logo
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
10. nˇvember 2010

Frumbur­ur fŠddist ß nřrri fŠ­ingardeild Ý Monkey Bay

MonkeyBay
Ung st˙lka fŠddi fyrsta barn sinn ß nřrri fŠ­ingardeild vi­ sj˙krah˙si­ Ý Monkey Bay.

"Sß gle­ilegi atbur­ur var­ fyrir nokkrum d÷gum a­ frumbur­ur fŠddist ß splunkunřrri fŠ­ingardeild spÝtalans sem ═slendingar hafa byggt upp Ý Monkey Bay. FŠ­ingardeildin er bylting frß fyrri a­st÷­u ■ar sem a­eins var r˙m fyrir tvŠr fŠ­andi konur hverju sinni, n˙ eru ßtta fŠ­ingarbekkir komnir ß r˙mgˇ­a og bjarta deild ■ar sem hŠgt er a­ ■jˇna alls 24 konum og b÷rnum ■eirrra," segir Stefßn Jˇn Hafstein umdŠmisstjˇri ŮSS═ Ý MalavÝ. Ůa­ var ung kona ˙r hÚra­inu sem ˇl fyrsta barni­ ß deildinni og var henni vel fagna­ af starfsfˇlki spÝtalans og umdŠmisstjˇra ŮSS═ Ý MalavÝ, eins og sÚst ß myndinni.

 

═ MalavÝ eru dau­sf÷ll af v÷ldum fŠ­inga me­ ■vÝ hŠsta sem gerist Ý heiminum, a­ s÷gn Stefßns Jˇns. Sextßn konur deyja daglega, a­ me­altali, vegna ■ess a­ ■Šr fß ekki a­sto­ vi­ fŠ­ingu.  "Ůa­ er eitt af ■˙saldarmarmi­unum a­ fŠkka dau­sf÷llum af ■essum s÷kum og leitast vi­ a­ tryggja sem flestum konum m÷guleika ß a­ ala b÷rn Ý ÷ruggu umhverfi.  Vi­ spÝtalann Ý Monkey Bay hefur n˙ veri­ starfrŠkt skur­stofa Ý r˙mt ßr, ■ar eru ger­ir keisaraskur­ir.  N˙ fß konur sem ■urfa a­ jafna sig eftir slÝkar a­ger­ir a­st÷­u til ■ess ß nřju deildinni," segir hann.

 

Stefßn Jˇn segir a­ ═slendingar geti veri­ stoltir af ■essari nřju deild.  "Vi­ leggjum me­ ■essu okkar af m÷rkum til a­ bŠta hag fßtŠkra kvenna sem b˙a vi­ mj÷g erfi­ar a­stŠ­ur. Hver kona ß a­ me­altali sex b÷rn Ý MalavÝ, og mi­a­ vi­ dßnartÝ­ni af barnsf÷rum Ý landinu mß segja a­ hÚr sÚ unni­ gegn brß­ri hŠttu sem konur b˙a vi­." A­ s÷gn Stefßns Jˇns er n˙ b˙i­ a­ taka grunn a­ annarri nřrri fŠ­ingardeild Ý afskekktri sveit utan Monkey Bay. "H˙n ver­ur tilb˙iin Ý maÝ ß nŠsta ßri ef allt gengur vel og ver­ur sannk÷llu­ lÝfskjarabˇt Ý sveit ■ar sem langt er Ý nŠstu heilsugŠslust÷­ og sj˙krabÝlar komast ekki mßnu­um saman vegna ˇfŠr­ar um regntÝmann."


Nßnar er fjalla­ um dßnartÝ­ni af barnsf÷rum Ý annarri frÚtt Ý VeftÝmaritinu.

Fj÷gurra ßra ■rˇunarߊtlun l÷g­ fram eftir ßramˇt

gunnisal
Fyrsta fj÷gurra ßra ߊtlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu ═slands ver­ur l÷g­ fram Ý byrjun nŠsta ßrs. Ljˇsmynd frß NamibÝu: gunnisal

Samstarfsrß­ um al■jˇ­lega ■rˇunar-samvinnu ═slands var kalla­ saman til fundar Ý gŠr ■ar sem fundarefni­ var eitt: fj÷gurra ßra ■rˇunarߊtlun sem utanrÝkisrß­herra hyggst leggja fram ß ■ingi eftir ßramˇt. Samstarfsrß­i­ ber ßbyrg­ ß faglegri umfj÷llun um ■rˇunarsamvinnu ═slands. ═ rß­inu sitja sautjßn manns, fimm fulltr˙ar frß Ýslenskum hjßlparsamt÷kum, tveir frß hßskˇla-samfÚlaginu og tveir frß a­ilum vinnu-marka­arins, auk formanns sem utanrÝkisrß­herra skipar. Hin sj÷ sŠtin skipa fulltr˙ar Al■ingis og mynda ■rˇunarsamvinnunefnd en hlutverk hennar, samkvŠmt l÷gunum, er a­ tryggja a­komu fulltr˙a ■ingflokka a­ stefnumarkandi umrŠ­u og ßkv÷r­unum rß­herra um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu til lengri tÝma.

