logo

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl

gunnisal

4. ßrg. 114. tbl.

23. febr˙ar 2011

UtanrÝkisrß­herra mŠlti fyrir till÷gu til ■ingsßlyktunar um ■rˇunarsamvinnu nŠstu fj÷gur ßrin:

Markmi­ ═slands a­ ˙trřma fßtŠkt ß grunni sjßlfbŠrrar ■rˇunar og uppbyggingar ß mannau­i


Íssur SkarphÚ­insson"Ůa­ er me­ sÚrstakri ßnŠgju a­ Úg mŠli fyrir till÷gu til ■ingsßlyktunar um ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands fyrir tÝmabili­ 2011-2014. Ůetta er Ý fyrsta skipti sem slÝk tillaga er l÷g­ fyrir Al■ingi og Úg geri ■a­ Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna frß 2008 um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands. Markmi­ ■eirra og ■essarar skřrslu sem Úg legg hÚr fyrir er ekki sÝst ■a­ a­ nß heildarsřn ß ■ßttt÷ku okkar Ý al■jˇ­legu ■rˇunarstarfi og s÷mulei­is a­ gefa Al■ingi ═slendinga fŠri ß a­ koma a­ stefnumˇtun Ý ■essu mßli," sag­i Íssur SkarphÚ­insson utanrÝkisrß­herra ß ■ingi Ý sÝ­ustu viku ■egar hann lag­i fram till÷gu til ■ingsßlyktunar um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands.

 

A­eins fjˇrir ■ingmenn ˙r ■remur stjˇrnmßlaflokkum tˇku til mßls eftir frams÷gu utanrÝkisrß­herra, ١runn Sveinbjarnardˇttir, Ragnhei­ur ElÝn ┴rnadˇttir, Bjarni Benediktsson og ┴rni ١r Sigur­sson.

 

UtanrÝkisrß­herra kynnti till÷guna m.a. me­ ■essum or­um:

 

"S˙ ߊtlun sem liggur hÚr fyrir fjallar um ■ßttt÷ku okkar Ý fj÷l■jˇ­legri ■rˇunara­sto­, tvÝhli­a samvinnu vi­ einst÷k rÝki, ney­ara­sto­, fri­argŠslu og hjßlparstarfi­. ┴Štlunin sem hÚr er undir er ßkaflega skilmerkileg og Ýtarlega ˙tfŠr­. Ůar er fjalla­ rŠkilega um hvert einasta verkefni og s÷mulei­is eru framkvŠmdaßform tÝmasett. ═ till÷gunni mß segja a­ grunnmarkmi­ ═slands me­ al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu sÚu mj÷g vel afm÷rku­. Meginmarkmi­i­ er vitaskuld a­ leggja hi­ Ýslenska lˇ­ ß vogarskßlar Ý barßttunni gegn fßtŠkt og fyrir bŠttum lÝfskj÷rum Ý fßtŠkustu hlutum heimsins. Me­ virkri ■ßttt÷ku ß ■essu svi­i leitast ═sland vi­ a­ uppfylla pˇlitÝskar og si­fer­ilegar skyldur sÝnar sem ßbyrg ■jˇ­ Ý samfÚlagi ■jˇ­a. Al■jˇ­leg ■rˇunarsamvinna ß a­ vera ein af meginsto­um Ýslenskrar utanrÝkisstefnu og ß ■a­ er l÷g­ ßhersla Ý ■essari ■ingsßlyktunartill÷gu. Ůar er frß ■vÝ greint a­ ■a­ sÚ tillaga um a­ ßherslan ver­i l÷g­ ß mannrÚttindi og jafnrÚtti kynjanna, fri­ og ÷ryggi ßsamt barßttu gegn fßtŠkt, fÚlagslegu ranglŠti, misskiptingu lÝfsgŠ­a og hungri. S÷mulei­is a­ leitast ver­i vi­ a­ tryggja innbyr­is samrŠmi Ý utanrÝkisstefnu ═slands me­ tilliti til hnattrŠnna efnahags-, umhverfis- og ÷ryggismßla. Ůa­ er lagt til a­ Ýslensk ■rˇunarsamvinna endurspegli ■au gildi sem Úg hygg a­ ■ingheimur allur sÚ almennt sammßla um a­ Ýslenskt samfÚlag stendur fyrir, vir­ingu fyrir lř­rŠ­i og mannrÚttindum, fj÷lbreytni mannlÝfs, umbur­arlyndi, rÚttlŠti og samst÷­u.

 

Markmi­ ═slands Ý ■rˇunarsamvinnu ß a­ vera a­ sty­ja ߊtlanir um a­ ˙trřma fßtŠkt ß grunni sjßlfbŠrrar ■rˇunar og uppbyggingar ß mannau­i. L÷g­ ver­i sÚrst÷k ßhersla ß mannrÚttindi, jafnrÚtti, fri­, ÷ryggi og verkefni ■ar sem Ýslensk sÚr■ekking og reynsla nřtist.

