logo
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
gunnisal
4. ßrg. 134. tbl.
19. oktˇber 2011
auglysing
Auglřsing um mßl■ingi­ - smelli­ ß myndina til a­ sjß hana betur.
AfmŠlismßl■ing um Ýslenska ■rˇunarsamvinnu ß f÷studag:

NŠr AfrÝka sÚr ß strik: og getum vi­ veitt stu­ning?

 

┴ri­ 2011 markar 40 ßra afmŠli Ýslenskrar ■rˇunarsamvinnu, 30 ßra afmŠli Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands (ŮSS═) og 10 ßra afmŠli ═slensku fri­argŠslunnar. Af ■essu tilefni ver­ur efnt til mßl■ings Ý samvinnu vi­ FÚlagsvÝsindasvi­ Hßskˇla ═slands og Al■jˇ­amßlastofnun, f÷studaginn 21. oktˇber kl. 13:30 Ý Ískju, stofu 132 og ver­ur hei­ursfyrirlesari prˇfessor Paul Collier frß Oxford-hßskˇla.

 

Dagskrß:

 

kl. 13:30  Íssur SkarphÚ­insson, utanrÝkisrß­herra opnar mßl■ingi­ 

kl. 13:45  Paul Collier, prˇfessor vi­ Oxford hßskˇla:  Can Africa catch up: and can we help?

kl. 14:30  Spurningar og sv÷r.

 

kl. 14:50  KaffihlÚ

 

kl. 15:05 Hermann Írn Ingˇlfsson, svi­sstjˇri Ůrˇunarsamvinnusvi­s utanrÝkisrß­uneytisins: Um Ýslenska  ■rˇunarsamvinnu. 

kl. 15:25 JˇnÝna Einarsdˇttir, prˇfessor vi­ FÚlags- og mannvÝsindadeild H═: Rannsˇknir Collier: stefnum÷rkun, framkvŠmd og kennsla 

kl. 15:40 Valger­ur Jˇhannsdˇttir, verkefnisstjˇri MA-nßms Ý bla­a- og frÚttamennsku vi­ FÚlags- og mannvÝsindadeil H═: Hva­ er a­ frÚtta af ■rˇunarsamvinnu? 

kl. 15:55 UmrŠ­ur: Valger­ur Sverrisdˇttir, forma­ur samstarfsrß­s um ■rˇunarsamvinnu, střrir umrŠ­um.

 

kl. 16:15 Bo­i­ ver­ur upp ß lÚttar veitingar a­ loknu mßl■inginu.

 

 Fundarstjˇri ver­ur Engilbert Gu­mundsson framkvŠmdastjˇri  ŮSS═. 

 

Um hei­ursfyrirlesarann:

 

Dr. Paul Collier er  hagfrŠ­iprˇfessor og stjˇrnandi Centre for the Study of African Economies vi­ Oxford-hßskˇla. Hann er einn virtasti frŠ­ima­ur samtÝmans Ý ■rˇunarmßlum og mj÷g eftirsˇttur fyrirlesari. Hann var um ßrabil starfsma­ur Al■jˇ­abankans og hefur hann haft mikil ßhrif ß stefnu bankans Ý ■rˇunarmßlum. Ůekktasta verk Collier er bˇkin The Bottom Billion, Why the Poorest Countries are Failing and What Can Be Done About It (2008).  H˙n vakti heimsathygli og breytti vi­horfum margra Ý ■rˇunarsamvinnugeiranum. Nřjar bŠkur eftir hann hafa einnig vaki­ athygli og umtal; Wars, Guns and Votes (2009) og The Plundered Planet: Why We Must - and How We Can - Manage Nature for Global Prosperity (2010). ═ hinni sÝ­astt÷ldu eru umhverfis- og au­lindamßl ofarlega ß baugi og kemur hann ■ar m.a. lÝtillega inn ß Ýslenska kvˇtakerfi­. 

 

ALLIR VELKOMNIR! 

 
gunnisal
Tukululu - hreinlŠti og ■akklŠti til ═slendinga fyrir stu­ning vi­ vatnsbˇl og breytt hugfar til hreinlŠtis. Ljˇsm. gunnisal

Íll heimili Ý heilli sveit me­ a­gang a­ vatni Ý grennd:

Virk samfÚlags■ßtttaka og breytt hugarfar um hreinlŠti

 

Virk samfÚlags■ßtttaka er mikilvŠgur ■rß­ur Ý ■rˇunarsamvinnu ■ar sem kalla­ er eftir frumkvŠ­i og ■ßttt÷ku Ýb˙anna sem lei­ir til eignarhalds og sjßlfbŠrni verkefna. ═b˙ar Tukululu ■orpsins Ý MalavÝ eru skˇlabˇkardŠmi um virka fÚlagslega ■ßttt÷ku Ý samfÚlagsverkefni ■ar sem allir Ýb˙arnir njˇta gˇ­s af: verkefni­ heitir WaSNan - og vÝsar til vatns- og hreinlŠtismßla Ý Nankumba sveitinni.