 

┴Štlun um al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu til fj÷gurra ßra hefur ekki ß­ur veri­ l÷g­ fram en slÝka ߊtlun ß samkvŠmt l÷gum a­ leggja fram anna­ hvert ßr og ■ß til fj÷gurra ßra Ý senn. ═ ߊtluninni ß a­ greina frß framl÷gum til al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu og hvernig ■au skiptast ß grundvelli stefnumi­a ═slands Ý ■rˇunarsamvinnu til lengri og skemmri tÝma liti­. Ůß ß ßŠtlunin a­ fela Ý sÚr heildstŠtt yfirlit yfir ■a­ hvernig rß­herra hyggst nß settum markmi­um hennar, eins og segir Ý l÷gunum. ═ ߊtluninni ß m.a. tiltaka fyrirhuga­ hlutfall framlaga til al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu af vergum ■jˇ­artekjum.

 

Ekki er unnt a­ greina efnislega frß fj÷gurra ßra ߊtluninni fyrr en utanrÝkisrß­herra hefur lagt hana fram ß al■ingi. Ůa­ ver­ur Ý byrjun nŠsta ßrs, eins og ß­ur sag­i.


Ůrˇunarskřrsla Sameinu­u ■jˇ­anna komin ˙t:

TekjuhŠkkun ekki forsenda framfara Ý menntun og heilbrig­i

 

hdr

═ flestum ■rˇunarrÝkjum hafa or­i­ miklar framfarir Ý heilbrig­ismßlum, menntamßlum og lÝfskj÷rum ß sÝ­ustu ßratugum, oft mestar hjß fßtŠkustu ■jˇ­unum, a­ ■vÝ er fram kemur Ý nřrri Ůrˇunarskřrslu Sameinu­u ■jˇ­anna - Human Development Report. ١tt fˇlk sÚ almennt heilbrig­ara, betur mennta­ og efna­ra en ß­ur er mikil misskipting Ý ■rˇun milli landa og ■rjßr ■jˇ­ir eru verr staddar en 1970 ■egar fyrsta skřrslan kom ˙t me­ lÝfskjaravÝsit÷lunni (HDI) en ■Šr ■jˇ­ir eru Kongˇ, SambÝa og Simbabve. Hjß nÝu ■jˇ­um hafa lÝfslÝkur minnka­.

 

Tuttugu ßra afmŠlis˙tgßfa Ůrˇunarskřrslu SŮ var kynnt Ý NorrŠna h˙sinu ß mßnudag og ■ar flutti Eva Jespersen, a­sto­arframkvŠmda-stjˇri ■rˇunarskřrslusvi­s SŮ a­alerindi. Heiti skřrslunnar Ý ßr er "Raunverulegur ■jˇ­arau­ur: VegvÝsar Ý ■rˇun" og ■ar er a­ finna nřjustu t÷lur samkvŠmt mŠlikv÷r­um sem hvÝla ß ■remur meginsto­um, heilsufari, menntun og tekjum, en samanbur­urinn nŠr til 135 ■jˇ­a e­a um 92% mannkyns. Af ■jˇ­un sunnan Sahara sem hŠkka­ hafa mest ß Ůrˇunarlistanum eru E■ݡpÝa, Botsvana, BenÝn og Burkina Faso. Ef a­eins er liti­ til sÝ­ustu tÝu ßra bŠtast Ý hˇp fram■rˇunarrÝkja MˇsambÝk, R˙anda og ┌ganda.

 

Frß 1970 hefur lÝfskjaravÝsitalan hŠkka­ a­ me­altali um 41%. ═ fjˇr­ungi landa hafa framfarir veri­ minni en 20% en Ý ÷­rum fjˇr­ungi meiri en 65%.

