EHI
logo 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl

5. ßrg. 147. tbl.25. jan˙ar 2012
gunnisal
═ oktˇber ver­ur hßlfrar aldar afmŠli NorrŠnu AfrÝkustofnunarinnar minnst me­ hßtÝ­adagskrß Ý ReykjavÝk. AfrÝkumyndir: gunnisal.
 

NorrŠna AfrÝkustofnunin 50 ßra ß ßrinu:

 

NorrŠnir AfrÝkudagar ß ═slandi Ý oktˇber

 

NorrŠna AfrÝkustofnunin fagnar ß ■essu ßri fimmtÝu ßra afmŠli og hßtÝ­ah÷ldin fara me­al annars fram ß ═slandi ß komandi hausti. ┴kve­i­ hefur veri­ a­ svokalla­ir NorrŠnir AfrÝkudagar sem haldnir eru anna­ hvert ßr ver­i a­ ■essu sinni haldnir Ý ReykjavÝk dagana 18. og 19. oktˇber.

 

NorrŠna AfrÝkustofnunin (NAI) er me­ h÷fu­st÷­var Ý Upps÷lum Ý SvÝ■jˇ­, stofnu­ 1962. NAI er rekin af norrŠnu rÝkisstjˇrnunum og hefur ■a­ a­ markmi­i a­ stunda rannsˇknir, skrßningar og upplřsingami­lun um AfrÝku.

 

MargvÝsleg hßtÝ­ah÷ld Ý tilefni fimmtÝu ßra afmŠlisins ver­a ß ßrinu. Auk NorrŠnu AfrÝkudaganna Ý ReykjavÝk ver­ur Ý oktˇber lÝka efnt til afmŠlishßtÝ­ar Ý Uppsala en ■ß flytur stofnunin Ý nř h˙sakynni Ý borginni. Fyrstu hßtÝ­ah÷ldin ver­a hins vegar Ý marsmßnu­i Ý Finnlandi, Ý maÝ ver­ur afmŠlisins minnst Ý Oslˇ Ý Noregi og Kaupmannah÷fn ver­ur vettvangur afmŠlisdagskrßr Ý nˇvember. Einnig ver­ur tÝmamˇtanna minnst Ý AfrÝku, Ý Dakar Ý Senegal, Ý E■ݡpÝu e­a ┌ganda og PretorÝu Ý Su­ur-AfrÝku.

 

NAIYfirskrift NorrŠnu AfrÝkudagana ß ■essu ßri sˇtt Ý ver÷ld tˇnlistarinnar: AfrÝka ˇrafm÷gnu­ (Africa Unplugged) og skÝrskotar eins og allir vita til tˇnlistar sem leikin er ßn rafrŠnnar m÷gnunar. SlÝk tˇnlist getur ennfremur haft tilvÝsun til uppruna e­a ■jˇ­legrar hef­ar en einnig einkennst af spuna og nřsk÷pun. Af sama mei­i er hugtaki­ "ˇrafm÷gnu­" list me­ vÝsan Ý frumleika, sk÷pun og stÝl. ═ tilkynningu frß NorrŠnu AfrÝkustofnunni er sagt a­ hugtaki­ "ˇrafmagna­" hafi l÷ngum veri­ tengt fortÝ­ AfrÝku, nßtt˙ru ßlfunnar og vÝ­ernum auk mikilvŠgi ■vermenningarlegra samskipta. Samspil allra ■essara ■ßtta - og fleiri sem tÝunda­ir eru Ý tilkyningunni - ver­a Ý brennidepli ß NorrŠnu AfrÝkud÷gunum Ý ReykjavÝk.

 

Kalla­ eftir erindum

 

TÝmafrestur til a­ senda inn till÷gur a­ erindum er til 1. mars nŠstkomandi en nßnari upplřsingar er a­ finna hÚr.

 

FÚsbˇkarsÝ­a NorrŠnu AfrÝkudaganna

ossur
FrÚtt St÷­var 2 Ý gŠrkv÷ldi.
UtanrÝkisrß­uneyti­ Ý samstarf vi­ Al■jˇ­abankann um jar­hita Ý austanver­ri AfrÝku
 
UtanrÝkisrß­uneyti­ hefur gert samkomulag vi­ Al■jˇ­abankann um samstarf um a­ hra­a jar­hitavŠ­ingu  Ý Austur-AfrÝku sigdalnum en ■ar liggja rÝkin DjÝb˙tÝ, E■ݡpÝa, ┌ganda, ErÝtrea, Kenřa, Su­ur S˙dan, TansanÝa, MalavÝ, Mˇsambik, B˙r˙ndÝ, R˙anda, SambÝa og SˇmalÝa.  Mikil orkufßtŠkt er Ý ■essum rÝkjum en sÚrfrŠ­ingar telja a­ Ý sigdalnum, sem er 6000 km. langur, sÚ m÷gulegt a­ virkja allt a­ 14.000 MW ˙r jar­hita og veita ■annig yfir 150 milljˇnum manna a­gang a­ hreinni orku.  
 
