logo
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna 
Samstarfsf■jˇ­ir

6. oktˇber 2010

 

Framl÷g til Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands skert ■ri­ja ßri­ Ý r÷­

Eitt hundra­ milljˇna krˇna lŠkkun milli ßra

gunnisal
Um nŠstu ßramˇt hefur samstarfs■jˇ­um ═slendinga Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu fŠkka­ um helming. Ljˇsmynd: gunnisal
═ frumvarpi til fjßrlaga fyrir ßri­ 2011 sem lagt var fram ß ■ingi Ý sÝ­ustu viku er gert rß­ fyrir a­ fjßrveiting til Ůrˇunarsamvinnu-stofnunar nemi um 1.235 m.kr. ß nŠsta ßri en ■a­ jafngildir um 100 milljˇna krˇna lŠkkun fjßrheimilda a­ raunvir­i frß n˙gildandi fjßrl÷gum. "Um er a­ rŠ­a sÚrtŠka hagrŠ­ingarkr÷fu til a­ lŠkka rÝkis˙tgj÷ld sem mŠtt ver­ur me­ ■vÝ a­ draga ˙r fjßrveitingum til samstarfslandanna ßn ■ess a­ fŠkka ■eim. A­rar breytingar ß fjßrheimildum eru vegna gengis- og ver­lagsbreytinga og nema ■Šr 45,3 m.kr. til lŠkkunar," segir ■ar ennfremur.

   

Eins og kunnugt er hefur samstarfs■jˇ­um ═slendinga Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu fŠkka­ um helming frß bankahruninu. HŠtt var samstarfi vi­ SrÝ Lanka og NÝkaragva ß sÝ­asta ßri og tuttugu ßra samstarfi vi­ NamibÝu lřkur um ßramˇt. Eftir standa ■rjßr ■jˇ­ir Ý AfrÝku: MalavÝ, ┌ganda og MˇsambÝk. LŠkkun fjßrveitinga til ŮSS═ frß hruninu nemur yfir 60%.

 

SamkvŠmt frumvarpinu 2011 lŠkka framl÷g til ■rˇunarmßla og al■jˇ­legrar hjßlparstarfssemi ß vegum utanrÝkisrß­uneytis um 256,5 milljˇnir krˇna frß fjßrl÷gum yfirstandandi ßrs. Hins vegar er ˇska­ eftir auknu framlagi um 14 milljˇnir  vegna vegna hŠkkunar ß a­ildarframlagi til MatvŠla- og landb˙na­arstofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna. Fjßrheimildir lŠkka m.a. til  Jar­hitaskˇla og Sjßvar˙tvegsskˇla Sameinu­u ■jˇ­anna, til UNICEF og UNIFEM og ennfremur til mann˙­armßla og ney­ara­sto­ar.

 

Fram kemur Ý fjßrlagafrumvarpinu a­ ˇska­ er eftir 2,6 m.kr. fjßrveitingu vegna a­ildar ═slands a­ nřrri stofnun um endurnřjanlega orku, IRENA.

 

═rar skora hŠst Ý nřju gŠ­amati ■rˇunarsamvinnu 

 
gunnisal
═rar sřna jafnbestan ßrangur Ý fjˇrum flokkum Ý nřju gŠ­amati ß ■rˇunarsamvinnu. Ljˇsmynd: gunnisal

A­eins ein ■rˇunarsamvinnu-stofnun, s˙ Ýrska, er me­al tÝu efstu Ý ÷llum fjˇrum flokkum sem nota­ir eru sem vi­mi­ Ý nřju gŠ­amati ß ■rˇunarsamvinnu sem kynnt var Ý gŠr. GŠ­sta­allinn kallast QuODA, Quality of ODA Assessemt. Um er a­ rŠ­a samstarfsverkefni tveggja bandarÝskra stofnana, The Center for Global Development (CGD) og Brookings Institution. Mat ß gŠ­um ■rˇunarsamvinnu nŠr til 23 ■jˇ­a sem eru hluti af DAC, ■rˇunarsamvinnunefnd OECD, auk ßtta stofnana sem sinna marhli­a ■rˇunara­sto­. Af ■eim fŠr IDA, International Developing Association, hŠstu einkunn. ═slendingar eru ekki hluti af DAC og ■vÝ ekki me­ Ý ■essu nřja gŠ­amati.

