logo

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl

gunnisal

4. ßrg. 119. tbl.

30. mars 2011

 
skolar
Enn er malavÝskum b÷rnum kennt undir trjßkrˇnum eins og efri myndin sřnir en ß ne­ri myndinni sjßum vi­ dŠmi um nřbygg­an n˙tÝmalegan skˇla, St. Augustin Ý Mangochi hÚra­i, me­ ß ■ri­ja ■˙sund barna. Hann er bygg­ur fyrir Ýslenskt ■rˇunarfÚ.

 

HÚra­s■rˇunarsamstarf Ý MalavÝ tekur ß sig mynd:

Menntamßl og lř­heilsa mikilvŠgustu mßlaflokkarnir

 

Undirb˙ningur a­ auknu samstarfi vi­ hÚra­syfirv÷ld Ý Mangochi Ý MalavÝ er n˙ Ý fullum gangi a­ s÷gn Stefßns Jˇns Hafstein umdŠmisstjˇra ŮSS═ Ý MalavÝ. Tveir rß­gjafar halda samrß­sfundi me­ heimam÷nnum ■essa dagana, ■Šr MargrÚt Einarsdˇttir af a­alskrifstofu og ŮurÝ­ur ┴rnadˇttir lŠknir. "ŮŠr standa fyrir vettvangsfer­um, samrß­sfundum og vinnustofum til a­ lei­a fram sjˇnarmi­ helstu ßlitsgjafa vegna fyrirhuga­s hÚr­as■rˇunarsamstarfs ß nŠstu ßrum," segir Stefßn Jˇn. "MargrÚt mun gera verkefnisߊtlun fyrir samstarf  ŮSS═ Ý hÚra­inu Ý heild, en ŮurÝ­ur einbeita sÚr a­ heilsugeiranum sÚrstaklega. SamkvŠmt verkߊtlun sem veri­ hefur Ý mˇtun Ý MalavÝ allt frß 2008 mun Ůrˇunarsamvinnustofun leggja li­ Ý menntamßlum og lř­heilsu, ■ar sem vatn og hreinlŠti er snar ■ßttur Ý. Ůessi verkߊtlun felur Ý sÚr a­ form ■rˇunarasamvinnu Ý MalavÝ ver­ur ß brei­ari grunni en ß­ur ■vÝ einst÷k verkefni ver­a felld undir ■rˇunarߊtlun MangochihÚra­s Ý samvinnu vi­ heimamenn. Ůessi tilfŠrsla hˇfst Ý fyrra me­ ■vÝ a­ hÚra­sstjˇrn tˇk vi­ ■ßttum Ý fullor­innafrŠ­sluverkefni ŮSS═ og n˙ Ý ßr hefur lokaßtak Ý vatnsverkefninu, sem hˇfst 2007, fŠrst til hÚra­s," segir hann. 

 

A­ ■essu sinni felst vinna MargrÚtar og ŮurÝ­ar Ý a­ ˙tfŠra nßnar ■Šr hugmyndir sem reifa­ar hafa veri­ me­ heimam÷nnum og yfirv÷ldum ß li­num misserum. A­ s÷gn Stefßns Jˇns er Štlunin a­ ß sÝ­ari hluta ßrsins liggi fyrir fullb˙in verkefnaskj÷l og ˙tfŠr­ar framkvŠmda-ߊtlanir Ý ■eim mßlaflokkum sem mest er talin ■÷rf ß a­ a­sto­a og vŠnlegast ■ykir fyrir ═sland a­ koma a­.

 

