logo
VeftÝmarit um
■rˇunarmßl
gunnisal
4. ßrg. 139. tbl.
23. nˇvember 2011
Hluti af samantekt um verkefni├░.
Hluti af samantekt um verkefni­.
 

Nřtt verkefni Ý ┌ganda:

Kynbundin ßhrif lofslagsbreytinga

 

"Loftslagsbreytingar  hafa mest ßhrif ß ■ß sem fßtŠkastir eru. Vegna ■ess a­ stˇr meirihluti ■eirra sem eru fßtŠkir eru konur ■arf a­ taka sÚrstakt tillit til ■arfa ■eirra ■egar kemur a­ a­l÷gun a­ breyttum a­stŠ­um sem tilkomnar eru vegna loftslagsbreytinga," segir MarÝa Nandago, yfirverkefnisfulltr˙i hjß Ůrˇunar-samvinnustofnun Ý ┌ganda. Ůar hefur veri­ komi­ ß fˇt nřju samstarfsverkefni vi­ innlend stjˇrnv÷ld Ý samvinnu vi­ Noreg og Danm÷rku, sem Štla­ er a­ auka ■ekkingu ß kynbundnum ßhrifum loftslagsbreytinga Ý ┌ganda og getu til stefnumˇtunar sem tekur tillit til ■essa.

 

Fyrstu tveimur stigum verkefnisins er ■egar loki­. Ůa­ fyrra fˇl Ý sÚr rannsˇkn ß kynbundnum ßhrifum loftslagsbreytinga Ý ┌ganda, sem framkvŠmd var af JafnrÚttis- og kynjafrŠ­iskˇla Makarere Hßskˇla Ý ┌ganda Ý samvinnu vi­ innlend stjˇrnv÷ld. ═ ■vÝ seinna var sendinefnd ┌ganda til 17. Lofslagsrß­stefnu Sameinu­u Ůjˇ­anna (COP-17), ßsamt řmsum rß­am÷nnum, bo­i­ ß fund ■ar ni­urst÷­ur rannsˇknarinnar voru kynntar.

 

Fundurinn var gÝfurlega vel sˇttur, en ■ar var me­al frummŠlenda Rajendra Pachauri sem tˇk vi­ Fri­arver­launum Nˇbels fyrir h÷nd millirÝkjanefndar Sameinu­u ■jˇ­anna um loftslagsbreytingar ßri­ 2007 og MarÝa Mutagamba vatns- og umhverfismßlarß­herra ┌ganda. Einnig voru ß fundinum fj÷ldi ■ingmanna, ßsamt fulltr˙um rß­uneyta og opinberra stofnana, frjßlsra fÚlagasamtaka, hßskˇlasamfÚlagsins og einkageirans.

 

Ni­urst÷­urnar rannsˇknarinnar, sem kynntar voru ß fundinum, eru marg■Šttar. A­ s÷gn MarÝu var rannsˇkninni Štla­ a­ gera ˙gandÝsku sendinefndinni kleift og hvetja hana til a­ mˇta sÚr skřra afst÷­u til kynbundinna ßhrifa loftslagsbreytinga fyrir COP-17 fundinn. L÷g­ ßhersla ß a­ kynna skřrar rß­leggingar sem rannsˇknin haf­i sřnt fram ß a­ gŠtu haft mikil og jßkvŠ­ ßhrif ß st÷­u og velfer­ fßtŠkra kvenna. "A­gangur a­ vatni og eldivi­ er sÚrstaklega mikilvŠgur vegna ■ess a­ loftslagsbreytingar hafa or­i­ til ■ess a­ konur ■urfa n˙ a­ ganga mun lengri vegalengdir til ■ess a­ sŠkja vatn og eldivi­ fyrir fj÷lskylduna. Ůessi ßhrif eru sÚrstaklega alvarleg ■egar konur eru vannŠr­ar." A­gangur a­ landi og au­lindum og stu­ningur vi­ sameiginlega ßkvar­anat÷ku ß heimilum voru a­rir mikilvŠgir ■Šttir. A­ auki kom skřrt fram a­ mikil ■÷rf er ß a­ mennta stefnumˇtendur, sveitastjˇrnir og a­ra um nau­syn ■ess a­ teki­ sÚ tillit til kynbundinna ßhrifa loftslagsbreytinga vi­ stefnumˇtun og ger­ a­ger­aߊtlana vegna loftslagsbreytinga.

 

NŠstu skref verkefnisins sn˙a annars vegar a­ ■vÝ a­ halda rß­stefnu ■ar sem ni­urst÷­um COP-17 fundarins sem sn˙a a­ jafnrÚtti ver­ur komi­ ß framfŠri og hins vegar a­ ■vÝ a­ auka getu lykila­ila. Undirb˙ningur hefur ■egar hafist fyrir mˇtun nßmsefnis fyrir nßmskei­ sem haldi­ ver­ur ß fyrri hluta nŠsta ßrs. SÚrstakur undirb˙ningshˇpur hefur veri­ skipa­ur, en Ý honum sitja fulltr˙ar frß Vatns- og Umhverfismßlarß­uneytinu, Kynja-, Vinnu- og FÚlagsmßlarß­uneytinu, samvinnuhˇpi Noregs, Danmerkur og ═slands, og sÚrfrŠ­ingar frß Al■jˇ­legum jafnrÚttisskˇla Hßskˇla ═slands. ═slensku sÚrfrŠ­ingarnir koma til ┌ganda Ý nŠstu viku, og fß ■ß tŠkifŠri til ■ess a­ kynna sÚr a­stŠ­ur og safna g÷gnum, jafnframt ■vÝ a­ byrja a­ ■rˇa nßmsefni fyrir nßmskei­i­.  -PK, Kampala

 

Busan 

Markmi­ Busan fundarins a­ auka skilvirkni og tryggja betri ßrangur Ý ■rˇunarstarfi

 

═ nŠstu viku hefst al■jˇ­leg rß­stefna me­ ÷llum helstu yfirm÷nnum ■rˇunarsamvinnu Ý heiminum. Ůar ver­ur tekist ß vi­ lykilspurningar um skilvirkni og ßrangur Ý ■rˇunarstarfi. Ůessi fjˇr­a stˇra rß­stefna OECD ver­ur haldin Ý Busan Ý Su­ur-Kˇreru og reikna­ er me­ um tv÷ ■˙sund og fimm hundru­ ■ßttakendum, me­al annarra Hillary Rodham Clinton utanrÝkisrß­herra BandarÝkjanna, Ban ki-Moon framkvŠmdastjˇra Sameinu­­u ■jˇ­anna og Lee Myung-Bak forseta Su­ur-Kˇreu.