 

Me­ matinu er l÷g­ mŠlistika ß ßrangur og gŠ­i, mŠlistika ß ■a­ hvesu vel e­a illa almannafÚ nřtist Ý ■rˇunarsamvinnu. Vi­t÷kurÝkin sem gŠ­amati­ nŠr til eru r˙mlega 150 og mŠlanleg atri­i 30 sem skiptast Ý fjˇra meginflokka.

 

Fyrsta atri­i­ lřtur a­ hßmarks skilvirkni (hversu skynsamlega fjßrmagninu er dreift), anna­ atri­i­ metur stofnanastu­ning (hvort fjßrmagni­ sty­ur vi­ stofnanir vi­t÷kurÝkis); ■ri­ja atri­i­ metur hvort dregi­ sÚ ˙r ßlagi ß vi­t÷kurÝki­ (hversu miki­ vi­t÷kurÝki­ ■arf a­ hafa fyrir ■vÝ a­ nß til fjßrins) og fjˇr­a atri­i­ lřtur a­ gagnsŠi og ■ekkingu (hvernig hßtta­ er a­gengi almennings a­ upplřsingum um ■a­ hvernig ■rˇunarfÚ er vari­).

 

GŠ­i ■rˇunarsamvinnu samkvŠmt ■essari nřju mŠlistiku sřnir a­ flestar ■jˇ­anna standa sig vel Ý einhverjum flokki en lakar Ý ÷­rum. Fyrir ■ß sem hafa ßhuga ß ■vÝ a­ sko­a frammist÷­u einstakra ■jˇ­a og stofnana hefur CDG sett upp gagnvirkan vef ■ar sem unnt er a­ bera saman, t.d. einstakar ■rˇunarsamvinnustofnanir.

 

Ef liti­ er ß fyrsta flokkinn um hßmarks skilvirkni kemur ß daginn a­ GFATM, sjˇ­ur Ý bßrßttunni gegn alnŠmi, berklum og malarÝu, trˇnir ß toppnum en AfrÝski ■rˇunarbankinn er i ÷­ru sŠti og sß asÝski Ý ■vÝ ■ri­ja. ═ sŠtunum ■ar ß eftir koma IFAD, sjˇ­ur til stu­nings ■rˇun Ý landb˙na­i, og ■rˇunarsamvinnustofnanir ═rlands og L˙xemborgar.


Nßnar

 

Uncovering the Quality of Official Development Assistance, eftir Homi Khamar og Anirbar Ghosh/ Brookings

Fˇlksfj÷lgun og fŠ­u÷ryggi:

Risavandi blasir vi­ heiminum a­ ˇbreyttu

 
gunnisal
Fˇlksfj÷lgun og fŠ­u÷ryggi brenna ß m÷rgum ■jˇ­um AfrÝku. Ljˇsmynd frß ┌ganda: gunnisal

┴ sama hßtt og ■a­ er augljˇst a­ ■˙saldarmarkmi­in ßtta eru rau­i ■rß­urinn Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu er einsřnt a­ ■au markmi­ nß ekki a­ taka ß ÷llum ■eim ˙rlausnarefnum sem blasa vi­ ■jˇ­um ■rˇunarlanda. Eitt af stˇru vi­fangs-efnunum sem fellur utan vi­ ■˙saldar-markmi­in er fˇlksfj÷lgunin Ý fßtŠkustu rÝkjum heims, rˇt fßtŠktarinnar a­ margra dˇmi. Vi­ blasir gÝfurleg fˇlksfj÷lgun ß nŠstu ßrum og ßratugum. Fj÷lgunin nemur gˇ­um ■ri­jungi og ver­i ■rˇunin eins og ˙tlit er fyrir ver­a yfir nÝu milljar­ar manna Ý heiminum ßri­ 2054. Og ■ß er r÷­in komin a­ ÷­ru stˇru atri­i utan ■˙saldarmarkmi­anna: fŠ­u÷ryggi.