Stefßn Jˇn segir ßnŠgjulegt hve hÚra­sstjˇrn sřni mßlinu mikinn ßhuga, og reyndar miklu fleiri.  "Rß­uneyti sveitarstjˇrnarmßla haf­i miki­ vi­ ■egar vi­ undirritu­um minnisbla­ um ■etta samstarf Ý lok sÝ­asta ßrs og finnst greinilega ßhugavert a­ stofnun eins og Ůrˇunarsamvinnustofun skuli leita beint eftir ■ßttt÷ku ß hÚra­sgrunni.  ╔g hef lÝka or­i­ var vi­ a­ fleiri styrkjarÝki fylgjast me­ ■essari nßlgun okkar - a­ m÷rgu leyti ■ykja hÚru­in vŠnleg til samstarfs, ■vÝ ■ar brennur ■÷rfin ß m÷nnum.  Vi­ vinnum samkvŠmt forgangsr÷­un hÚra­smanna, en ■etta samrß­sferli hˇfst formlega Ý lok ßrs 2009 eftir nokkur samskipti ß ■vÝ ßri. ═ fyrra ßttu sÚr svo sta­ fj÷lmargir samrß­sfundir og n˙ mß segja a­ ■Šr MargrÚt og ŮurÝ­ur hafi ■a­ verkefni a­  ˙tfŠra nßkvŠmlega sem um hefur veri­ rŠtt og sett Ý stefnumˇtunarskj÷l til ■essa" segir Stefßn Jˇn. Me­al ■eirra sem taka ■ßtt Ý ■essu starfi eru starfsmenn hÚra­sstjˇrnar frß řmsum skrifstofum, hÚra­sh÷f­ingjar, ■ßtttakendur ˙r nokkrum svŠ­a■rˇunarnefndum og forystumenn ˙r ■orpum ■ar sem starfa ■rˇunarnefndir.  "Eitt af ■vÝ sem ■arf a­ horfa ß till framtÝ­ar," segir Stefßn Jˇn, "er einmitt hvernig vi­ tryggjum a­ Ý okkar starfi komi vi­horf fram frß grasrˇtinni og skili sÚr upp til stjˇrnvalda, eins og allir eru sammßla um a­ eigi a­ vera."

 

gunnisal

LÝklegt a­ framl÷g til ■rˇunarmßla innan ESB lŠkki Ý fyrsta sinn Ý fjˇrtßn ßr

 

Framl÷g til opinberrar ■rˇunarsamvinnu ver­a a­ lÝkindum eilÝti­ minni ß ■essu ßri bori­ saman vi­ ßri­ 2010. Ůrßtt fyrir a­ nokkrar ■jˇ­ir auki verulega framl÷gin til ■rˇunarrÝkja dugar ■a­ ekki til ■ess a­ heildarframlagi­ hŠkki.  Opinber framl÷g til ■rˇunarmßla (ODA) hafa hŠkka­ ßr frß ßri en n˙ er ˇttast a­ ß ■essu ßri ver­i framl÷gin Ý fyrsta sinn frß ßrinu 1997 minni en ßri­ ß undan.

 

Ůjˇ­ir Evrˇpusambandsins h÷f­u sett sÚr ■a­ mark a­ verja a­ me­altali 0,56% af ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla Ý ßrslok 2010 en ■a­ markmi­ nß­ist ekki. S˙ vi­mi­un haf­i veri­ sam■ykkt fimm ßrum ß­ur en a­eins ßtta ESB ■jˇ­ir stˇ­u vi­ gefin fyrirheit, Danir, SvÝar, L˙xemborgarar, Hollendingar, Belgar, Bretar, Finnar og ═rar.

 

Samt÷kin AidWatch ger­u k÷nnun ß opinberum framl÷gum til ■rˇunarmßla og segja Ý minnisbla­i a­ erfitt hafi reynst a­ nß fram ßrei­anlegum g÷gnum frß einstaka ■jˇ­um, m.a. Port˙gal, M÷ltu, R˙menÝu og Grikklandi - 0g engum g÷gnum frß Křpur og B˙lgarÝu.

 

Sumar ■jˇ­ir hŠkka framl÷g til ■rˇunarmßla umfram hŠkkun Ý fjßrl÷gum vi­komandi ■jˇ­ar og ■etta ß bŠ­i vi­ um SvÝa og Finna. FrÚttanŠmara kann ■ˇ a­ vera a­ nokkrar ■jˇ­ir hŠkka framl÷g til ■rˇunarmßla ■rßtt fyrir ni­urskur­ Ý fjßrl÷gum, Eistar hŠkka fjßrveitingar til ■rˇunarmßla um 13%, Pˇlverjar um 7% og Bretar um 3.6% me­ ■vÝ foror­i a­ enn frekari hŠkkun ver­i ß ßrunum 2011 til 2014, e­a um 35%!

 

Ůß hafa Belgar, Slˇvakar, Lithßar og Luxemborgarar tryggt sama hlutfall til ■rˇunarmßla og sÝ­asta ßr.

 

Hins vegar blasir vi­ a­ flestar ■jˇ­ir leggja minna fÚ en ß­ur til ■rˇunarrÝkja, m.a. Ůjˇ­verjar, ═rar, Frakkar - 0g sumar ■jˇ­ir skera verulega ni­ur, Ungverjar t.d. um 50% Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu, ═talir um 45% og eru ■ß komnir ni­ur Ý 0.13% af vergum ■jˇ­artekjum, Grikkir um 19%, R˙menÝa um ■ri­jung og Spßnverjar leggja fram fŠrri evrur, ni­urskur­ur um 12%.

