logo
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
 Samstarfs■jˇ­ir
16. desember 2009

...sendir lesendum nŠr og fjŠr hugheilar jˇla- og nřßrskve­jur

Fullor­innafrŠ­sla Ý eyjum ß ViktorÝuvatni:

Gott dŠmi um ßrangursrÝkt samstarf a­ mati heimamanna

 
┴g˙sta GÝsladˇttir 

Samstarfsverkefni Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands og stjˇrnvalda Ý ┌ganda Ý fullor­innafrŠ­slu Ý eyjasamfÚl÷gum ß ViktorÝuvatni var sÚrstaklega nefnt sem gott dŠmi um ßrangursrÝkt samstarf ß ßrlegri rß­stefnu um samfÚlags■rˇun Ý ┌ganda sem haldin var ß d÷gunum. A­ s÷gn Geirs Oddssonar verkefnastjˇra ŮSS═ Ý Kampala eru stjˇrnv÷ld a­ breyta ßherslum Ý fullor­innafrŠ­slu og Štla a­ leggja aukna ßherslu ß sam■Šttingu ■eirrar frŠ­slu vi­ sem flesta geira samfÚlagsins.

 

Geir segir a­ fram a­ ■essu hafi mesta ßherslan veri­ ß a­ auka lŠsi fullor­inna me­ hef­bundinni fullor­innafrŠ­slu til a­ gera fˇlki kleift a­ ver­a virkir ■ßtttkendur Ý samfÚlaginu. "┴ rß­stefnunni um daginn kom skřrt fram a­ Ý ■eim samfÚl÷gum sem bjˇ­a upp ß FALP (Functional Adult Literacy Programme) ■ar sem l÷g­ er ßhersla ß hagnřta fullor­innafrŠ­slu eru merkjanlega miklu virkari ■ßtttakendur Ý sveitastjˇrnum, fÚlagastarfsemi og atvinnusk÷pun en ■eir sem nřta sÚr ekki fullor­innafrŠ­slu."

 

Unni­ er af hßlfu stjˇrnvalda Ý ┌ganda a­ endursko­un stefnu og a­ger­aߊtlun um fullor­innafrŠ­slu og ŮSS═ sty­ur vi­ ■au verkefni a­ s÷gn Geirs bŠ­i me­ fjßrmagni og sÚrfrŠ­i■ekkingu. "SÚrfrŠ­ingar okkar, Maria Nandango og Lilian Asaba, starfa me­ starfshˇpi ß vegum rß­uneytis kynjamßla, vinnumßla og fÚlagslegrar ■rˇunar, en Maria hefur nřlega gert athyglisver­a rannsˇkn ß ßrangri FALP Ý fiskisamfÚl÷gum ß eyjum Ý ViktorÝuvatni, ■ar sem h˙n lřsir ■vÝ sem kalla mŠtti geirasÚrtŠkri (sector specific) nßlgun Ý fullor­insfrŠ­slu Ý ┌ganda," segir Geir.

 

Fullor­innafrŠ­sluverkefni ŮSS═ ß eyjunum Ý Mukono hÚra­i lřkur n˙na um ßramˇtin en verkefninu Ý Kalangala hÚra­i lřkur um ■ar nŠstu ßramˇt. "A­ mÝnum dˇmi er ■etta kj÷rinn tÝmapunktur til a­ endursko­a form stu­nings ŮSS═ vi­ fullor­innafrŠ­sluna Ý ┌ganda. S˙ lei­ sem stjˇrnv÷ld hafa ˇska­ eftir a­ ŮSS═ fylgi er a­ sty­ja ■essa frŠ­slu Ý auknum mŠli Ý gegnum rß­uneyti­ Ý formi skilgreinds geirstu­nings, ■etta samrŠmist nřjum ßherslum stjˇrnvalda. Rau­ur ■rß­ur Ý ÷llu samstarfi ŮSS═ Ý ┌ganda er ■jßlfun og ■ekkingaruppbygging, sÚrstaklega me­al fiskisamfÚlaga ■ar sem eru einhverjir mestu ja­arhˇpar samfÚlagsins."

