Lyset der kommer ved at
dele; lys-fænomenet over Norge skabt af udenjordiske; Obama; energien hen imod
forandring vokser i hele verden; livet i himlen; sjælen, sjæles genforeninger;
bønner; den universelle lov om tiltrækning; karma; Jord-menneskehedens oprindelse;
hvaler; dyrs evolution; besked fra 9/11 sjæle; kærlighed, frygt;
overbevisninger skaber; freden er på vej; direkte forbindelse med Gud;
synkronicitet; udenjordiske hjælpere
Via
Suzanne Ward (oversættelse v/ Kim Dyrlund)
www.selvet.dk/forum/forum.asp?forum_id=460
17.
december 2009
1. Dette er Matthew, med
kærlige hilsener til jer fra alle sjæle på denne station. Ligesom i tidligere
år forstørrer denne tid med helligdage folks følelser i overensstemmelse med deres
personlige forhold, og følelser af spænding og glæde udsendes sammen med følelser
af fortvivlelse og sorg. I denne henseende er året i år stort set det samme som
tidligere, men i en anden henseende er der en herlig forskel. Ud af de
forskellige trængsler, der har ramt så mange af vores elskede sjæle, er
strømmet en stor given fra hjerter rundt om i verden. Taknemmelighed for
velsignelserne i jeres liv og medfølelse i rigeligere mængder end nogensinde
før har på samme måde inspireret jer til at dele med dem, der har mindre. Fra
familier og naboer til folk i fjerne lande med forskellige kulturelle overbevisninger
og skikke, dækker ånden i at give fra hjertet hele Jorden. Vi ville ønske, I kunne
se dette, som vi gør - et skinnende skær som en sommersol, der omfavner Jordens
familie af sjæle og smelter sammen med det lys, der udstråles til jer fra mange
steder i galaksen. Det er et meget storslået skue!
2. Der er meget få dage
tilbage i jeres 21. århundredes første årti, den mest afgørende periode i jeres
optegnede historie. I de seneste ti år, hvor lyset har afdækket mørket og
rykket det op med rode, der igennem lange tidsaldre havde været dybt forankret,
har det også åbnet flere og mere omfattende vinduer for jeres selverkendelse og
selvrefleksion om det "usynlige univers." Jeres næste årti vil være som
en eksplosion af dynamiske åbenbaringer, der for altid vil ændrer livet i jeres
verden, herunder den nært forestående anerkendelse af andre civilisationers tilstedeværelse.
Andre længe undertrykte sandheder, som vil føre til en lang række reformer, vil
følge, ligesom steppeløbere der fyger med vinden, og som vil føre jer ind i
Jordens Gyldne Tidsalder.
3. Vores primære budskab i
dag er en særlig slags gave, men vi vil først besvare spørgsmålet, der befinder
sig i manges sind: Hvad var det for et
fænomenalt lysfænomen på himmelstrøget over Norge? [Se evt. her -> www.youtube.com/watch?v=qKL0Z5TDZ0o&feature=player_embedded].
Jeg bad
min mor om at kopiere, hvad jeg fortalte hende, som svar på Jean Hudon's
umiddelbare forespørgsel [www.EarthRainbowNetwork.com],
og sætte det ind her:
"Matthew siger, at dette er det
hidtil mest markante tegn fra vores brødre og søstre fra andre civilisationer,
at tiden nærmer sig for, at deres tilstedeværelse vil blive anerkendt på
behørig vis - der er ingen måde, hvorpå dem, der ikke ønsker at dette skal
komme frem, kan bortforklare dette dramatiske tegn. Den overordnede spiral
repræsenterer den ubrudte forbundenhed af alle sjæle fra vores fælles begyndelse
i lyset - det intense lys i midten - og den blå spiral med sigte mod Jorden er
det stærkeste bevis til dato for deres ønske om, at vi bevidst forbinder os med
dem i samme ånd, de er kommet. Timingen og placeringen er vigtige, valgt for at
markere tildelingen af Nobels fredspris til den amerikanske præsident Obama for
hans visioner og engagement om at opnå fred i verden, og for at tilkendegive,
at de er her for at støtte os med at nå dette mål."
4. Tak, mor. Som I nok har
set, er der blevet gjort forsøg på at "bortforklare det", som værende
et russisk missil, og en anden teori går ud på, at lysfænomenerne stammer fra
HAARP. Vi kunne ikke lade være med at smile over denne snublen rundt i
forbindelse med påstanden om, at det var et missil og ved at tilskrive dette
forbryderiske menneskeskabte netværks-system [HAARP-anlægget ved Tromsø -> http://14296.vgb.no/2007/05/05/haarp-anlegget-ved-tromso
] med evnen til at skabe et så forbløffende himmel-skue, som i sandhed blev
skabt af teknologien fra jeres multidimensionale broderskab.
5. Vi ved godt, at nogle
af jer er dybt skuffede over præsident Obama's beslutning om at sende flere
tropper til Afghanistan, hvilket synes at være helt i modstrid med, at han netop
er blevet valgt til at modtage denne prestigefyldte fredspris. I dette øjeblik
kan det synes at forholde sig sådan, men I vil tids nok se, at komitéens valg faktisk
er mest hensigtsmæssig.
