun orkugeirans Ý forgang. "Fulltr˙ar rÝkjanna hafa lagt ßherslu ß a­ vinna nßi­ saman me­ gr÷nnum sÝnum, nřta sameiginlegar au­lindir me­ ■eim hŠtti a­ allir njˇti gˇ­s af ■eim efnahagslega ßvinningi sem samtengdur svŠ­isbundinn raforkumarka­ur hefur Ý f÷r me­ sÚr," segir Ý tilkynningunni.
 
Ůar segir ennfremur a­ ß grundvelli svŠ­isbundinnar samvinnu sty­ji Evrˇpusambandi­ me­ beinum hŠtti ■rˇun orkugeirans Ý l÷ndunum sem kennd eru vi­ v÷tnin miklu. Ůar sÚ um a­ rŠ­a samvinnu vi­ EGL (Energie des Grands Lacs - Orkustofnun vatnanna miklu) sem er ein ■eirra stofnana sem Ůrˇunarsjˇ­ur Evrˇpu (EDF) fjßrmagni verkefni. Innan ■ess verkefnis hafi n˙ veri­ ßkve­i­ a­ setja fjßrmagn til rannsˇkna ß jar­hita Ý l÷ndunum ■remur. ═ ■vÝ skyni hafi veri­ komi­ ß samstarfi milli Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands (ICEIDA) og skrifstofu Evrˇpusambandsins Ý R˙anda.
 
Jar­hitasvŠ­in sem ranns÷ku­ ver­a eru nßlŠgt sameiginlegum landamŠrum B˙r˙ndÝ, R˙anda og Austur-Kongˇ.  

   

Heilbrig­ismßl Ý MalavÝ:

Allir heilbrig­isfulltr˙ar Ý Mangochi hafa n˙ loki­ grunn■jßlfun

gunnisal
Heilbrig­isfulltr˙arnir sjß me­al annars um heilsuskrß, upplřsingar um almennt heilsufar. Ljˇsmynd: gunnisal.

 

═ samstarfsverkefni Mangochi hÚra­s og Ůrˇunarsamvinnustofnunar ß svi­i heilbrig­ismßla er me­al annars kve­i­ ß um ŮSS═ kosti nßm ■eirra heilbrig­isfulltr˙a sem ekki hafa enn hloti­ vi­eigandi ■jßlfun. ═ sÝ­ustu viku voru ˙tskrifa­ir 34 heilbrig­isfulltr˙ar frß Mangochi en ■eir voru sÝ­asti hˇpurinn til a­ uppfylla markmi­i­ um a­ allir heilbrig­isfulltr˙ar Ý Mangochi hafi hloti­ grunn■jßlfun. ═ samstarfsߊtluninni er jafnframt gert fyrir fyrir ■vÝ a­ ■eim ver­i sÚ­ fyrir rei­hjˇlum, ■annig a­ ■eir eigi au­veldara me­ a­ sinna ■jˇnustusvŠ­um sÝnum og nau­synlegum ˙tb˙na­i til a­ geta sinnt starfi sÝnu (t.d. heilsuskrß). A­ s÷gn Gu­mundar R˙nars ┴rnasonar verkefnastjˇra Ý MalavÝ ver­ur ■eim ßfanga nß­ ß allra nŠstu mßnu­um.

 

"Heilbrig­isfulltr˙ar (Health Surveillance Assistants) eru  lykilfˇlk Ý heilbrig­is■jˇnustu Ý MalavÝ," segir Gu­mundur. "Gert er rß­ fyrir ■vÝ a­ hver og einn sinni 2-15 ■orpum, eftir stŠr­ ■eirra og sta­setningu, e­a um 1000 manns. Hlutfalli­ er nokkru hŠrra Ý Mangochi hÚra­i, e­a um 1 ß mˇti 1500. Heilbrig­isfulltr˙arnir sinna margvÝslegri grunnheilbrig­is■jˇnustu: ■eir bˇlusetja og dreifa verjum, fylgjast me­ fˇlksfj÷lgun og halda skrß um Ýb˙ana ß svŠ­inu sem ■eir hafa umsjˇn me­. Ůeir gegna mikilvŠgu hlutverki Ý a­ frŠ­a ver­andi mŠ­ur ß me­g÷ngu, veita frŠ­slu um nŠringu og hreinlŠti Ýb˙anna. Eitt mikilvŠgasta hlutverk heilbrig­isfulltr˙anna er a­ sjß um heilsuskrß (Village Health Register (VHR)). Ůar ber a­ skrß upplřsingar um fj÷lda og aldur Ýb˙a ß hverju heimili, auk upplřsinga um almennt heilsufar og hvers lags heilbrig­is■jˇnustu hver og einn hefur fengi­. Upplřsingum ˙r VHR ber a­ skila ßrsfjˇr­ungslega til nŠstu heilsugŠslust÷­var.

A­ s÷gn Gu­mundar R˙nars er starfssvi­ heilbrig­isfulltr˙anna vÝ­tŠkt og mikilvŠgt og fyrsta og jafnvel eina tenging margra vi­ heilbrig­iskerfi­. Hann segir ■vÝ vi­eigandi ■jßlfun ■eirra skipta h÷fu­mßli.

 

═ Malawi er grunnmenntun heilbrig­isfulltr˙a 12 vikna nßm, me­ hnitmi­a­ri nßmsskrß. A­ mati Gu­mundar R˙nars er me­ ■essum a­ger­um stigin mikilvŠg skref Ý ■vÝ skyni a­ efla lř­heilsu Ý Mangochi hÚra­i. 