                    

Markmi­ rß­stefnunnar er a­ setja fram till÷gur um aukna skilvirkni Ý ■rˇunarstarfi og tryggja a­ ■rˇunarfÚ nřtist Ý barßttunni gegn fßtŠkt, m.a. me­ tillilti til ■˙saldarmarkmi­anna. ParÝsaryfirlřsingin frß 2005 ver­ur Ý brennidepli, kostir hennar og gallar, og frÚttaskřrendur telja a­ nřtt "lÝkan" a­ ßrangursrÝku ■rˇunarstarfi ver­i sam■ykkt ß fundinum.

 

Fjˇr­u dr÷g a­ yfirlřsingu fundarins liggja n˙ fyrir en rß­stefnan hefst ■ri­judaginn 29. nˇvember og lřkur 1. desember.

 

Busan: Key Documents

 

Plans to end global poverty, eftir Liz Ford/ The Guardian

 

The Source of Innovation, eftir Brian Atwood

 

Sameiginleg yfirlřsing um ■rˇunarmßl frß Obama BandarÝkjaforseta og David Cameroon forsŠtisrß­herra Breta: US - UK Partnership for Global Development

 

Yes, the Paris declaration on aid has problems but it's still the best we have, eftir Jonathan Glennie/ The Guardian

 

Busan Beckons With New Promise - vi­tal Sanjay Suri vi­ BRIAN ATWOOD, yfirmann DAC, ■rˇunarsamvinnunefndar OECD/ IPS

 

Just in Time for Busan: New Measures of Aid Effectiveness, eftir Nancy Birdsall /Huffington Post

 

Major global gathering set to tackle aid effectiveness this month/ The International

 

Aid Effectiveness 2005-10: Progress in Implementing the Paris Declaration/ Busan HLF4

 

 

 

Skortur ß hreinlŠtisa­st÷­u hefur skelfilegar aflei­ingar:

Um 2.6 milljar­ar manna hafa ekki a­gang a­ klˇsetti

WASH Ý ˙gandÝskum skˇla - ßkall um a­ger­ir
WASH Ý ˙gandÝskum skˇla - ßkall um a­ger­ir

HreinlŠti er fÝnt or­ yfir ˇfÝnt umrŠ­uefni: hvar fˇlk getur pissa­ og k˙ka­ Ý nŠ­i, svo ■a­ sÚ sagt hreint ˙t. Ůetta er umrŠ­uefni sem margir for­ast en vandinn er engu a­ sÝ­ur gÝfurlegur ■vÝ 40% af Ýb˙um heimsins b˙a vi­ ■Šr a­stŠ­ur a­ hafa ekki a­gang a­ klˇsetti. Vi­ erum a­ tala um 2.6 milljar­a manna, sem flestir b˙a Ý fßtŠkum rÝkjum AfrÝku og AsÝu, og ■urfa daglega a­ takast ß vi­ ■ß raun a­ finna runna e­a annan afvikinn sta­ ■ar sem ■a­ getur Ý nŠ­i gengi­ ÷rna sinna.

                                                     

Framfarir ß ■essu svi­i hafa veri­ sorglega litlar ß sÝ­ustu tveimur ßratugum en frß 1990 til 2008 hefur fj÷lgun ■eirra sem hafa a­gang a­ einfaldri hreinlŠtisa­st÷­u a­eins veri­ 7% og rÚtt skri­i­ yfir 60% af Ýb˙afj÷ldanum Ý ver÷ldinni. Eins og nefnt var Ý sÝ­asta VeftÝmariti hafa fleiri Ý fßtŠkum rÝkjum a­gang a­ farsÝma en salerni og ß ■vÝ svi­i eru framfarir lÝka miklu meiri.

 

SÝ­astli­inn laugardag var haldinn Ý tÝunda sinn, svokalla­ur Klˇsettdagur, World Toilet Day, til ■ess a­ vekja athygli ß ■vÝ ˇfremdarßstandi sem stˇr hluti mannkyns břr vi­ og jafnframt til a­ fß hugvitsmenn til ■ess a­ leggja h÷fu­i­ Ý bleyti og finna hagkvŠmar lausnir, endurhanna klˇsetti­ eins og Bill Gates hefur hvatt til. Mann˙­arstofnun Gates hjˇnanna hefur lagt til 3 milljar­a dala til vÝsindamanna vi­ ßtta hßskˇla Ý ■essu skyni, ■.e. a­ hanna og ■rˇa frumger­ af heilsusamlegu klˇsetti sem notar ekki vatn og kostar minna en 0,05 dollara ß dag ß dag fyrir hvern notanda.

 

Ůa­ ■arf ekki a­ fara m÷rgum or­um um ■a­ heilbrig­isvanda sem fylgir klˇsettskorti. NŠrtŠkast er a­ horfa til barna yngri en fimm ßra sem deyja af ni­urgangspestum ß hverju ßri. Ůau eru fimm sinnum fleiri en ═slendingar allir. Hßlf ÷nnur milljˇn. A­eins Ý sunnanver­ri AfrÝku deyja tv÷ ■˙sund b÷rn ß dag af ni­urgangspestum. Ůß er ˇtalinn annar heilbrig­isvandi sem ß rŠtur Ý skorti ß hreinlŠtisa­st÷­u, barnadau­i og sj˙kdˇmar sem tengjast skÝtugu vatni a­ ˇgleymdum ■eim illa nřtta tÝma sem fer Ý a­ sŠkja vatn, veikindad÷gum vegna sj˙kdˇma og fjarvistard÷gum Ý skˇlum. Ůeir eru taldir vera 443 milljˇnir skˇladagarnir sem fara Ý s˙ginn vegna skorts ß salernisa­st÷­u, a­ stˇrum hluta fjarvistir st˙lkna ■ß daga sem ■Šr eru ß blŠ­ingum.

