iceida
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
25. ßg˙st 2010
MikilvŠgum ßfanga nß­ Ý Ýslensku verkefni:
Tßknmßlsnßm ver­ur Ý bo­i Ý hßskˇlanum Ý NamibÝu
 
Um ■rjßtÝu nemendur stundu­u nßm Ý tßknmßli vi­ Kennaraskˇlann Ý NamibÝu ß sÝ­asta skˇlaßri. Ljˇsmynd: Gunnar Salvarsson
gunnisal
 
N˙ er or­i­ ljˇst a­ frß og me­ nŠstu ßramˇtum ver­ur nßm Ý tßknmßli Ý bo­i vi­ Hßskˇlann Ý NamibÝu. "Jß, ■essi mikilvŠgi ßfangi hefur n˙ veri­ sta­festur af hßskˇlarß­i skˇlans," segir DavÝ­ Bjarnason verkefnisstjˇri fÚlagslegra verkefna ß umdŠmisskrifstofu ŮSS═ Ý NamibÝu. Hann segir a­ eitt af meginmarkmi­um stu­nings ŮSS═ vi­ menntun heyrnarlausra hafi beinst a­ ■rˇun og vi­urkenningu namibÝska tßknmßlsins. Kennsla Ý tßknmßli vi­ hßskˇlann sÚ vi­urkenning ß mikilvŠgi tßknmßlsins Ý menntun heyrnarlausra barna og Ý namibÝsku samfÚlagi. 

Frß byrjun ßrs 2009 hefur tßknmßlsnßm veri­ Ý bo­i vi­ Kennaraskˇlann Ý Windhoek, en skˇlinn hefur n˙ veri­ sameina­ur hßskˇlanum. ═ kj÷lfar sameiningar hˇfst markviss vinna til a­ tryggja a­ tßknmßlsnßm yr­i ßfram Ý bo­i ß menntavÝsindasvi­i. Me­al annars heimsˇttu tveir starfsmenn kennaraskˇlans ═sland heim til a­ kynna sÚr hvernig nßminu vŠri hßtta­ vi­ Hßskˇla ═slands. DavÝ­ segir a­ s˙ heimsˇkn hafi skila­ miklum ßvinningi og nßmi­ sÚ a­ hluta til byggt ß Ýslenskri fyrirmynd. A­ s÷gn hans er n˙ veri­ a­ ■rˇa nßmsskrß og a­ sÚrfrŠ­ingar frß Samskiptami­st÷­ heyrnarlausra og heyrnarskertra ß ═slandi komi a­ ■eirri vinnu. 
 
Tßknmßlsverkefni ŮSS═ Ý NamibÝu mun, eins og ÷­rum verkefnum ■ar Ý landi, lj˙ka Ý lok ßrsins. "MikilvŠgt er a­ deila me­ a­ilum sem starfa a­ menntamßlum heyrnarlausra ■eim lŠrdˇmi sem draga mß af verkefninu," segir DavÝ­. "Hluti af ■eirri vi­leitni var kynning ß verkefninu ß al■jˇ­legri rß­stefnu, International Congress on the Education of the Deaf Ý Vancouver Ý j˙lÝ sÝ­astli­num. Rß­stefnan er haldin ß fimm ßra fresti og ■ar koma saman allir helstu a­ilar er lßta sig menntamßl heyrnarlausra var­a. Eitt af megin■emum rß­stefnunar voru ■au marg■Šttu vandamßl sem ■rˇunarl÷nd standa frammi fyrir Ý menntun heyrnarlausra." 
 