6. Lige siden hans første
dage i embedet, har Obama været konfronteret med magtfuld modstand mod hans
guddommelige vision for sit land og en verden i fred, og selvom han aldrig har
vaklet blot en tøddel fra hans endelige intentioner, har han måttet indgå
kompromiser og foreløbige beslutninger, der ikke har været i tråd med hans
vision, med beskederne fra hans sjæl. Måske ironisk nok, er det de selv samme
energier, som inspirerer folk til at give gaver fra hjertet i et hidtil uset
omfang, der også foranlediger til, at dem, der er imod alle reformer, sætter
deres hæle i endnu mere hårdnakket end nogensinde før. De personer, der har
vævet det ondartede net af mørke, affyrer stadig mange politiske skud, gennem
bestikkelse, afpresning eller trusler på livet. Obama og medlemmerne af
Kongressen, der deler hans vision, vil ihærdigt fortsætte med at forfølge
befrielsen af deres regering fra disse selv-tjenende individer, der ønsker at
holde det under deres egen kontrol.
7. Dette er ikke
enestående for USA, det sker i lande i hele jeres verden. Hvad der sker bag
kulisserne indenfor og mellem regeringerne vil resultere i triumf for alle lyse
folk, og de mørke individer, der befinder sig indenfor regeringsorganer og i enhver
anden organisation, som påvirker livet på Jorden, vil forsvinde. Alt som de planetariske
vibrationer fortsætte med at stige, da vil disse hensynsløse manipulatorer forlade
planeten; deres fysiske kroppe kan ikke overleve uden det lys, som de nægter at
acceptere, og deres sjæle vil gå videre til andre verdener, der svarer til
deres levetids energi-registrering.
8. Sjæle-essensen af Obama
er udtrykt i hans ord, og I husker måske nok, hvad han med klogskab sagde,
nemlig at I skal tro på jer selv. Da I med ivrighed "løftede jeres hånd i
vejret," så at sige, da vidste I godt, at I ville komme til at opleve
bedragerierne og korruptionen indenfor politik, lovgivning og de
socio-økonomiske samfundslag, og I inkarnerede specifikt for at befri jeres
verden fra den destruktive karakter af denne splittelse og ulighed.
9. Og I gør det lige nu! I
landsbyer og byer, storbyer og metropoler verden over, nedbryder energien fra
befolkningen de uretfærdige systemer, der har gjort de rige rigere og de
fattige fattigere, og der er en voksende utålmodighed for at få udført gennemgribende
ændringer. Dette sker ligeledes på baggrund af de højere vibrationer af det
intensiverede lys, og det samme gælder for ønsket om fred, der ligger bag den
stigende uoverensstemmelse selv blandt militært personel. Alle aktioner og
reaktioner bliver forstærket i overensstemmelse med energiens acceleration, som
I opfatter som tiden, der går hurtigere og hurtigere, og kævlerierne og
skænderierne over problemstillinger vil udvikle sig til enhed om større formål,
alt som Jorden fortsætte med at nærme sig sin Gyldne Tidsalder.
10. Vi har beskrevet denne
verden af kærlighed, fred og samarbejde mellem alle folk, og livet dér i
harmoni med naturen ["Essay om
2012", 31. december 2007 - læs/genlæs evt. her -> www.matthew.selvet.dk/default934f.html?id=81&mnu=3]
og den overordnede plan for denne forunderlige verden, der allerede EKSISTERER
i kontinuumet [21. november 2008 - www.selvet.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=19253].
Hvis du endnu ikke har læst disse beskeder, så gør det gerne i din fritid,
hvor det vil fylde dig med spænding og en følelse af sikkerhed. Vores særlige
gave her i dag, i form af uddrag fra Matthew-bøgerne, er en collage af tidløse
sandheder om dine fysiske og åndelige livstider inden for vores universelle
familie og din hjemlands-planet set i en universel sammenhæng. Det er vores
inderlige håb, at vores udvælgelse vil belyse din spirituelle vej ind i den
Gyldne Tidsalder og inspirere dig til at "leve dit lys" som de gude
og gudinde-selv'er, I er.
[Uddrag fra bogen "Matthew,
fortæl mig om himlen"]
MATTHEW: Livet er
meningsfuldt, mor! Der er en begejstring
og en inderlighed blandt folk her. Vi har vigtigt arbejde, næsten ubegrænsede
muligheder for studier, besøg af familier på Jorden, herlig musik, forbløffende
rejser og uforlignelig skønhed. Der foregår meget
mere her end det lyksalige liv i ånden, som normalt forbindes med Himlen!
Nirvana er det korrekte navn for dette rige. ....
12. Som sådan findes der
ingen "himmel" som et sted og heller ikke noget "helvede". Det mennesker på
Jorden refererer til som himmel og helvede, er i virkeligheden deres
indstilling til en situation, som den er, hvor
end de måtte befinde sig, og hvad hver enkelt individ manifesterer som
omstændighederne i sit liv.