 
Jar­hitarß­stefna Ý H÷rpu Ý nŠstu viku

GEO

Ël÷glegir fjßrmagnsflutningar frß ■rˇunarrÝkjum:

Hvetur norrŠnu rÝkin til a­ hafa forystu um ˙rbŠtur Ý skattamßlum 

gunnisal

 

Sarah Kristine Johansen starfsma­ur Concorde, regnhlÝfarsamtaka frjßlsra fÚlagasamtaka Ý Danm÷rku Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu, hvetur til ■ess Ý grein ß bloggsvŠ­i NorrŠnu AfrÝkustofnunarinnar a­ Nor­url÷ndin taki h÷ndum saman um a­ hafa forystu um ˙rbŠtur Ý skattamßlum ■rˇunarrÝkja. H˙n bendir ß Ý upphafi greinarinnar a­ ßrlega glatist milli 850 og 1000 milljar­ar bandarÝskra dala Ý ■rˇunarrÝkjum me­ ˇl÷glegu fjßrstreymi sem a­ miklu leyti hafni Ý skattaskjˇlum e­a hjß rÝkum ■jˇ­um. "Ef ■essir sjˇ­ir vŠru skattlag­ir Ý upprunarÝki myndi ■eir skapa miklu meiri heildartekjur hins opinbera en sem nemur al■jˇ­legri ■rˇunara­sto­," segir h˙n.

 

Sarah Kristine nefnir einnig a­ skattsvik sÚu al■jˇ­legt vandamßl sem hafi me­ neikvŠ­um hŠtti ßhrif ß ■jˇ­ir Evrˇpusambandsins og OECD rÝkin. SlÝkt kalli ß al■jˇ­legar lausnir. "Ef norrŠnu rÝkin sameinast um a­ takast ß vi­ skattaskjˇl og skattafŠlni gŠtu ■au or­i­ Ý forystuhlutverki ß ■vÝ svi­i Ý heimnum. Og svo sannarlega ■urfum vi­ ß ■vÝ a­ halda a­ rÝkjahˇpar taki af festu ß ■essu mßli ef ßrangur ß a­ nßst."

 

═ ßrsbyrjun efndi Concorde til rß­stefnu Ý Kaupmannah÷fn um ■etta mikilvŠga mßl sem bar yfirskriftina: "Tackling Tax Havens and Illicit Financial Flows -  How the EU and Nordic Countries can take the lead"

  

Ůrˇunarsamvinnustofnanir Breta og BandarÝkjamanna:

Vilja tryggja a­ tŠkniframfarir nřtist Ý ney­ara­sto­

div

Ůrˇunarsamvinnustofnanir Breta og BandarÝkjamanna - USAID og DfID - hafa ßkve­i­ a­ stofna sÚrstakan sjˇ­ Ý ■eim tilgangi a­ tryggja a­ tŠkniframfarir, eins og farsÝmatŠknin, nřtist ■eim sem lenda Ý nßtt˙ruhamf÷rum, me­al annars jar­skjßlftum, flˇ­um og ■urrkum. Justine Greening rß­herra ■rˇunarmßla Ý bresku rÝkisstjˇrninni tilkynnti Ý sÝ­ustu viku um stofnun sjˇ­sins. Honum er Štla­ a­ sty­ja vi­ baki­ ß verkefnum sem ■egar er unni­ a­ ß tŠknisvi­inu og geta bŠtt ney­ara­sto­ um heim allan, auk ■ess a­ styrkja tŠkninřjungar.

 

Fram kom Ý mßli breska rß­herrans a­ nř tŠkni geti umbreytt vi­br÷g­um vi­ ney­arßstandi. "Vi­ erum n˙ ■egar me­ tilraunir Ý gangi me­ ÷pp fyrir farsÝma, textaskilabo­ og GSP tŠkni Ý ney­ara­sto­. Me­ markvissari og skilvirkari vi­br÷g­um vi­ hamf÷rum getum vi­ flřtt endurreisninni, ■annig a­ fˇlk geti fyrr byggt upp lÝf sitt og heimili. Af hßlfu sjˇ­sins ver­ur leita­ eftir ■eirri tŠkni og ■eim tŠkninřjungum sem kunna a­ reynast bestar og sÚ­ til ■ess a­ ■Šr nřtist hvarvetna Ý heiminum."

 

Af hßlfu sjˇ­sins ver­ur fjßrfest fyrir 15 milljˇnir BandarÝkjadala Ý verkefnum sem ■egar gefa gˇ­a raun og ■eir sem střra tŠkniverkefnum sem enn eru ß tilraunastigi geta sˇtt um styrki fyrir allt a­ einni milljˇn dala. Breska rÝkisstjˇrnin setur 2.6 milljˇnir punda Ý sjˇ­inn sem nefnist: Development Innovation Ventures Humanitarian Initiative - DIV.

 


 

Landsfundarßlyktun Vinstri grŠnna:
═sland ß a­ vera Ý hˇpi forysturÝkja Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu
vg

 

"Ůßttt÷ku ═slands Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ber a­ auka enn frekar en or­i­ er. Stefnan ß a­ vera a­ fylgja strax ß ■essum ßratug tilmŠlum Sameinu­u ■jˇ­anna um stu­ning vi­ snau­ari ■jˇ­ir. Landsfundur Vinstrihreyfingarinnar - grŠns frambo­s vill ■vÝ a­ framl÷g ═slands til ■rˇunarsamvinnu nemi a­ minnsta kosti 0,7% af landsframlei­slu og ver­i ekki eftirbßtur forysturÝkja Ý ■vÝ efni."

