nad
logo  
VeftÝmarit um 
■rˇunarmßl
gunnisal
5. ßrg. 171. tbl.3. oktˇber 2012
gunnisal
RafvŠ­ing AfrÝku er skammt ß veg komin. Myndin frß Ý Kampala Ý ┌ganda. Ljˇsmynd: gunnisal
StŠrsta verkefni Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu Ý samfjßrm÷gnun me­ NorrŠna ■rˇunarsjˇ­num:
Kortlagning jar­hitalinda Ý 13 l÷ndum Ý austanver­ri AfrÝku

Íssur SkarphÚ­insson utanrÝkisrß­herra kva­st stoltur geta tilkynnt heiminum Ý rŠ­u sinni ß allsherjar■ingi Sameinu­u ■jˇ­anna um sÝ­ustu helgi a­ ═sland hef­i tryggt fjßrmagn til a­ rß­ast ßsamt Al■jˇ­abankanum Ý rannsˇknir og kortlagningu ß miklum jar­hitalindum Ý 13 l÷ndum Austur-AfrÝku sem gŠtu afla­ allt a­ 150 milljˇnum AfrÝkub˙a a­gangs a­ hreinni, endurnřjanlegri orku. "Ůetta er stŠrsta og s÷gulegasta verkefni sem ═slendingar hafa tekist ß hendur Ý samstarfi vi­ ■rˇunarl÷ndin, og vi­ erum stolt af ■vÝ a­ geta kynnt ■etta Ý dag," sag­i utanrÝkisrß­herra.

"A­gengi a­ orku snertir flesta ■Štti samfÚlagins og daglegs lÝfs og aukinn a­gangur fˇlks a­ rafmagni er mikilvŠgur hluti ■ess a­ vinna a­ framgangi ■˙saldarmarkmi­anna," segir Engilbert Gu­mundsson framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands. ŮSS═ hefur Ý samfjßrm÷gnun me­ NorrŠna ■rˇunarsjˇ­num( NDF) sett af sta­ verkefni sem mi­ar a­ ■vÝ a­ framkvŠma jar­hitaleit og rannsˇknir, ßsamt mannau­suppbyggingu, m÷gulega Ý ÷llum 13 l÷ndunum sem liggja Ý sigdalnum. Markmi­i­ er a­ vi­ lok verkefnisins hafi l÷ndin skřra mynd af ■eim m÷guleikum sem til sta­ar eru ß svi­i jar­hita, skilgreind svŠ­i fyrir m÷gulegar tilraunaboranir, og getu og mannau­ til a­ fylgja mßlum eftir ß nŠstu stigum til framlei­slu raforku. Engilbert segir a­ NorrŠni ■rˇunarsjˇ­urinn leggi fram fimm milljˇnir evra til verkefnisins og ŮSS═ s÷mu fjßrhŠ­ ß fimm ßra tÝmabili.

Mikil ßhersla er e­lilega l÷g­ ß a­ orku■÷rf ■rˇunarrÝkja ver­i mŠtt me­ endurnřjanlegum og hreinum orkugj÷fum fremur er brennslu jar­efna. Ban Ki-moon framkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna lei­ir til dŠmis ßtak ß heimsvÝsu um SjßlfbŠra orku fyrir alla (Sustainable Energy for All). Eitt af meginmarkmi­unum ßtaksins er a­ ßri­ 2030 ver­i b˙i­ a­ tv÷lfalda hlut endurnřjanlegrar orku Ý heiminum og Ýslenska verkefni­ mi­ar a­ ■vÝ a­ leggja lˇ­ ß ■Šr vogarskßlar.

Innan vi­ fjˇr­ungur me­ rafmagn
A­ s÷gn DavÝ­s Bjarnasonar svi­sstjˇra hjß ŮSS═ er ߊtla­ a­ Ý AfrÝku sunnan Sahara hafi einungis um 24% Ýb˙a hafi a­gang a­ rafmagni og Ý ■eim heimshluta sÚ rafmagnsskortur tÝ­ur. "Almennt hamlar orkuskortur Ý rÝkjum AfrÝku hag■rˇun," segir DavÝ­, "einungis nŠst a­ framlei­a hluta af ■vÝ rafmagni sem ■÷rf er fyrir og slÝkt torveldar v÷xt fyrirtŠkja og i­nframlei­slu. Rafmagnsskortur kemur einnig ni­ur ß lÝfsgŠ­um Ýb˙a, skˇlab÷rn geta ekki lŠrt eftir a­ skyggja tekur, sj˙krah˙s og heislugŠslust÷­var eru ßn rafmagns og kŠligeymslu lyfja er ßbˇtavant, svo dŠmi sÚu nefnd. Fˇlk brennir vi­ til eldunar sem veldur mengun innandyra og ÷ndunarfŠrasj˙kdˇmum, sem kemur sÚrstaklega illa vi­ konur og b÷rn. Stˇr hluti rafmagns Ý sunnanver­ri AfrÝku er framleiddur me­ vatnsaflsvirkjunum, en ˇst÷­ugur vatnsb˙skapur hefur ß sÝ­ust ßrum stu­la­ a­ stopulli orkuframlei­slu. Ůß er stˇr hluti rafmagns framleiddur me­ brennslu jar­efna sem stu­lar a­ mengun og grˇ­urh˙saßhrifum."

