logo
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
gunnisal
4. ßrg. 131. tbl.28. september 2011

Hillary Clinton sŠkir rß­stefnuna Ý Busan - en fer Íssur?

Nř ˙ttekt sřnir 12 af 13 markmi­um ParÝsaryfirlřsingarinnar ˇuppfyllt

 

logo

Fjˇr­a stˇra rß­stefnan

um samrŠmdar a­ger­ir og ßrangur Ý ■rˇunarsamvinnu Ý heiminum, svokalla­ "Forth High Level Forum", ver­ur haldin Ý Busan Ý Su­ur-Kˇreu sÝ­ustu dagana Ý nˇvember me­ ■ßttt÷ku rß­herra, yfirmanna ■rˇunarsamvinnustofnana og annarra sÚrfrŠ­inga. Hillary Clinton, utanrÝkisrß­herra BandarÝkjanna, hefur me­al annars tilkynnt a­ h˙n komi til fundarins. Fyrri fundir s÷mu ger­ar voru Ý Rˇm (2003), ParÝs (2005) og Accra (2008). ParÝsaryfirlřsingin frß 2005 felur Ý sÚr a­ger­arlista me­ mŠlanlegum markmi­um og tÝmaߊtlun sem eiga a­ stu­la a­ ■vÝ a­ yfirlřsingin lei­i til ß■reifanlegra ˙rbˇta. En hvernig hefur til tekist?

 

═ sÝ­ustu viku kom ˙t rannsˇknarskřrslan: Aid Effectiveness 2005-2010: Progress in Implementing the Paris Declaration - um ßrangur Ý ■rˇunarsamvinnu sÝ­ustu fimm ßrin ■ar sem ParÝsaryfirlřsingin er l÷g­ til grundvallar. Ůar er mikilvŠgasta spurningin: Erum vi­ a­ standa okkur betur Ý framkvŠmd ■rˇunarsamvinnu Ý dag bori­ saman vi­ ßri­ 2005. Svari­ sem rannsˇknin gefur er langt ■vÝ frß upplÝfgandi: af ■rettßn markmi­um ParÝsaryfirlřsingarinnar sem k÷nnu­ voru var a­eins eitt markmi­ uppfyllt - og ■a­ me­ naumindum.

 

 Ůegar fulltr˙ar ß anna­ hundra­ rÝkja sem veita framl÷g til ■rˇunarsamvinnu sam■ykktu ParÝsaryfirlřsinguna ßri­ 2005 fˇlst Ý ■vÝ skuldbinding a­ vinna samkvŠmt tilteknum meginmarkmi­um. Ůessi markmi­ sem voru sett til ■ess a­ takast ß vi­ helstu ˇgnanir Ý ■rˇunarsamvinnu Ý upphafi 21. aldar. Fulltr˙arnir skuldbundi sig jafnframt til a­ hafa nß­ tilteknum mŠlanlegum ßrangri Ý lok ßrsins 2010 mi­a­ vi­ tiltekin markmi­ Ý a­ger­um sem ßttu a­ tryggja a­ ■rˇunarfÚ myndi lei­a til ßrangurs sem vŠri bŠ­i betri og varanlegri. 

 

  

 

Skilabo­ til fundarins Ý Busan
Skilabo­ til fundarins Ý Busan

Ůessi sjßlfstŠ­a rannsˇkn sřnir a­ meginmarkmi­ ParÝsaryfirlřsingarinnar hafa marka­ spor Ý rÚtta ßtt. Ůa­ hafa veri­ tekin upp al■jˇ­leg vi­mi­ um bestu starfshŠtti og Ý m÷rgum tilvikum hafa ■au breytt ■vÝ hvernig ■rˇunarsamvinnu er hßtta­, sett ßhyggjur vi­t÷kurrÝkjanna Ý forgrunn og auki­ vŠntingar haghafa um ßrangur. Ůa­ er samdˇma ßlit allra a­ sÝ­asti ßratugur hafi veri­ gˇ­ur Ý ■rˇunarmßlum. ═ r˙mlega ■ri­jungi allra ■rjˇunarÝkja hafa tekjur hŠkka­. Al■jˇ­leg barßtta fyrir ■vÝ a­ hŠkka framl÷g til ■rˇunarmßla hefur leitt til ■ess a­ opinber framl÷g hafa hŠkka­ um 60% ß ßrunum 2001 til 2010. Mikill hagv÷xtur ß fyrri hluta ßratugarins leiddi til verulegrar fŠkkunar fßtŠkra Ý ■rˇunarrÝkjum ■annig a­ fyrsta ■˙saldarmarkmi­i­ - um a­ fŠkka um helming fˇlki sem lifir vi­ ÷rbirg­ - vir­ist Ý sjˇnmßli fyrir ßri­ 2015.

