VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
28. aprÝl 20010
┴rsskřrsla OECD um ■rˇunarsamvinnu
Miki­ verk ˇunni­ fram til ßrsins 2015 - breytingar bo­a­ar ß DAC
 gunnisal
OECD hefur gefi­ ˙t ßrsskřrslu um ■rˇunarsamvinnu - Development Co-operation Report 2010 - sem er ßrlegt h÷fu­rit t÷lfrŠ­i og greiningar ß al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu. ═ formßla ritsins er ßhersla l÷g­ ß ■au miklu verk sem ˇunnin eru ß ■eim fimm ßrum sem ■jˇ­ir heims hafa til a­ nß ■˙saldarmarmi­unum. Ůar segir a­ verkefni­ hafi or­i­ enn erfi­ara en ella Ý ljˇsi efnahagskreppu, hŠkkunar ß ver­i matvŠla og loftslagsbreytinga. ═ skřrslunni er ■vÝ lřst hvernig DAC (■rˇunarsamvinnunefnd OECD) hefur brug­ist vi­ Ý snatri og sett ■essi alvarlegu mßl ß dagskrß. Jafnframt hafi veitendur ■rˇunara­sto­ar veri­ hvattir til a­ halda v÷ku sinni og hvika ekki frß settum vilyr­um um framl÷g ßsamt ■vÝ a­ veita fjßrmagni til ■rˇunarsamvinnu me­ skilvirkari hŠtti.
 
═ skřrslunni segir Echard Deutscher framkvŠmdastjˇri DAC a­ lei­in framundan kalli ß breytingar: hef­bundi­ ■rˇunarstarf sÚ ekki lengur valkostur. ═ inngangi skřrslunnar varar hann vi­ ■vÝ a­ fylgt sÚ varfŠrnislegri lei­ Ý ■rˇunarmßlum ■vÝ ■annig nßist ■˙saldarmarkmi­in ekki. "┴ undanf÷rnum ßrum hefur ■a­ or­i­ Š ljˇsara a­ al■jˇ­legir ■Šttir, ˇskyldir ■rˇunara­sto­, hafa grÝ­armikil ßhrif ß ■rˇun," segir hann og bo­ar miklar breytingar ß starfshßttum DAC.

DAC greiningar sřna a­ ■rˇunara­sto­ nß­i s÷gulegu hßmarki Ý BandarÝkjad÷lum tali­ ßri­ 2008: 121.5 milljar­ur. Minni hagv÷xtur ß ■vÝ ßri og efnahagslegur samdrßttur ß ßrinu 2009 hafa lŠkka­ vir­i fyrirheita sem sam■ykkt voru ßri­ 2005 ß lei­togafundinum Ý Gleneagles en engu a­ sÝ­ur vantar miki­ upp ß a­ sta­i­ sÚ vi­ gefin fyrirheit. Upplřsingar sem DAC hefur afla­ sřna a­ flest framlagsrÝki Štla a­ halda ßfram a­ auka framl÷g til ■rˇunarsamvinnu. Mi­a­ vi­ ■Šr upplřsingar sem n˙ liggja fyrir telur DAC a­ opinber ■rˇunarsamvinna ß ßrinu 2010 ver­i Ý framl÷gum tali­ 107 milljar­ar dala.
 