 

┴ ßrunum 2007 til 2010 vann Ůrˇunarsamvinnustofnun a­ ■vÝ me­ heimam÷nnum a­ bŠta heilsu fˇlks me­ v÷r­um og ÷ruggum vatnsbˇlum og bŠta hreinlŠtisvenjur. ═ sveitinni eru Ýb˙ar um hundra­ ■˙sund og Ý lok verkefnistÝmans var ßrangurinn me­al annars ■essi:

 

  • 20 ■˙sund heimili me­ a­gang a­ vatnsbˇli Ý innan vi­ 500 metra g÷ngufjarlŠg­;
  • 450 vatnsbˇl voru ger­, řmist me­ brunnager­, borun e­a vi­ger­um ß vatnsbˇlum;
  • 14 ■˙sund kamrar voru reistir vi­ heimili;
  • 450 vatnsnefndir voru stofna­ir og veitt frŠ­sla og ■jßlfun Ý a­ reka vatnsbˇlin;
  • og allir Ýb˙ar fengu frŠ­slu um hreinlŠti og sj˙kdˇma. 

═ Tukululu tˇku ■orpskonurnar ß mˇti okkur ß d÷gunum me­ hjartnŠmum s÷ng og hrÝfandi dansi. Ësvikin gle­i Ý hverju spori og ICEIDA eina or­i­ Ý s÷ngtextanum sem var sÝendurteki­. Mˇttakan var vi­ vatnsbˇli­, hreint og snyrtilegt, litf÷gur vatnsÝlßt vi­ dŠluna og allt um kring kynstrin ÷ll af kr÷kkum. Frß vatnsbˇlinu er steypt renna me­ afgangsvatni sem rennur Ý afgirtan matjurtagar­. Hann er til marks um samfÚlags■ßttt÷kuna og sjßlfbŠrni verkefnisins ■vÝ uppskeran rennur Ý sameiginlegan vi­haldssjˇ­.

 

SjßlfbŠrni snřst me­al annars um ■a­ a­ verkefni sem njˇta fjßrstu­nings ■rˇunarsamvinnustofnana haldi ßfram ■egar fjßrstu­ningi lřkur. Ůetta er eitt af lykilatri­um Ý ÷llu ■rˇunarstarfi. ═ vatns- og hreinlŠtisverkefninu Ý Nankumba eru starfandi 450 vatnsnefndir og ■Šr bera ßbyrg­ ß vi­haldi og rekstri vatnsbˇlanna - ■egar eitthva­ bilar e­a varahlut ■arf til a­ hreina vatni­ haldi ßfram a­ buna ˙r vatnsbˇlinu ■arf a­ vera til sjˇ­ur. ═ ■ennan sjˇ­ safnast fjßrmunir sem fßst fyrir s÷lu ß uppskerunni Ý matjurtagar­inum.

 

Fˇlki­ Ý Tukululu sřnir okkur stolt matjurtagar­innn. Honum er vel vi­ haldi­ og fˇlki­ sem valist hefur Ý vatnsnefndina er ßhugasamt um verkefni­. ═ ■orpinu sjßlfu sem er steinsnar frß vatnsbˇlinu er ßberandi snyrtilegt, meira a­ segja kamrarnir, og ■a­ vekur athygli og a­dßun a­ sjß diska, bolla og anna­ leirtau ß heimilum ■urrka­ uppß trÚb˙kka - ˇneitanlegra hreinlegra og ÷rugglega heilsusamlegra en a­ hafa Ýlßtin ß j÷r­inni innan um skorkvikindi og skÝt. Og svo hangir ■vottur ß sn˙rum.

 

Verkefni­ Ý Nankumba sveitinni hefur haft miklar samfÚlagslegar framfarir Ý f÷r me­ sÚr. ┴­ur en verkefni­ hˇfst var kˇlera og a­rar pestir af v÷ldum smitsj˙kdˇma landlŠgar Ý sveitinni. ┴rin 2001 og 2002 voru t.d. 33 ■˙sund kˇlerutilfelli Ý Nankumba, ■ri­ji hver Ýb˙i veiktist, og ■ar af lÚtus 100 manns. SÝ­ustu ■rj˙ ßrin hefur ekkert kˇlerutilfelli greinst Ý sveitinni. Ekkert. Ů÷kk sÚ a­gengi a­ hreinu vatni og frŠ­slu til Ýb˙anna um hreinlŠti og smitsj˙kdˇma.

 

١tt verkefni­ hafi formlega loki­ um sÝ­ustu ßramˇt hefur hluta ■ess veri­ haldi­ ßfram, ■.e. hreinlŠtis■Šttinum, ■vÝ ■a­ var samdˇma ßlit a­ stu­la ■yrfti a­ ■vÝ a­ vi­halda ■ekkingu og bŠta um betur var­andi hreinlŠtisvenjur. LÝklegt er a­ ■essi eftirfylgni standi nŠstu ■rj˙ ßrin a­ minnsta kosti. "Ůa­ sjß allir gildi ■ess a­ fß hreint vatn og grei­an a­gang a­ ˇmengu­u vatni en ■a­ hefur reynst erfi­ara a­ breyta venjum var­andi hreinlŠti og fß fˇlk til a­ skilja til dŠmis mikilvŠgi hand■vottar," segir Levi Soko verkefnisfulltr˙i Ý Monkey Bay. -Gsal, Tukululu, MalavÝ.