 

Erfitt a­ spß nßmkvŠmlega fyrir um heildarframl÷g ESB landanna sem hlutfall af ■jˇ­artekjum ■vÝ eins og ger­ist hÚr ß landi Ý kj÷lfar efnahagshrunsins minnku­u ■jˇ­artekjur svo hratt ß sk÷mmum tÝma a­ prˇsentut÷lur um framl÷g til ■rˇunarmßla hŠkku­u heilmiki­ - ■ˇtt raunveruleg innistŠ­a fyrir ■eirri hŠkkun vŠri engin, a­eins tala ß bla­i.

 

AidWatch Briefing: Between austerity and political will: EU MS ODA budgets in 2011

Konur og loftslagsbreytingar - myndband frß Gender and Climate Change
Konur og loftslagsbreytingar - myndband frß Gender and Climate Change

Kyn og loftslag Ý ■ingsßlyktun um fj÷gurra ßra ߊtlun Ý jafnrÚttismßlum:

Leggja ber ßherslu ß kynjasjˇnarmi­ og loftslagsmßl

 

═ nřrri till÷gu til ■ingsßlyktunar um ߊtlun Ý jafnrÚttismßlum til fj÷gurra ßra, sem l÷g­ hefur veri­ fram ß Al■ingi, segir m.a. a­ efla ver­i rannsˇknir ß kynja■Štti loftslagsmßla og leggja ßherslu ß kynjasjˇnarmi­ og loftslagsmßl, ekki sÝst Ý frŠ­slu hva­ mßlaflokkinn var­ar Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ═slands.  Hluti af ߊtluninni snřr a­ al■jˇ­legum skyldum ═slendinga. ═ athugasemdum vi­ till÷guna segir:

                                                     

"Stjˇrnv÷ldum ber a­ sty­ja jafnrÚttisbarßttu fßtŠkra ■jˇ­a, ekki sÝst ■eirra sem eru ß ˇfri­arsvŠ­um. JafnrÚttisskˇlinn, sem starfrŠktur er Ý Hßskˇla ═slands, er dŠmi um verkefni sem nřtist nemendum sem koma frß fjarlŠgum l÷ndum og veitir ■eim sem koma a­ nßmi og kennslu tŠkifŠri til a­ auka skilning sinn og ■ekkingu. ═slendingar sty­ja jafnrÚttisbarßttu fßtŠkra ■jˇ­a ■ˇ a­allega me­ ■vÝ a­ vera framsŠkin ■jˇ­ og til fyrirmyndar Ý hvÝvetna, standa v÷r­ um mannrÚttindi og stu­la a­ fri­i og fram■rˇun Ý heiminum."

 

═ athugasemdum kemur fram a­ barßtta fyrir jafnrÚtti kynjanna skipi veigamikinn sess Ý mannrÚttindastarfi ═slands ß al■jˇ­avettvangi. Ůrßtt fyrir a­ ßkve­inn ßrangur hafi nß­st ß undanf÷rnum ßrum hva­ var­ar al■jˇ­asam■ykktir um framgang kvenna og jafnrÚtti kynjanna sÚu rÚttindi kvenna brotin vÝ­s vegar um heim. Auki­ jafnrÚtti sÚ forsenda fyrir betri, ÷ruggari og rÚttlßtari heimi. Ůannig sÚ jafnrÚtti kynjanna ekki einungis eitt af ■˙saldarmarkmi­um Sameinu­u ■jˇ­anna heldur einnig forsenda ■ess a­ ÷nnur markmi­ nßi fram a­ ganga.
    

"═slensk stjˇrnv÷ld eru ß al■jˇ­avettvangi mßlsvarar bŠttrar st÷­u kvenna og aukins jafnrÚttis kynjanna. Hafa Ýslensk stjˇrnv÷ld einkum horft til valdeflingar kvenna, t.d. me­ ■vÝ a­ stu­la a­ aukinni ■ßttt÷ku kvenna Ý allri ßkvar­anat÷ku. Einkum hefur veri­ liti­ til a­komu kvenna a­ fri­arvi­rŠ­um, uppbyggingarstarfi a­ ßt÷kum loknum og ÷­rum fri­arferlum, sem og a­ konur sÚu virkir ■ßtttakendur Ý ßkvar­anat÷ku ß svi­i loftslagsmßla og vi­br÷g­um vi­ loftslagsbreytingum," segir Ý athugasemdum.