DavÝ­ segir ljˇst a­ ■a­ starf sem ═slendingar hafi unni­ Ý NamibÝu sÚ a­ m÷rgu leyti sÚrstakt Ý al■jˇ­legu samhengi ■ar sem markvisst hafi veri­ unni­ me­ stjˇrnv÷ldum a­ uppbyggingu mßlaflokksins. Hann bendir ß a­ ■ˇtt mßlefni fatla­ra hafi fengi­ auki­ vŠgi Ý ■rˇunarsamvinnu hafi mßlefnum heyrnarlausra lÝti­ veri­ sinnt sÚrstaklega. Hins vegar sÚ sta­a ■eirra Ý AfrÝku vÝ­ast hvar keimlÝk. "RÚttindi og a­gangur ■eirra a­ ■jˇnustu samfÚlagsins er Ý lßgmarki og ■eir tilheyra Ý raun algerum ja­arhˇpi. Ljˇst er a­ vÝ­a vŠri hŠgt a­ leggja li­ Ý ■essu sambandi. ═ kj÷lfar rß­stefnunnnar ver­ur skrifu­ grein um tßknmßlsverkefni­ Ý NamibÝu ■ar sem ger­ ver­ur Ýtarleg grein fyrir markmi­um, ßrangri og ßskorunum verkefnisins," segir DavÝ­.
Vaxandi ˇßnŠgja me­ lÝtinn ßrangur:
Margar ■jˇ­ir vinna a­ endurmati ß al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu
 
Hafa framlagsrÝkin gert vi­takendur Ý ■rˇunarrÝkjum of hß­a framl÷gum? Ljˇsmynd frß ┌ganda: Gunnar Salvarsson.
gunnisal
ËfullnŠgjandi ßrangur af ■rˇunarsamvinnu sÝ­ustu ßra og ßratuga vir­ist n˙ vera lei­arljˇs Ý endurnřjun hugmynda um lei­ir Ý ■rˇunarmßlum og hvernig unnt sÚ a­ rÚtta hlut ■eirra fßtŠkustu Ý heimnum. Fj÷lmargar rÝkisstjˇrnir vestrŠnna rÝkja hafa ß sÝ­ustu vikum og mßnu­um endursko­a­ stefnur Ý ■rˇunarmßlum og vilja einfaldlega fß meira fyrir ■a­ fÚ sem rennur til mßlaflokksins, ■Šr krefjast meiri ßrangurs en vi­urkenna jafnframt a­ framkvŠmdin hafi a­ einhverju leyti mistekist. Me­al ■jˇ­a sem kalla eftir breytingum eru Danir, SvÝar, Bretar, Kandamenn, Hollendingar, BandarÝkjamenn og Evrˇpusambandi­. 
 
"V÷ndu­ ■rˇunarsamvinna snřst ekki einv÷r­ungu um ■a­ af veita rÚtta fjßrhŠ­; h˙n snřst um ■a­ a­ veita hana ß rÚttan hßtt. V÷ndu­ ■rˇunara­sto­ ■arf a­ beinast a­ ■eim fßtŠkustu. Framl÷gin ß a­ nota til ■ess a­ veita almenningi opinbera ■jˇnustu Ý skˇlum, sj˙krah˙sum, l÷ggŠslu, lř­rŠ­islegum stofnunum og stu­la a­ rÚttindum kvenna Ý ■rˇunarrÝkjum. Og ■a­ er ■annig ■rˇunara­sto­ sem breytir lÝfi fˇlks." 
 
┴ ■essa lei­ segir Ý inngangsor­um a­ skřrslu Oxfam samtakanna sem kom ˙t fyrr ß ßrinu og kallast "21. Century Aid: Recocnizing success and tackling failure". ═ skřrslunni segir a­ ■rßtt fyrir a­ me­ ■rˇunara­sto­ sÚ milljˇnum mannslÝfa bjarga­ blasi engu a­ sÝ­ur vi­ a­ 1.4 milljar­ur manna lifi Ý skugga fßtŠktar Ý heiminum. S˙ sta­reynd hafi dregi­ fram Ý dagsljˇsi­ efasemdir um ßrangur ■rˇunarsamvinnu og leitt til ˇmŠldrar gagnrřni bygg­a ß einst÷kum dŠmum um mist÷k Ý ■rˇunarmßlum. Gagnrřnendur komist sÝ­an a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ ÷ll ■rˇunarsamvinna sÚ vond og draga beri ˙r henni e­a hŠtta algerlega. "Ůetta er hvorutveggja rangt og ßbyrg­arlaust," segir Ý Oxfam skřrslunni en ■ar eru sko­u­ ofan Ý kj÷linn dŠmi sem sřna a­ mati samtakanna a­ margt sÚ unnt a­ gera Ý ßtt til framfara.
"Ůrˇunara­sto­ - jafnvel ß 21. ÷ldinni - er ekki ein og sÚr nŠgileg til ■ess a­ tryggja a­ allir sem b˙a vi­ fßtŠkt geti lifa­ mannsŠmandi lÝfi. En me­ rÚttum kerfisbreytingum hefur ■rˇunarsamvinna og mun ßfram leysa milljˇnir manna ˙r fj÷trum fßtŠktar og allsleysis."
 