Samstarfi­ gerir rß­ fyrir a­ ═slendingar a­sto­i rÝkin ß svŠ­inu vi­ a­ meta bestu jar­hitasvŠ­in, gera nau­synlegar grunnrannsˇknir og veita li­sinni vi­ ger­ ߊtlana um jar­boranir til ■ess a­ meta stŠr­ au­lindanna. Al■jˇ­abankinn mun hins vegar nřta eigin fjßrm÷gnunarlei­ir til a­ gera rÝkjunum kleift a­ gera nau­synlegar hagkvŠmniathuganir og hefja slÝkar boranir. ═ framhaldinu ver­i unnt a­ rß­ast Ý skipulag­ar virkjanaframkvŠmdir til raforkuframlei­slu og fj÷lnřtingar jar­hitans Ý atvinnuskyni.  
 
RÝkin ■rettßn Ý Austur-AfrÝku sigdalnum eru mislangt ß veg komin Ý nřtingu jar­hita til orkuframlei­slu. Ůannig hefur KenÝa til dŠmis ■egar virkja­ umtalsver­an jar­hita og hefur stˇrhuga ߊtlanir um frekari virkjanir ß me­an ÷nnur rÝki eins og B˙r˙ndi er ß byrjunarreit. Samstarfi­ vi­ Al■jˇ­abankann gerir rß­ fyrir mismikilli a­sto­ vi­ einst÷k rÝki, ■ˇtt ■a­ nßi til ■eirra allra. Samstarf ═slands og Al■jˇ­abankans er opi­ fyrir ■ßttt÷ku annarra og munu bß­ir a­ilar vinna a­ ■vÝ a­ afla fjßrhagsstu­nings frß margvÝslegum a­ilum, svo sem al■jˇ­legum fjßrmßlstofnunum og ÷­rum sem sÚrhŠfa sig Ý ■rˇunara­sto­. 
 

 

KarlSigurbj├Ârnsson
Karl Sigurbj÷rnsson biskup.
 

Biskup ═slands ß lei­ til MalavÝ

 

Herra Karl Sigurbj÷rnsson biskup heldur til MalavÝ Ý byrjun nŠstu viku til a­ kynna sÚr starfsemi Hjßlparstarfs kirkjunnar Ý landinu. Hann ver­ur vikutÝma Ý landinu en me­ honum Ý f÷r ver­a Ingibj÷rg Pßlmadˇttir fyrrverandi heilbrig­isrß­herra og forma­ur stjˇrnar Hjßlparstarfsins, Jˇnas ١rir ١risson framkvŠmdastjˇri og Anna M. Ëlafsson verkefnastjˇri.

 

Hjßlparstarf kirkjunnar starfar Ý MalavÝ me­ innlendum ßbyrg­ar- og framkvŠmdaa­ilum, Evangelical Lutheran Development Service, a­ stu­ningi vi­ fj÷lskyldur sjßlfs■urftarbŠnda. Fram kemur ß heimasÝ­u Hjßlparstarfsins a­ verkefni­ snřst um vatns÷flun Ý hÚra­inu Chikwawa sem er afar har­břlt, ■urrt og lÝtt frjˇsamt.  Verkefni­ snřst um vatns÷lfun, rŠktun betri tengunda en tÝ­kast hafa, ßveitur, skepnuhald, jafnrÚtti og barßttu gegn kynbundnu ofbeldi. Er ■vÝ Štla­ a­ bŠta lÝfskj÷r ■eirra fßtŠkustu Ý 37 ■orpum. ŮŠr eru valdar Ý samvinnu vi­ opinbert ■orpsrß­ sem er skipa­ samkvŠmt stefnu stjˇrnvalda og ß a­ vera samhŠfingara­ili Ý ■rˇunarmßlum hvers ■orps e­a svŠ­is. Ůeir sem rŠkta minna en einn hektara lands, hafa or­i­ illa ˙ti vegna umhverfishamfara e­a sj˙kdˇma s.s. alnŠmis ganga fyrir. Er ■ß teki­ sÚrstakt tillit til ■ess ef einstŠ­ar mŠ­ur standa fyrir heimilinu, muna­arlaus b÷rn e­a alnŠmissj˙kir.

 
 Al■jˇ­bankinn varar ■rˇunarrÝki vi­ efnahagskreppu vegna evrunnar

 

Al■jˇ­abankinn varar vi­ nřrri efnahagskreppu og segir a­ h˙n komi til me­ a­ birtna har­ast ß ■rˇunarrÝkjunum. A­ mati bankans Šttu rÝkisstjˇrnir ■rˇunar-

Grim growth forecast from World Bank
┌tliti­ d÷kkt a­ mati Al■jˇ­abankans.

rÝkjanna a­ b˙a sig undir ni­ursveiflu vegna skuldvanda evrurÝkjanna. Sß stˇrfelldi vandir

lei­ir til veikingar Ý stˇrum hagkerfum og lŠkkun ß hagvaxtarspßm. Ůessar vi­varanir byggjast ß nřrri skřrslu Al■jˇ­abankans - Global Economic Prospects(GEP). Ůar er spß­ 5,5% hagvexti Ý ■rˇunarrÝkjunum ß ßrinu og 1,4% hagvexti Ý hßtekjurÝkjum, ■ar af -0.3% Ý evrurÝkjunum. Fyrri spß Ý ■rˇunarrÝkjunum ger­i rß­ fyrir 6.2% hagvexti.

