logo 

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl

gunnisal
4. ßrg. 130. tbl.21. september 2011
gunnisal
Monica Olwee ß efstu myndinni vi­ l÷ndunarsta­inn Ý Kayie, h˙si­ sem ■orpsb˙ar nota til a­ skipta um f÷t og fara Ý sturtu t.h. fyrir mi­ju, hinar myndirnar tvŠr ˙r ■orpinu, ne­sta myndin af marka­ssvŠ­i. Ljˇsm. gunnisal
Breytt vi­horf til gŠ­a Ý fiski■orpum vi­ Kyoga vatn   

 

Betri fiskverkun margfaldar aurana Ý buddunni og bŠtir lÝfsgŠ­i fˇlks  

 

"Vi­ ■ekktum hugtaki­ gŠ­i en ßttu­um okkur ekki ß ■vÝ hva­a ßvinning vi­ hef­um af ■vÝ a­ auka gŠ­i aflans fyrr en vi­ sßum a­ betri verkun margfaldar aurana sem koma Ý budduna," segir Monica Olwee Ý ■orpinu Kayei vi­ Kyoga vatni­ Ý nor­ur ┌ganda. H˙n er ein af Ýb˙um ■orpsins me­ ■a­ hlutverk a­ vera Ý framlÝnu Ý ■rˇunarstarfi sem tengir saman fullor­innafrŠ­slu vi­ hagnřta ■ekkingu um ■a­ sem lÝfi­ snřst um ■orpi eins og Kayei, ■.e. vei­ar og vinnslu ß fiski ˙r vatninu. "┴­ur fleyg­um vi­ fiskinum ß j÷r­ina og fengum oft illt Ý magann - n˙ vitum vi­ hva­ stendur ß bakvi­ or­i­ gŠ­i og g÷ngum n˙ bŠ­i a­ hollri nŠringarrÝkri fŠ­u fyrir okkur sjßlf og seljum fiskinn ß marka­i ß hŠrra ver­i ■annig a­ lÝfsafkoma okkar hefur stˇrbatna­ ß sk÷mmum tÝma," segir Monica.

 

Ůorpi­ hennar, Kayei, tilheyrir Apac hÚra­i og stendur ß b÷kkum Kyoga st÷­uvatnsins, sem er eitt af "litlu" v÷tnunum Ý ┌ganda. Vatni­ er um sautjßn hundru­ ferkÝlˇmetrar a­ stŠr­, eins og krŠklˇttur fingur Ý laginu, mj÷g grunnt, dřptin vÝ­ast hvar undir fjˇrum metrum me­ tilheyrandi vatnagrˇ­ri eins og vatnaliljum, papÝrus og vatnahřasintum. Ofv÷xtur ■essara vatnaplantna veldur ■vÝ Ý Kayei a­ ■r÷ng innsigling a­ l÷ndunarsta­num vi­ ■orpi­ er stundum illfŠr e­a ˇfŠr og ■ß liggja kanˇarnir Ý tugatali vi­ innsiglinguna.

 

Monica er ein fj÷gur hundru­ lei­beinendum og umsjˇnarm÷nnum frß nÝu samstarfshÚru­um Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý fiskimannasamfÚl÷gum Ý ┌ganda vi­ Alberts og Kyoga v÷tnin sem ß sÝ­asta ßri fengu Ýtarlega ■jßlfun Ý gŠ­amßlum tengdum fiski auk řmiss konar frŠ­slu Ý lestri og skrift. Ůessi stu­ningur er hluti af verkefni sem ═slendingar hafa unni­ a­ me­ stjˇrnv÷ldum Ý ┌ganda Ý ■vÝ skyni a­ bŠta almenna lÝfsafkomu fˇlks sem ß allt undir fiskvei­um. Yfirmarkmi­i­ er gŠ­avottun fyrir marka­ssetningu fiskiafur­a til a­ draga ˙r fßtŠkt me­ auknum gŠ­um. "Vi­ h÷fum ekki einingugus lŠrt a­ lesa og skrifa ß nßmskei­unum, n˙ vitum vi­ lÝka hvernig ß a­ me­h÷ndla fisk og fß hŠrra ver­ fyrir hann, vi­ fßum meiri tekjur og getum sent b÷rnin okkar Ý skˇla og Šttingja okkar til lŠknis Ý veikindum. Ůa­ er svo ˇtal margt sem hefur breyst. Og allt til batna­ar," segir Monica.

