logo

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl

gunnisal

4. ßrg. 124. tbl.

25. maÝ 2011

TÝu ßra verkefni Ý eyjasamfÚl÷gum Ý ┌ganda hßlfna­:

┌ttekt sřnir a­ verkefni­ skilar ßrangri Ý ÷llum meginatri­um

            

"Helstu ni­urst÷­ur ˙ttektarinnar eru ■Šr a­ verkefni­ hefur skila­ ßrangri Ý ÷llum meginatri­um," segir DrÝfa H. Kristjßnsdˇttir verkefnastjˇri bygg­a■rˇunarverkefnis Ý eyjasamfÚl÷gum ß ViktorÝuvatni Ý ┌ganda sem ŮSS═ sty­ur. Verkefni­ er til tÝu ßra og ofangreind ˙ttekt fˇr fram nřlega ■egar samningstÝminn var hßlfna­ur.

 

"FramkvŠmd og ßherslur Ý innlei­ingu verkefnisins, ■ar sem starfsmenn hÚra­sins eru sjßlfir vi­ stjˇrnv÷linn, fŠr gˇ­ar undirtektir svo og hversu vel hefur tekist a­ virkja grasrˇtina Ý hinum dreif­u bygg­um hÚra­sins.  Styrking mannau­s er snar ■ßttur Ý verkefninu

gunnisal
Verkefni­ ■ykir falla vel a­ forgangsr÷­un yfirvalda Ý hÚra­i svo og ß landsvÝsu enda er markmi­i­ a­ sty­ja eigin ■rˇunarߊtlun hÚra­syfirvalda. Ljˇsmynd frß Kalangala: gunnisal

sem ■ykir skjˇta sto­um undir ßframhaldandi framgang ■eirra verkefna sem hafist var handa vi­ ß tÝmabilinu. "

DrÝfa segir a­ upphafleg a­ger­arߊtlun verkefnisins hafi sta­ist Ý megindrßttum og flest hafi veri­ framkvŠmt sem til stˇ­ a­ gera, ■ˇtt byggingaframkvŠmdir hafi tafist nokku­ vegna skorts ß fjßrmagni.  H˙n nefnir a­ greinilegur ßrangur hafi nß­st Ý a­ bŠta stjˇrnsřsluna Ý hÚra­i, ˙rbŠtur Ý fiski, vatns- og hreinlŠtismßlum sÚu taldar til Ý ˙ttektinni sem ein ˙tkoma verkefnisins ßsamt betri ßrangri skˇlabarna ß grunnskˇlaprˇfum. "Helstu veikleikar verkefnisframkvŠmdarinnar eru ß svi­i heilbrig­ismßla ■ar sem ßrangur var minni en til stˇ­. Bent er ß a­ annars vegar hafi verkefnin Ý heilbrig­ismßlum veri­ of vÝ­fem og kr÷ftunum ■vÝ dreift ß of marga sta­i, og hins vegar er mikill skortur ß starfsfˇlki Ý heilbrig­isgeiranum og ■au sem ■ar eru mega hafa sig alla vi­ a­ sinna grunn og brß­a■jˇnustu og geti ekki teki­ vi­ fleiri vi­fangsefnum. ═ ■essu sambandi er rÚtt a­ benda ß a­ ß verkefnistÝmanum sem spannar fimm ßr hefur aldrei veri­ lŠknir starfandi Ý hÚra­inu. Anna­ sem bent var ß a­ betur mŠtti fara Ý ˙ttektinni er a­ v÷ktun og mat verkefnisins vŠri ßbˇtavant sem gerir ■a­ erfitt fyrir alla sem a­ verkefninu koma a­ meta ßrangur einstakra ■ßtta ■ess. ┌r ■essu ■yrfti a­ bŠta Ý nŠsta verkefnisfasa. Ni­ursta­a ˙tttektara­ilana var s˙ a­ halda Štti ßfram innlei­ingu verkefnisins Ý ÷nnur fimm ßr ■ar sem sß ßrangur sem nß­st hefur ß fyrri hluta fÝmabilsins yr­i enn frekar elfdur. "

 

-Eru ■ß fyrirhuga­ar einhverjar ßherslubreytingar?