Fyrir nokkrum d÷gum skrifa­i Kurt Gerhardt athyglisver­a grein Ý Der Spiegel um ■rˇunarmßl og takmarka­an ßrangur samvinnu ß ■vÝ svi­i. "Time for a Rethink -Why Development Aid for Africa Has Failed" nefndist greinin en h÷fundurinn starfa­i um ßrabil Ý AfrÝku ß vegum samtakanna Development Service (DED) og hefur ■vÝ beina reynslu af ■rˇunarsamvinnu. Hann segir a­ ■ˇtt ■rˇunarfÚ hafi flŠtt um AfrÝku um ßratugi sÚ ßrangurinn lÝtilfj÷rlegur. Vi­takendurnir hafi eing÷ngur or­i­ hß­ir veitendunum og frumkvŠ­i ■eirra hafi lognast ˙t af. ŮvÝ sÚ tÝmabŠrt a­ endurbŠta kerfi­.
 
Hann segir a­ ■rˇunarsamvinna vi­ AfrÝku sÚ blessun fyrir alla ■ß sem koma a­ henni me­ beinum hŠtti - bŠ­i ß ■eim endanum sem veitir og ß ■eim endanum sem ■iggur. Ůeir sem starfi a­ ■rˇunarmßlum veitendamegin, amk ■eir sem starfi erlendis, hafi gˇ­ar tekjur og margir ■eirra sem taki vi­ ■rˇunarfÚ vi­takendamegin viti hvernig ß a­ skipuleggja hlutina ß ■ann veg a­ ■eirra eigin hagsmunir hljˇti ekki ska­a af. Gerhardt segir a­ engin ßstŠ­a sÚ til ■ess a­ Štla a­ ■essir tveir hˇpar hafi ßhuga ß breytingum.
 
"Engu a­ sÝ­ur eru einhverjar innan ■eirra ra­a farnir a­ leggja til a­ sta­an eins og h˙n er getur ekki veri­ ˇbreytt. Ůrˇunara­sto­ sÝ­ustu fimmtÝu ßra, segja ■eir, er tŠpast rÚttlŠtanleg Ý ljˇsi ■eirra vonbrig­a sem ßrangurinn sřnir."
 
Kurt heldur ■vÝ fram a­ ■rˇunara­sto­in hafi a­ miklu leyti brug­ist. "Vi­ h÷fum teki­ a­ okkur of mikla ßbyrg­ ß ■vÝ a­ leysa vanda AfrÝku. Vi­ h÷fum kennt ■eim a­ ■egar vandi  blasir vi­ eigi fyrst a­ kalla eftir ■rˇunarfÚ fremur en a­ ■eir reyni sjßlfir a­ leysa vandann." Hann segir ■etta vi­horf eiga sÚr dj˙par rŠtur Ý AfrÝku, lŠr­a hjßlparleysi­ sÚ ein versta aflei­ing ■rˇunarsamvinnu enn sem komi­ er, vanhugsu­ ■rˇunarsamvinna geri fˇlk hß­ a­sto­inni og lei­i til ■ess a­ ■a­ hŠtti sjßlft a­ taka frumkvŠ­i. Hann segir  ■essar a­stŠ­ur hafi skapa­ mesta tjˇni­, ■a­ sÚ miklu meira en ■a­ sem felist Ý grÝ­arlegu tjˇni misheppna­ara verkefna. Ůar sÚ af nˇgu a­ taka. ═ ßlfunni sÚ ß vÝ­ og dreif a­ finna uppgefnar drßttarvÚlar, ˇnřtan b˙na­ og ni­urnÝddar byggingar.
 