 

Fyrir Ýslenskt ■rˇunarfÚ er b˙i­ a­ reisa Ý Kayie l÷ndunara­st÷­u sem samanstendur af steyptri a­st÷­u til a­ flokka fisk og hla­a ß flutningabÝla, me­ gˇ­ri raflřsingu, vatnsbˇli me­ hreinu vatni, og b˙ningsklefa- og sturtum fyrir fiskverkendur, eitt fyrir karla og anna­ fyrir konur. Hvergi annars sta­ar Ý ■orpinu er raflřsing og ■vÝ hefur pallurinn ˙ti vi­ l÷ndunarsta­inn fengi­ nřtt hlutverk: ■ar safnast fˇlki­ saman ß kv÷ldin undir ljˇsinu og spjallar saman um allt milli himins og jar­ar. Ůessar samkomur flokkast lÝka undir nřfengin ß­ur ˇ■ekkt gŠ­i.

 

═ Kayie er lÝfi­ fiskur og flestir ■orpsb˙ar - sem eru um ■rj˙ ■˙sund talsins - hafa eitthvert hlutverk tengt fiski, vi­ vei­ar, verkun, s÷lu e­a netager­. A­ s÷gn Wilfreds Mega sem er yfirma­ur fiskimßla Ý Apac hÚra­i eru bßtarnir um ■rj˙ hundru­ Ý ■orpinu, flestir fiskimenn rˇa til fiskjar a­ morgni og koma a­ landi sÝ­degis en eitthva­ er lÝka um vei­ar a­ nŠturlagi. Aflinn samanstendur af NÝlarkarfa og tilapÝu. "═b˙arnir hÚr skilja n˙na a­ ferskur Ýsa­ur fiskur er ver­mŠtur og ■a­ fŠst miklu meira fyrir hann en fiskinn sem fari­ var me­ ß marka­ ß­ur en ■essi vi­horfsbreyting var­ me­al Ýb˙anna - fyrir tilstilli nßmskei­anna um gŠ­amßl," segir Wilfred Mega.

 

Undir ■etta tekur David Aoli, forma­ur strandstjˇrnunarnefndar Kayie en slÝkar nefndir eru ß hverjum l÷ndunarsta­ og hafa umsjˇn me­ ÷llu sem lřtur a­ vei­um. David segir a­ hluti af aflanum sÚ seldur ß marka­ ■ar sem ferskleiki og gŠ­i sÚu lykilatri­i og fyrir hann fßist hßtt ver­. Sß fiskur sÚ unnin til ˙tflutnings Ý fiskvinnslust÷­um.

 

"┴­ur en fullor­innafrŠ­slunßmskei­in hˇfust voru notu­ ˇl÷gleg vei­arfŠri og lÝti­ ver­ fÚkkst fyrir aflann. Me­ rÚttum vei­arfŠrum og betri fiski hefur allt samfÚlagi­ or­i­ vitni a­ tekjuaukningu sem allir eru au­vita­ ßnŠg­ir me­. Allt samfÚlagi­ er a­ ■rˇast, auknar tekjur ■ř­a meiri vi­skipti, fleiri vi­skiptatŠkifŠri og meira fjßrmagn Ý umfer­ er ßkaflega jßkvŠ­ ■rˇun," segir David.- Gsal, Kayie, Apac hÚra­i, ┌ganda

gunnisalŮrˇunarrÝkin ■urfa sjßlf a­ eiga og lei­a ■rˇunarstarf

 

 - ■eim ■jˇ­um sem starfa a­ ■rˇunarsamvinnu ß forsendum vi­takenda hŠlt Ý nřrri skřrslu

 

Sum fߊkustu rÝki heims, ■ar ß me­al Gana og MˇsambÝk, ■urfa Ý minna mŠli en fyrir tÝu ßrum a­ rei­a sig ß ■rˇunarfÚ erlendis frß, samkvŠmt nřrri skřrslu sem metur ■a­ hversu hß­ ■rˇunarrÝkin eru utana­komandi stu­ningi. Skřrslan - Real Aid - Ending Aid Dependency - kom ˙t Ý sÝ­ustu viku en ˙tgefendur eru al■jˇ­legu fÚlagasamt÷kin ActionAid. Ůar fß Bretar, Danir og ═rar rˇs Ý hnappagati­ fyrir ßherslu Ý ■rˇunarsamvinnu sem lřst er me­ hugtakinu "alv÷ru a­sto­" og setur ■rˇunarrÝkin sjßlf "Ý ÷kumannssŠti­ Ý eigin ■rˇun. "