 

Ůa­ eru 40 ßr frß ■vÝ a­ allsherjar■ing Sameinu­u ■jˇ­anna ßlykta­i a­ velmegandi ■jˇ­ir heims Šttu a­ stefna a­ ■vÝ a­ leggja 0,7% af vergum ■jˇ­artekjum sÝnum til ■rˇunarmßla. SÝ­an ■ß hefur ■etta markmi­ veri­ margÝtreka­ Ý al■jˇ­legum ßlyktunum og yfirlřsingum, n˙ sÝ­ast sÝ­astli­i­ haust ß lei­togafundi Sameinu­u ■jˇ­anna Ý New York. ═ dag er ■a­ svo a­ ■a­ eru ■rßtt fyrir allt ekki nema fimm rÝki sem uppfylla 0,7% markmi­i­. Ůrj˙ ■eirra eru Ý hˇpi Nor­urlandanna, Danm÷rk, Noregur og SvÝ■jˇ­. Finnland stefnir hra­byri a­ ■vÝ a­ standa vi­ fyrri yfirlřsingar sÝnar um a­ nß 0,7% markmi­inu ßri­ 2015. Ůa­ mß segja a­ ═slendingar hafi teki­ verulega ß ß sÝ­asta ßratug. Vi­ vorum ß prř­ilegri lei­ me­ a­ stefna a­ ■essum markmi­um ■egar hruni­ skall ß okkur og ■ess vegna h÷fum vi­ ■urft a­ endursko­a fyrri ߊtlanir okkar.

 

═ ■ingsßlyktuninni er Ý reynd gert rß­ fyrir a­ Al■ingi ßlykti um stu­ning vi­ ■a­ markmi­ a­ 0,7% markmi­i Sameinu­u ■jˇ­anna ver­i nß­ innan tÝu ßra. ┴ gildistÝma ߊtlunarinnar er gert rß­ fyrir hˇflegri hŠkkun framlaga sem markast vitaskuld af forsendum Ý rÝkisfjßrmßlum en ■a­ er ■ˇ jafnframt kve­i­ ß um ■a­ a­ ef hagv÷xtur ver­i meiri en spßr gera rß­ fyrir ver­i framl÷gin endursko­u­ og ■a­ ver­i hra­a­ ß hŠkkun framlaga vi­ endursko­un ߊtlunarinnar ßri­ 2013."

 

UtanrÝkismßlanefnd hefur fengi­ till÷guna til me­fer­ar og leitar ß nŠstunni eftir ums÷gnunum fj÷lmarga a­ila ß­ur en tillagan kemur aftur fyrir ■ingi­.

 

UmrŠ­urnar ß ■ingi

 

Ůingsßlyktunartillagan

 

FÚsbˇkarsÝ­a utanrÝkisrß­uneytisins

 

┴nŠgjulegt a­ sjß nřjar ßherslur Ý ■rˇunarsamstarfsmßlum, eftir Tryggva Thyer

 

 

Ůarf a­ l÷gfesta gˇ­an ßsetning um 0,7% markmi­i­?


Gˇ­ur ßsetningur stjˇrnvalda um a­ verja 0.7% af vergum ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla er ekki a­ koma fram Ý fyrsta sinn Ý ■ingsßlyktunartill÷gunni um ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands sem l÷g­ var fram ß ■ingi Ý sÝ­ustu viku.

gunnisal
A­eins fimm ■jˇ­um hefur ß fj÷rutÝu ßrum tekist a­ nß vi­mi­unarmarki Sameinu­u ■jˇ­anna um 0,7% framl÷g til ■rˇunarmßla. Ljˇsmynd: gunnisal

Margoft hafa stjˇrnv÷ld,

bŠ­i hÚr heima og annars sta­ar Ý heiminum, sett sÚr ■a­ markmi­ a­ standa vi­ vi­mi­unarm÷rkin sem Sameinu­u ■jˇ­irnar settu fyrir fj÷rutÝu ßrum. FŠstir ■jˇ­ir heims hafa sta­i­ vi­ gefin lofor­. A­eins fimm ■jˇ­ir verja meira en 0,7% til ■rˇunarmßla, norrŠnu ■jˇ­irnar SvÝar, Nor­menn og Danir, svo og L˙xemborgarar og Hollendingar. Bretar ver­a komnir Ý ■ennan hˇp eftir tv÷ ßr.

 