-

 

 

World Bank Warns Developing Nations of Slowing Growth/NYTimes

-

Euro Crisis: World Bank warns developing nations/ Vanguard

-

World Bank Projects Global Slowdown, with Developing Countries Impacted/ WorldBank

-

World Bank Warns of Chaos From New Financial Crisis Worse Than 2008/ NASDAQ

-

Ny global kŠmpekrise vil vŠre vŠrst for u-landene/ U-landsnyt

-

World Bank Downgrades Global Growth Forecast/ VOA 

Danm÷rk: Ekki hŠgt a­ gera grein fyrir ■rˇunarfÚ upp ß 3.8 milljˇnir

 

┴ ßrunum 2010 og 2011 gl÷tu­ust 3.8 milljˇnir danskra krˇna af ■rˇunarfÚ e­a sem nemur tŠplega 80 milljˇnum Ýslenskra krˇna mi­a­ vi­ gengi dagsins. RÝkisendursko­unin danska greinir frß ■essu. Christian Friis Bach rß­herra ■rˇunarmßla segir a­ 3.8 milljˇnir sÚu 3.8 milljˇnum of miki­. "┴ hinn bˇginn, ■egar vi­ st÷rfum Ý rÝkjum ■ar sem mikill ˇst÷­ugleiki rÝkir og mikil fßtŠkt, getum vi­ aldrei fullkomnlega komi­ Ý veg fyrir spillingu hversu vel sem vi­ leggjum okkur fram."

 

Nor­menn hafa lÝka birt lista yfir mßl sem upp hafa komi­ ■ar sem bornar eru brig­ur ß me­h÷ndlun ■rˇunarfjßr. ═ sumum tilvikum hafa peningarnir veri­ endurgreiddar, a­ ÷llu leyti e­a a­ hluta, og Ý ÷­rum tilvikum er stendur rannsˇkn enn yfir.

 

Svindel med dansk udviklingsbistand lŠgges ňbent frem/ Danska utanrÝkisrß­uneyti­

-

Millionsvindel med dansk ulandsbistand/ Danska rÝkis˙tvarpi­

-

Rapport om °konomiske mislighetssaker - ajourf°ring/ NORAD

 

 

 

Hva­a mynd draga fj÷lmi­lar upp af ■rˇunarrÝkjum?

 

The British Media in the Global South
Draga fj÷lmi­lar ß vesturl÷ndum upp raunsanna mynd af rÝkjunum Ý su­ri?

ŮrˇunarfrŠ­astofnunin breska, The Institute of Development Studies (IDS), hefur birt myndband ■ar sem tekin er til umrŠ­u s˙ mynd sem vestrŠnir fj÷lmi­lar draga upp af su­rinu, ■rˇunarrÝkjunum. ═ ■essu tÝu mÝn˙tna myndbandi eru vi­t÷l vi­ frŠ­imenn sem eru břsna sammßla um ■a­ a­ fj÷lmi­lar hafi brug­ist ■vÝ hlutverki a­ breg­a upp raunsŠrri mynd af samfÚl÷gum Ý su­rinu. Fj÷lmi­lar fjalli um ■a­ neikvŠ­a fremur en hi­ jßkvŠ­a, fyrirsagnir einkennist af hugt÷kum eins og spillingu, hungursney­ og h÷rmungum.

 

Famine, War and Corruption: The British Media's Portrayal of the Global South/ IDS

 

Development needs discussions that embrace both the good and the bad, eftir Jonathan Glennie/ The Guardian

 

irin
┴litamßl Ý ■rˇunarsamvinnu og hjßlparstarfi ver­a Ý brennidepli ß nßmskei­i EHI Ý mars. Skrßning er hafin. Ljˇsmynd frß SˇmalÝu: IRIN.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endurmenntunarstofnun Hßskˇla ═slands

Nßmskei­ um ßlitamßl Ý ■rˇunar-samvinnu og hjßlparstarfi ß vettvangi

 

Endurmenntunarstofnun Hßskˇla ═slands stendur fyrir nßmske­i um ßlitamßl Ý ■rˇunarsamvinnu og hjßlparstarfi ß vettvangi Ý samstarfi vi­ utanrÝkisrß­uneyti­, Rau­a krossinn og Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Nßmskei­i­ fjallar um ■rˇunarsamvinnu, ney­ara­sto­, mann˙­arstarf og fri­aruppbyggingu. Ůßtttakendur fß innsřn Ý st÷rf ß vettvangi, stefnur og starfsemi ˇlÝkra stofnana, ■ßttt÷ku ═slands Ý verkefnum ß ■essu svi­i og fß a­ spreyta sig sjßlf ß krefjandi verkefnum og taka ■ßtt Ý umrŠ­um. 

 

FrŠ­slan ver­ur sett Ý samhengi vi­ Ů˙saldarmarkmi­ Sameinu­u ■jˇ­anna um ■rˇun og hvernig ˇlÝk verkefni ˇlÝkra a­ila skiptast. Hvatt ver­ur til ÷flugrar umrŠ­u um hvers kyns ßlitamßl sem eru ofarlega ß baugi ß ■essum vettvangi.  

 

Skrßningarfrestur er til 29. febr˙ar.

