Barnaheill
logo
VeftÝmarit um
■rˇunarmßl
gunnisal
5. ßrg. 145. tbl.
11. jan˙ar 2012
VÝ­tŠkur stu­ningur Ý Evrˇpu vi­ ■rˇunarsamvinnu ■rßtt fyrir efnahags-■rengingar - yfir 90% me­al sex ■jˇ­a

 

Ůrßtt fyrir efnahagserfi­leika Ý Evrˇpu sřnir nř vi­amikil sko­anak÷nnun me­al Ýb˙a Evrˇpu a­ mikill meirihluti (85%) Ýb˙anna telur ■rˇunarsamvinnu mikilvŠga. "Mj÷g mikilvŠga" segja 36% og 49% segja hana "nokku­ mikilvŠga". Ůetta eru ni­urst÷­ur ˙r k÷nnun sem ger­ var sÝ­la hausts ß nřli­nu ßri og birtust sk÷mmu fyrir ßramˇt. Ůegar sko­a­ar eru ni­urst÷­ur sambŠrilegrar k÷nnunar frß ßrinu ß­ur kemur ß daginn a­ stu­ningur vi­ ■rˇunarsamvinnu Ý Evrˇpu fer lÝtillega dvÝnandi e­a um 4% ß heildina liti­, ˙r 89% Ý 85%, en prˇsentutalan lŠkkar mest hjß ■eim hˇpi sem telur ■rˇunarsamvinnu "mj÷g mikilvŠga" - e­a um 9% milli ßra, ˙r 45% ßri­ 2010 Ý 36% ßri­ 2011.

 

ESB
┴ myndinni vÝsar ytri hringurinn til nřju k÷nnunarinnar en innri hringurinn sřnir ni­urst÷­una fyrir r˙mu ßri.

K÷nnunin var unnin af Eurbarometer og fˇlst Ý vi­t÷lum vi­ um ■rjßtÝu ■˙sund einstaklinga fimmtßn ßra og eldri Ý 27 a­ildarrÝkjum Evrˇpusambandsins. Vi­t÷lin voru tekin Ý september.

 

Stu­ningur vi­ ■rˇunarsamvinnu er eins og vŠnta mß misjafn milli ■jˇ­a. Yfir nÝu af hverjum sty­ja ■rˇunarsamvinnu Ý sex rÝkjum ESB, SvÝ■jˇ­, ß Křpur, Ý Pˇllandi, Ý L˙xemborg, Ůřskalandi og Finnlandi. Stu­ningurinn dvÝnar mest hjß ■jˇ­um sem eru Ý mestri kreppu, Grikkjum og ═rum.

 

Me­al Evrˇpusambands-■jˇ­a ■ar sem margir telja ■rˇunarsamvinnu "nokku­ mikilvŠga" er stu­ningurinn vi­ mßlaflokkinn einna minnstur. Ůetta ß til dŠmis vi­ um Port˙gal (62%), Pˇlland (60%), ═talÝu (59%) og TÚkkland (59%). Frˇ­legt er lÝka a­ sko­a hlutfall ■eirra sem segja a­ ■rˇunarsamvinna sÚ alls ekki mikilvŠg en ■a­ svar gefa t.d. a­eins 3% SvÝa en aftur eru tilt÷lulega hßar prˇsentut÷lur Ý ■remur austur EvrˇpurÝkjum, SlˇvenÝa (28%), Eistland (24%) og Ungverjaland (24%).

 

Sj÷ af hverjum nefna AfrÝku sunnan Sahara sem ■ann heimshluta sem ■urfi mest ß ■rˇunarsamvinnu a­ halda Ý barßttunni gegn fßtŠkt. Mi­austurl÷nd og nor­anver­ AfrÝku voru nefnd af 33 prˇsentum.

 

K÷nnunin var ger­ fyrir Evrˇpusambandi­ sem er stŠrsti veitandi ■rˇunara­sto­ar Ý heiminum en ESB ßsamt a­ildarrÝkjum ■ess veittu 53.8 milljar­a evra ßri­ 2010 til ■rˇunarmßla e­a r˙mlega helming ■ess fjßr sem rann til mßlaflokksins Ý heild.

 

SambŠrileg k÷nnun hefur ekki veri­ ger­ hÚr ß landi Ý meira en ßratug.