 

Au­vita­ mß til sanns vegar fŠra a­ bŠ­i fˇlksfj÷lgunin og fŠ­u÷ryggi­ sÚu hluti af fyrsta ■˙saldarmarkmi­inu um ˙trřmingu sßrafßtŠktar og hungurs en ■essir mikilvŠgu ■Šttir eru samt ekki nefndir Ý undirmarkmi­um. Fyrir nokkru kom ˙t bˇkin "The Coming Famine" (Yfirvofandi hungursney­) eftir Julian Cribb. H÷fundurinn heldur ■vÝ fram a­ mannkyni­ standi ß nŠstu fimmtÝu ßrum frammi fyrir stŠrri vanda en lofstslagsbreytingum og fjßramßlakreppu, nefnilega ■eim vanda sem snřr a­ fŠ­u÷ryggi, a­ afla matar og uppskera nŠgilega fyrir sÝfellt fleiri munna a­ metta. Spurnin eftir matvŠlum ß eftir a­ tv÷faldast ß nŠstu hßlfri ÷ld, a­ ■vÝ er fram kom Ý mßli Cribbs ß nřlegri rß­stefnu.

 

═ bˇkinn er dregin upp mynd af ■vÝ sem gŠti gerst um mi­ja ÷ldina ■egar matvŠlaskorturinn Ý heiminum ver­ur or­inn svo ˇgnvŠnlegur a­ fyrri h÷rmungar blikna Ý samanbur­i, a­ mati h÷fundarins. Ůß yr­i skortur allumlykjandi, Ý vatni, landi, orku, tŠkni og ■ekkingu - ß sama tÝma og eftirspurnin ykist sÝfellt Ý ljˇsi fˇlksfj÷lgunar. Cribbs minnir ß nřlegar rˇstur vegna hŠkkunar ß matvŠlaver­i, sÝ­ast Ý MˇsambÝk ß d÷gunum.

 

Einn vandi sem vi­ blasir af stŠrri ger­inni og tengist fˇlksfj÷lgun er grÝ­arleg stŠkkun stˇrborga. Tilt÷lulega stutt er sÝ­an flutningar ˙r sveit ß m÷l t÷ldust framfaraskref enda var ■ß liti­ ß borgirnar sem uppsprettu endalausra tŠkifŠra me­ fj÷lbreyttum m÷guleikum til atvinnu og meiri lÝfsgŠ­a. N˙ er ■essu ■ver÷fugt fari­ Ý milljˇnaborgum ■vÝ sveitafˇlki­ sem leitar inn Ý borgirnar frß fßtŠkt og sulti fer ˙r ÷skunni Ý eldinn. Nefnd hefur veri­ s˙ tala a­ ßri­ 2020 ver­i stˇrborgarb˙ar sem lifa undir fßtŠkram÷rkum or­nir 1.4 milljar­ar. Ůß ver­ur 85% Ýb˙a rˇm÷nsku AmerÝku borgarb˙ar og helmingur allra Ýb˙a AfrÝku og AsÝu. Ůessari ■rˇun stˇrborga og fßtŠka samfÚlagsins sem ■ar lifir felur Ý sÚr einhver vandamestu ˙rlausnarefni ■eirra sem glÝma stjˇrnun Ý ■essum heimsßlfum ß nŠstu ßrum: hvernig ■eir takast ß vi­ ÷rt stŠkkandi en hnignandi borgir me­ sÝfellt fleiri snau­a sj˙ka og atvinnulausa borgara sem b˙a vi­ fÚlagslega ˙tsk˙fun. Og stˇran hluta ungt fˇlk.