 

Fj÷lmargir fyrirlesarar koma a­ nßmskei­inu og deila reynslus÷gum frß st÷rfum sÝnum ß vettvangi. Kennsla fer fram me­ fyrirlestrum, hˇpavinnu og umrŠ­um.

 
  Miklar framfarir Ý fŠ­u÷rygggi margra AfrÝku■jˇ­a
gunnisal

Verulegar framfarir hafa or­i­ Ý fj÷lm÷rgum AfrÝkurÝkjum Ý ■ß ßtt a­ ˙trřma fßtŠkt og hungri. Me­al ■eirra rÝkja sem hafa unni­ ■rekvirki ß ■essu svi­i eru MalavÝ, Gana, LÝberÝa, R˙anda, SÝerra Leˇne og Su­ur-AfrÝka. Ůessar framfarir endurspeglast Ý nřrri samantekt um fŠ­u÷ryggi - skorkorti yfir ■ß l÷nd ■ar sem hungur heyrir s÷gunni til - en ■a­ er unni­ af samt÷kunum ActionAid International Ý samstarfi vi­ ACCORD.

 K R Ă K J U R

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
AR
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
HRW2012
-
-
-
-
-
-

Danir hŠtta samstarfi vi­ tvŠr AfrÝku■jˇ­ir


D÷nsk stjˇrnv÷ld hafa tilkynnt a­ ■rˇunarsamvinnu vi­ tv÷ AfrÝkurÝki, Benin og SambÝu, fari senn a­ lj˙ka en sendirß­um Dana Ý ■essum l÷ndum ver­ur loka­ ßri­ 2014. Danska utanrÝkisrß­uneyti­ hefur jafnframt tilkynnt a­ umdŠmisskrifstofur ver­i opna­ar Ý tveimur nřjum samstarfsl÷ndum, LÝbÝu og Myanmar. Stjˇrnv÷ld tilkynntu fyrir nokkru a­ framl÷g Dana til Myanmar ver­i 100 milljˇnir danskra krˇna ß ■essu ßri en Ý LÝbÝu er Štlunin a­ sty­ja vi­ lř­rŠ­isferli­, umrŠ­una um mannrÚttindi og samstarf vi­ einkageirann.

 

Nßnar

═ upphafi skal endinn sko­a - um ßrangurstjˇrnun Ý ■rˇunarstarfi

  - eftir ┴g˙stu GÝsladˇttur umdŠmisstjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MˇsambÝk

  

gunnisal
Til hvers vorum vi­ a­ gera 39 vatnsbˇl Ý NamibÝu? Var­ breyting til batna­ar ß lÝfskj÷rum fˇlksins Ý sveitinni, e­a svonefndum hagh÷fum?, spyr ┴g˙sta me­al annars Ý grein sinni.

Vi­, sem st÷rfum vi­ al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu, fßum oft spurningar um ßrangurinn, hvort vi­ sÚum a­ standa okkur Ý stykkinu? Vi­ bendum ■ß gjarnan ß afur­ir verkefna (hÚr samheiti fyrir allskonar ■rˇunarinngrip) s.s. fj÷lda vatnsbˇla, fj÷lda ˙tskrifa­ra nemenda ˙r fullor­insfrŠ­slu, spÝtala e­a skˇla sem vi­ h÷fum reist og svo mŠtti lengi telja. Fyrrgreind upptalning gefur vissulega ßkve­nar vÝsbendingar, en til a­ meta ßrangurinn er nau­synlegt a­ sko­a heildarmyndina. Vi­ ■urfum nefnilega a­ spyrja okkur hvort markmi­um verkefna hafi veri­ nß­. Til hvers vorum vi­ a­ gera 39 vatnsbˇl Ý NamibÝu? Var­ breyting til batna­ar ß lÝfskj÷rum fˇlksins Ý sveitinni, e­a svonefndum hagh÷fum? SÝ­ast en ekki sÝst, hvernig getum vi­ mŠlt ßrangurinn ■egar hann er ekki bara bundinn vi­ skÝrteini, stßl e­a steinsteypu? Oft hŠgt a­ sŠkja upplřsingar Ý gagnagrunna heimamanna, ■vÝ flestar samstarfs■jˇ­ir okkar halda utan um lykilt÷lur um hag ■egnanna, en sumt er varla hŠgt a­ mŠla s.s. valdeflingu og ■ekkingu. ┴rangur af vatnsveituverkefninu Ý NamibÝu er nokku­ au­mŠlanlegur og felst Ý bŠttu a­gengi Ýb˙anna a­ drykkjahŠfu vatni (og ■ß vŠntanlega bŠttri heilsu).

 

Krafan um ßrangur er ekki nř af nßlinni, en or­rŠ­an hefur breyst. ١ a­ a­fer­ir Ý ■rˇunarsamvinnu hafi teki­ breytingum ß undanf÷rnum ßrum ■ß eiga ÷ll ■rˇunarinngrip/verkefni sitt upphaf og endi, og skyldu setja sÚr skřr og mŠlanleg markmi­. N˙ um stundir er aukin ßhersla l÷g­ ß vanda­an undirb˙ning verkefna og a­ orsakasamhengi hlutanna sÚ ß hreinu, Ý samrŠmi vi­ ßrangurstjˇrnunarfrŠ­in.