═ skřrslunni segir a­ miklvŠgt sÚ fyrir framlagsrÝki a­ sřna almenningi a­ ■rˇunarsamvinna beri ßrangur. Til ■ess a­ auka stu­ning vi­ ■rˇunarsamvinnu - sÚrstaklega ß tÝmum efnahags■renginga - sÚ ■a­ grundvallaratri­i. "BŠ­i almenningur Ý framlagsrÝkum og vi­t÷kurÝkjum vill fß tryggingu fyrir ■vÝ a­ peningarnir nřtist og ■eir sÚu ekki misnota­ir af spilltum stjˇrnv0ldum," segir Ý skřrslunni.
Verkefni­ Tßknin tala Ý NambÝu:
Tßknmßli­ hefur fŠrt heyrnarlausum stolt og sjßlfsvir­ingu
 gunnisal
"Ůa­ er margt komi­ af sta­ og ßhrif starfsins sjßst ˙t um allt land en ■a­ er veikbur­a enn■ß. Heyrnarlaust fˇk Ý NamibÝu  er enn■ß mj÷g valdalaust og skilningur er takmarka­ur ß ■÷rfum ■eirra. Au­vita­ hef­i veri­ betra a­ geta stutt ■rˇunina a­eins lengur," segir Valger­ur Stefßnsdˇttir framkvŠmdastjˇri Samskiptami­st÷­var heyrnarlausra og heyrnarskertra en s˙ stofnun er helsti samstarfsa­ili Ůrˇunarsamvinnustofnunar vi­ verkefni­ "Tßknin tala" Ý NamibÝu sem lřkur um ßramˇt eins og annarri starfsemi ŮSS═ Ý landinu.
 
"Hins vegar mß segja a­ enginn getur teki­ frß heyrnarlausum tßknmßlsnemendum okkar ■ekkinguna sem ■eir hafa fengi­ um mßli­ sitt og sjßlfsvir­inguna sem fylgir ■vÝ a­ geta veri­ stoltur af mßlinu og sjßlfum sÚr. S˙ ■ekking ß ÷rugglega eftir a­ styrkja heyrnarlausa NamibÝumenn Ý ßframhaldandi vinnu og barßttu," segir Valger­ur.
 
Ů˙saldarmarkmi­in Ý augsřn annars sta­ar en Ý sunnanver­ri AfrÝku
 gunnisal
Sunnanver­ AfrÝka er eini heimshlutinn sem ekki er lÝklegur til a­ uppfylla fyrsta ■˙saldarmarkmi­i­, a­ draga ˙r sßrafßtŠkt um helming fyrir ßri­ 2015 mi­a­ vi­ ßri­ 1990, a­ ■vÝ er fram kemur Ý nřrri skřrslu Al■jˇ­abankans - World Development Indicators 2010 - sem kom ˙t Ý sÝ­ustu viku. ═ skřrslunni er metnar framfarir Ý ■rˇunarrÝkjum me­ tilliti til ■˙saldarmarkmi­anna ßtta. 
 
Fram kemur Ý skřrslunni a­ fimmtÝu ■jˇ­ir vÝ­s vegar Ý heiminum hafi ■egar nß­ markmi­inu um a­ ÷ll b÷rn njˇti grunnskˇlamenntunar.
 
Ůjˇ­ir sunnan Sahara Ý AfrÝku eiga langt Ý land hva­ ÷ll ■˙saldarmarkmi­in ßhrŠrir. A­ mati Eric Swanson verkefnisstjˇra hjß Al■jˇ­abankanum eru borgarastyrjaldir og lÚlegir stjˇrnarhŠttir me­al ■eirra hindrana sem hafa komi­ Ý veg fyrir a­ fßtŠkt fˇlk hafi noti­ hagvaxtarsveiflunnar Ý ■essum heimshluta ß sÝ­ustu ßrum.
 
═ annarri nřrri skřrslu Al■jˇ­abankans - Global Monitoring Report 2010: The MDGs after the Crisis - er fjalla­ um ■˙saldarmarkmi­in Ý ljˇsi efnahags■renginga sÝ­ustu missera.

 
 
Al■jˇ­legi malarÝudagurinn:
Mikill ßrangur ß fßeinum ßrum og tÝf÷ldun framlaga
 gunnisal
Ůa­ fˇr lÝti­ fyrir al■jˇ­lega malarÝudeginum Ý Ýslenskum fj÷lmi­lum en ■essi al■jˇ­legi barßttudagur gegn sj˙kdˇmnum var vÝ­a ßberandi ß sunnudaginn, 25. aprÝl, ekki sÝst me­al ■jˇ­a Ý sunnanver­ri AfrÝku. ═ ■eim heimshluta deyja flestir ˙r malarÝu og l÷ngum hefur veri­ sta­hŠft a­ ß ■rjßtÝu sek˙ndna fresti deyi barn ˙r malarÝu Ý AfrÝku. Ůetta er sem betur fer ekki lengur satt. Mikill ßrangur hefur nß­st ß sÝ­ustu ßrum og n˙ er tali­ a­ nŠr vŠri a­ tala um 40-45 sek˙ndur. Um ßrabil lÚtust ßrlega um ein milljˇn manna ˙r sj˙kdˇmnum, n˙ er tali­ a­ 860 ■˙sund hafi lßtist ßri­ 2008. Ůa­ eru verulegar framfarir.
 