 

FrÚttatilkynning

-

Skřrsla um k÷nnunina (pdf)

 
gunnisal
Ung Ovahimba kona fŠr sÚr sopa af heilnŠmu vatni. Ljˇsmynd: gunnisal

Ni­urst÷­ur Ýslenskrar rannsˇknar ß vatnsverkefni ŮSS═ Ý ■ßgu

Himba Ý NamibÝu kynntar ß vatnsrß­stefnu Ý ┌ganda:

Gera ■arf samfÚl÷gunum kleift a­ lŠra hvert af ÷­ru

 

"┴ sÝ­ustu ßrum hefur umrŠ­a vatnsmßl Ý ■rˇunarl÷ndum or­i­ sÝfellt meira ßberandi, en a­gangur a­ heilsusamlegu vatni til neyslu og hreinlŠtismßla er talinn tengjast beint e­a ˇbeint ÷llum ■˙saldarmarkmi­um Sameinu­u ■jˇ­anna. Tali­ a­ upp undir ■ri­jungur ■essara markmi­a velti ß a­gangi a­ heilnŠmu vatni. DŠmi um slÝkt er sß tÝmi sem tekur a­ nß Ý vatn, mikilvŠgi vatns fyrir menntun st˙lkna, lei­um til a­ draga ˙r fßtŠkt og ÷rva efnahags■rˇun. Tengsl vatns vi­ hungur og sj˙kdˇma er einnig mikilvŠgt Ý ■essu samhengi, en Sameinu­u ■jˇ­irnar telja a­ sj˙kdˇmar sem berast me­ vatni valdi dau­a 1,5 milljˇna barna ß ßri hverju."

 

Ůetta segir Erla HlÝn Hjßlmarsdˇttir doktorsnemi sem sˇtti fyrir sk÷mmu al■jˇ­lega rß­stefnu um vatnsmßl Ý dreifbřli ■rˇunarlanda sem haldin var Ý h÷fu­borg ┌ganda, Kampala. Rß­stefnan var haldin ß vegum Rural Water Supply Network, RWSW, sem er samstarfshˇpur um vatnsmßl Ý dreifbřli ■rˇunarlanda.

 

Erla HlÝn kynnti ß rß­stefnunni ni­urst÷­ur rannsˇknar ß verkefni Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý Kunene hÚra­i Ý NamibÝu sem nota­ var sem raundŠmi fyrir notkun sˇlarorku til a­ keyra vatnspumpur. Rannsˇknin stˇ­ yfir frß 2008 til 2010, en frß 2007 hefur ŮSS═ byggt 39 vatnsbˇl fyrir Ovahimba fˇlki­ sem břr ß ■essum slˇ­um. Ovahimba fˇlki­, sem Ý daglegu tali eru kalla­ir Himbar, eru hir­ingjar sem fŠra sig milli svŠ­a Ý leit a­ vatni og beitarl÷ndum. A­stŠ­ur eru nokku­ sÚrstakar ß ■essum slˇ­um, ■ar sem svŠ­i­ er ßkaflega ■urrt, erfitt yfirfer­ar og mj÷g dreifbřlt. Ni­urst÷­ur rannsˇknarinnar nřtast ■vÝ ÷­ru fremur ß ja­arsvŠ­um ■ar sem a­stŠ­ur eru svipa­ar, t.d. fyrir hir­ingja ß Sahel svŠ­inu.

 

Til a­ tryggja velgengni verkefna ■ar sem notast er vi­ sˇlarorku, var Ý ni­urst÷­um lagt til a­ notast yr­i vi­ sveigjanlega nßlgun vi­ a­ reka vatnsveitur, l÷g­ ßhersla ß mikilvŠgi ■ess a­ vi­halda fÚlagslegri uppbyggingu jafnt sem vatnsveitunum sjßlfum, og a­ gera samfÚl÷gum kleift a­ lŠra hvert af ÷­ru. Jafnframt er nau­synlegt a­ leita lausna sem sni­nar eru a­ ■÷rfum samfÚlaga og umhverfinu hverju sinni, Ý sta­ ■ess a­ yfirfŠra lausnir Ý heild sinni frß einu svŠ­i til annars.