 

┴ sama tÝma og stˇrborgir brei­a ˙r sÚr eru bŠndur vÝtt og breitt um AfrÝku hraktir burt af j÷r­um sÝnum af vestrŠnum fyrirtŠkjum og au­m÷nnum sem kaupa upp jar­ir Ý ■vÝ skyni a­ framlei­a lÝfrŠnt eldsneyti. SamkvŠmt nřrri skřrslu Al■jˇ­abankans - Rising global interest in farmland - voru 45 milljˇnir hektarara seldir ß sÝ­asta ßri Ý ■rˇunarrÝkjum af ˙tlendum fyrirtŠkjum til a­ framlei­a lÝfrŠnt eldsneyti, tveir ■ri­ju hlutar jar­anna Ý AfrÝku. ═ annarri skřrslu um sama efni - Africa: Up for the Grabs - frß Friends of the Earth International (FoEI) kemur Ý ljˇs a­ Ý ellefu AfrÝkurÝkjum hafa fimm milljˇnir hektara, sem samsvarar flatarmßli Danmerkur, veri­ yfirteknir af ˙tlendum fyrirtŠkjum til framlei­slu ß lÝfrŠnu eldsneyti. Sveiflur Ý matvŠlaver­i rß­a a­ s÷gn mestu um ■essa auknu spurn eftir landi en fyrirsjßanlegt er a­ ■essi ■rˇun getur haft skelfilegar aflei­ingar fyrir ■rˇunarl÷ndin, bŠ­i Ý fÚlagslegu og umhverfislegu tilliti.

 

Allt eru ■etta atri­i til umhugsunar. VeftÝmariti­ glugga­i Ý nokkrar nřjar greinar um fˇlksfj÷lgun og fŠ­u÷ryggi - og jar­akaup.


Population growth: a timebomb which only women can, eftir Madeleine Bunting/ The Guardian

 

Farmland: The Next Boom?, eftir Brett Arens/ WSJ

Land Grab in Africa Endangers Food Security/ GlobalGeopolitics

 

Population growth is the next big challenge, eftir Fionu Harvey/ Financial Times

 

Climate Change, Migration, and Population Growth/ Population Action International

 

Are fewer children a route to prosperity?/ UNFPA

World divided over new scramble for African land/ EastAfrican

 

Are they appropriate agricultural investments or 'land grabs'? Depends on who you ask/ The East African

 

World Bank Land Grab Report - Beyond Smoke And Mirrors/ AllAfrica

Global Land Grab: The New World Order Of The Shadow Market


Prices of commodities to double, looming global food crisis/ Commodityonline

 

Growing food in greener cities -Urban horticulture supplies fresh food, creates jobs, recycles waste/ UN-FoodSecurityWorld

 

Population Growth: Time to Invest in Agriculture/ Daily Finance

 

Price volatility threat to food security, but no impending crisis: FAO

Nřja fÚlagsmi­st÷­in vi­ Apaflˇa fyllist lÝfi

 
JoToreBerg
Lokkandi matarlykt fyllir lofti­ vi­ Apaflˇa. Ljˇsmynd: Jˇ Tore Berg.

Undanfarna daga hafa bor­ nřrrar fÚlagsmi­st÷­var vi­ Apaflˇa svigna­ undan krŠsingum. Sultutau, ßvaxtasafar og dřrindis vÝn hafa veri­ framreidd og ilm af nřb÷ku­u brau­i leggur yfir nŠrliggjandi bygg­ir. KrŠsingarnar eru afrakstur nřafsta­ins nßmskei­s starfsmanna ■rˇunarmßla hjß malavÝska rÝkinu Ý Mangochi hÚra­i.

 

Ůannig hljˇ­ar upphaf greinar Edddu Jˇnsdˇttur starfsnema Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý MalavÝ en Edda hefur veri­ r˙man mßnu­ Ý landinu og fylgdist ß d÷gunum me­ starfseminni Ý nřrri fÚlagsmi­st÷­ vi­ Apaflˇa ■ar sem innlendir opinberir starfsmenn sem vinna a­ ■rˇunarmßlum voru ß nßmskei­i.