Ůrßtt fyrir ■ß d÷kku mynd sem Kurt Kurt Gerhardt dregur upp af ■rˇunarsamvinnu vilja margir horfa fremur til ■ess sem ßunnist hefur lÝkt og Oxfam gerir Ý fyrrnefndri skřrslu sinni og Danir gera Ý nřrri herfer­ um ■˙saldarmarkmi­in.

 
Unglingsst˙lkur mikilvŠg-astar til a­ nß fram al■jˇ­-legum ■rˇunarmarkmi­um? 
 
Margir horfa til unglingsst˙lkna sem breytunnar sem geti skipt sk÷pum Ý ■rˇunarmßlum. Ljˇsmynd: Gunnar Salvarsson.
gunnisal
A­ bŠta menntun, heilsufar og vellÝ­an unglingsst˙lkna Ý ■rˇunarrÝkjum er a­ margra mati ein mikilvŠgasta lei­in til ■ess a­ nß nßnast ÷llum markmi­um al■jˇ­legrar ■rˇunarsamvinnu, frß ■vÝ a­ draga ˙r barnadau­a, til ■ess a­ ÷rva hagv÷xt og stu­la a­ sjßlfbŠrni Ý umhverfismßlum. A­ mati Miriam Temin sem skrifa­i ß d÷gunum grein ß vef Center For Global Development hafa rÝkisstjˇrnir og samt÷k sem sinna ■rˇunarmßlum vi­urkennt ■etta mikilvŠgi, en hins vegar sÚ enn eftir a­ grÝpa til sÚrstakra a­ger­a og raunverulega a­ fjßrfesta Ý heilsu st˙lkna og ■ar me­ heilusvernd og vellÝ­an komandi kynslˇ­a.
 
Miriam segir Ý grein sinni a­ verkefni­ "Start with a Girl" feli Ý sÚr nřjar ßherslur Ý heilbrig­ismßlum ß al■jˇ­avÝsu, h˙n segir ■a­ al■jˇ­lega nau­syn og ■ar sÚu skilgreind ßtta forgangsverkefni um a­ger­ir: a­ innlei­a vÝ­tŠka heilbrig­isstefnu; a­ ˙trřma hjˇnab÷ndum st˙lkna yngri en ßtjßn ßra; a­ leggja ßherslu ß mŠ­raheilsu fyrir unglingsst˙lkur; a­ leggja ßherslu ß HIV forvarnir me­al unglingsst˙lkna; a­ setja Ý forgang a­ st˙lkur lj˙ki menntun Ý framhaldsskˇla; a­ setja ß laggirnar nřsk÷punarsjˇ­ fyrir heilbrig­i st˙lkna; og afla aukins stu­nings veitenda Ý ■rˇunarmßlum vi­ heilsu st˙lkna.

 
═ annarri grein eftir Mariu Eithel forseta Nike Foundation, en ■au samt÷k hafa teki­ ■essa nßlgun Ý ■rˇunarmßlum upp ß sÝna arma, segir h˙n frß AIDS rß­stefnu sem haldin var Ý AusturrÝki Ý sÝ­asta mßnu­i. ┴ rß­stefnunni kom m.a. fram a­ fyrir tveimur ßrum styrkti Al■jˇ­abankinn rannsˇkn Ý MalavÝ sem fˇlst Ý beinum fjßrframl÷gum til st˙lkna og fj÷lskyldna ■eirra. Maria segir a­ stundum hafi skˇlasˇkn veri­ sett sem skilyr­i fyrir peningagrei­slunum en einnig hafi veri­ dŠmi um a­ engin skilyr­i hafi fylgt. H˙n segir a­ hugmyndin a­ rannsˇkninni hafi ekki veri­ algerlega nř af nßlinni en nřlunda hafi veri­ a­ sko­a tengslin ß milli skˇlasˇknar, tekna og HIV.