 

Ůannig hefst ßlyktun landsfundar VG um utanrÝkismßl sem sam■ykkt ß landsfundi hreyfingarinnar um sÝ­ustu helgi. Ůar segir ennfremur:

 

"Landsfundurinn lřsir ßnŠgju me­ ■ß stefnum÷rkun sem n˙verandi rÝkisstjˇrn hefur beitt sÚr fyrir me­ stigvaxandi framl÷gum til mßlaflokksins, sem marka tÝmamˇt. Barßtta gegn fßtŠkt, fÚlagslegu ranglŠti, misskiptingu lÝfsgŠ­a og hungri Ý heiminum eru forgangsmßl Ý ÷llu ■rˇunarstarfi.  MikilvŠgt er a­ ═sland leggi jafnframt ■unga ßherslu ß mannrÚttindasjˇnarmi­ og jafnrÚttismßl Ý allri ■rˇunarsamvinnu. Sem dŠmi um a­sto­ sem ═sland vinnur a­ mß nefna lŠknisa­sto­ vi­ barnshafandi konur, ungbarnaeftirlit sem og a­sto­ vi­ menntun. HÚr er um a­ rŠ­a ■Štti sem vi­ ═slendingar njˇtum og teljum sjßlfs÷g­ mannrÚttindi og er ■a­ si­fer­isleg skylda okkar a­ sty­ja vi­ slÝkt Ý ÷­rum l÷ndum. ═sland ß ekki a­ lßta sÚr nŠgja anna­ en a­ vera Ý hˇpi forysturÝkja Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu."

 

 

.

Ůrˇun taki mi­ af mannrÚttindum

gunnisal    

Ëj÷fnu­ur og mismunun var Ý brennidepli ß rß­stefnu Sameinu­u ■jˇ­anna um ■rˇunarmßl eftir 2015 sem lauk Ý Kaupmannah÷fn Ý sÝ­ustu viku. ┴ rß­stefnunni var safna­ saman sjˇnarmi­um um hvert ■rˇunarmßl skuli stefna eftir 2015 en ■ß eiga ■˙saldarmarkmi­in um ■rˇun (MDGs) a­ vera Ý h÷fn. Rß­stefnan mŠlti me­ ■vÝ a­ Sameinu­u ■jˇ­irnar einbeiti sÚr a­ ■vÝ a­ berjast gegn ˇj÷fnu­i og mismunun ■egar stefnumˇtun ver­ur endursko­u­ 

Ů˙saldarmarki­in fjalla um fßtŠkt, menntun, jafnrÚtti og heilbrig­i.

 

Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna og UN Women leiddu rß­stefnuna en h˙n naut stu­nings rÝkisstjˇrna Danmerkur og Gana.  

 

 Nßnar ß vef Upplřsingaskrifstofu SŮ fyrir Vestur-Evrˇpu

 

┴hugavert

-
-
-
-
-
30%  (Old Trailer for women and politics in Sierra Leone)
30% (Old Trailer for women and politics in Sierra Leone)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
FrŠ­igreinar

-
-
-

FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-


┴tak Ý nřskrßningu heimsforeldra

 

Starfsfˇlk frß UNICEF hefur a­ undanf÷rnu gengi­ Ý h˙s ß h÷fu­borgarsvŠ­inu Ý ■eim tilgangi a­ kynna UNICEF og bjˇ­a fˇlki a­ ganga til li­s vi­ heimsforeldraverkefni okkar. Heimsforeldrar sty­ja samt÷kin mßna­arlega um fasta upphŠ­ og rennur styrkurinn til verkefna Ý ■ßgu ■eirra barna sem mesta hafa ■÷rfina.

 

Heimsforeldrar eru mikilvŠgasta stu­ningsnet UNICEF. ┴ ═slandi eru heimsforeldrar um 22.000 talsins og Ý krafti slÝks stu­nings getur UNICEF unni­ ■rekvirki Ý ■ßgu bßgstaddra barna Ý hverjum mßnu­i.

 

Nßnar 


"Konurnar munu bjarga heiminum"

AGNES
"Konurnar Ý MalavÝ halda uppi samfÚlaginu og mÚr var­ ljˇst a­ jafnrÚtti kynjanna er lykillinn a­ breyttum og bŠttum heimi, ■a­ eru konurnar sem munu bjarga heiminum og menntun ■eirra er fyrsta skrefi­," segir Agnes M. Sigur­ardˇttir biskup eftir nřafsta­na fer­ til MalavÝ og KenÝa ■ar sem h˙n kynnti sÚr hjßlparstarf ß vegum Hjßlparstarfs kirkjunnar. 

 

Agnes segir ■a­ hafa veri­ einstaklega ßnŠgjulegt a­ sjß afrakstur starfsins me­ eigin augum. 

"═ MalavÝ hitti Úg bˇnda sem fÚkk ■rjßr geitur frß ═slandi. ═ dag ß hann 67 geitur og getur framfleytt allir fj÷lskyldu sinni," segir h˙n. "Vi­ sßum lÝka matjurtagar­a sem hafa teki­ mikinn vaxtarkipp me­ tilkomu brunna. Ůarna er svo ■urrt og grˇ­ursnautt, en me­ vatninu er hŠgt a­ gŠ­a gar­ana lÝfi."

 

Nßnar 

 

Heimsljˇs leitar ßlits Ýslenskra sÚrfrŠ­inga:

Hva­ tekur vi­ af ■˙saldarmarkmi­unum eftir 2015?

  

Hva­ vi­ tekur ■egar tÝmam÷rkum ■˙saldarmarkmi­anna er nß­ Ý ßrslok 2015 er ßleitin spurning n˙ um stundir. Ţmsar hugmyndir hafa veri­ vi­ra­ir en umrŠ­an hefur veri­ ß ■ann veg a­ einkum komi  ■rennt til greina. ═ fyrsta lagi a­ halda ■˙saldarmarkmi­unum ˇbreyttum, jafnvel a­ bŠta vi­ fimm til tÝu ßrum, e­a hafa engin tÝmam÷rk. ═ ÷­ru lagi a­ setja nř undirmarkmi­ og mŠlikvar­a vi­ n˙verandi markmi­, me­ e­a ßn tÝmalÝnu. Og Ý ■ri­ja lagi a­ kynna algj÷rlega nř markmi­.

Hver er ■Ýn sko­un? Heimsljˇs leita­i ßlits nokkurra ═slendinga sem ■ekkja vel til ■˙saldarmarkmi­anna og ba­ ■ß a­ svara spurningunni.

