gunnisal
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
18. nˇvember 2009
Styrkir til frjßlsra fÚlagasamtaka lŠkka um tŠplega helming milli ßra:
R˙mlega 75 milljˇnir Ý styrki ß ■essu ßri til 6 fÚlagasamtaka
 gunnisal
UtanrÝkisrß­uneyti­ hefur veitt 75,5 milljˇnum krˇna til mann˙­ar- og ney­ara­sto­ar ß vegum frjßlsra fÚlagasamtaka ß ßrinu 2009. Hermann Írn Ingˇlfsson svi­sstjˇri ■rˇunarsamvinnu-svi­s segir a­ ßkvar­anir um styrki sÚu teknar tvisvar ß ßri, a­ vori og hausti. ┴kv÷r­un hefur ■egar veri­ tekin um stu­ning vi­ ellefu verkefni ß vegum sex Ýslenskra fÚlagasamtaka Ý ßr, en mati ß tveimur umsˇknum til vi­bˇtar hefur ekki enn veri­ loki­ hjß rß­uneytinu. ┴ ßrinu 2008 veitti rß­uneyti­ 146,5 milljˇnum krˇna Ý styrki til frjßlsra fÚlagasamtaka ß ═slandi.
 
Hermann Írn segir a­ innan tÝ­ar lj˙ki vinnu vi­ a­ samhŠfa kr÷fur og verklag ney­ar- og mann˙­ara­sto­ar fÚlagasamtaka sem nřtur stu­nings utanrÝkisrß­uneytis og vegna samstarfs um ■rˇunarverkefni me­ Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. "Vi­ ˙thlutun ß ■essu ßri er fylgt verklagsreglum utanrÝkisrß­uneytisins um ˙thlutanir styrkja og vi­mi­unarlista yfir l÷nd og landsvŠ­i sem ßhersla er l÷g­ ß," segir hann og bŠtir vi­ a­ reglurnar hafi veri­ unnar Ý gˇ­u samrß­i vi­ samstarfshˇp fÚlagasamtaka.
 
Reglurnar fela m.a Ý sÚr ßkvŠ­i um a­ markmi­, framkvŠmd og fjßrhagsߊtlanir liggi fyrir Ý verkefnaskjali. Einnig er ger­ krafa um a­ minnsta kosti 20% mˇtframlag fÚlagasamtaka, auk ■ess sem kr÷fur um me­fer­ fjßrmuna, eftirlit og skřrslugj÷f koma fram Ý skriflegum samningum sem ger­ir eru um alla styrki. 
 
Fimm verkefni af ■eim ellefu sem ˙thluta­ hefur veri­ styrkjum til ß ■essu ßri ver­a unnin ß vegum Rau­a krossins, tv÷ verkefni ver­a unnin ß vegum Hjßlparstarfs kirkjunnar og fern samt÷k vinna eitt verkefni hvert: SOS Barna■orp, Samband Ýslenskra kristnibo­sfÚlaga, Barnaheill og Landsnefnd UNICEF (Barnahjßlp SŮ).
 
Um er a­ rŠ­a verkefni Ý eftirfarandi l÷ndum: Afganistan, Austur-Kongˇ, Gaza svŠ­i­ (2), KenÝa, MalavÝ, MˇsambÝk, Sri Lanka, SÝerra Leone og ┌ganda (2).
Fyrsta samfjßrm÷gnun okkar Ý ■rˇunarsamvinnu:
═slendingar og Nor­menn skrifa undir samning vi­ stjˇrnv÷ld Ý MˇsambÝk
 Gu­mundur Valur Stefßnsson
Fulltr˙ar mˇsambÝskra, norskra og Ýslenskra stjˇrnvalda endurnřju­u sÝ­astli­nn f÷studag samkomulag um samvinnu Ý fiskimßlum til nŠstu fj÷gurra ßra. Samkomulagi­ felur Ý sÚr fyrstu samfjßrm÷gnun ═slendinga Ý ■rˇunarsamvinnu en bŠ­i Nor­menn og ═slendingar hafa stutt vi­ fiskimßl Ý MˇsambÝk um langt skei­ me­ tŠknilegri og fjßrhagslegri a­sto­. Sighvatur Bj÷rgvinsson framkvŠmdastjˇri Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands skrifa­i undir samninginn fyrir ═slands h÷nd Ý Map˙tˇ Ý morgun.
 
