Hey !
Så er vi på banen igen med årets sidste Newsletter. Læs bl.a. om hvordan du i det nye år får mulighed for at blive PlayMaker i dit boligområde. Hvis ikke du kan vente så længe, så er der også mulighed for at få brændt julegåsen af i StreetMekka. StreetMekka holder nemlig åbent mange af dagene mellem jul og nytår.
Sidst men ikke mindst får du et gadeagtigt forslag til ønskelisten. Og til alle dem, som ikke har været forbi StreetMekka endnu - tjek videolinks i højre side af mailen her.
God jul og street nytår,

|
|
GLÆD DIG TIL YOUR GAM3 i 2011
Selvom vi først lige skal igennem endnu en isvinter før gadeidrætten titter frem, så kan du allerede nu godt glæde dig til 2011. GAM3 vil i 2011 lancere et nyt program - Your GAM3 - som kommer til at foregå i et boligområde nær dig.
Det nye er, at unge som brænder for Parkour, Street Dance, Street Basket, Street Soccer, Street Fit eller noget helt sjette selv kan få lov til at starte aktiviteter op. Som PlayMaker får man både uddannelse og løbende støtte fra GAM3 og så møder man andre PlayMakers fra resten af landet.
I løbet af foråret vil vi åbne for ansøgninger til PlayMakers. Følg løbende med i udviklingen af Your GAM3 på vores Facebook fanside eller her i vores Newsletter.
|
DEN PERFEKTE GADEJULEGAVE
Hvis du er træt af bløde pakker, der alligevel skal byttes, så er her et seriøst bud på en højdespringer til ønskelisten. Hvorfor ikke ønske sig et årskort til StreetMekka? Den perfekte gade julegave koster kun kr. 300 og så får du adgang til vore faciliteter plus mere end 20 ugentlige træninger i Basket, Fodbold, Parkour, Street Fit og Hiphop Dans.

|
|
SHOOTING STARS 27. - 30. DECEMBER
StreetMekka's Shooting Stars er træninger, turnering og kampe i Juleferien. Hver dag fra den 27. til og med den 30. december kører GAM3 coach Big Al en session fra klokken 13 til 16. Det bliver først 90 minutter med fokus på skydeteknikker og udfordringer, derefter 90 minutters kampe. Opskriften er simpel - opgradér dine skills og brug dem i kampene bagefter. Der er et væld af gode præmier at hente: StreetMekka credits, månedskort, teeshirts og andet godt. Og StreetMekka ligger lige ved siden af Enghave Station.
|