 

Erla HlÝn segir Ý grein, sem h˙n skrifa­i sÚrstaklega fyrir VeftÝmariti­, a­ fˇlk Ý dreifbřli sÚ sÚrstaklega vi­kvŠmur hˇpur, en 80% ■eirra sem ekki hafa a­gang a­ heilnŠmu drykkjarvatni, b˙a Ý dreifbřli, sem samsvarar 780 milljˇn manns Ý heiminum ÷llum. "┴standi­ er sÚrstaklega alvarlegt Ý AfrÝku sunnan Sahara og miki­ ßtak ■arf til a­ auka ßrangur Ý ■eim heimshluta. ┴samt ■vÝ a­ auka stu­ning, er sÚrstaklega mikilvŠgt a­ nřta ■a­ fjßrmagn sem ■egar fer til geirans ß sem skynsamlegastan hßtt og leita eftir nřjum lei­um til a­ auka skilvirkni og tryggja sjßlfbŠrni verkefna. Samstarfsvettvangur RWSN er ■vÝ ßkaflega mikilvŠgur til a­ gera ■eim a­ilum sem starfa innan geirans kleift a­ lŠra af ■vÝ sem vel er gert, en jafnframt a­laga lausnir a­ sta­bundnum a­stŠ­um."

 

ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ Al■jˇ­a Orkumßlastofnunin hÚlt mßlstofu Ý tengslum vi­ rß­stefnuna Ý ┌ganda og ■ar kynnti Erla HlÝn einnig rannsˇkn sÝna.

 

Grein Erlu HlÝnar Hjßlmarsdˇttur: Sj÷tta al■jˇ­lega rß­stefna samstarfsa­ila um vatnsmßl Ý dreifbřli ■rˇunarlanda

 

6. heimsstefna vatnsmßla

-

A­rar rannsˇknir:

Sahel-svŠ­i­

Syanga hÚra­i­ Ý Nepal

Maasai samfÚlagi­ Ý KenÝa

Edja hÚra­i­ Ý E■ݡpÝu

 Vilja loka skattaskjˇlum og berjast gegn ˇl÷glegum fjßrmagnsflutningum

- nřjar ßherslur nřrrar rÝkisstjˇrnar Ý Danm÷rku Ý ■rˇunarmßlum

 

Ůrˇunarsamvinna ß ekki a­ sn˙ast um gˇ­vild heldur a­ a­sto­a ■rˇunarrÝki vi­ a­ innheimta ■ann skatt sem ■eim ber, segir Politiken Ý Danm÷rku og vÝsar til nřrra stefnum÷rkunar stjˇrnvalda Ý mßlefnum ■rˇunarlanda. SamkvŠmt frÚttinni Štla Danir a­ lei­a barßttuna vi­ a­ loka skattaskjˇlum, finna lei­ir til a­ vinna gegn ˇl÷glegum flutningi fjßrmagns og stu­la a­ jafnrŠ­i Ý skattlagningu au­linda Ý fßtŠkustu rÝkjum heims.


Fram kemur Ý frÚtt Politiken a­ brřnt sÚ a­ grÝpa til a­ger­a ß ■essu svi­i ■vÝ ß hverju ßri hverfi 1.0000 milljar­ar dala frß ■rˇunarrÝkjunum vegna ˇl÷glegra fjßrmagnsflutninga. Ůessar hßu t÷lur eru sta­festar af hßlfu Global Financial Integrity og vi­urkenndar m.a. af Al■jˇ­abankanum og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­num. Politiken segir a­ ■etta ■ř­i a­ fyrir hvern einn dollar sem ■rˇunarrÝkin fß sem ■rˇunarfÚ hverfi tÝu dollarar Ý ˇl÷glegt ˙tstreymi fjßrmagns. Ef a­eins er liti­ til AfrÝkurÝkja kemur Ý ljˇs a­ frß ßrinu 1970 hafa horfi­ r˙mlega 900 milljar­ar dala sem er miklu hŠrri upphŠ­ en sem nemur ■rˇunara­sto­ til ßlfunnar.

 

Fj÷l■jˇ­leg fyrritŠki stunda ■essi ˇl÷glegu starfsemi er a­ mestu leyti, a­ s÷gn Politiken, me­ ■vÝ a­ ßstunda skattsvik og for­ast skattgrei­slur Ý fßtŠkustu rÝkjunum. Gegn ■essari ˇsvinnu Štla d÷nsk stjˇrnv÷ld a­ berjast.