Nßnar
JafnrÚttissetur er framlag til ■rˇunarsamvinnu:
Umsˇkn um a­ild a­ Hßskˇla SŮ ß nŠsta ßri
 gunnisal
Stofnun og rekstur Al■jˇ­legs JafnrÚttisseturs er framlag ═slands til ■rˇunarsamvinnu. Skˇlinn er sameiginlegt verkefni Hßskˇla ═slands og utanrÝkisrß­uneytisins. A­ s÷gn ÍnnudÝsar Gretu R˙dolfsdˇttur nřrß­ins verkefnisstjˇra setursins er stefnt a­ ■vÝ a­ JafnrÚttissetri­ sŠki um a­ild a­ Hßskˇla Sameinu­u Ůjˇ­anna ß nŠsta ßri. Ůa­ ver­ur ■ß eina hßskˇlaverkefni­ ß vegum SŮ sem bř­ur upp ß nßm og rannsˇknir ß svi­i jafnrÚttismßla a­ hennar s÷gn.
Undirb˙ningur fyrir stofnsetningu setursins hˇfst fyrir um tveimur ßrum Ý kj÷lfar ■ings Rannsˇknastofu Ý kvenna- og kynjafrŠ­um (RIKK) vi­ Hßskˇla ═slands Ý nˇvember 2007 ■egar hugmyndin um JafnrÚttissetri­ var fyrst kynnt. "UtanrÝkisrß­herra sřndi hugmyndinni mikinn ßhuga," segir AnnadÝs Ý samtali vi­ VeftÝmariti­, "enda er h˙n Ý samrŠmi vi­ aukna ßherslu ß jafnrÚttismßl Ý utanrÝkisstefnu ═slands. SÝ­an ■ß hefur veri­ unni­ af krafti vi­ a­ setja upp setri­ og  Ý ■essari viku hefst fyrsta nßmskei­i­ ß vegum ■ess."
 
Irma Erlingsdˇttir forst÷­uma­ur RIKK og SigrÝ­ur Ůorgeirsdˇttir prˇfessor Ý heimspeki hafa střrt undirb˙ningsvinnunni.
 
Markmi­ Al■jˇ­legs JafnrÚttisseturs eru a­ s÷gn ÍnnudÝsar a­ auka sÚrfrŠ­i■ekkingu Ý jafnrÚttis- og al■jˇ­amßlum ß  ═slandi og sty­ja vi­ uppbyggingu jafnrÚttistarfs og jafnrÚttisjˇnarmi­a  Ý al■jˇ­legu samstarfi  ═slands, Ý ■rˇunarsamvinnu, vi­ fri­aruppbyggingu og hjß al■jˇ­astofnunum. "Stefnan er a­ ■a­ nßist a­ sam■Štta kynja- og jafnrÚttisjˇnarmi­ Ý ÷ll megin ßherslusvi­ opinberrar ■rˇunarsamvinnu. Vi­ minnum ß a­ ß heimsvÝsu eiga konur ekki nema 1% af landi og 2-3% af au­magni. ŮŠr fß ekki nema 11% af launatekjum heimsins. Um 20% kvenna hefur veri­ nau­ga­ og ■Šr eru 2/3 af ˇlŠsum Ý heiminum. JafnrÚttissetri­ kennir ekki bara a­fer­ir til a­ kortleggja og fylgjast me­ st÷­u mßla ß ■essum svi­um heldur kynnir hann styrk■egum einnig fyrir hagnřtum lei­um til a­ sporna gegn misrÚtti, breyta stofnunum og regluger­um og ■annig stu­la a­ jafnrÚtti. Styrk■egar skˇlans ver­ur fˇlk sem vinnur a­ jafnrÚttismßlum Ý sÝnum heimal÷ndum og ljˇst a­ vi­ getum einnig margt af ■eim lŠrt. Ůver■jˇ­legar samrŠ­ur eru ■ekkingarskapandi og eiga ßn efa  eftir a­ gera ■rˇunarsamstarf ═slands markvissara."
 