 

 

Ůrßtt fyrir ■essar afar jßkvŠ­u breytingar eru framfarir me­ vÝsan Ý tiltekin markmi­ ParÝsaryfirlřsingarinnar a­ gerast miklu hŠgar en reikna­ var me­ og me­ misj÷fnum hŠtti eftir ■vÝ hvar bori­ er ni­ur Ý heiminum. Til dŠmis hefur ■a­ gerst a­ ß sama tÝma og m÷rg ■rˇunarrÝki hafa uppfyllt skuldbindingar um ■a­ hvernig bŠta mß stjˇrnun opinberra sjˇ­a nřta margir veitendur enn ekki ■essi kerfi.

 

 

 











 

 

From Aid to Global Development Cooperation/ Brookings

 

 

 

 

gunnisal
Vi­ MalavÝvatn - uppvask vi­ Msaka ■orpi­ a­ morgni dags. Ljˇsmynd: gunnisal

┴rsskřrsla Al■jˇ­abankans:

MalavÝ me­al fj÷gurra AfrÝku■jˇ­a sem nß ■˙saldar-markmi­unum

 

A­eins fjˇrar ■jˇ­ir Ý ArÝku eru lÝklegar til ■ess a­ nß ■˙saldarmarkmi­unum fyrir ßri­ 2015, a­ ■vÝ er fram kemur Ý ┴rsskřrslu Al■jˇ­abankans sem l÷g­ var fram ß d÷gunum. Ůjˇ­irnar fjˇrar eru GrŠnh÷f­aeyjar, E■ݡpÝa, Gana og MalavÝ. Fram kemur Ý yfirlitskaflanum um AfrÝku a­ lÝklegt sÚ a­ ■essar fjˇrar ■jˇ­ir nßi flestum ■˙saldarmarkmi­unum, ef ekki fyrir ßri­ 2015, ■ß fjˇtlega eftir ■a­.

 

═ skřrslunni kemur fram a­ fÚlagslegar framfarir hafi veri­ miklar og a­ hagv÷xtur hafi teki­ vel vi­ sÚr efir ni­ursveifluna 2008. Hagv÷xturinn fˇr upp Ý 4.7% a­ me­altali 2010 eftir a­ hafa a­eins veri­ 1.7% ßri­ ß­ur. Spßr geri rß­ fyrir meiri hagvexti Ý ßr og enn meiri, 5.5%, ß ßrinu 2012. Al■jˇ­abankinn bendir hins vegar ß a­ ■rßtt fyrir velgengni vÝ­a Ý ßlfunni sÚu alvarleg vandamßl vi­varandi, helmingur Ýb˙a ßlfunnar b˙i vi­ fßtŠkt (hafi tekjur lŠgri en 1.25 dollarar ß dag), stjˇrnv÷ld sÚu vÝ­a veikbur­a og a­ af hverjum 100 ■˙sund konum deyi 645 af barnsf÷rum.


═ skřrslunni er lÝka bent ß a­ mŠ­radau­i hafi minnka­ um 26% ß milli ßranna 1990 og 2009, barnadau­i hafi einnig minnka­, dregi­ hafi ˙r nřsmitun HIV, skˇlasˇkn barna hafi aukist meira Ý AfrÝku en ÷­rum heimsßlfum og hlutfall sßrafßtŠkra hafi lŠkka­.

 

Nßnar

Mikill efnahagslegur og fÚlagslegur ßvinningur af menntun st˙lkna

  

gunnisal
14 milljˇnir st˙lkna ß aldrinum 15-19 ßra eignast
barn ß hverju ßri. Ljˇsmynd: gunnisal

Margir frŠ­imenn hafa ß sÝ­ustu ßrum bent ß mikilvŠgi ■ess Ý barßttunni gegn fßtŠkt a­ mennta st˙lkur. ┴ d÷gunum kom ˙t enn ein greinin um ■etta efni, a­ ■essu sinni frß Al■jˇ­abankanum: Measuring Economic Gains of Investing in Girls - The Girl Effect Divident. ═ inngangi benda h÷fundarnir ß a­ fÚlagslegar- og efnahagslegar ˙rbŠtur sÚu sÚrstaklega mikilvŠgar, ekki a­eins fyrir st˙lkurnar, heldur fyrir allt samfÚlagi­ og komandi kynslˇ­ir. Ůeir benda ß a­ margar af ■eim 600 milljˇnum st˙lkna sem b˙i Ý ■rˇunarrÝkjum fßi ekki tŠkifŠri til fullrar ■ßttt÷ku Ý samfÚlaginu. Fjˇr­ungur st˙lkna sŠki ekki skˇla og ■vÝ sem nŠst ÷nnur hver st˙lka ver­i mˇ­ir innan vi­ ßtjßn ßra aldur.