 

stateoftheworldfisheriesandacuaculture
Ůrˇun fiskvei­a og fiskeldis Ý milljˇnum tonna ß sÝ­ustu ßratugum. Heimild: State of the World Fisheries and Acuaculture.
Vatnaskil Ý fiskeldismßlum Ý MˇsambÝk:

 

Hßleit markmi­ en raunhŠf, segir Isabel Omar

 

Isabel Omar ß fyrir h÷ndum hßtt fjall a­ klÝfa. H˙n er yfirma­ur Fiskeldisstofnunar MˇsambÝk og samkvŠmt nřrri langtÝmaߊtlun um ■rˇun fiskeldis Ý landinu ß ■essi atvinnugrein eftir a­ margfaldast ß nŠstu ßrum og framlei­a 80 ■˙sund tonn af eldisfiski ßri­ 2019. Ef liti­ er ß t÷lur um ■yngd sem fiskeldi gefur af sÚr Ý landinu Ý dag mß sjß hversu verkefni­ er yfir■yrmandi stˇrt: 630 tonn. Margfaldi­ svo.

 

"Ůetta ver­ur ekki erfitt ef vi­ nßum fjßrfestum ˙r einkageiranum til li­s vi­ verkefni­," segir h˙n sannfŠrandi og bŠtir vi­ a­ Ý pÝpunum sÚu tilbo­ um fjßrfestingar Ý fiskeldi sem geta au­veldlega leitt til ■ess a­ framlei­slan ver­i eins og langtÝmaߊtlunin gerir rß­ fyrir. A­sto­arsjßvar˙tvegsrß­herra landsins hefur reynt sagt a­ m÷guleikar vŠru ß framlei­slu tveggja milljˇna tonna. "Vi­ h÷fum allar a­stŠ­ur til ■ess a­ byggja upp ßrangurrÝka atvinnugrein utan um fiskeldi, " segir Isabel.

 

"Fiskeldi­ er hßtt skrifa­ ß verkefnalista rÝkisstjˇrnarinnar," segir h˙n, "enda er afli ˙r hef­bundum fiskvei­um hŠttur a­ aukast. Og ef vi­ Štlum a­ auka framlei­slu ß fiski er fiskeldi­ eini kosturinn. BŠ­i hefur kostna­urinn vi­ vei­arnar hŠkka­ mj÷g miki­ og gert ˙tger­um erfitt fyrir og einnig er aflabrestur, sÚrstaklega ß villtu rŠkjunni."

 

Isabel segir a­ stefnan sÚ ekki sett ß fßeina stˇra fjßrfesta heldur sÚ vilji til ■ess a­ hafa ■ß marga og smßa og vera atvinnuskapandi ß sama tÝma og fiskeldi­ eigi a­ auka fŠ­u÷ryggi, innanlandsneyslu ß fiski og ˙tflutning Ý einhverjum mŠli. Isabel segir a­ ßhugasamir fjßrfestar komi vÝ­a a­, m.a. frß Su­ur-AfrÝku, MßritÝus, frß AsÝu■jˇ­um og Noregi en fljˇtlega ver­ur a­ hennar s÷gn haldin stˇr kynningarfundur fyrir norska fjßrfesta um fiskeldi Ý MˇsambÝk. "Vi­skiptaumhverfi­ hÚr er gott, " segir h˙n en vi­urkennir a­ řmsar hindranir sÚu ß veginum, m.a. hßtt ver­ ß sei­afˇ­ri. Unni­ sÚ a­ me­ stˇru fyrirtŠki a­ freista ■ess a­ lŠkka ■ann kostna­ og eins eru stjˇrnv÷ld a­ setja ramma utan um greinina til a­ au­velda ■etta ferli og lÝta ■ß sÚrstaklega til umhverfis■ßtta.

 

Isabel Omar var Ý hˇpi fyrstu nemenda Sjßvar˙tvegsskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna ß ═slandi fyrir r˙mum fimmtßn ßrum og h˙n var Ý vettvangsfer­ ß ═slandi Ý haust, ß Hˇlum Ý Hjaltadal, Ý fjˇr­u ═slandsfer­inni. H˙n segir a­ reynsla ═slendinga af fiskeldi feli Ý sÚr mikilvŠga ■ekkingu og ver­mŠta. "BŠ­i faglega og persˇnulega hefur reynslan frß ═slandi veri­ mÚr mikils vir­i, og Úg er enn a­ sŠkja Ý ■ann sjˇ­, ■ˇtt nßmi­ ß sÝnum tÝma hafi ekki sn˙i­ a­ fiskeldi, heldur fÚkk Úg ■ar yfirsřn um fiskvei­ar og gŠ­amßl, sem nřtist mÚr alla daga Ý starfi." Einnig nefnir Isabel a­ h˙n hafi Ý fyrsta sinn dvali­ utan heimalandsins Ý langan tÝma ■egar h˙n var ß ═slandi og s˙ reynsla af nřrri menningu hafi opna­ nřja sřn ß heiminn.

