logo

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl

gunnisal

4. ßrg. 112. tbl.

9. febr˙ar 2011

Ůingsßlyktunartillaga um fj÷gurra ßra ߊtlun Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ═slands:

Nßnast ˇbreytt framl÷g til ■rˇunarmßla nŠstu ßrin

 

SamkvŠmt fyrstu fj÷gurra ßra ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands ver­a framl÷g til ■rˇunarmßla af opinberu fÚ nßnast ˇbreytt nŠstu ßrin. Hins vegar er stefnt a­ ■vÝ a­ ßri­ 2021 renni 0,7% af vergum ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla.

  

═ till÷gu Íssurar SkarphÚ­inssonar utanrÝkisrß­herra til ■ings-ßlyktunar um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu segir or­rÚtt:

gunnisal
Markmi­i­ me­ al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu er a­ leggja lˇ­ ß vogarskßlar Ý barßttunni gegn fßtŠkt og fyrir bŠttum lÝfskj÷rum Ý fßtŠkustu hlutum heimsins. Ljˇsmynd frß ┌ganda: gunnisal

 "═slensk stjˇrnv÷ld sty­ji markmi­ Sameinu­u ■jˇ­anna (SŮ) um a­ i­nrÝki skuli veita sem nemur 0,7% af vergum ■jˇ­artekjum (VŮT) til ■rˇunarsamvinnu. M÷rku­ ver­i s˙ stefna a­ ═sland muni ß nŠstu tÝu ßrum skipa sÚr Ý hˇp ■eirra rÝkja sem leggja meira en sem nemur 0,7% af VŮT til ■rˇunar-samvinnu."

 

Ëveruleg hŠkkun ver­ur ß framl÷gum til mßla-flokksins ß nŠstu fjˇrum ßrum, samkvŠmt till÷gunni. ┴ ■essu ßri er reikna­ me­ a­ framl÷gin nemi 0,19% af vergum ■jˇ­artekjum, ß nŠsta ßri ver­i ■au 0,20%, ßri­ 2013 hŠkki ■au um eitt prˇsentustig og ver­i 0,21% og ßri­ 2014 nemi ■au 0,23%.

 

Fram kemur Ý till÷gunni a­ markmi­ ═slands me­ al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu sÚ a­ leggja lˇ­ sitt ß vogarskßlar Ý barßttunni gegn fßtŠkt og fyrir bŠttum lÝfskj÷rum Ý fßtŠkustu hlutum heimsins. "Me­ virkri ■ßttt÷ku ß ■essu svi­i leitist ═sland vi­ a­ uppfylla pˇlÝtÝskar og si­fer­islegar skyldur sÝnar sem ßbyrg ■jˇ­ Ý samfÚlagi ■jˇ­anna. Al■jˇ­leg ■rˇunarsamvinna sÚ ein af meginsto­um Ýslenskrar utanrÝkisstefnu. ┴hersla ver­i l÷g­ ß mannrÚttindi og jafnrÚtti kynjanna, fri­ og ÷ryggi, ßsamt barßttu gegn fßtŠkt, fÚlagslegu ranglŠti, misskiptingu lÝfsgŠ­a og hungri. Leitast ver­i vi­ a­ tryggja innbyr­is samrŠmi Ý utanrÝkisstefnu ═slands me­ tilliti til hnattrŠnna efnahags-, umhverfis- og ÷ryggismßla."

 

SamkvŠmt ߊtluninni ß Ýslensk ■rˇunarsamvinna a­ endurspegla ■au gildi sem Ýslenskt samfÚlag stendur fyrir, vir­ingu fyrir lř­rŠ­i og mannrÚttindum, fj÷lbreytni mannlÝfs, umbur­arlyndi, rÚttlŠti og samst÷­u. ═ ljˇsi ■essa ß a­ leggja ßhersla ß: a. ┴byrg­ - a­ rß­vendni og gagnsŠi ver­i h÷f­ a­ lei­arljˇsi Ý ■rˇunarstarfi og ßbyrg­ ß framkvŠmd og ßrangri starfsins deilt me­ samstarfsa­ilum;  b. ┴rangur - a­ allir ■Šttir ■rˇunarstarfsins, stjˇrnun, verklag og a­fer­afrŠ­i verkefna, stu­li a­ ■vÝ a­ ßrangur ■rˇunarsamvinnu ver­i sem mestur; c. ┴rei­anleika - a­ landi og ■jˇ­ ver­i afla­ vir­ingar ß al■jˇ­avettvangi me­ ■vÝ a­ vera faglegur og traustur samstarfsa­ili Ý ■rˇunarstarfi.

