logo

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl

gunnisal

4. ßrg. 117. tbl.

16. mars 2011

 

gunnisal
Ůegar spurt er um ßrangur af ■rˇunarsamvinnu er au­velt a­ benda ß vatnsverkefni. Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal

Vatns- og hreinlŠtisverkefni Ý MalavÝ loki­:

Tuttugu ■˙sund heimili me­ a­gang a­ hreinu vatni og kˇlerutilfellum fŠkkar

 

"═ verkefnislok hefur Nankumba sveitinni n˙ veri­ ■jˇna­ a­ fullu og ÷llu og 20 ■˙sund heimilum sem ■ar eru veittur a­gangur a­ hreinu og nothŠfu vatni Ý innan vi­ 500 metra g÷ngufjarlŠg­," segir Stefßn Jˇn Hafstein umdŠmisstjˇri ŮSS═ Ý MalavÝ en ■ar lauk um sÝ­ustu ßramˇt vatns- og hreinlŠtisverkefni sem unni­ haf­i veri­ a­ frß ßrinu 2007.  Stefßn Jˇn segir a­ ß verkefnistÝmanum hafi veri­ ger­ um 400 vatnsbˇl Ý Nankumba og veitt ■jßlfun og frŠ­sla um hreinlŠtismßl.

 

 "Ůa­ voru stofna­ar vatnsmßlanefndir Ý ÷llum ■orpum sem fengu vatnsbˇl," segir Stefßn Jˇn. "Heimamenn l÷g­u fram vinnu og grunnefni eftir atvikum, en ŮSS═ anna­ efni og kunnßttumenn.  Vatnsbˇl voru ger­ me­ borholum, brunnum, e­a me­ endurger­ gamalla og ˇnřtra vatnsbˇla.  Einnig var gert ßtak Ý hreinlŠtismßlum og um 14.000 kamrar ger­ir Ý ßtakinu. Og ■ess gŠtir n˙ ß ■essu svŠ­i a­ kˇlerutilfellum fŠkkar."

 

A­ s÷gn Stefßns Jˇns er stefnt a­ ■vÝ a­ ŮSS═ veiti Ý framtÝ­inni hÚra­sstjˇrn stu­ning til a­ bŠta a­gang a­ vatni og efla hreinlŠti.  "═ mati ß ßrangri kemur fram ■a­ ßlit starfsmanna ŮSS═ a­ fylgja ■urfi eftir hreinlŠtis■Šttinum ß nŠstu ßrum og veita fyllri frŠ­slu um ■au mßl Ý bygg­unum. Verkefni eins og ■etta snřr ■ˇ ekki bara a­ heilbrig­is■Šttinum heldur lÝka frŠ­slu■Štti og ■vÝ a­ breyta venjum fˇlks. Ekki mß ofmeta getu afmarka­ra verkefna til a­ breyta hugsunarhŠtti og lÝfsvenjum fˇlks ß stuttum tÝma. Eftirfylgni er ■vÝ nau­synleg ■egar b˙i­ er a­ koma ß laggirnar ■eim vatnsbˇlum sem stefnt var a­. Ůß ■arf a­ fylgja ■vÝ eftir a­ vatnsnefndir starfi, vi­hald sÚ gott og framl÷g heimamanna til vi­halds nŠgi. Vi­skilna­ur verkefnisins er ■vÝ sß a­ tryggja ■urfi ■ann ßrangur sem nß­st hefur me­ ßframhaldandi stu­ningi og frŠ­slu," segir Stefßn Jˇn.

 

Verkefnisstjˇrar af hßlfu Ůrˇunarsamvinnustofnunar ß verkefnistÝmanum voru ■eir ┴rsŠll K. ┴rsŠlsson og Gl˙mur Baldvinsson.

 

ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ ═slendingar hafa ß sÝ­ustu ßrum unni­ a­ vatnsverkefnum Ý tveimur ÷­rum samstarfsl÷ndum, NamibÝu og ┌ganda. Hvarvetna gerbreytir hreint vatn heilbrig­i fˇlks og hefur mikil jßkvŠ­ samfÚlagsleg ßhrif.  Athygli vekur hins vegar a­ vatn e­a vatns- og hreinlŠtisverkefni eru hvergi nefnd Ý nřframkominni ߊtlun um ■rˇunarsamvinnu ═slands nŠstu fj÷gur ßrin. Ůar eru ßherslu■Šttirnir a­rir en hvort t˙lka beri "vatnsskortinn" Ý ßŠtluninni sem vilja stjˇrnvalda til ■ess a­ hŠtta ■esssum mikilvŠgu verkefnum skal hins vegar ˇsagt lßti­.  

