VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
13. jan˙ar 2010
═slenska bj÷rgunarsveitin ß lei­ til HaÝtÝ:
Ëttast a­ ■˙sundir manna hafi farist Ý skjßlftunum Ý gŠr
 Haiti
Íssur SkarphÚ­insson utanrÝkisrß­herra ßkva­ Ý nˇtt a­ senda Ýslensku r˙stabj÷rgunarsveitina til hjßlparstarfa eftir jar­skjßlftana ß HaÝtÝ. Sveitin lag­i af sta­ klukkan tÝu Ý morgun og stefnt er a­ ■vÝ a­ ■ota lendi Ý  h÷fu­borg HaÝtÝ, Port-au-Prince, um kl. 16:00 a­ sta­artÝma, e­a um sˇlarhring eftir jar­skjßlftann Ý gŠr. Engu a­ sÝ­ur ver­ur Ýslenska sveitin ein s˙ fyrsta sem kemst til hjßlparstarfa ß svŠ­inu en Ý henni eru 35 bj÷rgunarmenn. H˙n hefur a­ s÷gn R┌V me­fer­is tÝu tonn af r˙stabj÷rgunarb˙na­i, sj÷ tonn af vatni Ý eins lÝtra fl÷skum, tjaldb˙­ir fyrir sveitina, fullkominn fjarskiptab˙na­ og vatnshreinsib˙na­.
 
Ëttast er a­ ■˙sundir hafi lßti­ lÝfi­ Ý jar­skjßlftanum sem rei­ yfir HaÝtÝ en uppt÷k hans voru a­eins fimmtßn kÝlˇmetra su­vestur af h÷fu­borginni ß a­eins tÝu kÝlˇmetra dřpi. Skjßlftinn var 7 ß Richter og tveir snarpir eftirskjßlftar fylgdu Ý kj÷lfari­, 5.9 og 5.5. stig Richter. Mikill ringulrei­ rÝkir Ý Port-au-Prince og RUV segir frß ■vÝ a­ hvarvetna heyrist ˇp og sßrsaukavein fˇlks sem liggur undir braki. Fj÷lmargar byggingar hrundu ■ar ß me­al forsetah÷llinn og bygging Sameinu­u ■jˇ­anna.
 
UtanrÝkisß­herra heimsˇtti Ý nˇtt Ý bj÷rgunarmi­st÷­ina Ý SkˇgarhlÝ­ ■ar sem Ýslenska bj÷rgunarsveitin undirbjˇ sig. Fram kemur Ý frÚtt frß utanrÝkisrß­uneytinu a­ r˙stabj÷rgunarsveitin sÚ ß vi­brag­slista ═slensku fri­argŠslunnar. UtanrÝkis■jˇnustan hefur veri­ Ý sambandi vi­ stjˇrnv÷ld HaÝtÝs sem hafa ■akka­ fyrir stu­ninginn og skjˇt vi­br÷g­ frß ═slandi, segir Ý frÚttinni. Eins hefur rß­uneyti­ veri­ Ý sambandi vi­ fˇlk sem ■ekkir til sta­hßtta ß HaÝtÝ. Borgara■jˇnusta utanrÝkisrß­uneytisins kannar n˙ hvort ═slendingar sÚu ß svŠ­inu, vita­ er um einn ═slending ■ar sem er heill ß h˙fi en hˇteli­ sem hann var ß hrundi til grunna. Ůeir sem kunna a­ hafa upplřsingar um ═slendinga ß HaÝtÝ eru hvattir til a­ hafa samband vi­ Borgara■jˇnustu rß­uneytisins Ý sÝma 545 9900.
 
HaÝti er fßtŠkasta rÝki Mi­-AmerÝku og var ß sÝ­ustu lÝfsgŠ­avÝsit÷lu Ý 149. sŠti af 182 ■jˇ­um heims.
 
