logo
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir
3. nˇvember 2010

Spß­ miklum uppgangi Ý virkjun jar­hita ß nŠstu ßrum

gunnisal
Mikil fram■rˇun ver­ur ß nŠstu ßrum vi­ nřtingu ß jar­varma, m.a. Ý AfrÝku. Ljˇsmynd: gunnisal

Spß­ er mikilli aukningu Ý nřtingu jar­hita ß nŠstu ßrum Ý nř˙tkominni skřrslu, Geothermal Report. SamkvŠmt skřrslunni mß Štla a­ aukningin ver­i ß nŠstu fimm ßrum um 78% sem ■ř­ir a­ ßri­ 2015 ver­i orka frß jar­varmaveitum 19,016 MW en h˙n nemur Ý dag 10,711 MW.

 

┴ri­ 2009 var erfitt ßr fyrir jar­varmavinnslu Ý heiminum og a­eins unni­ a­ tÝu verkefnum Ý ■remur heimshlutum, BandarÝkjunum, IndˇnesÝu og Tyrklandi, sem gßfu samtals 405 MW. ═ skřrslunni kemur fram a­ mikill fjßrfestingakostna­ur ßsamt mikilli ßhŠttu Ý jar­hitaverkefnum sÚu meginskřringar ß erfi­u ßri.

 

V÷xturinn Ý jar­varmavinnslu ver­ur mestur Ý BandarÝkjunum, ß Filippseyjum og Ý IndˇnesÝu ß nŠstu ßrum en ■eim l÷ndum sem virkja jar­hitann fj÷lgar ˙r 24 Ý 36 fram til 2015. Einna mestu umsvif me­al nřrra ■jˇ­a ver­a Ý KenÝa, a­ ■vi er fram kemur Ý skřrslunni, en einnig Ý Su­ur-AmerÝku, Ý Per˙ og Chile.

 

═ skřrslunni, sem er s˙ sj÷tta Ý r÷­inni frß ABS Energy Research, eru kaflar um st÷­u jar­hitamßla Ý heiminum, m.a. sÚrstakir kaflar um ■au AfrÝkurÝki ■ar sem hugsanlega er unnt a­ nřta jar­varma. Ůar eru  kaflar um sex ■jˇ­ir: DjÝb˙ti, E■ݡpÝu, KenÝa, R˙anda, TansanÝu og ┌ganda.

 

Eins og kunnugt er hafa Ýslensk stjˇrnv÷ld lřst yfir vilja til ■ess a­ nřta Ýslenska sÚr■ekkingu og reynslu ß ■essu svi­i til ■ess a­ lÚtta oki orkufßtŠktar af snau­um ■jˇ­um AfrÝku. 


Nßnar

World Bank Gives Kenya $118 Million for Geothermal Development


Sex sÚrfrŠ­ingar ˙tskrifa­ir frß LandgrŠ­sluskˇlanum

┴skell ١risson
SÚrfrŠ­ingarnir sex sem ˙tskrifu­ust ß d÷gunum frß LandgrŠ­sluskˇla Hßskˇla SŮ. Ljˇsmynd: ┴skell ١risson

Sex sÚrfŠ­ingar voru ˙tskrifa­ir frß LandgrŠ­sluskˇla Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna ß d÷gunum. Ůetta var fyrsta ˙tskrift LandgrŠ­sluskˇlans eftir a­ samningur milli Hßskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna, utanrÝkisrß­uneytisins, Landb˙na­arhßskˇla ═slands og LandgrŠ­slu rÝkisins var undirrita­ur Ý febr˙ar ß ■essu ßri.