 

Ůar er ennfremur viki­ a­ jafnrÚttissjˇnarmi­um Ý tengslum vi­ loftslagsbreytingar. "Breytingar ß loftslagi jar­ar vegna losunar grˇ­urh˙salofttegunda af mannav÷ldum eru ein stŠrsta vß sem mannkyni­ stendur frammi fyrir. Umfangsmiklar al■jˇ­legar samningavi­rŠ­ur fara n˙ fram Ý ■vÝ skyni a­ her­a skuldbindingar um losun og efla a­ger­ir til a­l÷gunar a­ loftslagsbreytingum. ═slensk stjˇrnv÷ld hafa Ý mßlflutningi sÝnum lagt ßherslu ß jafnrÚttissjˇnarmi­ og virka ■ßttt÷ku kvenna vi­ ßkvar­anat÷ku og a­ger­ir Ý loftslagsmßlum."

 

Promoting gender equality in responses to climate change: the case of Kenya, eftir Ifejika Speranza, Chinwe (2011)/ DIE

 

WEDO - Womens Environment & Development Organization

 

GGCA - Global Gender and Climate Alliance

 

GEAR - Gender/Equality/Architecture/Reform

 

Gender Climate Change

 

Climate change highlights need for women to take greater role in forest management, experts say ahead of International Women's Day

Myndband: ═slenska r˙stabj÷rgunarsveitin bjargar konu ß HaÝtÝ.
Myndband: ═slenska r˙stabj÷rgunarsveitin bjargar konu ß HaÝtÝ.
Skřrsla um upplřsingatŠkni ß ney­arstund

 

SamrŠmingarskrifstofa Sameinu­u ■jˇ­anna Ý mannrÚttindamßlum (OCHA) gaf ß d÷gunum ˙t tÝmamˇtaskřrslu ■ar sem sko­a­ er ofan Ý kj÷linn hvernig n˙tÝmatŠkni er a­ breyta mi­lun upplřsinga vi­ a­stŠ­ur sem hjßlparsveitir starfa Ý ■ar sem skyndilega ■arf a­ breg­ast vi­ a­kallandi ney­. Skřrslan nefnist: Disaster Relief 2.0: The Future of Informations Sharing in Humanitarian Emergencies.

 

Meginefni skřrslunnar fjallar um vi­br÷g­ vi­ landskjßlftunum ß HaÝtÝ fyrir r÷sku ßri og hvernig samstarfi al■jˇ­legra hjßlparsveitir, sjßlfbo­ali­a og tŠknifˇlks var hßtta­. Jafnframt eru ßbendingar um ■a­ hvernig unnt er a­ bŠta samhŠfingu ■essara a­ila vi­ nßtt˙ruhamfarir e­a ÷nnur ney­artilvik.


"Vi­ st÷ndum frammi fyrir ■eirri ßskorun a­ a­ bŠta samhŠfingu milli skipulag­ra kerfa mann˙­arsamtaka, tilt÷lulega lauslega skipulag­ra sveita sjßlfbo­ali­a og tŠknisamfÚlagsins. Skřrslan sřnir hvernig hugsanlega mß taka nŠstu skref," segir Valerie Amos a­sto­arframkvŠmdastjˇri Ý mann˙­ar-og ney­ara­sto­ Sameinu­u ■jˇ­anna.


Skřrslan er skrifu­ af hˇpi vÝsindamanna undir forystu John Crowley vi­ Harvard Humanitarian Initiative, er skřrslan byggir ß vi­t÷lum vi­ meira en 40 tŠkni- og mann˙­ar sÚrfrŠ­inga sem margir hverjir ■urftu a­ breg­ast sn÷ggt vi­ ■egar hamfarirnar dundu yfir HaÝti. Ůeirra ß me­al er GÝsli Ëlafsson sem var Ý r˙stabj÷rgunarsveit ═slands en h˙n kom einna fyrst ß vettvang ß HaÝtÝ eins og flestum er enn Ý fersku minni.

 

Nßnar

 

REPORT ON HARNESSING NEW TECHNOLOGIES RESPONDS TO A NEW ERA IN EMERGENCY COMMUNICATIONS/ UN Foundation

Helmingur fßtŠkustu rÝkjanna getur sigrast ß fßtŠkt fyrir 2020

 gunnisal

Minnst ■rˇu­u rÝkin geta brotist ˙t ˙r ßratugagamalli fßtŠktargildru me­ einbeittum a­ger­um og al■jˇ­legum stu­ningi, segir Ý nřrri skřrslu sem gefin er ˙t Ý a­draganda meirihßttar al■jˇ­legrar rß­stefnu um st÷­u ■essara rÝkja.

