iceida
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
21. oktˇber 2009
Nor­menn lei­andi Ý heiminum Ý framl÷gum:
Verja 600 millj÷r­um Ýslenskra krˇna til ■rˇunarmßla ßri­ 2010 
 noregur
Nor­menn Štla a­ auka framl÷g til ■rˇunarsamvinnu um 1,2 milljar­a norskra krˇna milli ßra. ┴ nŠsta ßri verja Nor­menn 27,4 milljar­i norskra krˇna e­a um 600 millj÷r­um Ýslenskra krˇna til ■rˇunarsamvinnu. Til samanbur­ar Štla Ýslensk stjˇrnv÷ld samkvŠmt fjßrlagafrumvarpi nŠsta ßrs a­ verja tŠpum 3 millj÷r­um til ■rˇunar- og mann˙­armßla e­a sem nemur 0,5% af norska framlaginu Ý krˇnum tali­. Mi­a­ vi­ h÷f­at÷lu verja Nor­menn fjˇrfalt hŠrri upphŠ­ til mßlaflokksins en ═slendingar.
 
Me­ fjßrlagafrumvarpi norsku rÝkisstjˇrnarinnar fyrir ßri­ 2010 taka Nor­menn forystu me­al ■jˇ­a heims Ý framl÷gum til ■rˇunarmßla en SvÝar hafa m÷rg undanfarin ßr veri­ lei­andi. Mi­a­ vi­ ■jˇ­artekjur ßforma Nor­menn a­ verja 1,09% til ■rˇunarsamvinnu.
 
Erik Solheim umhverfis- og ■rˇunarrß­herra Noregs segir a­ mikilvŠgt sÚ a­ Noregur haldi uppi hßu stigi framlaga. "Margar ■jˇ­ir hafa skori­ ni­ur framl÷g til ■rˇunarmßla ■rßtt fyrir a­ vi­ sjßum a­ fjßrmßlakreppan sÚ Ý raun byrju­ fyrir alv÷ru a­ bitna ß fßtŠkum ■jˇ­um," segir rß­herrann.
 
Hvernig framlagi­ til ■rˇunarmßla skiptist milli einstakra mßlaflokka hefur veri­ talsvert gagnrřnt Ý Noregi sÝ­ustu daga en aukningin milli ßra fer t.d. nßnast ÷ll til flˇttamanna og eins fer stˇr hluti til a­ger­a vegna hlřnunar jar­ar. Framl÷gin til AfrÝku■jˇ­a sker­ast lÝtillega en mikill ni­urskur­ur er Ý framl÷gum til ■jˇ­a rˇm÷nsku AmerÝku, um -8,3%, og til AsÝu■jˇ­a um -4,4%. TvÝhli­a framl÷g sker­ast um -2,2% en stjˇrnunarkostna­ur eykst um 8,3%.
 
Nßnar
 
 
 
Bo­a­ur ni­urskur­ur til ■rˇunarmßla samkvŠmt fjßrlagafrumvarpi:
Horft til ■ess a­ sta­i­ sÚ vi­ samninga vi­ al■jˇ­astofnanir
 
gunnisal"┴hrif ni­urskur­ar kemur fram Ý samstarfi gagnvart ÷llum al■jˇ­astofnunum og hefur mikil ßhrif ß st÷rf a­ fri­aruppbyggingu," segir Hermann Írn Ingˇlfsson svi­sstjˇri ■rˇunarsamvinnusvi­s utanrÝkisirß­uneytisins. SamkvŠmt fjßrlagafrumvarpi fyrir ßri­ 2010 nemur heildar ni­urskur­ur framlaga til ■rˇunarmßla 19,6%.
 
