logo
VeftÝmarit um
■rˇunarmßl
gunnisal
4. ßrg. 138. tbl.
16. nˇvember 2011
Samstarfsߊtlun fyrir MalavÝ kynnt ß sj÷tta fundi samstarfsrß­s um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu:
HÚra­s■rˇunarverkefni hefst ß nŠsta ßri ß vegum hÚra­sstjˇrnar Mangochi  

 

Stefnt er a­ ■vÝ a­ Ý ßrslok ver­i tilb˙in samstarfsߊtlun fyrir MalavÝ en kve­i­ er ß um ger­ slÝkra ߊtlana fyrir samstarfsrÝki Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu Ý ■rˇunarsamvinnuߊtlun 2011 til 2014 sem sam■ykkt var ß ■ingi sÝ­astli­i­ vor. Dr÷g af samstarfsߊtlun fyrir MalavÝ, sem jafnframt er fyrsta slÝka st

J├│n Einar Sverrisson
Frß fundi samstarfsrß­sins ß mßnudag. Ljˇsmynd: Jˇn Einar Sverrisson.

efnuskjali­ sem gert er a­ ═slands hßlfu, var ß mßnudaginn kynnt fyrir samstarfsrß­i um ■rˇunarsamvinnu. Samstarfsrß­i­ ber ßbyrg­ ß faglegri umfj÷llun um ■rˇunarsamvinnu ═slands samkvŠmt l÷gum og Ý rß­inu sitja sautjßn fulltr˙ar, fimm frß Ýslenskum hjßlparsamt÷kum, tveir frß hßskˇlasamfÚlaginu og tveir frß vinnumarka­inum. Hin sj÷ sŠtin skipa fulltr˙ar Al■ingis.

 

SamkvŠmt dr÷gum a­ samstarfsߊtlun fyrir MalavÝ munu einst÷k verkefni undir stjˇrn Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands heyra s÷gunni til en svonefnd verkefnasto­anßlgun (Programme Based Approach) taka vi­. Fram kom Ý mßli Engilberts Gu­mundssonar framkvŠmdastjˇra ŮSS═ ß fundinum a­ breytingarnar sÚu miklar og veri­ sÚ a­ vinna a­ hÚra­s■rˇunarverkefni Ý Mangochi hÚra­i sem hefjist formlega ß ßrinu 2012. Mßlaflokkar ver­a ■rÝr - vatn og hreinlŠti, menntun og lř­heilsa.

 

Samvinna um heilsug├Žslu
Samvinna um heilsugŠslu - nřtt myndband frß Stefßni Jˇni Ý MalavÝ.

Engilbert sag­i ŮSS═ hafa mikla reynslu af starfi Ý hÚra­inu sem telur 900 ■˙sund Ýb˙a og ŮSS═ muni veita fÚ og tŠknilega a­sto­ vi­ a­ ß fram skilgreindum markmi­um Ý ■rˇunarߊtlun Mangochi. Unni­ er a­ ger­ sÚrstakra verkefnaskjala fyrir mßlaflokkana ■rjß Ý samrß­i vi­ heimamenn og einnig ver­i hÚra­sskrifstofan efld til a­ rß­a betur vi­ framkvŠmd verkefna ß eigin vegum. Breytingarnar fela Ý sÚr a­ ŮSS═ ver­i ekki lengur Ý beinum framkvŠmdum me­ eigi­ starfsli­ heldur taki hÚra­sstjˇrn a­ sÚr umsjˇn verkefna.

 

┴ dagskrß fundar samstarfsrß­sins var me­al annars rŠtt um gagnsŠi Ý st÷rfum rß­sins, rŠdd var framkvŠmd ■rˇunarsamvinnuߊtlunar, frumvarp til fjßrlaga 2012 og kynnt fagteymi rß­uneytis og ŮSS═ en ■au taka til jafnrÚttismßla, orku- og fiskimßla og verklags- og eftirlits. Aukin heldur var kynning ß samstarfsߊtluninni fyrir MalavÝ og a­ger­arߊtlun fyrir PalestÝnu.

 

Samstarfsrß­i­ heldur a­ jafna­i fundi tvisvar ß ßri. Forma­ur ■ess er Valger­ur Sverrisdˇttir fyrrverandi utanrÝkisrß­herra.

 

gunnisal
═sland ß a­ vera Ý hˇpi ■eirra rÝkja sem leggja mest af m÷rkum til ■rˇunarsamvinnu, segir ┴rni ١r Sigur­sson forma­ur utanrÝkismßlanefndar Al■ingis.
 
┴rni ١r Sigur­sson forma­ur utanrÝkismßlanefndar ß mßl■ingi AfrÝku 20:20:

Megum ekki bara vera upptekin af sjßlfum okkur Ý n˙inu

 

"Barßttan fyrir fri­i, mannrÚttindum, j÷fnu­i og lř­rŠ­i og sjßlfbŠrri ■rˇun er um lei­ barßtta fyrir j÷fnum lÝfskj÷rum og bŠttri st÷­u ■eirra sem b˙a vi­ mesta ney­ og er mikilvŠgur skerfur til ■ess a­ vi­ sem byggjum ■essa j÷r­ getum b˙i­ saman Ý fri­i og sßtt. Vi­ megum nefnilega ekki lÝta undan og vera bara upptekin af sjßlfum okkur Ý n˙inu heldur ver­um vi­ a­ horfa langt fram ß veg og setja hlutina Ý heildarsamhengi. Ůa­ eru bŠ­i si­fer­ilegir, efnahagslegir, fÚlagslegir og umhverfislegir ■Šttir sem leggja okkur ßbyrg­ ß her­ar. ═ mÝnum er huga er ■vÝ alls engin spurning um ■a­ hvort vi­ eigum a­ leggja fjßrmagn Ý ■rˇunarstarf, heldur hvernig vi­ gerum ■a­. S˙ ■rˇunarsamvinnuߊtlun sem sam■ykkt var Ý vor er gˇ­ur vegvÝsir og Úg vona sannanlega og vŠnti a­ okkur lßnist n˙ a­ nß ■eim markmi­um sem ■ar eru sett fram. Til ■ess h÷fum vi­ alla bur­i."