 

Off-track, off-target
Off-track, off-target

A­ mati samtakanna WaterAid tekur tvŠr aldir a­ nß ■˙saldarmarkmi­unum um vatn og hreinlŠti mi­a­ vi­ hŠgaganginn sÝ­ustu ßratugina. SamvŠmt ■˙saldarmarkmi­unum ß a­ fŠkka um helming ■eim sem hafa ˇnˇgan a­gang a­ vatni og einfaldri hreinlŠtisa­st÷­u. WaterAid hvetur rÝkisstjˇrnir Ý nřrri skřrslu - Off Track, Off Target - til a­ verja 3.5 prˇsentum ß fjßrl÷gum til ■essa mßlaflokks. Samt÷kin segja a­ vatns- og hreinlŠtismßl hafi or­i­ hornreka hjß m÷rgum stjˇrnv÷ldum sem leggi meginßherslu ß heilsu og menntun. Skortur ß hreinu vatni og ˇfullnŠgjandi hreinlŠtisa­sta­a dragi hins vegar ˙r fÚlagslegum og efnahagslegum vexti og dragi ˙r landsframlei­slu sem nemur 5% ß ßri.

 

Minna mß ß a­ sumari­ 2010 sam■ykkti Allsherjar■ing Sameinu­u ■jˇ­anna ßlyktun ■ar sem ■vÝ var lřst yfir a­ vatn og hreinlŠti vŠru hluti af mannrÚttindum.

 

Sub-Saharan sanitation targets "two centuries away"/ IRIN 

-

The world needs more toilets, eftir Jenna Davis/ CNN

-

Water and Sanitation as Human Rights

-

Safe sanitation systems close the loop on poop/ Smart Planet

 

UNICEF-supported sanitation and hygiene initiatives improving living conditions in Uganda  

 

UN rights expert urges countries to raise spending on improving sanitation/ UN

 

Special Coverage: World Toilet Day/ Trust

 

Mˇ­ir og barn Ý MalavÝ. Ljˇsm. gunnisal

Skřrsla Save the Children Ý a­draganda Busan fundarins

Mikill ßrangur Ý ungbarnadau­a en samt alltof m÷rg b÷rn sem deyja

 

B÷rnum sem deyja ß­ur en fimm ßra aldrei er nß­ hefur fŠkka­ jafnt og ■Útt sÝ­astli­in tuttugu ßr. ┴ri­ 1990 lÚtust 33 ■˙sund b÷rn dag hvern a­ jafna­i en ■essi tala er komin Ý 21 ■˙sund sem Ý prˇsentum tali­ ■ř­ir 35% lŠkkun Ý dßnartÝ­ni. Seth Berkely yfirma­ur GAVI ritar formßla Ý glŠnřja skřrslu Barnaheilla - Save the Children um ■rˇunarfÚ og heilbrig­ismßl og segir a­ ■etta sÚ miki­ afrek, sÚrstaklega Ý ljˇsi ■ess a­ fŠ­ingum hafi fj÷lga­ milli ßra. Hann segir lÝka a­ enn deyi of m÷rg b÷rn og skammarlega m÷rg ˙r sj˙kdˇmum sem ■ekkt er hvernig ß a­ me­h÷ndla og enn verra sÚ a­ m÷rg b÷rn deyi ˙r sj˙kdˇmum sem vita­ er hvernig eigi a­ koma Ý veg fyrir. Berkley nefnir a­ ÷rar framfarir Ý vÝsindum og tŠkni, til dŠmis Ý ■rˇun bˇluefna, hafi fŠrt heiminum einf÷ld tŠki til a­ afstřra dau­a og f÷tlun.

 

Skřrsla Save the Children - "Healthier Returns - making aid for healthcare more effective" - er skrifu­ Ý a­draganda Busan fundarins sem hefst Ý nŠstu viku Ý Su­ur-Kˇreu ■ar sem lÝnur ver­a lag­ar um markmi­ og lei­ir Ý ■rˇunarsamvinnu. Skřrslan er framlag Save the Children til umrŠ­unnar sem snřr a­ ■rˇunarstarfi og heilbrig­ismßlum. Seth Berkley segir Ý ßvarpsor­um skřrslunnar a­ framfarirnar ß ■essu svi­i megi fyrst og fremst ■akka stjˇrnv÷ldum og samfÚl÷gum ■rˇunarrÝkjanna en bŠtir vi­ a­ ■rˇunarsamvinna hafi mikilvŠgum hlutverki a­ gegna. Hann segir al■jˇ­asamfÚlagi­ ■urfa helst sammŠlast um a­ger­ir ß vettvangi. Hann segir einnig a­ sÚ liti­ ß ■rˇunarsamvinnu blasi vi­ a­ Ý heilbrig­ismßlum hafi or­i­ gÝfurlegar framfarir en engu a­ sÝ­ur sÚ ■a­ sÝfelld ßskorun a­ koma einf÷ldum tŠkjum sem bjarga mannlÝfum til ■eirra sem mest ■urfa ß ■eim a­ halda.

 

"┴ Busan fundinum gefst tŠkifŠrti til a­ deila reynslu okkar me­ ßhrifafˇlki Ý ■rˇunarsamvinnu og lŠra af ÷­rum. Ůessi skřrsla Save The Children stu­lar a­ sameiginlegri ■ekkingu okkar. ═ AfrÝku sunnan Sahara deyr enn eitt af hverjum ßtta b÷rnum ß­ur en fimm ßra aldrei er nß­. S˙ sta­reynd Štti a­ vera okkur ÷llum ˇßsŠttanleg ˇhß­ tÝma. En a­ vera komin inn ß annan ßratug 21. aldar er ■essi sta­reynd einfaldlega svÝvir­ileg. Vi­ ver­um a­ bŠta okkur. Og ■a­ getum vi­," segir Seth Berkley Ý nřju skřrslunni.