  

JˇnÝna Einarsdˇttir mannfrŠ­ingur:

M÷rgum l÷ndum hefur tekist nokku­ vel a­ uppfylla ■˙saldarmarkmi­in, en ■a­ eru ■ˇ ÷nnur sem eiga langt Ý land. Ůß er gjarnan bent ß a­ ■a­ hafi reyndar ekki veri­ Štlunin a­ nß markmi­unum Ý einstaka l÷ndum heldur eing÷ngu hnattrŠnt. SlÝk r÷ksemdarfrŠsla er vafas÷m. Hinn hßi mŠ­ra- og barnadau­i sem einkennir ■au l÷nd sem ÷rugglega nß ekki ■˙saldarmarkmi­num er si­fer­ilega ˇßsŠttanlegur. Stˇr hluti ■˙saldamarkmi­anna fjallar Ý reynd um grundvallarmannrÚttindi. ŮvÝ er mikilvŠgt a­ hvika hvergi frß ■vÝ a­ tryggja Ýb˙um allra landa lßgmarks lÝfsgŠ­i.


١rir Gu­mundsson, svi­sstjˇri hjßlparstarfssvi­s Rau­a krossins:

Ů˙saldarmarkmi­ Sameinu­u ■jˇ­anna hafa lukkast svo vel a­ n˙ kemur vart anna­ til greina en a­ setja nř markmi­ fyrir ßrin eftir 2015. Markmi­in ßtta eru einf÷ld og skiljanleg, metna­arfull en ■ˇ raunhŠf og skipta verulegu mßli Ý vi­leitninni vi­ a­ bŠta lÝf ■eirra sem hafa ■a­ verst.


Ůegar ß heildina er liti­ hefur fßtŠkum fŠkka­ og barnadau­i minnka­ til mikilla muna. Fleiri b÷rn fß menntun, fleiri hafa betri a­gang a­ vatni og heilbrig­is■jˇnusta hefur stˇrbatna­ vÝ­a.


١ a­ reynslan af ■˙saldarmarkmi­unum sÚ gˇ­ draga menn samt ■ann lŠrdˇm af innlei­ingu ■eirra a­ ekki er vÝst a­ ■essi markmi­ ver­i einfaldlega framlengd um nokkur ßr. Mikil vinna margra frŠ­imanna hefur fari­ Ý ■a­ undanfari­ a­ sko­a hvernig sÚ hŠgt a­ nß enn■ß meiri ßrangri, til dŠmis me­ ■vÝ a­ setja nř markmi­ og nřja mŠlikvar­a.


Frß sjˇnarmi­i Rau­a krossins hefur mÚr ŠtÝ­ ■ˇtt skorta ß a­ tillit sÚ teki­ Ý ■˙saldarmarkmi­unum til stˇrßfalla eins og ßtaka, nßtt˙ruhamfara og efnahagskreppa sem geta kippt fˇtunum undan heilu ■jˇ­fÚl÷gunum. Ůa­ er hŠgt a­ efla getu samfÚlaga til a­ komast yfir skyndilegar hamfŠrir og ■a­ vŠri gott markmi­ Ý sjßlfu sÚr.


N˙verandi markmi­ mŠla ekki gŠ­i stjˇrnsřslu, sem ■ˇ er ˙rslitaatri­i var­andi ■rˇun samfÚlaga. Ůar sem spilling er vi­varandi nŠst miklu minni ßrangur.


S÷mulei­is mß benda ß a­ margt hefur breyst var­andi samsetningu rÝkidŠmis og fßtŠktar Ý heiminum. ┴ri­ 1990 bjuggu 80 prˇsent af fßtŠkum Ýb˙um jar­ar Ý tilt÷lulega st÷­ugum lßgtekjul÷ndum. ┴ri­ 2010 bjuggu eing÷ngu 10 prˇsent ■eirra Ý st÷­ugum lßgtekjul÷ndum en 66 prˇsent Ý me­altekjul÷ndum og 24 prˇsent Ý lßgtekjul÷ndum sem einkenndust af einhverju allt ÷­ru en st÷­ugleika.


Helsta ßstŠ­an fyrir velgengni ■˙saldarmarkmi­anna er mŠlanleiki ■eirra. MŠlikvar­arnir eru einfaldir og au­skiljanlegir. Stofnanir Sameinu­u ■jˇ­anna hafa fylgst me­ mŠlingunum og birt reglulega ßfangaskřrslur um ßrangurinn.


En ■a­ mß lÝka passa sig ß mŠlikv÷r­um. Ůa­ er miklu au­veldara a­ mŠla hva­ er gert heldur en raunverulegan ßrangur af ■vÝ sem gert er. Ůannig mß benda ß markmi­i­ um a­ ÷ll b÷rn geti fari­ Ý grunnskˇla. Ůa­ hefur reyndar ekki nß­st en ■ˇ hafa or­i­ stˇrstÝgar framfarir ■vÝ 89 prˇsent barna Ý ■rˇunarl÷ndunum komast Ý skˇla. Hins vegar vita ■eir sem hafa heimsˇtt barnaskˇla Ý AfrÝku a­ ekki er allt fengi­ me­ formlegri innritun barna Ý skˇla. M÷rg mŠta ekki og ■au sem mŠta fß ˇsjaldan einhŠfa kennslu sem skilar ■eim illa menntu­um ˙t Ý lÝfi­.


Ein ■eirra frŠ­istofnana sem n˙ glÝma vi­ m÷guleg nŠstu ■˙saldarmarkmi­ er Centre for International Governance Innovation, CIGI. S˙ stofnun, Ý samvinnu vi­ kˇresku ■rˇunarstofnunina (Korean Development Institute) hefur lagt fram til umrŠ­u till÷gur a­ ellefu markmi­um.