 

"Markmi­ ═slands Ý ■rˇunarsamvinnu ver­i a­ sty­ja ߊtlanir um ˙trřmingu fßtŠktar ß grunni sjßlfbŠrrar ■rˇunar og uppbyggingar ß mannau­i. SÚrst÷k ßhersla ver­i l÷g­ ß mannrÚttindi, jafnrÚtti, fri­, ÷ryggi og verkefni ■ar sem Ýslensk sÚr■ekking og reynsla nřtist," segir Ý ßŠtluninni.

               

ŮSS═ kj÷lfestan

═ fylgiskjali er m.a. a­ finna ums÷gn Ůrˇunarsamvinnunefndar, sj÷ manna nefndar, sem Al■ingi skipar. Ůar segir m.a. a­ Ůrˇunar-samvinnustofnun hafi veri­ og sÚ Ý raun kj÷lfestan Ý ■rˇunarsamvinnu ═slendinga. "SamkvŠmt dr÷gunum er Štlunin s˙, a­ ŮSS═ sÚ Štla­ a­ vera ßfram s˙ ■ungami­ja og ■vÝ ber a­ fagna," segir nefndin. "Samdrßtturinn Ý starfi ŮSS═ hefur gert a­ verkum, a­ ekki hefur reynst gerlegt a­ hefja nř verkefni, sem aftur ■ř­ir a­ sß mikli mannau­ur sem stofnunin břr yfir leitar ß ÷nnur mi­. Me­ ■vÝ fara frß stofnuninni reynsla og ■ekking, sem langan tÝma tekur a­ byggja upp ß nřjan leik. Ůa­ mß vonandi lÝta svo ß a­ hÚr megi greina vatnaskil og a­ stofnunin geti ß nřjan leik fari­ a­ huga a­ nřjum samstarfsverkefnum," segir ■ar ennfremur.

 

═ fylgiskjali er einnig birt ums÷gn frß sautjßn manna samstarfsrß­i um ■rˇunarsamvinnu  ■ar sem m.a. segir a­ or­alagi­ um 0,7% markmi­i­ "sÚ veikt og ߊtlun um a­ nß ■vÝ ßri­ 2021 vir­ist ˇraunhŠf mi­a­ vi­ a­ framl÷g muni einungis nema 0,23% af vergum ■jˇ­artekjum ß ßrinu 2014," eins og segir or­rÚtt Ý brÚfi Valger­ar Sverrisdˇttur formanns rß­sins til utanrÝkisrß­herra.  Einnig er ■a­ mat rß­sins a­ ߊtlunin mŠtti vera enn metna­arfyllri um hlutverk fÚlagasamtaka og gefa mŠtti ■vÝ meira vŠgi me­ breytingu ß or­alagi.

 

Tillaga til ■ingsßlyktunar um ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands 2011-2014.

 

AfrÝka ß engan ■ingmann, forystugrein Ý FrÚttabla­inu eftir Ëlaf Ů. Stephensen, 8. febr˙ar 2011

 

Stefnt a­ ■vÝ a­ 0,7% af ■jˇ­artekjum fari Ý ■rˇunara­sto­ ßri­ 2021/ Eyjan

 

 
gunnisal
Fiskieldi s˙ grein landb˙na­ar sem vex hra­ast Ý heiminum Ý dag. Myndin frß MalavÝvatni: gunnisal

 

┴rni M. Mathiesen skrifar formßla ßrsskřrslu FAO um fiski- og fiskeldismßl:

 

Frambo­ af fiski ß hvert

mannsbarn eykst milli ßra

 

Frambo­ af fiski ß hvert mannsbarn Ý heiminum eykst ß milli ßra, ■rßtt fyrir st÷­uga fˇlksfj÷lgun og sta­na­ frambo­ af fiski ˙r fiskvei­um, ß ˇvissutÝmum ■egar hundru­ milljˇnir manna standa frammi fyrir matarskorti. Ůessi mj÷g svo jßkvŠ­a ■rˇun er a­ mestu vegna aukningar Ý fiskeldi, einkum Ý ■rˇunarl÷ndum, en fiskeldi er Ý dag s˙ grein landb˙na­ar sem vex einna hra­ast Ý heiminum Ý dag og nŠr 50% af fiskframbo­i heimsins Ý dag er fiskeldi.