 
"┴ innan vi­ 18 mßnu­um h÷f­u st˙lkur sem fengu grei­slur 60 prˇsent lŠgra HIV smithlutfall en st˙lkur Ý samanbur­arhˇpnum. Ůa­ breytti engu hvort grei­slurnar voru skilyrtar e­a ekki. Ůa­ sřndi sig a­ ■Šr st˙lkur sem fengu grei­slur stundu­u kynlÝf sjaldnar og ■egar ■eir ger­u ■a­ v÷ldu ■Šr ÷ruggari (■.e. yngri) bˇlfÚlaga.
Ni­ursta­an er s˙ a­ a­ slÝk bein fjßrframl÷g eru hvatning til a­ fjßrfesta Ý menntun st˙lkna og vellÝ­an. Vi­ h÷fum sÚ­ ■etta gerast aftur og aftur. Ůegar st˙lka hefur a­rar eignir en lÝkama sinn breytist forgangsr÷­un Ý fj÷lskyldunni mj÷g hratt. St˙lkan ver­ur ekki lengur efnahagsleg byr­i heldur tekjulind og allir Ý kringum hana njˇta ßbatans."
 
Maria Eithel segir Ý lokaor­um sÝnum a­ lÝklega ver­i ekki hŠgt a­ gefa sÚrhverri st˙lku Ý heiminum fÚ en unnt sÚ a­ vi­urkenna hverju slÝkt breyti og fjßrfesta Ý samrŠmi vi­ ■ß ni­urst÷­u. "Af rannsˇkninni a­ dŠma lÝtur ˙t fyrir a­ st˙lkur sÚu lykillinn a­ ■vÝ a­ upprŠta fßtŠkt og HIV. ═myndi­ ykkur ■a­."

 
Fatimusjˇ­ur Jˇh÷nnu Kristjˇnsdˇttur sem styrkir unglingsst˙lkur Ý Jemen til nßms er Ý anda ■essara hugmynda. Sjˇ­urinn er nefndur Ý h÷fu­i­ ß st˙lku sem Jˇhanna lřsir ß ■essa lei­. "H˙n var 14 ßra og haf­i hŠtt Ý skˇla ■vÝ a­ ekki voru efni til a­ halda ˙ti skˇla Ý ■orpinu hennar. Fatima var kotroskin og kurteis sk÷rungsstelpa, bauka­i vi­ a­ lŠra ensku af lingvafˇnnßmskei­i og dreymdi um a­ mennta sig."

Start with a Girl A New Agenda for Global Health (Issues In Science And Technology)
 
The Girl Effect (video)
 
Invest in Women - Do you see the opportunity? (myndband frß rÝkisstjˇrn Hollands)
 
Adolescent Girls Health Agenda: Study on Intergenerational Health Impacts, eftir David Canning, Jocelyn E. Finlay og Emre Ozaltin
 
Burkina Faso: Women's Economic Empowerment Key to Girls' Education
Flˇ­in Ý Pakistan:
 Mesta ney­ af v÷ldum nßtt˙ruhamfara um ßratugaskei­
IRIN
Tali­ er a­ 20 milljˇnir Pakistana hafi or­i­ fyrir skakkaf÷llum og eigi um sßrt a­ binda vegna flˇ­anna Ý landinu ß sÝ­ustu vikum. A­ mati Louis-George Arsenault sem střrir ney­ara­sto­ af hßlfu UNICEF Ý New York hefur ekki skapast jafn vÝ­tŠk ney­ af v÷ldum nßtt˙ruhamfara um ßratugaskei­. Hann undrast skort ß stu­ningi vi­ Pakistana og gagnrřnir vi­br÷g­ al■jˇ­asamfÚlagsins. ═ sama streng tekur Rebecca Windtrop hjß Brookings stofnunni sem veltir ■vÝ fyrir sÚr hvers vegna flˇ­in Ý Pakistan fß jafn litla umfj÷llun Ý fj÷lmi­lum og raun ber vitni. H˙n bendir Ý grein ß ■ß "dapurlegu sta­reynd a­ fˇlki­ sem hafi or­i­ illa ˙ti af v÷ldum flˇ­anna Ý Pakistan sÚ miklu fleira en Ý ÷­rum nřlegum nßtt˙ruhamf÷rum; ■risvar sinnum fleira en Ý jar­skjßlftunum ß HaÝti og tÝu sinnum fleira en af v÷ldum fellibylsins Kathrine."
 
