SIK
gunnisal
VeftÝmarit
um ■rˇunarmßl
6. ßrg. 183. tbl.
16. jan˙ar 2013

Vatns- og hreinlŠtisverkefni­ Ý Mangochi :

Hundra­ og fimmtÝu borholur fyrir ßrslok 2015 

 

┴ fjˇrum ßrum, fram til ßrsloka 2015, Štlar hÚra­sstjˇrnin Ý Mangochi Ý samvinnu vi­ Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands a­ gera ßtak Ý vatns- og hreinlŠtismßlum Ý einum hreppi Ý hÚra­inu, Chimwala. Ůar ß a­ bora 150 nřjar borholur, lagfŠra e­a handgrafa 200 vatnsbˇl/brunna, ■jßlfa 350 vatnsnefndir og bŠta hreinlŠtisvenjur.

 

═ lok verkefnisins eiga ßtta a­ hverjum tÝu Ýb˙um hreppsins a­ geta gengi­ a­ hreinu vatni sp÷lkorn frß heimili sÝnu en eins og flestum er kunnugt telst ■a­ vera brot ß mannrÚttindum a­ hafa ekki a­gang a­ hreinu vatni, samkvŠmt sam■ykkt ß vettvangi Sameinu­u ■jˇ­anna frß ßrinu 2010.

 

═ Chimwala er ßstandi­ ˇvenju slŠmt mi­a­ vi­ me­altali­ Ý Mangochi ■vÝ ■ar hefur a­eins helmingur Ýb˙anna a­gang a­ hreinu vatni bori­ saman vi­ 73% Ý hÚra­inu a­ me­altali. Nßtt˙rulegar vatnslindir eru oft fjarri ■orpum Ý Mangochi hÚra­i eins og vÝ­ar Ý MalavÝ ■ar sem engir brunnar eru. Konur fara ■vÝ dag hvern um langan veg til a­ sŠkja vatn fyrir fj÷lskylduna, ■Šr fara Ý dagrenningu alla daga ßrins og ■ramma langa lei­ eftir vatninu og rogast sÝ­an heim me­ tuttugu lÝtra f÷tu ß h÷f­inu og slatta af hreinum f÷tum ■vÝ vatnslindin er lÝka ■vottalaug.

gunnisal ═ me­fylgjandi kvikmyndabroti er fylgst me­ konum ˙r Mwatakata ■orpinu en ■Šr horfa til bjartari tÝma ■vÝ fari allt a­ vonum styttist fljˇtlega lei­in fyrir ■Šr a­ heilnŠmu vatni. Ůa­ er veri­ a­ bora Ý grennd vi­ ■orpi­ ■eirra, stˇrvirkur bor er kominn ni­ur ß 37 metra og fer dřpra Ý leit a­ vatni en ■essi framkvŠmd er hluti af vatns- og hreinlŠtisverkefninu - a­ bŠta a­gengi Ýb˙a Mangochi hÚra­s a­ drykkjarvatni og jafnframt a­ bŠta hreinlŠtisvenjur. 

 

Fßtt bŠtir heilbrig­i fˇlks Ý fßtŠkum ■orpum meira en hreint vatn: helmingur ■eirra sem leggjast inn ß sj˙krah˙s Ý l÷ndum eins og MalavÝ eru ■ar vegna vatnstengdra sj˙kdˇma  - og r˙mlega tvŠr milljˇnir barna deyja ßrlega Ý ■rˇunarrÝkjum vegna menga­s vatns. 