-

Bistand b°r gň til skatteopkrŠvning /Politiken

-

Nřjar ßherslur Ý sŠnskra stjˇrnvalda

 

ESB
Teikning: LOUISE THRANE JENSEN
Danir lei­a samstarf Evrˇpu■jˇ­a Ý ■rˇunarsamvinnu

Nř stefna ß vord÷gum og nřjar ßherslur Ý barßttunni gegn fßtŠkt


Danir hafa teki­ vi­ forsŠti Ý Evrˇpusambandinu og ■a­ kemur ■vÝ Ý hlut ■eirra a­ střra nřrri evrˇpskri stefnum÷rkun ß svi­i ■rˇunarsamvinnu. ┴ vormßnu­um koma ■rˇunarmßlarß­herrar allra ESB landanna 27 saman til fundar Ý ■eim tilgangi a­ samrŠma evrˇpska stefnu Ý ■rˇunarmßlum og leggja til hli­ar ßherslur einstakra landa Ý mßlaflokknum.

 

Christian Friis Back rß­herra ■rˇunarmßla Ý d÷nsku rÝkisstjˇrninni kemur til me­ a­ lei­a ■essa stefnum÷rkun. HugmyndafrŠ­ingur h÷fundur samevrˇpskrar stefnu Ý mßlaflokknum er hins vegar Andris Piebalgs, ■rˇunarmßlastjˇri ESB, sem Ý oktˇber sÝ­astli­num birti till÷gur um breytta forgangsr÷­un sambandsins Ý barßttunni gegn fßtŠkt undir yfirskriftinni: Agenda for Change.

 

Ein ßherslubreytingin felst Ý ■vÝ a­ ■rˇunarfÚ frß ESB ß fyrst og fremst a­ fara til ■eirra ■jˇ­a ■ar sem ■÷rfin er brřnust - ■ar me­ tali­ til svokalla­ra ■rotrÝkja ■ar sem ˇ÷ld rÝkir eins og Ý SˇmalÝu og S˙dan. Me­ ■essari ßherslubreytingu ver­ur lÝka hŠtt a­ grei­a framl÷g innÝ rÝkissjˇ­i sem teljast ekki lengur Ý hˇpi ■eirra sßrafßtŠkustu eins og Su­ur-AfrÝka, KÝna, BrasilÝa og Indland. Ůessar ■jˇ­ir eru Ý ■eirri ■versagnarkenndu st÷­u a­ vera komnar Ý hˇp framlagsrÝkja sem leggja fram fjßrmuni Ý ■rˇunarsamvinnu en hafa jafnframt innan landamŠra sinna milljˇnir sßrafßtŠkra ■egna.

 

Af ÷­rum fyrirhugum ßherslubreytingum mß nefna a­ beingrei­slur inn Ý rÝkissjˇ­i ■rˇunarrÝkja ver­a skilyrtari en tÝ­kast hefur og a­eins reitt fram ■rˇunarfÚ ef vi­komandi stjˇrnv÷ld sřna vilja til ■ess a­ vinna a­ lř­rŠ­isumbˇtum, vi­hafa gˇ­a stjˇrnsřslu og vir­a mannrÚttindi.

-

Nßnar ß bls. 20-21 Ý Udvikling - tÝmariti DANIDA um ■rˇunarmßl

-

Annual Report 2011/EuropeAid

 

 
SJH
Helgi Seljan rŠ­ir vi­ Stefßn Jˇn Hafstein Ý Kastljˇsi.
Stefßn Jˇn Hafstein segir frß starfsemi ŮSS═ Ý fj÷lmi­lum... og řmsu fleiru

 

Stefßn Jˇn Hafstein umdŠmisstjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands dvaldi hÚr ß landi um jˇl og ßramˇt. Hann rŠddi starfsemi ŮSS═ Ý MalavÝ Ý vi­t÷lum bŠ­i Ý Kastljˇsi Sjˇnvarpsins og Ý ■Šttinum SamfÚlagi­ Ý nŠrmynd ß Rßs 1.

 

Smelli­ ß myndina til a­ sjß vi­tali­ vi­ Helga Seljan Ý Kastljˇsinu og smelli­ ß krŠkjuna hÚr fyrir ne­an til a­ hlusta ß vi­tal Gu­r˙nar Gunnarsdˇttur vi­ Stefßn Jˇn ß Rßs 1.