DavÝ­ nefnir a­ Ý l÷ndunum ß svŠ­i sigdalsins Ý Austur AfrÝku felist mikil tŠkifŠri til a­ virkja jar­hita. "Ůa­ hefur veri­ ߊtla­ a­ m÷guleiki sÚ ß allt a­ 14,000 MW raforkuframlei­slu frß jar­hita ß ■essu svŠ­i. Sigdalurinn teygir sig frß ErÝtreu Ý nor­ri til MˇsambÝk Ý su­ri og alls b˙a um 340 milljˇnir manns Ý ■essum l÷ndum. Einungis hafa veri­ virkju­ um 200 MW af jar­hita ß svŠ­inu, Ý Kenřa annars vegar og Ý E■ݡpÝu hins vegar. Virkjun jar­hita veitir raunhŠfa m÷guleika fyrir l÷nd ß svŠ­inu til framlei­slu hreinnar og endurnřjanlegrar orku til hagsbˇta fyrir Ýb˙a. Hinga­ til hafa hins vegar veri­ umtalsver­ar hindranir Ý veginum, og mß ■ar nefna kostna­ vi­ jar­hitarannsˇknir, mikla ˇvissu um ni­urst÷­ur, og hßan kostna­ vi­ boranir."

Al■jˇ­abankinn kemur a­ bor­inu sÝ­ar
A­ s÷gn DavÝ­s er mi­a­ vi­ a­ Ýslensk sÚr■ekking ß svi­i jar­hita muni spila stˇrt hlutverk Ý framkvŠmd verkefnisins. Hann segir a­ engu a­ sÝ­ur sÚ mikil ˇvissa samhli­a jar­hitaleit en ■ess vŠnst a­ jßkvŠ­ar ni­urst÷­ur fßist Ý 6-7 l÷ndum sem gŠfu tilefni til frekari ■rˇunar jar­hita.

Verkefni­ er unni­ sem hluti af samstarfi ═slands og Al■jˇ­abankans, sem hrundi­ var af sta­ fyrr ß ßrinu. Ůa­ samstarf mi­ar a­ ■vÝ a­ hra­a nřtingu jar­hita til raforkuframlei­slu Ý l÷ndum Austur AfrÝku. Ůegar verk■ßttum sem l˙ta a­ fjßrm÷gnun ŮSS═ og NDF lřkur, er Štlunin a­ Al■jˇ­abankinn komi a­ bor­inu og a­sto­i l÷nd vi­ fjßrm÷gnun ß nŠstu skrefum Ý ■rˇun jar­hitans.

Ef vel tekst til og jar­hitam÷guleikar ■essara landa ver­a sta­festir, er b˙ist vi­ a­ ■etta samstarf gŠti leitt til framlei­slu ß yfir 200 MW af rafmagni ˙r jar­hita. 






 
 
gunnisal

FramtÝ­arsřn stjˇrnvalda Ý ┌ganda - Vision 2040:

Frß bŠndasamfÚlagi Ý n˙tÝmalegt velfer­arrÝki ß tŠpum 30 ßrum

 

Stjˇrnv÷ld Ý ┌ganda hafa birt framtÝ­arsřn um samfÚlagsbreytingar Ý landinu nŠstu ßratugina Ý stefnuskjali sem nefnist "Vision 2040" - FramtÝ­arsřn til ßrsins 2040. ┴ tŠpum ■rjßtÝu ßrum sjß stjˇrnv÷ld fyrir sÚr breytingar ˙r bŠndasamfÚlagi Ý n˙tÝmalegt velfer­arrÝki. Ătlunin er ß ■essu tÝmabili a­ umbylta ■jˇ­fÚlaginu frß ■vÝ a­ vera a­ mestu leyti lßgtekju- og bŠndasamfÚlag uppÝ samkeppnishŠft me­altekjurÝki ■ar sem tekjur ß Ýb˙a ver­a 9.500 bandarÝskir dalir. Me­altekjur ß Ýb˙a Ý ┌ganda Ý dag eru 506 BandarÝkjadalir og ■vÝ ■arf a­ ßtjßnfalda me­altekjurnar til a­ nß ■essu markmi­i. Hagv÷xtur ver­ur a­ jafna­i um 8.2% ß hverju ßri umrŠtt tÝmabil.

 

A­eins 5% undir fßtŠkram÷rkum

Afar hßleit markmi­ einkenna stefnum÷rkun stjˇrnvalda. Fjˇr­ungur ■jˇ­arinnar er undir fßtŠkram÷rkum Ý dag en ßri­ 2040 eiga einungis 5% ■jˇ­arinnar a­ vera undir ■eim m÷rkum. Landsframlei­slan ß a­ taka st÷kkbreytingum og fara ˙r 17 millj÷r­um bandarÝskra dala Ý 580 milljar­a, atvinnuleysi ß a­ vera einungis um 6% og hlutfall i­na­arframlei­slu Ý ˙tflutningi ß a­ aukast ˙r 4.2% Ý 50%.

 

LÝfslÝkur 85 ßr

SamkvŠmt ■essari stefnum÷rkun ver­a 80% ■jˇ­arinnar me­ rafmagn ßri­ 2040 en a­eins 11% hafa a­gang a­ rafmagni Ý dag. Sama hlutfall, ßtta af hverjum tÝu, eiga a­ hafa a­gang a­ rennandi vatni, og 80% vegakerfisins ß a­ vera malbika­ en a­eins 4% vega eru me­ varanlegt slitlag Ý dag. Ůß gerir framtÝ­arsřnin rß­ fyrir ■vÝ a­ 60% ■jˇ­arinnar b˙i Ý borgum en ■a­ hlutfall er um 13% um ■essar mundir.