"Vi­ ߊtlanager­ vegna ni­urskur­ar er Ý fyrsta lagi horft til ■ess a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld standi vi­ alla ger­a samninga vi­ al■jˇ­astofnanir og Ý ÷­ru lagi sÚ reynt a­ standa v÷r­ um verkefni ß svi­um sem stjˇrnv÷ld leggja sÚrstaka ßherslu ß," segir Hermann og nefnir sem dŠmi a­ framl÷g til UNIFEM og UNICEF lŠkka minna en ÷nnur framl÷g, e­a sem nemur 12-13%. Framl÷g til jar­hitaskˇlans og sjßvar˙tvegsskˇlans lŠkka hins vegar um 17% samkvŠmt frumvarpinu. "Ni­urskur­urinn mun fyrst og fremst bitna ß nßmskei­ahaldi skˇlanna Ý ■rˇunarrÝkjum, en fj÷ldi nemenda Ý nßmi ß ═slandi mun haldast svipa­ur og undanfarin ßr. Einnig munum vi­ reyna a­ halda okkar striki me­ starfsemi landgrŠ­sluskˇla og jafnrÚttisskˇla."
 
Um ßhrif ni­urskur­ar nefnir Hermann t.d. a­ ˙tsendum sÚrfrŠ­ingum sem starfa a­ fri­aruppbyggingu innan al■jˇ­astofnana hafi n˙ ■egar fŠkka­ ˙r tŠplega ■rjßtÝu Ý fjˇrtßn. Hann nefnir ennfremur a­ framl÷g til UNDP muni lŠkka um r˙mlega helming ß nŠsta ßri, fjßrlagali­ir vegna mann˙­ar og ney­ara­sto­ar lŠkki um ■ri­jung og ekkert framlag ver­ur til HIPC ßtaksins um ni­urfellingu skulda ■rˇunarrÝkja. "Ůa­ mß einnig b˙ast vi­ miklum samdrŠtti Ý framl÷gum til UNFPA, IFAD, til flˇttamannamßla og til Eyjaverkefnisins svokalla­a," segir Hermann.

Nßnar
Forseti MalavÝ kynnti sÚr starfsemi ŮSS═
 jotoreberg
Bingu wa Mutharika forseti MalavÝ og Joyce Banda varaforseti landsins kynntu sÚr ß d÷gunum verkefni Ůrˇunarsamvinnustofnunar ═slands Ý sunnanver­u landinu Ý tilefni af hßtÝ­ah÷ldum sem fram fˇru ß al■jˇ­legum degi kvenna Ý strjßlbřli, fimmtudaginn 15. oktˇber. Ůema dagsins var: MŠ­ur eru mikilvŠgar Ý ÷llu: vir­um ■Šr!
 
Sex kynningarbßsum um verkefni sem tengjast mŠ­rum var komi­ fyrir Ý ■orpinu Makawa og ■ar sem fullor­innafrŠ­sluverkefni ŮSS═ er unni­ Ý nßnu samstarfi vi­ stjˇrnv÷ld og hÚra­syfirv÷ld var sß bßs fremstur Ý r÷­inni. "Forsetinn sko­a­i bßsinn og honum var sagt frß verkefninu og starfsemi Ůrˇunarsamvinnustofnunar," segir Jˇ Tore Berg verkefnisstjˇri ŮSS═ Ý fullor­innafrŠ­slu. Hann bŠtir vi­ a­ a­eins einn fulltr˙i hafi mßtt tala vi­ forsetann og ■a­ hafi komi­ Ý hlut Fanzisa Kaulembe a­ sjß um ■ß kynningu en h˙n er starfsma­ur i ■rˇunarmßlum ß vegum rÝkisins Ý hÚra­inu. Auk forsetans, sem var hei­ursgestur, heimsˇttu bßsinn rß­herra jafnrÚttismßla og varaforsetinn.
 
"Ůetta var mikil hßtÝ­ me­ s÷ngvum, dansi og rŠ­um, allt mj÷g vel heppna­ og miki­ af fˇlki ß sta­num," segir Jˇ. "Vi­ vorum me­ lÚttlestrarbŠkur Ý bßsnum okkar og řmsar v÷rur frß lÝfsleiknihˇpnum okkar, kßl, egg og dj˙s, og vi­ vorum lÝka me­ kort yfir ÷ll verkefni Ůrˇunarsamvinnustofnunar Ý MalavÝ," segir hann.
 