 

Verkefni­ Ý Nankumba

gunnisal
Rau­i krossinn telur mikilvŠgt a­ hŠkkun framlaga ver­i hra­a­ vi­ endursko­un ߊtlunarinnar ßri­ 2013. Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal

Umsagnir um langtÝmaߊtlun Ý ■rˇunarsamvinnu berast utanrÝkismßlanefnd:

StˇrstÝgar framfarir Ý faglegri stefnumˇtun, a­ mati Rau­a krossins

 

"┴Štlunin er til marks um stˇrstÝgar framfarir Ý faglegri stefnumˇtun Ýslenska rÝkisins Ý ■essum mikilvŠga mßlaflokki. ┴nŠgjulegt er a­ langtÝma stefnumˇtun Ý hjßlparstarfi og ■rˇunarsamvinnu hins opinbera skuli hafa veri­ fram haldi­, ■rßtt fyrir ■ann mikla ni­urskur­ sem var­ ß framl÷gum ═slands Ý kj÷lfar fjßrmßlakreppunnar 2008," segir me­al annars Ý ums÷gn Rau­a kross ═slands um tilll÷gu til ■ingsßlyktunar um ߊtlun umm ■rˇunarsamvinnu ═slands 2011-2014.

 

Utanrikismßlanefnd gaf um ■rjßtÝu a­ilum kost ß ■vÝ a­ senda inn umsagnir um langtÝmaߊtlunina en skilafrestur rann ˙t Ý gŠr, 15. mars.

 

Rau­i krossins segir Ý ums÷gn sinni a­ me­ ߊtluninni sÚ settur skřrari rammi um samstarf vi­ fÚlagasamt÷k, en Ý ■eim efnum hafi ═sland veri­ eftirbßtur annarra norrŠnna rÝkja. "SÚrstaklega er mikilvŠgt a­ gert er rß­ fyrir hlutfallslega auknum framl÷gum til fÚlagasamtaka og rammasamningum vi­ ■au, svipa­ og stjˇrnv÷ld Ý ÷­rum norrŠnum rÝkjum gera," segir Ý ums÷gninni. ═ kafla um framl÷g til mßlaflokksins segir Rau­i krossinn: "═slandi ber, sem au­ugu velfer­arrÝki, a­ standa jafnfŠtis ■eim sem mestan skerf leggja til al■jˇ­legs hjßlparstarfs. Stefnumarkandi ßkv÷r­un um a­ ═sland Štli ß nŠstu tÝu ßrum a­ nß ■vÝ markmi­i a­ verja meiru en 0,7% af vergum ■jˇ­artekjum Ý al■jˇ­legt hjßlparstarf fŠrir landi­ Ý ■ennan hˇp. ١ er rÚtt a­ benda ß a­ ߊtlunin gerir rß­ fyrir tilt÷lulega lÝtilli hŠkkun framlaga til 2014 sem ■ř­ir a­ gefa ver­ur verulega Ý ß ßrunum ■ar ß eftir til a­ nß 0,7% markinu ß tÝu ßrum. MikilvŠgt er ■vÝ a­ ■ingsßlyktunin felur Ý sÚr a­ hŠkkun framlaga ver­i hra­a­ vi­ endursko­un ߊtlunarinnar ßri­ 2013."

 

Rau­i krossinn fagnar s÷mulei­is ßherslum sem fram koma um jafnrÚttis- og umhverfismßl. "ValdaˇjafnvŠgi Ý samskiptum kynjanna - og ■a­ misrÚtti og ofbeldi sem ■vÝ fylgir oft - er Ý m÷rgum tilvikum stˇr undirliggjandi ßstŠ­a ■eirra vandamßla sem reynt er a­ vinna bug ß Ý al■jˇ­legu hjßlparstarfi. Loftslagsbreytingar hafa n˙ ■egar valdi­ ˇmŠldum ska­a, til dŠmis Ý l÷ndum AfrÝku ■ar sem bŠndur hafa flosna­ upp af j÷r­um sÝnum og a­rir ■urfa a­ glÝma vi­ ˇvŠntar grˇ­urfarsbreytingar, ˇst÷­ugt ve­urfar og auknar nßtt˙ruhamfarir," segir Ý ums÷gninni.

