RK
logo 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
gunnisal
5. ßrg. 163. tbl.
13. j˙nÝ 2012
gunnisal
Uppgangur Ý AfrÝku og miklar lÝkur ß ■vÝ a­ ■jˇ­um fŠkki ß nŠstu ßrum sem ■urfa ß ■rˇunara­sto­ a­ halda. Ljˇsmynd frß MˇsambÝk: gunnisal.

┴rangur ■rˇunarsamvinnu blasir vi­:

Ver­ur AfrÝka ˇhß­ ■rˇunara­sto­ eftir tuttugu til ■rjßtÝu ßr?

 

Milljˇnum mannslÝfa er bjarga­ ßr hvert vegna ■ess a­ rÝkari ■jˇ­ir verja hluta af tekjum sÝnum Ý ■ßgu fßtŠkari ■jˇ­a. Hvarvetna me­al fßtŠkustu rÝkjanna Ý heiminum eru framfarir sem rekja mß beint  til ■rˇunarsamvinnu. Kynstrin ÷ll af rannsˇknarg÷gnum um ßrangur af ■rˇunarstarfi sřna svo ekki ver­ur um villst a­ ■rˇunarsamvinna ber ßv÷xt og ■vÝ fjßrmagni er vel vari­ sem eykur velfer­, me­al annars heilsu og menntun, Ý fßtŠkum rÝkjum. HagfrŠ­ingurinn Jeffrey Sachs bendir t.d. ß ■a­ Ý nřlegri grein a­ dßnartÝ­ni hafi lŠkka­ mj÷g ÷rt Ý fßtŠkum rÝkjum og ■ar hafi heilbrig­isverkefni me­ ■rˇunarfÚ a­ bakhjarli skipt sk÷pum.

 

Meirihßttar framfarir Ý lř­heilsu og menntun

Sachs gerir ßrangur ■rˇunarsamvinnu a­ umtalsefni Ý ljˇsi ■ess a­ anna­ veifi­ heyrast raddir ■ar sem efast er um gildi ■ess a­ verja fjßrmunum til fßtŠku rÝkjanna og jafnvel gengi­ svo langt a­ telja ■a­ fÚ fara til spillis. ═ grein hans - Why Foreign Aid Skeptics Are Wrong - kemur fram a­ ßri­ 2010 nßmu framl÷g til fßtŠkra rÝkja tŠpum 27 millj÷r­um BandarÝkjadala og hann segir ■ß fjßrmuni hafa leitt til meirihßttar framfara Ý lř­heilsu og bjarga­ milljˇnum mannslÝfa. Sachs bendir lÝka ß nřja rannsˇkn sem sřnir a­ dau­sf÷llum barna yngri en fimm ßra hafi fŠkka­ gÝfurlega Ý KenÝa ß fßeinum ßrum og ß a­ra rannsˇkn sem sta­festi ÷rt fŠkkandi dau­sf÷llum af v÷ldum malarÝu Ý sunnanver­ri AfrÝku - hvoru tveggja fyrir tilverkna­ verkefna sem rekin eru fyrir ■rˇunarfÚ.

 

VeftÝmariti­ birti ß d÷gunum frÚtt um rannsˇkn ß barnadau­a me­ vÝsan Ý t÷lfrŠ­ileg g÷gn frß Al■jˇ­abankanum sem sřna tˇlf AfrÝkurÝki nß glŠsilegum ßrangri Ý barßttunni vi­ a­ halda fleiri b÷rnum ß lÝfi. Fram kemur Ý ■eim g÷gnum a­ tˇlf ■jˇ­ir dragi hra­ar ˙r barnadau­a en hßleitu ■˙saldarmarkmi­in ger­u rß­ fyrir - sumar ■jˇ­ir eins og Senegal og R˙anda hßtt nß hßtt Ý 10% fŠkkun ß hverju ßri a­ me­altali sÝ­asta ßratuginn. KenÝa og ┌ganda fylgja fast ß eftir.

 

Ůrˇunarsaga 200 landa ß 200 ßrum ß 4 mÝn˙tum - Hans Rosling/ BBC
Ůrˇunarsaga 200 landa ß 200 ßrum ß 4 mÝn˙tum - Hans Rosling/ BBC

TvŠr forsÝ­ur The Economist me­ tÝu ßra millibili: The Hopeless Continent og Africa Rising

Hagv÷xtur Ý m÷rgum AfrÝkurÝkjum hefur veri­ mikill ß sÝ­ustu ßrum, stjˇrnarfar hefur vÝ­a teki­ stakkaskiptum, b÷rnum sem eiga kost ß menntun fj÷lgar, heilsufar batnar og almennt hefur bjartsřni um framtÝ­ ßlfunnar teki­ vi­ af ■eirri b÷lsřni sem l÷ngum hefur rÝkt. Ef til vill kristallast ■essi umskipti Ý tveimur fyrirs÷gnum Ý tÝmaritinu The Economist me­ tÝu ßra millibili. ┴ri­ 2000 var forsÝ­ufyrirs÷gnin The Hopeless Continent en tÝu ßrum sÝ­ar Africa Rising.