Hver enkelt sjæl på Jorden
skaber sine egne omgivelser, og selv med det samme "sæt af rekvisitter", så ser
omgivelserne forskellige ud for de andre mennesker, som lever i en nærmere
forbindelse med dennes liv. Det hele handler om, at det er ens individuelle perceptioner, der frembringer ens
individuelle verden, og den enkelte kan frit vælge, hvordan han ønsker at opfatte alle aspekter af sit liv. Det
er lige så nemt at skabe den herlighed, I forbinder med himlen, som det er at
skabe de rædsler, I forbinder med helvede, og begge situationer bliver skabt
lige der hos jer!
Du har sikkert hørt folk
sige, at man "skaber sit eget helvede", eller "himlen og helvede er lige her på
Jorden". JA! Og ingen af delene, som det opleves på Jorden, kendes her i dette
åndelige rige.
13. Sjælen, som har
inkarneret i en krop på Jorden, er ikke bundet af de samme begrænsninger i
tredje dimensions tæthed, som den fysiske krop og psyken er, så det står den
frit for at rejse, hvorhen den måtte ønske, når den pågældende person sover
eller befinder sig i dyb meditation. Når der er en nær forbindelse mellem
sjæle, fortæller dette bånd af kærlighedsenergi de andre - inklusive alle dem,
som igen er inkarneret - når en af dem står umiddelbart foran at skulle gå over
til det hinsides. Det er derfor, de kan være til stede for at modtage ham eller
hende. Ofte kan en eller flere af dem ses af den pågældende før dennes fysiske
død og på en lyksalig måde lade ham forstå, at han snart vil tage af sted
sammen med dem.
14. Med hensyn til
efterfølgende genforeninger er det altid muligt, at de kan mødes i dette rige,
og de fleste besøg foregår faktisk her. Men sjælene kan også mødes et hvilket
som helst andet sted i universet, blot deres energifrekvens tillader dem at
tage derhen. Den reinkarnerede sjæl har fuldstændig frihed til at rejse, som
den vil, og denne sjæls energibinding til en hvilket som helst anden sjæl, hvor
som helst denne måtte befinde sig, muliggør genforeninger, hvor end alle parter
måtte ønske det skal finde sted inden for deres energibegrænsninger. ....
15. Dine tanker og
følelser af kærlighed og omsorg for andre er bønner. Disse kan finde sted til
enhver tid, på ethvert sted, med hvilke som helst ord eller helt uden ord og kun
med følelser. Virkningerne af ens bønner er direkte forbundet med hensigten og
intensiteten af ens tanker og følelser. .... Det har aldrig været Guds mening,
at kirker skulle være bygninger af nogen slags. De imponerende katedraler er
menneskers påfund, ikke Guds. Kirke foregår alt sammen inde i sjælen. Kirke er
ens følelser af ærbødighed og taknemmelighed. Det er sjælen, der løftes op til
Guds kærlighed og lys. På denne måde er kirke en enkelt bøn, som har evnen til
at røre universet. ....
16. Alting som ER, VED vi
allerede på sjæleniveau. Da vi er uløseligt forbundne med Gud og Skaberen, så
er vi også uløseligt forbundne med det universelle sind. Bevidst at erindre, alt vi ved, er, hvad rejsen gennem alle vore
livstider handler om. ....
Indtil enhver sjæl har
tjent deres vej tilbage til lyset med erindringerne fra alle deres
erfaringsdannelser intakte, kan ingen steder i dette univers kaldes himlen, som
det er beskrevet i religionerne eller Utopia, som der fortælles om i fablerne.
Det er en opnåelse af fuldkommenhed i forhold til dannelsen af erfaringer og en
fortjent tilbagevenden til Skaberen, som er kulminationen af løftet om
perfektion i al evighed. Den vedvarende opfyldelse af det evige liv ligger i
sjælens rejse fuld af vækst og udvikling.
[Uddrag fra bogen "Revelations
for a New Era"]
17. (Matthew) LIGE TILTRÆKKER LIGE! Der findes kræfter i universet, som
arbejder "for" eller "imod" Jordens gode. De tankeformer, der
udspringer fra jer, tiltrækker lignende tankeformer fra væsener, der befinder
sig langt væk, og som har en langt større hjernekapacitet end jer. I
overensstemmelse med de universelle love, må I invitere dem for at komme, og de
bliver så sandelig inviteret! Jeres HENSIGT danner grundlaget for denne
invitation. Hensigt har den største indvirkning på dig og planeten, på grund af
at ud af hensigtserklæringer dannes der tankeformer. Uanset om jeres hensigt er
"god" eller "dårlig," er det jeres invitation til
ligesindede væsener eller væsener med lignende intentioner om at tilslutte sig
og energimæssigt forbinde sig med jer. ....