 

FŠ­u÷ryggi og heilbrigt matarŠ­i er mikilvŠgur ■ßttur Ý ßŠtlunum stjˇrnvalda Ý sˇkninni fyrir auknu fiskeldi. ═ langtÝmaߊtluninni eru nefndar t÷lur um a­ fiskneysla ß mann Ý MˇsambÝk ■urfi a­ ver­a 18 kÝlˇ ß ßri og a­ eldisfiskur ■urfi a­ vera verulegur hluti af ■vÝ magni. Isabel nefnir a­ fiskiprˇtein sÚ ■a­ ˇdřrasta sem v÷l sÚ ß og fyrir ■jˇ­ sem ß jafn langa strandlengju og MˇsambÝk sÚ einfaldast a­ byggja ß fiskeldi.

 

-AfrÝku■jˇ­um hefur ekki tekist ß undanf÷rnum ßrum a­ byggja upp fiskeldi svo heiti geti, a­ minnsta kosti ekki sambŠrilegt og vÝ­a Ý AsÝurÝkjum. En ■˙ telur ■essar ߊtlanir raunhŠfar?

 

"Jß, Úg held a­ ■a­ sÚ komi­ a­ vatnaskilum Ý AfrÝku. En eins og Úg sag­i ß­an ■ß byggir ■a­ ß ■vÝ a­ vi­skiptalegar forsendur sÚu til sta­ar. EinkafyrirtŠki ver­a a­ sjß hag Ý ■vÝ a­ byggja um ■essa mikilvŠgu grein me­ okkur. Ůa­ er vissulega ekki afrÝsk hef­ a­ stunda b˙skap me­ fisk lÝkt og Ý AsÝu en ■a­ er margt jßkvŠtt sem vi­ h÷fum me­ okkur, eins og t.d. a­ vera laus vi­ helstu sj˙kdˇma Ý fiskeldi og vi­ erum a­ setja ß laggirnar rannsˇknarstofu Ý fisksj˙kdˇmafrŠ­um."

 

═ nŠsta mßnu­i, dagana 9. til 10. nˇvember, efnir sjßvar˙tvegsrß­uneyti MˇsambÝk til vi­skiptarß­stefnu Ý Pemba um fiskeldi. Dagskrß rß­stefnnunar mß sjß hÚr. -Gsal, Map˙tˇ, MˇsambÝk.
 
 
 
 

Al■jˇ­amatvŠladagurinn sÝ­astli­inn sunnudag:

Sj÷tÝu milljˇnir manna undir hungurm÷rkum

 

Al■jˇ­amatvŠladagurinn, 16. oktˇber, var ß ■essu ßri helga­ur barßttunni gegn sveiflum Ý matvŠlaver­i. MatvŠla- og landb˙na­arstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna (FAO) er Ý forsvari fyrir al■jˇ­amatvŠladeginum og ┴rni Mathiesen, yfirma­ur

WORLD FOOD DAY 2011 Video
WORLD FOOD DAY 2011 Video

sjßvar˙tvegs- og fiskeldisdeildar FAO, sag­i Ý sÚrriti BŠndabla­ins ß d÷gunum a­ nau­synlegt vŠri a­ auka fjßrfestingu Ý matvŠlaframlei­slu Ý ■rˇunarl÷ndunum til a­ sporna vi­ ■eim miklu hŠkkunum sem or­i­ hafa ß matvŠlum undanfarin ßr. "Miklar sveiflur og sÚrstaklega miklar hŠkkanir, ■Šr mestu Ý ■rjßtÝu ßr, hafa afar neikvŠ­ ßhrif. Sta­a ■eirra sem verst standa versnar ß■reifanlega og allt a­ 70 milljˇnir manna hafa fŠrst undir hungurm÷rk ß sÝ­ustu tveimur ßrum. Upplřsingar til bŠnda ver­a lÝka ˇvissu hß­ar og ßkvar­anataka ekki eins nßkvŠm, sem leitt getur annars vegar til offrambo­s og hins vegar til skorts. Markmi­i­ er a­ finna lei­ir til ■ess a­ koma ß st÷­ugleika ß nř, eins og fram kemur Ý yfirlřsingum G20-rÝkjanna," ˙tskřrir ┴rni Ý samtali vi­ bla­i­.

 

BŠndabla­i­ rŠ­ir lÝka vi­ Julian Cribb frß ┴stralÝu sem hÚlt erindi um fŠ­u÷ryggi og landb˙na­ Ý ReykjvÝk ß d÷gunum en a­ hans mati stendur heimsbygg­in frammi fyrir ■eirri miklu ßskorun a­ ■urfa aq­ umbylta landb˙na­i ■annig a­ framlei­slan aukist me­ minni tilkostna­i. "Vi­ ■urfum a­ breyta matarŠ­i jar­arb˙a svo ■a­ sÚ heilbrig­ara og sjßlfbŠrara og vi­ ver­um a­ gj÷rbylta borgum og ■Úttbřli svo a­ vi­ hŠttum a­ sˇa vatni og nŠringarefnum," segir Cribb Ý samtali vi­ BŠndabla­i­ en hann er heims■ekktur rith÷fundur, bla­ama­ur og fyrirlesari - og h÷fundur bˇkarinnar "The Coming Famine: The Global Food Crisis And What We Can Do To Avoid It."