 

Ůetta er me­al ■ess sem fram kemur Ý formßla ßrlegrar skřrslu MatvŠla- og landb˙na­arstofnunar SŮ (FAO) um st÷­u fiski- og fiskeldissmßla ßri­ 2010 sem er nřlega komin ˙t. Formßla skřrslunnar skrifar ┴rni M. Mathiesen, fyrrverandi sjßvar˙tvegsrß­herra ═slands og n˙ a­sto­arforstjˇri fiski- og sjßvar˙tvegsdeildar hjß FAO skrifar. ┴rni segir a­ markmi­i­ me­ skřrslunni sÚ a­ birta me­ upplřstum og hlutlausum hŠtti, st÷­u fiskvei­a og fiskeldis, ß tÝmum matarskorts, hŠkkandi matarver­s og efnahagslegra ■renginga heiminum.

 

═ formßlanum er einnig  bent ß a­ fiskvei­ar og fiskeldi fŠ­a og klŠ­a hundru­ milljˇnir manna og nř atvinnutŠkifŠri Ý geiranum eru fleiri en sem nemur fˇlksfj÷lguninni Ý heiminum Ý dag. Aukningin er mest Ý ■rˇunarl÷ndum, einkum Ý AsÝu, og frekar Ý fiskeldi Ý fersku vatni, sem stunda­ er vÝ­a Ý fßtŠkum samfÚl÷gum me­ einfaldri eldistŠkni. Einnig kemur fram a­ hlutur kvenna Ý greininni er stˇr, nŠr helmingur ■eirra starfa sem ver­a til Ý greininni er unnin af konum.

 

Mikill aukning Ý fiskeldi Ý fersku vatni  Ý ■rˇunarl÷ndum kallar ß nřjar ßherslur og stefnumˇtun Ý ßŠtlunum um bygg­a■rˇun og vatnsnřtingu Ý ■rˇunarl÷ndum. Er vonast til ■ess, a­ skřrslan varpi skřrara ljˇsi ß hnattrŠnan st÷­u mßla Ý fiskigeiranum og gagnist sem tŠki vi­ innlei­a ßbyrga stjˇrnun ß nřtingu fiskistofna og uppbyggingu Ý fiskeldi.

 

ŮvÝ er vi­ a­ bŠta a­ Ý sÝ­ustu viku var fundur fiskvei­inefndar FAO, svokalla­rar COFI nefndar, en fundir hennar eru haldnir anna­ hvert ßr. - ┴HH

 

Formßli skřrslunnar eftir ┴rna Mathiesen, a­sto­arframkvŠmdastjˇra fiski- og fiskeldismßla hjß FAO.

 

gunnisal
ŮvÝ sem nŠst ÷ll ■ÚttbřlisstŠkkun ver­ur Ý ■rˇunarrÝkjum ß nŠstu ■rjßtÝu ßrum. Myndin frß ┌ganda: gunnisal.

Miklar samfÚlagsbreytingar Ý ■rˇunarl÷ndum vegna stŠkkandi borga:

Borgarb˙um fj÷lgar um sextÝu milljˇnir ß ßri

 

═ fyrsta sinn Ý s÷gunni břr meirihluti mannkyns Ý borgum. Ůessi ■rˇun fˇlksflutninga ˙r sveitum til borga heldur ßfram nŠstu ßratugi. Fyrir a­eins fßeinum ßrum voru Ýb˙ar dreifbřlis fleiri en ■eir sem bjuggu Ý ■Úttbřli. Fyrir hundra­ ßrum voru a­eins tveir af hverjum tÝu me­ b˙setu Ý borg. ┴ri­ 2030 ver­a sex af hverjum tÝu borgarb˙ar og sj÷ af hverjum tÝu ßri­ 2050. SamkvŠmt spßm um fˇlksfj÷lgun ver­ur nßnast fj÷lgunin ß nŠstu ■remur ßratugum ß ■ÚttbřlissvŠ­um. ┴ hverju ßri fj÷lgar ■eim um 60 milljˇnir.