 

Tony Blair fyrrverandi forsŠtisrß­herra Breta birti grein fyrir nokkrum vikum ■ar sem hann lřsti ■eirri sko­un sinni a­ ß nŠstu tuttugu til ■rjßtÝu ßrum myndi AfrÝka ver­a ˇhß­ ■rˇunara­sto­. A­ hans mati hefur m.a. hagv÷xtur, lř­rŠ­i og hŠfari lei­togar Ý stjˇrnmßlum og atvinnulÝfi leitt til aukinnar bjartsřni og vŠntinga um framfarir. Ver­i rÚtt ß sp÷­unum haldi­ kunni AfrÝku■jˇ­ir a­ ver­a ˇhß­ar ■rˇunara­sto­ fyrr en sÝ­ar en ■vÝ a­eins a­ AfrÝkub˙ar sjßlfir fßi a­ stjˇrna vegfer­inni.

 

Au­ur tekinn a­ myndast

═ nřlegri skřrslu frß Goldman Sachs - Africa┤s Turn - er fjalla­ um uppganginn Ý ßlfunni og sagt a­ fj÷lmargir ■Šttir hafi leitt til ■eirrar jßkvŠ­u hagvaxtarsveiflu sem hafi nokku­ ˇvŠnt or­i­ Ý m÷rgum AfrÝkurÝkjum ß sÝ­ustu ßrum - 14 rÝki ßlfunnar me­ meira en 6% hagv÷xt ß sÝ­ustu fimm ßrum. Greinarh÷fundar nefna ennfremur a­ opinber stjˇrnsřsla hafi skßna­ og st÷­ugleiki hafi veri­ meiri i ßlfunni en ß­ur, ßt÷kum hafi fŠkka­ og ■au or­i­ dreif­ari, auk ■ess sem atgervisflˇttinn hafi minnka­. Ůß komi aldursdreifing Ýb˙a AfrÝku, stˇrir ßrgangar barna og ungmenna, til me­ a­ ver­a til hagsbˇta eftir tuttugu ßr e­a svo. Mestu skipti ■ˇ a­ mati h÷funda skřrslunnar a­ au­ur er farinn a­ myndast og hann dreifist jafnar en ß­ur. Ůß hafi Neti­ og farsÝmabyltingin umbreytt daglegu lÝfi. H÷fundarnir benda ß a­ einkageirinn finni sÚr yfirleitt lei­ og AfrÝka sÚ a­ ■vÝ leyti ekkert ÷­ruvÝsi en a­rir heimshlutar. Hins vegar eru margar hŠttur yfirvofandi a­ mati h÷funda skřrslunnar, allt frß loftslagsbreytingum til spillingar, en ni­ursta­an sÚu engu a­ sÝ­ur ˇtvÝrŠ­: AfrÝka stefnir Ý rÚttari ßtt en nokkru sinni fyrr.

 

Reasons to be cheerful. Seriously, eftir Simon Kuper/ FT 

 

Getting Better: Why Global Development Is Succeeding--And How We Can Improve the World Even More/ Charles Kenny (2009) 

 

VefsÝ­an Developoment Progress/ ODI

 

Africa's hopeful economies The sun shines bright/ The Economist (2011) 

 

gunnisalKonur rß­a litlu um barneignir Ý ■rˇunarrÝkjum:

┴tak bo­a­ til a­ a­ 120 milljˇnir kvenna fßi ■ennan sjßlfsag­a rÚtt

Konur eiga a­ rß­a ■vÝ hvenŠr ■Šr ver­a barnshafandi, hversu m÷rg b÷rn ■Šr vilja eignast og hversu langt ß a­ lÝ­a milli fŠ­inga. Flestir geta sjßlfsagt teki­ undir ■essa sko­un hÚr ß landi en sta­reyndin er engu a­ sÝ­ur s˙ a­ ■essi rÚttur kvenna er vÝ­a fyrir bor­ borinn Ý heiminum, ekki sÝst Ý ■rˇunarrÝkjum. Ůar rß­a fßtŠkar konur oft  litlu sem engu um barneignir og hla­a nau­ugar ni­ur b÷rnum ßr eftir ßr me­ tilheyrandi ßhŠttu um a­ deyja af barnsf÷rum, auk ■ess sem barnaskarinn vi­heldur vÝtahring fßtŠkar. Fj÷lskylduߊtlanir og getna­arvarnir eru eitthva­ sem 200 milljˇnir kvenna dreymir um.

Me­ hverri ˇlÚttunni margfaldast lÝkur ß ■vÝ a­ konur deyi af barnsf÷rum, ß me­g÷ngu e­a Ý fŠ­ingu, einkanlega eru fßtŠkar konur og ungar mŠ­ur Ý hŠttu. Tali­ er a­ ■ri­jungur dau­sfalla kvenna ß me­g÷ngu e­a Ý fŠ­ingu megi beinlÝnis rekja til ■ess a­ getna­arvarnir voru ekki ß bo­stˇlum. Margar skřringar eru ß ■vÝ a­ konur Ý ■rˇunarrÝkjum nota ekki getna­arvarnir, ■Šr geta veri­ af menningarlegum toga e­a einfaldlega a­ eiginma­urinn kŠri sig ekki um takmarkanir ß barneignum, getna­arvarnir fßst hugsanlega ekki Ý nŠrsamfÚlaginu,  fjßrhagurinn leyfir ekki slÝk ˙tgj÷ld e­a konan břr ekki yfir nau­synlegum upplřsingum um notkun getna­arvarna. Aflei­ingin af ■essu ÷llu blasir vi­ Ý ßtakanlegri mynd af alltof stˇrum fj÷lskyldum Ý alltof mikilli fßtŠkt - Ý eilÝfu basli. Vi­ slÝkar a­stŠ­ur er tˇmt mßl a­ tala um framfarir e­a ■rˇun.