 

┴rangursstjˇrnun krefst ■ess a­ Ý upphafi skuli endinn sko­a. Ůannig er ekki ßsŠttanlegt a­ snÝ­a verkefni eftir ■vÝ hva­a a­f÷ng eru Ý bo­i (sÚrfrŠ­i■ekking, tŠki e­a tˇl). Ůegar verkefni­ er sett upp ■ß krefst ßrangursstjˇrnun ■ess a­ vi­ byrjum "aftast".

  1. Hvers vegna viljum vi­ rß­ast Ý ■etta verkefni? -> ┴hrif
  2. Hverju ß verkefni­ a­ ßorka? -> ┌tkoma      
  3. Hva­ ß a­ koma ˙t ˙r verkefninu ?-> Afur­ir
  4. Hva­ er nau­synlegt a­ gera? ->   A­ger­ir
  5. Hva­ ■arf til? -> A­f÷ng

SamkvŠmt al■jˇ­legum vi­mi­unum skulu markmi­ ■rˇunarverkefna vera nßtengd ■rˇunarmarkmi­um vi­komandi lands, sem tilgreind eru Ý ßŠtlunum gegn ˙trřmingu fßtŠktar og ■˙saldarmarkmi­unum. ═ l÷gum um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands, er skilgreint meginmarkmi­ me­ ■eirri ■rˇunarsamvinnu a­ sty­ja vi­ vi­leitni stjˇrn­valda Ý ■rˇunarl÷ndum til a­ ˙trřma fßtŠkt og hungri, stu­la a­ efnahags- og fÚlagslegri ■rˇun, ■.m.t. mannrÚttindum, menntun, bŠttu heilbrig­i, jafnrÚtti kynjanna, sjßlfbŠrri ■rˇun og sjßlfbŠrri nřtingu au­linda.

 

┴rangur ■rˇunarstarfs/inngrips okkar Štti ■vÝ a­ ■ř­a minnku­ fßtŠkt e­a bŠtt lÝfskj÷r almennings Ý ■rˇunarl÷ndunum. Hinsvegar er ßrangur einstakra verkefna sjaldnast svo ˇtvÝrŠ­ur, vi­ ■urfum a­ sko­a ßrangurinn nßnar og ß mismunandi stigum verkefnaferilsins. Oft er innvi­um verkefna lřst me­ lÝnulegum tÝmatengdum ferli svokalla­ri ßrangurske­ju.

 

A­f÷ng -> A­ger­ir -> Afur­ir -> ┌tkoma (sÚrtŠkt markmi­) -> ┴hrif (■rˇunarmarkmi­)

 

═ ■essu samhengi kemur ßrangur verkefnis fram sem afur­ir, ˙tkoma og ßhrif. Ein lei­ til a­ mŠla ßrangur er a­ sko­a tengslin ß milli a­fanga, afur­a og ˙tkomu, ■.e. milli hagkvŠmni, skilvirkni og markvirkni. Ůrßtt fyrir a­ ßrangurske­jan sřni tÝmatengt, lÝnulegt orsakasamband hinn řmsu ■ßtta, ■ß er s˙ ekki alltaf raunin. Eins og me­ ÷nnur lÝk÷n ■ß er hÚr ß fer­inni einf÷ldun ß flˇknum veruleika ■ar sem margir ˇ˙treiknanlegir og ˇfyrisjßanlegir ■Štti geta haft ßhrif ß ßrangurinn, sÚrstaklega ■ˇ ˙tkomu og ßhrif. Afur­ir ver­a til innan ßkve­ins tÝma- og fjßrhagsramma, undir stjˇrn vi­komandi verkefnisstjˇrnar, og ■vÝ er tilt÷lulega einfalt a­ fylgjast me­ ■eim ßrangri.

VÝst er a­ vel skilgreind og mŠlanleg markmi­ ßsamt vi­eigandi mŠlikv÷r­um, eru nau­synleg a­ stjˇrnendur verkefna einbeiti sÚr a­ ■vÝ sem mestu mßli skiptir, fyrirhugu­um jßkvŠ­um ßhrifum inngripsins/verkefnisins ß markhˇpinn og haga­ilana.

 

Map˙tˇ, 19. jan˙ar 2012

Frjßls fÚlagasamt÷k Ý al■jˇ­legu hjßlparstarfi:
Ůrˇunarhjßlp ß kristnum grunni

 

VeftÝmariti­ hefur fari­ ■ess ß leit vi­ stŠrstu frjßlsu fÚlagasamt÷kin Ý al■jˇ­legu hjßlparstarfi a­ gera stuttlega grein fyrir starfsemi sinni og vi­fangsefnum ß ■essu ßri. Samband Ýslenskra kristnibo­sfÚlaga segir frß:

 

Samband Ýslenskra kristnibo­sfÚlaga byggir alla sÝna ■rˇunarhjßlp ß kristnum grunni. A­ verkefnin endurspegli kŠrleika Gu­s og gefi ■ßtttakendum m÷guleika til a­ kynnast kristinni tr˙.

