VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
14. oktˇber 2009
Ni­urskur­ur hjß ŮSS═ ß f÷stu ver­lagi nemur 52%
gunnisal 
"Ef vi­ mi­um vi­ ßri­ 2008 hafa framl÷g til ■rˇunara­sto­ar gegnum Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands lŠkka­ um 52% ß f÷stu ver­lagi," sag­i Sighvatur Bj÷rgvinsson framkvŠmdastjˇri ŮSS═ Ý ˙tvarps■Štti Hjßlmars Sveinssonar, Krossg÷tum, ß rßs eitt RÝkis˙tvarpsins ß laugardaginn. ═ ■Šttinum setti Jˇn Kalmann Stefßnsson rith÷fundur fram ■ß kenningu a­ ═slendingar vŠru fastir Ý sjßlfsmynd fˇrnarlambsins, ■eir vŠru fullir sjßlfsvorkunnar og finnist ■ess vegna e­lilegt a­ setja hlutfallslega minna fÚ Ý ■rˇunara­sto­ en a­rir ■jˇ­ir.
 
Sighvatur sag­i a­ Ůrˇunarsamvinnustofnun hef­i hŠtt starfsemi Ý tveimur l÷ndum n˙ ■egar, SrÝ Lanka og NÝkaragva, og starfsemi yr­i hŠtt Ý ■ri­ja landinu, NamibÝu, Ý lok ßrsins 2010. Ůar me­ hef­i starfsemi veri­ hŠtt Ý helmingi samstarfslanda og um ■a­ bil ■rjßtÝu starfsmenn hafi misst atvinnu, bŠ­i ˙tsent- og heimarß­i­ starfsfˇlk. Fram kom Ý mßli Sighvats a­ a­rar opinberar stofnanir hef­u ■urft a­ sŠta margfalt minni ni­urskur­i.
 
═ ■Štti Hjßlmars var einnig rŠtt vi­ ┴g˙stu GÝsladˇttur svi­sstjˇra hjß ŮSS═, Lilju Dˇru Kolbeinsdˇttur sem er nřkomin heim eftir fimm ßra starf sem verkefnisstjˇri Ý ┌ganda ß vegum ŮSS═, Íldu Lˇu Leifsdˇttur stofnanda "Sˇley og fÚlagar" og S÷ru R÷gnu Jˇnsdˇttur rß­gjafa ß svi­i vi­skipta- og ■rˇunarmßla.
 
Ůßtturinn ver­ur endurtekinn Ý kv÷ld ß rßs 1 klukkan 23:10.
 

Al■jˇ­a matvŠladagurinn ß f÷studag:
Sjˇnum beint a­ fŠ­u-÷ryggi ß krepputÝmum 
gunnisalA­ mati sÚrfrŠ­inga FAO (MatvŠla- og landb˙na­arstofnunar SŮ) ■arf a­ auka matvŠlaframlei­slu Ý heiminum um sj÷tÝu prˇsent ß nŠstu ßratugum til a­ afstřra gÝfurlegri hungursney­ um mi­bik aldarinnar. Al■jˇ­a matvŠladagurinn - World Food Day - er ß f÷studaginn og yfirskrift dagsins a­ ■essu sinni er: FŠ­u÷ryggi ß krepputÝmum.
 
═ ßvarpi frß FAO Ý tilefni dagsins er vakin athygli ß ■vÝ a­ ß tÝmum efnahags■renginga sÚ vert a­ minna heiminn ß a­ ■a­ starfi ekki allir ß skrifstofum e­a Ý verksmi­jum. Kreppan bitni mest ß smßbŠndum og fˇlki Ý strjßlbřli ■ar sem 70% soltinna lifi og starfi. VannŠr­um fj÷lgi ß ßrinu 2009 um 105 milljˇnir og fj÷ldi ■eirra sem b˙i vi­ sult sÚ kominn yfir einn milljar­, ■.e. a­ sj÷tta hvert mannsbarn svelti. FAO hvetur fˇlk til a­ huglei­a ■essar t÷lur og ■Šr mannlegu ■jßningar sem a­ baki ■eim b˙a.
 