Nř fÚlagsmi­st÷­ vi­ Apaflˇa fyllist lÝfi - grein Eddu Jˇnsdˇttur

═sland og ■˙saldarmarkmi­in
 

Stefßn Jˇn Hafstein skrifa­i ß d÷gunum grein Ý FrÚttabla­i­ um ═sland og ■˙saldarmarkmi­in Ý tilefni af lei­togafundinum Ý New York. ═ greinni segir me­al annars:

 

Me­an hinir hßu herrar og fr˙r rŠddu st÷­u mßla ß ■ingi Samein­u ■jˇ­anna gekk lÝfi­ sinn vanagang vi­ MalavÝvatn. Sj˙krabÝlarnir sem ═slendingar gßfu voru st÷­ugt ß fer­inni.  Vonast er til a­ gˇlfd˙kurinn ß nřju fŠ­ingardeildinna komist ß alveg nŠstu daga og ■ß ver­ur nřjum fŠ­ingjarbekkjum r˙lla­ inn.  Vi­ fengum fregnir af ■vÝ a­ verktakinn vŠri kominn ß vettvang til a­ grafa fyrir vi­byggingu Ý heilsugŠslunst÷­inni Ý sveitinni afskekktu, n˙ hefst kapphlaup vi­ tÝmann ■vÝ rigningarnar byrja Ý desember. Vi­ sendum smotterÝ af byggingarefni sem vanta­i til ■orpsb˙a ˙ti ß m÷rkinni, ■eir ßkvß­u a­ byggja sjßlfir skˇlastofur en fengu a­sto­ frß okkur me­ steypu og jßrn. UpphŠ­in er svo lßg a­ h˙n mŠlist ekki ß hinum stˇra kvar­a ■˙saldarmarkmi­anna. Samt eru ■essar skˇlastofur hluti af ■eim. Ůa­ er ßgŠtt a­ vita til ■ess a­ ■assar ß■reifanlegu og raunverulegu lÝfskjarabŠtur muni ß endanum rata inn Ý skřrslur og ver­a hluti af aukast÷fum og prˇsentum sem vera rŠddar af kappi Ý ■ings÷lum um vÝ­a ver÷ld.


Grein Stefßns Jˇns

Efnahagsleg ■rˇun en afturf÷r Ý lř­rŠ­i Ý m÷rgum AfrÝkurÝkjum

 
gunnisal
Afturf÷r Ý lř­rŠ­i margra AfrÝkurÝkja. Ljˇsmynd: gunnisal

Slegi­ er mßli ß stjˇrnarfar Ý AfrÝku ßrlega af Mo Ibrahim stofnuninni. Ni­ursta­a nř˙tkominnar ßrsskřrslu er ß ■ß lei­ a­ efnahagsleg ■rˇun hafi or­i­ Ý ßlfunni en afturf÷r Ý lř­rŠ­i og mannrÚttindum. Íll 53 rÝki AfrÝku eru mŠld ß mŠlikvar­a sem tekur til 88 atri­a, allt frß spillingu til menntunar. MßritÝus trˇnir ß toppnum en SˇmalÝa situr ß botninum.

 

Af samstarfs■jˇ­um ═slendinga Ý AfrÝku er NamibÝa sÚr ß bßti og

lendir Ý 6. sŠti listans me­ einkunnina 66,59. Ínnur samstarfsrÝki ═slands Ý AfrÝku, MalavÝ, ┌ganda og MˇsambÝk, eru ÷ll ß svipu­u rˇli rÚtt fyrir ofan mi­bik einkunnaskalans, me­ 51 og 52 r˙ma Ý einkunn. Me­aleinkunnin var 49 og hefur lÝti­ breyst undanfarin ßr.

 

═ 41 rÝki ßlfunnar mŠldust efnhagslegar framfarir en Ý 35 rÝkjum hefur ÷ryggi borgaranna minnka­, segir Mo Imbrahim stofnunin.