"SamkvŠmt ni­urst÷­um ˙ttektara­ilana er gert rß­ fyrir a­ verkefni­ haldi ßfram nŠstu fimm ßrin. Lagt ert til a­ breytingar ver­i ger­ar ß innlei­ingu verkefnisins Ý ■ß ßtt a­ heimamenn taki yfir stjˇrnina ß  fjßrmßlum verkefnisins Ý auknum mŠli. Hinga­ til hefur Ýslenskur verkefnisstjˇri ßsamt fjßrmßlastjˇra rß­num af ŮSS═ haft fjßrhagslega ßbyrg­ ß sÝnum h÷ndum. ═ nŠsta fasa verkefnisins er gert rß­ fyrir a­ ■essi ßbyrg­ fŠrist smßm saman yfir ß heimamenn, a­ undangenginni ˙ttekt ß ■eim ferlum sem nota­ir eru Ý hÚra­i til a­ střra fjßrmangi og mannskapnum sem til sta­ar er til a­ vinna vinnuna. Ef slÝkt "heilbrig­isvottor­" fŠst frß ˇhß­um a­ilum, mun ŮSS═ draga sig a­ mestu ˙t ˙r framkvŠmd verkefninsins. ┴ sama tÝma ver­ur v÷ktun og mat framkvŠmdarinnar stˇrbŠtt, eins og mŠlst er til Ý ˙tttektinni og mun ■a­ ver­a tŠki ŮSS═ til a­ fylgjast me­ framvindu og ßrangri verkefnisins." 
 

Nßnar um verkefni­ Ý Kalangala

 

gunnisal
FßtŠkt er ß hr÷­u undanhaldi Ý heiminum. Ljˇsmynd frß ┌ganda: gunnisal
Hßlfur millja­ur hefur brotist ˙t ˙r sßrafßtŠkt ß fimm ßrum

 

Aldrei Ý s÷gunni hafa jafn margir brotist ˙t ˙r sßrafßtŠkt ß jafn sk÷mmum tÝma og ß sÝ­astli­num fimm ßrum. Hßlfur milljar­ur manna sem lif­i vi­ sßrafßtŠkt, ■.e ß 1, 25 bandarÝskum d÷lum ß dag, ßri­ 2005 haf­i Ý ßrslok 2010 brotist ˙t ˙r mesta baslinu. ═ athyglisver­ri grein hjß Brookings stofnuninni, Two Trends in Global Poverty,  er vakin athygli ß ■eirri jßkvŠ­u sta­reynd a­ vi­ lifum n˙ tÝma ■ar sem fßtŠkt er ß hr÷­u undanhaldi.

 

En ■ˇtt fßtŠkt sÚ dvÝnandi, almennt sÚ­, er landslag fßtŠktar a­ breytast. ŮŠr umbreytingar felast Ý tveimur ˇlÝkum ■ßttum: annars vegar fj÷lgun fßtŠkra Ý rÝkjum me­ me­altekjur og hins vegar Ý rÝkjum sem eru ˇst÷­ug. Bß­ir ■essir ■Šttir og hvernig ■eir skarast kalla ß nřjar spurningar og sv÷r frß al■jˇ­asamfÚlaginu um ■a­ hvernig haga eigi barßttunni gegn fßtŠkt.

 

Greinarh÷fundurinn, Laurence Chandy, bendir ß a­ aukin fßtŠkt me­altekjurÝkja sÚ tilkomin a­ m÷rgu leyti vegna ßrangurs, en fj÷lgun Ý hinum hˇpnum, ˇst÷­ugra rÝkja, vegna mistaka. Hann segir a­ ß sÝ­asta ßratug hafi rÝkjum sem skilgreind eru sem lßgtekjurÝki fŠkka­ um tvo fimmtu, ˙r 60 Ý 44, ß sama tÝma og me­altekjurÝkjum hafi fj÷lga­ upp Ý r˙mlega eitt hundra­. Ůa­ merki a­ 26 fßtŠk rÝki hafi auki­ tekjur sÝnar nŠgilega miki­ til ■ess a­ komast upp Ý flokk me­altekjurÝkja. ═ ■essum hˇpi sÚu rÝki me­  stˇra ■jˇ­fÚlagshˇpa sßrafßtŠkra eins og Indland, NÝgerÝa og Pakistan.