 

 

 View our videos on YouTube Like us on Facebook

BanvŠn matseld Ý ■rˇunarrÝkjum: 

Reykmengun leggur hßlfa milljˇn manna a­ velli ßrlega Ý sunnanver­i AfrÝku

 

gunnisal
Elda­ ß hlˇ­um utandyra me­ tilheyrandi reykmengun. Ljˇsmynd: gunnisal

 

TŠplega hßlf milljˇn manna deyr ßrlega Ý AfrÝkurÝkjum sunnan Sahara af v÷ldum loftmengunar ß heimilum, samkvŠmt ni­urst÷­um rannsˇknar sem nřlega birtist Ý breska lŠknaritinu, The Lancet. Ůessi banvŠna reykmengun ß heimilum ver­ur til vi­ eldamennsku ß opnum eldstŠ­um ■ar sem eldivi­urinn er oftast nŠr vi­ur, kol e­a ta­. Rannsˇknin leiddi Ý ljˇs a­ 464.240 dau­sf÷ll ß ßri Ý l÷ndunum Ý sunnanver­ri AfrÝku mß rekja til ■essarar mengunar e­a 13% allra dau­sfalla Ý heiminum.

 

Af dßnarors÷kum Ý ■rˇunarrÝkjum er ■etta s˙ fimmta algengasta.

Fulltr˙ar samt÷kin The Global Alliance for Clean Cook Stoves (Al■jˇ­asamt÷k um vistvŠn eldstŠ­i) segja a­ til vi­bˇtar vi­ 3.5 milljˇnir dau­sfalla af ■essum ßstŠ­um megi bŠta vi­ hßlfri milljˇn vegna mengunar ß opnum eldstŠ­um utandyra sem ■ř­i a­ ■essi loftmengun leggi a­ velli fjˇrar milljˇnir manna ßrlega. Ůa­ sÚ tv÷falt hŠrri dßnartala en g÷gn Al■jˇ­aheilbrig­isstofnunarinnar (WHO) gßfu til kynna ßri­ 2009.

 

Rannsˇknin sem ger­ var grein fyrir Ý Lancet stˇ­ yfir Ý fimm ßr og lei­ir Ý ljˇs a­ dau­sf÷llum Ý heiminum af v÷ldum ■essarar loftmengunar hefur fŠkka­ ß tÝmabilinu frß 1990 til 2010 um 23% en lÝkt og m÷rgum ÷­rum svi­um hefur ßstandi­ lÝti­ breyst til bˇta Ý AfrÝkurÝkjum.

 

Saga S÷ru (KenÝa)
Saga S÷ru (KenÝa)

Ůa­ eru fyrst og fremst konur og b÷rn sem anda a­ sÚr ■essum banvŠna reyk frß opnum eldstŠ­um og ■vÝ er hlutfall kvenna Ý hˇpi ■eirra sem deyja af sj˙kdˇmum Ý ÷ndunarfŠrum sem mengunin veldur  mj÷g hßtt, svo og hlutfall barna sem deyja ˙r lungbˇlgu. Nřleg rannsˇkn ß keramik eldstŠ­um sem tekin hafa veri­ Ý notkun Ý KenÝa - ß tv÷ hundru­ heimilum -  til a­ draga ˙r reykmengun gefa til a­ kynna a­ ßrangurinn sÚ ekki Ý samrŠmi vi­ vŠntingar og einkanlega sÚu ung b÷rn, innan vi­ ■riggja ßra, Ý s÷mu hŠttu og ß­ur a­ fß lungnabˇlgu.

SamkvŠmt frÚtt Ý The Africa Report standa yfir rannsˇknir ß fleiri eldstŠ­um sem eiga a­ minnka bruna og valda minni mengun, m.a. gaseldavÚlum. Ůß bßrust fregnir af ■vÝ ß d÷gunum a­ reykmengun ß heimilum frß opnum eldstŠ­um kunni a­ vera skřring ß fj÷lgun heilabˇlgutilfella.

 

Samt÷kin The Global Alliance for Clean Cookstoves hafa ■a­ markmi­ a­ skipta ˙t opnum eldstŠ­um fyrir vistvŠn og "grŠn" eldstŠ­i ß hundra­ milljˇnum heimila fyrir ßri­ 2020. Ůegar hafa samt÷kin safna­ 158 milljˇnum dala Ý ■rˇunarstarf, marka­setningu og dreifingu ß vistvŠnum eldstŠ­um Ý sex ■jˇ­rÝkjum, Bangladesh, KÝna, Gana, KenÝa, NÝgerÝu og ┌ganda.  