A­ mati sÚrfrŠ­inga setja loftslagsbreytingar me­ tilheyrandi ve­rabrig­um og nßtt˙ruhamf÷rum strik Ý reikninginn og ■ß erfi­leika ■urfi a­ yfirstÝga eigi ekki illa a­ fara.
 
Reikna­ er me­ a­ fˇlki Ý heiminum fj÷lgi um 2.3. milljar­a fram til ßrsins 2050 e­a um ■ri­jung. Ůa­ er talsvert minni fˇlksfj÷lgun en ß sÝ­ustu fjˇrum ßratrugum ■egar jar­arb˙um fj÷lga­i um 3.3. milljar­a ß fjˇrum ßratugum. Nßnast ÷ll fj÷lgunin ver­ur Ý ■rˇunarrÝkjunum og mest ver­ur fˇlksfj÷lgunin Ý sunnanver­ri AfrÝku, 114%, en minnst Ý austur og su­austur AsÝu, 13%. Ůß gera framtÝ­arspßr rß­ fyrir ■vÝ a­ straumur fˇlks ˙r sveitum til borga aukist og um 70% jar­arb˙a b˙i Ý borgum ßri­ 2050, sem er 49% aukning.
 
How To Feed the World in 2050
 
World Food Day
 
 
On horizon 2050 - billions needed for agriculture
 
The special challenge for sub-Saharan Africa (pdf)

Global agriculture towards 2050 (pdf)
 
Hunger Casts a Dark Cloud On World Food Day Celebrations

World food output must rise 70 percent by 2050: FAO
Al■jˇ­legur barßttudagur gegn fßtŠkt ß laugardag
gunnisal
 
═ fyrra ß al■jˇ­legum barßttudegi gegn fßtŠkt var sjˇnum beint a­ mannrÚttindum og mannlegri reisn en a­ ■essu sinni er kastljˇsinu beint a­ b÷rnum og fj÷lskyldum sem lifa vi­ ÷rbirg­. Amnesty International ß ═slandi hefur hleypt af stokkunum herfer­ gegn fßtŠkt undir yfirskriftinni: Krefjumst vir­ingar.
 
"FßtŠkt er eins og fangelsi sem hinir ßhrifamiklu skapa hinum ßhrifalausu. Milljˇnir eru fangar hennar vegna ˇrÚttlŠtis, mismununar og ˇjafnrŠ­is. Hvort heldur me­ a­ger­um e­a a­ger­aleysi bera stjˇrnv÷ld, stofnanir og fyrirtŠki ßbyrg­ ß rÚttindabrotum sem lei­a til fßtŠktar," segir Ý frÚtt ß Ýslenskum vef Amnesty International
 
Amnesty segir:
 
FßtŠkt snřst ekki eing÷ngu um tekju- og eignaskort heldur ÷ryggisleysi um lÝfsafkomu, skort ß a­gengi a­ grunn■jˇnustu eins og menntun og heilsugŠslu, raddleysi og ˙tilokun. Skortur, ˇ÷ryggi, ˙tilokun og valdleysi, verka saman og halda fˇlki Ý fj÷trum fßtŠktar, fjarri mannsŠmandi lÝfi og mannlegri reisn.
 
Herfer­ Amnesty International, Krefjumst vir­ingar, er Štla­ a­ binda enda ß mannrÚttindabrot sem orsaka fßtŠkt og halda fˇlki Ý fj÷trum hennar. A­ger­ ═slandsdeildar Amnesty International, Leysum fj÷tra fßtŠktar, sem haldin er ■ann 17. oktˇber Ý tilefni af al■jˇ­legum barßttudegi gegn fßtŠkt, er hßpunkturinn Ý a­ger­aviku deildarinnar.
 
═slandsdeildin hvetur landsmenn til a­ fylkja li­i og leysa fj÷tra fßtŠktar Ý sameiningu ß Ingˇlfstorgi klukkan 16:00.


Amnesty International ß ═slandi
 
Henning Mankell ß norrŠnum AfrÝkud÷gum Ý Ůrßndheimi:
RŠddi um ungt fˇlk Ý tÝskuh÷nnu­um t÷trum
gallabuxurSŠnski rith÷fundurinn Henning Mankell var annar tveggja a­alfyrirlesara ß norrŠnum AfrÝkud÷gum sem NorrŠna AfrÝkustofnunin efndi til og voru a­ ■essu sinni haldnir Ý Ůrßndheimi Ý Noregi Ý byrjun oktˇber. "Um vir­ingu" var yfirskrift fyrirlesturs Mankells og hann ger­i tÝskufatna­ ungs fˇlks a­ umtalsefni.
 