 

Chandy segir a­ margir myndu lÝkast til halda ■vÝ fram a­ ˇj÷fnu­ur Ý tekjum vŠri nŠrtŠk skřring ß ■vÝ a­ hlutfall sßrafßtŠkra vŠri hßtt Ý me­altekjurÝkum, en hann segir a­ ˇj÷fnu­urinn - sem mŠldur er ß GINI stu­li - sÚ a­eins einn margra ■ßtta sem sko­a ver­i, og alls ekki sß mikilvŠgasti.

 

Poverty in Numbers: The Changing State of Global Poverty from 2005 to 2015/ Brookings

Hvorki ■÷rf ß laga- e­a stjˇrnsřslubreytingum ß svi­i ■rˇunarsamvinnu ef til a­ildar a­ Evrˇpusambandinu kemur 

 

Rřnifundi um 30. kafla samningavi­rŠ­na vi­ Evrˇpusambandi­, utanrÝkisvi­skipti og ■rˇunarsamvinnu, lauk Ý Brussel Ý sÝ­ustu viku. ┴ fundinum, sem var sß sÝ­ari af tveimur, bßru sÚrfrŠ­ingar ═slands og ESB saman regluverk ESB Ý ■essum samningskafla en hann stendur utan EES-samningsins. Fyrir Ýslenska hˇpnum fˇr MarÝa Erla Marelsdˇttir, forma­ur samningahˇpsins.

 icelandesb

═ kynningunni var l÷g­ ßhersla ß a­ ═sland hefur teki­ ■ßtt Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu frß ßrinu 1971. ┴herslur ═slands byggjast ß ■˙saldarmarkmi­um Sameinu­u ■jˇ­anna, ßherslu ß jafnrÚtti og valdeflingu kvenna, mannrÚttindi, sjßlfbŠra ■rˇun, fri­ og ÷ryggi. Ekki er tali­ a­ lagabreytinga e­a stjˇrnsřslubreytinga ß svi­i ■rˇunarsamvinnu sÚ ■÷rf ef til a­ildar kemur. Evrˇpusambandi­ hefur sett sÚr a­ markmi­i a­ framl÷g a­ildarrÝkja til ■rˇunarsamvinnu nemi 0,7% af vergum ■jˇ­artekjum ßri­ 2015. ═ ■ingsßlyktunartill÷gu um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands 2011-2014, sem er til umfj÷llunar ß Al■ingi, kemur fram a­ ═sland stefni a­ ■vÝ a­ nß 0,7% markinu ßri­ 2021. 

 

Nßnar ß vef utanrÝkisrß­uneytis

gunnisal
Auki­ ■rˇunarfÚ til AfrÝku■jˇ­a skilar sÚr Ý augljˇsum framf÷rum. Ljˇsmynd: gunnisal

 Auki­ ■rˇunarfÚ skilar sÚr Ý framf÷rum:

Mikill ßrangur ß sÝ­asta ßratug Ý sunnanver­ri AfrÝku



┴ sÝ­ustu tÝu ßrum hafa framl÷g til ■rˇunarmßla vi­ ■jˇ­ir sunnan Sahara Ý AfrÝku aukist verulega, einkum ■ˇ ß sÝ­ustu fimm ßrum eftir a­ lei­togar stˇr■jˇ­anna gßfu myndarleg fyrirheit ß fundi Ý Gleneagles ßri­ 2005. ═ yfirliti ONE samtakanna um t÷lfrŠ­i ■rˇunarmßla, Data Report 2011, kemur fram a­ frß ßrinu 2000 hafi ■rˇunara­sto­ vi­ ■jˇ­ir Ý sunnanver­ri AfrÝku aukist um tŠplega 20 ■˙sund milljar­a bandarÝskra dala, samanbori­ vi­ samdrßtt upppß 1800 millja­ara dala ß ßratugnum ß undan, frß 1990 til 2000.