 

World Food Day: A discussion that cannot be ignored/ MediaGlobal

 

Dial "A" for Agriculture: A Review of Information and Communication Technologies for Agricultural Extension in Developing Countries - Working Paper 269, eftir Jenny Aker/ CGD

 

HŠkkandi matvŠlaver­ - tŠplega milljar­ur leggst svangur til svefns.
HŠkkandi matvŠlaver­ - tŠplega milljar­ur leggst svangur til svefns.
Hungur Ý heimi allsnŠgta

 

┴rsskřrsla Al■jˇ­asambands Rau­a krossins og Rau­a hßlfmßnans um hamfarir Ý heiminum var kynnt sÝ­astli­inn laugardag en h˙n er 18. ßrsskřrsla samtakanna um hamfarir Ý heiminum. Ůar sko­ar Rau­i krossinn hjßlparstarf og aflei­ingar hamfara ß gagnrřnin og ˇvŠginn hßtt og ni­ursta­a skřrslunnar hefur oft valdi­ straumhv÷rfum Ý vi­br÷g­um hjßlparsamtaka vi­ ney­arßstandi Ý heiminum, a­ ■vÝ er fram kemur Ý frÚtt ß vef Rau­a kross ═slands.

Dr. Mukesh Kapila a­sto­arframkvŠmdastjˇri Al■jˇ­asambands Rau­a krossins og Rau­a hßlfmßnans og Anitta Underlin yfirma­ur Evrˇpuskrifstofu samtakanna kynntu ßrsskřrsluna en Ý henni kemur me­al annars fram a­ tugir milljˇna manna lÝ­i matarskort vegna uppblßsturs, nßtt˙ruhamfara, nřtingu rŠktarlands undir lÝfefnaeldsneyti og ver­hŠkkana ß mat sem tengjast me­al annars kauphallarvi­skiptum me­ landb˙na­arafur­ir.

┴ me­an 1,5 milljar­ur manna glÝmir vi­ offituvanda ■ß gengur milljar­ur jar­arb˙a svangur til hvÝlu ß kv÷ldin. Fleiri ■jßst af vannŠringu n˙ en fyrir 40 ßrum, segir Ý frÚttinni.

 
Christian Friis-Back
Christian Friis-Back nřr ■rˇunarmßlarß­herra Dana

Nřr ■rˇunarmßla-rß­herra Dana vill rˇttŠkar breytingar

 

Christian Friis Bach nřr rß­herra ■rˇunarmßla Ý Danm÷rku vill a­ rÝkisstjˇrnir ■rˇunarrÝkja hafi meira um ■a­ a­ segja hvernig framl÷gum til ■rˇunarmßla sÚ vari­. ═ sta­ ■ess a­ fjßrmagna verkefni vill rß­herranna a­ veittir sÚu styrkir til mßlaflokka a­ vali vi­t÷ku■jˇ­a. Gagnrřnendur hafa brug­ist vi­ me­ ■vÝ a­ segja a­ ver­i styrkjalei­in farin muni stˇr hluti af ■rˇunarfÚ ekki nß tilŠtlu­um markhˇpum - og rß­herrann hefur svara­ me­ ■vÝ a­ "hann vilji frekar veita fßtŠku fˇlki rÚttindi en mat." FramkvŠmdastjˇri d÷nsku ■rˇunarsamtakanna IBIS segir a­ hugmynd rß­herrans gŠti virka­ Ý sumum l÷ndum en annars sta­ar ekki. Ef ■jˇ­ hefur litla sÚr■ekkingu ß tilteknum mßlaflokkum "hjßlpar lÝtt a­ senda ■eim poka af peningum," er haft eftir honum Ý d÷nskum fj÷lmi­lum.

 

Minister vil lave uro med dansk bistand/ Politiken

 

Dansk bistand uden betingelser?/ DR

 

Minister: UlandshjŠlp skal give ballade/ Jyllandsposten 

 

The new Danish coalition government's changed approach to development, eftir Christian Kingombe/ ODA

Al■jˇ­legt ßr endur-nřjanlegrar orku 2012:

OrkufßtŠkt versta fßtŠktin

gunnisal

Fjßrfestingar upp ß 48 milljar­a dala ß ßri Ý rafvŠ­ingu til ■eirra fßtŠkustu Ý heiminum gŠti leitt til betri heilsu, aukinnar menntunar og aukins hagvaxtar fyrir ■ann r˙man milljar­ manna sem břr vi­ rafmagnsleysi, en ■eir eru flestir Ý AfrÝku sunnan Sahara og Ý AsÝu. Ůetta er mat Al■jˇ­aorkumßlastofnunar, IEA.

 

Losun koltvÝsřrings myndu aukast vi­ slÝkar framkŠvmdir en ef rÚtt vŠri a­ mßlum yr­i aukningin ekki nema 0,7% e­a - eins og IEA sta­hŠfir - tala sem jafngildir ßrlegri losun Ý New York rÝki BandarÝkjanna. FimmtÝu sinnum fleira fˇlk fengi hins vegar a­gang a­ rafmagni.