"Sumari­ 2009 er ß enda. MÚr hefur ■vÝ mi­ur ekki tekist a­ komast hjß ■vÝ a­ taka eftir klŠ­na­i margra ungmenna ß ■essu sumri. Hann hefur kalla­ fram hjß mÚr mikla undrun. Gildir einu hvort ■a­ er Ý BerlÝn e­a Stokkhˇlmi, e­a Ý Ůrßndheimi. ╔g sÚ hvernig tÝskan ß ■essu ßri beinir ■vÝ til fˇlks a­ klŠ­ast t÷trum. N˙ ß fˇlk a­ kaupa listilega rifnar fokdřrar gallabuxur eftir tÝskuh÷nnu­i. Ůetta kemur mÚr ß ˇvart. ═ sannleika sagt ■ß hefur ■etta ßhrif ß mig ß mj÷g ˇ■Šgilegan hßtt. ╔g spyr sjßlfan mig hvort ■essi tÝska sÚ tjßning ß kaldhŠ­ni, barnaskap, fßfrŠ­i, grimmilegri auglřsingamennsku, e­a bl÷ndu af ■essu ÷llu saman. Og ■a­ eru ekki a­eins fßfrˇ­ir og ˇframfŠrnir unglingar sem eru lokka­ir og fÝfla­ir til a­ kaupa ■ennan fatna­. ╔g hef lÝka sÚ­ fˇlk klŠ­ast ■essum ÷murlegu f÷tum sem a­ ÷llu jafna telja sig til menntamanna, lÝfsreynt fˇlk, jafnvel ■ß sem taka ß mˇti gestum Ý sjˇnvarpssal Ý alvarlegum umrŠ­u■ßttum; allt afar sorglegt. Reynsla mÝn frß AfrÝku segir mÚr eitt um f÷t: fßtŠkt fˇlk gerir allt til ■ess a­ vera hreint og sˇmasamlega klŠtt. Ůa­ er sk÷mmustulegt ef ■a­ ney­ist til ■ess a­ klŠ­ast t÷trum."
 
Og sÝ­an sag­i Mankell ■eim s÷guna af hermanninum sem hann mŠtti ß g÷tu ˙t Ý sveit fyrir margt l÷ngu ß d÷gum borgarastyrjaldarinnar Ý MˇsambÝk. Herma­urinn ungi var svangur og var Ý rifnum f÷tum, eitt af m÷rgum fˇrnarl÷mbum ßtakanna Ý landinu.  En svo tˇk Mankell eftir einu sem hann gleymir ekki svo lengi sem hann lifir: herma­urinn haf­i "lita­" skˇ ß fŠtur sÚr. S÷kum ■ess a­ hann ßtti enga skˇ haf­i hann teki­ jurtir og lita­ skˇ ß fŠturna til a­ verja vir­ingu sÝna.
 
Vir­ing. Ůetta snřst um vir­ingu. Ekkert anna­, sag­i Mankell.
 
Henning Mankell, sem er sjßlfsagt ■ekktastur fyrir glŠpas÷gurnar um Kurt Wallander rannsˇknarl÷greglumann Ý Ystad, ■ekkir vel til AfrÝku og hefur veri­ me­ annan fˇtinn Ý MˇsambÝk um 25 ßra skei­
.

Fyrirlesturinn (pdf)
 
Forysta SvÝa Ý ■rˇunar-mßlum mkilvŠg, segir DAC Ý jafningjarřni
 usa
SvÝar eru Ý fararbroddi ■eirra ■jˇ­a sem veita ■rˇunara­sto­ og forysta ■eirra er mikilvŠg, segir Ý nřlegri jafningjarřni DAC, ■rˇunarsamvinnunefndar OECD. SvÝar halda einnig ßfram a­ vera lei­andi um aukin framl÷g til ■rˇunarrÝkja og hafa allt frß ßrinu 1975 vari­ meira en 0,7% af vergum ■jˇ­artekjum til ■rˇunarmßla. ┴ ßrinu 2008 nam framlag ■eirra 0,98% og ߊtlanir ■eirra gera rß­ fyrir 1% ß ßrinu 2009.
 