18. Livet ville ikke være
så kompliceret, hvis alle vidste, at hver person er en del af Gud, og at selv een
persons energi er så kraftig, at det kan påvirker masserne. Det er derfor, det
er så vigtig, at omdanne en negativ holdning til en positiv. Forestil jer en
afslappet samtale: Tonen kan være enten optimistisk eller forkuet, og det påvirker
tilsvarende ikke kun dem, som samtaler, men det har vidtrækkende gavnlige eller
skadelige krusnings-effekter, alt som disse mennesker spreder deres
fornemmelser. Et smil er uimodståelig! Den naturlige reaktion på et smil
resultater i en positiv energi-bevægelse, der erstatter de negative energi-lommer,
der holder psyker i fangenskab. Den slags positiv holdning kan gøre mere for at
hjælpe Jorden med at befri hendes piner end nogen anden handling på jeres
niveau. At smile er at sende elskværdighed til alle omkring jer, og bølgeeffekten
er uforlignelig i sin rækkevidde til forbedring. ....
19. Sjælen er selve livets
essens, som den først udsprang fra Skaberen. Det er en uforgængelig levende
enhed af lysenergi, som kan have en fysisk krop, en æterisk krop eller en
astral krop, eller den kan eksistere udelukkende som en fri ånd. Vore sjæle,
som er manifesteret af Gud via Hans medskabende kræfter [engelsk: "co-creating powers"] sammen med Skaberen, er udtryk for
Guds kærlighed og lys og indeholder som mikrokosmos al Guds essens. Sjælen
handler altid ud fra den frie viljes uafhængighed, i hvad form den end befinder
sig, og på samme tid eksisterer den og er uadskillelig fra Gud og Skaberen og
alle andre sjæle.
20. Kroppen er kun et
flygtigt befordringsmiddel, som sjælen gør brug af, og sjælen er langt stærkere og mere sej end nogen
tredje tæthedsgrads kroppe kan være det, såsom dem hos Jordens menneskehed. Og
kroppen indeholder ikke sjælen, sjælen skaber kroppen ud af dets billede, der
vil passe til de specifikke erfaringer, som den har valgt at gøre i hver enkelt
inkarneret livstid. Når sjælen skilles fra dens fysiske krop, bliver dens æteriske
krop frigivet i samme øjeblik, og det er i den æteriske krop at sjælen fortager
sin lynhurtige overgang fra Jorden til Nirvana, skiftet fra et fysisk liv til
et liv i ånden, hvilket I kalder "døden".
21. Sjælen er kraften bag
alt, der eksisterer på Jorden. Den er livskraften for alle sine dele, som den
skaber med henblik på at gøre endnu større erfaringsdannelser. På alle stadier
af udvikling, fra den mest minutiøse underinddeling af en rod-sjæl hele vejen
til englerigerne, er hver sjæle-del en uafhængig skabning med intelligens,
karakteristika, valg, mål og alle de andre livs-elementer, som gør hver enkelt
person til et unikt væsen. For en sjæl er hver individuel livstid dens
personage/personlighed. Summen af alle en sjæls personager/personligheder er
dens samlede eller kumulative sjæl, hvor alle erfaringsdannelser fra alle
personager/personligheder er tilgængelige for hver enkelt. Så når hver enkelt
personage/personlighed forenes med dens kumulative sjæl, og bringer denne
livstids erfaringsdannelser med sig, udvikler hver enkelt
personage/personlighed sig ligesom den kumulative sjæl gør det. ....
22. Karma drejer sig ikke
kun om muligheder for sjæle om at opnå balance, det er et symbiotisk forhold
mellem sjælene og Jorden. Som mikrokosmos af Jorden, føjer menneskeheden til
hendes balance, alt som de udvikler sig gennem deres egne karmiske læringer, og
det giver Jorden mere lys hun kan udstråle til hendes beboere, og dermed give
dem et skub i retning af at opnå balance. Karmiske lektioner kan præsenteres
hvor som helst i dette univers. Selvom livstider i andre slags fysiske former
og verdener er vigtige for at udvikle sig frem mod genforeningen med Gud, og
siden hen med Skaberen, er Jorden normalt den skole, hvor man kan opleve alle
de følelser, man har pådraget sig fra begyndelsen af det menneskelige liv på planeten.
Når det er mestret, udvikler sjæle sig videre til andre former for liv på
steder, hvor intelligens og åndelig bevidsthed befinder sig oven over de
nuværende muligheder for det store flertal af jordens folk. ....
23. (Ithaca) Menneskeheden, som repræsenteres ved Adam og Eva, opstod
ikke spontant på Jorden. Og ej hellere nedstammer mennesker fra aberne, som det
er blevet teoretiseret af Darwin. Der har udelukkende været tale om en lighed i
den fædrene fysiske form, med omtrentlig samme størrelser og den samme lodrette
bevægelse. Alle de forskellige abe-familier på jeres planet stammer oprindeligt
fra den samme abe-grundstamme. Menneskeheden har direkte udviklet sig til deres
nuværende udseende langs den sideløbende udviklingslinje fra den menneskelige
grundstamme, som i sin tid blev indført af deres udenjordiske forfædre. Hjernen
og Gude-fragmentet med sjæls-tilknytning, som blev indført direkte og
UDELUKKENDE ind i Homo Sapiens, er den afgørende forskel i de to
udviklinglinjer. ....