 

SamfÚlagi­ Ý nŠrmynd 

 ┴kall um auki­ fÚ til Su­ur-S˙dan
SouthSudan

Sameinu­u ■jˇ­irnar hvetja al■jˇ­asamfÚlagi­ til a­ breg­ast ■egar vi­ og veita fjßrhagslegan stu­ning vi­ flˇttafˇlk Ý Su­ur-S˙dan. Antonio Guterres yfirma­ur Flˇttamannastofnunar SŮ segir vanda flˇttafˇlks ˇheyrilegan og a­ ■˙sundir Ýb˙a hafa fl˙i­ heimili sÝn vegna strÝ­sßtaka Ý landinu milli Šttbßlka.

 
-
-
-
K R Ă K J U R
 
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

-

Viltu vinna vi­ hjßlparst÷rf erlendis? 

Rau­i kross ═slands auglřsir eftir umsˇknum ß sendifulltr˙anßmskei­ sem haldi­ ver­ur vikuna 18. - 23. mars 2012. Ůßtttaka ß sendifulltr˙anßmskei­i er forsenda ■ess a­ fß starf ß vegum Rau­a kross ═slands ß al■jˇ­avettvangi.

Ůßttt÷kuskilyr­i eru m.a. fagmenntun og minnst ■riggja til ­mm ßra starfsreynsla Ý vi­komandi fagi eftir nßm.

-

Nßnar

  Fjßrskortur stefnir framtÝ­ barna ß HaÝtÝ Ý hŠttu

Samt÷kin Save The Children hvetja al■jˇ­asamfÚlagi­ til a­ standa vi­ skuldbindingar sÝnar vi­ uppbyggingarstarfi­ ß HaÝtÝ og auka langtÝmaskuldbindingar. "Ůannig mß byggja ß ■eim mikla ßrangri sem nß­st hefur frß ■vÝ jar­skjßlftinn var­ og efla umfang a­ger­a Ý barßttunni vi­ kˇleru, sem enn vofir yfir eyjarskeggjum," segir Ý frÚtt ß vef Barnaheilla, Save The Childfren ß ═slandi. Ůar segir ennfremur: 

┴ ■eim tveimur ßrum, sem li­in eru frß jar­skjßlftanum, hafa Barnaheill - Save the Children hjßlpa­ 1,2 milljˇnum manna Ý gegnum heilsugŠslust÷­var og mi­st÷­var me­fer­a vi­ kˇleru. 40 ■˙sund manns fengu a­gang a­ hreinu vatni fyrir atbeina samtakanna og starf ■eirra vi­ uppbyggingu skˇla, ■ar ß me­al byggingu ß 229 kennslustofum og ■jßlfun rÝflega 1200 kennara, hefur gert 30 ■˙sund b÷rnum kleift a­ sŠkja skˇla. Fyrir m÷rg barnanna, er ■a­ upphafi­ ß skˇlag÷ngu ■eirra. Ůß hafa 3500 fj÷lskyldur fengi­ miklivŠgan fjßrstu­ning til a­ kaupa matvŠli, hreint vatn og a­ra nau­synjav÷ru.

-

FrÚtt Barnaheilla - Save the Children ß ═slandi

-

HaÝtÝ: Tv÷ ßr frß jar­skjßlftanum mikla/ SOS barna■orpin ß ═slandi

-

Thousands without shelter in Haiti 2 years after earthquake/ UN

-

Haiti still suffering 2 years after earthquake/ SFGate

 Geitur og hŠnur vinsŠlar jˇlagjafir
 

Mikil aukning var ß s÷lu gjafabrÚfa Hjßlparstarfs kirkjunnar ß gjofsemgefur.is  um sÝ­ustu jˇl e­a um 50% fleiri pantanir en ßri­ ß­ur. HŠgt er a­ kaupa yfir 30 mismunandi gjafabrÚf frß sparhlˇ­um ß 1.300 krˇnur upp Ý brunn ß 150.000 krˇnur.Geitur og hŠnur eru vinsŠlastar, 518 geitur og 607 hŠnur seldust fyrir sÝ­ustu jˇn en vatn er einnig mj÷g vinsŠlt og einnig a­ frelsa b÷rn ß Indlandi ˙r skuldaßnau­.