Ekki ver­ur fari­ yfir till÷gurnar hÚr en ■Šr mi­ast vi­ a­ ■Šr geti gilt fyrir allan heiminn, ekki bara ■rˇunarrÝki. Ůannig er horfi­ frß ■eirri ßherslu a­ einblÝna alveg ß me­altalsframfarir Ý fßtŠkustu rÝkjunum. Aukinn ˇj÷fnu­ur innan rÝkja ■ř­ir a­ mikla fßtŠkt er vÝ­a a­ finna innan landa sem ekki teljast ■rˇunarl÷nd.


Till÷gur CIGI taka s÷mulei­is ß kynfer­is- og heimilisofbeldi, řmsum mannrÚttindamßlum, a­gangi a­ upplřsingatŠkni, ■ßttt÷ku karla og kvenna Ý samfÚlaginu, gˇ­ri stjˇrnsřslu og umhverfismßlum. Till÷gurnar gera rß­ fyrir ■vÝ a­ hvert land setji sÚr markmi­ sem sÝ­an ver­i safna­ saman Ý heildarmarkmi­um fyrir heiminn allan.

Miklu skiptir a­ vel takist til ß vettvangi Sameinu­u ■jˇ­anna. Markmi­in ■urfa a­ vera ■annig fram sett a­ allir vilji leggjast ß eitt vi­ a­ nß ■eim. ┴skorunin er a­ setja raunhŠf markmi­ sem skila verulegum ßrangri Ý lÝfi fˇlks - og finna mŠlikvar­a sem segja okkur hvernig gengur.

 

Engilbert Gu­mundsson framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands:

Upphaflega ßtti markmi­i­ a­ vera eitt - a­ draga ˙r sßra fßtŠkt um helming fyrir 2015. SÝ­an bŠttust vi­ fleiri markmi­, sem beint og ˇbeint tengdust fßtŠktinni, svosem mŠ­ra og barnadau­i, a­gangur a­ menntun og fleira. A­ lokum voru markmi­in or­in 8 og undirmarkmi­in ein 50, ef Úg man rÚtt.  Ůa­ er enginn skortur ß gˇ­um og mikilvŠgum markmi­um a­ keppa a­, en hŠttan er s˙ a­ ■egar allir ■urfa a­ fß sitt markmi­ inn ß listann fari fˇkusinn a­ lokum fyrir lÝti­.  Og tilgangurinn me­ markmi­um eins og ■˙saldarmarkmi­unum var einmitt a­ beina orkunni a­ fßum og afm÷rku­um ■ßttum, ■annig a­ ßrangur nŠ­ist.


ŮvÝ held Úg a­ ■a­ nytsamlegasta vŠri a­ hverfa aftur til upphafsins, og setja sÚr ■a­ markmi­ a­ minnka sßra fßtŠkt aftur um helming milli ßranna 2015 og 2040, ■.e. ß nŠsta 25 ßra tÝmabili.  Ef ■a­ tŠkist vŠri b˙i­ a­ draga ˙r sßrri fßtŠkt um 75% ß ßrunum fimmtÝu milli 1990 og 2040. Ůa­ vŠri stˇrkostlegur ßrangur.


Berglind Sigmarsdˇttir, framkvŠmdastjˇri FÚlagi Sameinu­u ■jˇ­anna:

╔g tel a­ ■au markmi­ sem taka munu vi­ ■˙saldarmarkmi­unum, muni enda ß ■ann veg a­ ■au ver­i a­ einhverju leyti ■au s÷mu, en ■ˇ me­ nř undirmarkmi­ og mŠlikvar­arnir endursko­a­ir a­ mestu leyti. En inn Ý ■au ver­i sett ÷rfß nř markmi­. Nafninu ß markmi­unum ver­ur lÝklega breytt a­ einhverju leyti og vegvÝsir a­ markmi­um ver­ur einnig řtarlegur svo hagsmunaa­ilar hafi betri tŠki Ý h÷ndunum til a­ vinna a­ markmi­unum. - Ůetta er von mÝn a­ minnsta kosti.


Geir Gunnlaugsson  landlŠknir og forma­ur AfrÝku 20:20:

Helsti kostur ■˙saldarmarkmi­anna er einfaldleikinn. Ůau beina sjˇnum okkar a­ nokkrum grundvallar■ßttum Ý daglegu lÝfi fˇlks. Íll l÷nd geta Ý reynd sko­a­ st÷­u sÝna ˙t frß ■eim vi­mi­um sem eru notu­ og skilgreint vi­eigandi a­ger­ir. MikilvŠgast er ■ˇ a­ ■au hafa leitt til meiri athygli ß st÷­u lßgtekjulanda og a­sto­ al■jˇ­asamfÚlagsins vi­ ■au.

 ═ ljˇsi ■ess a­ enn er langt Ý land a­ ■˙saldarmarkmi­unum ver­i nß­, sÚrstaklega Ý AfrÝku sunnan Sahara, ■ß vŠri ■a­ stˇrt skref aftur ß bak ef al■jˇ­asamfÚlagi­ tŠki ßkv÷r­un um a­ takast ß hendur eitthva­ nřtt sem gŠti virst meira spennandi eftir 2015. Ůa­ ■arf ■rautseiglu og einbeittan vilja til a­ nß ■eim gˇ­u markmi­um sem voru sett ßri­ 2000, ekki sÝst Ý ■eim l÷ndum sem hafa nß­ hva­ minnstum ßrangri. T÷kum ■vÝ h÷ndum saman um a­ mŠ­ur fßi tillhlř­ilega a­sto­ ß me­g÷ngu og Ý fŠ­ingu. Gefum litlu nřfŠddu barni ■ß a­sto­ sem ■a­ ß rÚtt ß til a­ dafna og ■roskast ß eigin forsendum og gott a­gengi a­ markvissri heilsugŠslu ■egar sj˙kdˇmar ste­ja a­. Sty­jum ■essa lofandi heimsborgara til menntunar sem byggir ß ■vÝ a­ hver og einn ■eirra fßi noti­ sÝn Ý skapandi st÷rfum og fßi tŠkifŠri Ý rauntÝma til a­ leggja sitt a­ m÷rkum Ý sÝtengdum heimi.