Melinda Gates rŠ­ir um getna­arvarnir og fj÷lskylduߊtlanir Ý ■rˇunarrÝkjum.
Melinda Gates rŠ­ir um getna­arvarnir og fj÷lskylduߊtlanir Ý ■rˇunarrÝkjum.

Melinda Gates ger­i ■essi risav÷xnu vandamßl a­ umrŠ­uefni Ý fyrirlestri hjß TED nřveri­ og Ý nŠsta mßnu­i er bo­a­ til mikillar rß­stefnu Ý London um n˙tÝmalega fj÷lskylduߊtlanir Ý ■rˇunarrÝkjum a­ frumkvŠ­i bresku rÝkisstjˇrnarinnar og Bill og Melindu Gates sjˇ­sins. Mannfj÷ldastofnun Sameinu­u ■jˇ­anna (UNFPA) sty­ur framtaki­.

Markmi­i­ er a­ nß fram pˇlÝtÝskum vilja um a­ger­ir og fjßrmagn til ■ess a­ gefa 120 milljˇnum kvenna kost ß ■vÝ a­ rß­a ■vÝ hvenŠr ■Šr ver­a barnshafandi, hversu m÷rg b÷rn ■Šr vilja eignast og hversu langt ß a­ lÝ­a milli fŠ­inga. Markmi­inu ß a­ nß fyrir ßri­ 2020.

Reducing Risks by Offering Contraceptive Services/ UNFPA

Can Family Planning Programs Reduce High Desired Family Size in Sub-Saharan Africa?, eftir John Bongaarts

Responding to "Fighting Climate Change with Family Planning"/ PopulationMedia

How Have Contraceptives Changed Your Life?

Thou shall not die: Reducing maternal deaths in sub-Sahara Africa, eftir Patricio V. Marques/ Al■jˇ­abankablogg

Reproductive Health and Economic Development: What Connections Should We Focus On?/ PRB

Contraception Can Change the World - And It Has, eftir Piper Hoffman

Rwanda: Reproductive Health Workers Insist On Need for Family Planning/ AllAfrica

 
 

rioRݡ tuttugu ßrum sÝ­ar:

Fj÷lsˇttasta og mikilvŠgasta rß­stefna Sameinu­u ■jˇ­anna til ■essa

Rݡ +20, umhverfisrß­stefna Sameinu­u ■jˇ­anna hefst innan fßrra daga en ■ar munu r˙mlega 120 ■jˇ­arlei­togar leggja mat sitt ß ßrangur Ý umhverfismßlum frß ■vÝ rß­stefna Sameinu­u ■jˇ­anna um umhverfi og ■rˇun var haldin Ý s÷mu borg, Rݡ de Janeiro, fyrir tveimur ßratugum. Reikna­ er me­ a­ rß­stefnan ver­i s˙ fj÷lsˇttasta Ý s÷gu Sameinu­u ■jˇ­anna en um mikilvŠgi hennar er tŠpast ßgreiningur.  ═ a­draganda rß­stefnunnar kom ˙t ß d÷gunum ß vegum OECD skřrsla um horfur Ý umhverfismßlum fram til ßrsins 2050 ■ar sem beint er sjˇnum a­ fjˇrum meginatri­um: loftslagsbreytingum, lÝffrŠ­ilegri fj÷lbreytni, vatni og lř­heilsu og loks umhverfi.  "Hva­ munu nŠstu fjˇrir ßratugir hafa Ý f÷r me­ sÚr?" er spurningin sem skřrsluh÷fundar varpa fram og svara a­ nokkru leyti sjßlfir Ý skřrslunni:

"Mannkyni­ hefur or­i vitni a­ fordŠmalausum vexti og velmegun ß sÝ­astli­unum fjˇrum ßratugum, stŠr­ efnahagskerfis heimsins hefur meira en ■refaldast og mannkyni fj÷lga­ um ■rjß milljar­a frß ßrinu 1970. Ůessum vexti hefur fylgt Ý kj÷lfari­ umhverfismengun og ey­ing nßtt˙ruau­linda. N˙verandi ■rˇun vaxtar og r÷ng stjˇrn ß nřtingu nßtt˙ruau­linda kann a­ lokum a­ draga ˙r ■rˇun mannkyns," segir Ý ˙tdrŠtti ˙r skřrslunni  sem hŠgt er a­ lesa ß Ýslensku ß netinu.

SŮ
═talinn Daniele Gaspari hreppti fyrstu ver­laun Ý samkeppni SŮ um um bestu auglřsinguna til a­ vekja athygli ß vatnsskorti vi­ sÚrstaka ath÷fn Ý Kaupmannah÷fn fyrr Ý mßnu­inum. Keppnin bar yfirskriftina: Drop by Drop - the Future we want.

"Fram til 2050 er gert rß­ fyrir a­ Ýb˙um heimsins muni fj÷lga ˙r 7 millj÷r­um Ý 9 milljar­a og efnahagur heimsins muni nŠstum ■vÝ fjˇrfaldast me­ auknum kr÷fum um orku og nßtt˙ruau­lindir. Tali­ er a­ verg landsframlei­sla muni hŠgja ß sÚr Ý KÝna og ß Indlandi en Ý AfrÝku muni ver­a meiri aukning en ■ekkst hefur ß­ur ß ßrunum 2030 og 2050. Tali­ er a­ meira en fjˇr­ungur Ýb˙a Ý l÷ndum innan OECD ver­i or­inn eldri en 65 ßra ßri­ 2050 mi­a­ vi­ 15% eins og n˙. Einnig er sennilegt a­ Ý KÝna og ß Indlandi muni Ýb˙arnir eldast umtalsvert a­ me­altali en fj÷ldi yngri Ýb˙a er talinn aukast hratt Ý ÷­rum heimshlutum, einkum Ý AfrÝku. Ůessar breytingar ß samsetningu Ýb˙anna og aukin lÝfsgŠ­i gefa vÝsbendingu um ■rˇun Ý lÝfshßttum og neysluvenjum sem hvort tveggja hefur umtalsver­ar aflei­ingar fyrir umhverfi­. NŠrri ■vÝ 70% af Ýb˙um heimsins eru taldir muni b˙a Ý borgum fyrir ßri­ 2050 og mun ■a­ auka vandamßl svo sem loftmengun, umfer­ar÷ng■veiti og losun ˙rgangs.