 

AlnŠmi, sßrafßtŠkt og ßt÷k hamla vÝ­a framf÷rum Ý AfrÝku en h÷fundar skřrslunnar benda ß margt jßkvŠtt sem fram kemur Ý skřrslunni, t.d. miklar framfarir Ý menntamßlum og einng hafa lÝfslÝkur aukist um ßtta ßr. ŮŠr voru a­ me­altali Ý ■essum heimshluta 44 ßr fyrir fj÷rutÝu ßrum en eru n˙na 52 ßr. LÝfslÝkur Ý heiminum hafa hins vegar aukist meira, frß 59 ßrum upp Ý 70 ßr.

 

Ein athyglisver­asta t÷lfrŠ­i skřrslunnar er s˙ a­ lÝtil tengsl sÚu ß milli tekna annars vegar og framfara Ý heilbrig­i og menntun hins vegar. "Bestu skilabo­in sem fram koma Ý skřrslunni eru ■au a­ auka mß gŠ­i Ý heislu og menntun ßn ■ess a­ tekjur e­a landsframlei­sla hŠkki miki­," sag­i Antonio Vigilandi framkvŠmdastjˇri UNDP skrifstofunnar Ý Brussel ■egar skřrslan var kynnt.

 

═sland er Ý 17. sŠti ß lÝfskjaravÝsit÷lunni og fellur ˙r 3. sŠti Ý fyrra en ■ess ber ■ˇ a­ geta a­ nřir mŠlikvar­ar og nřjar vi­mi­anir - gera ■essar t÷lur ekki fyllilega samanbur­arhŠfar. Ef bornar eru saman fßeinar t÷lur um ═sland og samstarfsrÝki okkar Ý AfrÝku sÚst a­ lÝfslÝkur hÚr eru 82 ßr, Ý NamibÝu 62, Ý ┌ganda 54, MalavÝ 54 og MˇsambÝk 48. Ůegar lengd skˇlag÷ngu er sko­u­ kemur Ý ljˇs a­ ß ═slandi er h˙n 10, 4 ßr, 7.3 Ý NamibÝu, 4,7 Ý ┌ganda, 4,2 Ý MalavÝ og 1,2 Ý MˇsambÝk. Og tekjur ß Ýb˙a Ý dollurum: tŠplega 23 ■˙sund ß ═slandi, r˙mlega 6 ■˙sund Ý NamibÝu, 1.200 Ý ┌ganda, 910 ■˙sund Ý MalavÝ og 854 ■˙sund Ý MˇsambÝk.

 

Samstarfs■jˇ­um okkar mi­ar skammt fram veginn, NamibÝa hŠkkar um tv÷ sŠti frß 2005 (105.), ┌ganda hŠkkar um fj÷gur sŠti (nr. 143.), MalavÝ stendur Ý sta­ (153.) og MˇsambÝk s÷mulei­is (165.).

 

Talnaflˇ­ einsog ■a­ sem birtist Ý Human Developing Report kann a­ ■ykja frßhrindandi og flˇki­ en t÷luvtŠkni dagsins gefur fˇlki kost ß ■vÝ a­ sko­a og bera saman einst÷k l÷nd e­a svi­ me­ ■vÝ a­ sŠkja tiltekin pdf skj÷l a­ eigin vali e­a nota gagnvirkni, sjß hÚr.

 

UNDP report: "People are healthier, wealthier and better educated"/ UNDP

 

Human development index: Equality matters if we are to reduce poverty

 

UN report warns of threat to human progress from climate change


Landmark UN report reveals global gains in development even in poorer nations/ UNNewsCentre

What does the Human Development Index measure?

Nye vŠrkt°jer til at bryde bistandens gňde/ U-landsnyt

Ëtr˙lega margar konur deyja enn af barnsf÷rum:

HŠgt a­ bjarga 95% mŠ­ra me­ litlum tilkostna­i

gunnisal
Ůjˇ­ir heims hafa brug­ist ver­andi mŠ­rum. Ljˇsmynd: gunnisal

Ůegar bornar eru saman rÝkar ■jˇ­ir og fßtŠkar gleymast stundum mikilvŠg atri­i eins og lÝkurnar ß ■vÝ a­ konur deyi af barnsf÷rum. LÝkurnar ß ■vÝ a­ fimmtßn ßra st˙lka deyi sÝ­ar ß Švinni  af barnsf÷rum eru hŠstar Ý sunnanver­ri AfrÝku - ■Šr eru 1 ß mˇti 31. Af einst÷kum l÷ndum eru st˙lkur Ý Afganistan Ý mestri hŠttu, 1 ß mˇti 11. ═ vestrŠnum rÝkjum er ■etta hlutfall 1 ß mˇti 4300.