 

Ůannig hljˇ­u­u lokaor­ ┴rna ١rs Sigur­ssonar formanns utanrÝkismßla- nefndar ß rß­stefnu AfrÝku 20:20 Ý sÝ­ustu viku sem bar yfirskriftina "Ůrˇunarsamvinna ß tÝmamˇtum". ═ erindinu fjalla­i ┴rni ١r m.a. um pˇlÝtÝska sřn ß mßlaflokkinn og sag­i a­ almenn og brei­ pˇlÝtÝsk samsta­a rÝkti um ■rˇunarsamvinnu ■ˇtt einstaka flokkar gŠtu haft mismunandi ßherslur og sřn ß heiminn. "╔g tel brřnt a­ efla samstarf allra ■jˇ­a heims ß grundvelli jafnrÚttis og gagnkvŠmrar vir­ingar fyrir ˇlÝkum sko­unum og menningu," sag­i hann. "═ ■vÝ sambandi er m.a. nau­synlegt a­ tryggja a­ rÚttur allra jar­arb˙a til a­ njˇta gˇ­s af framf÷rum Ý heilbrig­isvÝsindum ver­i vi­urkenndur og virtur.Tefla ■arf fÚlagslegri hnattvŠ­ingu fram gegn hinni kapÝtalÝsku hnattvŠ­ingu samtÝmans og vinna a­ fri­samlegri samb˙­ ■jˇ­a, fullum mannrÚttindum, kvenfrelsi, velfer­ og j÷fnu­i allra jar­arb˙a."

 

┴rni ١r rŠddi einnig um framl÷g ═slands til ■rˇunarsamvinnu og kva­st vera ■eirrar sko­unar a­ ═sland Štti a­ vera Ý hˇpi ■eirra rÝkja sem leg­u hva­ mest af m÷rkum. "Ůa­ ß a­ vera markmi­ okkar og metna­ur. ┴stŠ­an er einfaldlega s˙ a­ ═sland er rÝk ■jˇ­ Ý heimi ■jˇ­anna. Ůrßtt fyrir a­ vi­ glÝmum n˙ um stundir vi­ efnahagslega erfi­leika sem a­ sjßlfs÷g­u setja mark sitt ß ■a­ sem vi­ h÷fum til rß­st÷funar Ý hina řmsu mßlaflokka, ■rˇunarmßlin eins og ÷nnur, ß ■a­ eftir sem ß­ur a­ vera markmi­ okkar a­ vera Ý hˇpi ■eirra ■jˇ­a sem hva­ mest leggja af m÷rkum Ý ■essu samhengi."

 

 
═slendingar sty­ja samstarfsverkefni um afnßm limlestingar ß kynfŠrum st˙lkna 

 

UtanrÝkisrß­uneyti­ hefur skrifa­ undir samning um stu­ning vi­ samstarfsverkefni Barnahjßlpar SŮ (UNICEF) og Mannfj÷ldasjˇ­s SŮ (UNFPA) sem snřr a­ afnßmi limlestingar ß kynfŠrum kvenna og st˙lkna (Female Genital Mutilation/Cutting). Stu­ningurinn nemur r˙mum 24 milljˇnum krˇna ßri­ 2011.

 

'I will never be cut': heimildamynd frß The Guardian.
'I will never be cut': heimildamynd frß The Guardian.

A­ s÷gn ١rarinnu S÷bech sÚrfrŠ­ings ß ■rˇunarsamvinnusvi­i rß­uneytisins er limlesting ß kynfŠrum kvenna brot ß mannrÚttindum, heilbrig­isvandamßl, og birtingarmynd ß kynbundnu ˇjafnrÚtti og ofbeldi. Ůa­ hamlar jafnframt ■˙saldarmarkmi­um SŮ. "Al■jˇ­aheilbrig­isstofnunin (WHO) ߊtlar a­ 100-140 milljˇnir kvenna hafi or­i­ fyrir slÝkri limlestingu og samkvŠmt ߊtlunum UNICEF eru ■rjßr milljˇnir st˙lkna Ý hŠttu ß a­ hljˇta s÷mu ÷rl÷g," segir h˙n.

 

┴ri­ 2007 hˇfu UNICEF og UNFPA samstarf me­ ■a­ a­ markmi­i a­ hra­a afnßmi limlestinga ß kynfŠrum kvenna. ┌tgangspunktur verkefnisins er a­ s÷gn ١rarinnu sß a­ breytinga Ý samfÚl÷gum er a­eins a­ vŠnta gerist ■Šr innan frß. "Verkefni­ byggist ■vÝ ß stu­ningi vi­ a­ger­ir - einstakra samfÚlaga og/e­a ß landsvÝsu, sem til sta­ar eru, og sřnt er a­ stu­li a­ jßkvŠ­um fÚlagslegum breytingum Ý tengslum vi­ afnßm limlestinga ß kynfŠrum kvenna. Nßlgun verkefnisins er heildstŠ­ og byggist řmist ß samstarfi vi­ rÝki og sveitarfÚl÷g, tr˙aryfirv÷ld og lei­toga, fj÷lmi­la, hi­ borgaralega samfÚlag, menntageirann e­a heilbrig­isgeirann," segir h˙n.

 

═ ßrsskřrslu verkefnisins fyrir ßri­ 2010 koma fram řmsar upplřsingar um ßrangur fyrstu tveggja ßra verkefnisins. ١rarinna segir a­ til dŠmis hafi tŠplega 600 samfÚl÷g lřst opinberlega yfir st÷­vun ß limlestingum ß kynfŠrum kvenna, yfir 6.300 tr˙arlei­togar lřst yfir ■eirri sko­un sinni a­ a­ger­irnar skuli st÷­va ßn tafar og yfir 16.000 fj÷lskyldur Ý S˙dan og Egyptalandi horfi­ frß ■essari venju. ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ s÷kum skorts ß fjßrmagni til verkefnisins var ekki hŠgt a­ framkvŠma alla ■Štti ■ess sem gert var rß­ fyrir Ý upphafi, og til a­ mynda var a­eins hŠgt a­ sty­ja vi­ a­ger­ir Ý 12 l÷ndum Ý sta­ 17 eins og upphaflega var gert rß­ fyrir," segir h˙n.

 

Noregur er stŠrsti styrktara­ili verkefnisins ßsamt ═talÝu en ═rland, AusturrÝki, Sviss og L˙xemborg veita ■vÝ einnig stu­ning.

 

Ending Female Genital Mutilation/Cutting - the End Is In Sight/ UNFPA

-

The Female Genital Mutilation / Cutting (FGM/C) News Blog

-

SOMALIA: Women lobby for law against FGM/C

-

Senegal Moves Toward Ending Female Circumcision

 

 

GŠ­i og gagnsŠi Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu:

Rannsˇknir sřna a­ veitendur

eiga langt Ý land ß bß­um svi­um

 

Tv÷ af lykilor­um al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu eru gŠ­i og gagnsŠi. TvŠr skřrslur, ÷nnur um gŠ­i, og hin um gagnsŠi, komu ˙t ß d÷gunum - og eru bß­ar innlegg Ý umrŠ­una ß stˇru stefnumarkandi rß­stefnunni Ý Busan Ý lok mßna­arins. Bß­ar skřrslurnar sřna a­ al■jˇ­legar ■rˇunarstofnanir og tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnustofnanir eiga langt Ý land me­ a­ uppfylla kr÷fur var­andi gŠ­i og gagnsŠi.