 

═ frÚttatilkynningu segir a­ Ý ÷tulli bßrßttu vi­ landhnignun og endurheimt landgŠ­a ß sÝ­ustu ßratugum, allt frß upphafi sÝ­ustu aldar, hafi byggst upp ■ekking og reynsla hÚr ß landi sem eigi miki­ erindi til ■eirra ■rˇunarrÝkja sem Ý dag glÝma vi­ jar­vegsey­ingu, ey­imerkurmyndum og ˇsjßlfbŠra landnřtingu. "LandgrŠ­sluskˇli HS■ mi­lar ■ekkingu ß ■essum svi­um til sÚrfrŠ­inga Ý ■rˇunarl÷ndum og er mikilvŠgur ■ßttur Ý framlagi ═slands til ■˙saldarmarkmi­a Sameinu­u ■jˇ­anna um sjßlfbŠra ■rˇun. Ůßtttakendur sem hinga­ koma til a­ taka ■ßtt Ý sÚrhŠf­u nßmi vi­ LandgrŠ­sluskˇla HS■ eru allir sÚrfrŠ­ingar Ý landgrŠ­slu, landnřtingu e­a skildum greinum og starfa sem slÝkir Ý sÝnum heimal÷ndum. Fyrstu vikurnar sitja ■au fyrirlestra hjß fagfˇlki frß Landb˙na­arhßskˇla ═slands, LandgrŠ­slu rÝkisins og fleiri stofnunum, ■ar sem fari­ er Ý jar­vegsey­ingu, mat ß ßstandi lands, landgrŠ­slu, landvernd, sjßlfbŠrni, verkefnastjˇrnun og fleira. Ůßtttakendur kynnast ■eim vandamßlum sem vi­ glÝmum vi­ og hva­a lei­ir hafa veri­ farnar hÚr ß landi, en auk ■ess deila ■eir reynslu sinni og byggja upp tengslanet ß milli sÝn og sinna stofnanna. SÝ­ari hluta dvalarinnar vinna ■ßtttakendur a­ einstaklingsverkefni undir handlei­slu lei­beinenda. N˙, sem ß­ur, voru verkefni ■ßtttakenda fj÷lbreytt og ß ˙tskriftardaginn hÚlt hver sÚrfrŠ­ingur stutt erindi um sitt verkefni sem ÷ll v÷ktu athygli og ßhuga ßheyrenda," segir Ý tilkynningunni.

 

═ heild hafa 23 sÚrfrŠ­ingar ˙tskrifast frß LandgrŠ­sluskˇlanum frß ■vÝ hann hˇf starfsssemi ßri­ 2007 og hafa ■eir komi­ frß tÝu ■jˇ­l÷ndum: MongˇlÝu, ┌sbekistan, Kirgisistan, Egyptaland, E■ݡpÝu, Gana, NamibÝu, ┌ganda, T˙nis og NÝger.

 

Nßnar ß vefsÝ­u skˇlans


A­l÷gunarsjˇ­ur vegna lofts-lagsbreytinga ˙thlutar fÚ til fyrstu verkefna

gunnisal
Brřnt a­ taka sÚrstak tillit til kvenna Ý sveitum vi­ verkefnaval vegna loftslagsbreytinga. Ljˇsmynd frß MalavÝ: gunnisal

A­l÷gunarsjˇ­ur Sameinu­u ■jˇ­anna, Adoptation Fund, sem settur var ß laggirnar ßri­ 2007 Ý ■vÝ skyni a­ a­sto­a fßtŠkar ■jˇ­ir vi­ a­ grÝpa til a­ger­a gegn loftslagsbreytingum, hefur nřveri­ ˙thluta­ fÚ til verkefna Ý fyrsta sinn. Um er a­ rŠ­a tv÷ verkefni, anna­ Ý Senegal ■ar sem ˇttast er a­ hlřnun jar­ar hafi Ý f÷r me­ sÚr hŠkkun ß yfirbor­i sjßvar, minnkandi ˙rkomu og meiri hita, og hins vegar verkefni Ý Hond˙ras sem břr vi­ yfirvofandi vatnsskort. Fjˇrtßn milljˇnir bandarÝskra dala voru settir Ý verkefnin.

 

ŮrˇunarrÝkin hafa beinan a­gang a­ sjˇ­num en ■urfa ekki a­ fara me­ umsˇknir sÝnar Ý gegnum flˇkin feril eins og almennt gildir um ˙thlutanir ˙r al■jˇ­asjˇ­um.  