 

Ůessi vi­horf er Ý fullkomnu samrŠmi vi­ ßherslur ═slendinga Ý ■rˇunarmßlum eins og fram kom Ý mßli Engilberts Gu­mundssonar framkvŠmdastjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar Ý Speglinum ß RUV ß d÷gunum. Ůar sag­i hann a­ lykil■ßttur Ý allri ■rˇunarsamvinnu vŠri a­ h˙n kŠmi a­ gagni ■eim sem ß ■yrftu a­ halda. Hann sag­i ■a­ miklu skipta a­ menn missi ekki sjˇnar ß ■vÝ a­ ■rˇun ver­i a­ lei­a af heimam÷nnum. Ennfremur nefndi Engilbert a­ ■a­ hef­i l÷ngum veri­ veikleikinn Ý ■rˇunarsamvinnu a­ fulltr˙ar ■eirra rÝku hef­u ßkve­i­ hva­ gera ■yrfti og hafi sÝ­an gert ■a­ ß eigin forsendum.

 

Engilbert nefndi a­ ß ■essu hafi or­i­ or­i­ mikli breyting sÝ­ustu tÝu fimmtßn ßr, "■vÝ ma­ur ■rˇi ekki a­ra," eins og hann or­a­i ■a­.

 
"Rannsˇknir okkar sřna a­ fleiri ■rˇunarrÝki eru a­ ver­a ˇhß­ari stu­ningi og eru fŠr um a­ treysta Ý auknum mŠli ß eigin au­lindir til a­ fjßrmagna nau­synlega ■jˇnustu," er haft eftir Ínnu Thomas, einum af yfirm÷nnum ActionAid. "Ůessar ni­urst÷­ur sřna a­ vi­ erum a­ ß rÚttri braut," segir h˙n.

 
═ skřrslunni eru nokkur af rÝkustu ■jˇ­um heims gagnrřndar fyrir afst÷­u til ■rˇunarmßla, til dŠmis ■jˇ­ir eins og Ůjˇ­verjar og Frakkar, en a­ mati skřrsluh÷funda hafa ■Šr ■jˇ­i ekki enn breytt ßherslum sÝnum Ý ■rˇunarsamvinnu yfir Ý "alv÷ru a­sto­" og veiti ■vÝ ˇfullnŠgjandi stu­ning.

 

"Til a­ teljast "alv÷ru a­sto­" ■arf h˙n a­ beinast af ■eim fßtŠkustu og vi­t÷kurÝki­ ■arf a­ fß rřmi til a­ eiga og lei­a eigin ■rˇunar ߊtlun," segir Ý skřrslunni.

 
ActionAid segir Ý skřrslunni a­ ß sÝ­ustu ßrum hafi nřjar ßherslur hloti­ vaxandi vi­urkenningu me­al veitenda ■rˇunara­sto­ar og annarra a­ila al■jˇ­asamfÚlagsins. ŮŠr ßherslur feli Ý sÚr nau­syn ■ess a­ breyta verklagi Ý ■rˇunarsamvinnu vi­ fßtŠkustu rÝkjum heims og fela vi­t÷kurÝkinu aukna ßbyrg­ og eignarhald.

 

Nßnar

 

World Development Report 2012
World Development Report 2012

JafnrÚttismßl Ý ÷ndvegi Ý Ůrˇunarskřrslu Al■jˇ­abankans

 

A­ skapa fleiri tŠkifŠri fyrir konur og st˙lkur er ekki a­eins skynsamlegt Ý efnahagslegu tilliti heldur felur ■a­ lÝka Ý sÚr drifkraft ■rˇunar, segir Ý nřrri ßrlegri skřrslu Al■jˇ­abankans, World Development Report 2012, sem a­ ■essu sinni eru helgu­ jafnrÚttismßlum. "Ef konur og st˙lkur hef­u a­gang a­ ÷llum svi­um menntunar, rÚtt til a­ eiga land, fleiri tŠkifŠri ß vinnumarka­i, og meiri stjˇrn ß eigin lÝfi, sÚrstaklega hva­ var­ar fj÷lskyldustŠr­ - myndu allir njˇta gˇ­s af ■eirri ■rˇun," segir Ý skřrslunni.