MargrÚt J˙lÝa Rafnsdˇttir, Barnaheill - Save The Children ß ═slandi:

╔g tel mj÷g mikilvŠgt a­ ■a­ sÚ ger­ ˙ttekt ß ■vÝ hva­ hafi ßunnist og hverju er ßbˇtavant mi­a­ vi­ ■au markmi­ sem sett voru um aldamˇt og ßttu a­ nßst fyrir 2015. Ůegar slÝkt liggur fyrir ■arf a­ gera nř markmi­ sem eru bygg­ ß ■˙saldarmarkmi­unum, bygg­ ß st÷­unni sem n˙ er og nřjum a­stŠ­um.  Ůa­ er mj÷g mikilvŠgt a­ hafa tÝmam÷rk, en jafnframt setja undirmarkmi­, ver­mi­a, ßbyrg­ara­ila, mŠlikvar­a og lei­ir. MikilvŠgt er a­ ■etta sÚ unni­ Ý samvinnu vi­ ■rˇunarl÷ndin, ■ß a­ila sem um rŠ­ir.  Fyrir 2015, ■arf ■etta a­ vera tilb˙i­. 


Anna Ëlafsdˇttir, verkefnastjˇri hjß Hjßlparstarfi kirkjunnar:

Ůetta er frekar depressing tilhugsun, ■ar sem manni finnst a­ fullur ßrangur hef­i ßtt a­ nßst. En ■egar Úg hugsa um ■etta ■ß finnst mÚr a­ e.t.v. mŠtti skapa jafnmikinn fˇkus ß vi­skiptamßlin, me­ jafn skilgreindum markmi­um og mŠlanlegum vi­mi­um og gert var fyrir ■˙saldarmarkmi­in. Ůannig yr­i sÚ­ til ■ess a­ fßtŠkar ■jˇ­ir hef­u nau­synlega a­sto­ til ■ess a­ undirb˙a sig, koma ß framfŠri hagsmunum sÝnum og semja um vi­skiptakj÷r hjß t.d. WTO og fleirum ß ■vÝ svi­i. Stokka­ yr­i upp Ý al■jˇ­astofnunum me­ meira lř­rŠ­i og rÚttlŠti a­ lei­arljˇsi. Samhli­a yr­i a­ fara Ý samg÷ngubŠtur, regluverksumbŠtur og fleira til ■ess a­ smßbŠndur misstu ekki sitt strax Ý fyrsta skrefi til millimanna sem hirtu grˇ­ann osfr. Ůetta vŠri ÷nnur lei­ a­ ■˙saldarmarkmi­unum sem taka ß grunn■÷rfunum.  


Stefßn Stefßnsson, framkvŠmdastjˇri UNICEF ß ═slandi:

Meginmarkmi­ okkar hlřtur a­ vera a­ b˙a til ver÷ld ■ar sem b÷rn fß tŠkifŠri til a­ blˇmstra og dafna. Ver÷ld ■ar sem rÚttindi barna eru virt ■vÝ ■a­ er grunnurinn a­ sjßlfbŠrri ■rˇun. Eitt stŠrsta verkefni­ sem vi­ st÷ndum frammi fyrir er a­ berjast gegn misskiptingu ■vÝ rÚttindi barna eru altŠk og algerlega ˇhß­ samfÚlagsst÷­u og ytri a­stŠ­um.
- Vi­ ver­um a­ standa vi­ lofor­ okkar um a­ koma Ý veg fyrir a­ b÷rn lßtist af ßstŠ­um sem hŠgt er a­ koma Ý veg fyrir.
- Vi­ ver­um a­ tryggja a­ nŠsta kynslˇ­ ver­i laus vi­ HIV/alnŠmi.
- Vi­ ver­um a­ verja ÷ll b÷rn gegn ofbeldi, misnotkun og vanrŠkslu, ˇhß­ ■vÝ hvar barni­ kemur Ý heiminn.
- Vi­ ver­um a­ tryggja ÷llum b÷rnum, alls sta­ar, gŠ­amenntun og tŠkifŠri til a­ vaxa og dafna.  

 

FarsÝmavŠ­ingin Ý AfrÝku
- eftir DavÝ­ Bjarnason svi­sstjˇra ß a­alskrifstofu Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands
gunnisal
FarsÝmatŠknin skapar nř tŠkifŠri og nřja hugsun Ý ■rˇunarsamvinnu. Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal

Hra­ur v÷xtur Ý notkun farsÝma og ˙tbrei­slu farsÝmakerfisins Ý AfrÝku hefur vaki­ mikla athygli sÝ­astli­in ßr. ═ lok ßrs 2012 voru farsÝmanotendur Ý AfrÝku komnir yfir 700 milljˇnir, sem setur AfrÝku Ý anna­ sŠti­ ß eftir AsÝu, yfir fj÷lda farsÝmanotenda innan einstakra heimsßlfa. Stˇr hluti ■essarar ■rˇunar hefur ßtt sÚr sta­ ß marka­sdrifnum forsendum, farsÝmarfyrirtŠki hafa svara­ eftirspurn eftir tengingum me­ nřjum hŠtti, og reynt a­ nß til hˇpa sem ß­ur voru utan skilgreindra markhˇpa, ■.m.t. fˇlks Ý lŠgri tekjuhˇpum. ┴ sama tÝma og sÝfellt flˇknari snjallsÝmar eru ■rˇa­ir leitast framsÝmarframlei­endur samhli­a vi­ a­ framlei­a ˇdřra sÝma sem gefa efnaminna fˇlki tŠkifŠri ß farsÝmaeign e­a a­gangi. MikilvŠgur ■ßttur heimsmyndar okkar gengur ˙t ß sÝtengdan heim ■ar sem flŠ­i samskipta og upplřsinga gegnir lykilhlutverki. SamskiptatŠkni hefur ■jappa­ tÝma og r˙mi, einangra­ir sta­ir komast Ý samband og samskipti og upplřsingastreymi sem ß­ur tˇku jafnvel daga, taka n˙ sek˙ndur. Ůa­ er ljˇst a­ slÝkar tengingar milli fˇlks og sta­a Ý AfrÝku gj÷rbreyta forsendum fyrir vi­skipti, almennan a­gang fˇlks a­ upplřsingum og tŠkifŠrum til athafna.