 

Fyrsta gŠ­arannsˇkn Center For Global Development og Brookings stofnunarinnar ß ■rˇunarstarfi, svokalla­ QuODA, kom ˙t Ý oktˇber Ý fyrra. N˙ er komin ÷nnur rannsˇkn en QuODA mŠlistikan byggir ß fjˇrum vÝddum, hßmarks skilvirkni (hversu skynsamlega fjßrmagninu er dreift), stofnanastu­ningi (hvort fjßrmagni­ sty­ur vi­ stofnanir vi­t÷kurÝkis); minnku­u ßlag ß vi­t÷kurÝki (hversu miki­ vi­t÷kurÝki­ ■arf a­ hafa fyrir ■vÝ a­ nß til fjßrins) og gagnsŠi og ■ekkingu (hvernig hßtta­ er a­gengi almennings a­ upplřsingum um ■a­ hvernig ■rˇunarfÚ er vari­). Mi­a­ er vi­ framl÷g ßrsins 2009 og mati­ nŠr til al■jˇ­astofnana og ■eirra rÝkja Ý tvÝhli­a ■rˇunarstarfi sem eru me­limir DAC, ■rˇunarsamvinnunefndar OECD. Framl÷gin Ý heild nßmu 122 millj÷r­um og vi­takendur voru Ý 152 ■jˇ­rÝkjum.

 

Helstu ni­urst÷­ur eru ■Šr a­ 3 af 31 veitanda eru ß topp tÝu lista allra fj÷gurra vÝddanna, ■.e. IDA (International Development Association), ═rland og Bretland. Flestir veitendur hafa lßgt skor ß einni e­a fleiri vÝddum - og hafa ■vÝ nŠg tŠkifŠri til a­ bŠta sig, eins og segir Ý geinarger­ me­ skřrslunni. ═ ■remur af fjˇrum vÝddum standa marghli­a stofnanir sig betur en tvÝhli­a veitendur. ┴ fjˇr­u vÝddinni - stofnanastu­ningi - eru tvŠr litlar tvÝhli­a stofnanir ß toppnum: ■rˇunarsamvinnustofnanir Dana og ═ra. Skřrsluh÷fundar benda ß a­ svo vir­ist sem marghli­a stofnanir sÚu sjßlfstŠ­ari hva­ var­ar pˇlÝtÝsk afskipti en tvÝhli­a stofnanir, framl÷g ■eirra ˇtengd vi­skiptahagsmunum og ekki jafn dreif­. Ennfremur sÚu verkefni ■eirra stˇr Ý sni­um og ekki eins Ý■yngjandi fyrir vi­t÷kurÝki­.

 

GagnsŠi e­a ÷llu heldur ˇgagnsŠi

transparency
 

Fjßrmßlaleg upplřsingagj÷f frß meirihluta ■eirra rÝkja og stofnana sem veita ■rˇunara­sto­ er ˇfullnŠgjandi a­ ■vÝ er fram kemur Ý nřrri skřrslu samtakanna Publish What You Fund. LÚleg upplřsingagj÷f grefur undan skilvirkni Ý ■rˇunarsamvinnu og dregur ˙r trausti almennings, segja samt÷kin. Stˇrir veitendur eins og BandarÝkin, Japan, Frakkland, Ůřskaland, Spßnn, Noregur, ═talÝa og ┴stralÝa koma illa ˙t ˙r ■essari fyrstu "gagnsŠisvÝsit÷lu" (Aid Transparency Index) en ß henni eru 58 rÝki e­a al■jˇ­astofnanir. ═sland er ekki ß listanum.

 

═ fimm efstu sŠtinum eru Al■jˇ­abankinn, The Global Fund, AfrÝski ■rˇunarbankinn, utanrÝkisrß­uneyti Hollands og ■rˇunarsamvinnustofnun Breta, DFID. ═ ne­stu sŠtunum R˙menÝa, KÝna, Grikkland, Křpur og Malta, ■Šr tvŠr sÝ­ustu me­ gagnsŠist÷luna 0%.

 

Effective And Transpartent Donors, eftir Owen Barder/ Owen Abroad

-

Measuring the Quality of Aid: QuODA Second Edition (Brief for the Fourth High-Level Forum on Aid Effectiveness, Busan, South Korea), eftir Nancy Birdsall, Homi Kharas, and Rita Perakis/ Center For Global Development og Brookings Institute

-

Measuring the Quality of Aid: QuODA Second Edition/ CGD

-

Measuring the Quality of Aid (QuODA) - Homi Kharas and Rita Perakis, eftir Lawrence MacDonald/ CGD

-

PRESS RELASE: Aid donors criticised for lack of transparency/ Publish What You Fund

-

G÷gn sem tengjast vÝsit÷lunni:

-

UK among most transparent aid donors/ The Guardian

-

Donors backtrack on aid transparency, report says/ Financial

-

Transparency could be the sticking point for China at Busan, eftir Mark Tran/ The Guardian

-

Who is implementing the aid transparency agreement?, eftir Owen Barden

 

Framl÷g til ■rˇunarsamvinnu nß nřjum hŠ­um:

═slendingar draga allra ■jˇ­a mest saman Ý opinberum framl÷gum

 

SamkvŠmt t÷lum frß ■rˇunarsamvinnunefnd Efnahags- og framfarastofnunarinnar (OECD-DAC) nßmu hrein framl÷g til ■rˇunarsamvinnu frß ■eim l÷ndum sem eru me­limir DAC 128,7 millj÷r­um BandarÝkjadala ßri­ 2010. Ůa­ samsvarar 14.800 millj÷r­um krˇna, e­a tŠpum 15 billjˇnum. ┴rleg ˙tgj÷ld Ýslenska rÝkisins eru Ý kringum 500 milljar­ar krˇna, sem merkir a­ al■jˇ­leg framl÷g til ■rˇunarsamvinnu ßri­ 2010 dyg­u fyrir um ■a­ bil 30 ßra ˙tgj÷ldum Ýslenska rÝkisins.