 

Vi­ kynningu ß skřrslunni lag­i Robert B. Zoellick framkvŠmdastjˇri Al■jˇ­abankans ßherslu ß ■ann fj÷lda kvenna sem "hverfur" ß hverju ßri Ý ■rˇunarrÝkjunum (sjß myndbandi­). Ůar er vÝsa­ Ý ■ß n÷turlegu sta­reynd a­ konur eru miklu lÝklegri til a­ deyja fyrir aldur fram en karlar, um fjˇrar milljˇnir kvenna undir sextÝu ßra aldri "hverfa", ■.e. fŠ­ast aldrei, deyja ß barnsaldri e­a af barnsf÷rum ß besta aldri. Ůessi sta­a er ßberandi verst me­al ■jˇ­anna sunnan Sahara og ■ar sem alnŠmi er ˙tbreiddast.

 

World Bank's flagship report makes case for investment in women/ The Guardian

 

Women Hold Just One Percent Of The World's Wealth: World Bank/ The Huffington Post


 

gunnisalFyrirtŠki og frjßls fÚlagasamt÷k Ý ■rˇunarstarfi hafa hag af samstarfi

 

═ nřrri meistaraprˇfsritger­ er komist a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ fyrirtŠki og frjßls fÚlagasamt÷k Ý ■rˇunara­sto­ geti raunverulega haft hag af samstarfi Ý ■ßgu barßttunnar gegn fßtŠkt og unni­ sameiginlega a­ ■˙saldarmarkmi­um Sameinu­u ■jˇ­anna. H÷fundurinn, ١runn Stefßnsdˇttir, segir a­ slÝk sÚ raunin Ý nßgrannarÝkjum okkar og engin ßstŠ­a til annars en a­ Štla a­ ═sland geti fari­ s÷mu lei­.

 

Rannsˇkn ١runnar mi­ar a­ ■vÝ a­ varpa ljˇsi ß hvernig lei­ir frjßlsra fÚlagasamtaka Ý ■rˇunara­sto­ og samfÚlagsßbyrg­ fyrirtŠkja ß ═slandi liggja saman og hvernig fyrirtŠki geta hugsanlega samrŠmt ar­semissjˇnarmi­ sÝn markmi­um um samfÚlagsßbyrg­ Ý gegnum ■rˇunara­sto­. H˙n sko­ar fyrst umfang og e­li frjßlsra fÚlagasamtaka og sjˇ­a Ý ■rˇunarsamvinnu ß ═slandi, greinir og metur ■ar sem ekki voru til fyrirliggjandi upplřsingar. Einnig fer ١runn yfir s÷gu ■rˇunarsamvinnu ß ═slandi, sko­ar n˙verandi st÷­u og ber saman vi­ ■Šr lei­ir sem farnar eru Ý nßgrannarÝkjum okkar.

 

"Sß samanbur­ur gefur til kynna a­ ═slendingar eru eftirbßtar nßgrannarÝkjanna Ý ■rˇunarsamvinnu," segir ١runn. "A­koma fyrirtŠkja Ý gegnum samfÚlagsßbyrg­ er mj÷g skammt ß veg komin hÚrlendis og hefur einskor­ast vi­ peningagjafir. Samstarf einkageirans og frjßlsra fÚlagasamtaka Ý ■rˇunarsamvinnu er hinsvegar stˇr hluti af ■rˇunarstarfi Nor­urlandanna."

 

MA ritger­ ١runnar Stefßnsdˇttur: Betur mß ef duga skal. Frjßls fÚlagasamt÷k Ý ■rˇunarsamvinnu og samfÚlagsßbyrg­ fyrirtŠkja

gunnisal

Mˇ­ir me­ nřfŠtt barn Ý MalavÝ. Ljˇsm. gunnisal

  

GÝfurlegur ßrangur Ý MalavÝ ß sÝ­ustu ßrum vi­ a­ draga ˙r barnadau­a:

Tˇlf ■˙sund fŠrri b÷rn deyja ß degi hverjum Ý heiminum en fyrir tuttugu ßrum

 