SamkvŠmt nřrri skřrslu UNICEF og Roll Back Malaria hafa framl÷g til malarÝuvarna tÝfaldast ß fßeinum ßrum, ˙tbrei­sla malarÝuneta hefur fimmfaldast og lyfjaskammtar af ACT hafa ■rÝtugfaldast.
 
MalarÝudagurinn - World Malaria Day
 
World Malaria Day - A Day To Act
 
Roll Back Malaria - Progress & Impact Series - World Malaria Day 2010: Africa Update (Unicef/Path)
 
On World Malaria Day 2010, Africa Charts Progress in Counting Malaria out - but Major Efforts Still Needed to Reach Global Targets
 
The winning formula to beat malaria - (Red Cross)
 
US Effort To FIght Malaria Focuses On Women (Reuters)
 
Because We Cara (ONE)
 
Malawi: World Malaria Day (Reuters)
 
Rationally and Effectively Combating Malaria Through Diagnostics (Brookings)
Mßlefni frumbyggja rŠdd Ý New York:
MikilvŠgi ■ekkingar ■eirra ß nßtt˙ruvernd hafi­ yfir vafa
 gunnisal
Vi­urkenning ß ■ekkingu og lÝfshßttum 370 milljˇna frumbyggja Ý 90 l÷ndum er sÝfellt a­ aukast ekki sÝst Ý ljˇsi mikilvŠgis ■ess a­ vernda nßtt˙runa en einnig Ý barßttunni gegn loftslagsbreytingum og a­l÷gun a­ ■em breytingum.  
 
UNPFII er vettvangur umrŠ­u um mßlefni frumbyggja ß vegum Sameinu­u ■jˇ­anna og stendur ■essa dagana fyrir tvegja vikna mßl■ingi um st÷­u frumbyggja. Yfirskrift mßl■ingsins er "Development with Culture and Identity".
 
Ůrßtt fyrir fyrrnefnda vi­urkenningu hafa menningarheimar frumbyggja a­ mati UNPFII hloti­ ska­a af stefnu Ý ■rˇunarmßlum sem horfir framhjß hef­bundinni ■ekkingar÷flun frumbyggja og menningarlegum ßherslum auk ■ess sem dŠmi er um a­ eignarÚttindi sÚu virt a­ vettugi.
 
Ban Ki-moon framkvŠmdastjˇri Sameinu­u ■jˇ­anna ßvarpa­i tv÷ ■˙sund gesti mßl■ingsins, m.a. fulltr˙a frumbyggja, fulltr˙a rÝkja og frjßlsra fÚlagasamtaka. Hann sag­i m.a. a­ mannkyni­ yr­i allt fßtŠkara ■egar ˇbŠtanlegur menningararfur e­a a­fer­ir Ý listrŠnni tjßningu glatast. ═ mßli hans kom fram a­ frumbyggjar eru 5% jar­arb˙a en ■ri­jungur ■eirra fßtŠkustu Ý heiminum. "HŠgt en ÷rugglega er fˇlki a­ skiljast a­ velfer­ og sjßlfbŠrni frumbyggja er mßlefni sem var­a okkur ÷ll. Fj÷lbreytileiki er styrkur - Ý menningu og tungumßlum - alveg eins og Ý vistkerfum," sag­i hann.