 

gunnisal
Herero konur og b÷rn Ý NamibÝu - farsÝmavŠddar. Ljˇsmynd: gunnisal
FarsÝmar flŠ­a yfir AfrÝku

 

FarsÝmanotkun Ý AfrÝku eykst hr÷­um skrefum og fyrir sk÷mmu leiddi Ý rannsˇkn Ý ljˇs a­ AfrÝka er or­inn annar stŠrsti marka­ur Ý heiminum fyrir farsÝma. AsÝa lei­ir sem fyrr en Su­ur-AmerÝka var til skamms tÝma Ý ÷­ru sŠti.

 

FarsÝmum hefur fj÷lga­ Ý AfrÝku um meira en helming ß fjˇrum ßrum, frß 2007 til 2011, e­a ˙r 283 milljˇnum Ý 620 milljˇnir. Hvergi Ý heiminum er fj÷lgun farsÝma meiri en Ý AfrÝku.

                                                       

┴ sÝ­ustu ßrum hafa or­i­ miklar ver­lŠkkanir ß farsÝmum og farsÝma■jˇnustu Ý AfrÝku, samkeppni er mikil, og ■ess eru dŠmi a­ ver­ hafi lŠkka­ um 60% ß nokkrum mßnu­um. Samhli­a ■essum vexti Ý farsÝmaeign ver­ur farsÝma■jˇnusta fj÷lbreyttari og nŠr til sÝfellt fleiri svi­a Ý samfÚlaginu eins og eftirfarandi hugt÷k og nřbreytnin a­ baki ■eirra gefa gl÷ggt til kynna:

Africa: Fast-Paced Mobile Growth Continues

 

The Innovative use of Mobile applications in East Africa/ SIDA

 

Africa Now the World's Second Largest Mobile Market, Reports GSMA

 

Mobile Observatory Series /GSM World

 

Cell Phone Use is Growing in Africa/

 

Mobile Phones Are Key to a Free Newspaper in Mozambique/ PBS

 

Afgangsf÷tin umbreytast Ý hjßlparg÷gn Ý SˇmalÝu
RK

"═ hrjˇstrugum hŠ­um Ý nor­austanver­ri AfrÝku umbreytast afgangsf÷t almennings ß ═slandi Ý hjßlparg÷gn fyrir heimilislausa sˇmalska flˇttamenn", skrifar ١rir Gu­mundsson svi­sstjˇri hjßlparstarfssvi­s Rau­a kross ═slands en hann er nřkominn heim frß SˇmalÝlandi. "═ sÝ­morgunsˇlinni stafla ungir sjßlfbo­ali­ar Rau­a hßlfmßnans varningi Ý snyrtilegar stŠ­ur. Konur Ý litrÝkum sj÷lum safnast saman Ý grendinni. ═ hŠ­unum Ý grennd mß sjß sˇmalska kofa, k˙pt smßhřsi sem haldi­ er uppi me­ sprekum og klŠdd me­ pappa, plasti og jafnvel ■unnum teppum."

 

Nßnar ß vef Rau­a Krossins

 
K R Ă K J U R

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Hollendingar loka ß fjßrveitingar til menntamßla Ý ┌ganda
 

Hollenska rÝkisstjˇrnin hefur ßkve­i­ a­ draga verulega ˙r framl÷gum til ■rˇunarmßla Ý ┌ganda vegna meintrar spillingar og ˇfullnŠgjandi fjßrmßlastjˇrnunar. Um er a­ rŠ­a 18.9 milljˇnir BandarÝkjadala sem voru eyrnamerktir menntamßlum. Jeroen Verheul sendiherra Hollands Ý ┌ganda tilkynnti stjˇrnv÷ldum Ý Kampala ■essa ßkv÷r­un ß d÷gunum. Hollendingar hafa ß­ur kippt a­ sÚr hendinni me­ fjßrveitingar til menntamßla Ý ┌ganda. ┴ri­ 2009 komu Ý ljˇs svik Ý tengslum vi­ innkaup ß 459 ■˙sund nßmsbˇkum fyrir allmarga skˇla og ■ß hŠttu Hollendingar a­ verja fjßrmunum Ý menntamßl. S˙ ßkv÷r­un var endursko­u­ og fjßrveiting barst til mßlaflokksins Ý fyrra en n˙ ■ykir Hollendingum nˇg komi­ og hŠtta stu­ningi vi­ menntamßlin.

 
 B÷rn Ý Mřrarh˙saskˇla styrkja b÷rn Ý MalavÝ
Myrarhusaskoli

┴ d÷gunum var foreldradagur og marka­ur Ý Mřrarh˙saskˇla. Ůar seldu nemendur gegn vŠgu gjaldi muni og veitingar. Allur ßgˇ­i af s÷lunni  ver­ur nota­ur Ý ■ßgu barna Ý AfrÝku, nßnar tilteki­ til barna Ý MalavÝ en Mřrarh˙saskˇli hefur um langt ßrabil veri­ vinaskˇli Namaziziskˇlans Ý Monkey Bay. Salan gekk vel og s÷fnu­ust vel yfir hundra­ ■˙sund krˇnur.

 
Nßnar
Paul Collier Ý
Silfri Egils
PC

Paul Collier hagfrŠ­ingur sem var hei­ursfyrirlesari ß afmŠlismßl■ingi um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slendinga ß d÷gunum var gestur Egils Helgasonar Ý Silfri Egils sÝ­astli­inn sunnudag. Horfi­ ß ■ßttinn me­ ■vÝ a­ smella ß ÷rina og athugi­ a­ Collier var sÝ­asti vi­mŠlandi ■ßttarins.

 
 
Chamuana - allslausi skˇlinn Ý Jangamo
 

 

 

gunnisal
Svipmyndir frß skˇlanum Ý Jangamo. Ljˇsm. gunnisal

Chamuana skˇlinn Ý strjßlbřli Jangamo Ý Inhambane hÚra­inu er skˇli ßn alls. Nema vitaskuld barna. Ůau eru um ■rj˙ hundru­ talsins, sÝbrosandi, kßt og hlßturmild, og ÷rugglega sv÷ng. Skˇli kallast fyrirbŠri­ ■ˇtt ■a­ sÚ lÝkast til a­ mestu leyti a­eins nafngiftin ■vÝ hÚr allsleysi­ yfir■yrmandi - engin raunveruleg skˇlah˙s, hvorki bor­ nÚ stˇlar, engin hreinlŠtisa­sta­a sem heiti­ getur, engar nßmsbŠkur, ekkert vatn, engar skˇlamßltÝ­ir og kannski ■rÝr kennarar, hvÝtklŠddir eins og lŠknar ß stofugangi, fyrir ■rj˙ hundru­ krakka. Skˇlastofurnar ■rjßr. Jß, ■a­ ■ř­ir hundra­ b÷rn Ý bekk.