 

Helstu verkefni undangenginna og komandi missera eru sem hÚr segir:

 

SIK
Samband Ýslenskra kristnibo­sfÚlaga starfar bŠ­i Ý E■ݡpÝu og KenÝa. Ljˇsmynd: SIK

Af g÷tu Ý skˇla

Ůetta er verkefni sem hefur a­ markmi­i a­ bŠta lÝf g÷tubarna Ý Addis Abeba h÷fu­borg E■ݡpÝu. B÷rnunum og a­standendum ■eirra er hjßlpa­ ■annig a­ ■au fßi tŠkifŠri til a­ ganga Ý skˇla Ý a.m.k. ■rj˙ ßr og ver­a ■annig nřtir ■jˇ­fÚlags■egnar. Um ■a­ bil 100 b÷rn og fj÷lskyldur ■eirra njˇta n˙ stu­nings.

 

Lestrarkennsluverkefni Ý Ëmˇ Rate

Verkefni­ hˇfst ßri­ 2008. Fyrstu ßrin fˇru Ý a­ ■rˇa ritmßl (Af-Daasanach) ßsamt ■vÝ a­ kenna og ■jßlfa hˇp heimamanna sem sÝ­an geta kennt sÝnu eigin fˇlki a­ lesa. Reynslan sřnir a­ lestrarkennsla og grunn■ekking Ý reikningi e­a stŠr­frŠ­i er forsenda řmissa framfara. Kristnibo­ssambandi­ sty­ur ßfram ■etta verkefni me­ beinum hŠtti.

 

Skˇlabyggingar Ý KenÝu

S═K hefur komi­ a­ byggingu fj÷lmargra skˇla Ý KenÝu. N˙ reisir S═K Ý samstarf vi­ l˙tersku kirkjuna Ý KenÝu nřjan framhaldsskˇla Ý Emboasis. KenÝanska rÝki­ mun svo taka a­ sÚr reksturinn, launagrei­slur til kennara o.fl.

 

BiblÝu■ř­ing

Kristnibo­ssambandi­ styrkir ■ř­ingu BiblÝunnar yfir ß tungumßl Tsemai-manna sem byggja Voitˇ dalinn Ý E■ݡpÝu. ═ tengslum vi­ ■etta ■ř­ingarstarf er ■rˇa­ ritmßl sem m.a. hjßlpar til a­ var­veita menningu Tsemai ■jˇ­flokksins ßsamt ■vÝ a­ au­velda uppbyggingu lestrarkennslu og skˇlastarfs almennt.

 

Nßmsstyrkir

Kristnibo­ssambandi­ styrkir einstaklinga til nßms, bŠ­i til almennrar menntunar og ekki sÝst gu­frŠ­inßms. Fˇlk Ý forsvari safna­arstarfsins hefur fengi­ styrki til a­ sŠkja stjˇrnunarnßmskei­, nßmskei­ um bˇkhald og fjßrmßl og fleira. Me­ ■essu er veri­ a­ efla heimamenn Ý ■vÝ a­ střra starfinu og byggja ■a­ upp ßframhaldandi.

 

HeimasÝ­a Sambands Ýslenskra kristnibo­sfÚlaga

Glefsur ˙r s÷gu Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu - XI. hluti

 

Fyrsta tvÝhli­a verkefni Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu vi­ GrŠnh÷f­aeyjar

 

Morgunbla­i­
Vi­tal Morgunbla­sins vi­ sendiherra GrŠnh÷f­aeyja.

Fyrsta sjßlfstŠ­a verkefni ═slendinga Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu var vi­ GrŠnh÷f­aeyjar og hˇfst ß starfstÝma A­sto­ar ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin. Skrifa­ var undir formlegt samkomulag um ■rˇunarsamvinnu milli landanna ßri­ 1981 en ■a­ hˇfst raunar ßrinu ß­ur me­ komu skipsins M.S. Bjarts til eyjanna. A­dragandinn er til muna lengri en upphaf samstarfsins mß rekja til komu sendinefndar frß eyjunum hinga­ til lands sumari­ 1977 undir forystu sjßvar˙tvegsrß­herra eyjanna. Stjˇrnmßlasamband var teki­ upp milli ═slands og GrŠnh÷f­aeyja sumari­ 1977 en ■ß voru tv÷ ßr li­in frß ■vÝ eyjarnar hlutu sjßlfstŠ­i. ═ frÚttabrÚfi A­sto­arinnar Ý desember 1978 segir um komu sendinefndarinnar:

 

═slenskur skipstjˇri sendur utan 

"Sendinefnd ■essi kom hinga­ Ý ■vÝ skyni a­ rŠ­a vi­ Ýslenska rß­amenn um hugsanlega a­sto­ ═slendinga vi­ Cape Verde ß svi­i fiskvei­a. Ni­urst÷­ur ■essara vi­rŠ­na ur­u ■Šr a­ A­sto­ ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin Ý samrß­i vi­ UtanrÝkisrß­uneyti­ sendi Baldvin GÝslason skipstjˇra til Cape Verdeeyja og fˇr hann ■anga­ 23. nˇvember 1977 og dvaldist ■ar til 15. desember sama ßr. Kanna­i Baldvin ■ar řmsa m÷guleika ß a­ a­sto­a Cape Verdemenn Ý fiskvei­um. Eftir a­ Baldvin kom heim ger­i hann mj÷g frˇ­lega skřrslu um eyjarnar og st÷­u fiskvei­a ■ar. Einnig lag­i hann fram nokkrar till÷gur um ß hvern hßtt ═slendingar gŠtu veitt a­sto­ sem ■eir rÚ­u vi­. Ůessar hugmyndir Baldvins voru sÝ­an kynntar hÚr heima og einnig sendar Cape Verdem÷nnum."