 
 
 
 
 
 
Uppstokkun hjß USAID og stefnubreyting Ý utanrÝkismßlum BandarÝkjanna:
Ůrˇunarsamvinna hornsteinn bandarÝskrar utanrÝkisstefnu
 usaid
Ůrˇunarsamvinna hefur fengi­ auki­ vŠgi Ý utanrÝkisstefnu BandarÝkjanna og Hillary Clinton  utanrÝkisrß­herra, sem hÚlt rŠ­u Ý sÝ­ustu viku og helga­i hana einv÷r­ungu ■rˇunarsamvinnu, sag­i a­ ■rˇunarsamvinna vŠri hornsteinn Ý stefnu BandarÝkjanna Ý utanrÝkismßlum. ═ rŠ­unni sag­i Clinton a­ ■a­ vŠri ekki unnt a­ st÷­va hryj­uverk e­a sigrast ß hugmyndafrŠ­i ofbeldisfullra ÷fgamanna me­an hundru­ milljˇna ungs fˇlks horfa til framtÝ­ar ßn vinnu og vonar um a­ komast upp a­ hli­ ■rˇa­ra rÝkja. H˙n sag­i ennfremur a­ ekki vŠri unnt a­ byggja upp al■jˇ­legt hagkerfi ■egar hundru­ milljˇna lauanfˇlks og fj÷lskyldna stŠ­u utan hnattvŠ­ingarinnar, hef­u ekki a­gang a­ m÷rku­um og og gŠtu ekki nřtt sÚr n˙tÝmatŠkni. Ůß tˇk Clinton undir ■au vi­horf sem hafa veri­ ßberandi Ý umrŠ­u um ■rˇunarmßl ß sÝ­ustu misserum a­ fjßrfesta Ý konum og st˙lkum.
 
Hillary Clinton bo­a­i Ý rŠ­unni stefnubreytingu hjß USAID, ■rˇunarsamvinnustofnun BandarÝkjanna, Ý anda ■eirra umbˇta sem evrˇpskar ■rˇnarsamvinnustofnanir hafa teki­ upp og kenndar eru vi­ ParÝsaryfirlřsingu. RŠ­una flutti Clinton ß sama tÝma og h˙n skipa­i nřjan framkvŠmdastjˇra stofnunarinnar, Rajiv Shah. ═ frÚtt Bistandsaktuelt Ý Noregi segir a­ ˇlÝkt vi­horfum Ý rÝkisstjˇrn Bush telji Hilary Clinton utanrÝkisrß­herra nau­synlegt a­ endurskipuleggja stjˇrnskipulag ■rˇunarmßla og straumlÝnulaga reksturinn. Ůß telur Clinton a­ stofnunin eigi a­ setja sÚr ■rj˙ h÷fu­markmi­: 1) a­ auka samhŠfingu veitenda ■rˇunara­sto­ar, 2) auk samstarf vi­ Sameinu­u ■jˇ­irnar og a­rar fj÷l■jˇ­legar stofnanir og 3) a­ setja sÚr langtÝmamarkmi­.
 
R˙mlega fimmtungur af ÷llu framlagi til ■rˇunarmßla Ý heiminum kemur frß BandarÝkjunum, e­a um 21%. StŠrsti hluti framlaganna kemur frß Ůrˇunarstofnun BandrÝkjanna, USAID. Stofnunin haf­i be­i­ Ý tÝu mßnu­i eftir a­ fß nřjan framkvŠmdastjˇra ß­ur en tilkynnt var loksins um st÷­uveitinguna fyrir nokkrum vikum. Nři yfirma­urinn Rajiv Shah er 36 ßra og hefur hefur veri­ rß­uneytisstjˇri Ý landb˙na­arrß­uneytinu sÝ­asta hßlfa ßri­.
 