 

Fˇlksflutningar ˙r sveit ß m÷lina eins og ■a­ var kalla­ hÚr heima er ekki nřtt fyrirbŠri. Um mi­ja sÝ­ustu ÷ld streymdi fˇlk til borganna Ý meira mŠli en n˙, hŠstu hŠ­um nß­u fˇlksflutningarnir ß ßratugnum milli 1950 og 1960 e­a um 3% ßrlega. ═ dag er ■essi prˇsentutala lŠgri en fˇlki­ miklu fleira og ■ess vegna stŠkka borgirnar me­ ˇgnarhra­a. Ůa­ tˇk London 15o ßr a­ vaxa ˙r 1 milljˇn Ýb˙a Ý 8 milljˇnir, Bankok 45 ßr en Se˙l a­eins 25 ßr. Um mi­ja ■essa ÷ld ver­a hartnŠr tv÷falt fleiri borgarb˙ar bori­ saman vi­ t÷lur frß 2009, ■ß voru ■eir 3.4 milljar­ar en ver­a ßri­ 2050 or­nir 6.4 milljar­ar.

 

ŮvÝ sem nŠst ÷ll ■ÚttbřlisstŠkkun ß nŠstu ■rjßtÝu ßrum ver­ur Ý ■rˇunarrÝkjum. ┴ ßratugnum frß 1995 til 2005 fj÷lga­i borgarb˙um Ý ■rˇunarrÝkjum a­ me­altali um 1.2 milljˇnir ß viku, e­a um 165 ■˙sund ß degi hverjum. Um mi­ja ■essa ÷ld ver­a ■eir tv÷falt fleiri, fj÷lgar ˙r 2.5 millj÷r­um Ý 5.2 milljar­a.

 

Ůessar samfÚlagsbreytingar og aflei­ingar ■eirra var­andi t.d. atvinnu, menntun og heilsu hafa veri­ talsvert Ý umrŠ­u ß sÝ­ustu misserum. Fyrir sk÷mmu kom ˙t Ýtarleg skřrsla - Hidden Cities, Unmasking and Overcoming Health Inequities in Urban Settings - frß WHO, Al■jˇ­aheilbrig­isstofnuninni, og UN-Habitat, Mannfj÷ldaskrifstofu Sameinu­u ■jˇ­anna. Ůar er sÚrstaklega horft til heilsufars■ßtta sem einkenna stŠkkandi borgir og fj÷lgun Ýb˙a Ý fßtŠkrahverfum borga. Einnig er vert a­ vÝsa til nřrrar greinar eftir Ben C. Arimah sem fjallar um fßtŠkrahverfi borga og fÚlagslega ˙tsk˙fun Ý AfrÝku. Greinin hans nefnist "Slums as Expressions of Social Exclusion: Explaining the Prevalaence of Slums in African Coutnries." Ennfremur er řmiss konar frˇ­leikur, m.a. ni­urst÷­ur rannsˇkna, a­ finna ß vefsÝ­unni Environment And Urbanization.

 

FrÚtt um skřrsluna:

 

Fleiri greinar:

Study Says Rethinking Cities Is Key to Climate Change/ ScienceMag

 

Welcome to the urban century, eftir Reuben Abraham/ Washington Post

 

Urbanization in Africa: A Megatrend for Business to Watch/ AfriBiz

 

Cityness and African Urban Development, eftir Edgar Pieterse/ UNU-WIDER

gunnisal

Ljˇsmynd ßrsins frß NamibÝu

Ljˇsmynd Gunnars Salvarssonar ˙tgßfu- og kynningarstjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar sem tekin er Ý NamibÝu ß sÝ­asta ßri var­ Ý vikunni Ý efsta sŠti Ý keppni um bestu ljˇsmynd ßrsins 2010 ß vefnum Ljˇsmyndakeppni.is.  Myndin er af ungri Himbast˙lku Ý fangi mˇ­ur sinnar. ═slendingar hafa unni­ me­ Ovahimbum, ■jˇ­flokki hir­ingja Ý nor­urhluta landsins, a­ vatnsmßlum ß sÝ­ustu ßrum og sett upp 33 vatnsbˇl fyrir b˙peninginn og mannfˇlki­.

 Starfsneminn sem Ýlengdist Ý samstarfslandi:

ForrÚttindi a­ fß a­ starfa Ý MalavÝ, segir ┴sdÝs Bjarnadˇttir

 
asdis
┴sdÝs ß skrifstofunni Ý Lilongve me­ fullt af bˇkak÷ssum sem bi­u ■ess a­ vera afhendir ß nřja bˇkasafni­ Ý fÚlagsmi­st÷­inni vi­ Apaflˇa.