Athyglisvert hefur veri­ a­ fylgjast me­ umrŠ­unni Ý Bretlandi um opinberu framl÷gin. Eins og marga rekur eflaust minni til skßru bresk stjˇrnv÷ld gÝfurlega ni­ur Ý utanrÝkismßlum vi­ fjßrlagager­ina sÝ­astli­i­ haust, en settu gir­ingar utan um ■rˇunarmßlin, og hŠkku­u raunar framl÷gin til mßlaflokksins. ┴ sÝ­asta ßri fˇr fram umrŠ­a um ■a­ hvernig unnt vŠri a­ tryggja 0.7% framl÷gin og lßta ekki rÝkisstjˇrnina komast upp me­ a­ hafa einv÷r­ungu gˇ­an ßsetning. A­ mati margra, m.a. samtakanna Results, eru fyrirheit af ■essu tagi ßkaflega veik me­an ■au hafa ekki lagalega sto­. Ůau bentu ß a­ stefnum÷rkunin vŠru sÚrstaklega vi­kvŠm ß tÝmum ni­ursveiflu Ý efnahagsmßlum. Tillaga ■eirra fˇlst Ý ■vÝ a­ l÷gbinda 0,7% markmi­i­, ■annig a­ stjˇrnv÷ld hef­u ekki t÷k ß ■vÝ a­ hvika frß markmi­inu. Er ■a­ lei­ sem vi­ Šttum a­ fara? Ůß kŠmi a­ minnsta kosti Ý ljˇs hvort hugur fylgir mßli, hvort stjˇrnmßlamenn hafa ■ann sta­fasta vilja a­ nß markmi­inu um 0.7% ßri­ 2021, eins og frumvarpi­ gerir rß­ fyrir. Ůß ver­a li­in rÚtt 50 ßr frß ■vÝ a­ allsherjar■ing Sameinu­u ■jˇ­anna, Ý oktˇber 1970,  setti fram ■etta vi­mi­ fyrir i­nrÝkin. FimmtÝu ßr. Hßlf ÷ld.

 

┴ri­ 1971 var ■a­ stefnumi­ sett Ý l÷g um a­sto­ ═slands vi­ ■rˇunarl÷ndin a­ opinber framl÷g ═slands til ■rˇunara­sto­ar skyldu nema 0,7% af landsframlei­slu. SamkvŠmt g÷mlu l÷gunum um Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands frß 1981 var eitt af markmi­um stofnunarinnar a­ vinna a­ ■vÝ a­ framl÷g ═slands til ■rˇunara­sto­ar nßi "sem fyrst ■vÝ marki sem SŮ h÷f­u sett." Upphaflegt markmi­ laganna frß 1971 var einnig ßrÚtta­ me­ ■ingsßlyktun ßri­ 1985, en ■ß var ■rˇunara­sto­ ═slands 0,05% af landsframlei­slu. ═ ■ingsßlyktuninni var gert rß­ fyrir a­ 0,7% markmi­inu yr­i nß­ ß sj÷ ßrum. A­ ■eim tÝma li­num, ßri­ 1992, haf­i ■rˇunara­sto­ ═slands hŠkka­ Ý 0,12% af landsframlei­slu. Ůetta sama ßr skilu­u nefnd og starfshˇpur um ■rˇunarmßl ßliti ■ar sem enn var Ýtreka­ mikilvŠgi ■ess a­ vinna a­ ■vÝ a­ uppfylla markmi­ SŮ. Lagt var til a­ raunhŠfari markmi­ en ß­ur yr­u sett um umfang ■rˇunara­sto­ar, og stefnt skyldi a­ a­sto­ sem nŠmi 0,3 - 0,4% af landsframlei­slu um aldamˇt. GagnstŠtt ■vÝ sem lagt var til Ý skřrslunni lŠkka­i ■rˇunara­sto­ ■ˇ ß nřjan leik eftir 1992, og var 0,10% ßri­ 1997. (Byggt ß skřrslu Hermanns Arnar Ingˇlfssonar og Jˇnasar H. Haralz frß 2003 um ═sland og ■rˇunarl÷ndin).

 

ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ allsherjar■ing Sameinu­u ■jˇ­anna hefur margoft Ýtreka­ sam■ykktina frß 1970. Ůß hafa ■essi markmi­ veri­ endurtekin Ý yfirlřsingum lei­togafunda SŮ.

 

A­ lokum er vert a­ sko­a stefnu n˙verandi stjˇrnarflokka til ■rˇunarmßla.

 

Samfylkingin ßlykta­i me­ beinum hŠtti um ■rˇunarmßl sÝ­ast ß landsfundi 2005 og ■ß var sam■ykkt:

"┴ vettvangi ■rˇunarsamvinnu vi­ fßtŠk rÝki hefur ═sland miki­ verk a­ vinna. Stjˇrnv÷ld eiga a­ setja sÚr ■a­ markmi­ a­ nß lßgmarki Sameinu­u ■jˇ­anna um a­ verja 0,7% vergrar ■jˇ­arframlei­slu til ■rˇunarsamvinnu ß nŠsta ßratug, ■.e. ßri­ 2015."

 

Stefna VG er eftirfarandi:

"═slendingar eiga a­ stˇrauka framlag sitt til ■rˇunarstarfs og leggja fßtŠkum ■jˇ­um li­ ß al■jˇ­avettvangi. Ůa­ sŠmir ekki einni rÝkustu ■jˇ­ Ý heimi a­ leggja minna fram til ■rˇunarsamvinnu en flestar a­ar ■jˇ­ir OECD og deila ■ar raunar sŠti Ý skammarkrˇknum me­ BandarÝkjum Nor­ur-AmerÝku. Opinber framl÷g ═slands til ■rˇunarsamvinnu ■urfa a­ hŠkka Ý 0,7% af vergri landsframlei­slu ß nŠstu ßrum. A­almarkmi­ ■rˇunarverkefna ß vegum ═slendinga ß a­ vera a­ gera fˇlk sjßlfbjarga ß eigin forsendum."