 

H÷fundarnir benda ß a­ ■ˇtt st˙lkur sÚu um helmingur ungmenna (ß aldrinum 15-24 ßra) Ý heiminum hafi ■eim sÚrst÷ku a­stŠ­um og tÝmabili Ý lÝfi ■eirra, ■egar ■Šr ■roskast og taka st÷­u fullor­inna einstaklinga Ý fj÷lskyldum, veri­ lÝtill gaumur gefinn, bŠ­i Ý atvinnulegu tilliti og samfÚlagslegu. Ţmsar rannskˇknir hafi bent ß kosti ■ess a­ fjßrfesta Ý st˙lkum, me­an annars minni ungbarnadau­i, heilbrig­ari fj÷lskyldur, meiri tekjur, en hins vegar skorti stefnur sem beinlÝnis mi­i a­ ■vÝ a­ ■rˇa tŠkifŠri fyrir unglingsst˙lkur. Skřringuna ß ■vÝ telja ■eir a­ geti falist Ý ˇfullnŠgjandi skilningi ß raunverulegum fÚlagslegum ßvinningi Ý ■vÝ a­ fjßrfesta Ý unglingsst˙lkum.

 

═ greininni er sÚrst÷k ßhersla ß efnahagslegan ßvinning af menntun st˙lkna og bent ß rannsˇknir sem sřna a­ grunnskˇlamenntun auki a­ jafna­i tekjur ■eirra sÝ­ar ß lÝfslei­inni um 5-15% me­an sambŠrilegar t÷lur fyrir strßka eru 4-8%. Munurinn sÚ enn meiri ■egar kemur a­ menntun ß framhaldsskˇlastigi sem hŠkki me­altekjurnar um 15-25%.

 

R˙mlega fjˇrtßn milljˇnir st˙lkna ß aldrinum 15-19 ßra eignast b÷rn ß hverju ßri sem setur ■Šr Ý sÚrstaka hŠttu, segir Ý greininni. Yfirlřst markmi­ sÚ a­ draga ˙r barneignum me­al unglingsst˙lkna en sta­reyndin sÚ engu a­ sÝ­ur s˙ a­ ekkert dragi fleiri st˙lkur til dau­a ß unglingsßrum en barnsfŠ­ing. Flestar ■unganirnar unglingsst˙lkna ver­i vegna snemmbŠrra giftinga. H÷fundarnir segja a­ ekki sÚ a­eins Šskilegt a­ fresta barneignum fram yfir unglingsßr vegna kynheilbrig­is heldur geti slÝkt leitt til sterkari fÚlagslegrar og efnahagslegrar st÷­u ungra kvenna. ŮŠr geti haldi­ ßfram nßmi og tryggt betur st÷­u sÝna fyrir ßbatasamt starf. Ůß nefna ■eir a­ ekki hafi fari­ fram Ýtarleg rannsˇkn e­a hagvaxtarmŠling ß ■eim fˇrnarkostna­i sem fylgir barnsfŠ­ingum unglingsst˙lkna.

 

The Girl Effect - The Clock is Ticking
The Girl Effect - The Clock is Ticking


Gßrußhrifin:

Ě Ůegar st˙lka Ý ■rˇunarrÝki er vi­ nßm Ý sj÷ ßr e­a fleiri giftist h˙n fjˇrum ßrum sÝ­ar og eignast fŠrri b÷rn, 2,2 b÷rnum fŠrri en ˇmennta­ar konur.
Ě Fyrir hvert ßr sem st˙lka er lengur Ý grunnskˇlanßmi aukast tekjur hennar sÝ­ar ß lÝfslei­inni um 10 til 20 prˇsent. Aukaßr ß framhaldsskˇlastigi bŠtir tekjur hennar um 15 til 25 prˇsent.
Ě Rannsˇknir Ý ■rˇunarrÝkjum sřna bein tengsl milli betri ungbarna- og heilsuverndar barna eftir ■vÝ sem menntunarstig mˇ­urinnar er hŠrra.

Ě Ůegar konur og st˙lkur vinna sÚr inn tekjur nota ■Šr 90% af tekjunum Ý ■ßgu fj÷lskyldunnar, samanbori­ vi­ 30 til 40% ■egar um karlmenn er a­ rŠ­a.

 

New World Bank Data and a Clinton Global Initiative Commitment Seek to Accelerate The Girl Effect Movement/ PRNewsWire

 

Investing In Girls For Major Economic Growth In Developing Countries, eftir Alice Korngold/ FC

 

The U.N. Puts Women and Girls at Center of Conversation, eftir Tabby Biddle/ Huffington Post

 

┴hrifamikil rŠ­a framkvŠmdastjˇra Al■jˇ­abankans um kynjamun: World Bank Group President, Robert B. Zoellick Addresses the Annual Meetings 2011 Plenary Session

Ůrˇunarsamvinnustofnun og Sjßvar˙tvegsskˇli hßskˇla SŮ:

Fiskeldisnßmskei­ Ý samstarfi vi­ KÝnverja


Nřloki­ er nßmskei­i um fiskeldi Ý ┌ganda sem haldi­ var ß vegum Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands og Sjßvar˙tvegsskˇla hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna. Nßmskei­i­ var haldi­ Ý samvinnu vi­ Hßskˇlann ß Hˇlum, Makarere hßskˇla Ý ┌ganda, Fiskirannsˇknastofnun ┌ganda, Landb˙na­arrannsˇknastofnun ┌ganda og Landb˙na­ar- og sjßvar˙tvegsrß­uneyti ┌ganda.