 

┴Štla­ er a­ efnahagskerfi heimsins, sem ver­ur fjˇrum sinnum stŠrra en Ý dag, muni nota 80% meiri orku ßri­ 2050. Tali­ er a­ hlutur jar­efnaeldsneytis Ý heildar orkunotkun jar­ar muni ßfram haldast vi­ 85% m÷rkin nema ßhrifamikil stefnubreyting komi til. Tali­ er a­ nřvaxtarl÷ndin, BrasilÝa, R˙ssland, Indland, IndˇnesÝa, KÝna og Su­ur AfrÝka ("BRIIKS l÷ndin") muni ver­a stˇrtŠkir orkunotendur. Til a­ fŠ­a sÝvaxandi Ýb˙afj÷lda me­ mismunandi kr÷fur um matarŠ­i er tali­ a­ land sem nřtt er til landb˙na­ar muni aukast um allan heim, en ■ˇ ekki eins hratt og ß­ur.

 

Engin nř stefnumˇtun og ˇbreyttar ßherslur Ý efnahagsmßlum eru til grundvallar fyrir ■eirri svi­smynd yfir "lßgmarksa­ger­ir" sem dregin er upp Ý ■essari k÷nnun. SamkvŠmt ■essari svi­smynd yfir lßgmarksa­ger­ir mun ■rřstingur frß auknum fˇlksfj÷lda og vaxandi velmegun yfirbuga framfarir ß svi­i mengunarvarna og hagkvŠmni Ý nřtingu orkulinda. ┴framhaldandi rřrnun og ey­ing ■ess h÷fu­stˇls sem fˇlginn er Ý nßtt˙rulegu umhverfi mun halda ßfram fram til 2050 og hŠtta er ß a­ vi­ ■a­ ver­i ˇafturkrŠfar breytingar sem gŠtu stefnt tveggja alda aukningu Ý velmegun Ý hŠttu."

-

20 years after Rio 1992: company initiatives do make a difference/ The Guardian

-

Rio Summit: The World in Figures/ AFP

-

Key issues facing Rio+20/ The Star

-

Are We Nearing a Planetary Boundary?/NYTimes

-

Despite agreed environmental goals, world still on unsustainable path - UN

-

Elin Grelsson Almestad: Medietystnad om hňllbar utveckling/ GP

-

Vistkerfi heimsins gŠtu ska­ast varanlega vegna mengunnar/ Visir

-

Can environment and development really come together next week in Rio?

-

Rio + 20: Anchor Sustainable Development in Human Rights/ Yfirlřsing frß Amnesty International og MannrÚttindavaktinni 

-

Rio+20: Moving Ahead With the Sustainable Development Goals 

-

Scotland announces 'climate justice' fund for world's poorest/ The Guardian 

 

 
gunnisal 
Skřrsla UNICEF um barnadau­a:

Flest b÷rn deyja ˙r lungnabˇlgu og ni­urgangspestum

═ nřrri skřrslu frß Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna, UNICEF, er vakin athygli ß ■vÝ hvernig unnt er a­ draga ˙r ■eim mikla mun ß barnadau­a me­al rÝkra ■jˇ­a og snau­ra me­ ■vÝ a­ leggja ßherslu ß a­ger­ir gegn tveimur banvŠnustu sj˙kdˇmunum: lungnabˇlgu og ni­urgangspestum. Um tvŠr milljˇnir barna yngri en fimm ßra lßtast af v÷ldum ■essara tveggja sj˙kdˇma ßrlega Ý fßtŠkum rÝkjum en ■a­ er tŠplega ■ri­jungur allra dau­sfalla barna. NÝu af hverjum tÝu b÷rnum sem deyja af v÷ldum lungnabˇlgu og ni­urgangs eru fŠdd Ý AfrÝku sunnan Sahara og sunnanver­ri AsÝu.

┌rrŠ­in gegn sj˙kdˇmunum eru ■ekkt, segir Ý skřrslu UNICEF, og ■vÝ unnt me­ skipul÷g­um a­ger­um og  vitundarvakningu  a­ rß­st gegn ■essum banvŠnu sj˙kdˇmum og veita hundru­ ■˙sunda barna tŠkifŠri til a­ vaxa og dafna.

Fyrirbyggjandi a­ger­ir og me­fer­ vi­ bß­um sj˙kdˇmunum eru a­ hluta til sams konar og felast Ý einf÷ldum ■ßttum eins og a­ bˇlusetja, hvetja til brjˇstagjafar og hand■vottar me­ sßpu. Einnig a­ auka a­gengi a­ hreinu drykkjarvatni og hreinlŠtisa­st÷­u,  gefa b÷rnum saltvatn vi­ ni­urgangi og sřklalyf vi­ lungnabˇlgu.