 

Og sagan er rekin ßfram Ý FrÚttabrÚfinu ßri­ 1978:

 

"NŠst ger­ist ■a­ a­ 3 fulltr˙ar Cape Verdestjˇrnar komu hinga­ til lands Ý kynnisfer­ dagana 17.-30. aprÝl s.l. Ůessir fulltr˙ar voru Corsino Fortes sendiherra Cape Verde Ý Lissabon, Humberto Bettencourt fiskimßlastjˇri eyjanna og Sergio de Oliveira skipstjˇri. Me­an ß dv÷l ■remenningana stˇ­ sko­u­u ■eir fiskvinnslufyrirtŠki bŠ­i Ý ReykjavÝk, GrindavÝk og Vestmannaeyjum, fiskiskip, skipasmÝ­ast÷­var og ni­ursu­uverksmi­jur fyrir utan fyrirtŠki eins og Kassager­ ReykjavÝkur, Hampi­juna og Střrimannaskˇlann Ý ReykjavÝk. Ůß rŠddu gestirnir vi­ řmsa rß­amenn og embŠttismenn.

                ═ j˙lÝ s.l. kom svo brÚf frß stjˇrn Cape Verde ■ar sem h˙n ˇskar eftir tŠknia­sto­ Ý fiskvei­um og var bei­ni ■essi bygg­ ß till÷gum Baldvins GÝslasonar. Ůar var m.a. gert rß­ fyrir a­ senda Ýslenskt fiskiskip me­ sÚrfrˇ­um m÷nnum til a­ hefja tilraunavei­ar vi­ Cape Verdeeyjar. Ëska­i CapeVerdestjˇrn eftir ■vÝ a­ ■essi a­sto­ hŠfist ß ßrinu 1979."

 

Hugmyndin komin frß forsetanum

Birgir Hermannsson hjß FiskifÚlagi ═slands segir Ý vi­tali Ý Morgunbla­inu Ý nˇvember 1979 a­ hugmyndin a­ ■vÝ a­ fß ═slendinga til a­sto­ar vi­ uppbyggingu ß sjßvar˙tvegi ß GrŠnh÷f­aeyjum komi beint frß Aristides Pereira forseta GrŠnh÷f­aeyja. Hann hafi gegnum sendiherrann Ý Lissabon komi­ me­ bei­ni um a­ teki­ yr­i upp stjˇrnmßlasamband milli rÝkjanna og ennfremur bei­ni um a­ ═slendingar veittu a­sto­ vi­ a­ ■rˇa fiskvei­ar ■eirra. Corsino Fortes sendiherra kom ÷­ru sinni til ═slands sumari­ 1979 til a­ afhenda tr˙na­arbrÚf sitt sem sendiherra. Ůegar Einar Benediktsson sendiherra fˇr s÷mu erinda til GrŠnh÷f­aeyja til a­ afhenda erindisbrÚf sitt var fari­ ■ess ß leit vi­ Birgi a­ ver­a honum samfer­a en auk ■ess slˇst me­ Ý f÷rina ┴rni Benediktsson frß S═S, forstjˇri fyrirtŠkis sem var rß­gefandi fyrir ÷ll Sambandsfrystih˙sin "og ■vÝ rÚttur ma­ur til a­ sjß hvernig hŠgt er a­ hjßlpa ß ■vÝ svi­i," eins og segir Ý Morgunbla­sgreininni.

 

Birgir var ■essum mßlum lÝka kunnugur ■vÝ hann haf­i veri­ Ý ßtta ßr vi­ ■jßlfun og kennslu Ý MalasÝu og JamaÝku ß vegum FAO og haf­i einnig starfa­ ß rannsˇknarskipum ■eirra.

 

Ein ßstŠ­a ■ess a­ GrŠnh÷f­amenn vilja heldur ■iggja a­sto­ ═slendinga en annarra ■jˇ­a er s˙ a­ ■eir vilja halda stˇrveldunum frß sÚr, er haft eftir Birgi, en hann segir jafnframt a­ ■eir sÚu jafnframt "fullir a­dßunar ß okkur fyrir ■ß framstaksemi og hugmyndaau­gi sem ■eim finnst vi­ sřna vi­ fiskvei­ar, vinnslu og marka­s÷flun."