Jˇ segir a­ rÝkissjˇnvarp MalavÝ hafi veri­ me­ beina ˙tsendingu frß hßtÝ­inni og tekin hafi veri­ vi­t÷l vi­ alla ■rjß fulltr˙ana sem stˇ­u a­ kynningarbßsnum me­ Ýslensku verkefnunum. "╔g sag­i a­eins frß starfssemi ŮSS═ Ý MalavÝ, a­ vi­ vŠrum b˙in a­ vera Ý landinu Ý 20 ßr, sag­i hva­a verkefni sem vi­ vŠrum a­ styrkja, af hverju vi­ vŠrum Ý fullor­insfrŠ­sluverkefnum og leg­um ßherslu ß ■ßttt÷ku kvenna," segir Jˇ.

 
 
Konur eru lykillinn a­ ■vÝ a­ draga ˙r hungri Ý AfrÝku
gunnisalAukin ■rˇunara­sto­ og menntun kvenna eru lykilatri­i til a­ draga ˙r hungri Ý heiminum a­ ■vÝ er fram kemur Ý nřrri rannsˇkn International Food Policy Research Institute. Stofnunin hefur teki­ saman lista yfir ■jˇ­ir sem b˙a vi­ sult, svokalla­ Global Hunger Index, en samkvŠmt ■eirri vÝsit÷lu eru ■Šr ■jˇ­ir verst settar sem b˙a vi­ minnst jafnrÚtti kynjanna. ═ ljˇsi ■ess a­ konur eru ßbyrgar fyrir allt a­ 80% landb˙na­arframlei­slu jafngildir kynjajafnrÚtti fŠ­u÷ryggi, segir stofnunin.

Global Hunger Index 2009 - frÚttatilkynning
Milljar­ur lifir vi­ hungursney­
 gunnisal
Tali­ er a­ rÝflega milljar­ur manna b˙i vi­ hungursney­ og hafa aldrei veri­ fleiri. Ůetta kemur fram Ý nřrri skřrslu MatvŠla- og landb˙na­arstofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna, sem RUV greindi m.a. frß. Flestir b˙a Ý AsÝu og rÝkjum Ý Kyrrahafi, en ■ar er ߊtla­ a­ 642 milljˇnir manna lifi vi­ vi­varandi hungur, 265 milljˇnir Ý rÝkjum sunnan Sahara og 53 milljˇnir Ý latnesku AmerÝku og KarabÝska hafinu. Ůß b˙i 42 milljˇnir manna vi­ hungur Ý Austurl÷ndum nŠr og Nor­ur AfrÝku. Ůß eru ˇtaldar ■Šr fimmtßn milljˇnir manna sem eiga ekki til hnÝfs og skei­ar Ý ■eim rÝkjum sem teljast ■rˇu­ Ý heiminum.
 
 
A­ger­ir gegn fßtŠkt um nřli­na helgi
 
amnesty"Fjßrfesting Ý b÷rnum og a­ tryggja ÷ryggi ■eirra er ein vÝsasta lei­in til a­ ˙trřma fßtŠkt," sag­i Ban Ki-moon vi­ 1500 nemendur Ý al■jˇ­legum skˇla Sameinu­u ■jˇ­anna ß f÷studaginn ß al■jˇ­lega matvŠladeginum en nemarnir tˇku ■ßtt svokalla­ri "Stand UP" a­ger­ gegn fßtŠkt. Milljˇnir manna tˇku sÝ­an ■ßtt Ý sambŠrilegri a­ger­ vÝ­a um heim sem skipul÷g­ er af barßttuhˇp fyrir ■˙saldarmarkmi­um Sameinu­u ■jˇ­anna.
 
HÚr heima stˇ­ Amnesty International fyrir a­ger­ ß Ingˇlfstorgi ß laugardag ■ar sem fj÷trar fßtŠktar voru leystir me­ tßknrŠnum hŠtti. Amnesty hefur nřhafi­ herfer­ gegn fßtŠkt undir kj÷ror­inu "Krefjumst vir­ingar" Herfer­in legggur sÚrstaka ßherslu ß konur og fßtŠkt og beinist m.a. a­ mŠ­radau­a og eflingu frjˇsemisrÚttinda.