Fßar ■jˇ­ir hafa nß­ eins miklum ßrangri Ý ■vÝ a­ fŠkka b÷rnum sem deyja ß fyrstu ßrum Švinnar og MalavÝ. ┴ri­ 1990 dˇu 222 b÷rn af 1000 lifandi fŠddum. R˙mum tuttugu ßrum sÝ­ar deyja 92 b÷rn af hverjum hverjum ■˙sund en til ■ess a­ nß ■˙saldarmarkmi­inu ■arf talan a­ vera komin ni­ur Ý 74 b÷rn Ý lok ßrs 2015. ═slendingar eiga ■ßtt Ý ■essum stˇrkostlegu framf÷rum Ý MalavÝ en fyrir Ýslenskt ■rˇunarfÚ hafa veri­ reistar fŠ­ingardeildir vi­ sj˙krah˙s og heilsugŠslust÷­var ß ■remur st÷­um ß sÝ­ustu ßrum, Ý Monkey Bay, Nankumba og s˙ nřjasta Ý Chilonga ■orpinu. Hvarvetna hafa a­stŠ­ur ■unga­ra kvenna stˇrbatna­ og lÝkurnar ß ■vÝ a­ ■Šr missi b÷rn sÝn stˇrum minni en ß­ur ■egar ■Šr fŠddu oftast nŠr heima vi­ ˇfullnŠgjandi a­stŠ­ur og oftast ßn ■ess a­ heilbrig­isstarfsfˇlk vŠri vi­statt. ┴rangur MalavÝ vekur heimsathygli en a­rar ■jˇ­ir sem standa sig vel a­ ■essu leyti eru SÝerra Leone, NÝger, LÝberÝa og Austur-TÝmon.

 

SamkvŠmt nřju mati Barnahjßlpar Sameinu­u ■jˇ­anna, UNICEF, og Al■jˇ­aheilbrig­isstofnunarinnar (WHO) hefur b÷rnum yngri en fimm ßra sem deyja ßrlega fŠkka­ ˙r 12 milljˇnum Ý 7,6 milljˇnir ß tÝmabilinu 1990 til 2010. Ůetta ■ř­ir a­ ß sÝ­asta ßri dˇu daglega tˇlf ■˙sund fŠrri b÷rn undir fimm ßra aldri en ßri­ 1990.

 

Ůessar upplřsingar koma fram Ý nřrri skřrslu UNICEF og WHO: Levels & Trends in Child Mortality. skřrslunni kemur m.a. fram a­ Ý ■eim heimshluta sem tÝ­ni barnadau­a er hŠst, ■.e. Ý AfrÝku sunnan Sahara, hefur dregi­ hra­ar ˙r barnadau­a ß undanf÷rnum tÝu ßrum en ßratuginn ■ar ß undan. ┴ ßrunum 1990-2000 lŠkka­i tÝ­ni barnadau­a ß svŠ­inu ßrlega um 1,2% en drˇst tv÷falt hra­ar saman ß ßrunum 2000-2010, e­a um 2,4% ßrlega.

 

١tt sex ■jˇ­ir af sextßn sem hafa nß­ mestum ßrangri Ý barßttunni gegn barnadau­a sÚu Ý sunnanver­ri AfrÝku er sß heimhluti enn hŠttulegastur nřfŠddum b÷rnum. Eitt af hverjum ßtta b÷rnum Ý rÝkjunum sunnan Sahara deyr fyrir fimm ßra afmŠlisdaginn, hŠttan sautjßn sinnum meiri en Ý svok÷llu­um ■rˇu­um rÝkjum ■ar sem hlutfalli­ er 1/143. Athygli vekur a­ 70% dau­sfalla barna ver­ur fyrsta ßri­ eftir fŠ­ingu ■ar af 40% ß fyrstu fjˇrum vikunum.

 

With Every Breath, eftir Ivy Muncal/ Devex

Betur hefur gengi­ a­ draga ˙r barnadau­a - Spegillinn/ RUV

Verulega dregi­ ˙r barnadau­a ß sÝ­ustu tveimur ßratugum/ UNICEF

Barnadau­i hŠstur Ý SˇmalÝu Ý fyrra: ┴ eftir a­ hŠkka enn frekar Ý ßr/ UNICEF

 