 

Nokkra athygli vekur a­ ■rßtt fyrir efnahagslegar ■rengingar vÝ­a um heim hafa framl÷g til ■rˇunarsamvinnu aldrei veri­ jafnhß og ßri­ 2010. Framl÷gin hŠkku­u um 5,9% frß fyrra ßri og nema 0,32% af vergum ■jˇ­artekjum framlagsrÝkjanna. Frß 1970 hefur veri­ yfirlřst markmi­ Sameinu­u ■jˇ­anna a­ efna­ar ■jˇ­ir skuli leggja fram 0,7% af vergum ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla. Enn er langt Ý land ■ar.

 

Framl÷g til rÝkja AfrÝku nßmu 29,3 millj÷r­um dala. Ůar af runnu 26,5 milljar­ar til rÝkja sunnan Sahara.

 

HŠstu framl÷gin koma frß BandarÝkjunum. Ůau l÷g­u fram 30,2 milljar­i dala ß ßrinu, sem er 3,5% aukning frß 2009. Samsvarar ■etta 0,21% af ■jˇ­artekjum landsins. Ínnur helstu framlagsrÝkin eru Bretland, Frakkland, Ůřskaland og Japan. Fimmtßn rÝki Evrˇpusambandsins eru me­limir Ý OECD-DAC og nßmu heildarframl÷g ■eirra 70,2 millj÷r­um dala. Er ■etta aukning um 6,7% frß fyrra ßri og samsvarar 0,46% af ■jˇ­artekjum landanna fimmtßn.

 

Fimm ■jˇ­ir leggja meira til ■rˇunarsamvinnu en 0,7% ■jˇ­artekjumarkmi­ Sameinu­u ■jˇ­anna. Íll eru ■au evrˇpsk: Danm÷rk, L˙xemborg, Holland, Noregur og SvÝ■jˇ­.

 

Fimm mestu hßst÷kkvarar ßrsins eru:

  • Port˙gal 31,5% aukning,
  • Su­ur Kˇrea 25,7% aukning,
  • Tyrkland 23,8% aukning (ekki me­limur OECD-DAC),
  • Bretland 19,4% aukning, og
  • BelgÝa 19,1% aukning.

 

Ůau fimm rÝki sem framl÷g lŠkku­u mest hjß eru:

  • Spßnn, 5,9% samdrßttur
  • SvÝ■jˇ­, 7,1% samdrßttur,
  • SlˇvenÝa, 7,4% samdrßttur (ekki me­limur OECD-DAC),
  • Grikkland, 16,2% samdrßttur, og
  • ═sland 22,6% samdrßttur (ekki me­limur OECD-DAC).

 

Vi­ ═slendingar h÷fum ■vÝ ■ann vafasama hei­ur a­ hafa dregi­ framl÷g okkar til ■rˇunarsamvinnu meira saman en nokkur ÷nnur ■jˇ­ ß ßrinu 2010. -VW

 

Most Countries Far Short of ODA Target Figure 10 Years after Monterrey Consensus/ General Assembly,

 

2011 DAC REPORT ON MULTILATERAL AID

 

Trends in Development Co-operation 1960-2010/ OECD

 

MEMORANDUM N║ 58/2011 - 11/04/2011 - SPECIAL ON OFFICIAL DEVELOPMENT AID/ EBCAM

UNUHeimsˇkn rekstors hßskˇla SŮ til ═slands:

FramtÝ­arfyrirkomulag hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna rŠtt

 

FramtÝ­arfyrirkomulag hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna hÚr ß landi var me­al umrŠ­uefna ß fundum Konrads Osterwalder rektors Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna (HSŮ) en hann heimsˇtti ═sland ß d÷gunum ß vegum utanrÝkisrß­uneytisins. ═ fer­inni kynnti hann sÚr starfsemi Jar­hitaskˇla HSŮ, Sjßvar˙tvegsskˇla HSŮ og LandgrŠ­sluskˇla HSŮ. Einnig kynnti rektor sÚr starfsemi al■jˇ­legs jafnrÚttisskˇla, en skˇlinn hefur veri­ starfandi innan Hßskˇla ═slands frß ßrinu 2009 me­ stu­ningi frß utanrÝkisrß­uneytinu.

 

Allsherjar■ing SŮ stofna­i Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna ßri­ 1973 Ý ■vÝ skyni a­ sty­ja vi­ framgang markmi­a og grundvallarreglna stofnsßttmßla SŮ me­ rannsˇknum, menntun og ■ekkingarmi­lun. Al■jˇ­legt net 15 mennta- og rannsˇknarstofnana um heim allan mynda HSŮ og er starf ■eirra samhŠft af a­alskrifstofu HSŮ Ý Tˇkݡ. Jar­hitaskˇli HSŮ hˇf starfsemi 1. mars 1979 og var fyrsti skˇlinn ß ═slandi sem var­ hluti af neti HSŮ. Sjßvar˙tvegskˇli HSŮ bŠttist Ý hˇpinn 1998 og LandgrŠ­sluskˇli HSŮ ßri­ 2010. Starf skˇlanna byggist ß sex mßna­a nßmi ß ═slandi auk ■ess a­ sty­ja vi­ sÚrfrŠ­inga til meistara- og doktorsnßms hÚr ß landi. Ůß eru reglulega haldin nßmskei­ ß vegum skˇlanna Ý ■rˇunarl÷ndum.

 

A­ s÷gn PßlÝnu Bjarkar MatthÝasdˇttur ß ■rˇunarsamvinnusvi­i utanrÝkisrß­uneytis er gˇ­ reynsla af starfsemi skˇla HSŮ ß ═slandi. "V÷ndu­ kennsla og ■jßlfun sÚrfrŠ­inga frß ■rˇunarl÷ndunum hefur nřst Ý starfi ■eirra vi­ heimkomu og ■annig stu­la­ a­ fÚlags- og efnahagslegri ■rˇun vÝ­svegar um heiminn," segir h˙n.

 

Alls hafa 736 sÚrfrŠ­ingar loki­ sex mßna­a nßmi vi­ skˇlana ■rjß frß ■vÝ Jar­hitaskˇlinn hˇf st÷rf. Ůar af hafa 482 nemendur frß 50 l÷ndunum loki­ nßmi frß Jar­hitaskˇlanum, 223 nemendur frß 43 l÷ndum loki­ nßmi frß Sjßvar˙tvegsskˇlanum og 31 nemandi loki­ nßmi vi­ LandgrŠ­sluskˇlann. Auk ■ess hafa nokkrir tugir sÚrfrŠ­inga frß ■rˇunarl÷ndum loki­ M.Sc. og PhD grß­um me­ stu­ningi skˇlanna ß ═slandi.