Skřrslan kemur ˙t Ý a­draganda rß­stefnu um b÷rn sem haldin ver­ur tvo nŠstu daga Ý Washington a­ frumkvŠ­i rÝkisstjˇrna E■ݡpÝu, BandarÝkjanna og Indlands. Ůar ver­a um sj÷ hundru­ sÚrfrŠ­ingar  og rŠ­a hvernig unnt er bŠta lÝfslÝkur barna Ý heiminum.

═ annarri frŠ­igrein fyrir rß­stefnuna sem birtist Ý gŠr Ý tÝmaritinu Health Policy and Planning kemur fram a­ dau­sf÷ll nřbura nema 40% allra afstřranlegra dau­afalla barna en a­eins lÝti­ brot af fjßrmagni til ■rˇunarmßla er vari­ til ˙rbˇta ß ■essu svi­i.

Barßttan vi­ algengustu dßnarorsakir barna/ UNICEF

Study: Newborns are 40% of preventable child deaths/ USA Today

UNICEF targets deadly diarrhea, pneumonia in poor kids/ Reuters

 
SJH 
Ůekkingin og reynslan situr eftir

-Stefßn Jˇn rŠ­ir ■rˇunarsamvinnu ═slands og MalavÝ Ý Pressunni

Pressan rŠddi ß d÷gunum vi­ Stefßn Jˇn Hafstein sem er nřkominn heim eftir fimm ßra dv÷l Ý AfrÝku ß vegum Ůrˇunarsamvinnustofnunar. Vi­ t÷kum okkur ■a­ bessaleyfi a­ grÝpa ofan Ý greinina:

 

Stefßn Jˇn er nřkominn heim frß MalavÝ eftir fimm ßra dv÷l ■ar Ý landi, en hann hefur undanfarin fj÷gur ßr gegnt st÷­u umdŠmisstjˇra ß vegum Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands, ŮSS═. Hann var ß­ur borgarfulltr˙i og tˇk sÚr fyrst leyfi ß­ur en hann gaf ■ß st÷­u alveg upp ß bßtinn til a­ sinna sÝnum verkefnum Ý MalavÝ.

 

Stefßn Jˇn starfar n˙ ß a­alskrifstofu ŮSS═ og ver­ur ■ar nŠstu tv÷ ßrin. Hann segir vissa eftirsjß af starfinu Ý MalavÝ, enda b˙i­ a­ vera gefandi og skemmtilegur tÝmi.

 

"Ůa­ var alveg ljˇst frß upphafi a­ ■etta yr­i til fj÷gurra ßra og Úg er sammßla ■vÝ a­ Ý svona st÷­um ß a­ vera hreyfing ß starfsfˇlki. Allar al■jˇ­astofnanir gera ■etta. ╔g var b˙inn a­ vera ■arna Ý fimm ßr og var or­inn aldursforseti ß sta­num," segir Stefßn Jˇn Ý lÚttum d˙r. Hann segist n˙ njˇta ■ess a­ vera heima ß ═slandi Ý j˙nÝ.

 

"Ůa­ er yndislegt hÚrna ß ■essum tÝma ßrs. Ůetta er lÝka erfi­asti tÝmi ßrsins Ý AfrÝku. ╔g hef ekki alltaf komist heim ß ■essum tÝma og er b˙inn a­ missa af m÷rgum Jˇnsmessunˇttum."

 

Miklar breytingar ur­u ß starfi ŮSS═ Ý MalavÝ frß ■vÝ Stefßn Jˇn kom ■anga­ fyrst. Ůannig minnka­i fjßrveiting til verkefnisins um 50 prˇsent ß ■essu tÝmabili og Ýslenskum starfsm÷nnum fŠkka­i um 70 prˇsent.

 

"┴ hinn bˇginn ver­um vi­ a­ segja margir minna kollega dß­ust a­ ■vÝ a­ vi­ ═slendingar skulum hafa haldi­ ßfram. Vi­ ■urftum ekki a­ svÝkja neitt sem vi­ h÷f­um lofa­. Ůa­ er mj÷g mikilvŠgt a­ hafa geta­ sta­i­ vi­ ■a­."

 

En e­li samvinnunnar hefur lÝka breyst og hafa verkefnin flust Ý auknum mŠli yfir til heimamanna ■ˇtt stu­ningurinn komi enn frß Ýslandi.

 

"MalavÝ var fyrsta stˇra tilfŠrslan ß ■essu svi­i og vi­ h÷fum veri­ a­ vinna nßi­ me­ yfirv÷ldum Ý Mangochi hÚra­i. Ůetta ■ř­ir a­ n˙ erum vi­ a­ vinna samkvŠmt ■eirra eigin ߊtlun og ■a­ er t÷luver­ breyting. Ůa­ er til a­ mynda t÷luvert minni yfirbygging hjß okkur. Ůessi tilfŠrsla hefur gengi­ vel og mÚr sřnist a­ hÚra­i­ ver­i Ý stakk b˙i­ a­ taka yfir umsjˇn verkefna me­ stu­ningi frß okkur. Eftir fj÷gur ßr er Úg sannfŠr­ur um a­ ■a­ hefur meira ßunnist en tapast. Vissulega getum vi­ gert hlutina hra­ar en ■eir, en ■a­ situr miklu meira eftir. Ůekkingin og reynslan situr eftir."  