24. De "tabte
kontinenter" Atlantis og Lemurien er ikke blot fantasifulde historier. De
er en del af Jordens civilisations begyndelser, og de fleste sjæle, der er
inkarneret på Jorden i dag, har været en del af disse to befolkninger i løbet
af deres mest turbulente tider.
25. (Matthew) Jorden er mere end bare en lille planet i et almindeligt
solsystem i en mindre galakse blandt de milliarder, der findes i vort univers.
Planeten var en af Guds foretrukne placeringer og var faktisk det paradis, der
hedder Eden. Dens strålende aura og uberørte skønhed gjorde det til et udstillingsstykke
i denne del af universet, hvor det var et vidnesbyrd om Guds kraft sam-skabende
med Skaberen i kærligheds-lys energi. Planeten var dengang det modsatte af alt,
hvad mørkets kræfter havde gjort for at plage universet, og erobringen af Jorden
blev deres målsætning. ....
26. Hvaler forankrer
lysenergi, der stråles til Jorden fra fjerne kilder, og deres holde-mønster af
denne energi i havets dyb og udstrakthed befinder sig på en bølgelængde, der
ligger ud over de mørke kræfters svingningsniveau. Nu kan I se, hvorfor det at
præge menneskeheden til at eliminere hvalerne har været et mål og en af de vigtigste
strategier for de mørke kræfter. For at imødegå denne negativt rettede energi,
har nogle mennesker handlet ud af deres sjæles inspiration til modigt og
standhaftigt arbejde for at redde hvalerne fra udryddelse. Det nuværende
tilbagevenden i antallet af hvaler sker specifikt med henblik på at højne vibrationerne
i disse år af Jordens opstigning ud af negativiteten, alt som lyset heler
hendes planetariske krop og løfter hendes folks bevidsthedsniveau. ....
27. Dyre-energi inkarnerer
ikke altid i et dyrs form, men det kan gøre det i gennem mange liv, for samtidig
at lære at genkende dets værdi i Enheden af Alt. Skaberens lys-essens er kilden
til al manifesterings-energi, og lige som menneskeliv er hellige og ukrænkelige
sjæle-selv'er, således gælder det også for alle dyr. Hver dyre-sjæl kommer til
Nirvana efter dets livstid på Jorden ender, og ligesom en menneskelig sjæl vælger
det sin næste inkarnation baseret på dens tidligere levetids oplevelser. Alt som
et dyr får større intelligens, der opnår det også at få kendskab til
uadskilleligheden af alt liv og den direkte forbindelse af alle med Gud og
Skaberen. ....
28. I deres udvikling kan
nogle dyr have en menneskelig sjæle-kilde. Selv om de fleste ikke gør det, kan
nogle i de højere dyre-ordner stamme fra en menneskelig sjæl, der ønsker at
opleve som et dyr for at udfylde en niche i deres udviklingsvej, som et sådant
liv ville gøre muligt. Hvis dette er tilfældet, vil valget almindeligvis være
blandt de dyrearter, der for det meste behandles med barmhjertighed og omsorg
snarere end dem, der bliver elendigt behandlet eller udelukkende bliver
opdrættet for fødeproduktion, eller hvis liv er uberørt af mennesker.
29. Jeg vil give dig en
analogi af, hvordan en sjæl kan rette en energistrøm for at påbegynde en dyre -
eller menneske - livstid. Tænk på sjælen som en dam, hvori du kaster en sten og
se, hvordan solens stråler på den krusede vandoverflade skaber utallige punkter
af lys. Brydningen af lys og energien i krusningerne repræsenterer menneskets
sjæls energi-strømme, der kan anvendes for at manifestere et hvilket som helst
antal af dyre og menneskers livstider, uanset hvad sjælen vælger for at opnå
balance. Alt dette foregår i kontinuumet/det samlede hele, hvor alle disse
livstider finder sted samtidig.
September 16, 2001:
S: Matthew, jeg har lige hørt fra Kalama, at en
repræsentant for de mennesker, der omkom i tårnene, fortalte hende, at de gav
dig en besked. Hvis du har noget, så er jeg sikker på, at Jean og Michael vil
sende det ud.
30. MATTHEW: Ja, mor, jeg
har deres budskab, og jeg er blevet bedt om at tale på vegne af Rådet for
Nirvana og alle andre sjæle i dette rige og hinsides. Vi græder. Vi kan se det
større billede, men vi græder alligevel. Hvem ville ikke gøre det i disse
pinefulde dage med chok og sorg? Vi opfordrer alle sjæle til at føle kærlighed,
medfølelse og fred og holde disse følelser i jeres hjerte - i et kort øjeblik
vil jeres elskede familie og venner, der netop er kommet hertil, tale om dette
med deres egne ord.