 

The 0.7% ODA/GNI target - a history/ OECD

 

0.7% of national income as aid, eftir Ian Townsend

 

Should the 0.7% be embedded in law?, eftir Lawrence Haddad

 

═sland og ■rˇunarl÷ndin: skřrsla eftir Hermann Írn Ingˇlfsson og Jˇnas H. Haralz, 2003

 

AfrÝka ß engan ■ingmann, lei­ari Ý FrÚttabla­inu 8. febr˙ar 2011, eftir Ëlaf Ů. Stephensen

 

Aid: Meeting the 0.7% of UK national income target by 2013 & proposed legislation/ Breska ■ingi­

 

ODA 2010: Donor performance/ OECD

 

The British government is cutting spending, but not ODA/ D+C

 

Íssur vill ey­a meiru Ý ■rˇunarmßl/ DV

 

Tillaga til ■ingsßlyktunar um ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands 2011-2014

Stjˇrnv÷ld Ý MalavÝ hafa gagnrřni veitenda ■rˇunara­sto­ar a­ engu

 

Ůrßtt fyrir a­ 40% af rÝkis˙tgj÷ldum Ý MalavÝ sÚ ■rˇunarfÚ skella stjˇrnv÷ld skollaeyrum vi­ gagnrřni vestrŠnna veitenda ■rˇunara­sto­ar. Ůau vÝsa ß bug gagnrřni fulltr˙a ═slands og ßtta 

gunnisal
Stjˇrnv÷ld Ý MalavÝ frßbi­ja sÚr afskipti af innanrÝkismßlum og segjast vernda menningu fullvalda rÝkis. Ljˇsmynd: gunnisal

annarra veitenda ■rˇunara­sto­ar sem skrifa­ var undir Ý sameiginlegri yfirlřsingu ß d÷gunum. Ůar var fari­ fram ß a­ rÝkisstjˇrnin vir­i al■jˇ­leg mannrÚttindi. ═ svari stjˇrnvalda segir a­ MalavÝ sÚ fullvalda rÝki me­ eigin menningu sem ■urfi a­ vernda.

 

Ljˇst er a­ mikil alvara břr a­ baki yfirlřsingarinnar ■vÝ ■řska rÝkisstjˇrnin tilkynnti fyrir sk÷mmu a­ beinn fjßrstu­ningur vi­ rÝkissjˇ­ MalavÝ yr­i skorinn ni­ur um helming. Ennfremur ßkvß­u stjˇrnv÷ld Ý BandarÝkjunum og hŠtta vi­ 350 milljˇna dala framlag til orkumßla og Bretar, Nor­menn og Hollendingar hafa kippt a­ sÚr hendinni me­ fjßrstu­ning vi­ heilbri­gismßl. Ůß var tilkynnt a­ Gu­drun Kopp, a­sto­arrß­herra Ý ■řsku rÝkisstjˇrninni, hef­i hŠtt vi­ fer­ til MalavÝ.

 

┴kvar­anir ■essara tveggja veitenda ■rˇunaa­sto­ar komu bß­ar Ý framhaldi af setningu laga, annars vegar lagasetningar um a­ samkynhneig­ sÚ refsiver­ og hins vegar lagaheimild til rß­herra a­ loka "ˇßbyrgum" fj÷lmi­lum.

 

Malawi clashes with donors /Southern Times

 

UK, Norway and Germany withhold K10bn aid/ Weekend Nation

 

$350 million US aid deal for Malawi delayed; signing had been expected this week/ CP

 

Norway orders Malawi to return aid funds/ Africa Review

 

Museveni
Kosningaeftirlitssveitir fundu marga annmarka ß fyrirkomulagi kosninganna Ý ┌ganda en engu a­ sÝ­ur merktu ■eir framfarir frß sÝu­ustu kosningum fyrir fimm ßrum.

 

Museveni kj÷rinn forseti ┌ganda fjˇr­a kj÷rtÝmabili­

 

Yoweri Museveni var endurkj÷rinn forseti ┌ganda Ý kosningunum sem fram fˇru ß f÷studaginn var. Strax ■egar fyrstu ˙tg÷nguspßr birtust var ljˇst a­ valdatÝmi forsetans yr­i framlengdur og samkvŠmt lokat÷lum hlaut hann yfirgnŠfandi meirihluta atkvŠ­a e­a 68% atkvŠ­a. Helsti andstŠ­ur hans, Kizza Besigye, hlaut 26% atkvŠ­a. Hann segir a­ bŠ­i forseta- og ■ingkosningarnar sem fˇru fram ß sama tÝma hafi einkennst af svindli.