═ skřrslunni segir a­ ■essi forysta sÚ sÚrstaklega mikilvŠg n˙ ß tÝmum efnahagslŠg­ar ■egar framl÷g til ■rˇunarsamvinnu eiga undir h÷gg a­ sŠkja og s˙ forysta sÚ einkar vi­eigandi ß ■vÝ misseri sem SvÝar eru Ý formennsku fyrir ESB. Ůß er vakin athygli ß ■vÝ a­ SvÝar hafi oft veri­ Ý forystusveit ß al■jˇ­avettvangi um aukin gŠ­i Ý ■rˇunarsamvinnu, m.a. me­ dyggum stu­ningi vi­ skilvirkni Ý ■rˇunarsamvinnu og rÝkulegum framl÷gum til mann˙­armßla. Ennfremur er bent ß a­ SvÝar hafi kalla­ eftir skipulagsbreytingum ß stofnunum sem fara me­ marghli­a ■rˇunarsamvinnu og sÚu Ý farabroddi ■eirra sem vilja koma ß nřju skipulagi fjßrm÷gnunum Ý mßlaflokknum. "┴ sama tÝma er ßfram mikill stu­ningur innanlands vi­ ■ß stefnu stjˇrnvalda a­ vera lei­andi me­al veitenda ■rˇunara­sto­ar Ý heiminum, og aukinheldur a­ stu­la a­ endurbˇtum ß skipulagi ■rˇunarsamvinnunnar innanlands."
 
Nßnar
 
 
 
Fjßrfesting til framfara... Ý st˙lkum
girleffect
SÝfellt fleiri komast a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ til ■ess a­ stu­la a­ framf÷rum Ý heiminum sÚ farsŠlast a­ fjßrfesta Ý st˙lkum og ungum konum. Ůetta var m.a. ni­ursta­a ßrsfundar samtakanna Clinton Global Initiative sem Ý fyrsta sinn Ý fimm ßr setti ■etta ■verlŠga mßl ß oddinn Ý ÷llum verkefnum. Minna mß ß a­ ß sÝ­ustu vikum hafa komi­ ˙t markver­ar skřrslur Ý tengslum vi­ ■rˇunarmßl ■ar sem athyglinni er beint a­ ■essum ■jˇ­fÚlagshˇp sÚrstaklega Ý ■rˇunarrÝkjunum, m.a. skřrsla Plan International, Because I Am A Girl, skřrsla Center for Global Develeopment, Start With A Girl: A New Agenda for Global Health - og einnig er vert a­ benda ß vefsÝ­una Girl Effect, sem er merkilegt vefsvŠ­i ß vegum Nike Foundation. Ůar mß m.a. mß lesa eftirfarandi:

* Ůegar st˙lka Ý ■rˇunarl÷ndunum aflar sÚr menntunar Ý sj÷ ßr e­a lengur giftist h˙n fjˇrum ßrum sÝ­ar og eignast fŠrri b÷rn.
* Mennta­ar st˙lkur ver­a mennta­ar konur sem - eins og rannsˇknir sřna - eiga heilbrig­ari b÷rn og lÝkurnar aukast ß ■vÝ a­ b÷rnin gangi menntaveginn.
* Ůegar kona e­a st˙lka vinnur sÚr inn tekjur nřtur h˙n 90% af tekjunum Ý ■ßgu fj÷lskyildunnar en hjß k÷rlum ere sama hlutfall a­eins 30 til 40%.
Ni­ursta­an? A­ mennta st˙lkur og konur - hvar sem er Ý heiminum - ßrangurinn birtist Ý lŠkkandi fŠ­ingartÝ­ni og meiri hagvexti. 