"Ůa­ eru virkileg forrÚttindi a­ fß a­ starfa Ý MalavÝ me­ heimam÷nnum og mÚr finnst Úg ekki sÝst hafa lŠrt miki­ af ■eim ■ˇtt forsendurnar fyrir ■rˇunarsamvinnu sÚu oft ß hinn veginn, a­ vi­ ■rˇunar-starfsmenn sÚum ■eir sem koma me­ ■ekkinguna. Ůetta er b˙inn a­ vera frßbŠr tÝmi og Úg upplif­i svo margar gˇ­ar og skemmtilegar stundir sem ver­a mÚr ßvallt minnistŠ­ar. ╔g held a­ mannlÝfi­ sÚ ■a­ sem er mÚr einna minnistŠ­ast frß MalavÝ - ef Úg loka augunum ■ß get Úg sÚ­ fyrir mÚr fyrstu fer­ina mÝna ˙t Ý hina malavÝsku sveit - svo miki­ af fˇlki og geitum alls sta­ar; fˇlk a­ fara fer­a sinna fˇtgangandi me­ oft ˇtr˙legar byr­ar ß h÷f­inu, hjˇlandi me­ geit ß b÷gglabera; konur, b÷rn og menn a­ sinna sÝnu, allir a­ koma og fara, miki­ lÝf og fj÷r Ý vegkantinum." 

 

Ůetta segir ┴sdÝs Bjarnadˇttir sem fˇr til MalavÝ sem starfsnemi vori­ 2008. Ůß var Štlunin a­ ┴sdÝs yr­i ■ar Ý fimm mßnu­i vi­ st÷rf ß umdŠmisskrifstofu Ůrˇunarsamvinnustofnunar Ý Lilongve, en dv÷lin lengdist og ┴sdÝs er enn Ý MalavÝ, tveimur og hßlfu ßri sÝ­ar!

 

┴sdÝs segir a­ Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands hafi Ý gegnum tÝ­ina styrkt m÷rg gˇ­ og brřn verkefni. "Ůau sem eru mÚr einna efst Ý huga eru barnaskˇlaverkefni­ og fullor­insfrŠ­slan sem haldast a­ m÷rgu leyti Ý hendur," segir h˙n.  "BŠ­i verkefnin hafa ■a­ a­ markmi­i a­ efla menntun sem er svo mikilvŠgur li­ur Ý barßttunni gegn fßtŠkt og ein af grunnforsendum fram■rˇunar; barnaskˇlaverkefni­ me­ ■vÝ a­ bŠta a­b˙na­ Ý skˇlum til a­ stu­la a­ aukinni skˇlag÷ngu barna, og Ý fullor­insfrŠ­slunni er sjˇnum beint a­ ˇlŠsum ■ar sem konur eru Ý miklum meirihluta en menntun innan fj÷lskyldna grundvallast oft ß lŠsi kvenna."

 

VeftÝmariti­ rŠddi ß d÷gunum vi­ hana ■egar h˙n kom heim til stuttrar dvalar um ßramˇtin.


StrÝ­sb÷rnin Ý Bݡ ParadÝs 

childrenofwar

Margver­launa­a heimildarmyndin StrÝ­sb÷rnin sem fjallar um barnahermenn Ý ┌ganda ver­ur sřnd Ý Bݡ ParadÝs fimmtudaginn 10. febr˙ar kl. 20.00 a­ vi­st÷ddum h÷fundi myndarinnar Bryan Single. StrÝ­sb÷rnin er mynd um hrikaleg ÷rl÷g barna sem hneppt hafa veri­ Ý ßnau­ sem strÝ­shermenn og lei­ ■eirra til bata.  Myndin er sřnd Ý Bݡfundar÷­ sem Upplřsingaskrifstofa Sameinu­u ■jˇ­anna ßsamt UNICEF og FÚlagi Sameinu­u ■jˇ­anna.

 

A­ lokinni sřningu myndarinnar munu leikstjˇrinn Bryan Single og Flˇki Gu­mundsson fjßr÷flunarfulltr˙i Barnahjßlpar S.■. ß ═slandi segja frß reynslu sinni frß strÝ­shrjß­um svŠ­um Ý nor­urhluta ┌ganda.