 

Chamuana skˇlinn er ekkert einsdŠmi. Ů˙saldarmarkmi­in hafa řtt undir skˇlag÷ngu barna og fleiri b÷rn en nokkru sinni fyrr eru Ý skˇla, a­ nafninu til, en ■a­ eru ßh÷ld um ■a­ hversu miki­ ■au lŠra. Nßmsßrangur er vÝ­a feimnisor­. Kannanir hafa sřnt a­ margir nemendur eru ˇlŠsir og ˇskrifandi eftir 3. bekk, jafnvel 4. bekk og Ý einhverjum tilvikum a­ loknum 5. bekk. Ůa­ er ekki nˇg a­ hr˙ga b÷rnum inn Ý skˇlastofu, jafnvel ■ˇtt kennt sÚ undir krˇnum trjßnna, ef nßmi­ sjßlft er aukaatri­i.

 

Veit ekki um Chamuana. Ůa­ mß vel vera a­ kennslan ■ar sÚ me­ ßgŠtum, kennararnir dugmiklir lŠrimeistarar og nemendurnir frˇ­leiksf˙sir en Úg ver­ a­ vi­urkenna a­ ■a­ bŠrast me­ mÚr ßkve­nar efasemdir. A­b˙na­urinn sem b÷rnunum er bo­inn er fyrir ne­an allar hellur og hÚr gŠti ■rˇunarsamvinna bori­ ßv÷xt, eins og dŠmi eru um frß MalavÝ ■ar sem ═slendingar l÷g­u sveitafˇlki Ý Mangochi hÚra­i stu­ning Ý skˇlamßlum, bŠ­i ytra og innra starf, reistu skˇlastofur, kennarah˙s, salerni og "Ýslensku" skˇlarnir voru eftirsˇttir af kennurum og ßrangur Ý nßmi meiri en Ý flestum ÷­rum skˇlum.

 

EmelÝa Francisca Bambo ß skˇlaskrifstofu Jangamo hÚra­s segir mÚr a­ skˇlarnir Ý hÚra­inu sÚu 51 a­ t÷lu, 49 grunnskˇlar řmist upp Ý 5. bekk e­a upp Ý 7. bekk en framhaldsskˇlarnir a­eins tveir. Nemendafj÷linn innan vi­ 30 ■˙sund. H˙n vi­urkennir f˙slega a­ margt skorti, ekki a­eins a­b˙na­, lÝka kennara. ┴ nŠsta skˇlaßri skortir enn 124 kennara. H˙n segir marga skˇla enn b˙a vi­ ■a­ a­ kennslan fari fram ˙ti undir berum himni, undir trjßm, og vÝ­a sÚu engin skˇlah˙sg÷gn, hvorki bor­ nÚ stˇlar, hva­ ■ß nßms÷gn eins og bŠkur, blřantar og stÝlabŠkur. Ůß sÚ hreinlŠtisa­sta­an miki­ vandamßl og vatnsskortur vÝ­a.

 

Spur­ um skˇlasˇkn segir h˙n a­ 1. til 7. bekkur sÚ skyldunßm en eftirlit me­ ■vÝ a­ b÷rn sŠki skˇla Ý mikum molum. ═ MˇsambÝk gildir anna­ vi­horf til barna og skˇlag÷ngu en ß ═slandi segja t˙lkarnir mÝnir, hÚr er ■a­ ekki rÚttur barnsins til nßms sem gildir heldur vald foreldranna yfir b÷rnum sÝnum. Vilji foreldrar, af einhverjum ßstŠ­um, ekki senda b÷rn Ý skˇla eru ■au ekki send Ý skˇla. Punktur.

 

EmelÝa ß skˇlaskrifstofunni segir lÝka a­ brottfall nemenda sÚ ßhyggjuefni. Alltof m÷rg b÷rn hŠtti skyndilega nßmi. VÝ­a Ý AfrÝkurÝkjum eru ■a­ einkum st˙lkurnar sem hŠtta en EmelÝa segir brottfalli­ Ý Jangamo ekki kynbundi­, ßlÝka margir strßkar og st˙lkur hverfi frß nßmi. Skřringin sÚ oftast s˙ a­ foreldrarnir rß­i ekki fjßrhagslega vi­ a­ grei­a nßmsg÷gn. H˙n nefnir a­ fyrir tveimur ßrum hafi brottfall st˙lkna veri­ umtalsvert meira en drengja og brug­ist hafi veri­ vi­ ■vÝ me­ valßf÷ngum um hannyr­ir og sauma. ┴ri sÝ­ar hafi brottfall pilta aukist verulega.

 

Stjˇrnv÷ld segja menntun lykilatri­i Ý MˇsambÝk ß 21. ÷ldinni. Ůa­ ■urfi a­ endurheimta tÝma borgarstyrjaldar og nřlenduskei­s ■ar sem menntun sat ß hakanum og vÚk fyrir ÷­ru sem ■ß var tali­ veigameira. Ůegar MˇsambÝk fÚkk sjßlfstŠ­i 1975 voru nÝu af hverjum tÝu ib˙um ˇlŠsir og hlutfalli­ haf­i lÝti­ breyst tŠpum tuttugu ßrum sÝ­ar Ý lok borgarstrÝ­sins. SÝ­an ■ß hefur tekist a­ toga hlutfalli­ upp Ý r˙m 50 prˇsent en vÝ­a, eins og til dŠmis Ý Jangamˇ, er hlutfall ˇlŠsra enn meira. Skˇlasˇkn er komin uppÝ 92% frß 76% ßri­ 2005 og hlutfall ˙tgalda rÝksins til menntamßla hefur aukist ß undanf÷rnum ßrum og nemur 18% af heildar˙tgj÷ldum ß nŠstu tveimur ßrum. Hins vegar er lÝtil fj÷lgun nemenda Ý framhaldsnßmi og enn eru alltof fßir kennarar Ý starfi mi­a­ vi­ fj÷lda nemenda.