 
Bo­u­um mˇtmŠlum aflřst Ý MalavÝ
  StefßnJˇn

FÚlagasamt÷k Ý MalavÝ h÷f­u bo­a­ til mˇtmŠla ß g÷tum ˙ti Ý helstu borgum MalavÝ Ý dag gegn stjˇrnv÷ldum. ═ morgun var tilkynnt a­ mˇtmŠlunum hef­i veri­ aflřst en fˇlk hvatt til a­ taka sÚr ■riggja daga frÝ og halda sig heima vi­. G÷tumˇtmŠli Ý sumar leiddu til alvarlegra ßtaka ■ar sem nÝtjßn manns fÚllu ■egar l÷gregla og her beittu skotvopnum gegn mˇtmŠlendur. Sta­a ■jˇ­arb˙sins hefur sÝ­ur en svo batna­ frß ■vÝ mˇtmŠlaaldan reis Ý sumar. Forsetinn rak alla rß­herrana Ý ßg˙st og skipa­i ekki nřja stjˇrn fyrr en Ý sÝ­ustu viku. Ůar kom hann tiil mˇts vi­ mˇtmŠlendur me­ ■vÝ a­ fŠkka rß­herrum en ■a­ fer fyrir brjˇsti­ ß m÷rgum a­ bŠ­i brˇ­ir forsetans og eiginkona fß meiri v÷ld. ═ efnahagslegu tilliti er MalavÝ Ý miklum vanda, sala ß tˇbaki - sem hefur veri­ helsta ˙tflutningsvaran - hefur dregist saman um 51%, vi­varandi eldsneytisskortur er Ý landinu, gÝfurlegar ver­hŠkkanir ß matv÷ru og ÷­rum nau­synjum, og m÷rg helstu framlagsrÝki Ý ■rˇunarsamvinnu hafa kippt a­ sÚr hendinni vegna deilna vi­ rÝkisstjˇrn um mannrÚttindi og stjˇrnarfar. Ůar munar mestu um framl÷g Breta og BandarÝkjanna sem hafa veri­ skorin ni­ur a­ stˇrum hluta.

 

Malawi: Activists' homes burn as unrest continues/ The African Report

 

Civil Society Finalise Protest Plans Amid Doubts/ All Africa

 

September 21 Context: Mutharika propels Malawi to uncertain future/ Malawi Today

 

3-days stay away from work no demo -Malawi activists/ NyasaTimes 

K R Ă K J U R
-
-
-
-
-
-
-
UNChronicle
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

 

Gjß milli pilta og st˙lkna Ý ■rˇunarrÝkjum
gunnisal

Kynjagjßin fer stŠkkandi eftir ■vÝ sem b÷rn ver­a eldri. Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna, UNICEF, sta­hŠfir ■etta Ý nřrri skřrslu bygg­a ß nřjum t÷lfrŠ­ilegum g÷gnum frß ■rˇunarrÝkjunum og segir a­ bŠ­i Ý menntun og heilsu sÚu strßkar betur settir en st˙lkur.

               

"١tt lÝtill munur sÚ ß milli drengja og st˙lkna Ý barnŠsku me­ tilliti til nŠringar, heilsu, menntunar koma fram vÝsbendingar um mismunun eftir kyni ■egar b÷rnin ver­a eldri og bili­ ver­ur  ßberandi ß unglingsßrunum," er haft eftir Geeta Rao Gupta, sta­gengli framkvŠmdastjˇra UNICEF.
 

Nßnar

 

Skřrslan: Boys and Girls in the Life Cycle - Sex-disaggregated data on a selection of well-being indicators, from early childhood to young adulthood 

Mikill ßrangur ß einu ßri Ý mŠ­ra- og ungbarnavernd


┴ lei­togafundi Sameinu­u ■jˇ­anna um ■˙saldarmarkmi­in fyrir rÚttu ßri var ein megin ni­ursta­an s˙ a­ hvetja ■jˇ­ir heims til a­ bŠta a­stŠ­ur ■unga­ra kvenna fyrir og eftir fŠ­ingu til ■ess a­ draga ˙r mŠ­ra- og barnadau­a. ┴ einu ßri hafa margar af fßtŠkustu ■jˇ­um heims skuldbundi­ sig til a­ verja miklum fjßrmunum
til ˙rbˇta ß ■essu svi­i og samkvŠmt skřrslu frß Sameinu­u ■jˇ­unum sem kom ˙t Ý gŠr hafa 44 fßttŠkustu rÝki heims eyrnamerkt 44 milljar­a dala til mßlaflokksins. Auk ■ess hafa 24 rÝkisstjˇrnir hrundi­ af sta­ rß­gjafa■jˇnustu um fj÷lskyldustŠr­, 18 rÝkisstjˇrnir hafa auki­ ■jˇnustu yfirsetukvenna og 23 rÝkisstjˇrnir fellt ni­ur komugj÷ld ß heilsugŠslust÷­var fyrir ■unga­ar konur og b÷rn.