 

PßlÝna Bj÷rk vekur athygli ß ■vÝ a­ samkvŠmt ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands 2011-2014 sÚ hßskˇli Sameinu­u ■jˇ­anna ein fj÷gurra al■jˇ­astofnana sem sÚrst÷k ßhersla ver­ur l÷g­ ß a­ sty­ja Ý marghli­a ■rˇunarsamstarfi ═slands. "Heimsˇkn rektors var li­ur Ý ■vÝ a­ styrkja tengslin vi­ a­alskrifstofu HSŮ og efla samstarfi­ og framtÝ­arfyrirkomulag ß starfsemi HSŮ ß ═slandi var rŠtt. Ůß heimsˇtti rektor skˇlana, rŠddi vi­ forst÷­umenn, kennara og nemendur er stunda nßm vi­ skˇlana og heimsˇtti Hellishei­arvirkjun til a­ kynna sÚr betur m÷guleika Ý nřtingu jar­varma Ý ■rˇunarl÷ndum," segir h˙n.

 

═ heimsˇkninni skrifa­i rektor einnig undir framlengingu ß samningi um Jar­hitaskˇla HSŮ til ßrsins 2014, ßsamt Íssuri SkarphÚ­inssyni, utanrÝkisrß­herra og Gu­na A. Jˇhannessyni, orkumßlastjˇra, eins og ß­ur hefur komi­ fram Ý VeftÝmaritinu.

AfrÝka ß ■r÷skuldi ■rˇunarbyltingar?

dsm

AfrÝka er ß ■r÷skuldi ■rˇunarbyltingar, segir Ý glŠnřrri skřrslu Development Support Monitor (DSM), sem gefin er ˙t af Africa Monitor. Njongonkulu Ndungane erkibiskup Ý Su­ur-AfrÝku og forseti samtakanna segir a­ s˙ bjartsřni sem n˙ rÝki um framgang Ý ßlfunni megi lÝkja vi­ nřja d÷gun e­a stund AfrÝku.

 

┴ fundi Ý Jˇhannesarborg Ý si­ustu viku ■ar sem skřrslan var kynnt kva­st biskupinn engu a­ sÝ­ur vera ßhyggjufullur ■vÝ ˇvissa rÝkti um ■a­ hvort tŠkifŠrin sem AfrÝka hefur lei­i a­ lokum til raunverulegar ■rˇunar Ý ßlfunni. Hann vitna­i Ý rannsˇknina og sag­i a­ sterkar vÝsbendingar koma fram sem gefi til kynna a­ AfrÝki kunni a­ glata n˙verandi tŠkifŠrum vegna ■ess me­al annars a­ fßtŠkt fˇlk fŠr ekki tŠkifŠri tl a­ taka ■ßtt Ý ßkv÷r­unum sem var­a ■ß sjßlfa. SlÝkt auki ˇj÷fnu­ milli rÝkra og fßtŠkra og ˙tiloki grasrˇtarsamfÚl÷g frß ■ßttt÷ku Ý efnhagsmßlum.

 

═ rannsˇkninni segir:

 

"Draumar venjulegra AfrÝkub˙a sn˙ast ekki um safna a­ sÚr sem mestum au­Švum. Ůß dreymir um a­ eiga mat fyrir fj÷lskylduna. ┴ sama hßtt talar dŠmiger­ur AfrÝkub˙i sjaldnast um hagv÷xt e­a aukinn ˙tflutning ■egar ■eir eru spur­ir um markmi­."

 

═ skřrslunni er bent ß mikilvŠgi ■ess a­ rÝkisstjˇrnir og veitendur ■rˇunara­sto­ar auki fjßrfestingu Ý landb˙na­i. Me­ ■vÝ mˇti megi auka fŠ­u÷ryggi og draga ˙r hungri og fßtŠkt.

 

Grassroots Fight to Have a Say in Development/ AllAfrica

-

Food Security More Inportant Than Food Aid/ AllAfrica

 

 
K R Ă K J U R

-
-
-
-
-
-
-
-
fundthefuture
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

 Heilbrig­isstarfsfˇlk ß vettvangi nŠr frekar
a­ koma Ý veg fyrir barnadau­a af v÷ldum lungnabˇlgu


 

Nř rannsˇkn Barnaheilla - Save the Children sem birt er Ý lŠknatÝmaritinu The Lancet, sřnir a­ heilbrig­isstarfsfˇlk sem starfar ß vettvangi nŠr betri ßrangri Ý a­ koma Ý veg fyrir barnadau­a af v÷ldum lungnabˇlgu heldur en ■egar b÷rnum er vÝsa­ til heilbrig­isstofnana. Vi­mi­unarreglur Al■jˇ­a heilbrig­isstofnunarinnar (WHO) mi­ast Ý dag vi­ a­ sÝ­ari lei­in sÚ farin. Al■jˇ­legur dagur lungnabˇlgunnar er 12. nˇvember.

               

═ rannsˇkninni kemur skřrt fram a­ me­fer­, sem veitt er ß vettvangi, getur dregi­ mj÷g ˙r barnadau­a af v÷ldum lungnabˇlgu en h˙n er efst ß lista yfir ■ß sj˙kdˇma sem draga b÷rn til dau­a Ý heiminum. Ůannig voru b÷rn, sem voru illa haldin af skŠ­ri lungnabˇlgu og fengu me­fer­ heima vi­ af hendi "Lady Health Workers" Ý Pakistan, lÝklegri til a­ nß bata en b÷rn sem vÝsa­ var til heilbrig­isstofnana. Rannsˇkn Barnaheilla - Save the Children er kostu­ af USAID og unnin Ý samstarfi vi­ Al■jˇ­a heilbrig­isstofnuninni (WHO).  

 

═ ■essari fyrstu nßkvŠmu t÷lfrŠ­irannsˇkn sinnar tegundar, kemur fram a­ 91% barna nß­u bata, sem ■jß­ust af alvarlegri lungnabˇlgu og fengu hjßlp frß heilbrig­isstarfsfˇlki ß vettvangi, ß me­an a­ 82% ■eirra barna, sem hlutu ■ß me­fer­ sem Al■jˇ­aheilbrig­isstofnunin mŠlir me­ Ý dag, nß­u sÚr. S˙ me­fer­ felst Ý einum skammti af sřklalyfjum en barninu er sÝ­an vÝsa­ ß nŠstu heilbrig­isstofnun.  

                                                   

Ni­urst÷­ur rannsˇknarinnar eru birtar daginn fyrir al■jˇ­legan dag lungnabˇlgunnar, ■ar sem kastljˇsinu er beint a­ ■essari helstu dßnarors÷k barna Ý heiminum. U.■.b. 1,4 milljˇnir barna undir fimm ßra aldri deyja ˙r lungnabˇlgu, nŠr ÷ll ■eirra b˙a Ý ■rˇunarrÝkjum.  