 
Ney­ars÷fnun Barnaheilla hˇfst Ý gŠr

Barnaheill - Save the Children ß ═slandi - hˇfu Ý gŠr ney­ars÷fnun til a­ mŠta aukinni hugursney­ Ý Vestur- AfrÝku. Fjßrmagni­, sem samt÷kin safna, mun renna til lÝfsnau­synlegra ■ßtta ß bor­ vi­ nŠringu, heilsuvernd og tryggum a­gangi a­ matvŠlum fyrir berskj÷ldu­ustu fj÷lskyldurnar Ý Burkina Faso, NÝger, MalÝ og MßritanÝu.

"┴standi­ ß Sahel-svŠ­inu er n˙ ■egar or­i­ skelfilegt. ═ l÷ndum eins og NÝger, berjast fj÷lskyldur vi­ a­ halda lÝfi ß nßnast engu og b÷rnin fara ekki varhluta af ■vÝ," segir Bj÷rg Bj÷rnsdˇttir, verkefnisstjˇri erlendra verkefna hjß Barnaheillum - Save the Children ß ═slandi. Ef ekki kemur til aukinn stu­ningur al■jˇ­asamfÚlagsins, mun ßstandi­ fara versnandi. "Vi­ ver­um a­ breg­ast vi­ n˙na ■vÝ allur drßttur ß a­sto­ getur kosta­ fleiri b÷rn lÝfi­. Vi­ vitum a­ vi­ getum bjarga­ ■essum b÷rnum, fßum vi­ tŠkifŠri til ■ess.

 

-

 

K R Ă K J U R

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

FimmtÝu ■˙sund manns Ý GambÝu fß ney­ar-a­sto­ frß ═slandi
RK
Rau­i krossinn ß ═slandi hefur n˙ Ý j˙nÝ dreifingu ß matvŠlum og ˙tsŠ­i til ■eirra 50.000 manna sem verst ■jßst af matarskorti Ý GambÝu, einu fßtŠkasta rÝki heims. Ney­arßstandi hefur veri­ lřst yfir Ý landinu Ý kj÷lfar meirihßttar uppskerubrests. SÝ­asta hrÝsgrjˇnauppskera, a­alfŠ­a landsmanna, hrundi um nŠr 80% og a­altekjulindin, jar­hneturŠkt, um nŠr 70%.

Smßb÷rn eru Ý mestri hŠttu ß a­ ska­ast vegna matarskortsins og ■vÝ er l÷g­ ßhersla ß a­ hjßlpa fj÷lskyldum me­ b÷rn yngri en fimm ßra og mŠ­rum sem eru me­ b÷rn sÝn ß brjˇsti. GambÝa er minnsta land ß meginlandi AfrÝku og tilheyrir svok÷llu­u Sahel svŠ­i sunnan Sahara ey­imerkurinnar ■ar sem matarskortur ˇgnar lÝfi milljˇna manna.

Rau­i krossinn ß ═slandi lei­ir starf Al■jˇ­a Rau­a krossins Ý GambÝu. HlÚr Gu­jˇnsson, sendifulltr˙i, hefur veri­ Ý landinu sÝ­astli­nar ■rjßr vikur og unni­ me­ GambÝska Rau­a krossinum a­ ■arfagreiningu og a­ger­aߊtlun. N˙ Ý vikunni tˇk Birna Halldˇrsdˇttir, sendifulltr˙i, vi­ af honum og mun h˙n střra ney­ara­sto­ ═slands fram ß hausti­ og sjß til ■ess a­ h˙n komist til skila.
 
-

 

Lei­togafundurinn ver­ur ekki Ý MalavÝ

Joyce Banda

Lei­togafundur AfrÝkubandalagsins sem vera ßtti Ý MalavÝ Ý nŠsta mßnu­i ver­ur haldinn Ý E■ݡpÝu eftir a­ rÝkisstjˇrn MalavÝ neita­i a­ halda fundinn. Ůetta var ljˇst eftir stjˇrnarfund Ý samt÷kunum Ý gŠr en stjˇrnv÷ld Ý MalavÝ h÷f­u ß­ur gefi­ ˙t yfirlřsingu ■ess efnis a­ ■au tŠkju ekki ß mˇti Omar Hassan al-Basir forseta S˙dan sem er eftirlřstur af al■jˇ­aglŠpadˇmstˇlnum. SamkvŠmt reglum dˇmstˇlsins ver­a a­ildarrÝki, eins og MalavÝ, a­ sjß til ■ess a­ eftirlřstir glŠpamenn sÚu handteknir. Ínnur skřring ß ■vÝ a­ MalavÝ vill ekki halda fundinn er s˙ a­ hˇtelrřmi Ý h÷fu­borginni  Lilongwe er einfaldlega of lÝti­ fyrir samkomu eins og lei­togafund AfrÝkubandalagsins.

Nřr forseti MalavÝ, Joyce Banda, glÝmir vi­ stˇrfellda efnahags÷r­ugleika eftir ˇstjˇrn Ý landinu um ßrabil en veitendur ■rˇunara­sto­ar hafa ß sÝ­ustu vikum bo­i­ fram fjßrstu­ning og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn hefur sam■ykkt 157 milljˇna dala lßn sem ver­ur vŠntanlega sam■ykkt Ý stjˇrn sjˇ­sins ß nŠstunni  og Bretar sam■ykktu 33 miljˇna dala lßn ß d÷gunum.