 

RŠtur n˙tÝmamannsins hjß San fˇlkinu Ý sunnanver­ri AfrÝku

- ŮSS═ hefur ß undanf÷rnum ßrum stutt barßttu ■eirra

Bushmen Click Language in Namibia
Smelltu ß ÷rina og hlusta­u ß tungumßl Sana.

VÝsindamenn vi­ Stanford hßskˇlann Ý BandarÝkjunum hafa me­ umfangsmestu erf­afrŠ­ilegri greiningu sem ger­ hefur veri­ ß uppruna n˙tÝmamannsins komist a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ finna megi rŠtur mannkyns hjß San fˇlkinu Ý sunnanver­i AfrÝku fyrir sextÝu ■˙sund ßrum, fˇlki sem er lÝka ■ekkt undir heitinu B˙skmenn. Ůessir forfe­ur okkar b˙a ß ja­arsvŠ­um Kalahari ey­imerkurinnar og voru lengst af vei­imenn og safnarar en eru n˙ hornreka frumbyggjar Ý samfÚl÷gum sÝnum, landlausir, fßtŠkir og k˙ga­ir.

 

Ůessar ni­urst÷­ur vÝsindamanna sŠta tÝ­indum ■vÝ hinga­ til hefur veri­ ßliti­ a­ uppruna mannsins mŠtti rekja til austurhluta AfrÝku, til hßlendasvŠ­a Ý E■ݡpÝu og S˙dan.

 

Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands vann nokku­ me­ samt÷kum Ý NamibÝu sem berjast fyrir Sana, Wimsa samt÷kunum, og fyrir Ýslenskt ■rˇunarfÚ voru m.a. ß sÝ­asta ßri gefnar ˙t fyrstu nßmsbŠkur ß tungumßlum ■essara frumbyggja. Sanar Ý NamibÝu eru taldir vera tŠplega 40 ■˙sund og ■eir tala fimm mismunandi tungumßl me­ "klikk-hljˇ­um" sem eru řmist tßknu­ me­ ! e­a // Ý ritmßli s÷kum ■ess a­ bˇkstafir eru ekki til sem nß yfir hljˇ­in.

 

gunnisal
SanmŠ­ur me­ b÷rn Ý NamibÝu. Ljˇsmynd: gunnisal

"FrŠ­ibŠkur segja ■etta fˇlk hafa b˙i­ Ý ey­im÷rkinni e­a nßlŠgum lendum Ý 20 ■˙sund ßr, a­rir segja 40 ■˙sund. Lifna­arhŠttirnir eru stˇrmerkir og engin Šttbßlkur hefur veri­ jafn miki­ rannsaka­ur af mannfrŠ­ingum. Og enginn Šttbßlkur ß jafn bßgt n˙ um stundir og ■etta fˇlk - segja margir," sag­i Stefßn Jˇn Hafstein umdŠmisstjˇri Ý MalavÝ Ý grein sem hann skrifa­i ßri­ 2007 um San fˇlki­ en ■ß var Stefßn verkefnisstjˇri Ý NamibÝu og vann me­al annars a­ verkefnum Ý ■ßgu Sana. "B˙skmenn, einnig nefndir San fˇlk hÚr Ý NamibÝu, hafa hrakist undan landvinningum og lifna­arhßttum annarra Šttbßlka, og eru n˙ hinn dŠmiger­i ja­arhˇpur sem kann ekki a­ ■ř­ast n˙tÝmann, e­a n˙tÝminn kann ekki a­ ■ř­ast hann. FßtŠkt er hrŠ­ileg me­al ■essa fˇlks."

 

Frˇ­legt ver­ur a­ fylgjast me­ ■vÝ hvort ■essi ja­arhˇpur Ý ne­stu l÷gum samfÚlaganna Ý NamibÝu, Botsvana og Su­ur-AfrÝku fŠr uppreisn Šru n˙ ■egar vÝsindamenn telja sig geta fŠrt s÷nnur ß ■a­ a­ uppruna mannkyns megi rekja beint til ■eirra. Ůa­ vŠri a­ minnsta kosti vi­ hŠfi.