 

═ desember ver­ur loftslagsrß­stefna haldin Ý Cancun Ý MexÝkˇ undir merkjum UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) og ■ar ver­ur rŠdd tillaga um nřjan sjˇ­ til stu­nings ■rˇunarrÝkjunum vegna ßhrifa af hlřnun jar­ar, svokalla­ur Global Climate Fund. Tillaga ■ess efnis a­ sß sjˇ­ur heyri beint undir Al■jˇ­abankann vir­ist eiga mikinn hljˇmgrunn.

SamkvŠmt nřrri skřrslu Oxfam - Righting two wrongs - Making a new Global Climate Fund work for poor people - hafa loftslagsbreytingar ■egar neikvŠ­ ßhrif ß lÝf og lÝfsvi­urvŠri fßtŠkra. Engu a­ sÝ­ur sÚ tali­ a­ minna en tÝundi hluti fjßrmuna loftslagssjˇ­a hafi fari­ til a­sto­ar fßtŠkum ■jˇ­um sem ■urfa a­ a­lagast ßhrifum loftslagsbreytingum. "FßtŠkir tapa Ý tvennum skilningi: ■eir ver­a verst ˙ti vegna breytinga ß loftslagi, og sjˇ­ir til a­sto­ar vanrŠkja ■ß," segir Ý skřrslunni.

 

DŠmi um neikvŠ­ ßhrif breytinga ß loftslagi fj÷lgar st÷­ugt og tilvikin ver­a alvarlegri, segir Ý skřrslunni, og lei­a til ßfalla me­al milljˇna fßtŠkra. Mistakist ■rˇu­um rÝkjum a­ sammŠlast um a­ draga mun meira ˙r losun grˇ­urh˙salofttegunda muni kostna­ur vegna ska­ast aukast gÝfurlega. "Ůa­ er brřn ■÷rf ß a­ koma ß fˇt v÷ndu­u kerfi fjßrm÷gnunar vegna a­l÷gunar til a­ verja ■rˇunarrrÝkin vi­ verstu aflei­ingunum."

 

Skřrsluh÷fundar benda sÚrstaklega ß konur sem stunda sjßlfs■urftarb˙skap og segja a­ sÚrstaklega ■urfi a­ taka tillit til ■eirra. ŮŠr framlei­i meira en helming allrar fŠ­u Ý m÷rgum fßtŠkum rÝkjum og sÚu sß hˇpur sem loftslagsbreytingar bitni mest ß. "ŮŠr eru lykillinn a­ fŠ­u÷ryggi fyrir milljˇnir fßtŠkra og brřnt a­ veita ■eim fjßrhagslegan stu­ning til a­ a­laga landb˙na­arst÷rfin a­ breyttu loftslagi."


Ůrˇunarskřrsla Sameinu­u ■jˇ­anna kynnt ß mßnudag

 

HDR2010Ůrˇunarskřrsla Sameinu­u ■jˇ­anna - Human Development Report - ver­ur kynnt Ý NorrŠna h˙sinu nŠstkomandi mßnudag frß klukkan tˇlf til ■rettßn. ═ ßr er undirheiti skřrslunnar: The Real Wealth of Nations: Pathways to Human Development. FÚlag Sameinu­u ■jˇ­anna ß ═slandi, Ý samvinnu vi­ utanrÝkisrß­uneyti­ og Al■jˇ­amßlastofnun Hßskˇla ═slands, standa a­ kynningunni, sem er ÷llum opin.

 

Eva Jespersen, a­sto­arframkvŠmdastjˇri ■rˇunarskřrslusvi­s SŮ, kynnir skřrsluna ß fundinum en Ý ßr er sÚrst÷k tuttugu ßra afmŠlis˙tgßfa ■rˇunarskřrslunnar. Ëlafur Írn Haraldsson forma­ur fÚlags Sameinu­u ■jˇ­anna ß ═slandi, setur fundinn, og Hermann Írn Ingˇlfsson svi­sstjˇri ■rˇunarsamvinnusvi­s utanrÝkisrß­uneytis flytur ßvarp. ١rdÝs Sigur­ardˇttir skrifstofustjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar tekur ■ßtt Ý pallbor­sumrŠ­um a­ erindum loknum ßsamt Evu og Hermanni Erni.