 

Besigye sakar Museveni og stu­ningsmenn hans um a­ nota skattfÚ rÝkisins til a­ m˙ta embŠttism÷nnum og kaupa kjˇsendur. "Kosningar sem fram fara vi­ slÝkar a­stŠ­ur gefa ekki rÚtta mynd af vilja fˇlksins. ╔g hafna ■vÝ ni­urst÷­inni og hafna forystu Musevenis," er haft eftir Besigye.

 

Kosningaeftirlitssveitir taka ekki fyllilega undir gagnrřni stjˇrnarandst÷­unnar um framkvŠmd kosninganna og segja ■Šr hafa a­ mestu leyti fari­ vel fram og miklar framfarir hafi or­i­ frß sÝ­ustu kosningum, ßri­ 2006.

 

Museveni hefur seti­ ß forsetastˇli Ý ┌ganda sÝ­asta aldarfjˇr­unginn, frß ßrinu 1986. Eftir langvarandi ˇlgu og borgarastyrj÷ld Ý landinu ß ßttunda og nÝunda ßrtug sÝ­ustu aldar hefur ┌ganda ■rˇast sem tilt÷lulega fri­sŠlt og velmegandi rÝki. Museveni nřtur ■ess a­ hafa leitt ■jˇ­ina inn ß braut framfara en m÷rgum ■ykir nˇg komi­ af ■aulsŠtni hans ß valdastˇli.

 

Uganda election: Yoweri Museveni wins fresh term/ BBC frÚtt og myndskei­

 

Uganda opposition rejects re-election of President Yoweri Museveni/ BBC frÚtt og myndskei­

 

Uganda's President wins disputed poll/ Euronews - myndskei­

 

Uganda Carries Out Its Elections in Largely Peaceful Fashion

 

Uganda elections reflect improvements, but shortcomings remain - Observer Group

 

Tech Takes Role in Uganda Elections/ PCWorld

 

Museveni rappar/ YouTube 


kampala
GÝsli Pßlsson umdŠmisstjˇri fyrir mi­ri mynd, til vinstri, fylgist me­ frumtalningu vi­ lok kj÷rfundar. DrÝfa Kristjßnsdˇttir og Geir Oddsson verkefnastjˇrar ŮSS═ ß myndinni til hŠgri.

═slenskir starfsmenn ŮSS═ Ý kosningaeftirliti Ý ┌ganda


ŮrÝr Ýslenskir starfsmenn Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands tˇku ■ßtt Ý al■jˇ­legu kosningaeftirliti ß fjˇrum kj÷rst÷­um Ý Kampala og nßgrenni Ý forseta- og ■ingkosningum sÝ­astli­inn f÷studag. A­ s÷gn GÝsla Pßlsson umdŠmisstjˇra ŮSS═ mŠttu ■au ß fyrsta kj÷rsta­ kl. 06:30, hßlftÝma ß­ur en kosning hˇfst, og fylgdust me­ undirb˙ningi og opnun kj÷rsta­arins. ═slenska kosningaeftirlitsteymi­ var einnig vi­statt lok kj÷rfundar kl. 17:00 og fylgdist me­ talningu atkvŠ­a Ý kj÷ri forseta, sem lauk klukkan 18:30. Frumtalning atkvŠ­a fˇr fram ß kj÷rsta­ Ý vi­urvist fulltr˙a frambjˇ­enda, eftirlitsmanna og hins almenna borgara.

 

A­ s÷gn GÝsla eru kosningarnar Ý ßr einungis a­rar fj÷lflokkakosningar Ý s÷gu ┌ganda, hinar fyrri voru haldnar 2006. "═ kosningunum ßri­ 2001 var frambo­ einskor­a­ vi­ fÚlaga Ý stjˇrnarflokknum NRM en n˙ voru ßtta Ý frambo­i til forseta og ■etta er Ý fyrsta skipti sem fleiri en tveir eru Ý frambo­i," segir hann. Eins og fram hefur komi­ var Yoweri Museveni endurkj÷rinn me­ 68% atkvŠ­a.

 

Kj÷rsˇkn var a­ s÷gn GÝsla 59 % sem er minni kj÷rsˇkn en Ý fyrri kosningum. Hann segir a­ kosningabarßttan og sjßlfar kosningarnar hafi fari­ a­ mestu fri­samlega fram, sem er gagnstŠtt fyrri kosningum ■ar sem miklar miklar ˇeir­ir voru fyrir, eftir og ß me­an kosningunum stˇ­. Hann nefnir lÝka a­ miklar ÷ryggisrß­stafanir hafa veri­ Ý landinu, sÚrstaklega h÷fu­borginni Kampala, sÝ­an tvŠr sjßlfsmor­ssprengingar ur­u 76 manns a­  bana, 11. j˙lÝ sÝ­astli­inn. Eftir ■vÝ sem nŠr drˇ kosningum fj÷lga­i l÷greglu- og herm÷nnum ß g÷tum Kampala.

 

Fj÷lmargir al■jˇ­legir a­ilar sinntu kosningaeftirliti, m.a. frß Evrˇpubandalaginu, AfrÝkubandalaginu, Sambandi ■jˇ­a Austur-AfrÝku, Samveldinu (Commonwealth), L÷gmannafÚlagi Austur-AfrÝku og einst÷kum sendirß­um Ý Kampala. Einnig sinntu ■˙sundir innlendra a­ila kosningaeftirliti.