 

Lethal cooking smoke kills thousands in Africa | The Africa Report.com  

 

Open-Fire Stoves Kill Millions. How Do We Fix it?/ SmithsonianMag 

 

Meningitis Link Brings New Urgency to Clean Cookstove Movement/ TriplePundit 

Ceramic indoor cookstove use did not significantly lower child pneumonia risk in rural Kenya/ EurekAlert 

 

Global Alliance for Clean Cookstoves Reacts to New Study that Finds 4 Million Die Annually from Cooking Smoke Each Year/ DigitalJournal 

 

Cookstoves and Toilets for Developing Countries: Non-Trivial Tasks/ CanadaFreePress  

 

Clean Cookstoves Must Be Rethought so They Actually Get Used in Developing World, eftir Esther Duflo, Michael Greenstone, Rema Hanna, Radha Muthiah 

 

Margar hŠttur ste­ja a­ mannkyninu:

 

SÚrfrŠ­ingar ˇttast fall si­menningar

 

Spßr um ragnar÷k bygg­ar ß fornu tÝmatali Maya gengu ekki eftir 21. desember sÝ­astli­inn en fj÷lmi­lar voru mj÷g uppteknir af ■eirri heimsendaspß eins og flestir muna. Minni umfj÷llun fß hins vegar spßr vÝsindamanna um ■Šr hŠttur sem ■eir sjß a­ mannkyni­ standi frammi fyrir Ý nßinni framtÝ­, hŠttur sem ■eir segja a­ geti tortÝmt si­menningu okkar, hvorki meira nÚ minna, og ■ß si­menningu alls heimsins.

 

Sß ˇtti kemur me­al annars fram Ý grein tveggja vÝsindamanna Ý vÝsindatÝmaritinu Proceedings of the Royal Society. A­rar vi­v÷runarbj÷llur klingja Ý nř˙tkomnu riti The World Economic Forum - Global Risks Report - ■ar sem tÝunda­ar eru helstu ˇgnanir Ý ver÷ldinni en ■a­ mat er byggt ß sko­unum r˙mlega eitt ■˙sund sÚrfrŠ­inga.

 

Global Risks 2013 Report
Global Risks 2013 Report

 

Paul Ehrlich og Anne Ehrilichs eru vÝsindamennirnir sem skrifa Ý Proceedings of the Royal Society og spyrja einfaldlega Ý yfirskrift frŠ­igreinar sinnar: Er unnt a­ for­a hruni si­menningarinnar? (Can a collapse of global civilization be avoided?) Paul er prˇfessor Ý lÝffrŠ­i vi­ Stanford hßskˇlann Ý BandarÝkjunum og segir blßtt ßfram Ý vi­tali vi­ IPS frÚttaveitinu. "Vi­ erum ÷ll skelku­," og bŠtir svo vi­. "En vi­ ver­um a­ segja sannleikann um ■a­ hva­ er a­ gerast og hvetja fˇlk til ■ess a­ gera eitthva­ til a­ for­ast ■a­."

 

Ëgrynni samtengdra umhverfisvandamßla eru s˙ vß sem vÝsindamennirnir telja a­ ˇgni si­menningunni. A­ mati ■eirra mun hruni­ birtast sem hŠgfara ni­urbrot ■ar sem hungur og farsˇttir lei­a til upplausnar innan rÝkja vegna ˙rrŠ­aleysis. Ůau sjß fyrir sÚr a­ slÝkt ßstand lei­i til truflana ß vi­skiptasvi­inu og ennfremur strÝ­sßtaka um matvŠli, nau­synjav÷ru sem ver­i sÝfellt meiri h÷rgull ß.

 

Ůau benda ß a­ n˙ ■egar b˙i tveir milljar­ar manna vi­ sult. MatvŠlaframlei­sla hafi ■egar be­i­ hnekki vegna loftslagsbreytinga og annarra umhverfisvandamßla. "Engin si­menning getur for­ast fall ef ekki tekst a­ fŠ­a fˇlki­," segja ■au og benda ß augljˇs hŠttumerki eins og loftslagsbreytingar, s˙rnun sjßvar, s˙refnissnau­ hafsvŠ­i, ey­ingu grunnvatns og fj÷lgun plantna og dřra Ý ˙trřmingarhŠttu.