 

Nßnar

-

Health and Science - Fighting back against pneumonia/

-

Aid brings pneumonia jab to Malawi/ UKPA

-

Shot in arm breathes hope into lives of world's most vulnerable/ SMH

  Vijay bloggar eftir ═slandsfer­ina

Vijay Iver yfirma­ur jar­hitamßla hjß Al■jˇ­abankanum sem var hÚr ß landi fyrir sk÷mmu birti ß d÷gunum huglei­ingar ß bloggsÝ­u Al■jˇ­abankans um ═slandsfer­ina. Ůß vill VeftÝmariti­ vekja athygli ß vi­tali vi­ Vijay sem Spegillinn ß RUV tˇk vi­ hann um daginn.

 

Cool work with heat in Iceland inspires Africa, eftir Vijay Iver/ WorldBank

-

OrkufßtŠkt heimsins - vi­tal RUV vi­ Vijay Iver/ Spegillinn 

Fleiri me­ farsÝma en klˇsett
Reinvent the Toilet | Bill & Melinda Gates Foundation

Engin uppfinning ß sÝ­ustu tv÷ hundru­ ßrum hefur bjarga­ fleiri mannslÝfum en klˇsetti­. Ůetta segir Bill Gates og hvetur til ■ess a­ klˇsett sÚu endurh÷nnu­ Ý ljˇsi ■essw a­ 2.6 milljˇnir manna skorti ÷ruggt og ˇdřra lausn vi­ a­ ganga ÷rna sinna. Mann˙­arsamt÷k Gates hjˇnanna Štla a­ vera hßum fjßrhŠ­um til a­ bŠta hreinlŠti me­al fßtŠkra og ■ar kemur klˇsettskorturinn sannarlega vi­ s÷gu.

  

BRAC and Gates Foundation tackling toilet problem together/ BRAC

-

 Reinvent the toilet/ Bill And Melinda Gates Foundation

--

Health and Science - Building a latrine in timelapse/ Reuters 

PooTube: A Video Tour of the Dirty, Dangerous World of Latrine Emptying, eftir Frank Rijsberman
Um VeftÝmariti­
logo

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

  

 ISSN 1670-810 

 

facebook 

 

 

 

  

Starfsnemar skrifa:

Samkynhneig­ Ý ┌ganda

 

 

ŮrÝr ungir hßskˇlanemar voru Ý ßg˙st sÝ­astli­num rß­nir sem starfsnemar Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands til fj÷gurra mßna­a dvalar Ý samstarfsrÝkjum ═slands Ý ■rˇunarsamvinnu. Ůeir dvelja sy­ra fram Ý mi­jan desember og skrifa til skiptis a­ bei­ni VeftÝmaritsins um ■a­ sem ß daga ■eirra drÝfur Ý samstarfsl÷ndum okkar. Pßll Kvaran Ý ┌ganda er h÷fundur ■essa pistils.

 

gunnisal
Pßll Ingi Kvaran starfsnemi ŮSS═ Ý ┌ganda fjallar um ■rˇunarsamvinnu og samkynhneig­ Ý pistli dagisns. Ljˇsmynd frß ┌ganda: gunnisal

Eitt af hlutverkum mÝnum hÚr Ý ┌ganda hefur veri­ a­ sŠkja fundi samstarfshˇps veitenda um mannrÚttindamßl. Eitt af megin ■emum hˇpsins er Bahati frumvarpi­ svokalla­a, nefnt eftir ˙gandÝska ■ingmanninum David Bahati sem kynnti ■a­ til s÷gunnar ßri­ 2009. ═ frumvarpinu felst a­ refsingar vi­ samkynhneig­ yr­u ■yngdar a­ ■vÝ marki a­ dau­arefsing yr­i kynnt til s÷gunnar. Einnig yr­i yfirhylming e­a hverskonar stu­ningur vi­ samkynhneig­a ger­ur refsiver­ur me­ fangelsisvist allt a­ ■remur ßrum. Al■jˇ­asamfÚlagi­ hefur brug­ist hart vi­. Bretar, Ůjˇ­verjar og SvÝar, sem eru me­al stŠrstu veitenda ■rˇunara­sto­ar Ý ┌ganda hafa, me­al annara, gefi­ skřr merki ■ess efnis a­ ■rˇunara­sto­ ver­i minnku­ gangi frumvarpi­ Ý gegn, jafnvel alfari­ hŠtt. ═ kj÷lfar ■essa ■rřstings var frumvarpi­ sett Ý bi­st÷­u a­ bei­ni forseta en gŠti veri­ teki­ fyrir aftur me­ litlum sem engum fyrirvara.

 

Sjßlfur hef Úg veri­ Ý ■ungum ■÷nkum yfir ■essum hˇtunum. Er rÚtt a­ hŠtta ■rˇunara­sto­ til ┌ganda til ■ess a­ vernda mannrÚttindi samkynhneig­ra: grundvallarrÚtt ■eirra til lÝfs? Flestir svara ■essari spurningu lÝklegast jßtandi ßn ■ess a­ hugsa sig tvisvar um. Hins vegar ver­ur einnig a­ taka tillit til ■ess a­ ■orri ■rˇunara­sto­ar Ý ┌ganda fer til a­ halda ■eim allra fßtŠkustu ß lÝfi og skapa ■eim bjartari framtÝ­. Ůa­ a­ hŠtta a­sto­ gŠti ■vÝ leitt til mun fleiri dau­sfalla en lagasetningin.

Annarri tegund raka kynntist Úg svo Ý samrŠ­um mÝnum vi­ mann sem vinnur fyrri hollenska sendirß­i­. Hann var ß ■eirri sko­un a­ ekkert rÝki hafi rÚtt ß a­ hlutast til um innlend l÷g annars rÝkis. Ůar af lei­andi hafi vestrŠn rÝki ekki rÚtt ß a­ segja ˙gandÝskum ■ingm÷nnum hva­a l÷g ■eir megi e­a megi ekki setja. Ůessi r÷k eru skyld ÷­rum, sem ma­ur heyrir marga stu­ningsmenn frumvarpsins halda fram: Vesturlandab˙ar hafi ekki rÚtt til a­ tro­a sÝnu eigin si­fer­i upp ß a­ra. ╔g svara­i Hollendingnum me­ ■vÝ a­ halda ■vÝ fram a­ ■rßtt fyrir a­ vi­ h÷fum kannski ekki rÚtt ß a­ hlutast til um l÷g rÝkja, h÷fum vi­ rÚtt ß a­ ßkve­a hva­a rÝki vi­ a­sto­um og hva­a rÝki vi­ a­sto­um ekki. Ef l÷g vi­komandi rÝkis eru eitthva­ sem vi­ viljum taka me­ Ý reikninginn, ■ß h÷fum vi­ fullan rÚtt ß ■vÝ... e­a hva­?