 

Africa democratic rights advances reversed, says report/ BBC

 

┴rsskřrslan

Sighvatur grˇ­ursetur trÚ vi­ Apaflˇa

Sighvatur Bj÷rgvinsson framkvŠmdasstjˇri ŮSS═ grˇ­ursetti trÚ hjß fÚlagsmi­st÷­ vi­ Apaflˇa ■egar hann kom Ý heimsˇkn Ý sÝ­ustu viku til a­ sko­a fullor­insfrŠ­sluverkefni sem Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands sty­ur Ý MalavÝ. FÚlagsmi­st÷­in er hluti af verkefninu og ver­ur afthent rß­uneyti jafnrÚttismßla Ý lok ßrsins. ═ fÚlagsmi­st÷­inni er m.a. starfsa­sta­a fyrir opinbera starfsmenn Ý ■rˇunarmßlum sem starfa vi­ Apaflˇa og rß­stefnusalur fyrir fundi og kennslu. Ůß hefur landsbˇkasafni­ Ý MalavÝ opna­ glŠsilegt ˙tib˙ sem ungir nßmsmenn sŠkja sÚrstaklega Ý, a­ s÷gn Jˇ Tore Berg verkefnisstjˇra, og einnig hefur veri­ komi­ ß fˇt barnahorni me­ bˇkum og ■roskaleikf÷ngum fyrir yngstu kynslˇ­ina.

 

Sighvatur grˇ­ursetti mangˇtrÚ ß lˇ­inni vi­ fÚlagsmi­st÷­ina en grˇ­ursetningin er hluti af ߊtlun um a­ breyta lˇ­inni Ý grŠnt og frjˇsamt svŠ­i me­ ßvaxtalundum og rŠktun grŠnmetis. "Eftir nokkur ßr, ■egar mangˇtrÚi­ hans Sighvatar er or­i­ stˇrt, munu ßvextirnir ver­a nota­ar til a­ b˙a til safa og sultur Ý kennslueldh˙sinu Ý fÚlagsmi­st÷­inni," segir Jˇ Tore Berg.


 

Athyglisvert


VeftÝmariti­ er ß...
facebook
UmrŠ­uvettvangur!

Endurnřjanleg orka Ý AfrÝku ßhersluatri­i Ý norska fjßrlagafrumvarpinu

Fjßrl÷g fyrir ßri­ 2011 Ý Noregi gera rß­ fyrir s÷mu krˇnut÷lu til ■rˇunarsamvinnu vi­ fßtŠkar ■jˇ­ir og ß ■essu ßri en einn milljar­ur er skorinn af mßlaflokknum Ý heild og bitnar a­ stŠrstum hluta ß ˙tgj÷ldum vegna flˇttamanna. SamkvŠmt frumvarpinu, sem lagt var fram Ý gŠr, nema framl÷g til ■rˇunarmßla 1% af vergum ■jˇ­artekjum Ý Noegi ß nŠsta ßri, Ý sta­ 1,09% ß yfirstandandi ßri. Norsk stjˇrnv÷ld Štla samkvŠmt fjßrlagafrumvarpinu a­ leggja aukna ßherslu ß endurnřjanlega orkugjafa Ý sunnan- og austanver­ri AfrÝku, auk Nepal og Indlands, en Íssur SkarphÚ­insson utanrÝkisrß­herra greindi frß ■vÝ ß allsherjar■ingi SŮ ß d÷gunum a­ ═slendngingar Štli Ý ■rˇunarsamvinnu a­ bjˇ­a fram sÚrfrŠ­i■ekkingu ß svi­i jar­hita Ý ■ßgu ■jˇ­anna Ý austanver­ri AfrÝku.