Fyrsta nßmskei­i­ sem reki­ ver­ur ß vegum setursins ver­ur Ý styttri kantinum, eins konar prufukeyrsla ß efni skˇlans og skipulagningu nßmsins. Nemendurnir ver­a fjˇrir, ■ar af tvŠr konur og tveir karlar frß Afghanistan og GazasvŠ­inu Ý PalestÝnu. AnnadÝs segir a­ ■au starfi ÷ll a­ jafnrÚttismßlum Ý heimal÷ndum sÝnum og a­ nßminu hÚr sÚ Štla­ a­ sty­ja vi­ ■a­ starf sem ■au sinna heima vi­ oft vi­ erfi­ar a­stŠ­ur. H˙n segir a­ markmi­i­ sÚ sÝ­an a­ fara af sta­ me­ Ýtarlegri sex mßna­a nßmskei­ ß nŠsta ßri og taka ■ß inn fleiri nemendur.
 
═ nřlegri skřrslu Al■jˇ­aefnahagsrß­sins (World Economic Forum) er ═sland sett Ý fyrsta sŠti hva­ var­ar jafnrÚtti kynjanna. AnnadÝs segir a­ hÚr ß landi sÚ ÷flugur hˇpur kvenna og karla sem komi­ hafa a­ ■rˇunarsamstarfi og fri­aruppbyggingu. "Ůa­ hefur mikil ■ekking safnast saman um ■a­ hvernig hŠgt er a­ tryggja a­gengi kvenna og ja­arhˇpa a­ ßkvar­anat÷kum og tŠkifŠrum sem var­a lÝf ■eirra og a­stŠ­ur. Allt er ■etta ■ekking sem JafnrÚttissetri­ leitast vi­ a­ greina og mi­la og nřtur ■ß gˇ­s af ■vÝ vÝsinda og rannsˇknastarfi sem ß sÚr sta­ ß vegum EDDU," segir AnnadÝs.
 
Formleg lok ß samstarfsverkefni ŮSS═ og sjßvar˙tvegsrß­uneytis NamibÝu:
T÷lvub˙na­ur afhentur til a­ bŠta upplřsingar um l÷ndun sjßvarfangs
 gunnisal
Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands afhenti ß d÷gunum sjßvar˙tvegsrß­uneyti NamibÝu tuttugu og fimm lˇfat÷lvur ßsamt fylgihlutum. Marka­i afhendingin formleg lok ß samstarfsverkefni ŮSS═ og rß­uneytisins, en verkefni­ fˇlst Ý a­ bŠta ÷flun l÷ndunarupplřsinga ß fiski veiddum undan str÷ndum NamibÝu.
 
A­ s÷gn Vilhjßms Wiium umdŠmisstjˇra ŮSS═ Ý NamibÝu er sjßvar˙tvegur mikilvŠg atvinnugrein Ý NamibÝu og gildir ■ar einu hvort horft er til tekna, atvinnu e­a gjaldeyris÷flunar. Hann segir a­ um fimmtungur ˙tflutningstekna landsins komi frß sjßvar˙tvegi og nŠr sex hundra­shlutar af landframlei­slu eigi rŠtur a­ rekja til ˙tvegs.
 

Nßnar
Rß­stefna FAO um matvŠla÷ryggi:
Forseti MalavÝ snuprar lei­toga rÝkra ■jˇ­a fyrir fjarveru
 MillionsFed
-Af hverju eru ■au ekki hÚr? G-8 rÝkin Šttu ÷ll a­ vera hÚr! Fulltr˙ar ■eirra lßta sjß sig ß ÷llum ÷­rum fundum, hvers vegna ekki hÚr? ╔g krefst ˙tskřringar ß ■vÝ hvers vegna lei­togar au­ugra ■jˇ­a setja ekki ■ennan mikilvŠga fund Ý forgang. Vi­ viljum a­ger­ir n˙na," sag­i Bingu wa Mutharika forseti MalavÝ ß matvŠlarß­stefnunni Ý Rˇm.
 