 

LÝfslÝkur eiga a­ aukast gÝfurlega ß ■essu ßrabili, frß ■vÝ a­ vera li­lega 50 ßr Ý dag uppÝ 85 ßr ßri­ 2040. Ůß er rß­ fyrir ■vÝ gert a­ nßnast allir sÚu lŠsir, e­a 95% ■jˇ­arinnar. ═b˙ar ver­a li­lega 63 milljˇnir en eru n˙ um 35 milljˇnir.

 

Nßnar

 

 
gunnisal
Valdefling kvenna Ý dreifbřli: 
Fimm ßra ßtak fj÷gurra Sameinu­u ■jˇ­a stofnana             
Ůrjßr stofnanir Sameinu­u ■jˇ­anna me­ a­setur Ý Rˇm sem starfa a­ matvŠla- og landb˙na­armßlum hafa Ý samstarfi vi­ UN Women řtt ˙r v÷r sameiginlegu ßtaki til valdeflingar kvenna Ý dreifbřli. Samstarfsverkefni­ ber yfirheiti­: Accelerating Progress Toward the Economics Empowerment of Rural Women og nŠr til sj÷ landa ß fimm ßra tÝmabili, ■e. E■ݡpÝu, Gvatemala, Kyrgyztan, LÝberÝu, Nepal, NÝger og R˙anda.

 

Stofnanirnar sem a­ ßtakinu standa eru, auk UN Women, FAO (MatvŠla- og landb˙na­arstofnun SŮ), IFAD (Al■jˇ­legi sjˇ­urinn um landb˙na­ar■rˇun), og WFP (MatvŠlaa­sto­ SŮ).

 

"Ůegar konur ÷­last vald og hafa t÷k ß a­ krefjast rÚttar sÝns um a­gang a­ jar­nŠ­i, taka forystu, nřta tŠkifŠri og valkosti, dafnar hagkerfi­, fŠ­u÷ryggi eykst og horfurnar ver­a betri fyrir n˙verandi og komandi kynslˇ­ir," sag­i Michelle Bachelet framkvŠmdastjˇri UN Women ■egar ßtakinu var hleypt af stokkunum.

 

Fram kemur Ý frÚtt ß heimasÝ­u FAO a­ konur sÚu hagkerfinu mikilvŠgar og ekki sÝ­ur allri ■rˇun til sveita. ┴ heimsvÝsu sÚu konur um 43% vinnuafls Ý landb˙na­i og dŠmi sÚu um a­ hlutfall kvenna nßi 70%. ═ frÚttinni segir a­ konur vinni Ý m÷rgum tilvikum lengri vinnudag en karlar, ■Šr sÚu aukin heldur Ý um÷nnunarst÷rfum, sinni b÷rnum, ÷ldru­um og sj˙kum, og margar konur reki ■ess utan sjßlfstŠ­an atvinnurekstur Ý smßum stÝl Ý ■ßgu fj÷lskyldunnar og samfÚlagsins.

 

"Ůrßtt fyrir nokkurn ßrangur eru konur og st˙lkur til sveita a­ strita," segir Ý frÚtt FAO. "ŮŠr standa jafnan frammi fyrir fleiri ■r÷skuldum en karlar ■egar kemur a­ a­gengi a­ opinberri ■jˇnustu, fÚlagslegri vernd, stofnunum, mannsŠmandi atvinnutŠkifŠrum og a­gengi a­ m÷rku­um. Ef konur hef­u sambŠrilegan a­gang a­ ˙rrŠ­um og karlar gŠtu ■Šr auki­ hagsŠld b˙sins. Ůegar konur hafa vald - efnahagslegt og fÚlagslegt - ver­a ■Šr  lei­togar  og forg÷ngumenn um breytingar til hagsŠldar en einnig til fÚlagslegra framfara og sjßlfbŠrrar ■rˇunar," segir Ý frÚttinni.

 

 

 

gunnisal

Einn milljar­ur manna yfir sextugt innan tÝu ßra:

Eldri borgurum fj÷lgar mest Ý heiminum ß nŠstu ßratugum

 

┴tta af hverjum tÝu eldri borgurum Ý heiminum ver­a Ýb˙ar ■rˇunarlanda ßri­ 2050 og ß sama tÝma ver­a sextugir og eldri fj÷lmennari en yngsta kynslˇ­in, fimmtßn ßra og yngri. 

 

Mannfj÷ldastofnun Sameinu­u ■jˇ­anna, UNFPA, minnti ß ■essar sta­reyndir Ý vikubyrjun en ß mßnudag var haldinn al■jˇ­legur dagur eldri borgara. Af ■vÝ tilefni gaf stofnunin ˙t skřrslu um breytta aldurssamsetingu Ý heiminum sem ber yfirskriftina: Ageing in the Twenty-first Century: A Celebration and a Challenge.

 

═ skřrslunni er undirstrika­ a­ hŠkka­ur me­alaldur Ý heiminum sÚ fagna­arefni en ■essi ■rˇun sÚ jafnframt mikil ßskorun sem kalli ß algerlega nřjar lei­ir var­andi heilsugŠslu, starfslok, a­b˙na­ og samskipti kynslˇ­anna.