 

Fundarstjˇri er ┴rni SnŠvarr upplřsingafulltr˙i Sameinu­u ■jˇ­anna Ý Vestur-Evrˇpu.


Nßnar

Danir auka stu­ning vi­ ˇst÷­ug rÝki, fyrst vi­ SˇmalÝu

 

SomaliaS°ren Pind rß­herra ■rˇunarmßla Ý Danm÷rku var Ý heimsˇkn Ý SˇmalÝu Ý sÝ­ustu viku Ý ■vÝ skyni a­ kanna m÷guleika ß frekari stu­ningi Dana. SamkvŠmt stefnu d÷nsku rÝkisstjˇrnarinnar Ý ■rˇunarmßlum, sem kynnt var Ý sumar, ß a­ fŠkka "hef­bundnum" samstarfs■jˇ­um Ý ■rˇunarsamvinnu en auka stu­ning vi­ svok÷llu­ ˇst÷­ug rÝki. Rß­herrann kanna­i sÚrstaklega m÷guleikann ß ■vÝ a­ hefja verkefni undir formerkjunum "frelsi frß strÝ­i og ßt÷kum" og ■ß einkanlega ß svŠ­um ■ar sem fri­arferli hefur leitt til st÷­ugleika og ■rˇunar, svo sem Ý SˇmalÝlandi.

 

Me­al ■ess sem til greina kemur af hßlfu Dana Ý SˇmalÝu er a­ a­sto­a ■ß vi­ kosningar, hjßlparstarf og barßttuna gegn sjˇrŠningjum undan str÷ndum landsins. Danski stu­ningurinn ver­ur hluti af al■jˇ­legu starfi Sameinu­u ■jˇ­anna, Nato og ESB vi­ svŠ­asamb÷nd eins og AfrÝkubandalagi­.


Nßnar

SvÝar frysta framl÷g til Global Fund vegna spillingar

 

global fundSŠnsk stjˇrnv÷ld hafa ßkve­i­ a­ frysta r˙mlega 1.4 milljar­ sŠnskra krˇna sem Global Fund ßtti a­ fß til rß­st÷funar en upplřsingar um meinta spillingu Ý fjˇrum vi­t÷kurÝkjum leiddi til ■essarar ni­urst÷­u Ý li­inni viku. Global Fund er al■jˇ­legur sjˇ­ur, stofna­ur m.a. a­ frumkvŠ­i SvÝa ßri­ 2002, og hefur ■ann tilgang a­ vinna gegn ■remur sj˙kdˇmum: HIV/alnŠmi, malarÝu og berklum.

 

SŠnska dagbla­i­ hefur eftir Gunnillu Carlsson ■rˇunarmßlarß­herra a­ SvÝar vilji ekki setja fjßrmagn Ý hriplekan sjˇ­ sem gagnist ekki ■eim sem ß ■urfa a­ halda en ■jˇni fremur fyrirm÷nnum. H˙n segir ■a­ gilda einu hversu lofsvert markmi­i­ er hjß Global Fund, sŠnsk yfirv÷ld hafi ßkve­i­ a­ frysta allar grei­slur til sjˇ­sins.

 

Framl÷g til sjˇ­sins koma frß 130 ■jˇ­um en SÝvar eru ■eir einu sem hŠtta fyrirvaralaust grei­slum.


Sverige nobbar bistňndsfond

Sweden supports anti-corruption work of Global Fund

Uganda: Corruption Watcdog Hails Cheeye Conviction/All Africa

Um VeftÝmariti­
logo
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

ISSN 1670-8105

Landb˙na­ur ■arf a­ a­lagast breyttum tÝmum

gunnisal

Veruleg umbreyting ■af a­ ver­a Ý landb˙na­i ■rˇunarrÝkja Ý ljˇsi nřrra a­stŠ­na einkum vegna lofts-lagsbreytinga og fˇlksfj÷lgunar, a­ ■vÝ er fram kemur Ý nřrri skřrslu FAO,

"Climate-Smart" Agriculture Policies, Practices and Financing for Food Security, Adaptation and Mitigation.