Stjˇrnv÷ld Ý MalavÝ verja 21 prˇsent af vergri landsframlei­slu Ý ■rˇun landb˙na­ar og ßrangurinn hefur ekki lßti­ ß sÚr standa. Forsetinn, sem jafnframt er landb˙na­arrß­herra vill tryggja ■egnum sÝnum matvŠli. ═ yfirlřsingu lei­togafundarins Ý Rˇm um matvŠla÷ryggi er mŠlt me­ ■vÝ a­ ■jˇ­ir verji 10% af landsframlei­slu til ■rˇunar Ý landb˙na­i en Ý einu fßtŠkasta rÝki heims, MalavÝ, verja stjˇrnv÷ld tv÷falt ■eirri upphŠ­ til landb˙na­ar og gott betur: 21%. Forsetinn, sem er jafnframt landb˙na­arrß­herra, bendir ß a­ ßrangurinn af stefnu stjˇrnvalda hafi ekki lßti­ ß sÚr standa. Honum er Ý mun a­ tryggja ■egnum sÝnum matvŠla÷ryggi. Hann vŠntir ■ess a­ lei­togafundurinn Ý Rˇm lei­i til breytinga Ý ÷­rum fßtŠkum l÷ndum og MalavÝ sřni fordŠmi Ý ■eim efnum.

- Ůessi fundur er mikilvŠgur vegna ■ess a­ n˙ er vÝ­tŠk samsta­a me­al allra ■ßtttakenda um mikilvŠgi ■ess a­ tryggja fŠ­u÷ryggi. Ůa­ sem skortir n˙na er a­ aflÚtta h÷mlum, auka fjßrfestingu og a­gengi a­ tilb˙num ßbur­i. Ůa­ geta ekki gengi­ lengur a­ hluti af heiminum hafi nˇg a­ bÝta og brenna me­an annar hluti heimsins sveltur," sag­i forseti MalavÝ.
 
Eins og ß­ur hefur komi­ fram Ý VeftÝmaritinu břr Ý fyrsta sinn Ý s÷gunni meira en milljar­ur manna vi­ sult, samkvŠmt t÷lum frß FAO, Landb˙na­ar- og matvŠlastofnun SŮ. Hungur dregur 24 ■˙sund einstaklinga til dau­a ß hverjum degi, ■ar af 17 ■˙sund b÷rn, eitt ß fimm sek˙ndna fresti. Fyrir fundinn fˇr framkvŠmdastjˇri samtakanna - og borgarstjˇrinn Ý Rˇm - Ý hungurverkfall Ý einn sˇlarhring.

 
Refser topplederne for de rike
 
 
UNICEF: VannŠring hamlar ■roska 200 milljˇna barna
 UNICEF
Um tv÷ hundru­ milljˇnir barna undir fimm ßra aldri Ý ■rˇunarl÷ndunum ■roskast ekki lÝkamlega me­ e­ilegum hŠtti vegna langvarandi vannŠringar, a­ ■vÝ er fram kemur Ý nřrri skřrslu Barnahjßlpar SŮ (UNICEF) sem kom ˙t Ý sÝ­ustu viku. ═ skřrslunni segir a­ vannŠring sÚ dßnarors÷k Ý ■ri­jungi tilvika me­al barna undir fimm ßra aldri.
 
"VannŠring er oft ˇsřnileg uns h˙n er komin ß alvarlegt stig," segir Ý skřrslunni. "B÷rn sem vir­ast heilbrig­ geta veri­ Ý alvarlegri hŠttu og be­i­ varanlegan ska­a ß heilsu og ■roska."
 
Ann M. Veneman framkvŠmdastjˇri UNICEF segir a­ vannŠring dragi ˙r styrk barna og lei­i til ■ess a­ sj˙kdˇmar, sem lÝkaminn geti unni­ bug ß, ver­i hŠttulegri. H˙n segir a­ ■ri­jungur barna sem dßi­ hafa ˙r lungnabˇlgu, ni­urgangspestum og ÷­rum sj˙kdˇmum vŠru ß lÝfi ef ■au hef­u ekki lÝka glÝmt vi­ vannŠringu.
 
Verst er ßstandi­ Ý Indlandi a­ mati UNICEF, ■vÝ nŠst Ý KÝna og NÝgerÝu. Af samstarfs■jˇ­um ═slendinga Ý ■rˇunarsamvinnu er ni­ursta­an s˙ a­ ┌ganda hafnar Ý 14. sŠti, MˇsambÝk er Ý 20. sŠti, MalavÝ Ý 25. sŠti og NamibÝa Ý 99. sŠti.
 