 

Vegna ■essara "gl÷tu­u" nßmsßra verulegs hluta mˇsambÝsku ■jˇ­arinnar er fullor­innafrŠ­sla mikilvŠgur ■ßttur menntamßla. Ůar hafa ═slendingar lagt til fjßrmagn Ý Jangamˇ hÚra­i ß undanf÷rnum ßrum einsog ß­ur hefur sagt frß. -Gsal, Jangamo, MˇsambÝk.

 

 

 

 
Starfsnemar skrifa:

Ůar sem fyrirmyndir eru vandfundnar

 

 

gunnisalŮrÝr ungir hßskˇlanemar voru Ý ßg˙st sÝ­astli­num rß­nir sem starfsnemar Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands til fj÷gurra mßna­a dvalar Ý samstarfsrÝkjum ═slands Ý ■rˇunarsamvinnu. Ůeir dvelja sy­ra fram Ý mi­jan desember og skrifa til skiptis a­ bei­ni VeftÝmaritsins um ■a­ sem ß daga ■eirra drÝfur Ý samstarfsl÷ndum okkar. Ël÷f Steinunnardˇttir Ý MalavÝ er h÷fundur ■essa pistils.

 

╔g er b˙in a­ vera ni­ur vi­ Apaflˇa undanfarna daga og heimsŠkja nokkra skˇla sem eru sta­settir ß mj÷g afskekktu svŠ­i Ý Mangochi hÚra­i. Flestir ■essara skˇla bjˇ­a einungis upp ß fyrsta til fimmta bekk - sem sagt ekki fullt grunnskˇlanßm ■ar sem ■a­ vantar kennara og h˙snŠ­i auk ■ess sem ■a­ eru engin h˙sg÷gn Ý neinum ■essara skˇla. ═ sumum tilfellum hafa nemendur t÷k ß ■vÝ a­ ganga 10-20 kÝlˇmetra til a­ komast Ý sj÷tta til ßttunda bekk en ■a­ er l÷ng ganga fyrir b÷rn auk ■ess sem regntÝminn sem fer a­ byrja n˙na Ý lok mßna­arins. Hann stendur a­ ÷llum lÝkindum yfir fram Ý aprÝl veldur ■vÝ a­ margir nemendur komast ekki Ý skˇlann yfir ■ß mßnu­i ■ar sem ßr myndast sem ˇm÷gulegt er a­ fara yfir ■vÝ engar eru brřrnar ß ■essu afskekta svŠ­i.    

 

┴ undanf÷rnum mßnu­um hef Úg fari­ Ý yfir 20 skˇla sem Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands hefur ß einn e­a annan hßtt stutt fjßrhagslega. ╔g hef spjalla­ vi­ nemendur ß unglingastigi Ý flestum ■essara skˇla en ■ar eru bekkirnir oft or­nir ansi fßmennir ■ar sem hvatningin a­ heiman er a­ ÷llum lÝkum frekar takm÷rku­. En margir ■essara nemenda eiga foreldra sem hvorki kunna a­ reikna nÚ skrifa og sjß ■vÝ ekki alltaf tilganginn me­ ■vÝ a­ hvetja b÷rn sÝn ßfram Ý heimanßminu enda eru verkefnin heimafyrir m÷rg og tÝmafrek. ╔g spyr oft nemendurna hva­ ■ß langi til a­ ver­a ■egar ■au ver­a stˇr og yfirleitt er l÷ng ■÷gn ■ar til fyrsti nemandinn ■orir a­ segja mÚr frß hans framtÝ­ar draumum. Sum ■eirra vilja ver­a l÷greglumenn, a­rir lŠknar e­a hj˙krunarfrŠ­ingar og enn a­rir vilja ver­a stjˇrnmßlamenn e­a forsetar. Ůa­ er gaman a­ gefa ■eim tŠkifŠri til ■ess a­ lßta sig dreyma ■vÝ Úg einhvern meginn efast um ■a­ a­ foreldrar ■eirra gefa ■eim tŠkifŠri til ■ess ■ar sem pu­i­ ß akrinum sem og lÝfsbarßttan, eins harkaleg h˙n getur or­i­, vir­ist endalaus hÚr Ý uppsveitum MalavÝ.

 

╔g hef veri­ a­ velta fyrir mÚr hverjar sÚu fyrirmyndir barna og unglinga hÚr Ý Mangochi hÚra­i ■ar sem dagbl÷­, ˙tvarp og sjˇnvarp eru fßtÝ­. FŠst b÷rnin hÚrna vita miki­ um al■jˇ­legar fyrirmyndir auk ■ess sem spilling vir­ist vera sÝvaxandi vandamßl innan stjˇrnsřslunnar. 

 

Ůa­ er ekki langt sÝ­an Úg heyr­i af William Kamkwamba en hann er 24 ßra gamall Malavi og fŠddur inn Ý fßtŠka sjßlf■urftarb˙skapafj÷lskyldu eins og svo margir a­rir hÚr Ý landi. Hann hefur ekki alltaf ßtt sj÷ dagana sŠla en gekk me­al annars Ý gegnum tÝmabil hungursney­ar ■ar sem rigningin brßst og ■vÝ var ekki til fjßrmagn til a­ kosta hann Ý framhaldsskˇla. Hann lÚt ■a­ ■ˇ ekki stoppa sig og sˇtti bˇkasafni­ Ý ■orpinu sÝnu stÝft en ■ar var bˇk sem kenndi me­al annars a­ virkja vind og me­ ˇtr˙legu Ýmyndunarafli, ßrŠ­ni og mˇtor ˙r g÷mlum traktor tˇkst honum ■a­ sem flestir Ý kringum hann t÷ldu ˇraunhŠft - ■.e. a­ virkja vindinn og nota raforkuna til ■ess a­ hlusta ß ˙tvarp og hla­a farsÝma - ■orpinu hans til mikillar ßnŠgju. ┴samt bandarÝskum bla­amanni gaf hann ˙t bˇkina The Boy who Harnessed the Wind ßri­ 2009 og hefur sÝ­an ■ß veri­ bo­inn styrkur til a­ stunda nßm Ý verkfrŠ­i vi­ virtan hßskˇla Ý BandarÝkjunum. Hann er sank÷llu­ fyrirmynd fyrir unga Malava en ■vÝ mi­ur er lÝklega langt Ý ■a­ a­ flest b÷rn og unglingar Ý sveitum MalavÝ viti af hans framtaki ■ar sem lÝf flestra barna og unglinga Ý MalavÝ hringsnřst um akurinn, maÝs uppskeruna og ßbur­ auk ■ess sem vinnuafl ■essara barna er enn sem komi­ er mj÷g mikilvŠgt ■ar sem me­alaldur Malava er me­ ■eim lŠgsta sem gerist Ý heiminum.