 

Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands sty­ur vi­ ■rˇun mˇ­urmßls San fˇlksins, eftir DavÝ­ Bjarnason

 

Early humans began in southern Africa, study suggests/ BBC

 

Modern Humans Traced to Southern African Bushmen/ VOA

 

Draga SvÝar ˙r stu­ningi vi­ MˇsambÝk og ┌ganda? 

Spurning hvort vi­ ■urfum a­ sty­ja ParÝsaryfirlřsinguna, segir rß­herra

 

TvŠr af stŠrstu samstarfs■jˇ­um SvÝa Ý ■rˇunarsamvinnu, ┌ganda og MˇsambÝk, eiga yfir h÷f­i sÚr a­ dregi­ ver­i verulega ˙r framl÷gum af hßlfu sŠnskra stjˇrnvalda. Gunilla Carlsson rß­herra ■rˇunarmßla efast um a­ stu­ningurinn hafi veri­ ßrangursrÝkur. H˙n segir vafasamt af sŠnskum stjˇrnv÷ldum a­ sty­ja vi­ rÝkisstjˇrnir sem innlei­a ekki Šskilegar breytingar ß stjˇrnarhßttum og bŠtir vi­ a­ fjßrframl÷g til ■jˇ­anna hafi 

gunnilla
ŮolinmŠ­i sŠnskra stjˇrnvalda gagnvart rÝkisstjˇrnum ┌ganda og MˇsambÝk er ß ■rotum. Ljˇsmynd: R&D

Ý of miklum mŠli fari­ Ý gegnum rÝkisstjˇrnirnar. "Ůa­ er tÝmabŠrt a­ breyta um stefnu og vinnna me­ ÷­rum a­ framgangi ■rˇunarmßla eins og fulltr˙um fÚlagasamtaka og fyrirtŠkja."

 

Ůa­ eru fyrst og fremst kr÷fur SvÝa um auki­ lř­rŠ­i og mannrÚttindi sem stjˇrnv÷ld Ý MˇsambÝk og ┌ganda hafa hunsa­. ═ E■ݡpÝu var sama upp ß teningnum fyrir nokkrum ßrum og SvÝar drˇgu ■ß verulega ˙r fjßrframl÷gum til landsins. N˙ hafa sŠnsk stjˇrnv÷ld ekki lengur ■olinmŠ­i um umbŠtur Ý stjˇrnarfari ┌ganda og MˇsambÝk. SvÝar hafa haft uppi kr÷fur um gˇ­a stjˇrnsřslu og umbŠtur sem tengjast spillingu Ý MˇsambÝk ßn ■ess a­ sjß mikinn ßrangur.  Frumvarp um dau­adˇma yfir samkynhneig­um Ý ┌ganda sem kom fyrir ■ing fyrir nokkrum misserum hefur veri­ har­lega gagnrřnt af SvÝum og n˙ telur rß­herra ■rˇunarmßla Ý SvÝ■jˇ­ a­ grÝpa ■urfi til a­ger­a.

 

SamkvŠmt svonefndri ParÝsaryfirlřsingu frß ßrinu 2005 eiga framlagsrÝki Ý auknum mŠli a­ fela vi­t÷kurÝkjum yfirrß­ yfir ■rˇunsamvinnu og meira vald yfir ■vÝ hvernig fjßrmunir til ■rˇunarmßla eru nota­ir. N˙ velur sŠnski rß­herrann a­ fara Ý hina ßttina.

 

"Ůa­ er spurning hvort vi­ ■urfum a­ sty­ja ParÝsaryfirlřsinguna," segir h˙n Ý frÚtt tÝmaritsins Riksdag & Department.

 

Fram kemur Ý frÚttinni a­ SvÝar hafa teki­ upp nßi­ samstarf vi­ Dani og Breta um umbŠtur Ý ■rˇunarmßlum me­ ßherslu ß ßrangur. Ůessi ■rj˙ rÝki vinna n˙ sameigina a­ stefnum÷rkun fyrir nŠsta stˇru al■jˇ­legu rß­stefnna um ■rˇunarmßl sem haldin ver­ur Ý Busan Ý Su­ur-Kˇreru Ý nˇvember ß ■essu ßri.

 

Nßnar

 

Spain and the future of international cooperation. Towards real development effectiveness?/ FRIDE 

 

FßtŠkir of sjaldan spur­ir ßlits:

FŠrir ■rˇunarsamvinna fßtŠkum ■a­ sem ■eir vilja?