                                  

Ůetta er Ý ■ri­ja skipti sem nßmskei­ af ■essu tagi er haldi­ og hafa ß anna­ hundra­ sÚrfrŠ­ingar ˙r opinbera- og einkageiranum veri­ ■jßlfa­ir Ý grunnatri­um fiskeldis. A­ ■essu sinni sˇttu nßmskei­i­ 33 sÚrfrŠ­ingar ■ar af tÝu konur. S˙ nřbreytni var­ ß framkvŠmd nßmskei­sins a­ ■a­ var skipulagt Ý samstarfi vi­ KÝnverja, en kÝnversk stjˇrnv÷ld hafa nřloki­ byggingu sem kallast "China Friendship Aquaculture Training Center", rÚtt fyrir utan h÷fu­borg ┌ganda, Kampala. Allar verklegar Šfingar ß nßmskei­inu voru ß ßbyrg­ Kinverja.

 

A­ s÷gn Geirs Oddssonar verkefnastjˇra ŮSS═ Ý ┌ganda er ■etta athyglisver­ ■rˇun Ý ljˇsi ■ess a­ KÝnverjar eru langstŠrsta fiskeldis■jˇ­ heimsins. "Ůeir hafa veri­ a­ fjßrfesta umtalsvert Ý uppbyggingu fiskeldis Ý AfrÝku a­ undanf÷rnu og Úg vŠnti ■ess a­ framhald ver­i ß ■essu samstarfi vi­ KÝnaverja," segir Geir.

gunnisal
G÷tumynd frß Kampala - myndin tekist ekki efni rannsˇknarinnar. Ljˇsm. gunnisal
═slensk rannsˇkn ß ßhrifum alnŠmis ß lÝf ungra st˙lkna Ý ┌ganda

Rofin fj÷lskyldutengsl ß uppvaxtarßrum

 

"Faraldurinn haf­i m.a. haft ■au ßhrif ß fj÷lskyldur st˙lknanna a­ margar ■eirra h÷f­u misst anna­ e­a bŠ­i foreldri, oftast ˙r alnŠmi. Einnig hvÝldi ß ■eim mikil ßbyrg­ gagnvart systkinum sÝnum e­a b÷rnum nßinna Šttingja ■ar sem alnŠmisfaraldurinn haf­i sett ˙r skor­um hi­ ˇformlega stu­ningskerfi sem ß­ur rÝkti Ý landinu. Hlutskipti sumra haf­i veri­ a­ afla fjßr e­a fŠ­is me­ kynm÷kum til ■ess a­ svelta ekki og ■Šr h÷f­u or­i­ a­ hŠtta Ý skˇla vegna fßtŠktar. Bjargir ■eirra birtust m.a. Ý ■vÝ a­ ■Šr ßttu alltaf Ý h˙s a­ venda ■rßtt fyrir rofin fj÷lskyldutengsl og ßttu til a­ bera styrk og ßrŠ­ni til a­ halda ßfram og sřna gagnkvŠman stu­ning ■rßtt fyrir mikla erfi­leika."

 

Ůannig segir Sigurlaug Hauksdˇttir fÚlagsrß­gjafi frß Ý kafla um ni­urst÷­ur rannsˇknar sinnar sem ger­ var Ý ┌ganda fyrr ß ßrinu og birt er Ý TÝmariti fÚlagsrß­gjafa. Tilgangur rannsˇknar Sigurlaugar var a­ kanna hvernig alnŠmisfaraldurinn Ý ┌ganda hefur haft ßhrif ß lÝf ungra st˙lkna, rofi­ fj÷lskyldutengsl ß uppvaxtarßrum og ßbyrg­ ß b÷rnum sÝ­ar ß lÝfslei­inni. H˙n beitti eigindlegri rannsˇknara­fer­ og tˇk opin vi­t÷l vi­ fimmtßn st˙lkur sem nutu stu­nings samtakanna Candle Light Foundation (Kertab÷rn) Ý Kampala,, h÷fu­borg ┌ganda. "Ni­urst÷­ur rannsˇknarinnar leiddu Ý ljˇs a­ alnŠmisfaraldurinn og fßtŠktin Ý landinu haf­i haft mikil ßhrif ß lÝf ■eirra. Uppvaxtarßrin einkenndust af rofnum fj÷lskyldutengslum vegna dau­a annars e­a beggja foreldra, skilna­ar foreldra ■eirra e­a vegna ■ess a­ foreldrarnir yfirgßfu ■Šr. Ůessu fylgdu sÝ­an flutningar, me­ e­a ßn systkina. Ůegar st˙lkurnar uxu ˙r grasi bßru ■Šr oft bŠ­i ßbyrg­ ß eigin b÷rnum og annarra. Me­ eigin styrk og stu­ningi stˇrfj÷lskyldunnar tˇkust ■Šr ß vi­ erfi­ar a­stŠ­ur."