 

G7 rÝkin og Evrˇpusambandi­ eiga drj˙gan ■ßtt Ý ■essari ■rˇun, segir Ý skřrslunni, ■vÝ hŠkkun ß ■rˇunarfÚ til ■essa heimshluta sÝ­ustu tÝu ßrin nemur  15.7 millj÷r­um dala frß G7 rÝkjunum og aukningin frß ESB nemur 9.5 millj÷r­um - ÷ll aukningin eftir Gleneagles fundinn.

 

ONE segir Ý skřrslunni a­ hafi­ sÚ yfir allan vafa a­ ■rˇunarsamvinna beri ßv÷xt - g÷gn um ßrangur frß ßrinu 2000 sÚ vitnisbur­ur um a­ auki­ ■rˇunarfÚ skili sÚr Ý framf÷rum. Og ■a­ eru nefnd dŠmi um ■a­ sem ßunnist hefur ß sÝ­usta ßratug Ý sunnanver­ri AfrÝku:

 

-          TŠplega 750 milljˇnum barnslÝfa hefur veri­ bjarga­ me­ a­ger­um gegn malarÝu Ý 34 l÷ndum;

-          Um 46.5 milljˇnir barna hafa byrja­ grunnskˇlanßm;

-          HartnŠr 4 milljˇnir manna hafa fengi­ vi­eigandi me­fer­ vegna alnŠmis;

-          Landb˙na­arframlei­sla hefur aukist Ý 17 l÷ndum um 50%.

 

١tt ■rˇunarfÚ hafi borist til ■jˇ­anna sunnan Sahara Ý auknum mŠli sÝ­astli­inn ßratug hafa G7 rÝkin ■ˇ engan veginn sta­i­ vi­ skuldbindingarnar frß Gleneagles og ONE heldur ■vÝ til haga a­ a­eins 61% fyrirheitanna hafi veri­ efnd. BandarÝkin, Japan og Kanada hafa lagt fram meira fÚ en samkomulagi­ sag­i til um, Bretland er nßnast ß pari, en ■rj˙ rÝki hafa lagt miklu minna til en Štlunin var:  ═talÝa, Ůřskaland og Frakkland, einkum fyrrnefndu l÷ndin tv÷.

 

Nßnar

 

The Real Successes of Foreign Aid, eftir Bill Gates

 

Bˇkin: Getting Better: Why Global Development Is Succeeding-and How We Can Improve the World Even More, eftir Charles Kenny

 

Good News about Global Development & Aid + myndbrot/ TheGatesNotes

 

Gagnrřni ß eigin hagsmuni ■jˇ­a Ý ■rˇunarsamvinnu

 

Al■jˇ­leg ■rˇunarsamvinna tekur Ý auknum mŠli mi­ af eigin hagsmunum rÝkja og tengist ÷ryggismßlum, innflytjendum og vi­skiptum. Samt÷kin AidWatch gagnrřna ■essa ■rˇun Ý ßrsskřrslu sinni semAIDWATCH nefnist: Challenging self-interest: Getting EU aid fit for fight agaeins poverty.  ═ skřrslunni kemur fram a­ ■jˇ­ir Evrˇpusambandsins hŠkku­u framl÷g til mßlaflokksins um 5 milljar­a evra, helmingur fjßrins fˇr Ý ni­urfellingu skulda, 1.6 milljar­ur til nßmsmanna og r˙mlega milljar­ur til flˇttamanna Ý vi­komandi rÝkjum.

 

Evrˇpusambandi­ er sem kunnugt er stŠrsti veitandi ■rˇunara­sto­ar Ý heiminum en AidWatch vekur athygli ß ■vÝ a­ a­eins nÝu ESB rÝki standa vi­ fjßrskuldbindingar. A­ me­altali renna 0.43% vergra ■jˇ­artekna til ■rˇunarmßla en samkvŠmt fyrirheitum ßttu framl÷gin a­ vera komin upp Ý 0.56% Ý lok sÝ­asta ßrs.