Girleffect
 
 
 
 
MalavÝ ■okast upp listann
gunnisal
LÝfslÝkur Ý MalavÝ hafa aukist verulega ß sÝ­ustu ßrum. ┴ri­ 2004 voru lÝfslÝkurnar 39 ßr en samkvŠmt nřjustu Ůrˇunarskřrslu SŮ eru lÝfslÝkur Ý MalavÝ komar Ý 52 ßr. Ekki kemur fram Ý skřrslunni hva­a meginßstŠ­ur eru fyrir ■essari jßkvŠ­u ■rˇun en samkvŠmt frÚtt National Ý MalavÝ telja sÚrfrŠ­ingar Ý heilbrig­ismßlum a­ ■akka megi hŠkkunina til betri nŠringar og fj÷lgunar ■eirra sem hafa a­gang a­ lyfjame­fer­ vegna HIV og alnŠmis.
LŠsi er anna­ atri­i sem vegur ■ungt ß lÝfskjaralistanum. ═ ■eim efnum hafa Malavar einnig bŠtt sig undraskjˇtt ß fßeinum ßrum og samkvŠmt nřju Human Development Report 2009 er 71,8% fullor­inna lŠsir Ý MalavÝ, s˙ tala var 64.1% ßri­ 2005.
١tt margt jßkvŠtt megi lesa ˙t ˙r skřrslunni um framfarir Ý MalavÝ hŠkka­ ■jˇ­in ■ˇ a­eins um eitt sŠti ß lÝfskjaralistanum, fer ˙r 161. sŠti Ý 160. sŠti. ┴ri­ 2004 var MalavÝ Ý 166. sŠti.
Dagbla­i­ Nation vekur athygli ß ■vÝ a­ t÷lurnar sem nřja skřrslan notar til vi­mi­unar eru fjarri ■vÝ a­ vera glŠnřjar, frß 2005 og 2006 segir bla­i­, og ■vÝ endurspeglar skřrslan ekki MalavÝska "efnahagsundri­" sem m÷rgum hefur or­i­ tÝ­rŠtt um ß sÝ­ustu misserum.
 

Nßnar
Athyglisvert
 
VeftÝmariti­ er ß...
facebook
KÝktu Ý heimsˇkn
Ill me­fer­ ß b÷rnum
gunnisal
B÷rn Ý milljˇnatali sŠta illri me­fer­ en samkvŠmt nřrri skřrslu Barnahjßlpar Sameinu­u ■jˇ­anna hafa or­i­ framfarir ß řmsum svi­um. "Progress For Children" heitir skřrslan og er s˙ ßttunda Ý r÷­inni frß stofnuninni en s˙ fyrsta sem fjallar um barnavernd og hvernig ■jˇ­ir standa a­ ■vÝ a­ vernda b÷rn gegn hvers konar ska­a. Fjalla­ er m.a. um ofbeldi gegn b÷rnum, barnahjˇnab÷rn, limlestingar ß kynfŠrum kvenna, barna■rŠlkun, mansal og misnotkun barna, b÷rn ß flˇtta og b÷rn me­ fatlanir, svo eitthva­ sÚ nefnt.
 

Nßnar
 
 
FrÚttir og frÚttaskřringar
Hundra­ ■rˇunarrÝki fß bˇluefni gegn svÝnaflensu
ŮvÝ var spß­ snemma ß ßrinu a­ svÝnaflensan myndi bitna har­ast ß ■rˇunarl÷ndunum, ef h˙n nŠ­i a­ ■rˇast Ý heimsfaraldur. SamkvŠmt skřrslu frß Sameinu­u ■jˇ­unum sem breska dagbla­i­ Observer birti fyrri sk÷mmu er ˇttast svÝnaflensufaraldurinn geti or­i­ milljˇnum a­ bana og valdi­ stjˇrnleysi Ý fßtŠkustu ■jˇ­um heims. ═ vikunni var greint frß ■vÝ Ý frÚtt frß Al■jˇ­aheilbrig­isstofnuninni (WHO) a­ um 100 ■rˇunarrÝki fßi bˇluefni vi­ flensunni fljˇtlega, e­a jafnvel Ý byrjun nˇvember. LyfjafyrirtŠki hafa gefi­ milljˇnir skammta af bˇluefni og margar rÝkar ■jˇ­ir heita ■vÝ a­ fßtŠkari ■jˇ­ir fßi 10% af keyptum bˇluefnum.
 
SamkvŠmt nřjustu t÷lum WHO hafa um 4500 lßtist ß heimsvÝsu af v÷ldum flensunnar.

BBC
 
usa 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu stofnunarinnar.          
 
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista, e­a senda okkur ßbendingu um efni, eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is.
  
ISSN 1670-8105
Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═