 

Nßnar

Athyglisvert
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

Bann vi­ a­ leysa vind!

sign

Stjˇrnv÷ld Ý MalavÝ hafa lÚtt lund jar­arb˙a sÝ­ustu dagana og hlßtrask÷ll hafa heyrst um alla heimsbygg­ina vegna frÚtta af ■eirri fyrirŠtlan stjˇrnvalda a­ Štla a­ refsa fˇlki fyrir a­ leysa vind ß almanna-fŠri. ┴kvŠ­i­ um bann vi­ prumpi er hluti af nřjum l÷gum sem eiga a­ takmarka mengun andr˙msloftsins en lÝka sett fram til si­bˇtar og vir­ingar vi­ samborgarana. Brot vi­ banninu mun ■ˇ ekki vera tali­ til stˇrglŠpa, eftir ■vÝ sem haft er eftir George Chaponda dˇmsmßlarß­herra sem leggur fram frumvarpi­. Gßrungar hafa a­ sjßlfs÷g­u notfŠrt sÚr skemmtanagildi frÚttarinnar og bŠtt vi­ a­ ■a­ ver­i a­ komast til botns Ý mßlinu ■vÝ ■a­ sÚ ■egar sÚ skÝtalykt af ■vÝ!

 

Malawi row over whether new law bans farting/ BBC

 

No f*rting around, please, we're Malawians/ The East African

 

Malawi's Justice Minister Tries to Ban Farting/ NewsFlavor

 

7 Reasons That Britain Should Ban Farting. Now!

 

VeftÝmariti­ er ß...

facebook

Taktu ■ßtt Ý umrŠ­um! 
FrÚttir og frÚttaskřringar
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
Um VeftÝmariti­

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnu-stofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇun-armßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni vef-tÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heima-sÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vin-samlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

 

Bestu kve­jur,  

┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

 

ISSN 1670-8105

 

Hefur a­koma frŠga fˇlksins a­ hjßlparstarfi gengi­ of langt?

UNICEF
Sigurrˇs Ý SvasÝlandi. Ljˇsmynd: UNICEF

 

Sveppi ß sj˙krah˙si Ý GÝneu-Bissß (UNICEF), Sigurrˇs Ý SvasÝlandi (UNICEF), Ellen og Ey■ˇr Ý MalavÝ (Rau­i krossinn), Skoppa og SkrÝtla Ý Tˇgˇ (SPES) Ger­ur Kristnř Ý ┌ganda (Barnaheill) - listinn af frŠgu fˇlki innan um fßtŠkt fˇlk Ý AfrÝku er langur og a­fer­in ■ekkt: frjßls fÚlagasamt÷k vÝ­a um heim nota frŠgt fˇlk Ý fjßr÷flunarskyni. BBC veltir ■eirri ßleitnu spurningu upp ß d÷gunum hvort ■essi ■ßtttaka frŠga fˇlksins hafi gengi­ of langt?

 

BBC rifjar upp a­ s˙ a­fer­ a­ fß ■ekkt andlit til a­ ljß gˇ­um mßlssta­ li­ sÚ ■ekkt frß ßrinu 1954 ■egar gamanleikarinn Danny Kaye var ger­ur a­ gˇ­ger­arsendiherra UNICEF og sÝ­an ■ß hefur Barnahjßlp SŮ haft fj÷lmarga ■ekkta einstaklinga ß sÝnum snŠrum. Enginn ber brig­ur ß mikilvŠgi ■ess Ý fjßr÷flun a­ hafa frŠgan einstakling til a­ nß athygli um brřnt mßlefni og nß ofan Ý buddu fˇlks, en vissulega vakna si­fer­ilegar spurningar og m÷rgum finnst ■essi a­koma frŠga fˇlksins ˇsmekkleg.

 

Fram kemur Ý frÚtt BBC a­ frŠgt fˇlk sÚ Ý vaxandi mŠli nota­ Ý ■essu skyni og n˙ sÚ svo komi­ a­ m÷rg gˇ­ger­arsamt÷k sÚu me­ starfsfˇlk Ý vinnu sem sinni eing÷ngu samskiptum vi­ ■ß frŠgu.

 

Eigum vi­ a­ rŠ­a ■etta eitthva­? Taki­ ■ßtt Ý umrŠ­um ß FÚsbˇkarsÝ­u VeftÝmaritsins.