 

Ekkert af ■˙saldarmarkmi­unum er jafn fjarri ■vÝ a­ nßst eins og markmi­i­ um a­ lŠkka mŠ­radau­a um ż frß 1990 til 2015. A­ mati Mannfj÷ldastofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna (UNFPA) hef­i barßttan gegn mŠ­radau­a ßtt a­ ver­a forgangsatri­i Ý ■rˇunarmßlum fyrir l÷ngu. En h˙n er ■a­ ekki enn.

 

Konur sem deyja af barnsf÷rum eru skelfilega margar. Tali­ er ß ßrinu 2008 hafi 358 ■˙sund konur dßi­ og t÷lfrŠ­in segir a­ ■a­ sÚ 34% lŠkkun frß ßrinu 1990. Ůa­ er engu a­ sÝ­ur langt frß takmarkinu og fß teikn ß lofti um a­ breytingar sÚu Ý vŠndum.

 

═ nřrri grein Franzisku Baur - RŠtur fßtŠktar: ┴hŠttusamar ■unganir - sem h˙n skrifar Ý tÝmariti­ Development + Cooperation bendir h˙n ß a­ mŠ­radau­i hamli framf÷rum, menntun og hagvexti. "Jafnvel lÝtilshßttar fjßrfesting gŠti bŠtt mŠ­raheilsu svo um munar," segir h˙n og vÝsar til ■ess a­ sÚrfrŠ­ingar hafi reikna­ ˙t a­ unnt vŠri a­ veita heilsugŠslu fyrir ■unga­ar konur me­ litlum tilkostna­i, fyrir minna en 160 krˇnur ß dag ß hverja konu. H˙n segir a­ me­ ■vÝ a­ veita barnshafandi konum a­gang a­ grunn■jˇnustu Ý heilsugŠslu og ljˇsmˇ­ur vŠri unnt a­ bjarga flestum mŠ­rum frß ■vÝ a­ deyja af barnsf÷rum, e­a um 95% mŠ­ranna.

 

Me­al samstarfs■jˇ­a ═slendinga hefur ■rˇunin veri­ ■essi ■egar mi­a­ er vi­ t÷lur frß 2005 og 2009 - fj÷ldi kvenna sem deyr af barnsf÷rum mi­a­ vi­ 100 ■˙sund lifandi fŠdda.

 

═ MˇsambÝk hefur dau­sf÷llunum fŠkka­ ˙r 640 ni­ur Ý 550.

═ MalavÝ hefur dau­sf÷llunum fŠkka­ ˙r 620 ni­ur Ý 510.

═ ┌ganda hefur dau­sf÷llunum fŠkka­ ˙r 510 ni­ur Ý 430.

═ NamibÝu hefur dau­sf÷llum fŠkka­ ˙r 240 ni­ur i 180.

 

Grein Franzisku Baur

 

Trends in maternal mortality: 1990 to 2008 - skřrsla WHO

 

Every Mother Counts herfer­in - og kvikmynd Christy Turlington: No Woman, No Cry

 

Supermodel Christy Turlington's directorial debut with maternal mortality film

 

mHealth Solutions to Improve Maternal Health/ Woman Deliver

 

Namibia: Govt Races to Cut Down Maternal Deaths/ AllAfrica

 

Maternal mortality ratio (modeled estimate, per 100,000 live births) /Al■jˇ­bankinn

SvÝar ßfram ß toppi CDI listans

cdi

SvÝar eru anna­ ßri­ Ý r÷­ ß toppi CDI listans yfir ■Šr ■jˇ­ir sem sinna ■rˇunarstarfi best. Listinn sem gefinn er ˙t af Center for Global Development metur gŠ­i ■rˇunarstarfs ˙t frß sj÷ mŠlikv÷r­um. SvÝar fß Ý heildareinkunn 7.0. Danir eru Ý 2. sŠti me­ 6.8, Hollendingar Ý 3. sŠti me­ 6.7 og Nor­menn Ý 4. sŠti me­ einkunnina 6.4.

 

CDI listinn hefur birst ßrlega frß ßrinu 2003.