Nßnar

  Ůurrkar draga ˙r hagvexti Ý MalavÝ og MˇsambÝk
 

ËlÝklegt er a­ hagvaxtarspßr Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins fyrir MalavÝ og MˇsambÝk rŠtist s÷kum ■urrka Ý sunnanver­ri AfrÝku, a­ ■vÝ er fram kemur Ý frÚtt Bloomberg frÚttaveitunnar. Bß­ar ■jˇ­irnar eiga miki­ undir gˇ­ri vŠtutÝ­ ■vÝ landb˙na­ur er undirsta­a fŠ­u÷ryggis. Minni ˙rkoma yfir regntÝmann gŠti lÝka hŠkka­ ver­ ß landb˙na­arv÷rum.

Nßnar 

Ver­launaljˇsmynd ß EDD Ý Pˇllandi:

 

EDD
Ljˇsmynd: Sokol

ŮrˇunarfrŠ­sludagar Evrˇpu - European Development Days - eru haldnir ßr hvert Ý einhverri borg EvrˇpusambandsrÝkis. A­ ■essi sinni voru frŠ­sludagarnir haldnir Ý Varsjß Ý Pˇllandi dagana 15. og 16. desember sÝ­astli­inn en sem kunnugt er fˇru Pˇlverjar me­ forsŠti ESB sÝ­ari hluta nřli­ins ßrs. Yfirskrift EDD a­ ■essu sinni var "Ůrˇun og lř­rŠ­i". Me­al atri­a ß dagsrkß frŠ­sludaganna var ljˇsmyndakeppni ■ar sem myndin hÚr a­ ofan hlaut efsta sŠti.

 

Nßnari upplřsingar um EDD og dagskrßratri­i mß finna hÚr..

 

Glefsur ˙r s÷gu Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu - IX. hluti

 

Fyrstu tvÝhli­a ■rˇunarverkefnin Ý TansanÝu, KenÝa og MˇsambÝk

 

19. j˙nÝ
Yfirskrift greinar Ëlafs Bj÷rnssonar Ý tÝmariti­ 19. j˙nÝ 1975.

Fjßrsvelti og a­st÷­uleysi einkenndu starf A­sto­ar ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin ■au tÝu ßr sem stofnunin starfa­i. H˙n var - eins og raki­ var Ý VeftÝmaritinu ß sÝ­asta ßri - stofnu­ ßri­ 1971 og starfa­i til ßrsins 1981 ■egar Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands tˇk til starfa. A­sto­in, eins og h˙n var oftast nefnd, var ß hrakhˇlum me­ h˙snŠ­i ß starfstÝma sÝnum og haf­i a­eins starfsmann Ý hlutastarfi hÚr heima, Bj÷rn Ůorsteinsson, sem sÝ­ar var­ bŠjarritari Ý Kˇpavogi. Ůegar ß ßrunum 1972 til 1974 tˇk A­sto­in ■ßtt Ý ■vÝ, Ý samrß­i vi­ utanrÝkisrß­uneyti­, a­ kosta dv÷l Ýslenskra skipstjˇrnarmanna Ý Indlandi ■ar sem ■eir lei­beindu heimam÷nnum vi­ fiskvei­ar. En hver voru fyrstu og helstu verkefni A­sto­arinnar Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu og hvar?

 

ŮvÝ svarar Bj÷rn Dagbjartsson sem sÝ­ar var­ framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands og vÝsar til a­ildar ═slands ßri­ 1973 a­ svok÷llu­um Oslˇarsamningi frß 1968. Bj÷rn skrifar:

 

"Mest af ■vÝ fÚ sem veitt var til "A­sto­ar ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin" fram til ßrsins 1980 fˇr Ý ■a­ a­ grei­a framlag ═slands til norrŠnna samstarfsverkefna. Samstarfi­ var mj÷g nßi­. Verkefni voru ■annig uppbygg­ a­ eitt Nor­urlandanna haf­i yfirumsjˇn og stjˇrn ■ess me­ h÷ndum. St÷­ur voru auglřstar ß ÷llum Nor­url÷ndunum og reynt a­ sjß til ■ess a­ v÷rur og ■jˇnusta sem til ■yrfti vŠri keypt Ý ■vÝ norrŠna landi sem hagkvŠmast var. Framl÷g runnu ÷ll Ý einn pott samkvŠmt norrŠna deililyklingum (fordelingsn°glen) ■ar sem ═sland grei­ir 1%. Stjˇrn verkefnisins ger­i svo grein fyrir fjßrßlunum, bŠ­i ߊtla­ri fjßr■÷rf samkvŠmt framkvŠmdaߊtlun, sem og notkun fjßr og framgangi verkefna.