 

═ nřrri skřrslu: World Energy Outlook 2011 - Energy For All, Finanacing access for the poor - er fjalla­ um ■ann ˇgurlega vanda sem fßtŠkt fˇlk břr vi­ vegna skorts ß rafmagni. ┴ heimsvÝsu eru 1.3 milljar­ar manna sem hafa ekkert rafmagn og r˙mlega helmingi fleiri, 2.7 milljar­ar manna, ■urfa a­ elda vi­ mengandi a­stŠ­ur, me­ vi­i e­a kolum. ═ skřrslunni segir a­ reykmengun innanh˙ss, einkum vegna hef­bundinnar eldunar me­ vi­i, sÚ Ý hˇpi skŠ­ustu "falinna" banameina Ý heiminum. Reykmengunin lei­i til sj˙kdˇma Ý ÷ndunarfŠrum og draga ■˙sundir til dau­a ßrlega. Fˇlk me­ rafmagn břr ekki vi­ ■essa heilsufarsvß.

 

OrkufßtŠkt heimsins - sem tÝmariti­ TIME segir vera verstu fßtŠktina - hefur til ■essa ekki fari­ mj÷g hßtt en vekur sÝfellt meiri athygli og ßhuga. ┴ ■a­ hefur veri­ bent a­ ekkert af ■˙saldarmarkmi­unum vÝsar til orkufßtŠktar e­a barßttunnar gegn mengandi eldstŠ­um. N˙ hafa hins vegar Sameinu­u ■jˇ­irnar ßkve­i­ a­ ßri­ 2012 ver­i "al■jˇ­legt ßr endurnřjanlegrar orku fyrir alla." ┴ d÷gunum var haldin rß­stefna Ý Oslˇ Ý Noregi undir yfirskriftinni "Energy for All" og Ý desember ver­ur loftslagsrß­stefna, COP17, haldin Ý Durban Ý Su­ur-AfrÝku. Orkumßlin koma svo til me­ a­ ver­a til umfj÷llunar ß rß­stefnu Sameinu­u ■jˇ­anna um sjßlfbŠra ■rˇun Ý Rݡ Ý BrasilÝu nŠsta sumar ■egar ■ess ver­ur minnst a­ tuttugu ßr eru li­in frß Rݡrß­stefnunni 1992 um sjßlfbŠrni og ■rˇun.

 

Energy For All - Financing access to the poor/ OECD-IEA

-

The Worst Kind of Poverty: Energy Poverty/ TIME

-

Energy for All in Oslo: Post-Copenhagen Bottoms Up!, eftir Nancy Birdshall/ CGD

 
Al■jˇ­legi
hand■vottar-
dagurinn
 gunnisal

Al■jˇ­legi hand■vottardagurinn var haldinn hßtÝ­legur Ý fjˇr­a skipti­ Ý sÝ­ustu viku, 14. oktˇber. Markmi­ dagsins er a­ vekja athygli ß ■vÝ a­ hand■vottur me­ sßpu og vatni er ein albesta og ˇdřrasta forv÷rnin sem v÷l er ß gegn fj÷lm÷rgum sj˙kdˇmum.

Hand■vottur me­ sßpu kemur Ý veg fyrir fj÷lmarga sj˙kdˇma ß skilvirkari og ˇdřrari hßtt en flest ÷nnur ˙rrŠ­i. Tali­ er a­ hand■vottur geti dregi­ ˙r tÝ­ni ni­urgangs um allt a­ 50% og tÝ­ni ÷ndunarfŠrasřkina um 25%. SamkvŠmt nřjustu t÷lum frß UNICEF lßtast 2,3 milljˇnir barna ßrlega af ■essum tveimur meginors÷kum barnadau­a Ý heiminum. - Frß ■essu segir ß vef UNICEF ß ═slandi, Barnahjßlpar Sameinu­u ■jˇ­anna.

 
Ingibj÷rg Sˇlr˙n til Kab˙l?

Ingibj÷rg Sˇlr˙n GÝsladˇttir, fyrrverandi utanrÝkisrß­herra og forma­ur Samfylkingarinnar, gŠti or­i­ nŠsti yfirma­ur UN Womenl Ý Afganistan me­ a­setur Ý Kab˙l. Ingbj÷rg sta­festir Ý samtali vi­ FrÚttabla­i­ Ý vikunni a­ henni hafi veri­ bo­i­ starfi­ og eigi Ý vi­rŠ­um vi­ stofnunina.

MannrÚttindi ß ═slandi til umrŠ­u hjß SŮ

Ígmundur Jˇnasson innanrÝkisrß­herra fˇr fyrir Ýslenskri sendinefnd sem svara­i fyrir st÷­u mannrÚttindamßla ß ═slandi hjß MannrÚttindarß­i Sameinu­u ■jˇ­anna Ý Genf mßnudaginn 10. oktˇber. Sent var beint ˙t frß fundinum ß vef SŮ og hˇfst ˙tsendingin kl. 7 a­ Ýslenskum tÝma og lauk um kl. 9.30.