Nßnar

Athyglisvert
 
 
VeftÝmariti­ er ß...
facebook
Kj÷rinn umrŠ­uvettvangur

A­alfundur AfrÝka 20:20

AfrÝka 20:20 er ßhugamannafÚlag um mßlefni ■jˇ­a sunnan Sahara Ý AfrÝku. A­alfundur hefur veri­ bo­a­ur Ý fÚlaginu sunnudaginn 21. nˇvember kl. 16-18:30. Fundurinn er haldinn Ý Loftinu Ý kaffi HaÝtÝ Geirsg÷tu 7b.  Fundurinn hefst me­ sŠnskri heimildamynd (ca. 35 mÝn) frß 1983 um hljˇmsveitina Super Mama Djombo frß GÝneu-Bissß. Myndin gefur skemmtilega innsřn Ý lÝf me­lima hennar og daglegt lÝf Ý landinu ß ■essum tÝm0061. Einnig ver­a sřndir valdir kaflar frß komu hljˇmsveitarinnar til ═slands s.l. sumar sem Sigur­ur GrÝmsson og Valdimar Leifsson kvikmyndager­armenn tˇku. Myndasřningin er opin ÷llu ßhugafˇlki um mßlefni AfrÝku sunnan Sahara.


HeimasÝ­a AfrÝka 20:20

Museveni rappar

Museveni

VinsŠlasta lagi­ Ý ┌ganda um ■essar mundir er rapplag ■ar sem flytjandinn er enginn annar en forseti landsins, Yoweri Museveni, segir Ý frÚtt DV. "Forsaga mßlsins er s˙ a­ Museveni var a­ ßvarpa ungmennasamkomu fyrir nokkrum vikum og spur­i "Want another rap?" Pl÷tusn˙­ur nokkur tˇk ■a­ upp og bŠtti vi­ takti og melˇdÝu ßsamt svari fj÷ldans vi­ spurningunni, sem var a­ sjßlfs÷g­u jßkvŠtt. Lagi­ hefur fari­ mikinn ß diskˇtekum Ý ┌ganda, enda einstaklega dansvŠnt.

Robert Mugabe, hinn 86 ßra forseti Zimbabve, mun einnig vera Ý rapphuglei­ingum og hefur ■egar gefi­ ˙t rappmyndband. Tali­ er a­ ■essir afrÝsku lei­togar sÚu a­ reyna a­ ganga Ý augun ß yngri kjˇsendum," segir Ý frÚttinni.

 

FrÚtt DV

FrÚttir og frÚttaskřringar
 
 

SOMALIA: Children facing the worst, says UN/ IRIN

 

Uganda: Half of Population Unproductive - Report/ AllAfrica

 

For Some Bushmen, a Homeland Worth the Fight/ NYTimes

 

SambÝa: Vi vil se d°d, ikke liv og fremgang med urangruvedriften / Aftenposten

 

All the latest on our three years in Katine/ The Guardian

 

KENYA: Water suppliers "unfair to the poor"/IRIN

 

Skandalebruk av penger i Det globale fondet/ Bistandsaktuelt

 

R┌ANDA: Encouraging police to tackle violence against women/ IRIN

 

Smartphone skal skaffe flere oplysninger fra verdens brŠndpunkter/ U-landsnyt

 

$750 Million Needed To Treat Obstetric Fistula Until 2015

 

Danski ■rˇunarmßlarß­herrann st÷­ugt frÚttaefni: Pind fik fri husleje hos spekulant /Jyllandsposten

 

═slendingar gefa t÷lvur til Simbabve/ SOS

 

A Call to Better Protect Women and Girls: Visibility, Dignity and Livelihoods/ UNHCR

  

Analysis: Tough job ahead for Somalia's new prime minister / IRIN

 

SOUTHERN AFRICA: No sex for a month to prevent HIV /PlusNews

 

Solar Blood-Pressure Device Shows Promise for Use in Poor Nations/ BusinessWeek

 

Gˇ­ar frÚttir: Stjˇrnarandst÷­ulei­togi Ý E■ݡpÝu leystur ˙r haldi/Amnesty

 

Hjńlporganisation kritiserar bistňndsministern/SVT

 

Afrika en framtidsmarknad f÷r svenska investeringar/ SIDA

 

AFRICA: Malaria Vaccine To Protect the Most Vulnerable/IPS

 

Snart klart hvem som blir Norad-sjef/ Bistandsaktuelt

 

UN says 700 Congolese women sexually attacked along Angola's border/ AP

 

DEATH PENALTY: Sudan Still Sentencing Minors to Death/IPS

 

In Brief: Local aid key to northern Uganda recovery/ IRIN

 

Corruption: Finland should boost awareness among businesses of liability for foreign bribery, says OECD

UK's emphasis on results will narrow the focus of its foreign aid budget/ The Guardian

Um VeftÝmariti­
logo
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

ISSN 1670-8105