Skřrslan: Tracking Progress on Child and Maternal Nutrition
 
 
 
 
gunnisalVeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu stofnunarinnar.          
 
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista, e­a senda okkur ßbendingu um efni, eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is.
  
ISSN 1670-8105

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═

Milljˇnir barna ßn fŠ­ingarvottor­s
Count Every Child
┴ hverju ßri fŠ­ast yfir 50 milljˇnir barna sem fß ekki fŠ­ingarvottor­. Ůessi b÷rn ver­a af mikilvŠgum rÚttindum ■vÝ einstaklingur ßn fŠ­ingarvottor­s ß t.d. ekki rÚtt ß heilsugŠslu og b÷rnum ßn fŠ­ingarvottor­s er meiri hŠtta b˙in en ÷­rum vegna mansals, ofbeldis og annarrar illrar me­fer­ar, eins og fram kemur i nřrri skřrslu Plan International samtakanna. ┴ vegum samtakanna hafa ß sÝ­ustu ßrum um 40 milljˇnir einstaklinga Ý 32 ■jˇ­l÷ndum fengi­ fŠ­ingarvottor­ en ßtak Ý ■essum mßlum var hrundi­ af stokkunum ßri­ 2005.
N˙ er komin ˙t skřrsla um ßrangurinn studd margvÝslegum dŠmum af ■vÝ rÚttleysi sem einkennir lÝf einstaklings ßn fŠ­ingarvottor­s.
 
Counting the world's 'invisible' children


Registering the world's 'invisible' millions
Samkynhneig­um hˇta­ dau­arefsingu Ý ┌ganda
Frumvarp gegn samkynhneig­um - Anti-Homesexuality Bill - hefur veri­ lagt fram ß ■ingi Ý ┌ganda ■ar sem m.a. dau­refsing liggur vi­ "brotum" hjß ■eim sem hafa Ýtreku­ kynm÷k og fangelsa mß ■ß sem snerta hvorir a­ra ß "samkynhneig­an hßtt". Frumvarpi­ mŠtir har­ri andst÷­u vÝ­a um heim og felur a­ margra dˇmi Ý sÚr grˇft mannrÚttindabrot.
 
Ůingma­urinn sem leggur frumvarpi­ fram, David Bahati, segir a­ ■au r÷k hafi ekkert vŠgi ■vÝ samkynhneig­ sÚ ekki mannrÚttindi.
Museveni, forseti ┌ganda, hefur ekki opinberlega lřst yfir stu­ningi vi­ frumvarpi­ en Ýtreka­ lřst yfir and˙­ ß samkynhneig­ ß tr˙arlegum forsendum.
 
"Frumvarpi­ er svo ˇmann˙­arlegt... ■a­ ˇvir­ir allt sem lřtur a­ ■vÝ er vera manneskja. ╔g meina, ■˙ getur ekki sagt vi­ mig a­ ■˙ viljir drepa mig af ■vÝ Úg er samkynhneig­ur," segir Gerald Sentogo Ý vi­tali vi­ IPS frÚttaveituna er hann er stjˇrnarma­ur Ý fÚlagi sem kallast Sexual Minorities Ý ┌ganda.
 
═ frumvarpinu er dau­arefsingu tilgreind sem refsing undir ■a­ sem kalla­ er ßgeng samkynhneig­. ═ ■essum hluta frumvarpsins segir a­ "sÝendurteknir l÷gbrjˇtar" me­al samkynhneig­ra geti ßtt yfir h÷f­i sÚr dau­arefsingu. Dau­arefsingu sÚ einnig heimilu­ ef samkynhneig­ir eru Ý sambandi vi­ einstakling yngri en 18 ßra, fatla­an einstakling HIV jßkvŠ­an. Ůß er heimildarßkvŠ­i Ý l÷gunum a­ ■vinga megi einstaklinga sem sřna ßgenga samkynhneig­ undir HIV prˇf.
 
Fram hafa komi­ hugmyndir um a­ veitendur ■rˇunara­sto­ar hŠtti stu­ningi vi­ ┌ganda ver­i frumvarpi­ a­ l÷gum. ┌ganda er sem kunnugt er eitt af fjˇrum samstarfsrÝkjum ═slands Ý ■rˇunarsamvinnu. 