-

Ethiopia to host Africa Union summit after Omar al-Bashir Malawi row/ BBC

-

Malawi not to host summit after row over Sudan leader / BBC

-

Malawi Opposition Leader Supports Decision to Cancel AU Summit/ VOA 

-

Malawi 'Recovery' Budget Too Little Too Late, Critics Say/ VOA 

-

Malawi Turns to Mozambique for Power/ IPS 

-

Malawi: IMF set to give $157m loan after Banda reforms/ BBC 

 

 

FarsÝmavŠ­ing Ý AfrÝku

DavÝ­ Bjarnason svi­sstjˇri hjß Ůrˇunarsamvinnu-stofnun var gestur ■ßttarins SamfÚlagi­ Ý nŠrmynd ß rßs 1 Ý gŠrmorgun og ger­i sÚrstaklega a­ umtalsefni farsÝmavŠ­ingu Ý AfrÝku. Vi­tali­ er hluti af umfj÷llun ■ßttarins um mßlefni AfrÝku Ý samstarfi vi­ fÚlagi­ AfrÝka 20:20 en ■essi vi­t÷l ver­a ßfram ß dagskrß nŠstu ■ri­judaga.

 

Hlusta 

 

Aukin velfer­ barna fagna­arefni

Savethechildren Aukin velfer­ barna Ý heiminum er fagna­arefni segir Ý nřrri skřrslu frß Save the Children og UNICEF Ý samvinnu vi­ rannsˇknarmi­st÷­ina bresku, Overseas Development Institute (ODI). ═ skřrslunni eru sko­u­ fimm meginsvi­ sem var­a velfer­ barna yfir tveggja ßratuga skei­: heilsa, nŠring, vatn- og hreinlŠti, menntun og barnavernd. "Ëtr˙legum ßrangri sem nß­st hefur ß m÷rgum ■essum svi­um ber a­ fagna. ┴rangurinn sřnir svo ekki ver­ur um villst a­ ■egar rÚttu sporin eru stigin og rÚttu a­fer­irnar nota­ar ber ■rˇunarsamvinna ßv÷xt," segja skřrsluh÷fundar Ý inngangi. A­ ■eirra mati sřna ni­urst÷­ur skřrslunnar fram ß gilda ßstŠ­u til ■ess a­ fjßrfesta frekar Ý ■rˇunarverkefnum me­ b÷rn Ý forgrunni. SlÝk verkefni sÚu hreyfiafl breytinga og lykilskref til framfara.

 

Me­al ■ess sem ßunnist hefur ß sÝ­ustu tveimur ßratugum og ßstŠ­a er til a­ halda ß lofti er eftirfarandi:

 

  • Tˇlf ■˙sund fŠrri b÷rn dˇu dag hvern ßri­ 2010 bori­ saman vi­ ßri­ 1990
  • Ůroskast÷­nun vegna vannŠringar (stunting), bŠ­i lÝkamlegur v÷xtur og andlegur ■roski, hefur minnka­ Ý ■rˇunarrÝkjum ˙r 45% Ý 28% ß ßrunum 1990 til 2008
  • FŠrri b÷rn smitast af HIV og deyja af alnŠmi
  • B÷rnum Ý grunnskˇlum fj÷lga­i ˙r 112 milljˇnum Ý 157 milljˇnir ß ßrunum 1999 til 2009
  • St˙lkum utan skˇlar fŠkkar jafnt og ■Útt, 58% barna utan skˇla voru st˙lkur 1990 en eru n˙ 53%
  • R˙mlega fimmtungi fŠrri unglingar hŠttu nßmi eftir grunnskˇla ßri­ 2009 bori­ saman vi­ 1990
  • Fleiri b÷rn en ß­ur fß fŠ­ingarvottor­ og bŠ­i barnahjˇnab÷nd og barna■rŠlkun er ß undanhaldi Ý flestum rÝkjum

FarsÝmatŠkni Ý handdŠlur

gunnisalŮeir sem fara fyrir fj÷lm÷rgum vatnsnefndum Ý ■orpum ß ■urrkasvŠ­um Ý austanver­i AfrÝku munu ver­a fyrstir til a­ nřta sÚr farsÝmatŠkni sem ■rˇu­ hefur veri­ Ý Oxford hßskˇlanum Ý Englandi. Me­ tŠkninni senda vatnsdŠlur sjßlfkrafa SMS skilabo­ til formanna vatnsnefnda um bilanir og ■annig ver­ur vŠntanlega unnt a­ breg­ast vi­ ■eim fyrr en ella. Bresk stjˇrnv÷ld Ý gegnum DFID, ■rˇunarsamvinnustofnun Breta, leggja fram fjßrmagn til a­ innlei­a nřju tŠknina og ß nŠstunni ver­ur hafist handa Ý um ■a­ bil sj÷tÝu ■orpum Ý Kyuso hÚra­i Ý Kenřa.

 

Nřja tŠknin byggir ß ■vÝ a­ farsÝmasendir ver­ur settur inn Ý handfang vatnspumpunnar. Hann mŠlir hreyfingu handfangsins og ■Šr upplřsingar eru nota­ar til a­ ߊtla flŠ­i vatnsins. Hann sendir sÝ­an reglulega upplřsingar umsjˇnarmanna um flŠ­i vatnsins og ■egar bilun ver­ur Štti me­ skjˇtum hŠtti a­ vera unnt a­ breg­ast vi­.

 

Breska ■rˇunarsamvinnustofnunin, DFID, stefnir a­ ■vÝ a­ veita rÝflega sextÝu milljˇnum manna a­gang a­ hreinu vatni en skortur ß ÷ruggu a­gengi a­ hreinu vatni hefur veri­ vi­varandi vandamßl vÝ­a Ý dreifbřli  AfrÝku. Af ■eim 783 milljˇnum Ýb˙a ßlfunnar sem hafa ekki hreint vatn Ý grennd b˙a fjˇrir af hverjum 

fimm til sveita.