 

"Ůar sem kosningarnar voru a­ mestu fri­samar, t÷ldu flestir eftirlitsa­ilar a­ kosningarnar hafi veri­ spor Ý rÚtta ßtt," segir GÝsli en bŠtir ■ˇ vi­ a­ samt sem ß­ur hafi enginn erlendu eftirlitsa­ilanna lřst kosningunum sem "frjßsum og hei­arlegum".

 

Helstu a­finnslur eftirlitsa­ila voru ■Šr, a­ s÷gn GÝsla, a­ frammista­a landskj÷rstjˇrnar (Electoral Commission), sem bar ßbyrg­ ß skipulagi og framkvŠmd kosninganna, ■ˇtti me­ endemum lÚleg. Kj÷rstjˇrnin er tilnefnd af forseta og situr Ý umbo­i hans og bar stjˇrnarandsta­an ekkert traust til hennar. Einnig var funda­ a­ ■vÝ a­ starfsmenn kosninganna voru almennt lÝti­ e­a ekkert ■jßlfa­ir og framkvŠmdin eftir ■vÝ. Mikil fj÷ldi vopna­rar l÷greglu og hers Ý nßmunda vi­ ßkve­na kj÷rsta­i skapa­i ˇtta og fŠldi kjˇsendur frß. A­gangur a­ fj÷lmi­lum var mj÷g ˇjafn, stjˇrnarflokknum Ý vil og einnig var til ■esss teki­ a­ stjˇrnarflokkurinn hafi misnota­ fjßrmuni og eigur hins opinbera Ý kosningabarßttunni.

 

Ůß er einnig nefnt a­ ßberandi m÷rgum kjˇsendum sem mŠttu ß kj÷rsta­ og h÷f­u skrß­ sig til a­ kjˇsa var vÝsa­ frß ■ar sem n÷fn ■eirra fundust ekki ß kj÷rskrß. "Ekki er vita­ hversu margir borgarar voru sviptir rÚtti sÝnum me­ ■essum hŠtti, en eftirlitsmenn voru sammßla a­ au­veldlega hef­i veri­ hŠgt a­ koma Ý veg fyrir ■etta ˇrÚttlŠti. Nokkrum mßnu­um fyrir kosningarnar var t.d. hŠtt vi­ a­ gefa ˙t skÝrteini til ■eirra sem h÷f­u skrß­ sig ß kj÷rskrß, en skÝrteini hef­u verulega dregi­ ˙r ■essum annm÷rkum," segir GÝsli.

 

"┴ nŠstu vikum ver­a Ý ■rÝgang kosnir fulltr˙ar til hinna řmsu lŠgri stjˇrnsřslustiga, og vonandi ver­a ■Šr kosningar eins fri­samar og kosningarnar sÝ­astli­inn f÷studag," segir GÝsli Pßlsson Ý Kampala.

 

Beyond the ballot box: building bridges between citizens and the state in Uganda/ ODI

 

stefanjon 

VeftÝmariti­ hefur ß­ur sagt frß lř­heilsuverkefni Ůrˇunarsamvinnu-stofnunar sem er Ý undirb˙ningi Ý MalavÝ me­ a­komu Rau­a krossins. Ůegar sendinefnd frß Rau­a krossinum og Ůrˇunarsamvinnustofnun kom a­ sko­a a­stŠ­ur slˇgu ■orpsb˙ar upp heilmikilli menningar-veislu sem Stefßn Jˇn Hafstein umdŠmissstjˇri ŮSS═ mynda­i. Me­al annars brast ß me­ fj÷rlegum dansi ■ar sem ungir og aldnir fˇru Ý hringinn en hljˇmsveitin me­ heimasmÝ­u­ hljˇ­fŠri slˇ taktinn. Smelli­ ß ÷rina til a­ sjß myndbandi­.

 

NŢ FR╔TT
Fri­urinn ˙ti Ý ┌ganda?

 

Vonir og vŠntingar um fri­samar kosningar Ý ┌ganda hafa a­ engu or­i­ . ËlŠti brutust ˙t vi­ kj÷rsta­i Ý Kampala Ý morgun og hefur kosningum til sveitastjˇrna n˙ veri­ hŠtt. Mikil spenna er Ý loftinu.

Íll strandlengja NamibÝu ■jˇ­gar­ur

strandlengja

Tekin hefur veri­ ßkv÷r­un um a­ ÷ll strandlengja NamibÝu ver­i ger­ a­ ■jˇ­gar­i. Nři ■jˇ­gar­urinn ver­ur a­ flatarmßli stŠrri en Port˙gal, 26.6 milljˇn hektarar, nŠr frß Kunene ßnni Ý nor­ri vi­ landamŠri Angˇla alla a­ Guluß Ý su­ri vi­ landamŠrin a­ Su­ur-AfrÝku, alls 1.570 km a­ lengd. Innan ■jˇ­gar­ins eru ■rÝr smŠrri ■jˇ­gar­ar, Skeleton Coast, Namib-Naukluft og Sperrgebiet. SÝ­asttaldi ■jˇ­gar­urinn er demantanßmusvŠ­i NamibÝu sem lengi hefur veri­ loka­ almenningi.