.
 
Glefsur ˙r s÷gu Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu IV. hluti

  

Bygg­ajafnvŠgisstefna ß alheimsmŠlikvar­a

 

SÝ­ustu grein lauk me­ ■vÝ a­ tŠplega tÝu milljˇnir krˇna s÷fnu­ust eftir vel heppna­ ßtak Ăskulř­ssambands ═slands Ý ßrslok 1965 undir kj÷ror­inu: Herfer­ gegn hungri. Ůeir fjßrmunir fˇru til fiskimannasamfÚlaga ß Madagaskar ß vegum FAO, MatvŠla- og landb˙na­arstofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna. "Ůetta frumkvŠ­i Šskulř­ssßmtakanna vakti almenna athygli ß vandamßlum ■rˇunarlandanna og jˇk samhug Šskufˇlks me­ al■ř­u ■rˇunarlandanna. Herfer­ gegn hungri hefur eftir ■essa fjßrs÷fnun, einkum beitt starfskr÷

hungurvaka
┌rklippa ˙r Morgunbla­inu 9. aprÝl 1969

ftum sÝnum a­ frŠ­slu um ■rˇunarl÷ndin Ý fj÷lmi­lum og skˇlum, jafnframt ■vÝ, sem unni­ hefur veri­ a­ ■vÝ a­ fß hi­ opinbera til ■ßttt÷ku Ý ■rˇunara­sto­inni. Ůß hefur veri­ reynt a­ vekja fˇlk til umhugsunar um ■jßningar al■ř­u ■rˇunarlandanna og hvetja til a­ger­a Ýslenzkra a­ila m.a. me­ hungurv÷kum framhaldsskˇlanema um pßskana," skrifa Bjarni Ůorsteinsson og Ëlafur E. Einarsson Ý RÚtt ßri­ 1971 ■egar ■eir rifja upp s÷guna.

 

┴­ur en liti­ er nßnar ß hungurv÷kur framhaldsskˇlanna um pßskana 1968 og 1969 er Ý s÷gulegu samhengi rÚtt a­ nefna ßskorun frß rß­stefnu sem St˙dentafÚlag Hßskˇla ═slands efndi til Ý febr˙ar 1968. "═sland og ■rˇunarrÝkin" var yfirskrift rß­stefnunnar og fyrirlesarar ■eir Ëlafur Bj÷rnsson prˇfessor og Sigur­ur Gu­mundsson skrifstofustjˇri. ═ ßlyktun rß­stefnunnar var skora­ ß Al■ingi og rÝkisstjˇrn "a­ setja hi­ fyrsta l÷ggj÷f um opinbera a­sto­ ═slendinga vi­ ■rˇunarl÷ndin" en ■egar hÚr var komi­ s÷gu voru tŠplega ■rj˙ ßr li­in frß ■vÝ Al■ingi sam■ykkti ■ingsßlyktunartill÷gu Ëlafs um a­ kanna­ yr­i ß hvern hßtt ═slendingar gŠtu best skipulagt a­sto­ vi­ ■rˇunarl÷ndin.

 

Nefndin var eins og ß­ur hefur komi­ fram skipu­ a­ haustlagi 1965. H˙n skila­i brß­abirg­aßliti 11. oktˇber 1966 og lag­i ■ß til a­ skipu­ yr­i sÚrst÷k stjˇrn til ■ess a­ fara me­ og fjalla um ■essi mßl af ═slands hßlfu en lag­i jafnframt til a­ ß fjßrl÷gum 1967 yr­u veittar 15 milljˇnir Ý ■essu skyni. Ekkert var­ ˙r a­ Al■ingi veitti umbe­na fjßrhŠ­ og sagan endurtˇk sig ßri­ eftir. Hausti­ 1968 barst hins vegar nř ßskorun, a­ ■essu sinni frß 125 einstaklingum, ß Degi Sameinu­u ■jˇ­anna 24. oktˇber og var svohljˇ­andi: "Vi­ undirritu­ beinum ■eirri ßskorun til Al■ingis og rÝkisstjˇrnar, a­ ß ■essum vetri ver­i me­ l÷ggj÷f hafizt handa um undirb˙ning a­ a­sto­ ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin. Okkur er ljˇst, a­ ═sland ß Ý efnahagserfi­leikum um ■essar mundir, en bendum ß, a­ fj÷lmargar fj÷lmennar ■jˇ­ir Ý AfrÝku, AsÝu og Su­ur-AmerÝku eiga vi­ ˇtr˙lega ney­ a­ b˙a. Vi­ teljum ■a­ skyldu Ýslenzku ■jˇ­arinnar, ■rßtt fyrir n˙verandi ÷r­ugleika, a­ hefjast handa og a­sto­a ■essar nau­st÷ddu ■jˇ­ir."