 



Frjßls fÚlagasamt÷k Ý al■jˇ­legu hjßlparstarfi:

VeftÝmariti­ hefur ß sÝ­ustu misserum birt upplřsingar um starfsemi nokkurra Ýslenskra frjßlsra fÚlagasamtaka Ý al■jˇ­legu hjßlparstarfi. A­ ■essu sinni birtum vi­ upplřsingar um starfsemi AlnŠmisbarna af heimasÝ­u fÚlagsins en ■ar er a­ finna Ýtarlegri upplřsingar.
 
AlnŠmisb÷rn sty­ja skˇlag÷ngu st˙lkna Ý Kampala

Harriet
Harriet er 22 ßra og er frß Iganga Ý austur ┌ganda. H˙n kom fyrst til CLF ßri­ 2007 og er n˙ Ý diplˇmanßmi Ý vi­skiptafrŠ­i vi­ Hßskˇla Ý Kampala me­ stu­ningi AlnŠmisbarna. Harriet ß sex systkini, en foreldrar ■eirra eru lßtnir. Helstu ßhugamßl Harriet er a­ hluta ß m˙sÝk, fara Ý boltaleiki og dansa. Draumur hennar er a­ ver­a vi­skiptama­ur.

 

FÚlagi­ AlnŠmisb÷rn var stofna­ vori­ 2004 til a­ sty­ja starf Candle Light Foundation Ý Kampala Ý ┌ganda. Sß stu­ningur felst fyrst og fremst Ý ■vÝ a­ styrkja skˇlag÷ngu CLF st˙lkna, en auk ■ess hefur fÚlagi­ styrkt a­ra ■Štti starfseminnar. Til dŠmis me­ ■vÝ a­ stofna smßlßnasjˇ­ sem st˙lkur sem loki­ hafa sÝnu nßmi geta sˇtt Ý til a­ hefja atvinnurekstur og me­ ■vÝ a­ styrkja kaup ß landi ■ar sem vonast er til a­ CLF geti Ý framtÝ­inni byggt sitt eigi­ h˙snŠ­i.

 

Tilgangur og markmi­ CLF

Candle Light Foundation var stofna­ ßri­ 2001 af Erlu Halldˇrsdˇttur. Tilgangur ■ess er a­ sty­ja vi­ ungar st˙lkur sem eiga um sßrt a­ binda vegna alnŠmis. Starfsemi CLF er ■rÝ■Štt:

  1. A­ ■jßlfa ungar st˙lkur Ý handi­n, saumaskap, hßrgrei­slu, kertager­, sßpuger­, t÷lvunotkun og bakstri.
  2. A­ veita ungum st˙lkum, sem hafa veri­ Ý ■jßlfun, lßn til stofnunar atvinnureksturs.
  3. A­ styrkja ungar st˙lkur til skˇlag÷ngu Ý grunn- og framhaldsskˇla og verkmenntaskˇla.

┴ri­ 2010 valdi Mennta- og Ý■rˇttamßlarß­uneyti ┌ganda CLF til ■ess a­ taka ■ßtt Ý ˇformlegu ■jßlfunarverkefni ß vegum rß­uneytisins. CLF er eitt af fßum frjßlsum fÚlagasamt÷kum (NGO) sem var vali­ til ■ßttt÷ku en samt÷kin voru valin eftir ferli ■ar sem fleiri frjßls fÚlagssamt÷k voru rřnd ßsamt tŠkni- og verkmenntastofnunum og hßskˇlum Ý ┌ganda.

 

Candle Light Foundation er me­ ■essu skuldbundin til ■ess a­ ■jßlfa 80 bßgstaddar st˙lkur, 20 Ý fatasaumi, 20 Ý kertager­, 20 Ý hßrgrei­slu og 20 Ý bakstri. Ůjßlfunin stendur yfir ßrlega Ý ■rjß mßnu­i Ý senn og nŠr til nokkurra ßra og fŠr CLF fjßrmagn frß rß­uneytinu til a­ sinna ■essari ■jßlfun. A­ henni lokinni fß st˙lkurnar skÝrteini sem er ˙tgefi­ af Mennta- og Ý■rˇttamßlarß­uneyti ┌ganda og vi­urkennt Ý allri Austur-AfrÝku. St˙lkurnar sem taka ■ßtt Ý ■jßlfuninni, eiga einnig m÷guleika ß a­ bŠta vi­ sig og fß diploma og e­a hefja formlegt nßm.

 

Stu­ningur vi­ skˇlast˙lkur

AlnŠmisb÷rn greiddu skˇlakostna­ vegna 22 st˙lkna Ý upphafi ßrs 2011. Flestar st˙lknanna voru Ý nßmi ß fyrsta og ÷­ru skˇlastigi, sem tekur samtals 13 ßr, en ■rjßr st˙lkur stundu­u diplˇma nßm vi­ hßskˇla. ┴ri­ 2012 munu AlnŠmisb÷rn sty­ja 20 st˙lkur til nßms.

 

Stjˇrn AlnŠmisbarna 2011-2012: SigrÝ­ur Baldursdˇttir, forma­urHildur Gestsdˇttir, varaforma­ur & gjaldkeri; Sigurlaug Hauksdˇttir, ritari; D÷gg Gu­mundsdˇttir; Harpa Hauksdˇttir; MargrÚt Sk˙ladˇttir og

Ragna Karlsdˇttir.

 

 
facebook
VeftÝmariti­ er ß Facebook!

UM VEFT═MARITIđ

 

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

 

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

.

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105