 

Ef ■˙ hefur l÷ngun til ■ess a­ vita hva­ "fßtŠkt" og "■rˇun" merkir vŠri skynsamlegt a­ byrja ß ■vÝ a­ spyrja ■ß sem best ■ekkja til - fßtŠkt fˇlk.

 

Ůannig byrjar athyglisver­ grein Claire Melamed hjß ODI (Overseas Development Institute) ■ar sem h˙n vekur athygli ß ■vÝ a­ fßtŠkt fˇlk er sjaldan haft me­ Ý rß­um um lausnir Ý ■rˇunarmßlum og a­ fßtŠktarhugtaki­ hafi a­ra merkingu Ý a

gunnisal
Hvernig vŠri a­ bjˇ­a okkur launu­ st÷rf? FßtŠkir of sjaldan haf­ir me­ Ý rß­um um ■rˇunarsamvinnu. Ljˇsmynd frß ┌ganda: gunnisal

ugum ■eirra en margra sÚrfrŠ­inga um ■rˇunarmßl.

 

Claire nefnir a­ unni­ sÚ a­ k÷nnun Ý Bretlandi ß heilbrig­is■jˇnustu og ■ar sÚ farin s˙ lei­ a­ setja sjˇnarhorn sj˙klinganna Ý ÷ndvegi fremur en lŠkna e­a stjˇrnenda heilsugŠslunnar. Og h˙n veltir fyrir sÚr hvort - og me­ hva­a hŠtti - megi beita sambŠrilegum a­fer­um Ý ■rˇunarmßlum. H˙n minnir ß a­ Ý vi­amiklum rannsˇknum ß vi­horfum fßtŠkra til fßtŠktar, Al■jˇ­abankarannsˇkninni "Voices of the Poor" og rannsˇkn Narayan frß ßrinu 2000 "Moving out of Poverty" hafi komi­ Ý ljˇs mikill munur ß skilgreiningum ß fßtŠkt.

 

FßtŠkir skilgreina fßtŠkt fremur ˙t frß eignum en tekjum me­an sÚrfrŠ­ingar Ý ■rˇunarmßlum horfa fyrst og fremst ß tekjurnar. FßtŠkir horfa ß hŠtturnar Ý lÝfi sÝnu sem sÚrfrŠ­ingarnir horfa framhjß. Og fßtŠkir sjß launa­ starf sem bestu lei­ina ˙t ˙r fßtŠkt, ■eir horfa ß vegi, samg÷ngur og vatn, sÚrstklega, sem ■au atri­i sem myndu breyta mestu  Ý lÝfi ■eirra. Claire bendir ß a­ atvinnumßl sÚu sjaldnast upp ß bor­inu hjß fulltr˙um framlagsrÝkja e­a frjßlsra fÚlagasamtaka sem vinna a­ ■rˇunarmßlum. Ůar sÚu hins vegar smßlßn Ý bo­i e­a a­rar lei­ir fyrir fßtŠkta til a­ koma sÚr upp eigin atvinnustarfsemi me­ tilheyrandi ˇvissu og ßhŠttu Ý rekstri.

 

═ greininni er ennfremur vÝsa­ Ý fyrrnefndar rannsˇknir og bent ß atri­i sem sjaldan er hugleitt en er fßtŠkum ofarlega Ý huga ■egar ■eir eru be­nir um a­ nefna atri­i sem er einna verst Ý tengslum vi­ fßtŠktina. Og ■a­ er ˇvir­ing embŠttismanna Ý gar­ ■eirra.  Ůessir daglegu smßskammtar af ni­urlŠgingu.  A­ freista ■ess a­ breyta ■essum lÝtilsvir­andi vi­horfum er sjaldan, ef nokkurn tÝma, hluti af ■rˇunarverkefnum Ý bßrßttunni vi­ fßtŠkt, segir Claire Ý grein sinni.

 

H˙n dregur fram valdleysi fßtŠkra, hversu fjarri ■eir eru ßkv÷r­uart÷ku um eigin hagi og h˙n bendir ß a­ fulltr˙ar veitendanna sÚu utana­komandi, taki ßkvar­nir Ý samvinnu vi­ fulltr˙a stjˇrnvalda e­a hÚra­sstjˇrna, komi hver me­ sÝnum hŠtti a­ mßlum me­ eigin fordˇma og uppskrift a­ heiman - og allt ■etta auki ■ß hŠttu a­ mikilvŠgustu mßlin Ý augum fßtŠkra fari fyrir ofan gar­ og ne­an.