 

Fram kemur Ý skřrslunni a­ ßri­ 2000 voru Ý fyrsta sinn Ý s÷gunni fleiri yfir sextugt en undir fimm ßra. ┴ innan vi­ tÝu ßrum ver­a eldri borgarar komnir yfir Ý einn milljar­ og fj÷lgar um 2000 milljˇnir ß tŠpum ßratug.  Japan er eina ■jˇ­in me­ yfir 30% Ýb˙anna ß sj÷tugsaldri e­a eldri en ß nŠstu ßratugum fj÷lgar ■eim ■jˇ­um og ■Šr ver­a or­nar 60 ßri­ 2050. Skřrsluh÷fundar ˇttast a­ ■rˇunarrÝkin - ■ar sem ungmenni eru fj÷lmennust Ý dag - ver­i ekki Ý stakk b˙in til a­ uppfylla ■Šr samfÚlagsskyldur a­ aldra­ir njˇti Švikv÷ldsins me­ reisn og ÷ruggum a­b˙na­i.

 

Nßnar 

 

Ageing population needs urgent action by governments, society-report/ AlertNet 

 

World faces ageing population time bomb says UN/ The Telegraph 

 


Bygg­i alv÷ru h˙s fyrir aurana

gunnisal

 

Hannyr­akonurnar Ý ┌ganda sem sÚrsaumu­u poka undir epli Ý fyrsta kynnningarßtakinu "Ůrˇunarsamvinna ber ßv÷xt" fyrir r˙mu ßri hafa sent kve­ju me­ "milljˇn ■÷kkum" fyrir samninginn um pokana. Eins og lesendur muna saumu­u konurnar fimm ■˙sund poka ß fßeinum d÷gum og ■a­ verkefni var Ý raun lÝti­ ■rˇunarverkefni innÝ fyrsta sameiginlega ßtaki frjßlsra fÚlagasamtaka me­ Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. ═ ■akkarbrÚfi frß hannyr­akonunum segja ■Šr a­ peningarnir hafi komi­ a­ gˇ­um notum og nefna sem dŠmi a­ ein kvennanna hafi nota­ sinn skerf til ■ess a­ byggja alv÷ru h˙s. H˙n hafi b˙i­ Ý dŠmiger­um moldarkofa sem ■urfti a­ endurbyggja eftir hvert regntÝmabil en b˙i n˙na Ý h˙si bygg­u ˙r m˙rteinum me­ r˙­um og bßrujßrns■aki.

 

Sjß nßnar um verkefni­ Ý grein Ý FrÚttabla­inu Ý fyrra.

 

KRĂKJUR

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-



FŠkkun um 35% ß tveimur ßratugum


B÷rnum sem b˙a vi­ svo mikla vannŠringu a­ h˙n hamlar e­lilegum ■roska, bŠ­i lÝkamlegum og andlegum, hefur fŠkka­ ß sÝ­ustu tveimur ßratugum um 35%, a­ ■vÝ er fram kemur Ý nřrri skřrslu sem Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna (UNICEF), Al■jˇ­aheilbrig­is-stofnunin og Al■jˇ­abankinn hafa gefi­ ˙t sameiginlega. ١tt ■essar ni­urst÷­ur sÚu afar jßkvŠ­ar eru enn stˇr hˇpur barna, 165 milljˇnir, vÝ­s vegar um heiminn sem lÝ­a fyrir vannŠringu, m.a. sker­ingu ß lÝkamsvexti og koma aldrei til me­ a­ nřta hŠfileika sÝna a­ fullu.

 

 Nßnar


Atvinnumßl Ý brennidepli


 
Atvinnumßl eru Ý brennidepli Ý World Development Report  (WDR) Al■jˇ­abankans fyrir ßri­ 2013. A­ mati skřrsluh÷funda ■arf a­ skapa 600 milljˇn st÷rf Ý heiminn nŠsta hßlfa annan ßratuginn, sÚrstaklega Ý AsÝu og sunnanver­ri AfrÝku, rÚtt til ■ess a­ halda n˙verandi atvinnustigi. Martin Rama, einn helsti hagfrŠ­ingur Al■jˇ­abankans, segir ■essar t÷lur yfir■yrmandi. ŮŠr sÚu ■ˇ a­eins hluti af vandanum ■vÝ fÚlagsleg ÷ryggisnet sÚu ˇvÝ­a ■annig a­ fˇlk geti veri­ lengi ßn atvinnu. "Veruleikinn er sß a­ flestir fßtŠkir vinna langan vinnudag en nß samt sem ß­ur ekki endum saman," segir hann.

 

Skrß­ir atvinnulausir Ý heiminum eru um 200 milljˇnir talsins og atvinnuleysi mest me­al fˇlks sem er yngra en 25 ßra - e­a ■ri­jungur. Ungt fˇlk sem hvorki Ý skˇla nÚ Ý vinnu er hins vegar miklu fleira e­a 621 milljˇn, a­ ■vÝ er fram kemur Ý skřrslunni.

 

Nßnar 

 

Gestir frß MalavÝ heimsŠkja fermingarb÷rn



NŠstu vikurnar munu Innocent Kaphinde og Donia Phiri frß MalavÝ heimsŠkja fermingarb÷rn um allt land, segja frß lÝfi sÝnu og a­stŠ­um Ý MalavÝ, og syngja fyrir ■au. Gestirnir eru ß ═slandi ß vegum Hjßlparstarfs kirkjunnar og tˇku ■ßtt Ý a­alfundi samtakanna um sÝ­ustu helgi. Starfsskřrsla Hjßlparstarfsins fyrir ßrin 2011 og 2012 er komin ˙t.