Al■jˇ­a Rau­i krossinn fjˇrfalda­i ß d÷gunum ney­arbei­ni sÝna vegna flˇ­anna Ý Pakistan og kallar n˙ eftir 8.2 millj÷r­um Ýslenskra krˇna til hjßlparstarfsins. A­eins hefur tekist a­ mŠta um 40% af ßŠtla­ri fjßr■÷rf ney­ara­sto­ar vegna flˇ­anna.
 
 
FrÚttir og frÚttaskřringar
 
 
 
 
 
Labour Slams UK Government's Alleged Diversion of Aid Funds (Devex)

 
VeftÝmariti­ er ß...
facebook
 
Ellefu rÝki sker­a framl÷g til ┌ganda
gunnisal
NÝu vestrŠnar ■jˇ­ir og tvŠr al■jˇ­astofnanir hafa ßkve­i­ a­ sker­a framl÷g til ■rˇunarmßla Ý ┌ganda og gefa ■ß skřringu a­ stjˇrnv÷ld a­hafist of lÝti­ vi­ a­ upprŠta spillingu. Um er a­ rŠ­a Al■jˇ­abankanna og Evrˇpusambandi­, BelgÝu, Danm÷rk, ═rland, Noreg, Holland, SvÝ■jˇ­, Ůřskaland, Bretland og AusturrÝki. Sker­ingin var tilkynnt eftir a­ fulltr˙ar ■jˇ­anna h÷f­u fari­ yfir g÷gn rÝkisstjˇrnar ┌ganda ß ßrunum 2008 og 2009. Beinn fjßrhagsstu­ningur ■jˇ­anna vi­ rÝkissjˇ­ ┌ganda ßtti a­ nema 360 milljˇnum dala en sker­ingin nemur 10%. Hluti fjßrins er skilyrtur umbˇtum a­ kr÷fu framlagsrÝkjanna.

 
Athyglisvert
 
 
 
 
Who should regulate Africa's non-government agencies? (The Guardian) 
 
D÷nsk herfer­ um ■˙saldarmarkmi­in
═ sÝ­ustu viku var řtt ˙r v÷r herfer­ Ý Danm÷rku um ■˙saldarmarkmi­in ß vegum UNDP - Ůrˇunarsjˇ­s Sameinu­u ■jˇ­anna - og utanrÝkisrß­uneytisins. ═ herfer­inni er sjˇnum beint a­ ■eim ßrangri sem nß­st hefur, eins og yfirskrift herfer­arinnar gefur til kynna: World Best News.
 
Finnar vilja auka framl÷g til ■rˇunarsamvinnu
Fjßrlagafrumvarp fyrir ßri­ 2011 liggur fyrir finnska ■inginu og ■ar er m.a. lagt til a­ framl÷g til ■rˇunarsamvinnu ver­i hŠkku­ og nßi 0,58% af vergum ■jˇ­artekjum ß nŠsta ßri. Ůa­ myndi ■ř­a a­ opinber framl÷g Finna til ■rˇunarmßla (ODA) myndi ver­a 1071 milljˇn evra ß nŠsta ßri.
 
NorrŠni ■rˇunarsjˇ­urinn kallar eftir till÷gum
EEP
 NorrŠni ■rˇunarsjˇ­urinn (NDF) Ý samstarfi vi­ finnska utanrÝkisrß­uneyti­ fjßrmagnar verkefni ß svi­i orku- og umhverfismßla Ý l÷ndum sem liggja a­ Mekong fljˇtinu. N˙ kallar sjˇ­urinn Ý anna­ sinn eftir till÷gum a­ verkefnum en skilafrestur er til 10. september.
 
AIDS
 
Um VeftÝmariti­
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja senda okkur ßbendingu um efni e­a afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.
 
Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═
 
ISSN 1670-8105