Ki-mmon benti ennfremur ß a­ samkvŠmt n˙verandi spßm gŠtu 90% allra tungumßla horfi­ ß nŠstu eitt hundra­ ßrum. Gl÷tu­ust tungumßlin hyrfi mikilvŠgur ■ßttur sjßlfsmyndarinnar einnig.

UNPFII var sett ß laggirnar ßri­ 2000 til a­ veita sÚrfrŠ­irß­gj÷f og gera till÷gur um mßlefni frumbyggja innan stofnana Sameinu­u ■jˇ­anna til ■ess a­ auka skilning og stu­la a­ sam■Šttingu og samrŠmingu ß vi­komandi starfsemi innan samtakanna.
Al■jˇ­abankinn rÚttir hlut ■rˇunarrÝkja... lÝtillega?
 
┴ fundi Al■jˇ­abankans ß d÷gunum fÚllust fulltr˙ar BandarÝkjanna og Japans ß ■a­ a­ gefa eftir hluta af atkvŠ­isrÚtti sÝnum til ■ess a­ rÚtt hlut ■rˇunarrÝkja vi­ ßkvar­anat÷kur. ┴litamßl er hvort breytingin telst mikil e­a ekki en Ý prˇsentum tali­ eykst atkvŠ­isrÚttur ■rˇunarrÝkja ˙r 44% upp Ý 47% og KÝnverjar ver­a ■ri­ju ßhrifamestu fulltr˙ar Bankans, ß eftir BandarÝkjunum og Japan. M÷rgum fulltr˙um, t.d. frß Su­ur-AfrÝku og BrasilÝu finnst of skammt gengi­ Ý valdadreifingu innan ■essarar ÷flugu al■jˇ­legu fjßrmßlastofnunar.

U-landene fňr mer makt i Verdensbanken (NTB)
 
China Gains Clout In World Bank Vote Shift (Reuters)

═slensk reiknistofa Ý ve­urfrŠ­i me­ ve­urspß fyrir ViktorÝuvatn
Belgingur
 
Belgingur, Ýslensk reiknistofa Ý ve­urfrŠ­i, birtir ß vefsÝ­u sinni m.a. ve­urspßkort fyrir ViktorÝuvatn Ý Austur-AfrÝku. A­ s÷gn Ëlafs R÷gnvaldssonar framkvŠmdastjˇra er spßin fyrir vatni­ hluti af verkefni sem unni­ er a­ Ý samvinnu vi­ fj÷lmarga a­ila og hefur ■a­ langtÝmamarkmi­ a­ fŠkka slysum ß vatninu. Tali­ er a­ um 5000 fiskimenn drukkni vi­ vei­ar ßrlega og ■eir hafa takmarka­an a­gang a­ ve­urfarslegum upplřsingum. Ëlafur nefnir a­ Ý samvinnu sŠnska farsÝmafyrirtŠki­ Ericsson sÚ veri­ a­ tengja saman ve­urmŠlingar og farsÝmakerfi me­ ■a­ Ý huga a­ geta sent vi­varanir til fiskimanna ef ve­ur eru vßlynd. Einnig hefur veri­ unni­ a­ ■vÝ a­ byggja upp bj÷rgunarsveitir sjßlfbo­ali­a vi­ vatni­, settir hafa veri­ upp gßmar sem bj÷rgunarskřli og ˙tvega­ir bj÷rgunarbßtar.

 
 
 
FrÚttir og frÚttaskřringar
 
 
 
 
 
VeftÝmariti­ er ß...
facebook
KÝktu Ý heimsˇkn 
EthicalCargo.org - barßtta gegn smygli ß vopnum og eiturlyfjum
M÷rg dŠmi eru ■ess a­ flugvÚlar sem flj˙ga me­ vistir og varning ß vegum mann˙­arsamtaka til strÝ­shrjß­ra svŠ­a e­a landa ■ar sem spilling er mikil flytji einnig vopn e­a eiturlyf. SŠnska fri­arstofnunin, SIPRI (Stockholm International Research Institute), hefur opna­ vefgßtt Ý ■vÝ skyni a­ stemma stigu vi­ ■vÝ a­ vopnum og eiturlyfjum sÚ smygla­ me­ vistum til nau­staddra. Vefgßttin - EthicalCargo.org - var kynnt ß d÷gunum. SamkvŠmt frÚtt Dagens Nyheter hafa nŠstum ÷ll flugfÚl÷g Ý farmflutningum ß vopnasmyglslista Sameinu­u ■jˇ­anna e­a Evrˇpusambandsins lÝka teki­ a­ sÚr flutninga fyrir hjßlpar- og mann˙­arstofnanir til AfrÝku, Afganistans og ═raks ß ßrunum 2004 til 2009.
 