═ skřrslunni er bent ß a­ ß sama tÝma og veruleg fram■rˇun hefur or­i­ Ý m÷rgum ■rˇunarrÝkjum, situr hˇpur minnst ■rˇu­u rÝkjanna eftir.

 

Skřrslan nefnist: Growth, Productive Employment and Decent Work in the Least Developed Countries

  

Nßnar ß vef Upplřsingaskrifstofu SŮ fyrir Vestur-Evrˇpu

 

Half of world's poorest countries can escape poverty by 2020 - UN

 

Gap widening between poorest countries and others/ Reuters

FramlagsrÝki halda enn a­ sÚr h÷ndum Ý MalavÝ


Enn er togstreita milli stjˇrnvalda Ý MalavÝ og fulltr˙a ■rˇunar-samvinnustofnana sem starfa Ý landinu. SamkvŠmt frÚtt malavÝska dagbla­sins The Nation Ý morgun Štla framlagsrÝki ekki a­ grei­a inn Ý rÝkissjˇ­ landsins fyrr en stjˇrnv÷ld hafa loki­ endanlega vi­ ■rˇunarߊtlun sem nefnist Malawi Growth And Development Strategy 2. Tafir hafa or­i­ ß ■essari ߊtlun vegna vÝ­tŠkst samrß­s, a­ ■vÝ er fram kemur Ý frÚttinni. Stjˇrnv÷ld Ý MalavÝ eru mj÷g hß­ ■essum fjßrveitingum ■vÝ 40% af fjßrmunum rÝkissjˇ­s er ˙tlent gjafafÚ. Ůß hafa sumir veitendur kippt a­ sÚr h÷ndum me­ fjßrveitingar sÝ­ustu vikurnar, m.a. Nor­menn, Bretar, Hollendingar og Ůjˇ­verjar, vegna annars vegar takmarka ß frelsi fj÷lmi­la og hins vegar mannrÚttindabrota ß samkynhneig­um. Hins vegar munu samningar Ý orkumßlum vi­ BandarÝkjamenn vera Ý h÷fn.

 

Nßnar

 

Athyglisvert
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 
VeftÝmariti­ er ß...

facebook

Taki­ ■ßtt Ý umrŠ­um!
FrÚttir og frÚttaskřringar
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 
 

Brag­ er a­ ■ß barni­ finnur:

Al■jˇ­leg ■rˇunara­sto­ mikilvŠgust

 

gunnisal
B÷rn hafa samkennd me­ fßtŠkum b÷rnum Ý fjarlŠgum l÷ndum, eins og k÷nnunin Ý SvÝ■jˇ­ sřnir. Skyldu vi­horf Ýslenskra barna vera svipu­? Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal

Al■jˇ­leg ■rˇunara­sto­ er mikilvŠgasta pˇlÝtÝska mßli­ a­ mati sŠnskra barna ß aldrinum sex til fjˇrtßn ßra, samkvŠmt nřrri sko­anak÷nnun sem ger­ var ß vegum barnasjˇnvarpsst÷­varinnar Nickelodeon.  K÷nnunin sřndi a­ 29.7 prˇsent a­spur­a barna er ■eirrar sko­unar a­ sŠnska rÝkisstjˇrnin eigi a­ auka stu­ning vi­ fßtŠkasta fˇlki­ Ý heiminum. "MÚr finnst ■a­ upp÷rvandi a­ sŠnsk b÷rn vilja a­ rÝkisstjˇrnin horfi til ■eirra sem b˙a vi­ mestu bßgindin," er haft eftir Jenny Frisk, framkvŠmdastjˇra Nicelodeon Ý SvÝ■jˇ­.

 

Anna­ mikilvŠgasta pˇlÝtÝska mßli­ a­ mati barnanna er fjßrfesting Ý heilsu og velfer­ar■jˇnustu - 26.9% - og ■ar ß eftir nefndu ■au a­ger­ir gegn einelti - 16.5%.

 

Nickelodeon er stŠrsta sjˇnvarpsveita me­ skemmtiefni fyrir b÷rn. K÷nnunin var ger­ Ý ■essum mßnu­i og nß­i til 979 barna.

 

Nßnar

 
logo 

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Ath! NŠsta veftÝmarit kemur ˙t mi­vikudaginn 13. aprÝl. 

 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-810