31. Hver eneste af dem bliver
passet og plejet meget kærligt, med nænsomhed og forståelse. Mange kan genkende
disse vante omgivelser fra andre livstider i ånden og husker, at de vidste, det
var ved at ske, og at de på sjæls-plan indvilligede i at deltage. Men de ved
lige så godt, som vi ved det, at det ikke kan trøste de efterladte mennesker,
som elsker dem.
32. De mørke sind, der
står bag disse tilsyneladende uforklarlige kvaler, påstår, at krig vil være
"retfærdighed for dem, der døde." Men krigen har til formål at skabe
endnu større negativitet i et forsøg på at slukke og tilintetgøre alt lys på
planeten. Gerningsmændene ønsker I skal føle frygt og had, og at I vil kræve "retfærdigheden
sker fyldest", fordi de ved, at de kun ved at fortsætte deres cyklus af
vold kan holde fast I deres negative favntag på dette kritiske tidspunkt, hvor sjæle
må vælge mellem lyset og mørket. I må og skal vælge, og I skal vælge LYSET!
33. Det der skete, drejer
sig ikke om, at det var en nation mod en anden nation. Det drejer sig ikke
engang om, at en lille fraktion af menneskeheden er mod resten af menneskeheden.
Roden til dette vanvid er en ondartet kraft og magt, som de fleste af jer endog
ikke ved eksisterer, men dens hensigter er så ondskabsfulde, at selv moder Jord
græder. Denne sandhed vil blive afsløret i tide, men vær sød lige nu kun at
holde helbredende kærlighed i jeres hjerter for alt liv. Lad gude-selv'erne i
hver enkelt af jer fastholde og bevare jeres lys, så jeres bevidste selv'er ikke
forliger sig med mørket, der kun ønsker gengældelse, hævn, had og flere
kold-hjertede drab.
34. Lad de tusinder af
mennesker, der forlod Jorden i disse brændende øjeblikke, stå for noget andet,
end hvad de mørke ønsker sig. Som en kollektiv stemme siger disse nylig afdøde
sjæle:
"Lad ikke flere
liv blive taget. Dette er tiden til at holde kærligheden højt over alt andet,
for medfølelse og for at bringe healing til de efterladte og sårede og for at
bringe healing til Jorden. Vid venligst, at de hjerter, som er forhærdede og
ønsker at dræbe flere, som deres hyldest til os - det er dem, der af alle, har
mest brug for lyset. Vi beder jer, fra hele dette rige i Himlen, at tale om
kærlighed, om at åbne øjnene, for at I kan se klart, hvad det er, der sker på
Jorden, og at hæve jer op over tragedien, som er blevet begået af et mørke, I
ikke engang kan forestille jer, hvor hele jeres verden kan ofres. Vi kan se
dette herfra. Vi har brug for, at I hjælper de myriader af lysarbejdere, ved at
opløfte jeres hjerter og tillade lyset at komme ind, ved at trøste dem, der er
friske i sorgen. I må høre vores bøn. Vi arbejder i lyset for at støtte jer, og
vi er for evigt forbundne med jer i kærlighed".
[Uddrag fra bogen "Illuminations
for a New Era"]
35. (Matthew) Jordens smerte MÅ komme
frem i lyset, så den kan blive helet. Så længe den forbliver i mørket, der
startede det, kan den aldrig blive helbredt. KÆRLIGHED er den eneste essens i
universet, som kan helbrede smerte, om det er i en enkelt sjæl eller i et
kraftfelt af en sådan styrke, at I ikke engang kan begynde at forestille jer
det. Lys, den synlige og uadskillelig del af kærlighed, bliver tilført til
selve Jorden og hendes kollektive livsformer for at gennemføre healingen.
Selvom jeres verden kan synes håbløst ude af kontrol, er den det IKKE! Det er inden i hvert enkelt
individ, at kontrollen ligger, hver sjæls ubegrænsede kapacitet for KÆRLIGHED.
....
36. Energien i frygt
former en barriere mellem det frygtede objekt eller de frygtede omstændigheder
og lysets energi. På grund af barrieren kan lyset i sjælene hos frygtsomme
mennesker ikke nå deres bevidsthed for derved at forjage magten fra denne frygt
over deres liv, og lyset, som bliver sendt til dem fra lysarbejdere, kan heller
ikke trænge igennem. Denne barriere føles som en virkelig og ægte væg, som
isolerer personen med denne fortærende frygt uden at efterlade nogen vej ud.
Energiblokaden mod lyset intensiverer kraften fra, hvad det end er som frygtes,
og således tiltrækker energien blot flere manifestationer mod sig selv af den
slags, som bliver frygtet.
Frygt er meget smitsom, og
på grund af dens forstørrelse i kraft, har dens energivimpler klæbrige kanter,
som tiltrækker den from for energimæssige vekselvirkninger, der udelukker sund
fornuft, sund dømmekraft og kloge beslutninger. Frygt er så lumsk, at den kan
overbevise en person om, at den eneste vej til at undslippe er gennem portaler,
der blot fører længere og længere ned i mørket. Frygt er en forløber for handlinger
eller karaktertræk, der anses som forudindtagethed, tyranni, grådighed,
grusomhed, fjendtlighed, bedrag, vanære og had, og selv de tilsyneladende
sanseløse torturer og dødsfald af uskyldige bliver begået af psyker, som selv
er blevet forskruede og forpinte af frygten.