 

Nßnar

 

NGO'er: Opf°relse af piratfŠngsler er ikke udviklingsst°tte/ Politiken

 

Aid Watch-rapporten 2011: EU-lńnderna sviker bistňndsl÷ftena/ Concord.se

 

European AidWatch Report: High fliers and poor performers on aid transparency/ PublishWhatYouFund

 NÝu af hverjum tÝu Nor­m÷nnum sty­ja ■rˇunarsamvinnu

 

Mikill stu­ningur er me­al norsku ■jˇ­arinnar um stu­ning vi­ ■rˇunarrÝki. Hagstofa Noregs hefur nřveri­ birt ni­urst÷­ur k÷nnunar ß stu­ningi vi­ ■rˇunarsamvinnu sem leiddi Ý ljˇs a­ hartnŠr 90% a­spur­ra sty­ja opinbera al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu. SamkvŠmt frÚtt Bistandsaktuelt sŠtir ■essi mikli stu­ningur nokkurri undrun ■vÝ fj÷lmi­lar Ý Noregi hafa veri­ gagnrřnir ß opinbera ■rˇunarsamvinnu Ý vaxandi mŠli.  K÷nnunin sřnir a­ a­eins fjˇr­ungur telur a­ fj÷lmi­lar gefi rÚtta mynd af ■rˇunarmßlum.

 

Ni­urst÷­ur k÷nnunarinnar eru me­al annars ■Šr a­ ungt fˇlk me­ hßskˇlanßm a­ baki er jßkvŠ­ast Ý gar­ ■rˇunarsamvinnu. A­eins tveir af hverjum tÝu vilja draga ˙r framl÷gum til mßlaflokksins en sem kunnugt er verja Nor­menn hlutfallslega mestum fjßrmunum til ■rˇunarmßla.


Rannsˇknin lei­ir einnig  Ý ljˇs a­ yngra fˇlki­ hefur mesta tr˙ ß Sameinu­u ■jˇ­unum og starfi stofanana SŮ Ý ■rˇunarmßlum en eldra fˇlki­ treystir frjßlsum fÚlagasamt÷kum betur. Flestir svarenda telja a­ spilling og slŠm stjˇrnsřsla sÚu helstu ■r÷skuldar Ý ■rˇunarmßlum.

 

Kannanir sem ■essar hafa veri­ ger­ar me­ reglubundum hŠtti Ý Noregi frß ßrinu 1972.

 

Nßnar

 

Sendirß­ SvÝ­■jˇ­ar ß ═slandi fŠr ■rˇunarfÚ


Sendirß­ SvÝ■jˇ­ar ß ═slandi er me­al ■eirra sendirß­a sem fŠr fjßrmuni af opinberu sŠnsku ■rˇunarfÚ. OECD hefur n˙ opinberlega gagnrřnt ■essa rß­st÷fun fjßrins. SamkvŠmt frÚtt sŠnska sjˇnvarpsins hefur hluti af kostna­i vi­ starfsemi sŠnsku sendirß­anna Ý l÷ndum eins og Spßni, ═slandi og Frakklandi veri­ teki­ af opinberu ■rˇunarfÚ, jafnvel ■ˇtt ■essi tilteknu sendirß­ fjalli almennt ekki um ■rˇunarmßl. Gunnilla Carlsson rß­herra ■rˇunarmßla hefur gefi­ ■ß skřringu a­ ÷ll sŠnsk sendirß­ eigi a­ taka ■ßtt Ý umrŠ­u um ■rˇunarmßl, sÚrstaklega um samhŠfingu og ßrangur. Ůess vegna hafi sendirß­i­ fengi­ fjßrmuni af ■rˇunarfÚ.

 

Vi­rŠ­ur vi­ Breta hafnar Ý MalavÝ

- mikill ni­urskur­ur Ý rÝkis˙tgj÷ldum vegna deilunnar


Deilur stjˇrnvalda Ý MalavÝ og Bretlandi hafa leitt til ■ess a­ Bretar frysta grei­slur til landsins og rÝkissjˇ­ur MalavÝ hefur ■ar af lei­andi ˙r minni fjßrmunum a­ spila en ß­ur. Fregnir frß MalavÝ herma a­ vi­rŠ­ur sÚu hafnar milli fulltr˙a landanna vegna millirÝkjadeilunnar. Fjßrl÷g eru til umrŠ­u ß ■inginu og Ken Dandodo, fjßrmßlarß­herra, segir a­ grÝpa ■urfi til ni­urskur­ar og taka erfi­ar ßkvar­anir var­andi ˙tgj÷ld. A­ mati frÚttaskřrenda Economist er aukin hŠtta ß ˇrˇa Ý landinu.