Shah kom fyrir Íldungadeild ■ingsins Ý desember og kva­st ■ar vilja ■rˇa USAID ß ■ann veg a­ stofnunin ver­i lei­andi Ý ■rˇunarsamvinnu Ý heiminum. Af brřnum verkefnum nefndi hann matvŠla÷ryggi og heilbrig­ismßl og hann hÚt ■vÝ a­ auka vi­ framl÷g til Afganistan, Pakistan, ═rak og S˙dan. Rajiv Shah er lŠknir og heilsuhagfrŠ­ingur a­ mennt og hefur reynslu ß svi­i matvŠla÷ryggis og lř­heilsu. Hann vann um tÝma hjß hjß ■rˇunarsjˇ­i Bill og Melindu Gates. Foreldrar hans eru Indverjar sem komu til BandarÝkjanna ß sj÷unda ßratug sÝ­ustu aldar.


Bistandsaktuelt: Verdens mektigste bistandsleder
 
 
Mikilll stu­ningur SvÝa vi­ ■rˇunarmßl ■rßtt fyrri kreppu
 gunnisal
Stu­ningur SvÝa vi­ al■jˇ­lega ■rˇunarsamvinnu hefur ekkert breyst ■rßtt fyrir fjßrmßlakreppuna. ┴tta af hverjum tÝu SvÝum eru ennfremur rei­ub˙nir a­ leggja sitt af m÷rkum til a­ draga ˙r fßtŠkt Ý heiminum - flestir me­ ■vÝ a­ gefa fÚ. Hins vegar kve­st a­eins einn af hverjum tÝu vera til Ý a­ breyta lÝfsstÝl sÝnum til a­ veita a­sto­, a­ ■vÝ er fram kemur Ý nřrri sko­anak÷nnun Ý SvÝ■jˇ­.
 
Reynsla fyrri tÝma ■egar efnhagslŠg­ir hafa gengi­ yfir sřnir a­ ■a­ dregur ˙r stu­ningi almennings vi­ ■rˇunara­sto­ vi­ fßtŠk rÝki. Kannanir sem ger­ar hafa veri­ frß ■vÝ yfirstandandi fjßrmßlakreppa gekk Ý gar­ fyrir r˙mu ßri sřnir hins vegar a­ stu­ningurinn er meiri n˙ en ß­ur vi­ erfi­ar efnahagsa­stŠ­ur. Sex af hverjum tÝu SvÝum finnst opinber framl÷g til ■rˇunarmßla ßgŠt einsog ■au eru e­a mŠla me­ auknum framl÷gum. TŠplega 16% telja a­ draga Štti ˙r framl÷gum og 6% vilja hŠtta a­sto­ vi­ fßtŠk rÝki.
 
SIDA, Ůrˇunarsamvinnustofnun SvÝa, gerir ßrlegar kannanir ß vilja og vi­horfum almennings til ■rˇunarsamsamvinnu. T÷lurnar ˙r nřjustu k÷nnun SIDA eru a­ flestu leyti ß■ekkar ni­urst÷­um sÝ­ustu ßra. Almennt er stu­ningur meiri me­al ■eirra sem hafa hßskˇlaprˇf en ■eirrra sem hafa lakari menntun og b˙a utan stˇrborga. Konur eru almennt jßkvŠ­ari til ■rˇunarmßla en karlar.


World Vision sker upp her÷r gegn ungbarnadau­a:
┴ hverjum sˇlarhring deyja 24 ■˙sund b÷rn
 gunnisal
Al■jˇ­asamt÷kin World Vision hafa skori­ upp her÷r gegn ungbarnadau­a, ˇtÝmabŠrum og ˇnau­synlegum dau­sf÷llum barna undir fimm ßra aldri. ═ nřrri vanda­ri samantekt um ■etta brřna mßlefni - Child Health Now: Together We Can End Preventable Deaths - kemur fram a­ ß hverri mÝn˙tu deyja fimmtßn b÷rn Ý heiminum e­a 24 ■˙sund b÷rn ß sˇlarhring. ═ langflestum tilvikum deyja b÷rnin af v÷ldum sj˙kdˇma sem lyf eru til vi­ e­a unnt er a­ afstřra, svo sem af ni­urgangspestum, lungnabˇlgu og malarÝu, auk ■ess sem m÷rg b÷rn deyja Ý fŠ­ingu.
 