Lyset, i hvilken kærlighed
og universel viden og åndelig klarhed forbliver, kan ikke nå disse sjæle og
gøre dem bevidste om, at deres åndelige kræfter er langt stærkere end noget de
mørke kræfter kan finde på for at skræmme dem med. Intet er stærkere end lyset,
hvilket er gaven til enhver sjæl fra kærligheden og kraften af Gud.
37. (Gud) Denne "forudsigelse", du spørger om, som om dommedag
eller Armageddon befinder sig i jeres nære horisont - glem alt om dette! Det er IKKE tilfældet! Det er et koncept, udtænkt af nogle, så de kan
skabe dette scenarium for sig selv, så længe de er i live på Jorden for at
kunne gøre det, fordi det eksisterer udelukkende i området af deres egne ideer. Det er deres OVERBEVISNINGER, der
kreerer denne skabelse! Så disse sjæle, som er opsat på at opleve et
Armageddon, vil opleve det! Men for jer, der ikke forsætligt vil
have den slags "fremtid," vil IKKE! ....
38. Du kan forblive i lyset
og stige ind i de højere og højere dimensioner af nærhed, forståelse og
bevidsthed. Der er ingen faste regler, der er så komplekse eller stramme, at du
og alle andre ikke er i stand til at holde sig til dem. Alt, hvad der kræves, er at leve i lyset! Eller udtrykt meget
simpelt: VÆR OMSORGSFULD OG VENLIG. ....
39. Jeg græder med hver
sjæl, som lider på den ene eller den anden måde, og jeg glædes med hver sjæl,
som føler glæde. Jeg er sjælen af alt det værste og af alt det bedste, så jeg
kan ikke være uadskillelig fra det bedste og ikke samtidig uadskillelig fra det
værste. Er jeg glad for det, jeg ser ske på Jorden? For dem, som er glade, ja,
der er jeg også glad. For dem, som er bekymrede over at deres tyranniske magt
bliver mindre, føler jeg ligeledes det. .... Der findes ingen helheder af
separate dele, der findes kun sammenslutning/sammensmeltning.
Sjælene er fredhellige i løbet af deres fysiske levetid og forbliver
fredhellige i ånden, så de har indflydelse indeni "Guds krop",
ligesom de påvirker spillet, der udspiller sig på Jorden. .... ØNSKER jeg, at alle mine dele måtte befinde sig i det lys, i hvilket jeg blev
skabt? JA! Hvem ville ikke ønske, at den perfektion i Skaberen
ville vende tilbage! Men jeg fremfører ikke fordømmelser eller straffe til
nogen vaklende del af mig. Jeg er her for at svare på det, I kalder bønner fra
de "gudelige", ligesom jeg er bundet af Skaberens love, som er sat op indenfor
parametrene af mine magtbeføjelser, hvis det, der vælges, ikke befinder sig i lyset. ....
40. Nuvel, hvad kan jeg sige, som I vil anse for at være
acceptabelt for alle, der beder til mig om at freden må komme snart, for at
fred og retfærdighed og kærlighed må regere på Jorden? Jeg kan sige dette: Jeg hører jeres bønner - de er mine helt
egne bønner! - og de vil blive
besvaret, som vi, der begærer dette, ønsker!
41. Disse indeværende dage
er det sidste kapitel med vold, had, sorg, ødelæggelse, tyranni og død, som I
kender det på Jorden. Selv mens krigen raser, og døden tager fysiske kroppe og
elskede sjæle bliver mødt velkommen i Nirvana, er den lovede nye æra ved at
blive indledt. Kilder, de fleste af jer ikke kender til, hjælper jer og jeres
planet med rigelig og dybtgående støtte - lyset, kærligheden og teknologien af
mine børn fra civilisationer, som på det rigtige tidspunkt vil præsentere sig
selv for jer.
42. Det er de lange,
triste, mørke dage før det universelle broderskab kan tilkendegive deres
tilstedeværelse blandt jer og være jeres hjælpere i at genskabe jeres planet.
De mørkeste sjæle, som har deres frie vilje, og som jeg ikke kan kontrollere,
begrænse eller røre ved med min kærlighed, fordi de nægter det, vil forlade
Jorden, da deres energi ikke kan modstå den højere energi af lyset, som ankommer
i jeres atmosfære i dette øjeblik.
43. Vid, at det væsen, I
kalder Gud, eller andre lige så egnede navne, er "at tage parti" med
godhed [engelsk: "Goodness"], den
gudelighed I forbinder med kærlighed, barmhjertighed, medfølelse, retfærdighed
og omsorg for hinanden. Jeg kan ikke gribe ind i eller omgå Skaberens love, der
har tilladt vanhelligelse af denne godhed ved de mørke sjæles frie vilje, som
ligeledes er en del af mig, men jeg kan tale min del for mine børn på Jorden og
dens fredshellige rige Nirvana, hvis gudelighed stadig eksisterer: I kom ind i denne livstid for at opleve åndens
udstråling, jeres planet genoprettet til hendes tidligere herlighed, og den
vedvarende kærlighed af at Alle er Een. Og I VIL opleve dette på Jorden, som
det er i Himlen! Vid, at således er det!