 

Birgir r÷ksty­ur Ý greinnini ßstŠ­ur ■ess a­ hann er ■vÝ fylgjandi a­ ═slendingar hefi ■rˇunarsamvinnu ß GrŠnh÷f­aeyjum. "Jß, mÚr finnst alveg sjßlfsagt a­ leggja li­. Ůarna er um a­ rŠ­a sÚrgrein og a­sto­ frß okkur liggur ■vÝ beint vi­.... Ínnur r÷k eru ■au a­ Port˙galar hafa ■arna hagsmuna a­ gŠta sem fyrrri nřlendu■jˇ­ og fylgjast vell me­. Ůeir mundu ■vÝ sennilega fßanlegir til a­ kaupa meira af salfiski frß okkur, ßn ■ess a­ ■r÷ngva okkur til a­ kaupa af ■eim fleiri togara, ef slÝk hjßlp kŠmi frß okkur til Capˇ Verde. Auk ■ess sem vi­ gŠtum hugsanlega fengi­ me­ gˇ­um kj÷rum lßnsfÚ frß erlendum bankastofnunum, sem vinna a­ a­sto­ vi­ ■rˇunarl÷ndin. Vi­ ■etta mß bŠta a­ vi­ h÷fum or­i­ okkur til skammar ß undanf÷rnum ßrum hva­ ■rˇunarhjßlp snertir, sem kunnugt er.... Eftir a­ hafa skipst ß sendinefndum og gefi­ Ý skyn a­ vi­ sÚum rei­ub˙nir a­ hjßlpa, ... sÚ Úg raunar ekki a­ vi­ getum dregi­ okkur Ý hlÚ. ═b˙ar GrŠnh÷f­aeyja hafa seti­ af sÚr tŠkifŠri til a­ leita hjßlpar annars sta­ar, a­ ■eir ■eir hafa mŠnt ß okkur. ╔g sÚ ekki hvernig vi­ getum brug­ist n˙na."

 

Ůrenns konar a­sto­

┴rni Benediktsson var Ý vi­tali Ý VÝsi eftir fer­alagi­ til GrŠnh÷f­aeyja sumari­ 1979. "Ůetta er fyrsta ■jˇ­in, sem beinlÝnis bi­ur okkur um a­sto­ ß ■ennan hßtt, og okkur sem fˇrum til Cap Verde, yr­i ekki sßrsaukalaust, ef ß daginn kŠmi, a­ ■etta traust hef­i ekki ßtt rÚtt ß sÚr." Hann sß a­sto­ina fyrir sÚr me­ ■rennum hŠtti: "═ fyrsta lagi a­ senda fiskiskip me­ 3ja manna ßh÷fn me­ vei­arfŠrum til hringnˇta- og togvei­a og humargildrur. Ůessi bßtur ver­i sÝ­an skilinn eftir, ef vei­arnar heppnast. ═ ÷­ru lagi ver­i rß­nar st˙lkur frß Cap Verde Ý fiski­na­ hÚrna til a­ komast Ý snertingu vi­ sem flesta ■Štti fiskvinnslu, og Ý ■ri­ja lagi rß­i s÷lusamt÷k sjßvar˙tvegsins til sÝn menn Ý starfs■jßlfun Ý s÷lumennsku og gŠ­aeftirliti, sem sÚ langt ß eftir tÝmanum Ý Cap Verde." (VÝsir, 15. oktˇber 1979, bls. 12.)

 

Fjßrskortur

Augljˇst er a­ ┴rni hefur ßhyggjur af ■vÝ a­ fjßrmunir til ■rˇunarsamvinnu vi­ GrŠnh÷f­aeyjar fßist ekki en hugmyndir eru um a­ stu­ningurinn feli Ý sÚr 160 milljˇna krˇna framlag ßri­ 1980. Ëlafur Bj÷rnsson prˇfessor og stjˇrnarforma­ur A­sto­arinnar sta­festir Ý Helgarpˇstinum Ý nˇvember 1979 a­ ßhyggjur ┴rna er ekki ßstŠ­ulausar. "StŠrsta nřja verkefni okkar er a­sto­ vi­ fiskvei­ar vi­ Cape Verdeeyjar, en ■a­ hefur ekki veri­ teki­ inn Ý fjßrlagafrumvarpi­ enn■ß. Vi­ teljum Šskilegt, a­ ■ar ver­i okkur ekki settur stˇllinn fyrir dyrnar. Stjˇrnv÷ld ß Cap Verde gera sÚr miklar vonir um ■etta verkefni, ■ˇtt vi­ h÷fum frß upphafi gert ■ann fyrirvara, a­ a­sto­ ver­i a­eins veitt a­ vi­ fßum fÚ ß fjßrl÷gum. Ůß mß kannski segja a­ ■a­ sÚ afsakanlegt, a­ ■ingi­ sam■ykki ekki till÷gur ■ar sem ekki liggja fyrir nßkvŠmar ߊtlanir. En hÚr eru fyrir hendi nßkvŠmar ߊtlanir, og ■a­ stendur algj÷rlega ß fjßrveitingavaldinu," segir Ëlafur Bj÷rnsson.

 

Bj÷rn Ůorsteinson "lausrß­inn starfsma­ur A­sto­ar ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin" eins og hann er kynntur Ý s÷mu Helgarpˇstsgrein segir. "... vi­ h÷fum ekkert fengi­ til ■essa verkefnis enn■ß, og Úg fŠ ekki sÚ­ anna­ en hei­arlegast vŠri a­ senda yfirv÷ldum Cap Verde brÚf, ■ar sem ■eim yr­i vinsamlegast skřrt frß ■vÝ a­, a­ ■vÝ mi­ur geti ekkert or­i­ af ■essu."

 

Framhald Ý nŠstu viku. -Gsal

facebook 

UM VEFT═MARITIđ

 

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

ISSN 1670-810