 

Nři ■jˇ­gar­urinn nŠr yfir til ■jˇ­gar­a Ý bŠ­i Su­ur-AfrÝku og Angˇla, ■.e. a­ Richetersveld ■jˇ­gar­inum Ý su­ri og Iona ■jˇ­gar­inum Ý nor­ri.

 

Nßnar 

FrÚttir og frÚttskřringar
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

 

Flřtiskilna­ur vi­ NÝkaragva


Stjˇrnv÷ld Ý NÝkaragva hafa ekki skrifa­ undir samkomulag vi­ Dani um framkvŠmd ߊtlunar um ■rˇunarsamvinnu me­ ßkvŠ­i um gˇ­a stjˇrnarhŠtti. S°ren Pind, rß­herra ■rˇunarmßla, hefur ■vÝ teki­ ■ß ßkv÷r­un a­ flřta brottf÷r Dana frß landinu og hŠtta fyrr en ella ■rˇunarsamvinnu vi­ rÝkisstjˇrnina Ý Managua.

 

Nßnar

 

Nicaragua takker nej til 18 millioner US dollar fra Danmark

Hva­a vi­mi­ og mŠlikvar­ar...?

 

SigrÝ­ur Ingibj÷rg Ingadˇttir 

Hva­a vi­mi­ og mŠlikvar­ar eru l÷g­ til grundvallar vi­ a­ nß fram meginmarkmi­um me­ al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ═slands, sem skv. 1. gr. laga nr. 121/2008 eru a­ sty­ja vi­leitni stjˇrnvalda Ý ■rˇunarl÷ndum til a­ ˙trřma fßtŠkt og hungri, stu­la a­ efnahags- og fÚlagslegri ■rˇun, ■.m.t. mannrÚttindum, menntun, bŠttu heilbrig­i, jafnrÚtti kynjanna, sjßlfbŠrri ■rˇun og sjßlfbŠrri nřtingu au­linda?

 

Ůannig hljˇ­a­i fyrirspurn SigrÝ­ar Ingibjargar Ingadˇttur til Íssurar SkarphÚ­inssonar utanrÝkisrß­herra sem borin var upp ß ■ingi ß d÷gunum.

 

Svar rß­herra 

┴ d÷finni

 

Afganistan: Endatafl

Opinn fyrirlestur fimmtudaginn 24. febr˙ar kl. 17.30-18.30 Ý stofu 121 ß Hßskˇlatorgi.

Fyrirlesari: Erlingur Einarsson herna­arsagnfrŠ­ingur.

 

UNICEF sty­ur vi­ fj÷lskyldur ß SrÝ Lanka

  

Fj÷lskyldur hafa n˙ byrja­ a­ sn˙a aftur heim eftir flˇ­in ß Sri Lanka fyrr ß ßrinu. 96% skˇla Ý ■eim samfÚl÷gum sem ur­u illa ˙ti Ý flˇ­unum hafa veri­ teknir Ý notkun ß nř en m÷rg b÷rn hafa ■ˇ misst allar skˇlabŠkur sÝnar og enn er ■÷rf ß a­ gera vi­ skˇlabyggingar.

 

UNICEF hefur me­al annars dreift 19.000 skˇlap÷kkum til barna ß svŠ­inu, sent leikf÷ng ß sta­inn og hjßlpa­ til vi­ hreinsun og endurger­ skˇlastofa.

 

Nßnar

 
SOS Barna■orpin:
Enn hŠkkar matvŠlaver­ 

gunnisal

Miklar ver­hŠkkanir ß nau­synjum, s.s. matvŠlum, hafa komi­ illa vi­ almenning Ý Nor­ur AfrÝku og Mi­austurl÷ndum. ١ svo a­ hŠkkanirnar hafi mest ßhrif ß fßtŠkar barnafj÷lskyldur knřja ■Šr einnig dyra hjß SOS Barna■orpunum.

Undanfarna tvo ßratugi hafa skyndihŠkkanir ß matvŠlaver­i ■risvar sinnum gengi­ yfir ■ennan heimshluta me­ alvarlegum aflei­ingum; sÝ­ast ßri­ 2008. Og n˙ hŠkka nau­synjav÷rur enn ß nř, m.a. vegna mˇtmŠla og ˇst÷­ugleika Ý AlsÝr, JˇrdanÝu, S˙dan, Egyptalandi, T˙nis og fleiri l÷ndum.

═b˙ar B˙rkÝna Fasˇ, MalÝ, FÝlabeinsstrandarinnar og Senegal lÝ­a einnig fyrir ■essar matvŠlahŠkkanir skv. nřrri skřrslu Sameinu­u ■jˇ­anna. Ver­ ß hrÝsgrjˇnum og hveiti Ý l÷ndunum hefur hŠkka­ miki­ en ■essi matvŠli eru a­ mestu innflutt.