Samt÷kin benda ß a­ ■etta sÚ vandamßl sem sn˙i ekki a­eins a­ ■rˇunarrÝkjum. Ůetta sÚu "■÷gul" ney­artilvik og lÝkast til alvarlegastu brot ß rÚttindum barna Ý samtÝmanum. Ůess vegna leggi World Vision n˙ Ý fimm ßra herfer­ til a­ fŠkka b÷rnum sem deyja ß unga aldri. Fimm ßra tÝmam÷rkin vÝsa Ý ■˙saldarmarkmi­in en eitt af ■eim - fjˇr­a markmi­i­ -  er a­ draga ˙r ungbarnadau­a.
 
Ůjˇ­arlei­togar sem sam■ykktu ■˙saldarmarkmi­in ßri­ 2000 koma saman aftur ß ■essu ßri til a­ meta st÷­una og marka lei­irnir til a­ nß ■˙saldarmarkmi­unum fyrir ßri­ 2015. Frß sjˇnarhˇli barna sem b˙a Ý fßtŠkustu l÷ndum heims er brřn ■÷rf ß ■essu endurmati, segir World Vision. Samt÷kin hvetja fˇlk hvarvetna Ý heiminum til ■ess a­ lesa fyrrnefnda skřrslu og leggja a­ stjˇrnmßlam÷nnum a­ setja heilsu barna Ý forgang, lßta kj÷rna fulltr˙a vita a­ ■a­ sÚ ˇßsŠttanlegt a­ 24 ■˙sund b÷rn deyi ß hverjum degi og spyrja hvernig rß­a eigi bˇt ß vandanum.
 
99% allra barna sem deyja fyrir fimm ßra afmŠli­ deyja vegna fßtŠktar og fŠ­ast Ý ■rˇunarrÝkjum. Fyrir utan lŠknanlegu sj˙kdˇma og sřkingar sem nefnd voru hÚr a­ framan er tali­ a­ um helmingur dau­sfalla ungbarna sÚ tilkominn vegna vannŠringar, menga­s vatns og skorts ß hreinlŠti.  
 
World Vision bendir ß a­ ■rßtt fyrir a­ tŠplega nÝu milljˇnir barna lßtist ßrlega rÝki ˇtr˙leg ■÷gn um ungbarnadau­a og hann fßi sßralitla athygli stjˇrnmßlamanna, bŠ­i Ý ■eim l÷ndum ■ar sem vandinn er mestur og ß al■jˇ­avettvangi. Samt÷kin segja a­ ■jßningin sem fylgi barnadau­a og mannau­ssˇunin sÚ Ý raun tv÷falt hneysli ■vÝ til sÚu ˙rrŠ­i sem hafi gefist vel og sÚu ˙tgjaldalÝtil, ■au byggi ß fyrirbyggjandi a­ger­um og um÷nnun fyrir fj÷lskyldur og samfÚl÷gin sem ■Šr b˙i Ý. Reynsla fßtŠkra smß■jˇ­a eins og MalavÝ og LÝberÝu, vÝsi veginn en Ý bß­um l÷ndunum hefur ungbarnadau­i minnka­ me­ vilja stjˇrnvalda og skřrri stefnum÷rkun.