 

Meiri breyting Ý AfrÝku en ß Vesturl÷ndum

═ ■essu samhengi er mikilvŠgt a­ hugsa til ■ess a­ Ý AfrÝku er Ý raun um mun meiri breytingu a­ rŠ­a heldur en var­ me­ a­gengi farsÝmakerfisins ß Vesturl÷ndum. ═b˙ar AfrÝku voru nßnast ˇtengdir fram a­ ˙tbrei­slu farsÝma, en hef­bundnar landlÝnur og internet tengingar nß­u aldrei ˙tbrei­slu Ý AfrÝku. Ůetta mß skřrt sjß ß myndinni hÚr a­ ne­an. ١ enn sÚ einungis lÝtill hluti fˇlks Ý ßlfunni me­ farsÝma sem veita a­gang a­ internetinu, fer s˙ tala vaxandi, og řmis fyrirtŠki, s.s. Google og Facebook gera tilraunir me­ a­gengi a­ upplřsingum Ý gegnum einfaldari sÝma og vi­mˇt. ═ AfrÝku h÷fum vi­ lÝka sÚ­ řmsa nřbreytni Ý ■vÝ hvernig fˇlk hagar a­gengi og nř vi­skiptamˇdel ver­a til. Ůar mß nefna  ■orpssÝma, ■ar sem einn sÝmi veitir fj÷lda fˇlks a­gang a­ samskiptum. Ůß er banka■jˇnusta Ý gegnum farsÝma hvergi ˙tbreiddari en Ý AfrÝku, enda ■orri fˇlks ekki me­ a­gang a­ venjulegri banka■jˇnustu. Jafnframt eru sta­ir sem bjˇ­a fˇlki hle­slu ß farsÝmum Ý gegnum sˇlarorku mj÷g algengir Ý AfrÝku, enda a­gangur a­ farsÝmum mun ˙tbreiddari en a­gangur a­ rafmagni. Loks mß nefna a­ n˙ spretta upp sprotafyrirtŠki innan AfrÝku, m.a. Ý Kenya sem ■rˇa řmsar farsÝmalausnir fyrir AfrÝkumarka­.

 

mobile
Grafi­ sřnir ■rˇun fastlÝnutenginga og farsÝmanotenda ß hverja 1000 Ýb˙a Ý AfrÝku Sunnan Sahara. (Gert ß vef Datamarket.com)

Konur sÝ­ur me­ farsÝma en karlar

═ umrŠ­unni um hra­a ˙tbrei­slu tŠkninnar Ý AfrÝku, og ■eirra vŠntinga sem ß lofti eru, mß ■ˇ benda ß a­ enn eru hˇpar sem ekki hafa a­gang a­ farsÝmakerfi. Ůannig er ■vÝ til dŠmis fari­ me­  40% fˇlks Ý fßtŠkustu l÷ndum heims. Ůß eru konur sÝ­ur lÝklegar til a­ hafa a­gang a­ farsÝmum Ý ■rˇunarl÷ndum en karlmenn. Me­ ■essu skapast s˙ hŠtta a­ bil milli hˇpa Ý einstaka samfÚl÷gum aukist, ■vÝ a­gengi a­ samskiptum og upplřsingum skiptir sk÷pum var­andi a­gang a­ tŠkifŠrum. ═ ■essu samhengi er ■ˇ rÚtt a­ benda ß a­ farsÝmafyrirtŠkin, Ý anda marka­shugsunar, sjß hˇpa ßn a­gangs sem tŠkifŠri, og leita sÝfellt lei­a til a­ stŠkka hˇp sinna vi­skiptavina. SlÝk ■rˇun veltur ■ˇ au­vita­ ß fleiri ■ßttum svo sem virkri samkeppni ß marka­i og ■eim sk÷ttum og ßl÷gum sem rÝki leggja ß farsÝma■jˇnustu.

 

S˙ tŠkni sem veldur mestri breytingu Ý ■rˇunarmßlum

FarsÝmar og gagnanet hafa skapa­ grunn fyrir Ýb˙a ßlfunnar a­ taka ■ßtt Ý ■vÝ flŠ­i upplřsinga sem einkennir heiminn og br˙a ■annig bili­ milli ■eirra sem hafa og hafa ekki a­gengi a­ upplřsingum. FarsÝmar hafa ■vÝ a­ m÷rgu leyti skapa­ grunn a­ upplřsingakerfi fyrir ßlfuna mun frekar en hef­bundnar t÷lvur. FarsÝmafyrirtŠkin, ■rˇunarsamvinnustofnanir og frŠ­imenn hafa ß sÝ­ustu ßrum fjalla­ Ý auknum mŠli um mikilvŠgi ■essa a­gengis og hvernig ■etta tengist barßttu vi­ fßtŠkt, hagvexti, og fÚlagslegum breytingum. Jeffrey Sachs hefur m.a. sagt a­ farsÝminn sÚ s˙ tŠkni sem mestum breytingum muni valda Ý ■rˇunarmßlum, tŠknin rj˙fi eingangrun fˇlks sem hindra­ hafi ■rˇun. Ůß hefur Al■jˇ­abankinn Ý nřlegri skřrslu fjalla­ um ˙tbrei­slu farsÝma og lausna ■eim tengdum, og rŠtt um mikilvŠgi farsÝma Ý samhengi ■rˇunar Ý landb˙na­i, fjßrmßla■jˇnustu og heilbrig­ismßlum. ═ samhengi ■rˇunarumrŠ­u mß segja a­ farsÝmar og tengingar, hafi fŠrst ˙r ja­ri ■rˇunarumrŠ­unnar yfir Ý mi­juna, ■ar sem al■jˇ­legar stofnanir vir­ast n˙ vera a­ grÝpa boltann ß lofti. Hugt÷k eins og m-learning, m-health og m-banking sjßst Š oftar Ý umrŠ­unni.