Blßkaldur veruleikinn er sß a­ mannkyni­ gengur of nŠrri nßtt˙ruau­lindum sem veldur ˇafturkrŠfu umhverfistjˇni og j÷r­in stendur ekki undir sj÷ millj÷r­um Ýb˙a til lengdar mi­a­ vi­ n˙verandi neyslustig, segir Paul, bŠta ■yrfti vi­ eins og hßlfum hnetti. A­ mati hans ■yrfti hins vegar a­ bŠta vi­ fjˇrum til fimm plßnetum eins og j÷r­inni ef allir vildu lifa eins og BandarÝkjamenn.

 

Aldra­ir Ý AfrÝku

gunnisal AfrÝka fer ekki fremur en a­rar heimsßlfur varhluta af ■eirri ■rˇun a­ langlÝfi eykst. SamkvŠmt mannfj÷ldaspßm ver­a fleiri sextÝu ßra og eldri eftir 2030 en ■eir sem eru tÝu ßra e­a yngri. ═ grein Isabellu Adoderin ß umrŠ­uvettvangi NorrŠnu AfrÝkustofnunar-innar  - NAI Forum - kemur fram a­ 73% aldra­ra komi til me­ a­ eiga heima Ý ■rˇunarrÝkjunum ßri­ 2030. H˙n veltir ■vÝ fyrir sÚr Ý greininni hvernig AfrÝku■jˇ­ir sÚu undir ■a­ b˙nar a­ hl˙a a­ ÷ldru­um.

 

Fram til nŠstu aldamˇta ■rettßnfaldast fj÷ldi aldra­ra Ý AfrÝku, segir Isabella, frß ■vÝ a­ vera 56 milljˇnir Ý dag upp Ý 716 milljˇnir ßri­ 2100. Hvergi Ý heiminum fj÷lgar ÷ldru­um jafn miki­ og Ý engum aldurshˇpi er fj÷lgunin jafn mikil. Isabella segir hins vegar a­ nßnast engin stefnum÷rkun nÚ almenn umrŠ­a sÚ um ■essa ■rˇun, ÷ndvert vi­ ■a­ sem tÝ­kast Ý ÷llum ÷­rum heimsßlfum. H˙n bendir ß a­ Ý nřjum ■˙saldarmarkmi­um gefist ßkjˇsanlegt tŠkifŠri til a­ tryggja betri st÷­u aldra­ra Ý ■rˇunarrÝkjum.

 

Styrkur til ABC barnahjßlpar


abc

Nřveri­ tˇk ABC barnahjßlp vi­ styrk frß utanrÝkisrß­uneytinu a­ upphŠ­ 22,1 milljˇn krˇna til byggingar 1. ßfanga skˇla- og heimavistar fyrir starfsemi ABC Ý NaÝrˇbÝ, KenÝa. Mˇtframlag ABC barnahjßlpar er 9,5 milljˇn krˇna, a­ ■vÝ er fram kemur Ý frÚtt ß heimasÝ­u ABC barnahjßlpar. Styrkurinn ver­ur nota­ur til a­ byggja fyrstu hŠ­ skˇlans ßsamt eldh˙si og ˙tigeymslum, var­mannaskřli og hle­sluvegg umhverfis skˇlann.