 
Frumvarpi­ gegn samkynhneig­um Ý ┌ganda:
Mj÷g vÝ­a mikil and˙­ ß samkynhneig­um Ý AfrÝku
 
Fßtt er umdeildara Ý heiminum en frumvarpi­ sem lagt hefur veri­ fram ß ■ingi Ý ┌ganda ■ar sem gert er rß­ fyrir ■vÝ a­ ■ungum refsingum vi­ samkynhneig­. Frumvarpi­ hefur veri­ fordŠmt vÝ­a um heim og SvÝar hafa hˇta­ a­ hŠtta ■rˇunarsamvinnu vi­ stjˇrnv÷ld ver­i frumvarpi­ a­ l÷gum.
 
Samkynhneig­ er illa sÚ­ vÝ­ar en Ý ┌ganda. Af 53 rÝkjum ßlfunnar eru l÷g Ý 38 rÝkjum ■ar sem vi­url÷g eru vi­ samkynhneig­. VÝ­a sŠta samkynhneig­ir ofsˇknum, fangelsun og jafnvel dau­adˇmi, a­ ■vÝ er segir Ý frÚttaskřringu The Telegraph.
 
═ ┌ganda er mikil and˙­ ß samkynhneig­um, 94% ┌gandab˙a lÝtur ß sig sem tr˙a­a og sta­hŠft er Ý Huffington Post a­ 95% ■jˇ­arinnar sÚu mj÷g andvÝg l÷gum sem fŠlu Ý sÚr vi­urkenningu ß sambandi tveggja einstaklinga af sama kyni. LÝf samkynhneig­ra Ý ┌ganda hefur veri­ ■yrnum strß­ en nßi nřja frumvarpi­ fram a­ ganga er tali­ a­ landflˇtti ver­i me­al samkynhneig­ra.
 
Athyglisver­ar kenningar hafa birst Ý řmsum fj÷lmi­lum undanfari­ um hlut bandrÝskra bˇkstafstr˙armanna Ý ■essu mßli og dagbla­i The Age Ý ┴stralÝu fjallar Ý frÚttaskřringu um meinta a­ild ■eirra a­ frumvarpinu.
 

 
 
 
Ëtti um ÷ryggismßl ß HM Ý sumar eftir ßrßsina ß landsli­ Tˇgˇ
AIDS
┴rßsin ß knattspyrnulandsli­ Tˇgˇ Ý Angˇla sÝ­astli­inn f÷studag hefur vaki­ upp ˇtta og efasemdir um ÷ryggismßls ■egar heimsmeistarakeppnin ver­ur haldin Ý Su­ur-AfrÝku sÝ­ar ß ßrinu. VÝ­s vegar um heiminn hafa sÝ­ustu daga birst Ý fj÷lmi­lum efasemdir um getu Su­ur-AfrÝkumanna til a­ halda keppnina. Skipuleggjur HM keppast n˙ vi­ a­ vÝsa ■essum frßs÷gnum ß bug og benda me­al annars ß fjarlŠg­ina milli Angˇla og Su­ur-AfrÝku. Ůeir benda ß a­ ein af ranghugmyndunum sem kristallast Ý ■essum frßs÷gnum sÚ s˙ a­ AfrÝka sÚ eitt land, ekki heimsßlfa.
 
AfrÝkumˇt landsli­a - Africa Cup of Natins - hˇfst ß sunnudag Ý Angˇla en landsli­ Tˇgˇ var kalla­ heim eftir skotßrßsina ß r˙tu li­sins ß f÷studag. ŮrÝr lÚtust Ý ßrßsinni, bÝlstjˇrinn, a­sto­ar■jßlfari og fj÷lmi­lafulltr˙i. Tveir leikmanna li­sins sŠr­ust, annar ■eirra lÝfshŠttulega.
 
MalavÝ er eitt ■eirra li­a sem hefur komi­ mest ß ˇvart Ý fyrstu leikjum keppninnar en landsli­ ■eirra vann AlsÝr 3:0 ß mßnudag. Ennig komu ˙rslit Ý opnunarleik keppninnar verulega ß ˇvart en ■ar h÷f­u gestgjafarnir, Angˇla, gˇ­a forystu gegn MalÝ - 4:0 - ■egar fimmtßn mÝn˙tur voru eftir af leiknum. En MalÝ skora­i fj÷gur m÷rk ß ellefu mÝn˙tum og trygg­i sÚr jafntefli me­ ■essum ˇtr˙lega lokakafa.
 