 

Nßnar 


 


Vatn er ekki nˇg... hreinlŠti ■arf a­ fylgja

 

eftir Stefßn Jˇn Hafstein svi­sstjˇra eftirfylgni og ßrangurs 

 

gunnisal Vatn er frum■÷rf fyrir allar manneskjur og ■vÝ  draga fßir Ý efa gildi ■rˇunarverkefna sem hafa a­ markmi­i a­ ˙tvega fˇlki hreint vatn.  Hver ma­ur ■ekkir af eigin reynslu a­ hreint vatn er dagleg nau­syn.  En hreint vatn ■arf ekki a­ lei­a sjßlfkrafa til betri lř­heilsu. HreinlŠti  ver­ur a­ fylgja.   Ůrˇunarverkefni  ß ■essu svi­i leitast ■vÝ  vi­ a­ bŠta heilsu fˇlks me­ ■vÝ a­ kenna hreinlŠti  samtÝmis ■vÝ a­ gera ÷rugg og hrein vatnsbˇl.  ═ nřlegum ˙ttektum ß v÷ldum vatnsverkefnum kemur fram a­ ßherslan Ý ■eim er um of ß tŠkni■ßtt mßlsins, ger­ vatnsbˇla, en ekki gengur nˇgu vel a­ kenna ■eim sem ■au nota a­ breyta hßttum sÝnum og bŠta hreinlŠti.  Ůar af lei­ir a­ bŠtt heilsa ver­ur ekki sjßlfs÷g­ ni­ursta­a af ■vÝ a­ ˙tvega Ýb˙um stˇrra svŠ­a hreint vatn og veldur ■a­ vonbrig­um.

 

═ nřlegri skřrslu frß DAC um ˙ttektir ß fimm vatns- og hreinlŠtisverkefnum sem hollenska rÝkisstjˇrnin hefur styrkt Ý jafn m÷rgum ■rˇunarl÷ndum er ■etta sta­fest.  Meiri ßherslu ■arf a­ leggja ß kennslu Ý hreinlŠti og Ý a­ ˙tbrei­a ■ekkingu ß smitlei­um.  Vatns- og heilbrig­isyfirv÷ld ■urfa a­ vinna mj÷g nßi­ saman, en ■a­ er ekki alltaf reyndin.  Ůrˇunarsamvinnustofnanir og frjßls fÚlagasamt÷k ver­a a­ huga a­ ■vÝ a­ styrkja innvi­i stjˇrnunar alveg eins og a­ b˙a til brunna.  Vatn og hreinlŠti er ekki skyndißhlaup, heldur langtÝmaverkefni.

 

Lei­in til ßrangurs

Nokkrir ■Šttir ver­a a­ vinna saman til a­ ßrangur nßist Ý barßttu vi­ sj˙kdˇma sem stundum smitast me­ vatni:  Írugg vatnsbˇl er einn, en vatni­ ver­ur a­ vera tiltŠkt og ÷ruggt allan ßrsins hring.  Stˇr hluti Ýb˙anna ver­a a­ notast vi­ kamra e­a salerni a­ ÷llu j÷fnu, helst yfir 80-90%.  Hand■vottur er jafnvel mikilvŠgasti hreinlŠtis■ßtturinn.  Íll ■essi atri­i  ver­a a­ koma saman Ý einu svo hŠgt sÚ a­ nß ßrangri Ý lř­heilsu.  Sumir ■essara ■ßtta eru miklu erfi­ari en a­rir, einkum ■eir sem snerta mannlega heg­un.  Ůa­ er til dŠmis alls ekki vÝst a­ allir Ýb˙ar Ý hÚra­i sem fŠr m÷rg nř vatnsbˇl skilji nau­syn ■ess a­ ■vo sÚr um hendur eftir saurlßt, e­a sÚu f˙sir a­ lßta af ■eirri venju a­ hŠgja sÚr ß almannafŠri eins og ,,alltaf" hefur tÝ­kast.  Ni­ursta­an er s˙ a­ sÚ lßti­ nŠgja a­ gera vatnsbˇl ein og sÚr sem hluta af tŠknilegri lausn muni ■a­ til dŠmis hafa sßralÝtil ßhrif ß ungbarnadau­a vegna ni­urgangs.  Ni­urgangur ß rŠtur a­ rekja til smitlei­a sem er loka­ me­ bŠttu hreinlŠti.