 

┴ ■essum ßrum tˇk ═sland ■ßtt Ý uppbyggingu samvinnureksturs Ý TansanÝu og Kenřa og stˇrum landb˙na­arverkefnum Ý TansanÝu og MˇsambÝk. Margir ═slendingar voru rß­nir til ■essara verkefna og ═sland tˇk ■ßtt Ý a­ undirb˙a og fylgjast me­ verkefnum Ý gegnum sÚrstakar nefndir og rß­ sem til ■essa voru sett ß stofn." (FrÚttabrÚf um ■rˇunarmßl, 1999; 14 (2), bls. 3-4).

 

═ grein Ëlafs Bj÷rnssonar formanns stjˇrnar A­sto­arinnar Ý tÝmaritinu 19. j˙nÝ sem ˙t kom 1975 gerir hann nßnar grein fyrir ■essum fyrstu ■remur samnorrŠnu verkefnum sem ═sland sß a­ild a­ Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu, ■.e. svok÷llu­ samvinnuverkefni Ý KenÝa og TansanÝu, og landb˙na­arverkefni Ý TansanÝu. Verkefni­ Ý MˇsambÝk kemur til s÷gunnar sÝ­ar. "Samvinnuverkefnin felast Ý lei­beiningum um rekstur fyrirtŠkja me­ samvinnusni­i. Er ■ar um a­ rŠ­a fyrirtŠki ß svi­i v÷rudreifingar, framlei­slu, lßnastarfsemi og fleira. Allmargir rß­unautar eru starfandi Ý bß­um l÷ndunum og veita me­al annars lei­beiningar um rekstur fyrirtŠkjanna, reikningshald og samvinnufrŠ­slu. Landb˙na­arverkefni­ Ý TanzanÝu felst hins vegar Ý ■vÝ a­ Nor­url÷ndin reka sameiginlega stofnun, sem veitir řmis konar frŠ­slu um jar­rŠkt og kvikfjßrrŠkt og rekur auk ■ess vÝ­tŠka tilraunastarfsemi Ý řmsum greinum landb˙na­ar, sem rekinn er Ý TanzanÝu. N˙ eru alls starfandi nÝu ═slendingar sem rß­unautar vi­ ■essi verkefni Ý ■essum tveimur AfrÝkurÝkjum. Starfa ■eir allir vi­ samvinnuverkefnin Ý Kenyu og TanzanÝu. Tveir eru a­ st÷rfum Ý TanzanÝu, ■eir Baldur Ëskarsson og Gunnar Ingvarsson. ═ Kenyu eru starfandi sj÷ rß­unautar, ■eir Haukur Ůorgilsson, Jˇhannes Jensson, Ëlafur Ottˇsson, Ëskar Ëskarsson, Sigf˙s Gunnarsson, Sigurlinni Sigurlinnason og Steinar H÷skuldsson."

 

═ fyrsta t÷lubla­i FrÚttabrÚfs A­sto­arinnar frß jan˙ar 1977 eru upplřsingar um fyrirhuga­ verkefni Ý MˇsambÝk. Ůar segir: "═ nokkurn tÝma hafa umrŠ­ur um a­ stofna til fleiri samnorrŠnna verkefna en Ý TanzanÝu og Kenya veri­ ofarlega ß baugi ß formannarß­stefnum norrŠnu ■rˇunarlandastofnananna. Hefur einkum komi­ til ßlita a­ veita Mosambique a­sto­ ß lÝkum grundvelli og gert er Ý Kenya og TanzanÝu. ═slendingar hafa ekki geta­ teki­ jßkvŠ­a afst÷­u til ■essa mßls ■ar e­ fjßrmagn til slÝks verkefnis yr­i a­ fß hjß fjßrveitingavaldinu, en til ■essa hefur ekki fengist meira en svo a­ hŠgt hefur veir­ a­ standa vi­ skuldbindingar ■Šr sem ═slendingar tˇku ß sig vegna verkefnanna Ý Kenya og TazanÝu."

 

Meira eftir viku. -Gsal

 
facebook
VeftÝmariti­ er ß FACEBOOK

UM VEFT═MARITIđ

 

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

ISSN 1670-810