 

 

Fullor­innafrŠ­sla vÝ­a hornreka Ý menntakerfum AfrÝkurÝkja:
ËlŠsi hamlar ■rˇun
 

┴g˙sta GÝsladˇttirEftir ßratuga vi­leitni til a­ ˙trřma ˇlŠsi Ý AfrÝku fj÷lgar hlutfallslega fullor­num sem ekki kunna a­ lesa. Engin breyting hefur or­i­ ß gjßnni milli kynjanna Ý ■essum efnum og s÷mu s÷gu er a­ segja af muninum ß ■Úttbřli og dreifbřli. ËlŠsi helst Ý hendur vi­ lßgt framlei­slustig, lßgar tekjur og verri heilsu, ■ar me­ talinni meiri hŠttu ß HIV/alnŠmi. ═ fßum or­um sagt: ˇlŠsi hamlar ■rˇun. ═ nřrri skřrslu OECD um fullor­innafrŠ­slu Ý heiminum - Global Report On Adult Learning And Education - kemur fram a­ smßm saman muni draga ˙r ˇlŠsi Ý sunnanver­ri AfrÝku. S˙ ■rˇun a­ bjˇ­a ˇkeypis grunnskˇlanßm sem hefur fŠrst mj÷g Ý v÷xt ß umli­num ßrum kemur smßm saman til a­ breyta ■essari mynd. Engu a­ sÝ­ur er ßhyggjuefni hversu hßtt brottfall nemenda er Ý grunnskˇlum margra landa. Ůeim sem ■urfa ß fullor­innafrŠ­slu a­ halda fj÷lgar st÷­ugt en ■etta mikilvŠga svi­ er hornreka Ý menntakerfum og břr vi­ fjßrskort jafnvel me­al ■jˇ­a ■ar sem hagsŠld hefur aukist ß umli­num ßratugum.

 

Hlutfall ˇlŠsra me­al samstarfs■jˇ­a ═slendinga Ý AfrÝku er hŠst Ý MˇsambÝk ■ar sem 55.6% ■jˇ­arinnar er s÷g­ ˇlŠs samkvŠmt ■essari nřju OECD skřrslu. ═ MalavÝ eru ˇlŠsir 28.2% og eilÝti­ fŠrri hlutfallslega Ý ┌ganda, 26.4%. NamibÝa hefur hva­ ˇlŠsi ßhrŠrir sÚrst÷­u, 12% ■jˇ­arinnar er ˇlŠs.

 

A­eins lÝtill hluti ■jˇ­a AfrÝku hefur marka­ sÚr stefnu Ý fullor­innafrŠ­slu, ellefu ■jˇ­ir. Me­al sumra annarra ■jˇ­a, ■ar ß me­al Ý MˇsambÝk, NamibÝu og ┌ganda, er hins vegar a­ finna ßkvŠ­i Ý stjˇrnarskrß sem tryggir fullor­num "rÚtt" til frŠ­slu, oft me­ skilyr­inu "fßist til ■ess fjßrmagn". Skilgreinginar ß hugtakinu "fullor­innafrŠ­sla" eru einnig ß reiki, getur ■řtt lŠsi, grunnmenntun, e­a lÝfsleikni tengd aukinni fŠrni e­a ■jßlfun. ═ skřrslunni er t.d. nefnt a­ ┌ganda er me­al ■eirra rÝkja ■ar sem horft er ß fullor­innafrŠ­slu Ý vÝ­ari skilningi - og Ý samrŠmi vi­ t˙lkun OECD - sem hluta af sÝmenntun me­ ßherslu ß lestrarkunnßttu.

 

═slendingar hafa stutt dyggilega vi­ baki­ ß stjˇrnv÷ldum Ý ┌ganda vi­ svokalla­a FALP-ߊtlun sem er a­ger­ rÝkisstjˇrnar ┌ganda til a­ draga ˙r fßtŠkt me­ ■vÝ auka hlutfall lŠsra Ýb˙a. Ůessi ߊtlun gerir fˇlki kleift a­ ÷­last lesfŠrni ■annig a­ ■au geti skili­ skrifleg skilabo­, svara­ skilabo­um, unni­ me­ t÷lur og teki­ ■ßtt Ý ■rˇunarߊtlunum fyrir heimili og ß landsvÝsu. Ennfremur sty­ur ߊtlunin nemendur vi­ ßframhaldandi leit a­ ■ekkingu og fŠrni til a­ bŠta lÝf sitt og samfÚlagi­. Markmi­i­ me­ ߊtluninni er a­ nß til ■eirra einstaklinga sem nutu ekki formlegrar menntunar svo og ■eirra sem hafa hŠtt nßmi ß fyrri stigum og misst lesfŠrni sÝna og er ßherslan ■ß einkum l÷g­ ß konur. ┴byrg­ ß framkvŠmd ߊtlunarinnar er fŠr­ ˙t til allra hÚra­a Ý undirsřslum landsins.