 

Frekari ßhyggjur

Verkefni Ý vatns- og hreinlŠtismßlum eru oft me­ ■ß vankanta a­ ofmeta getu fˇlks til a­ vi­halda vatnsbˇlum og safna fÚ til a­ halda ■eim Ý gˇ­u standi.  Ůß eru vi­komandi stofnanir Ý ■rˇunarl÷ndum oft ˇfŠrar um a­ reka langtÝmastefnu sem vi­heldur skammtÝmaßvinningi.  Ůetta ■ř­ir reyndar alls ekki a­ verkefnin hafi veri­ gangslaus.  Ůvert ß mˇti.  Hreint vatn hefur ßvinning Ý sjßlfu sÚr eins og hver ma­ur getur bori­ vitni.  Styttri vegalei­ir Ýb˙a Ý vatnsbˇl losa konur og st˙lkur vi­ miki­ erfi­i.  Eigi hins vegar a­ nß hßmarksßrangri og bŠttri lř­heilsu ■arf meira til.  SÚr■jßlfa­ starfsfˇlk skiptir ■ar miklu mßli, t. d. fulltr˙ar verkefna sem fara ˙t ß m÷rkina og kenna fˇlki ■rifna­.  Ůa­ er ekki einfalt mßl.  Eins og einn rß­gjafi okkar hjß ŮSS═ sag­i eitt sinn ß vettvangi Ý MalavÝ:  Ůa­ er alls ekki gefi­ a­ fˇlk sem aldrei hefur fari­ Ý skˇla og kann ekki a­ lesa skilji a­ ■a­ sem samband ß milli k˙ksins og veikinda barnsins.

 


Aldrei rÚtti tÝminn

 

-eftir Gunnar Salvarsson ˙tgßfu- og kynningarstjˇra ŮSS═

 

gunnisal ╔g hlusta­i ß David Cameron forsŠtisrß­herra Breta flytja rŠ­u ß allsherjar■ingi Sameinu­u ■jˇ­anna Ý sÝ­ustu viku. Hann sag­i  a­ ■rßtt fyrir erfi­leika Ý efnahagsmßlum mŠttu ■jˇ­ir ekki missa sjˇnar af ■˙saldarmarkmi­unum ßtta og stu­ningi vi­ fßtŠkasta fˇlk veraldar. Hann Ýtreka­i ■a­ lofor­ bresku stjˇrnarinnar a­ verja 0.7% af ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla ßri­ 2013. S÷mu r÷k heyr­ust ß d÷gunum frß sŠnsku rÝkisstjˇrninni sem Štlar a­ auka framl÷gin ß nŠstu ßrum.

 

═ r˙m fj÷rutÝu ßr hefur ■essi prˇsentutala veri­ vi­mi­ Sameinu­u ■jˇ­anna um opinber framl÷g rÝkra ■jˇ­a til barßttunnar gegn fßtŠkt. Um langt ßrabil hafa a­eins fimm ■jˇ­ir sřnt ■ß rausn a­ verja ■essu hlutfalli af ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla, SvÝar, Nor­menn, Danir, Hollendingar og L˙xemborgarar. N˙ Štla Bretar a­ koma sÚr Ý ■essa ˙rvalsdeild.

 

Stefnum Ý ˙rvalsdeildina

═slensk stjˇrnv÷ld stefna lÝka Ý ˙rvalsdeildina. SamkvŠmt ■rˇunarsamvinnuߊtlun sem sam■ykkt var vori­ 2011 ver­ur framlag ═slendinga komi­ Ý 0.7% ßri­ 2019. Ef vika er langur tÝmi Ý pˇlÝtÝk eru r˙mlega sex ßr drj˙gur tÝmi, lÝka drj˙gur tÝmi til a­ missa sjˇnar af markmi­um, standa ekki vi­ stˇru or­in.

 

═slensk stjˇrnv÷ld hafa nefnilega oft sett stefnuna ß 0.7%, allar g÷tur frß ■vÝ um 1970.  Og Ýslenskir rß­herrar og ■ingmenn hafa oft og i­ulega skammast sÝn og blyg­ast sÝn fyrir lÝtilfj÷rleg og lÝtilmannleg framl÷g. En ■a­ hefur aldrei veri­ rÚtti tÝminn. Ůing og rÝkisstjˇrnir hafa Švinlega haft eitthva­ ■arfara vi­ fjßrmunina a­ gera. Meirihlutinn hefur Švinlega veri­ me­ kuldapoll Ý hjarta, eins og Jˇn Kalmann rith÷fundur hef­i vÝsast or­a­ ■a­.

 

Markmi­ Ý fjarska

oda
Framl÷g DAC (■rˇunarsamvinnunefndar OECD)■jˇ­a. ═slensku 0.2% nŠ­u ekki hßtt ß listanum.

═ fyrstu l÷gunum um tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu, l÷gunum um A­sto­ ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin frß 1971, ■ar sem sag­i m.a. a­ hlutverk stofnunarinnar vŠri a­ "vinna ß annan hßtt a­ ■vÝ a­ framl÷g ═slendinga Ý ■essu skyni nßi sem fyrst ■vÝ marki sem sam■ykkt  hefur veri­ ß ■ingi Sameinu­u ■jˇ­anna, a­ ■au nemi 1% af ■jˇ­artekjum." Fjˇrum ßrum sÝ­ar nam framlagi­ 0.02%.

 

"Ůa­ liggur vi­ a­ Úg blyg­ist mÝn fyrir a­ flytja svona litla till÷gu sem Úg geri um ■a­ a­ tv÷falda einungis ■essa a­sto­," sag­i Gils Gu­mundsson ßri­ 1974 og bŠtti vi­..., "■ß eyg­um vi­ ■a­ Ý fjarska a­ vi­ nŠ­um einhvern tÝma markinu sem Al■ingi setti sÚr ßri­ 1971, ■egar ■a­ var svo rausnarlegt a­ mi­a vi­ ■a­ a­ ═sland stefndi a­ ■vÝ a­ leggja til ■essarar starfsemi 1% af ■jˇ­artekjum ═slendinga ß hverju ßri."