 

Algengt er a­ fordˇmafullir AfrÝkub˙ar, og ■ar me­ taldir ┌gandab˙ar, haldi ■vÝ fram a­ samkynhneig­ hafi komi­ til AfrÝku me­ hvÝta manninum. H˙n sÚ ■vÝ ekki hluti af menningararfi AfrÝkub˙a heldur eins konar utana­komandi menningarleg mengun. Ůegar mßli­ er sko­a­ nßnar er ■etta au­vita­ alrangt og hafa mannfrŠ­ingar til a­ mynda sřnt fj÷ldam÷rg dŠmi ■ess a­ samkynhneig­ var ßlitinn hinn e­lilegasti hlutur Ý m÷rgum afrÝskum samfÚl÷gum ß­ur en nřlenduherrar komu til s÷gunnar. Hins vegar er ßhugavert a­ sjß a­ fordˇmar gagnvart samkynhneig­um vir­ast a­ miklu leyti hafa komi­ me­ nřlenduherrunum. HÚr Ý ┌ganda var samkynhneig­ til a­ mynda fyrst ger­ ˇl÷gleg undir nřlendustjˇrn Breta og skřr dŠmi eru um svipa­ar lagasetningar Ý ÷­rum rÝkjum sem ßttu sÚr sta­ undir ■rřstingi e­a hvatningu frß nřlenduherrum. ŮvÝ vir­ist samkynhneig­ alls ekki vera komin frß Vesturl÷ndum, heldur mun frekar fordˇmarnir og and˙­in. ═ ■essum skilningi bera Vesturl÷nd, og ■ß helst nřlenduveldin, vissa ßbyrg­ ß ■vÝ hvernig komi­ er.

 

═ dag eru ßhrifin stundum enn beinni og augljˇsari. Til dŠmis mß nefna a­ Bahati frumvarpi­ var kynnt til s÷gunnar mßnu­i eftir a­ ■rÝr ■ekktir bandarÝskir Evangelistar hÚldu rß­stefnu hÚr Ý Kampala, ■ar sem ■vÝ var haldi­ fram a­ samkynhneig­ vŠri bein ˇgn vi­ "AfrÝsk fj÷lskyldugildi", hugtakanotkun svipu­ ■eirri sem stundum heyrist Ý BandarÝskri stjˇrnmßlaumrŠ­u. ═ kj÷lfari­ lřstu skipuleggjendur rß­stefnunnar ■vÝ yfir a­ ■eir vŠru "yfir sig ßnŠg­ir" me­ ßrangur erfi­isins.
 

Activist leading fight against Uganda's anti-gay bill wins RFK Human Rights Award in DC

-

Uganda man jailed for killing gay activist David Kato/ BBC

-

Should donors give money to countries with poor human rights?, eftir Jonathan Glennie/ The

-

Uganda gay activist woman wins major rights award/ Trust.org

-

Ugandan journalist fights for gay rights /DW

  
Glefsur ˙r s÷gu Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu III.
 

 

Ăskufˇlk lei­ir herfer­ gegn hungri

 

HGH
FrÚtt Al■ř­ubla­sins um s÷fnunina.

Ůegar punktur  var settur aftan vi­ sÝ­asta pistil var Al■ingi b˙i­ a­ sam■ykkja fyrstu ■ingsßlyktunartill÷gu um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands, ■.e. till÷guna frß Ëlafi Bj÷rnssyni hagfrŠ­ingi og ■ingmanni SjßlfstŠ­isflokksins ■ess efnis a­ kanna­ yr­i ß hvern hßtt ═slendingar gŠtu best skipulagt a­sto­ vi­ ■rˇunarl÷ndin ■annig a­ h˙n mŠtti koma a­ sem mestum notum. Ůetta var vori­ 1965, sÝ­asta dag marsmßna­ar. Um hausti­, Ý september, skipa­i Emil Jˇnsson utanrÝkisrß­herra ■riggja manna nefnd til a­ fjalla um mßli­. S˙ nefnd skila­i loks af sÚr ßliti hßlfum ßratug sÝ­ar, 1970, en margt ger­ist Ý millitÝ­inni og minnst af ■vÝ inni ß Al■ingi.

                                                       

Ůa­ var unga fˇlki­ ß ═slandi sem hÚlt ß lofti merki ■rˇunarsamvinnu ß sj÷unda ßratugnum - ■ˇtt hugtaki­ ■rˇunarsamvinna vŠri ekki komi­ til s÷gunnar. Ungt fˇlk, Ý stjˇrnmßlaflokkum, framhaldsskˇlum, Hßskˇlanum og fÚlagasamt÷kum, tˇk upp mßlsta­ barßttunnar gegn hungri og Šskulř­smßlasÝ­ur dagbla­anna tˇkust ß um mßlaflokkinn. SÝ­sumars 1964 var fimmdßlka fyrirs÷gn ß sÝ­u Sambands ungra sjßlfstŠ­ismanna (SUS) Ý Morgunbla­inu: ═slenskt Šskufˇlk leggi eitthva­ af m÷rkum. Ůar skrifar Ragnar Kjartansson greinina "Barßttan gegn hungri og fßvisku - Ver­ugt verkefni" og fjallar um ■ann mannskŠ­a ˇvin sem hungri­ sÚ og ■Šr ■jßningar, veikindi og dau­sf÷ll sem af fŠ­uskorti lei­i. "Vi­ ═slendingar erum ■ess vel megnugir a­ senda hˇp ungra, sÚr■jßlfa­ra manna til a­ taka ■ßtt Ý ■vÝ vÝ­tŠka og g÷fuga starfi a­ kenna og hjßlpa vanmßttugum a­ hjßlpa sÚr sjßlfir." Hann vi­rar sÝ­ar Ý greininni ■ß hugmynd a­ Ýslenskur Šskulř­ur standi fyrir vÝ­tŠkum s÷fnunum undir kj÷ror­inu "herfer­ gegn hungri," en FAO haf­i vÝ­a um heim beitt sÚr fyrir slÝkum herfer­um. Ragnar telur verkefni­ ver­ugt og vÝsar hugmyndinni til heildarsamtaka Šskunnar ß ═slandi, Ăskulř­ssambands ═slands. Nokkrum misserum sÝ­ar, vori­ 1965, er hugmyndin or­in a­ veruleika.