 
Framl÷g ═slendinga til fßtŠkustu rÝkjanna hlutfallslega hŠst
gunnisal

R˙mlega helmingur af framl÷gum ═slendinga til ■rˇunarsamvinnu rennur til fßtŠkustu ■jˇ­a heims. Bori­ saman vi­ hin Nor­url÷ndin veitum vi­ hlutfallslega mest til ■essara ■jˇ­a og framl÷g okkar eru einnig hlutfallslega hŠrra ef liti­ er til ■jˇ­anna sunnan Sahara. 

 

═ nř˙tgefinni yfirlitsskřrslu um ■rˇunarsamvinnu, sem utanrÝkisrß­uneyti­ og Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands tˇku saman, er Ý fyrsta skipti a­ finna heildaryfirlit yfir ÷ll opinber framl÷g ═slands til ■rˇunarsamvinnu. Ůrˇunarsamvinna ═slands er řmist veitt Ý gegnum tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu ß vegum ŮSS═, fj÷l■jˇ­lega ■rˇunara­sto­ ß vegum al■jˇ­astofnana, verkefna ß vegum fÚlagasamtaka e­a undir merkjum ═slensku fri­argŠslunnar.

 

Ůegar rřnt er framl÷gin me­ tilliti til ■ess hvert Ýslensk framl÷g eru a­ renna, mß sjß a­ r˙mur helmingur Ýslenskra framlaga, e­a 54% rennur til fßtŠkustu ■rˇunarrÝkjanna (Least Developed Countries) og 55% til AfrÝku sunnan Sahara. Veitendur ■rˇunara­sto­ar hafa, ß undanf÷rum ßrum, heiti­ ■vÝ a­ auka framl÷g til AfrÝku sunnan Sahara, me­ ■a­ a­ markmi­i a­ draga ˙r sßrafßtŠkt og hungri og vinna a­ framgangi ■˙saldarmarkmi­anna. Til dŠmis hefur ESB hvatt a­ildarrÝki til a­ veita a­ minnsta kosti 50% af hŠkkun opinberra framlaga til ■rˇunarsamvinnu til AfrÝku sunnan Sahara.

 

Ef ═sland er bori­ saman vi­ hin Nor­url÷ndin fyrir ßri­ 2009 kemur Ý ljˇs a­ hlutfalli­ er hŠst hÚr ß landi. Ůa­ ßr veittu ═slendingar 48% framlaga til fßtŠkustu rÝkjanna, Danir 45%, Finnar 34%, Nor­menn 32% og SvÝar 28%. Til AfrÝku sunnan Sahara veittu ═slendingar 52% framlaga, Danir 45%, Finnar 33%, SvÝar 29% og Nor­menn 28%. 

 
Gˇ­u frÚttirnar sem gleymdist a­ segja ykkur!
Heimsins bestu frÚttir
Heimsins bestu frÚttir

Smelli­ ß krŠkjuna http://www.unric.org/en/good-news og fßi­ gˇ­u frÚttirnar sem gleymdist a­ segja ykkur. ┴ vefsÝ­u Upplřsingaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna er Ý hverri viku rřnt Ý mßl sem ekki eru Ý brennidepli fj÷lmi­la hverju sinni en eiga skili­ a­ fß athygli. A­ ■essu sinni er fjalla­ um gagnsemi ■rˇunara­sto­ar og  mß me­al annars finna frßs÷gn af "Heimsins bestu frÚttum" Ý Danm÷rku, samstarfi Sameinu­u ■jˇ­anna og Evrˇpusambandsins Ý ■ßgu hinna fßtŠkustu og dŠmi um skilvirkt ■rˇunarstarf vÝ­a um heim.

Glasi­ er hßlf fullt en ekki hßlf tˇmt Ý barßttunni vi­ fßtŠkt Ý heiminum! Gleymi­ heldur ekki a­ kÝkja ß Ýslenskar frÚttir af vettvangi Sameinu­u ■jˇ­anna ß www.unric.org/is

K R Ă K J U R

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
SvÝar auka framl÷g - Hollendingar draga ˙r
gunnisal

SŠnsk stjˇrnv÷ld hafa ßkve­i­ a­ 1% af ■jˇ­artekjum renni til al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu ß nŠsta ßri. Ůetta kom fram ■egar fjßrlagafrumvarpi­ var kynnt ß d÷gunum.  Fjßrfestingasjˇ­urinn Swedfund fŠr umtalsvert fleiri sŠnskar krˇnur til a­ sřsla me­ og aukin fÚ rennur jafnframt til AfrÝkurÝkja. Sameinu­u ■jˇ­a stofnanir eru me­ ˇbreytt framl÷g a­ kalla en heildarframl÷g SvÝa til ■rˇunarmßla ver­a 35.8 milljar­ar sŠnskra krˇna.