 

Stˇra spurningin er Ý heiti greinarinnar: FŠrir ■rˇunarsamvinna fßtŠkum ■a­ sem ■eir vilja? ١tt spurningunni sÚ Ý reynd lßti­ ˇsvara­ kemur fram Ý greininni a­ ODI Štlar a­ ■rˇa ■ß a­fer­arfrŠ­i (PROM) sem lřst er Ý greininni ß nŠstu ßrum og koma betur til mˇts vi­ ■arfir fßtŠkra en gert hefur veri­. Claire segir augljˇst a­ ■a­ sÚ bŠ­i veitendum og vi­takendum fyrir bestu.

 

Segja Hollendingar skili­ vi­ sextßn samstarfs■jˇ­ir?

 

Hollensk stjˇrnv÷ld Ýhuga a­ fŠkka samstarfs■jˇ­um Ý ■rˇunarsamvinnu um helming e­a svo og einbeita sÚr a­ starfsemi Ý fimmtßn ■rˇunarrÝkjum. Me­al ■eirra rÝkja sem hverfa af lista samstarfs■jˇ­a eru BˇlivÝa, TansanÝa, SambÝa og Surinam. Hollenska dagbla­i­ Trouw komst yfir skjal me­ ■essum fyrirŠtlunum stjˇrnvalda. Reikna­ er me­ a­ rÝkisstjˇrnin taki ßkv÷r­un fyrir mßna­amˇt en ver­i ni­ursta­an Ý samrŠmi vi­ till÷gurnar ver­a eftirtalin rÝki ßfram Ý ■rˇunarsamvinnu vi­ Hollendinga: BenÝn, E■ݡpÝa, MalÝ, MˇsambÝk, R˙anda, ┌ganda, Afganistan, B˙r˙ndi, Jemen, PalestÝna, S˙dan, Bangladesh, Gana, IndˇnesÝa og KenÝa.

 

Hollendingar eru Ý hˇpi fimm rÝkja sem ß undanf÷rnum ßrum hefur vari­ 0.7% e­a meiru af vergum ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla. Ůrßtt fyrir einhvern samdrßtt Ý framl÷gum til mßlaflokksins ■ykir ˇlÝklegt a­ Hollendingar fari undir vi­mi­unarm÷rk Sameinu­u ■jˇ­anna.

 

Nßnar

 

SvÝar efast um beinan fjßrlagastu­ning


A­eins fj÷gur samstarfsrÝki SvÝa Ý ■rˇunarsamvinnu fß framl÷g beint inn Ý rÝkissjˇ­ en slÝkur beinn fjßrlagastu­ningur berst  n˙ a­eins til TansanÝu, MˇsambÝk, Burkina Faso og MalÝ.  Gunnilla Carlsson ■rˇunar-mßlarß­herra SvÝa hefur efasemdir um ■essa lei­ og segir ekki sjßlfgefi­ a­ beinn fjßrlagastu­ningur ver­i ßfram hluti af opinberum stu­ningi Ý ■rˇunarsamvinnu. "Vi­ viljum fß eitthva­ Ý sta­inn ef vi­ eigum a­ halda ■essu ßfram," segir h˙n Ý samtali vi­ tÝmariti­ Riksdag & Development.

 

Fram kemur Ý tÝmaritinu a­ SvÝar Štli a­ halda ßfram a­ fŠkka samstarfsrÝkjum. ┴ri­ 2007 var ßkve­i­ a­ fŠkka ■eim ˙r 70 ni­ur Ý 33. Samstarfs■jˇ­irnar eru 24 n˙na en lokatakmarki­ er a­ ■Šr ver­i a­eins 15.

 

Nßnar

FrÚttir og frÚttaskřringar
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 

Samkeppni ß vegum Sameinu­u ■jˇ­anna Ý tengslum vi­ kynbundi­ ofbeldi


Auglřsingasamkeppni sem mi­ar a­ jafnrÚtti kynjanna og ■vÝ a­ upprŠta hvers kyns ofbeldi gegn konum og st˙lkum var řtt ˙r v÷r Ý Brussel 8. mars, ß Al■jˇ­legum barßttudegi kvenna. A­ keppninni stendur UNRIC, Upplřsingaskrifstofa Sameinu­u ■jˇ­anna fyrir Vestur-Evrˇpu Ý samvinnu vi­ JafnrÚttisstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna (UN Women) og upplřsingaskrifstofur SŮ um alla Evrˇpu.