Nßnar

 

Bistandsbudsjettet 2011 og samstemt politikk

Tveir ┌gandab˙ar frŠ­a fermingarb÷rn

Stephen og Charity sem eru frß ┌ganda ver­a hÚr ß landi 22. september til 28. oktˇber. Ůau munu heimsŠkja fermingarb÷rn um allt land, frŠ­a ■au um lÝf og kj÷r jafnaldra Ý AfrÝku og hvetja ■au til dß­a Ý tengslum vi­ s÷fnun fermingarbarna 1.-9. nˇvember fyrir vatnsverkefni Hjßlparstarfsins Ý AfrÝku.

"Vi­ hl÷kkum mj÷g til a­ koma til ═slands" segir Stephen Ssenkima framkvŠmdastjˇri RACOBAO-samtakanna (Rakai Community Based Aids Organisation) sem eru samstarfsa­ilar Hjßlparstarfsins Ý ┌ganda." "╔g er svo gl÷­ a­ fß tŠkifŠri til a­ heimsŠkja ═sland, hef ekki einu sinni lßti­ mig dreyma um a­ fara til ˙tlanda, hva­ ■ß til ═slands" segir Charity Namara 22 ßra hßskˇlanemi.

 

Nßnar ß vef Hjßlparstarfs kirkjunnar


Tilraunaverkefni um kynja­a hagstjˇrn Ý ■rˇunarsamvinnu

Tilraunaverkefni um kynja­a hagstjˇrn og fjßrlagager­ Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu ═slands er kynnt Ý fjßrlagafrumvarpinu. Verkefni­ tekur eing÷ngu til verkefna sem utanrÝkisrß­uneyti­ sinnir og er ■vÝ Štla­ a­ efla afrakstur ■rˇunarsamvinnu ═slands og stu­la a­ ■vÝ a­ ═sland leggi sitt af m÷rkum vi­ framkvŠmd al■jˇ­asamninga um jafnrÚttismßl, eins og segir Ý frumvarpinu. ═ verkefninu felst a­ framl÷g til ■rˇunarsamvinnu eru greind ˙t frß stefnu ═slands Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu um jafnrÚtti kynjanna og valdeflingu kvenna en ■essir ■Šttir eru bŠ­i ■verlŠgt og sÚrtŠkt markmi­ Ý stefnu ═slands. Skal sam■Štting jafnrÚttissjˇnarmi­a h÷f­ a­ lei­arljˇsi vi­ stefnumˇtun, ߊtlanager­ og framkvŠmd ß vettvangi al■jˇ­astofnana.


Stˇra Talibanamßli­ Ý Danm÷rku

Danskir fj÷lmi­lar hafa sÝ­ustu dagana fjalla­ Ýtarlega um verkefni fyrir danskt ■rˇunarfÚ Ý Afganistan og meinta skattheimtu e­a m˙tur til Talibana af framkvŠmd verkefna. Upphaf mßlsins mß rekja til vi­tals vi­ einn af lei­togum Talibana sem fullyrti a­ engin verkefni vŠru unnin Ý landinu ßn ■eirra sam■ykkis og verktakar greiddu Talib÷num. Danska utanrÝkisrß­uneyti­ sag­i ■etta ˇsannindi en sÝ­ar drˇ Soren Pind ■rˇunarmßlarß­herra Ý land og kva­st ekki geta fullyrt a­ "hlutir sem okkur mislÝkar gŠtu ekki gerst." Extra bla­i­ hefur fari­ mikinn Ý mßlinu og m.a. krafist afsagnar rß­herrans. 


Pind indr°mmer: Taliban har fňet penge/ Ekstra Bladet

Chefredakt°r Poul Madsen: Hvad har du gang i, S°ren Pind?/ Ekstra Bladed

 

FORKERTE P┼STANDE I EKSTRA BLADET/ UtanrÝkisrß­uneyti­

 

Taliban har fňet penge, vedgňr S°ren Pind/ Berlingske

 

FrÚttir og frÚttaskřringar

 

┴stralÝa: More aid means more problems: Treasury/SMH

   

Malaria funding 'falling short'/ BBC

 

 

Um VeftÝmariti­
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

ISSN 1670-8105