 

Hollensk stjˇrnv÷ld hafa lÝka birt fjßrlagafrumvarp ßrsins 2012. ┴ sÝ­asta ßri nam framlag Hollendinga til al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu 0.8% af ■jˇ­artekjum, ß ■essu ßri er framlagi­ 0.75% og ß nŠsta ßri ß enn a­ lŠkka um hßlft prˇsent en samkvŠmt fjßrlagafrumvarpi ver­ur framlagi­ 0.7% ßri­ 2012 e­a 4.34 milljar­a evra. Jafnframt hafa hollensk stjˇrnv÷ld forgangsra­a­ verkefnum Ý ■rˇunarsamvinnu og auki­ framl÷g til fj÷gurra svi­a: vatns, fŠ­u÷ryggis, ÷ryggismßla og kynheilbrig­ismßla ■ar barßttan gegn alnŠmi er fyrirfer­armest.

 


Nřjustu frÚttir af malavÝsku vÝsit÷lufj÷lskyldunni
Stefán Jón

Stefßn Jˇn Hafstein umdŠmisstjˇri ŮSS═ Ý MalavÝ skrifar ß heimasÝ­u sÝna:

 

"┴ ■essa mynd af malavÝsku vÝsit÷lufj÷lskyldunni vantar ■rj˙ b÷rn ■vÝ me­altali­ er sex ß hjˇn. LÝfslÝkur Ý landinu eru 54 ßr, en ■etta fˇlk mun lÝklega lifa lengur ■vÝ hjˇnin vir­ast hraust og b÷rnin komin yfir erfi­asta hjallan, nema ■a­ yngsta sem vir­ist enn Ý ,,undir fimm ßra" hŠttuflokknum.  Ůa­ eru 60% lÝkur ß a­ ma­urinn sÚ lŠs, en ekki nema 39% lÝkur ß ■vÝ a­ konan kunni a­ lesa. Tr˙legt er a­ b÷rnin hefji ÷ll nßm Ý grunnskˇla, en ekki eru nema 39% lÝkur ß ■vÝ a­ ■au lj˙ki 10unda bekk.  ١tt hjˇnin kunni a­ hafa efni ß ■vÝ a­ grei­a skˇlagj÷ld Ý framhaldsskˇla eru rÚtt r˙mlega 10% lÝkur ß a­ eitthvert ■essara barna fara Ý framhaldsnßm. Ůa­ eru 6% lÝkur ß ■vÝ a­ ■au hafi rafmagn heima hjß sÚr, en tr˙lega er ekki nema fimm mÝn˙tna gangur Ý nŠsta vatnsbˇl, ■vÝ ■au b˙a ß svŠ­i ■ar sem ═slendingar hafa byggt upp 400 vatnsbˇl. 80% lÝkur eru ß a­ ■au hafi a­gang a­ kamri og hreinlŠtisa­st÷­u, af s÷mu ßstŠ­u er hlutfalli­ svona hßtt. Ůar sem reikna mß me­ a­ konan eigi enn eftir a­ fŠ­a ■rj˙ b÷rn, er h˙n Ý talsver­ri lÝfshŠttu ■vÝ ein af hverjum 123 konum sem fŠ­a Ý landinu deyr af v÷ldum me­g÷ngu e­a fŠ­ingar. H˙n mun ■ˇ eiga inn÷ngu ß a­ra af tveimur nřjum fŠ­ingardeildum sem ═slendingar hafa byggt Ý hÚra­inu og ■vÝ aukast lÝkur ß a­ h˙n fßi gˇ­a fŠ­ingar■jˇnustu. 80% lÝkur eru ß a­ ■au hafi minna en tvo dollara Ý dag Ý tekjur (230 kr). Ůau b˙a a­ lÝkindum Ý leirkofa me­ strß■aki og ef maÝsuppskeran bregst munu ■au lÝ­a hungur. 46% lÝkur eru ß a­ eitthver barnanna ver­i vaxtarskert, 25% lÝkur ß a­ ■au sÚu vannŠr­. Íll.

 

Fleiri nřja pistla er a­ finna ß heimasÝ­u Stefßns Jˇns

 
VeftÝmariti­ er ß...
facebook
Taki­ ■ßtt Ý umrŠ­um
Ůorpsh÷f­ingi heim a­ sŠkja

 

gunnisal
Efsta myndin af ■eim hjˇnum, stofan ß myndinni til vinstri og fisksali Ý Monkey Bay ß myndinni ne­st til vinstri. Ljˇsmyndir: gunnisal.