 

┴Štlanir bygg­ar ß spßlÝk÷num um fj÷lgun jar­arb˙a og mati ß neyslumynstri benda til ■ess a­ b˙v÷ruframlei­sla ■urfi a­ aukast hi­ minnsta um 70% til ■ess a­ mŠta eftirspurn ßri­ 2050. Flestar ߊtlanir benda jafnframt til ■ess a­ loftslagsbreytingar sÚu lÝklegar til ■ess a­ draga ˙r framlei­ni Ý landb˙na­i og st÷­ugleika Ý framlei­slu, auk ■ess sem vi­ blasir a­ tekjur minnka ß m÷rgum svŠ­um sem ■egar b˙a vi­ lÝti­ fŠ­u÷ryggi.

 

Nßnar

 

Without Investment in Agriculture, Africans Stay Hungry/IPS

Sta­a framkvŠmdastjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar:

Umsˇknarfrestur rennur ˙t nŠsta mßnudag

Umsˇknarfrestur um st÷­u framkvŠmdastjˇra Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands er til 8. nˇvember en embŠtti­ var auglřst laust til umsˇknar fyrir r˙mri viku. ŮSS═ annast sem kunnugt er tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu vi­ samstarfsrÝki ═slands Ý AfrÝku og umfang starfseminnar nemur um 40% af heildarframlagi ═slands til ■rˇunarmßla. Menntunar- og hŠfniskr÷fur umsŠkjenda eru hßskˇlaprˇf og fag■ekking ß verksvi­i Ůrˇunarsamvinnustofnunar; reynsla af st÷rfum ß svi­i ■rˇunarmßla og al■jˇ­asamstarfs; reynsla af mannaforrß­um og almenn stjˇrnunar- og rekstrarreynsla; hŠfni til a­ tjß sig Ý rŠ­u og riti ß Ýslensku; gott vald ß ensku og fŠrni til a­ tjß sig Ý rŠ­u og riti. Kunnßtta Ý einu Nor­urlandatungumßli Šskileg; frumkvŠ­i Ý starfi. Lei­toga- og samskiptahŠfileikar; og reynsla og hŠfileiki til a­ mi­la upplřsingum.

 

Nßnar ß vef Hagvangs.

Athyglisvert
 
 
 

The Index of Global Philanthropy and Remittances 2010

2010 mHealth Summit

Women's Empowerment: What do Men have to do with it?/Vefriti­ Contestations

Sudan's last chance for durable peace, eftir Peter Kagwanja and Thomas N. Kimaru/ Open Democracy

Africa: Coke's Last Frontier/ Bloomberg BusinessWeek

Aid To Africa - Policy Brief no. 1 - oktˇber 2010/UN

Feeding the beast - What's wrong with emergency assistance?/ums÷gn The Economist um bˇkina: The Crisis Caravan: What┤s wrong with humanitarian aid?

Towards Education for Nomads: Community Perspectives in Kenya, eftir Izzy Birch, Sue Cavanna, Dauod Abkula and Diyad Hujale/IIED

Scaling Up the Fight Against Rural Poverty: An Institutional Review of IFAD's Approach, eftir Johannes F. Linn/Brookings

─ven de fattigaste vinner pň ÷kad handel, eftir Gunnillu Carlsson ■rˇunarmßlarß­herra SvÝ■jˇ­ar/SVD

Renewable Energy in Sports Part 1 - Soccer/Bloomberg BusinessWeeK

VeftÝmariti­ er ß...
facebook
Fullbˇka­ ß nßmskei­ um ■rˇunarsamvinnu og hjßlparstarf

Fullbˇka­ er ß nßmskei­ sem Rau­i krossinn, utanrÝkisrß­uneyti­ og Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands standa a­ um ■rˇunarsamvinnu og hjßlparstarf ß vettvangi.