Ígmundur Jˇnasson sag­i Ý rŠ­u sinni vi­ upphaf fundar a­ ˇhŠtt vŠri a­ segja a­ sta­a mannrÚttindamßla ß ═slandi vŠri almennt gˇ­. A­ sjßlfs÷g­u vŠri ■ˇ hŠgt a­ gera enn betur og ■vÝ vŠri tilhl÷kkunarefni a­ eiga samtal ß al■jˇ­legum vettvangi og fß ßbendingar um m÷gulegar ˙rbŠtur. ═slensk stjˇrnv÷ld leg­u mikla ßherslu ß mannrÚttindi og n˙ vŠri unni­ a­ nřrri og heildstŠ­ri stefnu Ý mßlaflokknum Ý samrŠmi vi­ al■jˇ­lega samninga um mannrÚttindi.

 
 Breska sendiherranum heimilt a­ sn˙a aftur til MalavÝ  

Stjˇrnv÷ld Ý MalavÝ hafa Ý tilkynningu veitt breska sendiherranum Cohrane-Dyet heimild til a­ sn˙a aftur til landsins en hann var ger­ur brottrŠkur sÝ­astli­i­ vor vegna ummŠla Ý minnisbla­i um forseta MalavÝ. Bretar sv÷ru­u ■ß Ý s÷mu mynt og vÝsu­u malavÝska sendiherranum ˙r landi ßsamt ■vÝ a­ fresta grei­slum ß ■rˇunarfÚ til landsins um ˇtilgreindan tÝma. UtanrÝkisrß­herrar Breta og MalavÝ hafa ßtt Ý vi­rŠ­um sÝ­ustu daga en ˇvÝst er hvort samskipti landanna komast aftur Ý e­lilegt horf. Haft er eftir William Hage utanrÝkisrß­herra Breta a­ stjˇrnv÷ld Ý MalavÝ ver­i a­ vi­urkenna ßbyrg­ sÝna Ý brottrekstri sendiherrans.  Bretar hafa ekki hva­ sÝst sett mannrÚttindamßl ß oddinn Ý kr÷fum um bŠtt stjˇrnarfar Ý MalavÝ.

 

 Malawi agrees to allow British envoy to return/ AFP

-

Malawi-UK ties: British Foreign Secretary, Malawi FM discuss Malawi-UK ties/ Afriqujet

K R Ă K J U R

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-


 

Starfsnemar ŮSS═ skrifa:

Jafn mikilvŠgt a­ uppfrŠ­a karla og mennta konur

 

 

ŮrÝr ungir hßskˇlanemar voru Ý ßg˙st sÝ­astli­num rß­nir sem starfsnemar Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands til fj÷gurra mßna­a dvalar Ý samstarfsrÝkjum ═slands Ý ■rˇunarsamvinnu. Ůeir dvelja sy­ra fram Ý mi­jan desember og skrifa til skiptis a­ bei­ni VeftÝmaritsins um ■a­ sem ß daga ■eirra drÝfur Ý samstarfsl÷ndum okkar. Helga Sˇlveig Gunnell Ý MˇsambÝk er h÷fundur ■essa pistils.

 

gunnisal
Ůrßtt fyrir a­ ■ekking og ßhrif kvenna ˙t ß vi­ sÚ a­ eflast hefur sta­a ■eirra lÝti­ breyst innan samfÚlagsins og ß heimilinu, segir Helga Sˇlveig Gunnell Ý pistli sÝnum.

N˙ hef Úg dvali­ Ý MˇsambÝk Ý tvo mßnu­i og lŠrt margt um lÝfi­ hÚr, fˇlki­ og verkefni Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands. ═ stˇrum drßttum er lÝfi­ Ý h÷fu­borginni Map˙tˇ ekkert svo frßbrug­i­ lÝfinu Ý heimsborg eins og London ■ar sem Úg bjˇ ß­ur en Úg kom hinga­. HÚr er ˙rval tˇnleika og myndlistarsřninga og menningin blˇmstrar. ═ september var haldin heimildamyndahßtÝ­ ß sama tÝma og 'Jogos Africanos' (AfrÝkuleikarnir) stˇ­u yfir og Ý nŠsta mßnu­i ver­ur al■jˇ­leg listdanshßtÝ­ haldin Ý fransk-mˇsambÝska menningarsetrinu Ý Map˙tˇ. Allt 'f˙nkerar' ß hinn sÚrstaka afrÝska hßtt og ■ˇtt ■a­ gleymist stund og stund a­ ■etta sÚ AFR═KA me­ ÷ll sÝn tilheyrandi vandamßl, blasir kaldur veruleikinn alls sta­ar vi­: Ma­ur rekst ß lÝti­ barn, sem hefur li­i­ ˙taf ß mi­ri g÷tunni, gefur ■vÝ mat og drykk og felur ■a­ Ý umsjß einhverra kvenna og vonar ■a­ besta; frÚttir af ■vÝ a­ einhver hafi veri­ stunginn me­ hnÝfi Ý einu ˙thverfanna fyrir hßlftˇmt veski og nokkra bjˇra; horfir upp ß ÷murlegar a­stŠ­ur fj÷lskyldna Ý ˙thverfum borgarinnar og frÚttir af h÷rmulegum a­b˙na­i ß kvennadeildum spÝtalanna - ˇ■rifna­i, skorti ß r˙mum og drukknum lŠknum. ═ raun og veru eru ■a­ ■vÝ mi­ur a­eins fßir ˙tvaldir sem hafa a­gang a­ krŠsingum menningarvi­bur­anna Ý borginni.