 

┴ lei­togafundinum Ý fyrra voru stofnu­ samt÷kin Partnership for Maternal, Newborn and Child Health (PMNCH) undir forsjß Al■jˇ­aheilbrig­isstofnunarinnar, WHO. Skammarlega litlar framfarir var­andi ungbarna- og mŠ­radau­a voru kveikjan a­ stofnun samtakanna en engin af ■˙saldarmarkmi­unum ßtta voru jafn skammt komin og ■au sem l˙ta a­ heilsu kvenna og ungbarna.


Nßnar 

VeftÝmariti­ er ß...
facebook
Taki­ ■ßtt Ý umrŠ­um! 
Kofi Annan ß hßtÝ­armßl■ingi Hßskˇla ═slands
Kofi Annan

Kofi Annan, fyrrverandi framkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna og fri­arver­launahafi Nˇbels, ver­ur a­alfyrirlesari ß hßtÝ­armßl■ingi Hßskˇla ═slands Ý tilefni aldarafmŠlis skˇlans ■ann 7. oktˇber nŠstkomandi. Mßl■ingi­ ber yfirskriftina: ┴skoranir 21. aldar.

 

Eins og nafni­ gefur til kynna ver­ur umrŠ­uefni­ ß mßl■inginu ■Šr miklu ßskoranir sem mannkyni­ stendur frammi fyrir ß nřhafinni ÷ld, ßskoranir sem sn˙a a­ loftslagi, heilbrig­i, sjßlfbŠrni, fßtŠkt og offj÷lgun. M÷guleikar til ■ess a­ takast ß vi­ ■essi mikilvŠgu mßlefni hafa aldrei veri­ fleiri og glÝman mun a­ miklu leyti rß­ast af nřsk÷pun ■ekkingar og fram■rˇun vÝsinda og menntunar, eins og segir ß vef Hßskˇlans.

 

Um VeftÝmariti­
logo

 

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═. 
 

Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

          
 

 

ISSN 1670-810

 

Drullupollurinn Ý Songa

 

gunnisal
Efst til vinstri er hluti af hˇpnum vi­ holuna, t.h. er unga konan a­ fß sÚr sopa af ■essu skÝtuga vatni og ß ne­stu myndinni er haldi­ heim me­ f÷tu ß h÷f­i. Ljˇsm. gunnisal

Hˇpurinn stendur umhverfis holuna vi­ stˇrt og tilkomumiki­ trÚ og allir horfa ni­ur eins og syrgjendur vi­ opna gr÷f. Alv÷ru■rungin ■÷gn. ═ botni holunnar br˙nleitur v÷kvi.

 

Drykkjarvatn fˇlksins. Daglega neysluvatni­.

 

Holan er um ■rÝr metrar ß dřpt og opi­ vÝtt, trjßrŠtur umhverfis opi­ og skyndilega rÝfur ein konan sig ˙t ˙r hˇpnum og stÝgur ni­ur. H˙n tyllir ni­ur tß ß smß sillu ofan Ý holunni og krřpur sÝ­an vi­ moldarbr˙nt vatni­, fyllir litla skßl ˙r ■essum drullupytti og sřpur duglega. Jß, sřpur duglega.

 

Vi­ a­komumenn s˙pum kveljur. ═ hryllingi.

 

Unga konan heldur sÝ­an ßfram a­ ausa me­ lÝtilli skßl Ý stˇra blßa f÷tu. Eftir a­ hafa fyllt hana lyftir h˙n f÷tunni upp ˙r holunni og yngri systir hennar fŠr hjßlp vi­ a­ setja hana upp ß h÷fu­i­ eins og si­venja er Ý MalavÝ. Svo er haldi­ af sta­ heim. Vatnsberinn rekur lestina.

 

Fulltr˙ar Ůrˇunarsamvinnustofnunar eru Ý heimsˇkn Ý Songa hverfinu Ý Chimwala sřslu Ý Mangochi hÚra­i en ß ■essu svŠ­i ver­ur vŠntanlega unni­ a­ vatns- og hreinlŠtismßlum Ý samvinnu vi­ hÚra­syfirv÷ld Ý Mangochi ß nŠstu ßrum. Ekki van■÷rf ß ef pytturinn Ý Songa er skˇlabˇkardŠmi um ßstand vatnsmßla.