[Uddrag
fra bogen "Voices of the Universe"]
44. (Hatonn) I længes inderlig efter at føle noget, der ikke kan findes
i bøger eller diagrammer eller seminarer. Det er den private vej til jeres
gudeselv I har brug for og længes efter, ikke at rejse i gennem mystiske bjerge
og dale i årevis. Ikke desto mindre, hvis du hidtil har brugt år på denne
rejse, så start straks med at forbinde dig direkte med Gud uden yderligere forsinkelse!
.... Som børn kommer I ind i en livstid på Jorden med viden om denne direkte forbindelse
til Gud, denne ubetingede intuitive viden, denne fuldstændige sansning og
oplevelse af uadskillelighed. Barnet har ikke studeret, har ikke brugt timer i
seminarer, og har ikke været i gennem sessioner, hvor de har lært at påkalde hjælp
fra de opstegne mestre. Barnet ER simpelthen dette gudeselv! Kun ved at
orientere sig væk fra denne gudsgivne
sandhed, fører tidens gang denne adskillelse med sig. Sidenhen søger I så atter
efter jeres indre forbindelse gennem de forskellige former for,
"hvordan" nå det, der altid
har været dit, altid har været DIG!
45. (Matthew) Det, som I opfatter som tilfældige hændelser, tilfældige
møder, held eller uheld, isolerede begivenheder, og især det, I kalder
"sammentræf", er rent faktisk energi, der befinder sig i bevægelse i perfekt
definerede og afstemte retninger for at opnå specifikke resultater. ....
Synkronicitet har ingen begyndelse og ingen afslutning - ligesom universet
befinder den sig altid i bevægelse - og synkrone hændelser er ikke så
indlysende, som blot at bevæge sig ud af en lige linje. .... Synkronicitet er
den række af situationer, som er nødvendige for at manifestere det tilsigtede
resultat for alle implicerede medspillere. Vær venlige ikke at føle jer stødte
over min betegnelse "medspillere". Hvis I kunne være klar over, den dybtgående
vigtighed jeres bevidste handlinger har for jeres sjæl, alt afhængig hvordan I
reagerer på jeres varierende inspirationer, motivationer og intuitioner, og som
alligevel er den simple grund til, at ALLE jeres hændelser "sker", ville I
forstå, at Jorden er en scene for jer alle til at udspille de karmiske roller,
I nu engang har valgt. Det "vigtige" er sjælens valgte mission, som bliver
videregivet til jeres bevidsthed via disse små intuitive puf: Den "simple
grund" til alle hændelser er, at I har manifesteret dem ved jeres fri vilje
valg. .... I deltager selvfølgelig i synkrone hændelser, men I er ikke ansvarlige
for at skabe omstændighederne eller at få kontakt til de mennesker, som vil
danne forbindelsesleddene. Utallige kilder af energi kommer i spil for hver
enkelt livstid, som derved arrangerer mulighederne for at forbinde leddene. Men
som altid tages der hensyn til den fri vilje, således at der ved hver "åben
dør" - eller hvert nyt bekendtskab eller hændelse - er mulighed for at enhver
kan reagere, som han eller hun måtte ønske det.
46. (Lazarus) Vores elskede Terra har genvundet meget af sin tidligere
styrke, med det indkommende lys, men vi tilføjer stadig vores energi sammen med
hjælpen fra vores teknologi til at sikre hendes stabilitet. Ikke alle de
omvæltninger, der er nødvendige for at befri hende for negativitet, er forbi
endnu, og der er ingen grund til at mindske vores diligence i denne henseende,
indtil hun er helt inde i fjerde tæthedsgrads vibrationer. Så vil vi alle råbe
halleluja - vores arbejde vil være gjort færdig der! Og til den tid, vil I alle
kende til jeres universelle brødre og søstre. .... Jeg håber oprigtigt, at når
de første udenjordiske vil gøre deres tilstedeværelse kendt på Jorden, at folk
vil være i stand til at tænke på os, at vi også har familier som jeres, som vi
elsker lige så dyrebart, som I gør det.
47. MATTHEW: Og med denne
gave af oplysning, vejledning og opmuntring i disse sidste dage af jeres nye
århundredes første årti, vil vi nu efterlade jer udelukkende i denne
besked-form, da vi er med jer hvert øjeblik og hvert enkelt trin af jeres
rejse.
KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward
[Note fra Suzy: Hjertelig tak
for jeres mange gode ønsker til Bob og mig med glæde, sundhed og velvære for
det nye år. Vi ønsker jer de samme velsignelser i jeres liv og fred i hele
vores verden.]
Du er velkommen til at
dele alle fremsendte kanaliseringer, som du lader dig guide
|