Endpoverty vefsÝ­an
 
 
MalavÝ břr vi­ fŠ­u÷ryggi!
GlobalHungerIndex
Liturinn ß MalavÝ er ljˇsari en ß nßgrannal÷ndunum MˇsambÝk, TansanÝu, SambÝu og Simbabve a­ ekki sÚ tala­ um eldrau­an litinn ß Kongˇ - ■etta eru jßkvŠ­ar frÚttir frß MalavÝ ■vÝ liturinn merkir a­ landsmenn hafa ■okkalega nˇg a­ bor­a. Undraskjˇtt hefur ■essi fßtŠka ■jˇ­ gerbreytt ßstandinu Ý fŠ­uframlei­slu og břr n˙ vi­ fŠ­u÷ryggi sem ■jˇ­in hefur ekki b˙i­ vi­ um langt ßrabil. FrŠgt er a­ rÝkisstjˇrn MalavÝ neita­i a­ hlÝta rß­leggingum Al■jˇ­abankans um a­ lßta af ni­ursgrei­slum rÝkisins til ßbur­arkaupa smßbŠnda en einmitt ni­urgrei­slurnar hafa leitt til ■essa ßrangurs sem n˙ blasir vi­, t.d. ß kortinu sem teki­ er ˙r Global Hunger Index.
 
═ nřrri skřrslu samtakanna ActionAid - Who┤s really fighting hunger? - er MalavÝ Ý 5. sŠti ß lista ■eirra ■jˇ­a sem mestum ßrangri hafa nß­ vi­ a­ draga ˙r vannŠringu barna, um heil 73% ß sex ßrum!
 
Ůa­ frˇ­legt a­ lesa pistil ١rdÝsar Sigur­ardˇttur skrifstofustjˇra sem fjalla­i um ■essi mßl Ý grein ß heimasÝ­u ŮSS═ ßri­ 2002, Hungurvofa yfir MalavÝ.
 
Athyglisvert

5. ■˙saldarmarkmi­i­ um mŠ­radau­a: Takten mňste ÷ka om det femte millenniemňlet ska uppnňs, segir SIDA

Globalization and informal jobs in developing coutries - ILO/WTO (pdf)

Nřtt t÷lubla­ D+C, Development and Cooperation, oktˇber 2009, loftslagsmßl Ý brennidepli

"Climate Change, Mitigation, and Developing Country Growth" eftir Michael Spence

Fegrunara­ger­ir - Inga Dˇra PÚtursdˇttir mannfrŠ­inemi Ý ■Šttinum Fˇlk og frŠ­i ß Rßs 1, m.a. um limlestingar ß kynfŠrum kvenna Ý AfrÝku

 
 
 
VeftÝmariti­ er ß...
facebook
KÝktu Ý heimsˇkn 
Hßlf ÷nnur milljˇn barna deyr ßrlega.. a­ ˇ■÷rfu
gunnisal
Ni­urgangspestir hafa um langt ßrabil veri­ ein helsta dßnarors÷k ungbarna en ■rßtt fyrir ■a­ eru ■essir sj˙kdˇmar  vanrŠktir, segir WHO, Al■jˇ­aheilbrig­ismßlastofnunin Ý nřrri skřrslu. Fleiri b÷rn undir fimm ßra aldri lßta lÝfi­ af v÷ldum ni­urgangs en samanlagt af v÷ldum alnŠmis, malarÝu og mislinga. "Vi­ nß­um miklum ßrangri ß 9. ßratug sÝ­ustu aldar en framl÷g frß veitendum ■rˇunara­sto­ar dvÝnu­u ß 10. ßratugnum og athyglin beindist a­ alnŠmi, berklum og malarÝu," segir Oliver Fontaine, sÚrfrŠ­ingur WHO. Af framl÷gum til sj˙kdˇmarannsˇkna ßri­ 2007 komu a­eins 5% Ý hlut rannsˇkna sem l˙ta a­ ni­urgangi, smßbrot af ■vÝ fjßrmagni sem a­rir sj˙kdˇmar fß sem ver­a fŠrri a­ aldurstila.
 