┴ fßum st÷­um ß jar­kringlunni eru ═slendingar jafn vel kynntir og Ý ■orpinu sem kennt er vi­ Apaflˇa Ý MalavÝ. ┴ ■essum slˇ­um hefur Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands stutt vi­ uppbyggingu fßtŠks fiskimannasamfÚlags Ý r˙mlega tuttugu ßr fyrir Ýslenskt ■rˇunarfÚ, reist sveitasj˙krah˙s me­ nřrri fŠ­ingardeild og skur­stofu, umbylt vatns- og hreinlŠtismßlum, stˇrbŠtt menntun barna og fullor­inna og reist menningarmi­st÷­, svo fßtt eitt sÚ tali­.

 

Hra­banki var tekinn Ý notkun Ý Monkey Bay Ý sÝ­asta mßnu­i. VÝ­s vegar um ■orpi­ eru m˙rsteinar Ý tugatali alb˙nir a­ taka ß sig mynd og umbreytast i verslanir og ■jˇnustufyrirtŠki. Ůa­ fer ekki milli mßla a­ Apaflˇa■orpi­ er ß upplei­ ■ˇtt engir sÚu byggingakranarnir. Tveir bankar berjast um vi­skiptavini, bakarinn er enn einn um hituna en ■egar kemur a­ fiski og grŠnmeti er samkeppnin h÷r­ ß sÝfellt stŠkkandi ˙timarka­i Ý mi­ju ■orpinu. Marka­urinn stŠkkar ßr frß ßri og teygir sig innÝ hli­arg÷tur me­ stŠkri lykt af fiski sem lag­ur hefur veri­ til sřnis og s÷lu ß svart plast ß j÷r­ina innanum tˇmata, g˙rkur, sŠtar kart÷flur og annan varning. Fiskurinn er til s÷lu nřr og ˇslŠg­ur, tegundirnar margar og misstˇrar en ■arna er lÝka reyktur fiskur, sˇl■urrka­ur og salta­ur.

 

Rakarinn sem bř­ur vi­skiptavinum jafnframt a­ hla­a gemsana sÝna er langt frß ■vÝ a­ vera Ý fßkeppni. Reyndar mß segja a­ ■a­ sÚ blˇmstrandi ■jˇnustugrein um gervallt MalavÝ og vÝ­ar um ßlfuna - farsÝmar eru tÝmanna tßkn og hle­slust÷­varnar ■arfa■ing. Einnig er h÷r­ samkeppni milli ■eirra sem reka leiguhjˇla■jˇnustu, ■eir bÝ­a ß vegamˇtum stŠltir hjˇlrei­aknapar me­ d˙nmj˙ka b÷gglabera og taka tv÷ hundru­ kall Ýslenskan fyrir a­ skjˇtast bŠjarlei­ me­ far■ega. Karlpeningurinn situr einn a­ ■essari atvinnugrein og far■egarnir oftast nŠr konur og ■vÝ er ■a­ undrun ■egar kona sÚst ß rei­hjˇli me­ svartan karl ß b÷gglaberanum. H˙n er enda hvÝt og a­komuma­ur.

 

Spur­ir a­ ■vÝ hvort ekki vŠri bŠjarstjˇri Ý Monkay Bay sv÷ru­u malavÝskir starfsmenn Ůrˇunarsamvinnustofnunar me­ ■vÝ a­ skella upp˙r. BŠjarstjˇri! Nei, nei, en hins vegar vŠri ■orpsh÷f­ingi Ý nßgrenninu sem rÚ­i yfir ßtta ■orpum, vŠnsti ma­ur, og ■a­ gŠti veri­ ßhugavert a­ nß af honum tali.

 

Hann er lÝka h÷f­ingi heim a­ sŠkja, ■orpsh÷f­inginn James Laini. B˙inn a­ draga fram tvo stßssstˇla ˙t ß bŠjarhla­i­ fyrir framan fßbroti­ einbřlish˙si­ sitt skammt utan vi­ Monkey Bay til a­ taka ß mˇti gestum. Hann er me­ blßan snjß­an h÷tt ß h÷f­inu, klŠddur bandarÝskri hermannskyrtu merkri US Army ß brjˇstinu og blŠs grßum sÝgarettureyk ˙t Ý hei­rÝkjuna ß ■essum vordegi Ý ■rjßtÝu grß­u hita. Ůa­ er hlřja Ý augunum sem hann pÝrir ß mˇti sˇlinni undir hattbar­inu um lei­ og hann tekur sÝ­asta smˇkinn og lŠtur ljˇsbr˙nan filterinn falla Ý ■urran sandinn. H÷f­inginn er berfŠttur Ý l˙num sand÷lum.