 

Nßnar ß vef SOS Barna■orpa

 

Food Price Hike Drives 44 Million People into Poverty/ Al■jˇ­abankinn

 

VefsÝ­a Al■jˇ­abankans um matvŠlaver­: Food Price Watch

Athyglisvert
  
  
  
  
  

 

  
  

 

  
VeftÝmariti­ er ß...

 

facebook
Taktu ■ßtt Ý umrŠ­um!
Um VeftÝmariti­
logo

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.

          

Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

 

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

 

Bestu kve­jur,  

┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105

J÷r­in ver­ur ˇ■ekkjanleg ßri­ 2050: NÝu milljar­ar keppa um mat og nßtt˙ruau­lindir

WORLD

VÝsindamenn segja a­ j÷r­in ver­i ˇ■ekkjanleg eftir 40 ßr, segir Ý frÚtt ß Pressunni. Mikil fˇlksfj÷lgun me­ til-heyrandi neyslu og ßgangi ß nßtt˙ruau­-lindir mun gj÷rbreyta ßsřnd jar­arinnar. Ůeir segja a­ ma­urinn ver­i a­ hugsa upp ß nřtt hvernig hann aflar fŠ­u.

SamkvŠmt spßm Sameinu­u ■jˇ­anna ver­a jar­arb˙ar sj÷ milljar­ar talsins ß­ur en ßri­ er li­i­. ┴ri­ 2050 ver­a ■eir or­nir nÝu millj­arar. Langmesta fj÷lgunin ver­ur Ý ■rˇunarl÷ndum AfrÝku og Su­ur AsÝu.

 

 

┴litamßl: ÍrlŠti, nÝska e­a hŠfileg framl÷g? Kalla­ eftir umrŠ­u um opinber framl÷g ═slands til ■rˇunarmßla

 

Eflaust eru skiptar sko­anir me­al ═slendinga um ■a­ Ý hversu miklum mŠli Ýslensk stjˇrnv÷ld eiga - me­ skattfÚ almennings - a­ taka ■ßtt Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu n˙ ß tÝmum ■egar kreppir a­ hjß ■jˇ­inni. Engar nřlegar vi­horfskannanir me­al ■jˇ­arinnar hafa fari­ fram um ■essi mßl ß sÝ­ustu ßrum. Hins vegar settu Sameinu­u ■jˇ­irnar ■a­ vi­mi­ fyrir i­nrÝkin ßri­ 1970 a­ ■au lÚtu 0,7% af vergum ■jˇ­artekjum renna til ■rˇunarmßla. A­eins fimm ■jˇ­ir hafa nß­ ■essu marki ß fj÷rutÝu ßrum, Danir, Nor­menn, SvÝar, Hollendingar og L˙xemborgarar.

 

UtanrÝkisrß­herramynd hefur lagt til, me­ ■ingsßlyktunartill÷gu sem l÷g­ var fyrir al■ingi Ý sÝ­ustu viku um ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands, a­ vi­mi­unarmarki SŮ ver­i af ═slands hßlfu nß­ ßri­ 2021. Framlag ═slands til mßlaflokksins ß ■essu ßri ver­ur 0,19%.

 

VeftÝmariti­ kallar eftir sko­anaskiptum um framlag ═slands til ■rˇunarmßla, kallar til dŠmis eftir sko­unum ß n˙verandi framlagi og framtÝ­arsřninni um 0,7% eftir tÝu ßr, hvort lesendur telji stjˇrnv÷ld standa undir si­fer­islegum skyldum ßbyrgrar ■jˇ­ar Ý samfÚlagi ■jˇ­anna me­ n˙verandi framlagi og einnig hvort ß tÝmum fjßrhagslegra erfi­leika heima fyrir sÚ e­lilegt a­ skera verulega ni­ur, eins og gert hefur veri­ ß sÝ­ustu ßrum, var­andi opinberan stu­ning vi­ ■rˇunarsamvinnu Ý ■ßgu fßtŠkra Ý heiminum.

 

Ătti hugsanlega a­ l÷gfesta 0,7% framlagi­ til ■ess a­ stjˇrnv÷ld geti ekki sÝ­ar hvika­ frß ■vÝ?

Hvert er ßlit ■itt? Taktu ■ßtt Ý umrŠ­unni ß vefsvŠ­i VeftÝmaritsins ß FÚsbˇkinni.

 

Lesefni:

Over $3 trillion in promised aid owed to poor countries, says Oxfam Scotland on 40th anniversary of 0.7% aid pledge

 

Ůjˇ­arsk÷mmin, eftir Jˇn Kalman Stefßnsson, rith÷fund

 

Ni­urskur­ur Ýslenska rÝkisins til ■rˇunarhjßlpar, eftir ┴sdÝsi Sigtryggsdˇttur/ Politik.is

 

EilÝf­arspurningin: Eiga rÝkir a­ hjßlpa fßtŠkum, DavÝ­ ١r Jˇnsson ß Rßs 2/ RUV