Tali­ er 1.5 milljˇnir barna undir fimm ßra lßtist ß ßri hverju af v÷ldum ni­urgangspesta. "Ůa­ er engin ßstŠ­a fyrir ■essum barnadau­a," segir Fontane. "Byltingarkennd lyf sem fram komu ß sÝ­ustu ÷ld hef­u ßtt a­ vera b˙in a­ ˙trřma ni­urgangspestum," segir hann.
 

Nßnar
 
Skilyrt a­sto­ vi­ ┌ganda
Veitendur ■rˇunara­sto­ar hafa skilyrt a­ nokkru fjßrhagslegan stu­ning vi­ stjˇrnv÷ld Ý ┌ganda og vilja m.a. a­ teki­ ver­i ß spillingu. Miki­ er Ý h˙fi fyrir rÝkisstjˇrn ┌ganda ■vÝ um 40% rÝkis˙tgjalda eru greidd me­ ■rˇunarfÚ, mest frß Evrˇpusambandinu og marghli­a veitendum eins og Al■jˇ­abankanum, AfrÝska ■rˇunarbankanum og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­num.
 

Nßnar
┴ d÷finni
Bjˇ­a "venjulegum" Nor­m÷nnum til AfrÝku

Eftirlitsstofnun Nor­manna me­ ■rˇunarmßlum, NORAD, hefur ßkve­i­ a­ fŠra ■rˇunarsamvinnu nŠr almenningi og bjˇ­a nÝu "venjulegum" Nor­m÷nnum a­ fara til AfrÝku og sjß me­ eigin augum ßrangur af ■rˇunarsamvinnu. Verkefni Ý ■remur l÷ndum ver­a heimsˇtt, ■rÝr reyndir starfsmenn ■rˇunarmßla taka hver um sig me­ sÚr ■rjß fulltr˙a frß jafn m÷rgum sveitarfÚl÷gum. Almennum borgum ■essara sveitarfÚlaga gefst kostur ß a­ senda inn umsˇknir um fer­irnar. "Einn og hßlfur milljar­ur manna břr vi­ fßtŠkt og hefur tekjur undir einn dal ß dag. Noregur og norskar stofnanir veita a­sti­ til fßtŠkra landa fyrir h÷nd allra landsmanna. Vi­ teljum mikilvŠgt a­ auka ■ekkingu ß norskri ■rˇunarsamvinnu og viljum a­ fleiri fßi innsřn Ý ■a­ hva­ felst Ý norskri ■rˇunarsamvinnu," segir Eva Bratholm, framkvŠmdastjˇri upplřsingamßla hjß NORAD.

FrÚttir & frÚttskřringar
Enginn ver­skuldar ver­laun
Enginn ■jˇ­arlei­togi Ý AfrÝku ver­skuldar ver­laun ß ■essu ßri fyrir gˇ­a stjˇrnarhŠtti, a­ mati Mo Ibrahim Fountation sem greindi frß ■vÝ ß d÷gunum a­ engin slÝk ver­laun yr­u veitt. Ver­launin "Ibrahim Prize for Achievement in African Leadership" eru veitt ßrlega en ■ˇ var teki­ fram ■egar ■eim var hleypt af stokkunum a­ nokkur ßr gŠtu li­i­ ßn ■ess a­ ver­launin yr­u veitt. Ver­launin nema 5 milljˇnum dala sem greidd eru ß tÝu ßrum auk ■ess sem ver­launahafinn fŠr a­ ■eim tÝma li­num 200 ■˙sund dalil ßrlega me­an hann lifir.
 

Nßnar
 
 
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu stofnunarinnar.          
 
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista, e­a senda okkur ßbendingu um efni, eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is.
  
ISSN 1670-8105

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═.