 

Sam■ykktir Al■ingis markleysa ein

Eftir a­ nafni stofnunarinnar var breytt Ý Ůrˇunarsamvinnustofnun ßri­ 1981 lag­i Jˇhanna Sigur­ardˇttir og a­rir ■ingmenn Al■ř­uflokksins til um hausti­ a­ ŮSS═ ger­i fimm ßra ߊtlun um stu­ning ═slendinga vi­ ■rˇunarrÝkin. "Fjßrhagslegar forsendur ߊtlunarinnar ver­i ■Šr, a­ framl÷g hins opinbera nemi 0.7% ■jˇ­arframlei­slunnar Ý lok ߊtlunartÝmabilsins, jafnhli­a ■vÝ sem stu­la­ ver­i a­ ■vÝ, a­ frjßls framl÷g almennings ver­i 0.3% - e­a a­sto­in samtals 1% af ■jˇ­arframlei­slu. Til a­ nß ■essu marki ver­i vi­ ■a­ mi­a­ a­ tv÷falda opinbert framlag ß hverju ßri nŠstu ßrin."

 

═ greinarger­ sag­i: "Ůa­ er ekki vansalaust fyrir ═slendinga, sem hafa b˙i­ vi­ einhver bestu kj÷r er um getur Ý heiminum, a­ hafa ekki rß­ ß ■vÝ a­ veita snau­um ■rˇunarl÷ndum nema brot af ■eirri a­sto­ sem a­rar ■jˇ­ir veita. ┴ ■essu ßri er ߊtla­ a­ framl÷gin ver­i 0,07% af ■jˇ­arframlei­slu."

 

┴ ■essum heila ßratug frß ■vÝ fyrstu l÷gin litu dagsins ljˇs haf­i framlag ═slendinga fari­ ˙r 0.01% Ý 0.07%. Ůa­ var n˙ ÷ll rausnin. Tillagan um a­ tv÷falda framlagi­ ß hverju ßri nŠstu ßrin gekk ekki eftir. Ůa­ var aldrei rÚtti tÝminn. ┴ri­ 1985 var framlagi­ komi­ Ý 0.05% og sj÷ ßrum sÝ­ar, 1992, Ý 0.12%. ┴ri­ 1997 var ■a­ aftur komi­ ni­ur Ý 0.10%.

 

Jˇnas H. Haralz segir Ý skřrslu um ■rˇunarsamvinnu ═slendinga vori­ 1997: "Minnkandi ßhersla ß ■rˇunara­sto­ me­al i­nvŠddra rÝkja er ■ˇ lÝtill afs÷kun fyrir ═slendinga. Framlag ■eirra hefur alla tÝ­ veri­ ■a­ langlŠgsta allra ■eirra ■jˇ­a, sem ■eir vilja lÝkja sÚr vi­. Sam■ykktir Al■ingis hafa reynst markleysa ein og framkvŠmdir hafa ekki fylgt Ý kj÷lfar ßlitsger­a."

 

Loksins... loksins?

SÝ­asta ßratuginn hafa Ýslensku framl÷gin dansa­ ß lÝnunni kringum 0.2%. ┴ nŠsta ßri ß a­ auka framl÷gin ■annig a­ ßri­ 2013 ver­i vari­ 0.25% ■jˇ­artekna til ■rˇunarmßla. Mi­a­ vi­ s÷guna er ef til vill ekki mikil innistŠ­a fyrir ■vÝ a­ vera vongˇ­ur en vilji n˙verandi utanrÝkisrß­herrans er skřr. Ůingi­ stˇ­ einrˇma a­ ■ingsßlyktartill÷gunni Ý fyrra og forma­ur stŠrsta stjˇrnarandst÷­uflokksins er velvilja­ur. Ůa­ er gˇ­s viti. 

 

Vonum a­ gamla vi­kvŠ­i­: ■a­ er ekki rÚtti tÝminn - heyri li­inni tÝ­.

 

Muni­ s÷fnun Rau­a krossins: G÷ngum til gˇ­s
RK

Ůau v÷ldu ekki a­ fŠ­ast inn Ý fßtŠkt

 

- Ester Straumberg Halldˇrsdˇttir starfsnemi Ý MˇsambÝk skrifar:

  

┴ umdŠmisskrifstofum Ůrˇunarsamvinnustofnunar Ý MalavÝ, MˇsambÝk og ┌ganda eru komnar til starfa ■rjßr ungar konur sem eru Ý svok÷llu­um starfsnemast÷­um Ý fjˇra mßnu­i. ŮŠr skrifa til skiptis persˇnulega pistla um sjßlfvali­ efni. Í­ru sinni eru r÷­in komin a­ Ester Straumberg Halldˇrsdˇttur Ý Map˙tˇ.

 

gunnisal  

╔g ßkva­ a­ splŠsa Ý einkatÝma Ý port˙g÷lsku, sem er opinbera tungumßli­ Ý MˇsambÝk, til a­ geta tjß­ mig betur vi­ heimamenn. Kennarinn minn spur­i mig Ý einum tÝmanum ˙t Ý heilbrig­iskerfi­ ß ═slandi, hvort fˇlk fŠri reglulega til lŠknis og hvort allir hef­u efni ß ■vÝ. ╔g sag­i honum frß ■vÝ a­ ═slendingar fŠru me­ b÷rnin sÝn Ý reglulegt eftirlit og a­ flestir fŠru oft ß ßri til heimilislŠknis, tannlŠknis e­a sÚrfrŠ­ings. Ůa­ kostar smßvegis en allir hafa efni ß a­ fara til heimilislŠknis. Hann sag­i mÚr a­ flestir Ý MˇsambÝk fŠru einungis til lŠknis ef ■eir vŠru virkilega veikir, vi­ ■a­ a­ fŠ­a e­a deyja.