 

Fram kemur Ý frÚttinni a­ Ý desember 2011 hafi ABC KenÝa fest kaup ß lˇ­ Ý austurhluta NaÝrˇbÝborgar og Ý j˙nÝ 2012 hafi b÷rnin flutt inn Ý brß­abirg­ah˙snŠ­i ˙r bßrujßrni. "Alls stunda n˙ 370 b÷rn nßm Ý nřja skˇlanum og 180 b÷rn b˙a ß vistinni og mß segja a­ ■a­ sÚ ■r÷ngt um manninn Ý brß­abirg­a-h˙snŠ­inu. Styrkurinn frß utanrÝkisrß­u-neytinu er mikil blessun fyrir starfi­ og mikilvŠgur ßfangi Ý a­ koma upp almennilegu h˙snŠ­i fyrir starfsemi ABC Ý KenÝa. Gert er rß­ fyrir a­ fullbyggt muni h˙si­ telja fimm hŠ­ir sem munu hřsa heimavist fyrir allt a­ 460 b÷rn og skˇlastofur fyrir forskˇlab÷rn og grunnskˇlab÷rn upp Ý 8. bekk. Fullbygg­ur mun skˇlinn geta teki­ ß mˇti 1.000 b÷rnum."

 

 

FrÚttir og frÚttaskřringar

-
-
-
-
-
-
-
-
┴hugavert
-
-
-
-
-
-
SGH

-

Nßmskei­ ß netinu: 14.73x: The Challenges of Global Poverty/ Harvard hßskˇli-MITx

  -
-
-
-
-
-

 

 
FrŠ­igreinar
-
-

 

Lř­frŠ­ilegar hamfarir ef ekki tekst a­ sporna vi­ barneignum
- eftir GÝsla Pßlsson umdŠmisstjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar Ý ┌ganda

gunnisal Ef ˙g÷nsku ■jˇ­inni heldur ßfram a­ fj÷lga um 3,2% ß ßri hverju, ■ß mun fˇlksfj÷ldinn, sem Ý dag er 34,1 milljˇn, standa Ý 54 milljˇnum ßri­ 2025 og 130 milljˇnum ßri­ 2050. Ůetta kemur fram Ý nřlegri skřrslu Mannfj÷ldasjˇ­s Sameinu­u Ůjˇ­anna (UNFPA): "State of the Uganda Population Report 2012". Helsta ßstŠ­a hinnar miklu fˇlksfj÷lgunar er hß tÝ­ni barneigna, en hver kona Ý ┌ganda mß Ý dag b˙ast vi­ a­ eignast a­ me­altali 6 b÷rn ß lÝfslei­inni. Hin hßa tÝ­ni barneigna skřrist me­al annars af ■vÝ a­ einungis 34%  giftra kvenna hafa grei­an a­gang a­ getna­arv÷rnum og rß­gj÷f og frŠ­slu var­andi barneignir. 


GP

┴ tÝmabilinu 1980 til 2010 hefur ┌g÷ndum fj÷lga­ um 89%, en ß sama tÝma hefur aukningin Ý Austur-AfrÝku veri­ 68%. Til frekari samanbur­ar er athyglisvert a­ benda ß a­ mannfj÷ldaaukning Ý AfrÝku sunnan Sahara hefur veri­ 66% en ß heimsvÝsu  hefur h˙n veri­ 30% ß sama tÝmabili. Mannfj÷ldat÷lur sřna einnig a­ ßri­ 2011 fŠddust 1,7 milljˇn b÷rn Ý ┌ganda, sem haf­i Ý f÷r me­ sÚr a­ landsm÷nnum fj÷lga­i ˙r 33 milljˇnum Ý 34,1 milljˇn ■a­ ßri­. ┴ sama tÝma er hagv÷xtur ekki Ý takt vi­ mannfj÷lda■rˇunina, sem hefur Ý f÷r me­ sÚr a­ minna er til skiptanna ß hvern ┌ganda.

 