 

═b˙arnir segja okkur a­ um sj÷tÝu fj÷lskyldur sŠki drykkjarvatn Ý drullupollinn, um e­a yfir ■rj˙ hundru­ manns. Pytturinn gefur af sÚr um ■rjßr tuttugu lÝtra f÷tur og sÝ­an ■arf a­ bÝ­a Ý nokkrar klukkustundir uns hŠgt er a­ halda ßfram a­ bera meira heim af ˇ■verranum.

 

Fj÷lmargir fulltr˙ar ■orpanna Ý Songa, bŠ­i konur og karlar, taka ■ßtt Ý ■essari vettvangsfer­ Ý vatnsbˇli­. Ůeir vilja ˙rbŠtur. Geta ═slendingar hjßlpa­?

 

Ůeir hafa heyrt af ßrangri nßgranna sinna Ý Nankumba ■ar sem ═slendingar hafa Ý samstarfi vi­ heimamenn Ý r˙mlega hundra­ ■˙sund manna sveit byggt upp og endurbŠtt hundru­ vatnsbˇla og brunna, komi­ upp salernis- og hreinlŠtisa­st÷­u og prÚdika­ mikilvŠgi hand■vottar. ┴rangurinn: kˇlera ˇ■ekkt, ni­urgangspestum fŠkkar og heilsufar almennt ßgŠtt.

 

Ůa­ er ekki a­ undra ■ˇtt Songa fˇlki­ gŠti alveg hugsa­ sÚr a­ fß eitthva­ af ■eirri lÝfsgŠ­abyltingu. -Gsal, Songa, MalavÝ.

 

Allsherjar■ing SŮ Ý New York

 

┴kall um a­ fj÷lga heilbrig­isstarfsfˇlki

Going the Distance
Going the Distance

 

┴ me­an a­ b÷rn sem b˙a ß ═slandi hitta heilbrig­isstarfsmann a­ minnsta kosti tÝu sinnum ß fyrstu fimm ßrum Švi sinnar, deyja milljˇnir barna ßrlega Ý AfrÝku og AsÝu ˙r sj˙kdˇmum sem au­veldlega hef­i mßtt koma Ý veg fyrir e­a lŠkna, s.s. lungnabˇlgu og ni­urgangi. ┴stŠ­an er einfaldlega s˙ a­ ■essi b÷rn h÷f­u engin tŠkifŠri til a­ fß um÷nnun frß ■jßlfu­um heilbrig­isstarfsmanni ■egar ■au veiktust.

 

Ůannig hljˇ­ar uppphaf frÚttar ß vef Barnaheilla - Save the Children ß ═slandi ■ar sem vakin er athygli ß nřrri skřrslu: No Child Out of Reach.

 

Barnaheill - Save the Children gefa skřrsluna ˙t daginn ß­ur en Ý tilefni af ■vÝ a­ ■jˇ­arlei­togar koma saman ß allsherjar■ingi S.Ů. Ý New York ■ar sem Barnaheill - Save the Children og fleiri Štla a­ ■rřsta  ß a­ tryggt ver­i fjßrmagn til a­ mŠta ■eirri sta­reynd a­ ■a­ vantar 3,5 milljˇnir heilbrig­isstarfsmanna. Ůessi skortur er bein ˇgnun vi­ lÝf milljˇna barna um allan heim.

 

Samt÷kin benda ß a­ Ý AfrÝku, ■ar sem fjˇr­ungur allra sj˙kdˇma heimsins herjar ß Ýb˙a, hafi b÷rn a­gang a­ a­eins ■remur prˇsentum heilbrig­isstarfsmanna heimsins. B÷rn frß NÝgerÝu, E■ݡpÝu og LÝberÝu eru fimm sinnum lÝklegri til a­ deyja fyrir fimm ßra afmŠli sitt en b÷rn Ý l÷ndum ■ar sem nŠgir heilbrig­isstarfsmenn eru. NÝgerÝu, E■ݡpÝu og LÝberÝu eru Ý hˇpi landa sem eru fyrir ne­an vi­mi­ Al■jˇ­a heilbrig­isstofnunarinnar um fj÷lda heilbrig­isstarfsmanna ß hverja 1000 Ýb˙a (2,3).

 

Skřrslan No Child Out Of Reach