Danir yfirgefa NÝkaragva
"RÝkisstjˇrn Danmerkur hefur teki­ ■ß erfi­u ßkv÷r­un a­ hŠtta danskri ■rˇunarsamvinnu vi­ NÝkargva ß nŠstu ■remur ßrum," segir Ý opinberri yfirlřsingu frß sendirß­i Dana Ý Managua. Ůar segir ennfremur a­ me­ ßkv÷r­uninni sÚ bundinni endi ß tvÝhli­a samstarf ■jˇ­anna sem hefur sta­i­ frß ßrinu 1981. 
Samstarfinu lřkur ßri­ 2012 og sendirß­inu ver­ur loka­ ßri­ 2013.
 
NorrŠnu ■jˇ­irnar hafa hver ß fŠtur annarri tilkynnt um endalok ■rˇunarsamvinnu vi­ stjˇrnv÷ld Ý NÝkaragva ß sÝ­ustu ßrum. Eftir a­ Danir fara frß landinu eru Nor­menn ■eir einu sem starfa ßfram Ý landinu.
 
Athyglisvert
 
 
 
 
Oxfam hits out at irresponsible aid critics and tells G8 leaders to stop dithering about poverty (Oxfam)
 
Bistandsaktuelt - norska ■rˇunartÝmariti­ me­ sÚr˙tgßfu a­ ■essu sinni um hungur
 
Den goda viljan - Kolumnen: Hans Bergstr÷m om varf÷r mňlet f÷r bistňnd b÷r vara noll (DN)
 
Not by Rent Alone: Analysing the Pro-Poor Functions of Small-Scale Fisheries in Developing Countries, eftir Christophe BÚnÚ, Bj°rn Hersoug and Edward H. Allison (Development Policy Review)
 
Africa and Gender Equality (World Bank)
 
FRA ORD TIL HANDLING EFTER COP15 - (Danska utanrÝkisrß­uneyti­)
 
Development For the Next Generation, eftir Kevin Hempel (D+C)
 
Afrikansk musikstjerne synger om korrupte politikere i Danidas ňrsberetning
 
De-Linking Female Genital Mutilation/Cutting from Islam in North East Kenya (UNFPA)
 
Nřr sjˇ­ur gegn hungri og fßtŠkt
Hˇpur rÝkra ■jˇ­a ßsamt sjˇ­i hjˇnanna Bill og Melindu Gates hefur nß­ samkomulagi um a­ setja ß laggirnar sjˇ­ til ■ess a­ berjast gegn hungri og fßtŠkt Ý heiminum. Sjˇ­urinn ber heti­ Global Agriculture and Food Security Program. Tilkynnt var um stofnun sjˇ­sins Ý sÝ­ustu viku og ■egar hafa fulltr˙ar Kanada, Spßnar, Su­ur-Kˇreu og BandrÝkjanna tilkynnt um framl÷g til sjˇ­sins upp ß tŠpar 900 milljˇnir BandrÝkjadala.
Um VeftÝmariti­
AIDS
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista, e­a senda okkur ßbendingu um efni, eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is. 

Vi­ bi­jumst velvir­ingar ß ■vÝ a­ geta ekki nota­ Ýslenskar gŠsalappÝr Ý vi­t÷lum en bandarÝskt sni­mˇt VeftÝmaritsins leyfir ekki notkun ■eirra.
 
Bestu kve­jur,
┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═