Erfitt a­ hŠkka hlutfall ˙tgjalda til heilbrig­is- og menntamßla

Fjßrmßlaß­herra, Maria Kiwanuka, hefur vi­urkennt a­ stjˇrnv÷ld eigi Ý erfi­leikum me­ a­ auka hlutfall ˙tgjalda til heilbrig­is- og menntamßla. ═ fjßrl÷gum 2012/13 renna 10% til heilbrig­ismßla en menntamßl fß 15% Ý sinn hlut. Ef liti­ er til heilbrig­is■jˇnustu kemur Ý ljˇs a­ ■a­ eru einungis 2.000 starfandi lŠknar Ý landinu, e­a sem nemur einn lŠknir fyrir hverja 17.500 Ýb˙a. Flestir ■essa lŠkna b˙a Ý ■Úttbřli, sem ■ř­ir a­ dreifbřli er a­ mestu ßn mennta­ra lŠkna. ┴ K˙bu er hlutfall lŠkna ß hvern Ýb˙a 1/170 og ß vef Hagstofunnar segir a­ hlutfalli­ ß ═slandi sÚ 1/270. Fj÷ldi heilbrig­isstofnana fullnŠgir ekki ■÷rfum Ýb˙anna ■rßtt fyrir a­ Ý l÷gum um heilbrig­is■jˇnustu sÚ gert rß­ fyrir sj˙krah˙si Ý hverju hÚra­i, en hÚr÷­ eru n˙ 112 a­ t÷lu. ŮrÝr landsspÝtalar eru stafandi Ý landinu, 12 hÚra­ssj˙krah˙s, eitt hersj˙krah˙s og tveir fangelsisspÝtalar. Ef skˇlamßl eru sko­u­ ■ß sÚst a­ ■rßtt fyrir a­ innritu­um nemendum Ý grunnskˇla hafi fj÷lga­ ˙r 7.527.000 ßri­ 2007 Ý 8.374.000 ßri­ 2010 er enn einungis einn kennari ß hverja 60 nemendur.

 

┴­urnefnd skřrsla UNFPA bendir einnig ß a­ aldurssamsetning ■jˇ­arinnar sÚ a­ breytast. ┌gandska ■jˇ­in er ein s˙ yngsta Ý heiminum. 78% ■jˇ­arinnar er undir ■rÝtugu og r˙mur helmingur undir fimmtßn ßra aldri. 6,5 miljˇn ┌ganda eru ß aldursbilinu 16 til 30 ßra, sem samsvarar 21,3% ■jˇ­arinnar. Reikna­ er me­ a­ ■essi hˇpur eigi eftir a­ stŠkka Ý 7,7 milljˇnir ßri­ 2015.

 

FramtÝ­armarkmi­ byggja ß ■eirri forsendu a­ fˇlksfj÷lgun minnki

MikilvŠgi ■ess a­ nß t÷kum ß mannfj÷lda■rˇuninni sÚst einna best ef sko­a­ar eru lř­frŠ­ilegar hagt÷lur og samspil lř­frŠ­ilegs ßvinnings af lŠgri fŠ­ingartÝ­ni og hagvexti. N˙verandi aldurssamsetning hefur m.a. Ý f÷r me­ sÚr afkastarřra ■jˇ­ sem er ekki til ■ess fallin a­ stu­la a­ ■vÝ markmi­i stjˇrnvalda a­ auka verga landsframlei­slu ß mann ˙r USD 506 Ý USD 9.500 ßri­ 2040. Ínnur markmi­ stjˇrnvalda, sem kynnt eru Ý framtÝ­arsřninni "Vision 2040", eins og til dŠmis 8,5% me­al hagv÷xtur ß ßri, hlutfall Ýb˙a undir fßtŠkram÷rkum lŠkki ˙r 24,5% Ý 5% og a­ lŠsi aukist ˙r 73% Ý 95%, byggja ß ■eirri forsendu a­ fˇlksfj÷lgun dragist saman ˙r 3,2% ß ßri Ý 2,4%. 

 

Ljˇst er a­ rˇ­urinn ver­ur ekki au­veldur. Fjßrmßlarß­herra hefur Ý raun vi­urkennt a­ lř­frŠ­ilegar hamfarir geti skolli­ ß ■jˇ­inni ef ekki tekst a­ sporna vi­ mannfj÷ldaaukningunni og standa undir vŠntingum landsmanna um betri gŠ­i heilbrig­i■jˇnustu ß vi­rß­anlegu ver­i og betra a­gengi a­ menntun, vatni, og h˙snŠ­i. 

 

 

facebook
UM VEFT═MARITIđ

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105