Nßnar
 
 
FrÚttir & frÚttaskřringar
 
VeftÝmariti­ er ß... 
facebook
KÝktu Ý heimsˇkn 
Barnasßttmßlinn 20 ßra
gunnisal
Alla ■essa viku hafa veri­ vi­bur­ir hÚr og ■ar Ý samfÚlaginu Ý tilefni af tuttugu ßra afmŠli Barnasßttmßlans. ═ dag safna ungmennarß­ umbo­smanns barna, Barnaheilla og UNICEF  hvunndagshetjum til stu­nings ßlyktunar rß­anna um velfer­ Ýslenskra barna.
Ungmennarß­in hafa sami­ ßlyktun sem snřr a­ velfer­ barna ß ═slandi.┴lyktunin ver­ur afhent forsŠtisrß­herra ß morgun, fimmtudag. Til a­ kanna stu­ning almennings vi­ innihald ßlyktunarinnar munu ungmennarß­in safna stu­ningsa­ilum Ý verslunarmi­st÷­inni Smßralind frß 17 til 19, Ý dag mi­vikudaginn 18. nˇvember. Allir stu­ningsa­ilar ver­a fŠr­ir Ý sÚrstakan hvunndagshetjub˙ning.
┴ f÷studag ver­ur sÚrst÷k afmŠlisdagskrß Ý SnŠlandsskˇla kl. 14.
 

Dagskrß afmŠlisvikunnar

RIGHTS:State of India's Children: An Unsettling Reality
Athyglisvert
 
 
AlnŠmi veldur flestum dau­sf÷llum kvenna
gunnisal
AlnŠmi er sß sj˙kdˇmur sem veldur flestum dau­sf÷llum og sj˙kdˇmum me­al kvenna ß barneignaaldri me­al ■jˇ­a sem b˙a vi­ fßtŠkt, segir Ý tÝmamˇtaskřrslu um heilsu kvenna og st˙lkna sem WHO, Al■jˇ­aheilbrig­ismßlastofnunin hefur gefi­ ˙t. Einnig kemur fram a­ ˇvari­ kynlÝf sÚ ß heimsvÝsu lei­andi ßhŠttu■ßttur sem stu­li a­ ˇtÝmarbŠrum dau­a kvenna Ý barneign. Skřrslan kallast "Evedence Today, Tomorrow┤s Agenda" og ■ar er sřnt fram ß a­ fj÷lm÷rgum svi­um sÚ heilsa kvenna vanrŠkt og sagt a­ tÝmabŠrt sÚ a­ setja ■essi brřnu mßl Ý forgang.
═ skřrslunni er sta­hŠft a­ konur og st˙lkur sÚu sÚrstaklega berskjalda­ar fyrir HIV smiti vegna řmiss konar lÝffrŠ­ilegra og fÚlagslegra ■ßtta, m.a. er bent ß veika fÚlagslega og efnhagslega st÷­u kvenna. S˙ sta­a geti leitt af sÚr takm÷rkun ß frelsi og geti leitt til ßhŠttuheg­unar sem felst t.d. Ý ■vÝ a­ ■Šr veigra sÚr vi­ a­ fß nau­synlegar upplřsingar til a­ tryggja heilsufarslegt ÷ryggi ■eirra. Nefnt er Ý skřrslunni a­ einungis 38% kvenna ß heimsvÝsu geti lřst helstu lei­um til a­ for­ast smit og bori­ saman vi­ unga menn sÚu fŠrri konur sem vita a­ smokkurinn er v÷rn gegn HIV. G÷gn frß sextßn l÷ndum Ý AfrÝku sunnan Sahara sřna einnig a­ HIV tÝ­ini er almennt hŠrri hjß unglinsst˙lkum en karlkyns jafn÷ldrum ■eirra. Ein meginßstŠ­an fyrir ■vÝ er s˙, segir Ý skřrslunni, a­ ungar st˙kur eru oft Ý tygjum vi­ eldri menn sem hafa meiri kynlÝfsreynslu og eru lÝklegri til a­ vera smita­ir.


Skřrslan: Woman And Health: Today┤s Evidence, Tomorrow┤s Agenda