 

Nßnar Ý frÚttini hÚr ß undan. 

Lokasprettur loftslagsfundarins Ý Kaupmannah÷fn:
NŠst samkomulag lei­toganna ß allra nŠstu d÷gum?
 COP15
Tekst ■jˇ­arlei­togum a­ nß samningi Ý barßttunni gegn hlřnun jar­ar fyrir f÷studag? Ůetta er stˇra spurningin sem brennur ß v÷rum fˇlks en lokaspretturinn er hafinn ß loftslagsrß­stefnu Sameinu­u ■jˇ­anna Ý Kaupmannah÷fn me­ ■ßttt÷ku lei­toga a­ minnsta kosti 120 ■jˇ­a og rß­herra frß 193 rÝkjum. Haft var eftir talsm÷nnum HvÝta h˙ssins Ý BandarÝkjunum Ý morgun a­ Obama forseti vŠri sannfŠr­ur um a­ unnt yr­i a­ nß samkomulagi Ý vikulokin. Fram kemur Ý frÚttum a­ Obama efndi til sÝmafundar ß ■ri­judag me­ Gordon Brown forsŠtisrß­herra Breta, Nicolas Sarkozy forsŠtisrß­herra Frakka og Angelu Merkel kanslara Ůřskalands um loftslagsmßlin og mikilvŠgi ■ess a­ nß samkomulagi.
 
Umhverfissamt÷k hˇta miklum mˇtmŠlaa­ger­um Ý dag Ý Kaupmannah÷fn og ■˙sundir umhverfissinna bÝ­a ˇ■reyjufullir eftir a­ komast inn ß řmsa fundi rß­stefnunnar en auknar takmarkanir eru ß a­gengi fˇlks eftir a­ ■jˇ­arlei­togarnir komu til Danmerkur. HŠgt er a­ fylgjast me­ atbur­arßsinni ß vef Politiken Ý Kaupmannah÷fn en h÷r­ ßt÷k voru mili mˇtmŠlenda og l÷greglu um hßdegisbil.
 
RUV segir Ý morgun a­ samninganefndir rÝkjanna reyni n˙ a­ nß samkomulagi um mikilvŠg atri­i sem eftir standa, eins og hve miki­ ■rˇunarrÝki eigi a­ draga ˙r losun loftmengunar. Hvernig eigi a­ afla fjßr til a­ veita ■eim a­sto­ og hvort markmi­i­ eigi a­ vera a­ hŠkkun hita Ý andr˙mslofti fari ekki yfir tvŠr grß­ur ß CelsÝus e­a hvort mi­a eigi vi­ eina og hßlfa grß­u.
 

Danish PM Rasmussen to become president of U.N. climate talks
 
Friends of the Earth among activists barred from Copenhagen conference centre
 
 
 
ESB hvatt til a­ taka forystuna Ý mßlefnum fatla­ara Ý ■rˇunarrÝkjum
 gunnisal
Einn af hverjum tÝu Ýb˙um jar­arinnar břr vi­ f÷tlun. Fatla­ir gŠtu reyndar veri­ fleiri ■vÝ skortur er ß t÷lfrŠ­ilegum g÷gnum og vÝ­a Ý ■rˇuanrrÝkjum tÝ­kast a­ f÷tlu­ b÷rn sÚu ekki skrß­ og fßi ekki fŠ­ingarvottor­, ■au falin fyrir umheiminum. Engu a­ sÝ­ur er vita­ a­ ßtta af hverjum tÝu f÷tlu­um b˙a Ý ■rˇunarrÝkjunum.
 
═ tilefni af al■jˇ­legum degi fatla­ra fyrr Ý mßnu­inum bßrust Evrˇpusambandinu margar ßskoranir um a­ gera mßlefnum fatla­ra hŠrra undir h÷f­i en hinga­ til og sÚrstaklega var ESB hvatt til ■ess a­ taka forystuna Ý ■essum mßlaflokki ß rß­stefnu um ■˙saldarmarkmi­in sem bo­u­ er Ý september ß nŠsta ßri. Ůß ver­i a­ taka mßlefni fatla­ra inn Ý markmi­in.
 
═ frÚtt The Courier segir a­ ESB haf­i Ý lok nˇvember fyrst rÝkjasambanda vi­urkennt samninginn um rÚttindi fatla­ra og ■ar af lei­andi nßi vi­urkenningin lÝka til stefnum÷rkunar Ý ■rˇunarsamvinnu og ■rˇunarstarfa. Fram kemur Ý frÚttinni a­ f÷tlu­ b÷rn sÚu ■ri­jungur ■eirra barna sem ganga ekki Ý skˇla.
 