═slenskur hugb˙na­ur Ý notkun hjß Sameinu­u ■jˇ­unum
tm
Sameinu­u ■jˇ­irnar hafa teki­ Ý notkun samskiptakerfi frß Ýslenska hugb˙na­arfyrirtŠkinu TM Software sem ■rˇa­ er fyrir bj÷rgunarst÷rf eftir nßtt˙ruhamfarir. Talsma­ur verkefnisins segir Ý frÚttum a­ unnt sÚ a­ bjarga mannslÝfum me­ notkun kerfisins.
Hugb˙na­arfyrirtŠki­ Microsoft valdi TM Software til ■ess a­ ■rˇa hugb˙na­inn fyrir Sameinu­u ■jˇ­irnar.
 
 
Athyglisvert
 
 
 
Norwegian development cooperation - International peacemaker, eftir Sven Gunnar Simonsen

 
africanmonitor
 
Fjßrstu­ningur frß Bretum eftir jar­skjßlftana Ý MalavÝ
Ůrˇunarsamvinnustofnun Breta, DFID, Štlar a­ verja sem nemur einum milljar­i punda Ý ney­ara­sto­ vegna jar­skjßlftanna sem ur­u Ý MalavÝ Ý nřli­num mßnu­i. Fjˇrir fˇrust Ý jar­skjßlftunum og ■rjßtÝu ■˙sund misstu heimili sÝn. Bretar Štla a­ leggja m.a. fram fÚ til enduruppbyggingar heimila sem skemmdust Ý tveimur sn÷rpum skjßlftum og til innlei­ingar ß nřjum byggingaregluger­um ß jar­skjßlftasvŠ­unum Ý Karonga hÚra­i, auk hef­bundins ney­arb˙na­ar vi­ a­stŠ­ur sem ■essar.
 
Nor­menn hafa einnig brug­ist vi­ nßtt˙ruhamf÷runum Ý MalavÝ og Štla a­ veita ney­ara­sto­.
 
 
FrÚttir og frÚttaskřringar
 
facebook
KÝktu Ý heimsˇkn
GaldralŠknar a­ baki fj÷lda barnsfˇrna?
Breska rÝkis˙tvarpi­ birti ß d÷gunum Ýtarlega ˙ttekt ß mannsfˇrunum Ý ┌ganda ■ar sem fram kom a­ slÝkar fˇrnir eru mun algengari en yfirv÷ld hafa tali­. SamkvŠmt frÚttum BBC voru 26 mor­mßl Ý rannsˇkn ß nřli­nu ßri ■ar sem grunur lÚk ß um a­ fˇlk - Ý flestum tilvikum b÷rn - hef­u lßtist Ý fˇrnarath÷fnum. A­eins ■rj˙ tilvik ■ar sem sambŠrilegur grundur kom fram voru ranns÷ku­ ß ßrinu 2007. BBC segir a­ yfirv÷ld Ý ┌ganda telji lÝklegt a­ raunverulegur tala ■eirra sem lßtast vi­ fˇrnir sÚu til muna hŠrri vegna ■ess a­ hundra­a er sakna­ ß ßri hverju og ÷rl÷g ■eirra ˇkunn. Ůß eru mannshv÷rf ekki ÷ll tilkynnt til l÷greglu.
BBC sag­i me­al annars frß galdralŠkni sem n˙ berst gegn mannsfˇrnum sem vi­urkenndi a­ hafa drepi­ sj÷tÝu manns ■ar ß me­al eigin son.
Um VeftÝmariti­
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista, e­a senda okkur ßbendingu um efni, eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is.
 
  
ISSN 1670-8105

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═