Samkeppnin sem nŠr til allra Evrˇpulanda er hluti af UNiTE, herfer­ Ban Ki-moon, framkvŠmdastjˇra Sameinu­u ■jˇ­anna til h÷fu­s ofbeldi gegn konum. ═ keppninni eru Evrˇpub˙ar, jafnt atvinumenn sem ßhugamenn, hvattir til a­ b˙a til auglřsingu sem segir "Nei vi­ ofbeldi gegn konum."

 

HeimasÝ­a samkeppninnar

 

Nßnar ß vef UN Women ß ═slandi

 

JafnrÚtti er vi­skiptavŠnt

- 167 forstjˇrar, ■ar af 8 Ýslenskir, skrifa undir yfirlřsingu

 

Hundra­ sextÝu og sj÷ forstjˇrar alls sta­ar a­ ˙r heiminum, ■ar af ßtta ═slendingar, hafa undirrita­ yfirlřsingu ■ar sem fullyrt er a­ jafnrÚtti kynjanna stu­li a­ gˇ­um rekstri fyrirtŠkja. ═ yfirlřsingunni eru tekin saman grundvallarsjˇnarmi­ um hvernig hŠgt sÚ a­  valdefla konur ß vinnust÷­nm, ß marka­num og Ý hverju samfÚlagi. Ůessi sjˇnarmi­ voru tekin saman Ý samvinnu UN Women og Global Compact Sameinu­u ■jˇ­anna.  

 

Upplřsingaskrifstofa Sameinu­u ■jˇ­anna fyrir Vestur-Evrˇpu segir frß ■essu.  ═ frÚttinni segir:

 

Tveggja daga fundur var haldinn Ý tilefni ■ess a­ ßr er li­i­ frß ■vÝ sjˇnarmi­in voru kynnt til s÷gunnar. Ban Ki-moon, framkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna lauk lofsor­i ß ■ß forstjˇra sem undirritu­u sjˇnarmi­in og eggja­i lei­toga Ý atvinnulÝfinu til a­ gera meira: "Me­ ■vÝ a­ taka undir ■essi sjˇnarmi­, gangi­ ■i­ til li­s vi­ stˇra og vaxandi hreyfingu sem mi­ar a­ ■vÝ a­ leysa ˙r lŠ­ingi kraft kvenna og breyta heiminum. Ůetta skiptir sk÷pum," sag­i framkvŠmdastjˇrinn.  

Michelle Bachelet, fyrrverandi forseti Chile og fyrsti forstjˇri UN Women sag­i: "JafnrÚtti kynjanna er ekki bara grundvallarmannrÚtt-indi. SÚrfrŠ­ingar Ý vi­skiptum, efnahagsmßlum og ■rˇunarmßlum eru allir ß einu mßli um a­ valdefling kvenna stu­li a­ efnahagslegum- og fÚlagslegum framf÷rum. Grundvallarsjˇnarmi­in um valdeflingu kvenna eru tŠki til a­ taka h÷ndum saman vi­ atvinnulÝfi­ me­ ßrangursmi­u­um hŠtti." 

 

┴tta Ýslenskir forstjˇrar undirrita yfirlřsinguna en ■eir eru: A­alhei­ur HÚ­insdˇttir (Kaffitßr), Birna Einarsdˇttir (═slandsbanki), Gu­mundur Gunnarsson (V═S), Jˇn Finnbogason (Byr), Rannveig Rist (Alcan), Sigurbj÷rn Gunnarsson (Lyfja), Sigsteinn Gunnarsson (Marel) og Ůorvar­ur Gunnarsson (Deloitte).

 

VeftÝmariti­ er ß...

 

facebook
Taktu ■ßtt Ý umrŠ­unni
Athyglisvert
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

 

Stˇrßtak Ý menntun heilbrig­isstarfsfˇlks Ý AfrÝku

 

gunnisal
Heimsˇknir ß komudeild sj˙krah˙ssins Ý Monkey Bay eru 50 ■˙sund ß ßri. Ljˇsmynd: gunnisal