Cochrane-Dyet sendiherra Breta var vÝsa­ ˙r landi Ý sÝ­asta mßnu­i vegna ummŠla um Bingu wa Mutharika forseta og Bretar sv÷ru­u me­ ■vÝ a­ vÝsa malavÝska sendiherranum lÝka ˙r landi. Engin ■jˇ­ hefur greitt jafn miki­ Ý rÝkissjˇ­ MalavÝ og Bretar.

  
  

 Athyglisvert

  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 
Barnaheill minnast barna sem nß ekki fimm ßra aldri

═ dag, mi­vikudag, standa Barnaheill - Save the Children ß ═slandi a­ myndrŠnum uppßkomum (■ar sem rau­ar bl÷­rur koma mj÷g vi­ s÷gu) Ý samstarfi vi­ b÷rn ß ÷llum skˇlastigum, heilsugŠslur vÝ­a um land og ß h÷fu­borgarsvŠ­inu sem og vi­ BarnaspÝtala Hringsins. SÚrst÷k athygli er vakin ß gj÷rningi ß Austurvelli kl. 14.00 ■egar framhaldsskˇlanemar ßsamt SÚrsveit Hins h˙ssins (starfar a­ rÚttindum fatla­ra) minnast me­ tßknrŠnum hŠtti allra ■eirra barna sem ekki nß fimm ßra aldri. Forseti Al■ingis hefur sam■ykkt a­ gera hlÚ ß nefndarst÷rfum svo ■ingmenn geti viki­ sÚr ˙t og fylgst me­. Tilefni ■essara uppßkoma er dagur barnsins sem jafnan er sÝ­asta sunnudag Ý maÝ en ■ar sem vi­ erum a­ vinna me­ b÷rnum ß skˇlastigi var­ ■essi virki dagur fyrir valinu.

 

Nßnar 

Danir fß fyrstu einkunn


Danir fß fyrstu einkunn fyrir ■rˇunarsamvinnu samkvŠmt nřrri ˙ttekt ■rˇunarsamvinnunefndar OECD, DAC, sem  birti ß d÷gunum svokalla­a "jafningjarřni" (peer reveiw) um opinbera ■rˇunarsamvinnu danskra stjˇrnvalda. Danir l÷g­u Ý fyrrasumar fram nřja stefnu Ý mßlaflokknum sem fŠr gˇ­a dˇma og almennt ■ykir ■rˇunarsamvinna Dana vera til fyrirmyndar og ÷­rum til eftirbreytni.

 

DANSK BISTAND TIL EKSAMEN - TOPKARAKTER FRA OECD/ Danska utanrÝkisrß­uneyti­ 

 

Denmark - Peer Review 2011

 

Peer Review Lauds Danish Aid Program/ Devex

VeftÝmariti­ er ß... 
facebook
Taktu ■ßtt Ý umrŠ­um!
 FrÚttir og frÚttaskřringar
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 
 

Heimur ßn a­greiningar - um lÝtilsvir­andi hugt÷k eins og minnst ■rˇu­u rÝkin

 