Nßmskei­i­ er fyrir alla sem hafa ßhuga ß al■jˇ­amßlum, mann˙­arstarfi og ■rˇunarsamvinnu og vilja auka skilning sinn og ■ekkingu ß ■eim efnum.

Nßmskei­i­ fjallar um ■rˇunar-samvinnu, ney­ara­sto­, mann˙­arstarf og fri­ar-uppbyggingu. Ůßtttakendur fß innsřn Ý st÷rf ß vettvangi, stefnur og starfsemi ˇlÝkra stofnana, ■ßttt÷ku ═slands Ý verkefnum ß ■essu svi­i og fß a­ spreyta sig sjßlf ß krefjandi verkefnum.

FrŠ­slan ver­ur sett Ý samhengi vi­ Ů˙saldarmarkmi­ Sameinu­u ■jˇ­anna um ■rˇun og ver­ur ■annig rŠtt hvernig ˇlÝk verkefni ˇlÝkra a­ila stefna a­ sama marki - bŠttum heimi. Fj÷lmargir fyrirlesarar koma a­ nßmskei­inu og deila reynslus÷gum frß st÷rfum sÝnum ß vettvangi. Kennsla fer fram me­ fyrirlestrum, hˇpavinnu og umrŠ­um.

 

Nßnar

Ëhß­ eftirlitsnefnd me­ ßrangri ■rˇunarsamvinnu sett ß laggirnar

Bresk stjˇrnv÷ld hafa sett ß laggirnar ˇhß­a eftirlitsnefnd til ■ess a­ fylgjast me­ ßrangri af al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu Ý ■vÝ skyni a­ tryggja a­ skattfÚ borgaranna sÚ vel vari­. Tillaga ■essa efnis hefur veri­ l÷g­ fyrir ■ingi­ en nefndin kallast "The Independent Commission for Aid Impact (ICAI). Fram kemur i frÚtt frß DFID, bresku ■rˇunarsamvinnustofnuninni, a­ aukin framl÷g til ■rˇunarmßla kalli ß hert eftirlit. Ůß er sta­hŠft a­ nefndin sÚ s˙ fyrsta Ý heiminum og muni lei­a reikningsskil Ý ■rˇunarmßlum.

 

Yfirma­ur stofnunarinnar ver­ur Graham Ward.

 

H÷r­ gagnrřni ß me­fer­ ■rˇunarfjßr birtist Ý MailOnline ß d÷gunum ■ar sem sta­hŠft var a­ milljˇnum punda Ý ■ßgu fßtŠkra hef­i veri­ eytt Ý leigubÝla og endurbŠtur ß skrifstofum. LÝklegt er a­ nefndin sem skipu­ hefur veri­ sÚ a­ einhverju leyti svar vi­ ■eirri gagnrřni sem ■ar kom fram.


Nßnar

Bretland: Foreign aid millions wasted on taxis and doing up the office (and that was the ONLY area to get increase in spending review)/The Mail

Fermingarb÷rn um allt land safna til vatnsverkefna Hjßlparstarfsins

gunnisal

Fermingarb÷rn ˙r 65 sˇknum Ý ÷llum landshlutum ganga Ý h˙s ß tÝmabilinu 1.-9. nˇvember milli kl 17:30 og 21 og safna peningum til vatnsverkefna Hjßlparstarfs kirkjunnar Ý AfrÝku.

Starfsfˇlk kirkjunnar frŠ­ir um 3000 fermingarb÷rn um a­stŠ­ur Ý fßtŠkum l÷ndum AfrÝku, sÚrstaklega um skort ß hreinu vatni. M÷rg ■eirra hittu Stephen og Charity frß ┌ganda sem s÷g­u frß lÝfi sÝnu og a­stŠ­um.

 

Nßnar 

FrÚttir og frÚttaskřringar
 
 

 

UN launches appeal for aid to Djibouti/ ReliefWeb