 

Nřsk÷pun Ý ■rˇunarsamvinnu

Fyrir ■ß sem starfa a­ ■rˇunarmßlum mß telja ljˇst a­ ■essar breytingar skapi nř tŠkifŠri og hugsun sem leitt getur af sÚr nřsk÷pun Ý ■rˇunarsamvinnu. SlÝkt sjßst n˙ ■egar allm÷rg dŠmi Ý ˇlÝkum verkefnum. ═ heilbrig­isverkefnum eru einfaldir gagnagrunnar tengdir SMS kerfum til a­ skrß og halda utan um heilsufarsupplřsingar. ═ vatnsverkefnum eru dŠlur me­ ■rß­lausum sendi sem senda textaskilabo­ sem bilanatilkynningum, einnig getur fˇlk greitt fyrir a­gang a­ vatni me­ textaskilabo­um. BŠndur fß SMS me­ upplřsingum um ver­ ß afur­um ß marka­i og eru ■annig betur settur Ý samningarvi­rŠ­um vi­ millig÷ngumenn. SlÝkur a­gangur a­ upplřsingum getur breytt til muna lÝfsafkomu bŠnda. Fullor­insfrŠ­sluverkefni nota farsÝma sem tŠki og hvata fyrir lestrarkennslu, lykilinn a­ ■vÝ a­ nota SMS er j˙ a­ geta lesi­ og skrifa­. UNESCO er me­al ■eirra stofnana sem sett hafa fram hugmyndir um m-learning, og benda ■ar ß a­ nßm Ý gegnum farsÝma geti veitt ja­arhˇpum sem ß­ur h÷f­u ekki a­gengi a­ nßmi nř tŠkifŠri. Mß Ý ■essu sambandi nefna heyrnarlausa, en Ýslenska verkefni­ SignWiki ß vegum Samskiptami­st÷­var heyrnarlausra og heyrnarskertra, mi­ar einmitt a­ ■vÝ a­ veita heyrnarlausum a­gang a­ tßknmßli Ý gegnum spjaldt÷lvur og farsÝma.  Ůa­ er mikilvŠgt Ý ■essu samhengi a­ liti­ sÚ ß tŠknina sem lausn ß tilteknum ■ßttum, en ekki t÷fralausn eina og sÚr. FarsÝmatŠkni getur auki­ m÷guleika ß ■ßttt÷ku fˇlks Ý ■rˇunarverkefnum, veitt a­gang a­ menntaefni og upplřsingum, og skapa­ vettvang fyrir fˇlk til a­ tjß r÷dd sÝna, og veri­ ■annig mikilvŠgur ■ßttur Ý ˇlÝkum verkefnum.  

 

١ enn sÚu fßir farsÝmar Ý AfrÝku sem bjˇ­a upp ß internettengingar er ■a­ ßhugavert a­ lÝklegra er a­ fˇlk noti farsÝma til a­ tengjast netinu Ý AfrÝku en annars sta­ar Ý heiminum, og ßri­ 2014 er ■vÝ spß­ a­ 69% farsÝma Ý AfrÝku muni hafa m÷guleika ß internettenginum. Ůß mun ver­ ß gagnflutningum skipta miklu mßli Ý ■essu sambandi, en nokkur nřleg dŠmi sřna a­ ˙tfŠrsla ß a­gengi a­ gagna■jˇnustu getur veri­ nokku­ sveigjanleg.

 

Valdefling og ■ßtttaka

Gˇ­kunn hugt÷k ˙r ■rˇunarumrŠ­unni eru gjarnan nefnd Ý umrŠ­unni og aukna farsÝmanotkun Ý AfrÝku: valdefling og ■ßtttaka. Margir horfa ß ■ß auknu m÷guleika sem felast Ý aukinni samfÚlags■ßttt÷ku Ý gegnum farsÝma. A­ geta tengst, haft a­gang a­ upplřsingum og ßtt samskipti vi­ a­ila fjŠr og nŠr stu­lar a­ valdeflingu einstaklinga og gerir ■eim kleift a­ takast ß vi­ hluti ß nřjum forsendum.  FarsÝmatŠknin er sveigjanlegt tŠknilegt fyrirbŠri og rÚtt eins og annars sta­ar Ý heiminum mˇta notendur samhengi hennar og notkun. ١ grunnurinn sÚ tengingar milli fˇlks og upplřsinga mß segja a­ til ver­i sÚrst÷k menning Ý kringum farsÝma Ý hverju landi fyrir sig.  Fˇlk nřtir tŠknina eins og h˙n snřr a­ ■eim ■÷rfum sem vi­ ■eim blasa hverju sinni. Spennandi ver­ur a­ fylgjast me­ farsÝma■rˇuninni Ý AfrÝku ß komandi ßrum, og vonandi sjßum vi­ aukinn fj÷lda ■rˇunarverkefna sem nřta tŠknina ß einn e­a annan hßtt.

 

 

Styrkir til frjßlsra fÚlagasamtaka

augl
Sjß nßnar ß heimasÝ­u utanrÝkisrß­uneytis -http://www.utanrikisraduneyti.is/verkefni/throunarsvid/samstarf/

facebook
UM VEFT═MARITIđ


Heimsljˇs - veftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105