Ůrˇunarsamvinnustofnun BandarÝkjanna, USAID, hefur ßkve­i­ a­ gera stˇrßtak Ý menntun heilbrig­isstarfsfˇlks Ý AfrÝku. Skortur ß sÚrmenntu­u fˇlki Ý heilbrig­ismßlum er a­ flestra dˇmi einn stŠrsti heilbrig­isvandinn Ý ßlfunni. Markmi­ BandarÝkjamanna er a­ mennta 140 ■˙sund heilbrig­isstarfsmenn og gerbreyta st÷­u ■essa mßlalfokks ß nŠstu ßrum. AfrÝka glÝmir sem kunnugt er vi­ Špandi vandamßl Ý heilbrig­ismßlum ■ar sem HIV og alnŠmi er ˙tbreiddara en annars sta­ar ß jar­kringlunni auk ■ess sem margvÝslegir a­rir lŠknanlegir sj˙kdˇmar herja ß AfrÝkub˙a Ý meira mŠli en a­ra Ýb˙a jar­ar, lungnabˇlga, malarÝa, ni­urgangspestir og svo mŠtti ßfram telja, a­ ˇgleymdum ÷llum ■eim fj÷lda mŠ­ra sem deyja af barnsf÷rum. M÷rgum ■essara ˇtÝmabŠru dau­sfalla mŠtti afstřra me­ menntu­u heilbrig­isfˇlki.

 

T÷lurnar tala hÚr sÝnu mßli: Bresku lŠknasamt÷kin slˇgu ■vÝ f÷stu fyrir nokkrum ßrum a­ Ý sunnanver­ri AfrÝku vŠru 60 ■˙sund heilbrig­isstarfsmenn en Ýb˙ar 682 milljˇnir. Ůß haf­i Gana nÝu lŠkna ß hverja hundra­ ■˙sund Ýb˙a og MˇsambÝk haf­i 500 lŠkna fyrir alla ■jˇ­ina: 18 milljˇnir. Af 500 menntu­um sambÝskum lŠknum voru a­eins 60 starfandi Ý SambÝu, a­rir vi­ st÷rf Ý ˙tl÷ndum. Svipa­ upp ß teningnum Ý MalavÝ ■ar sem heilbrig­ismennta­ fˇlk er flest starfandi utanlands, margir Ý Bretlandi og oft heyrist a­ fleiri malavÝskir lŠknar sÚu Ý Manchester ß Englandi en Ý MalavÝ.

 

Ůa­ er margt sem fŠlir frß ß afrÝskum sj˙krah˙sum fyrir mennta­a lŠkna og hj˙krunarfˇlk, ekki a­eins lßg laun, heldur lÝka vanb˙in sj˙krah˙s og a­rar a­stŠ­ur ß margan hßtt sem gera starfi­ erfitt.

 

═ Ýslenskri ■rˇunarsamvinnu hefur veri­ gert stˇrßtak Ý heilbrig­ismßlum Ý hÚra­i Ý MalavÝ en eins og flestir vita bygg­i Ůrˇunarsamvinnustofnun sj˙krah˙s Ý Monkey Bay og heilsugŠslust÷­ Ý Nankumba og hefur stutt vi­ hÚra­syfirv÷ld vi­ uppbyggingu ■jˇnunnar um tÝu ßra skei­. ┴ sÝ­ustu ßrum hefur spÝtalinn fŠrst mj÷g Ý ßtt a­ ■vÝ marki a­ vera fullb˙i­ "sveitasj˙krah˙s" og ■ar eru n˙ sj˙kraßlmur fyrir innlagnir, skur­stofa, rannsˇknarstofa og ungbarnaeftirlit, auk rß­gjafar vegna alnŠmis og ungbarnaeftirlits. Rß­ist var Ý byggingu nřrrar og glŠsilegrar fŠ­ingarßlmu ß ßrinu 2009 sem var tekin Ý notkun fyrir ßri. Ennfremur hefur veri­ unni­ a­ ■vÝ a­ bŠta a­st÷­u komusj˙klinga en heimsˇknir ■eirra eru r˙mlega 50 ■˙sund ß ßri.
 

US funding to train 140,000 African health workers/ Washington Post

 

═slenska verkefni­ Ý MalavÝ

 

The health worker shortage in Africa: are enough physicians and nurses being trained?/ WHO

 

The global health worker shortage needs to be addressed, eftir S÷ru Boseley/ The Guardian

 

SUNDHEDSBLOG: ╔N LĂGE TIL 100.000 GHANESERE/ Danska utanrÝkisrß­uneyti­

Um VeftÝmariti­

 

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

          

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.isRitstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is

 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.