 

En hinkrum a­eins. Ăskulř­sfylkingin hÚlt me­ sama hŠtti og SUS ˙ti sÝ­u Ý Ůjˇ­viljanum ß ■essum ßrum undir yfirskriftinni "Ăskan og sˇsÝalisminn" og ■ar ß bŠ var lÝtil hrifning af řmsu Ý mßlflutningi SUS Ý grein sem bar yfirskriftina "Sřndarmennska og a­sto­in vi­ hin van■rˇu­u l÷nd." Morgunbla­sgreininni er lřst sem fagurmßla hugvekju um barßttuna gegn hungri "og BandarÝkin ■ar ˇspart lofu­," eins og sagt er. Ëlafur R. Einarsson skrifar undir greinina og segir: "En ar­rßn au­valds■jˇ­a Vesturveldanna ß hinum sveltandi b÷rnum og al■ř­u ■rˇunarlandanna gerir velviljuga a­sto­ tilfinningarÝks almennings a­ dropa Ý hafi." Fram kemur a­ Ăskulř­sfylkingin muni sty­ja framkomna hugmynd um "herfer­ gegn hungri." Og lokaor­in: "Ůessi ver­ugu verkefni sem Šskulř­ssamb÷nd borgaraflokkanna ß ═slandi sty­ja Ý or­i Ý mßlg÷gnum sÝnum, hafa of oft reynst sřndarmennskan ein ß bor­i."

 

Og ■a­ er ekkert veri­ a­ tvÝnˇna vi­ hlutina. Ăskulř­ssamband ═slands ßkva­ ß stjˇrnarfundi 25. ßg˙st a­ bo­a fulltr˙a hinna fj÷gurra pˇlÝtÝsku Šskulř­ssambanda til a­ kanna m÷guleika ß a­ger­um til "styrktar ■vÝ fˇlki Ý heiminum, sem vi­ skort og hungur břr." Sß fundur var haldinn 1. september og kom ■ar fram mikill vilji fundarmanna. R˙mri viku sÝ­ar, 9. september, sam■ykkir stjˇrn ĂS═ a­ skipa undirb˙ningsnefnd me­ Al■ř­uflokksmanninn Sigur­ Gu­mundsson Ý forsŠti, og s˙ nefnd vann um veturinn og skila­i ßliti til stjˇrnar 16. mars 1965, "vel unnar till÷gur og sÚrstaklega Ýtarlegar" eins og segir Ý frÚtt af a­lafundi ĂS═ sÝ­ar um vori­. Nefndin lag­i til nafngiftina "herfer­ gegn hungri" - skammstafa­ HGH. ŮvÝ nŠst var framkvŠmdanefnd skipu­.

 

Almenn fjßrs÷fnun hˇfst um hausti­ og stˇ­ yfir nŠstu mßnu­i - ßtti upphaflega a­eins a­ standa yfir Ý einn mßnu­ - ■ar sem um tv÷ ■˙sund manns l÷g­u h÷nd ß plˇg. Ůegar herfer­inni lauk kom Ý ljˇs a­ safnast h÷f­u tŠpar 10 milljˇnir krˇna, e­a ■ref÷ld s˙ upphŠ­ sem gert var rß­ fyrir Ý upphafi. Til marks um ßhuga almennings mß vitna Ý frÚtt Al■ř­ubla­ins frß 11. desember 1965: "Athyglisvert er hve ungt fˇlk hefur lßti­ sig mßli skipta. ═ ReykjavÝk tˇku um 1100 manns ˙r hˇpi Šskufˇlks ■ßtt Ý fjßrs÷fnuninni. VÝ­a Ý sveitum ■ar sem nefndir voru ekki starfandi hˇfu kvenfÚl÷g, ungmennafÚl÷g, skˇlar og hreppsnefndin ˇtilkv÷dd s÷fnun me­ gˇ­um ßrangri. B÷rn Ý skˇlum landsins hafa sřnt mikla framtakssemi Ý sambandi vi­ řmis konar fjßr÷flunarlei­ir, hafa ■au haldi­ hlutaveltur og skemmtanir, bazara og b÷gglauppbo­..."

 

Peningarnir fˇru til ßkve­ins verkefnis sem unni­ var undir merkjum FAO - MatvŠla- og landb˙na­arstofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna. Verkefni­ var a­sto­ vi­ fiskimenn Ý samfÚl÷gum vi­ Alaotra-vatni­ ß eyjunni Madagaskar vi­ austurstr÷nd AfrÝku. "Vi­ vatn ■etta sem er mj÷g au­ugt af fiski, b˙a um 100 ■˙sund manns, sem lifa ß fiskvei­um, en hafa mj÷g frumstŠ­a vei­itŠkni og lÚlegan ˙tb˙na­. Ef ■essir fiskimenn fengju betri vei­arfŠri og vŠri kennt a­ nota ■au, myndu ■eir ekki einungis geta framfleytt sjßlfum sÚr miklu betur en n˙ er, heldur einnig sÚ­ nŠstu hÚru­um, en ■ar rÝkir n˙ mikill nŠringarskortur, fyrir fŠ­u," segir Ý ßlyktun St˙dentarß­s Hßskˇla ═slands hausti­ 1965 eftir a­ undirnb˙ningsnefnd ĂS═ haf­i fengi­ ˙thluta­ ßkve­nu verkefni af hßlfu FAO.

 

═ nˇvember berst ■akklŠtisbrÚf frß Madagaskar til Sigur­ar Gu­mundssonar formanns framkvŠmdanefndar HGH frß Amiel forseta landsnefndar Madagaskar um Herfer­ gegn hungri. Ůar segir m.a.: "ŮÚr megi­ treysta ■vÝ, a­ vinarbrag­ ■etta mun sÚrstaklega ver­a meti­ af fiskim÷nnum vi­ Alaotra-vatni­, sem b˙a vi­ bßg kj÷r, en munu n˙ geta ˙tb˙i­ sig vei­arfŠrum og komi­ vei­ia­fer­um sÝnum Ý n˙tÝmahorf, til mikilla heilla fyrir Alaotra-hÚra­i­. Ůa­ er mÚr sÚrst÷k ßnŠgja a­ hugsa til ■ess a­ fiskimennirnir vi­ Alaotra-vatn fß stu­ning frß raunverulegum "brŠ­rum" ■ar sem ■jˇ­ y­ar hefur stunda­ fiskvei­ar frß alda÷­li, og hin mikla fjarlŠg­, sem skilur oss a­, mun ekki koma Ý veg fyrir, a­ mikil vinßtta skapist milli ■jˇ­a vorra."

 

Meira eftir viku. -Gsal

 

Hjß ˙tvegsbŠndum vi­ Alaotra vatn - vi­tal VÝsis vi­ Andra ═saksson sem dvaldi ß Madagaskar