 

Ůa­ er hŠgt a­ fß vi­unandi lŠknis■jˇnustu hÚr Ý h÷fu­borginni en h˙n kostar sitt. En spÝtalar og heilsugŠslust÷­var eru af skornum skammti ˙t ß landsbygg­inni ■ar sem ■orri landsmanna břr. Kennarinn minn sag­i mÚr frß ■vÝ ■egar ˇfrÝsk kona sem hann ■ekkti til var a­ ■vÝ komin a­ eiga og ■urfti lŠknisa­sto­, hafi engin lŠknismenntu­ manneskja veri­ til sta­ar Ý sveitinni hennar. Fj÷lskyldume­limir brug­u ß ■a­ rß­ a­ rei­a hana ß hjˇli til nŠsta spÝtala svo h˙n kŠmist undir lŠknishendur ■vÝ ekki var til bÝll. S˙ fer­ tˇk 12 tÝma og h˙n eigna­ist barni­ ß lei­inni.

 

Vi­ fŠ­umst inn Ý velfer­arrÝki

Ůa­ hefur veri­ Ý umrŠ­unni me­al sÚrfrŠ­inga Ý ■rˇunara­sto­ a­ sty­ja fßtŠk rÝki Ý a­ grei­a bŠtur til ■eirra borgara sem glÝma vi­ sßra fßtŠkt og eru Ý vi­kvŠmustu samfÚlagshˇpunum lÝkt og ■ekkist Ý velfer­arrÝkjum, s.s. aldra­ir, fˇlk me­ ung b÷rn og fatla­ir. Ůa­ eru oft fß ˙rrŠ­i fyrir fˇlk sem ■arfnast umm÷nnunar og a­sto­ar Ý ■rˇunarrÝkjum. Vi­ ═slendingar fŠ­umst inn Ý velfer­arrÝki ■ar sem nřfŠdd b÷rn fß alla ■ß umm÷nnun og lŠknis■jˇnustu sem ■au ■urfa.  B÷rn sem fŠ­ast ß ═slandi hljˇta gˇ­a (og ˇkeypis) menntun Ý tÝu ßr, hafa ■ann kost a­ ganga Ý menntaskˇla fyrir lÝtinn kostna­ og a­ fara Ý hßskˇla ß nŠr vaxtalausum lßnum. B÷rn sem fŠ­ast sunnan Sahara Ý AfrÝku eru ekki svo heppin. M÷rg ■eirra fŠ­ast inn Ý ■ennan heim ßn lŠknisa­sto­ar og vi­unandi hreinlŠtis, og m÷rg ■eirra upplifa nŠringarskort ß fyrstu ßrum lÝfs sÝns sem veldur ˇafturkrŠfum ska­a Ý ■roska sem mun fylgja ■eim alla Švi.

 

Ef vi­ ═slendingar missum vinnuna, lendum Ý slysi e­a veikjumst, fßum vi­ grei­slur frß rÝkinu til a­ bŠta okkur upp tekjutap. Einnig h÷fum vi­ "rÚtt" ß a­ fß lŠknisa­sto­, hjßlpartŠki og lyf. Ef a­ fˇlk slasast, veikist e­a nŠr ■eim aldri a­ ver­a of gamalt til a­ geta unni­ Ý MˇsambÝk ■arf ■a­ a­ rei­a sig ß skyldmenni til a­ sjß fyrir sÚr, e­a betla.

 

... a­rir fŠ­ast inn Ý botnlausa fßtŠkt

Af hverju njˇta b÷rn sem fŠ­ast ß ═slandi allra ■essara rÚttinda en ekki ■au b÷rn sem fŠ­ast Ý MˇsambÝk? Af hverju fŠ­ast ■˙sundir barna ß hverju ßri inn Ý botnlausa fßtŠkt sem ■au munu aldrei geta nß­ sÚr upp ˙r? Ůau v÷ldu ekki a­ fŠ­ast inn Ý fßtŠkt, alveg eins og vi­ v÷ldum ekki a­ fŠ­ast Ý velfer­arrÝki. Ůar sem vi­ vorum ■a­ heppin a­ hafa fŠ­st ß ═slandi ber okkur si­fer­isleg skylda a­ a­sto­a fßtŠk rÝki a­ byggja upp ÷ryggisnet fyrir borgara sÝna og vi­unandi heilbrig­is- og menntakerfi svo b÷rn sÚu ekki dŠmd til a­ fŠ­ast og deyja Ý fßtŠkt.

 

Sta­reyndin er s˙ a­ flestir sem eru vinnufŠrir vilja vinna og gefa b÷rnum sÝnum betra lÝf og fleiri tŠkifŠri en ■au h÷f­u. Ůa­ er bara einfaldlega oft enga vinnu a­ fß og engar bŠtur frß rÝkinu standa til bo­a, ■annig a­ ÷nnur kynslˇ­ er dŠmd til a­ vaxa ˙r grasi ßn tŠkifŠra til betra lÝfs.

 

 
facebook
Vi­ erum ß Facebook

UM VEFT═MARITIđ

 

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

1670-8105