 

Fyrirspurn Magn˙sar Kjartanssonar

═ framhaldi af ■essari ßskorun kom mßli­ til umrŠ­u ß Al■ingi me­ fyrirspurn frß Magn˙si Kjartanssyni: Hyggst rÝkisstjˇrnin hafa frumkvŠ­i a­ ■vÝ a­ ger­ ver­i ߊtlun um skipulega a­sto­ ═slendinga vi­ fßtŠkar ■jˇ­ir og stefnt a­ ■vÝ marki, a­ a­sto­in ver­i 1% af ■jˇ­arframlei­slunni ßrlega? Fyrirspurninni svara­i Bjarni Benidiktsson forsŠtisrß­herra me­al annars me­ ■vÝ a­ segja a­ e­lilegt sÚ a­ bÝ­a me­ till÷guger­ og rß­ager­ir ■anga­ til fullna­arßlit ■eirrar nefndar sem Ëlafur Bj÷rnsson střri liggi fyrir. "┌t af fyrir sig gŠti Úg hugsa­ mÚr, a­ hŠgt vŠri a­ koma af sta­ stofnun til ■ess a­ Ýhuga ■essi mßl, jafnvel ■ˇ a­ fjßrveitingar vŠru litlar Ý fyrstu, eins og ■Šr hljˇta a­ vera til a­ byrja me­, eins og n˙ standa sakir...," sag­i forsŠtisrß­herrann. Ëlafur Bj÷rnsson kom lÝka Ý pontu og kva­st bera h÷fu­ßbyrg­ ß ■eim drŠtti sem or­i­ hef­i hjß nefndinni - og ˙tskřr­i ßstŠ­ur. "Ůa­ er tvennt, sem kemur ■ar til. ═ fyrsta lagi mj÷g breytt vi­horf Ý efnahagsmßlum frß ■vÝ ■essi mßl voru til athugunar hjß hv. rÝkisstj. veturinn 1966-67 og hjß ■vÝ ver­ur ekki komizt a­ taka tillit til ■eirra og mi­a endanlegar till. vi­ ■a­. ═ ÷­ru lagi ßtti Úg kost ß ■vÝ Ý ßrslok s.l. ßrs a­ sitja sem einn af fulltr˙um ═slands ß ■ingi Sameinu­u ■jˇ­anna og ■ß um lei­ a­ kynna mÚr me­fer­ ■essara mßla miklu řtarlegar, en Úg hafi ßtt kost ß ß­ur hjß Sameinu­u ■jˇ­unum og vi­a a­ mÚr allmiklu efni um ■au atri­i, sem mÚr ■vÝ mi­ur hefur ekki enn gefizt tÝmi til a­ ganga alveg frß."

 

Og Ëlafur sag­i a­ mikil ßtak ■yrfti til a­ upplřsa ■jˇ­ina um ■essi mßl. "Og eitt af ■vÝ, sem Úg tel nau­synlegt, a­ menn geri sÚr ljˇsara en n˙ er, a­ ekki mß blanda saman al■jˇ­legri lÝknarstarfsemi og a­sto­ vi­ ■rˇunarl÷ndin, sem mÚr finnst, a­ mj÷g sÚ n˙ gert." SÝ­an ger­i hann stuttlega grein fyrir starfsemi FAO og Rau­a krossins, en sag­i hana ˇlÝka a­sto­ vi­ ■rˇunarl÷ndin. "A­sto­ vi­ ■rˇunarl÷ndin mß a­ mÝnu ßliti Ý meginatri­um fyrst og fremst lÝkja vi­ bygg­ajafnvŠgisstefnu ß almheimsmŠlikvar­a. H˙n er ekki hugsu­ eing÷ngu sem hjßlparstarfsemi og sama hugsa Úg a­ gildi raunar um bygg­ajafnvŠgisstefnuna hÚr, a­ ß ■ß, sem gˇ­s af henni njˇta, er ekki liti­ sem gustukamenn, heldur a­ ■a­ sÚ Ý ■ßgu allra..." Magn˙s Kjartansson lauk umrŠ­unni og sag­i ■a­ hafa gengi­ "ˇ■arflega seint" a­ komast a­ ni­urst÷­u og Ýtreka­i ßskorun til rÝkisstjˇrnarinnar a­ hefja skipulegar a­ger­ir.

 

Hungurv÷kur

┴ vord÷gum, um pßska, bŠ­i ßri­ 1968 og 1969 var efnt til "Hungurv÷ku" Ý framhaldssskˇlum, fyrra ßri­ Ý Samvinnuskˇlanum og sÝ­ara ßri­ Ý Menntaskˇlanum Ý ReykjavÝk. ═ MR f÷stu­u nemendur margra framhaldsskˇla Ý borginni Ý tvo sˇlarhringa, a­ frumkvŠ­i framkvŠmdanefndar Herfer­ar gegn hungri, til a­ "vekja sjßlft sig og a­ra til umhugsunar um ■a­ a­ ˇtr˙lega stˇr hˇpur mannkyns sveltur enn■ß," eins og sag­i Ý frßs÷gn Morgunbla­sins 9. aprÝl 1969. Skipul÷g­ dagskrß var ß hungurv÷kunni, sj÷ umrŠ­uhˇpar og frŠ­sludagskrß Ý umsjˇn Ëlafs E. Einarssonar og Bj÷rns Ůorsteinssonar. Morgunbla­i­ rŠddi m.a. vi­ Sk˙la M÷ller framkvŠmdastjˇra Herfer­ar gegn hungri um framl÷g ═slands til ■rˇunarmßla sem sag­i: "Okkar tillaga er fyrst og fremst s˙, a­ ■a­ ver­i sett hÚr l÷ggj÷f um Ýslenskan hjßlparsjˇ­, og til hans ver­i veitt fÚ ß fjßrl÷gum. En au­vita­ er okkar stefnumark ■a­ a­ ■a­ eigi a­ verja 1 prs. af ■jˇ­arframlei­slunni til ■essa starfs, eins og gerist hjß ÷­rum vel stŠ­um ■jˇ­um." Og ennfremur rŠddi Mogginn vi­ ungan mann Ý 4. bekk, Ingjald Hannibalsson, sem segir: "Mig langa­i a­ sjß hvernig ■etta vŠri, en vitanlega h÷fum vi­ sam˙­ me­ ■rˇunarl÷ndunum og viljum hjßlpa ■eim. HÚr ß hungurv÷kunni h÷fum vi­ frŠ­st miki­ um hag ■eirra og hann er jafnvel verri en vi­ reiknu­um me­, ■annig a­ vi­ forher­umst Ý afst÷­u okkar me­ ■essum ■jˇ­um. Vi­ munum reyna a­ vinna almenningsßliti­ me­ okkur," segir hann.

 

═ ßrslok 1969 komu fram frumvarp ß ■ingi um sjˇ­ til a­sto­ar vi­ ■rˇunarrÝkin. Nßnar Ý nŠstu viku. - Gsal

 
facebook 
Um VeftÝmariti­
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

ISSN 1670-810