FrÚtt um fundinn Ý Istanb˙l ß d÷gunum
FrÚtt um fundinn Ý Istanb˙l ß d÷gunum

 ┴ rß­stefnu svokalla­ra minnst ■rˇu­u rÝkja heims - Least Development Countries (LDC) - ß d÷gunum Ý Tyrklandi voru fundarmenn a­ vandrŠ­ast me­ ■etta vonda hugtak: minnst ■rˇu­u rÝkin. E­lilega. Hugtaki­ ber keim af ÷­rum ßlÝka lÝtilsvir­andi nafngiftum sem fyrir margt l÷ngu hefur veri­ kasta­ fyrir rˇ­a og ■ß er nŠrtŠkt a­ draga fram or­ einsog tossabekkur og aumingi. Ůau hugt÷k ■ˇttu gˇ­ og gild ß sinni tÝ­ ß­ur en tÝ­arandinn sřndi fram ß a­ Ý ■eim fˇlst skammarleg a­greining og ■au hurfu ˙r mßlinu ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma. Sama Štti au­vita­ a­ gilda um sum ÷nnur hugt÷k sem enn breg­ur fyrir. ╔g tek til dŠmis eftir ■vÝ a­ mßlsmetandi ■ingmenn, frÚttamenn og margir a­rir, nota ˇspart hugtaki­ "■ri­ji heimurinn" ßn ■ess a­ gefa ■vÝ gaum a­ ■a­ er s÷mu Šttar og tossabekkurinn. Og fyrst samlÝkingin er tengd skˇlamßlum mß rifja upp a­ fyrir nokkum ßratugum var haldi­ ß lofti hugtakinu "skˇli ßn a­greiningar" sem er or­i­ megininntak Ýslenskrar menntastefnu. Ůa­ felur Ý sÚr a­ krafan ß almenna skˇlann er s˙ a­ hann taki vi­ ÷llum b÷rnum ß forsendum hvers og eins og hafi manngildi, lř­rŠ­i og fÚlagslegt rÚttlŠti a­ lei­arljˇsi.

 

Fyrst vi­ gerum ■essa kr÷fu til skˇlans, af hverju ■ß  ekki a­ yfirfŠra hana ß heiminn? Ver÷ld ßn a­greiningar. Heimurinn er a­eins stŠrri ˙tgßfa af skˇlasamfÚlaginu me­ ÷llum sÝnum margbreytilega og ˇlÝka fˇlki... er nokkur ■÷rf ß ■vÝ a­ draga fram fßtŠkustu rÝki heimsins og uppnefna ■au sem "Least Development Countries"? E­a draga dßr a­ tilteknum rÝkjum og uppnefna ■au "■ri­ja heiminn"?

 

Vi­urkennd hugt÷k ß einum tÝma ■ykja forpoku­ og ˇvi­eigandi ß ÷­rum tÝmum. Hugt÷k taka st÷­ugum breytingum. Skřrustu dŠmin eru lÝkast til ß sÝ­ustu ßrum var­andi or­rŠ­u um samkynhneig­a. RÚttindabarßtta ■eirra skila­i ■vÝ til samfÚlagsins a­ rÚtt vŠri a­ nota hugtaki­ samkynhneig­ur og ■ß fennti fljˇtt yfir or­ sem notu­ h÷f­u veri­ lengi og ■ˇttu ß svipstundu ljˇt og ni­randi.  N˙ ber hins vegar ß ■vÝ a­ samkynhneig­ir sjßlfir velja a­ nota hugtaki­ "hinsegin" yfir sÚrst÷­u sÝna og athygli hefur vaki­ a­ ■eir sem standa a­ "bleika hnefanum" skilgreina sig sem "a­ger­ahˇpur rˇttŠkra kynvillinga" (!).

 

Aftur til Istanb˙l: fulltr˙ar ß ■ingi LDC rÝkjanna l÷g­u til Ý lok fundarins a­ nafngiftinni yr­i breytt og tillaga kom fram um a­ framvegis yr­i hugtaki­ "Future Developed Countries" (Ůrˇu­u rÝki framtÝ­ar) nota­ um ■ennan rÝkjahˇp. Allsherjar■ing Sameinu­u ■jˇ­anna ■arf ■ˇ a­ leggja blessun sÝna yfir nafni­. En hva­ finnst ykkur um ■ß till÷gu?

 

Taki­ ■ßtt Ý umrŠ­u ß FÚsbˇkarsÝ­u VeftÝmaritsins. Tjßi­ ykkur! -Gsal

 

┴rsfundur UNICEF

 

┴rsfundur UNICEF ß ═slandi ver­ur haldinn ß morgun, fimmtudaginn 26. maÝ, kl. 17:00-18:00 Ý Ůjˇ­minjasafni ═slands vi­ Su­urg÷tu 41. A­ fundinum loknum ver­ur bo­i­ upp ß kaffiveitingar.

 

┴ fundinum ver­ur kynnt nř skřrsla um st÷­u barna ß ═slandi.

 
logo 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

  

ISSN 1670-810