 

ICEIDA, segir hann - ■i­ komu­ Monkey Bay ß korti­. Ůegar ICEIDA hˇf starfsemi hÚr ß ■essu svŠ­i fyrir r˙mum tuttugu ßrum var ■orpi­ mj÷g lÝti­, nßnast ekkert, en n˙na er blˇmleg starfsemi og vi­skipti af řmsu tagi. Hann lofar Ýslenska stu­ninginn Ý hßstert, nefnir ICEIDA ß nafn Ý ÷­ru hverju or­i og ■a­ er hreinrŠkta­ ■akklŠti, oflof er ekki hß­ Ý hans munni og hann rifjar upp samfÚlagsbreytinguna sem var­ me­ byggingu sj˙krah˙ssins, umbŠturnar Ý skˇlamßlum og vatnsverkefnin Ý ■orpunum sem hafi breytt heilsuleysi Ý heilbrig­i.

 

Og ■egar hann er spur­ur um nřju menningarmi­st÷­ina Ý ˙tja­ri ■orpsins sem reist var fyrir Ýslenskt ■rˇunarfÚ kve­st hann vera sÚrstaklega ßnŠgur me­ ■a­ h˙s. Ekki a­eins geti hann sÚ­ enska boltann ■ar ß laugard÷gum heldur hafi h˙si­ gerbreytt a­st÷­u ■orpsh÷f­ingjanna en Ý sřslunni allri eru 116 ■orpsh÷f­ingar sem l˙ta yfirrß­um yfir■orpsh÷f­ingjans T/A Nankumba. Hann segir a­ ß­ur fyrr hafi h÷f­ingjafundirnar veri­ haldnir Ý ˇm÷gulegu h˙si en salurinn Ý menningarmi­st÷­inni r˙mi ■ß alla og ■ar fari vel um hˇpinn.

 

Spur­ur um persˇnulega hagi svarar hann ■vÝ skilmerkilega, sem er alls ekki sjßlfgefi­ Ý MalavÝ, a­ hann sÚ fŠddur 27. j˙lÝ 1939, hann sÚ tvÝkvŠntur og hafi eignast fimm b÷rn, fyrri eiginkonan hafi lßtist og einnig fj÷gur barnanna en barnab÷rnin sÚu or­in sautjßn a­ t÷lu. Um st÷­u ■orpsh÷f­ingja segir hann a­ embŠtti­ fylgi fj÷lskyldum og hafi menn veri­ valdir Ý hlutverki­ gegni ■eir ■vÝ fram ß dßnardag. Um laun fyrir starfi­ segir hann a­ rÝkisstjˇrnin grei­i smßrŠ­i til h÷f­ingja mßna­arlega en einnig hafi ■eir nokkrar tekur af sßttami­lun - ■egar slŠst Ý brřnu milli manna, hjˇna e­a annarra, sÚ leita­ sßtta hjß h÷f­ingjanum. MannasŠttirninn fßi sÝ­an nokkra umbun fyrir sßttagj÷r­ina.

 

Og svo er bo­i­ til stofu. Fyrst er ■ˇ myndataka af ■eim hjˇnum fyrir framan heimili­. Fr˙in tekur utan um kallinn og ■au eru sŠt Ý morgunsˇlinni og brosa vi­ linsunni. Innandyra rŠ­ur einfaldleikinn rÝkjum. Stofan er b˙in tveimur stˇlum og einu bor­i, ß veggjum dagatal frß Global Development Fund og einhverjir munir, innaf er svefniherbergi, fataherbergi og geymsla fyrir m.a. rei­hjˇl heimilisins, en utan dyra Ý gar­inum sturtua­sta­a, geymsla fyrir maÝs og Ý einu horninu eru vappandi hŠnur og gargandi. Nß­h˙si­ enn utar.

 

Ůa­ er ßnŠgjulegt a­ heimasŠkja h÷f­ingjann og eiga ■essa stund me­ ■eim hjˇnum. Hann segist ekki sÝ­ur vera ßnŠg­ur me­ heimsˇknina. ╔g lofa a­ senda honum mynd. -Gsal, Monkey Bay

 

Greinin birtist Ý Sunnudagsbla­i Morgunbla­sins um sÝ­ustu helgi

Sj÷ milljar­ar... eftir fßeina daga

 

Sj÷ milljar­ar og ßfram hŠkkar talan...
Sj÷ milljar­ar og ßfram hŠkkar talan...

 

Senn lÝ­ur a­ ■vÝ a­ Ýb˙ar jar­arinnar ver­i 7 milljar­ar. Spßr segja a­ ■vÝ marki ver­i nß­ Ý nŠsta mßnu­i - oktˇber 2011. Tˇlf ßrum sÝ­ar ver­ur mannfj÷ldi jar­ar kominn Ý 8 milljar­a. Mannfj÷lda■rˇun Ý heiminum er ˙tskřr­ Ý ■essu stutta greinargˇ­a myndbandi.

 

Horfi­!

 
logo 

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 
ISSN 1670-810