Myndin er af heyrnarlausum pilti Ý NamibÝu.
 
 
 
 
Rß­herra ■rˇunarmßla Ý SvÝ■jˇ­ kallar eftir nřrri hugsun
 
Gunilla CarlssonGunilla Carlsson ■rˇunarmßlarß­herra SvÝa vill meira gagnsŠi Ý sŠnska ■rˇunarsamvinnu og h˙n segist bŠ­i vilja sjß auki­ eftirlit og nřja hugsun. "Ůa­ er lykillinn a­ aukinni skilvirkni til lengri tÝma liti­ um l÷gmŠti ■rˇunarsamvinnu," segir h˙n.
 
═ frÚtt SIDA segir tvennt vinni gegn n˙tÝmalegri og ßrangursrÝkri ■rˇunarsamvinnu, annars vegar tilvist spillingar Ý ■vÝ umhverfi ■ar sem unni­ er a­ ■rˇunarstarfi og hins vegar hversu oft erfitt er a­ festa h÷nd ß ßrangur ■egar unni­ er a­ langtÝmamarkmi­um. Rß­herrann kynnti ■essar hugmyndir ß rß­stefnu Ý utanrÝkisrß­uneytinu sŠnska Ý sÝ­ustu viku kalla­ist "Opna bisňndet".
 
30 ßra afmŠli samningsins um bann vi­ kynbundnu ofbeldi
 CEDAW
TÝunda desember sÝ­astli­inn lauk sextßn daga ßtaki hÚr ß landi gegn kynbundnu ofbeldi en ■a­ hˇfst 25. nˇvember ß al■jˇ­adegi um afnßm ofbeldis gegn konum. ┴ f÷studaginn kemur ver­ur ■ess vÝ­a minnst a­ ■rjßtÝu ßr eru li­in frß samningnum um bann vi­ kynbundnu ofbeldi, svok÷llu­um CEDAW samningi (Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women).
 
Samningurinn hefur vÝ­ast hvar veri­ fullgildur en ■ˇ eru sj÷ rÝki sem ekki hafa sta­fest hann. BandarÝkin eru Ý ■eim hˇpi ßsamt ═ran, Nauru, Palau, Tonga, SˇmalÝu og S˙dan.

 
 
 
MannrÚttindadagurinn var 10. desember
═slensk stjˇrnv÷ld hvatt til a­ taka afgerandi afst÷­u me­ mannrÚttindum
 
═ tilefni af al■jˇ­adegi mannrÚttinda hvetja ═slandsdeild Amnesty International og MannrÚttindaskrifstofa ═slands hvetja yfirv÷ld til a­ undirrita og fullgilda vi­auka vi­ al■jˇ­asamning Sameinu­u ■jˇ­anna um efnahagsleg, fÚlagsleg og menningarleg rÚttindi. "Me­ undirritun og fullgildingu vi­aukans myndi ═sland skipa sÚr Ý framvar­asveit mannrÚttinda ß heimsvÝsu og taka afgerandi afst÷­u me­ mannrÚttindum," segja ■Šr Gu­r˙n D÷gg Gu­mundsdˇttir framkvŠmdastjˇri MannrÚttindaskrifstofu ═slands og Jˇhanna K. Eyjˇlfsdˇttir framkvŠmdastjˇri ═slandsdeildar Amnesty International Ý grein Ý tilefni af al■jˇ­lega mannrÚttindadeginum, sem var sÝ­astli­inn fimmtudag, 10. desember.
 
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu ŮSS═.
          
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista, e­a senda okkur ßbendingu um efni, eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is.
 
NŠsta VeftÝmarit kemur ˙t 6. jan˙ar 2010.
  
ISSN 1670-8105

Jˇlakve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═
Loftslagsbreytingar hrekja fˇlk ß flˇtta
NCR
Breytingar ß loftslagi eru einhver mesta ßskorun okkar tÝma Ý mann˙­armßlum. Fˇlk er hraki­ ß flˇtta og ver­ur a­ komast Ý skjˇl, segir Ý nřrri skřrslu Flˇttamannahjßlpar Noregs sem kallast: Climate Changed: People Displaced. Ůar er kastljˇsinu beint a­ ■eim sem hrekjast ß flˇtta vegna loftslagsbreytinga og fjalla­ um ■au ˙rrŠ­i sem fˇlk hefur innan lands og utan. "Fˇlk sem hrekst ß brott vegna loftslagsbreytinga nřtur ekki ekki fullnŠgjandi verndar Ý n˙gildandi l÷ggj÷f, sÚrstaklega ■egar ■a­ flřr yfir landamŠri," segir Elisabeth Rasmusson framkvŠmdastjˇri Flˇttamannahjßlparinnar.
 