 

═ lok september tˇk Úg ■ßtt Ý mßl■ingi um st÷­u kvenna Ý MˇsambÝk. Ůar voru kynntar ni­urst÷­ur ■riggja rannsˇkna, sem voru framkvŠmdar ß ßrunum 2008-2010 og styrktar af norska sendirß­inu. Til a­ fß sem raunverulegustu mynd af landinu Ý heild voru tv÷ hÚr÷­ (Gaza - nßlŠgt Map˙tˇ og Nampula - nŠst nyrsta hÚra­ MˇsambÝk) valin til rannsˇknar og Ý hvoru hÚra­inu var ein borg og eitt ■orp sko­u­. Ni­urst÷­ur rannsˇknarinnar leiddu Ý ljˇs greinilegar framfarir, sem lřstu sÚr helst Ý aukinni ■ßttt÷ku kvenna Ý stjˇrnmßlum og skˇlasˇkn. En jafnframt a­ ■rßtt fyrir a­ MˇsambÝk hafi undirrita­ flesta al■jˇ­lega kynjasßttmßla, h÷f­u litlar breytingar or­i­ Ý tengslum vi­ heimilisofbeldi og ■ßttt÷ku kvenna Ý atvinnulÝfinu. Ůess mß geta a­ rannsˇknin tˇk ekki tillit til eignarrÚttar kvenna og lÝti­ kom fram um st÷­u heilbrig­ismßla, en mi­a­ vi­ bßgbornar a­stŠ­ur ß sj˙krah˙sum er greinilegt a­ peningar til mßlefna kvenna eru ekki a­ skila sÚr ■ar, ef ■eir eru ■ß nokkrir. Fj÷lskyldur einstŠ­ra mŠ­ra eru enn■ß ■Šr fßtŠkustu og ˇheilbrig­ustu Ý landinu. Ůrßtt fyrir a­ ■ekking og ßhrif kvenna ˙t ß vi­ sÚ a­ eflast hefur sta­a ■eirra lÝti­ breyst innan samfÚlagsins og ß heimilinu, ■vÝ ■egar upp er sta­i­ eiga karlarnir - eiginmennirnir sÝ­asta or­i­. ┴ mßl■inginu var mikil ßhersla l÷g­ ß ■÷rfina a­ virkja karlmenn til a­ taka ■ßtt Ý a­ styrkja st÷­u kvenna og auka ßhrif ■eirra Ý samfÚlaginu Ý ljˇsi ■ess a­ landi­ getur ekki tekist ß vi­ vandamßl sÝn ßn ■ess a­ allir taki jafnan ■ßtt og axli ßbyrg­ Ý sameiningu. HÚr var teki­ fram a­ ■a­ sÚ nßnast jafn mikilvŠgt a­ uppfrŠ­a karlmenn og a­ mennta konur, ■ar sem um er a­ rŠ­a stˇrvŠgilegar breytingar ß vi­horfum og menningu. Ůa­ hefur oft komi­ fram a­ karlm÷nnum finnist aukin ßhrif og ■ßtttaka kvenna Ý samfÚlaginu gera lÝti­ ˙r ■eim og st÷­u ■eirra. Hugarfarsbreytingar er ■÷rf og til a­ hugarfar breytist ver­a upplřsingar a­ vera til sta­ar ß ÷llum svi­um og a­sta­a til umrŠ­u. Fyrir liggur hjß rÝkisstjˇrninni a­ gefa ˙t nřtt nßmsefni til lestrar- og stŠr­frŠ­ikennslu, sem ver­ur a­ hluta til Ý formi efnis sem gŠti ßtt ■ßtt Ý a­ bŠta lÝfsgŠ­i fˇlks.

 

Verkefnin sem Úg hef fengi­ a­ taka ■ßtt Ý hÚr eru kj÷rinn vettvangur fyrir slÝka uppfrŠ­slu. Stˇr hluti starfs ŮSS═ Ý MˇsambÝk byggir m.a. ß samstarfi vi­ menntamßlarß­uneyti­ um fullor­insfrŠ­slu og lestrarkennslu ■ar sem ßhersla er l÷g­ ß ■ßttt÷ku kvenna enda er meiri hluti ■ßtttakenda Ý verkefnum okkar konur. Hvatning til ■ßttt÷ku felst svo m.a. Ý verkefnum sem mi­a a­ ■vÝ a­ gera nemendum kleift a­ vinna sjßlfstŠtt og afla sÚr lÝfsvi­urvŠris. Margt hefur ßunnist, gˇ­ir hlutir gerast hŠgt og hugarfari ver­ur vÝst ekki breytt ß einni nˇttu.

 

 
facebook
VeftÝmariti­ er ß FÚsbˇkinni
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 
ISSN 1670-810