Tilgangurinn me­ ˙tgßfu skřrslunnar er a­ auka vitund almennings ß flˇttamannavandanum sem einni aflei­ingu loftslagsbreytinga.
 
FrÚttir og frÚttaskřringar
Anti-gay bigots plunge Africa into new era of hate crimes (The Guardian)
 
 
 
 
 
 
VeftÝmariti­ er ß...
facebook
KÝktu vi­!
Spß­ ßframhaldandi hßu matvŠlaver­i
gunnisal
MatvŠla- og landb˙na­arstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna (FAO) segir Ý nřrri skřrslu a­ ver­ ß matvŠlum ver­i ßfram hßtt ß komandi mßnu­um. Af ■eim v÷rutegundum sem ver­kannanir nß til Ý ■rˇunarrÝkjunum er ver­i­ Ý 80% tilvika hŠrra n˙ en fyrir ßri. MatvŠlaver­ hefur ekki veri­ hŠrra frß ■vÝ Ý september 2008. Eins og fram hefur komi­ Ý frÚttum hafa aldrei fleiri hungra­ir veri­ Ý heiminum e­a r˙mlega milljar­ur manna.
 
 
Athyglisvert
 
Aid Gives Alternative to African Orphanages (NYTimes) 
 
Engendering aid: analysis of the Accra outcomes, eftir Nerea Craviotto (FRIDE) 
 
 
Rit frß Fˇlksfj÷ldastofnun SŮ: Population Dynamics and Climate Change

 
African Leaders are saboteurs and enemies of progress, eftir Lord Aikins Adusei
 
We need an index of human rights, eftir Peter Tatchell (The Guardian)
 
 
 
UpplřsingatŠkni ß ßtakasvŠ­um
NewTech
═ nřrri skřrslu frß Sameinu­u ■jˇ­unum og Vodafone er fjalla­ um ■a­ hvernig unnt er a­ beita nřjustu samskipta- og upplřsingatŠkni ß ney­ar- og ßtakasvŠ­um. Skřrslan ber heiti­ New Technologies in Emergencies and Conflicts: The Role of Information and Social Network og fjallar m.a. um farsÝmatŠknina og samskiptanetin og hvernig ■essar tŠkninřjungar geta nřst ■egar brug­ist er vi­ ney­, sÚrstaklega ß fßtŠkum svŠ­um og einangru­um ■ar innvi­i skortir hva­ var­ar samskiptab˙na­ og samg÷ngur.
 
Skřrsla um ˇdŠ­in Ý Austur-Kongˇ
YouWillBePunished
V-dagssamt÷kin ß ═slandi og Barnahjßlp Sameinu­u ■jˇ­anna (UNICEF) stˇ­u fyrir sameiginlegu ßtaki til a­ vekja athygli ß umfangi kynfer­isofbeldis gagnvart st˙lkum Ý Austur-Kongˇ dagana 23. september til 4. oktˇber Ý haust. N˙ er komin ˙t Ýtarleg skřrsla um ■Šr skipul÷g­u mor­ßrßsir ß almenna borgara Ý Austur-Kongˇ sem ger­ar voru ß tÝmabilinu frß jan˙ar til september ß ■essu ßri en ■ß voru 1400 einstaklingar myrtir, ■orri ■eirra konur, b÷rn og aldra­ir. M÷rgum kvennanna var einnig nau­ga­.
Skřrslan er gefin ˙t af MannrÚttindavaktinni (Human Right Watch) og byggir ß frambur­i 600 fˇrnarlamba, vitna og fj÷lskyldume­lima.
 
 
 
Fj÷lskulduhßtÝ­ 20. desember hjß UNICEF
UNIMA ß ═slandi og UNICEF efna til fj÷lskylduhßtÝ­ar sunnudaginn 20. desember.  Bo­i­ ver­ur upp ß alls sex br˙­uleikh˙ssřningar yfir daginn sem allar eru Štla­ar fyrir b÷rn ß leikskˇlaaldri og fyrsta bekk grunnskˇla. Sřningarnar fara fram Ý h˙sakynnum UNICEF a­ Laugavegi 2, annarri hŠ­ og er mi­aver­i stillt Ý hˇf.